Vejledning om særlig godtgørelse

Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 10520 af 10/10 2014.

Det er § 23 i arbejdsskadesikringsloven, der giver hjemmel til at tilkende særlig godtgørelse i særlige tilfælde. Reglen indgår i lovens kapitel om ydelser til efterladte:

§ 23. Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterladte.

Hensigten med reglen er at give godtgørelse til de efterladte, når et dødsfald har medført en ekstraordinær følelsesmæssig belastning.

Tilkendelse af særlig godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven forudsætter, at dødsfaldet kan anerkendes som en arbejdsskade (ulykke). Der skal desuden være tale om et dødsfald, som er forårsaget af en eller flere andre personer, enten med forsæt eller grov uagtsomhed.

Der er tale om en såkaldt fakultativ regel. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen kan vælge at træffe afgørelse om ydelsen, når det efter vores vurdering er relevant. Derudover kan efterladte bede om, at vi træffer afgørelse. I langt de fleste sager om dødsfald som følge af arbejdet er der ikke grund til at træffe afgørelse om ydelsen.

Ved indførelsen blev det fremhævet, at godtgørelse for ikke-økonomisk skade forudsætter visse objektive kriterier for at undgå retsusikkerhed. Der stilles derfor krav både til handlingens karakter og om særlig tilknytning mellem afdøde og efterladte.

Dødsfaldet skal ud fra en generel betragtning være egnet til at medføre særlig lidelse eller krænkelse hos de efterladte. Det er derfor først og fremmest forsætligt drab, der kan medføre godtgørelse. Ved grov uagtsomhed er det en forudsætning, at der desuden er øvrige omstændigheder, der medfører en særlig belastning. Som eksempler kan nævnes, at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en særligt pinefuld måde.

Ved forsætligt drab kan omstændigheder som disse efter en helt konkret vurdering medføre forhøjelse af godtgørelsesbeløbet ud over de 100.000 kr. (Se afsnit 6)

Det er ikke en forudsætning, at efterladte har fået en psykisk skade. Oplysninger om den efterladtes tilstand indgår derfor ikke i vurderingen.

Reglen gælder for sager, hvor dødsfaldet er indtruffet efter den 1. januar 2004.

Der findes en tilsvarende bestemmelse, indført i 2003, i erstatningsansvarsloven. Det var hensigten ved indførelsen i arbejdsskadesikringsloven, at praksis efter de to love skulle være ens. Praksis efter erstatningsansvarsloven er derfor også beskrevet i denne vejledning, hvor det er relevant.

Vejledningen erstatter afsnit 7 i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning ved dødsfald af 7. marts 2005.

Vi kan kun tilkende særlig godtgørelse i tilfælde, hvor tilskadekomne er død på en måde, der ud fra en generel betragtning udgør en særlig følelsesmæssig belastning eller krænkelse af de efterladte.

Det er derfor først og fremmest forsætligt drab, der kan medføre godtgørelse. Ved grov uagtsomhed er det en forudsætning, at der desuden er øvrige omstændigheder, der medfører en særlig belastning.

Det er ikke en betingelse, at gerningsmanden er dømt for en forbrydelse efter straffeloven, men det vil ofte være tilfældet.

Selv om gerningsmanden ikke kan straffes på grund af ung alder eller utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende (straffelovens § 16), kan de efterladte få særlig godtgørelse.

Hvis skyldsspørgsmålet er afgjort ved domstolene, indgår rettens vurdering af spørgsmålet om forsæt/uagtsomhed i arbejdsskadesagen. Hvis gerningsmanden ikke er fundet, tager Arbejdsskadestyrelsen stilling til graden af forsæt. Vi foretager en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Ved vurderingen af, om der er tale om grov uagtsomhed, lægger vi vægt på, om gerningsmandens adfærd har medført en åbenbar risiko for skade/dødsfald.

Eksempel 1 – vurdering af forsæt/uagtsomhed

Ved vurderingen af, om der er tale om forsætligt drab, er det tilstrækkeligt, at der er et generelt ønske om at dræbe. Det er således ikke et krav, at gerningsmanden ønsker at slå en bestemt person ihjel.

Arbejdsskadestyrelsen har således i en række sager tilkendt særlig godtgørelse til efterladte efter soldater, som er omkommet under udsendelse til tjeneste i udlandet. Det drejer sig i mange tilfælde om påkørsel af vejsidebomber eller beskydning. I disse sager har vi lagt til grund, at der var tale om kamphandlinger med forsæt til at dræbe.

Eksempel 2 – vejsidebombe – forsæt

Ankestyrelsens principafgørelse 11-12 belyser desuden spørgsmålet om tilstrækkelig grad af uagtsomhed/forsæt. Sagen omhandlede en trafikulykke, hvor et tag på en sættevogn fløj af på grund af kraftig vind og ramte nu afdødes bil. Ankestyrelsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at der ikke kunne tilkendes særlig godtgørelse. Temaet for afgørelsen var især, om der var en tilstrækkelig grad af uagtsomhed hos skadevolderen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen både vægt på, at der ikke var tale om uagtsomt drab efter straffeloven, og at der ikke forelå oplysninger om uforsvarlig kørsel.

Eksempel 3 – principafgørelse 11-12 (uddrag af resumé) – ikke grov uagtsomhed

Der skal have været en særlig tilknytning mellem nu afdøde og den/de efterladte. Det er således de allernærmeste pårørende, som kan få særlig godtgørelse. Som udgangspunkt er det en forudsætning, at der har været fælles bolig.

Da bopælsforholdene har meget stor betydning i vurderingen af den særlige tilknytning, kan der kun undtagelsesvis tilkendes særlig godtgørelse til en efterladt, som ikke var samboende med tilskadekomne på tidspunktet for dødsfaldet. Det betyder, at sagsoplysningen om særlig tilknytning som regel handler om bopælsforholdene og samlivsforhold/nært slægtskab.

Kun i de tilfælde, hvor disse forhold ikke umiddelbart tyder på en særlig tilknytning, indhenter vi yderligere oplysninger om tilknytningen.

Der indgår ikke økonomiske kriterier i vurderingen af særlig godtgørelse. Der kan således ikke stilles krav om, at samlivet havde medført forsørgelses- eller formuemæssige dispositioner.

Ydelsen kan udbetales til flere efterladte. Se afsnit 6.

Praksis for hver enkelt gruppe af pårørende er beskrevet nedenfor. Der er et særligt afsnit med eksempler.

Ægtefælle, samlever og registreret partner har således normalt ret til godtgørelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er en forudsætning, at samlivet ikke var ophævet ved dødsfaldet. Se afsnit 5.1.

Mindre børn og deres forældre har normalt ret til godtgørelsen, uanset om det er barnet eller en af forældrene, der dør. Ved mindreårige børn er det som udgangspunkt uden betydning, om barnet rent faktisk boede sammen med afdøde. Stedbørn kan efter en konkret vurdering være omfattet. Se afsnit 5.2.

Voksne børn, der er flyttet hjemmefra, og deres forældre har i almindelighed ikke ret til godtgørelsen. Undtagelsesvis kan der være helt særlige tilfælde, for eksempel med meget hyppigt og omfattende samvær, hvor den helt særlige tilknytning må anses for bevaret.

Voksne hjemmeboende børn er derimod normalt omfattet. Desuden anses den særlige tilknytning for at være bevaret, hvis et voksent barn er flyttet fra hjemmet kort før dødsfaldet (få måneder), eller hvis barnet flytter tilbage til hjemmet for en længere periode. I disse tilfælde undersøger vi for eksempel, hvor længe der har været fælles folkeregisteradresse, og om det var en midlertidig ordning, eller der var planer om fortsat at have fælles bopæl fremover. Se afsnit 5.3.

Søskende har som udgangspunkt ikke ret til godtgørelsen. Der kan dog være undtagelser.

Det fremgår direkte af lovforslaget ved indførelsen af særlig godtgørelse, at der kan være tale om en søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den nu afdøde. Se afsnit 5.4.

Også andre end ægtefælle, samlever, registreret partner, børn eller forældre kan efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsen. Arbejdsskadestyrelsens praksis rummer ikke eksempler på dette.

Dette afsnit rummer eksempler fra Arbejdsskadestyrelsens praksis samt enkelte domme/afgørelser fra erstatningsansvarslovens område.

5.1 Ægtefælle, samlever og registreret partner

Kort samliv

Bopælsforholdene har meget stor betydning i vurderingen af den særlige tilknytning. Det fremgår imidlertid hverken af lov eller forarbejder, at der er bestemte krav til samlivets længde i forbindelse med vurderingen af særlig godtgørelse. Vi foretager derfor en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og lægger vægt på, om der kan siges at være etableret et samliv.

Eksempel 4 – få måneders samliv – godtgørelse til samlever

Afgørelsen er også udtryk for, at der ikke kan stilles krav om, at der skal være foretaget fælles økonomiske dispositioner som en forudsætning for særlig godtgørelse.

5.2 Mindre børn og deres forældre

Eksempel 5 – mindre børn – godtgørelse

Stedbørn

Eksempel 6 – to stedbørn og et biologisk barn – godtgørelse til alle tre

5.3 Voksne børn og deres forældre

Som udgangspunkt tilkendes der ikke særlig godtgørelse, når et voksent barn – eller forældre til et voksent barn – dør.

Eksempel 7 – fraskilt far – ikke fælles bopæl – afslag

Eksempel 8 – fra erstatningsansvarsloven – (Vestre Landsrets dom af 23. maj 2006) – fraflytning før dødsfaldet – afslag

Eksempel 9 – afgørelse fra Ankestyrelsen – ikke helt særlig tilknytning – voksen datter – afslag

Hvis der er bevaret en helt særlig tilknytning, har de efterladte dog ret til særlig godtgørelse. Dette eksempel illustrerer bopælsforholdenes store betydning for vurderingen.

Eksempel 10 – hjemmeboende hele livet – godtgørelse til forældre

Eksempel 11 – kortvarig, ikke permanent fraflytning inden udsendelsen – godtgørelse til forældre

5.4 Søskende

Som udgangspunkt er søskende ikke omfattet af bestemmelsen, hvilket er bekræftet flere gange i domspraksis1). Søskende, der som voksne i mange år har haft fælles bolig og husholdning med nu afdøde, kan dog være omfattet.

Principafgørelse 12-12 afspejler hovedreglen i praksis om søskende. I denne sag var Ankestyrelsen enig i afslaget på særlig godtgørelse til en søster til en soldat, som blev svært kvæstet ved en mineeksplosion i Afghanistan og derefter blev transporteret til Danmark, hvor han døde efter et kort hospitalsophold.

Eksempel 12 – principafgørelse 12-12 (uddrag af resumé) – ikke godtgørelse til søster

Eksempel 13 – fra erstatningsansvarsloven (Årsredegørelse fra Erstatningsnævnet 2006, j.nr. 06-520-04851) – ikke godtgørelse til søskende

Eksempel 14 – fælles bolig – godtgørelse til bror

Godtgørelsen udgør som udgangspunkt 100.000 kr. Beløbet er skattefrit.

Vi fastsætter godtgørelsens størrelse ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag og tager udgangspunkt i karakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som bliver påført de efterladte ved dødsfaldet.

De konkrete omstændigheder kan i ekstraordinære tilfælde føre til, at vi fastsætter godtgørelsen til et højere beløb end 100.000 kr. Ved uagtsomhed vil der typisk være tale om et lavere beløb.

Den særlige godtgørelse kan udbetales til flere berettigede, der hver især opfylder betingelserne for ydelsen. Der kan eksempelvis ske udbetaling både til afdødes ægtefælle og afdødes børn. Udbetaling til flere berettigede påvirker ikke fastsættelsen af godtgørelsens størrelse.

Arbejdsskadesikringslovens dækning går generelt forud for eventuel dækning efter andre love, for eksempel erstatningsansvarsloven. Hvis et dødsfald er omfattet af begge love, udbetales ydelsen derfor efter arbejdsskadesikringsloven.

Ved forsætligt drab er udgangspunktet, at der tilkendes et beløb på 100.000 kr.

Der er mulighed for i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse.

Eksempel 15 – svært kvæstet – hospitalsindlæggelse med flere amputationer – forhøjet godtgørelse

Eksempel 16 – seksuelle krænkelser og forsætligt drab – forhøjet godtgørelse

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, skal godtgørelsen normalt fastsættes til et mindre beløb end de 100.000 kr. Det er dog forudsat i loven, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.

Eksempel 17 – vådeskud – grov uagtsomhed – lavere godtgørelse

Lovbemærkninger til § 26 a i erstatningsansvarsloven, jf. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=87997

Lovbemærkninger til § 23 i arbejdsskadesikringsloven, jf. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=100562 (Arbejdsskadereformen)

Årsberetninger fra Erstatningsnævnet, se www.erstatningsnaevnet.dk/da/en_aar. aspx

Justitsministeriets redegørelse til Retsudvalget om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a samt om erstatning for psykisk skade som følge af dødsfald, juni 2010:, jf. www.ft.dk/samling/20091/almdel/reu/bilag/575/864319.pdf

1) Se for eksempel Forsikrings- og Erstatningsretlig domssamling 2011.22