Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Justitsministeriets lov nr. 1705 af 27/12 2018 [LF 84 2018-19] med følgende ændringslove indarbejdet:

lov nr. 2394 af 14/12 2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) § 3 [LF 27 2021-22],

lov nr. 897 af 21/6 2022 (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) § 6 [LF 182 2021-22],

lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] - ikrafttræden 1/1 2024 og indarbejdet som kommende lovændring,

lov nr. 754 af 13/6 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) § 23 [LF 95 2022-23, 2. samling] - ikrafttræden 1/1 2024 og indarbejdet som kommende lovændring.

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2022.

§ 1. Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

§ 3. Ungdomskriminalitetsnævnet består af 1 formand og et antal næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.

Stk. 2. Formanden og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer udgøres af ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge.

Stk. 3. Ungdomskriminalitetsnævnet sættes i hver politikreds.

§ 4. Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer beskikkes af nævnets formand. Dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Rigspolitiet og KL.

Stk. 2. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem kan genbeskikkes. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Ungdomskriminalitetsnævnets formand vælges af nævnets formandskab.

§ 5. Ved Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af en sag medvirker formanden eller 1 næstformand og 2 andre medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra henholdsvis Rigspolitiet og KL.

Stk. 2. Nævnets afgørelser træffes på et møde ved stemmeflerhed, medmindre sagen kan afgøres af formanden eller næstformanden, jf. § 6, stk. 3, § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, § 36 a, stk. 2, § 42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, eller § 51, stk. 3.

§ 8. Ungdomskriminalitetsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 10. Retten tager efter anklagemyndighedens påstand stilling til, om en ung i alderen 15 til 17 år, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

§ 11. Politiet henviser snarest muligt en sag vedrørende et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Straksreaktioner

§ 12. Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om erstatning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner fastsat efter stk. 1.

§ 13. Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed af op til 2 år. For børn og unge i alderen 10 til 14 år kan handleplanen i helt særlige tilfælde have en varighed af op til 4 år. Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foranstaltninger for barnet eller den unge, som vurderes egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og behov. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal

1) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

2) tage ophold i en ungdomsklub, på et uddannelsessted el.lign.,

3) modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

4) modtage familiebehandling eller behandling af sine problemer,

5) indgå i et døgnophold efter reglerne i § 55 i lov om social service for både forældremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,

6) indgå i en aflastningsordning efter reglerne i § 55 i lov om social service i en almen plejefamilie, specialiseret plejefamilie, forstærket plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution,

7) have udpeget en fast kontaktperson,

8) have formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse modtage udbetaling af godtgørelse eller

9) modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan fastsættes, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 2, nr. 4, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 7, kan fastsættes uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte og formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Stk. 4. Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 1, 8 og 9, kan fastsættes uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Stk. 5. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i afgørelsen henstille til den ansvarlige kommune at vurdere, om der er grundlag for at meddele et forældrepålæg som opfølgning på nævnets afgørelse efter reglerne i § 57 a i lov om social service.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] foretages følgende ændringer:

I stk. 1, nr. 5, ændres »§ 55 i lov om social service« til: »§ 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov«.

I stk. 1, nr. 6, ændres »en aflastningsordning« til: »et støtteophold«, og »§ 55 i lov om social service« ændres til: »§ 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov«.

I stk. 5 ændres »§ 57 a i lov om social service« til: »§ 38 i barnets lov«.

§ 15. Anbringelse efter § 14 kan for unge i alderen 12 til 17 år ske på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, når

1) det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde den unge fysisk og

2) der er risiko for, at den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos den unge.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i lov om social service finder anvendelse.

Stk. 3. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, herunder at Ungdomskriminalitetsnævnet i særlige situationer kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i forhold til børn under 12 år.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] ændres »§ 63 a, stk. 3, i lov om social service« til: »§§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge« i stk. 2.

§ 20. Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører, når den unge fylder 18 år, eller når foranstaltningerne er gennemført.

Stk. 2. Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører endvidere, hvis den unge idømmes en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a.

§ 21. Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekriminalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne træffe afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger fastsat efter §§ 12-14 eller 18, når der foreligger nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet eller den unge. Den fornyede behandling af sagen sker på et mundtligt nævnsmøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet kan til brug for behandlingen af en anmodning om fornyet behandling fra den unge eller forældremyndighedsindehaverne anmode om en udtalelse fra den ansvarlige kommune og ungekriminalforsorgen.

Stk. 3. Anmodninger om fornyet behandling kan afgøres skriftligt af formanden eller en næstformand, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse, eller når betingelserne for ændring eller ophør af foranstaltningerne åbenbart må anses for opfyldt.

Stk. 4. Formanden eller næstformanden kan uanset stk. 3 ikke træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, jf. § 14, tilbageholdelse under en anbringelse, jf. § 18, stk. 1, samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, hjemgivelse af et barn eller en ung, jf. § 22, opretholdelse af en anbringelse, jf. § 23, eller ændring af anbringelsessted uden samtykke, jf. § 24.

Stk. 5. Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af en orientering fra Ankestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen i en konkret sag ikke foretager de fornødne sagsskridt, pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre nævnets afgørelse inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt sker med politiets bistand efter reglerne i § 64 i lov om social service.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 kan træffes af nævnets formand eller næstformand på skriftligt grundlag efter høring af den ansvarlige kommune. Den ansvarlige kommune skal fremkomme med sine bemærkninger til underretningen inden for 7 dage efter modtagelsen heraf.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] ændres »§ 64 i lov om social service« til: »§ 139 i barnets lov« i stk. 5.

§ 22. Afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet efter forelæggelse fra kommunalbestyrelsen. Forelæggelsen kan ske efter begæring fra forældremyndighedsindehaverne eller den unge, der er fyldt 15 år, eller på kommunalbestyrelsens initiativ.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forelæggelse skal indeholde kommunalbestyrelsens begrundede stillingtagen til, om der bør ske hjemgivelse, hjemgivelsesperiodens længde og indsatsen under og efter hjemgivelsesperioden efter reglerne i § 68, stk. 4, i lov om social service. Kommunalbestyrelsen skal inden forelæggelsen af sagen indhente en udtalelse fra anbringelsesstedet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældremyndighedsindehaverne om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 14, stk. 2, med en længere genbehandlingsfrist efter § 23, stk. 4, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaverne, på anbringelsesstedet eller hos barnet eller den unge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov om social service træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 1, hvis forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, samtykker hertil. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivelsesperioden endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om hjemgivelse. Hvis der ikke foreligger samtykke fra både forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov om social service træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk. 4, hvis barnet eller den unge giver samtykke til hjemgivelsen. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivelsesperioden endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering om hjemgivelse. Hvis den unge, der er fyldt 15 år, ikke samtykker til hjemgivelsen, skal sagen forelægges for Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.

Stk. 7. Forud for at et forbedringsforløb fastsat i medfør af § 13 ophører, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov om social service.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] foretages følgende ændringer:

I stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 68, stk. 4, i lov om social service« til: »§ 100, stk. 1 og 3, i barnets lov«.

I stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, ændres »§ 68, stk. 1-4, i lov om social service« til: »§ 99, § 100, stk. 1 og 3, og § 102, stk. 1, i barnets lov«.

Sagernes behandling

§ 25. Sager for Ungdomskriminalitetsnævnet skal fremmes med den fornødne hurtighed.

§ 26. Sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet i den politikreds, hvor den kommune, som er ansvarlig for barnet eller den unge, er beliggende.

Stk. 2. Nævnets formand kan efter anmodning fra den ansvarlige kommune beslutte, at sagen skal behandles ved nævnet i en anden politikreds, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til barnet eller den unge. Den ansvarlige kommune kan alene fremsætte en sådan anmodning, hvis der foreligger accept fra den kommune, der fremover forventes at være ansvarlig kommune for barnet eller den unge. Fremsættes anmodningen om, at sagen behandles i en anden politikreds, under nævnsmødet, behandles anmodningen af nævnet.

§ 27. Kommunalbestyrelsen skal forelægge en sag henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet, jf. § 11, for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indbringe og forelægge en sag henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af domstolene, jf. § 10, for Ungdomskriminalitetsnævnet, når der foreligger endelig dom.

§ 28. Ungdomskriminalitetsnævnet indkalder barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne og eventuel bisidder og partsrepræsentanter til nævnsmødet.

Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om mødepligt og vejledning om reglerne om advokatbistand, partsrepræsentation og bisidder, jf. §§ 37, 45 og 46. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal samtidig gøres bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i sagen. De relevante sagsakter sendes sammen med indkaldelsen.

Stk. 3. Nævnet indkalder ungekriminalforsorgen og den ansvarlige kommune til mødet i nævnet.

Stk. 4. Nævnet underretter eventuelle forurettede og, hvis forurettede er under 18 år, forældremyndighedsindehaverne om mødet i nævnet.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 11. Kommunalbestyrelsen udarbejder den ungefaglige undersøgelse efter anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2. Undersøgelsen efter stk. 1 skal afsluttes senest 3 uger efter modtagelsen af en anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Kan undersøgelsen ikke afsluttes inden for fristen, skal der udarbejdes en foreløbig vurdering, og undersøgelsen skal snarest herefter afsluttes. Den foreløbige vurdering skal redegøre for, hvilke oplysninger der mangler at blive indhentet, og tidspunktet for, hvornår undersøgelsen kan forventes afsluttet. Den foreløbige vurdering sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og deres eventuelle partsrepræsentanter.

Stk. 3. Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand kan træffe afgørelse om at udsætte en sag efter modtagelsen af en foreløbig vurdering, jf. stk. 2.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31, når den unge ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 10. Kommunalbestyrelsen iværksætter af egen drift om nødvendigt en ungefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Stk. 2. Den ungefaglige undersøgelse skal afsluttes tidsnok til, at der kan sendes en indstilling til nævnet, jf. § 34, senest 1 uge før nævnsmødet. Kan undersøgelsen ikke afsluttes tidsnok, skal der udarbejdes en foreløbig vurdering, og undersøgelsen skal snarest herefter afsluttes. Den foreløbige vurdering skal redegøre for, hvilke oplysninger der mangler at blive indhentet, og tidspunktet for, hvornår undersøgelsen kan forventes afsluttet. Den foreløbige vurdering sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og deres eventuelle partsrepræsentanter.

Stk. 3. Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand kan træffe afgørelse om at udsætte en sag efter modtagelsen af en foreløbig vurdering, jf. stk. 2.

§ 31. Den ungefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Der skal ved undersøgelsen anlægges en helhedsvurdering, der, medmindre konkrete forhold tilsiger, at det ikke er relevant, skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold.

Stk. 3. Undersøgelsen skal endvidere afdække ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe.

Stk. 4. Som led i undersøgelsen skal der indhentes oplysninger fra fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Er det nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Iværksætter kommunen en sådan undersøgelse, skal den foretages af en autoriseret psykolog.

Stk. 5. Som led i undersøgelsen skal der endvidere finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, hvis særlige grunde taler afgørende imod. I så fald skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt på anden vis. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og uden disses tilstedeværelse, når hensynet til barnet eller den unge taler herfor.

Stk. 6. Som led i undersøgelsen skal barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne spørges, om de ønsker bestemte ressourcepersoner indkaldt til nævnsmødet, herunder om grundene hertil.

§ 36. Kommunalbestyrelsen skal til brug for en fornyet behandling af en sag, jf. § 21, stk. 1, udarbejde en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at ændre eller iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være, eller om de fastsatte foranstaltninger bør ophøre. Er barnet eller den unge underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger bør videreføres. Indstillingen skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel. Kommunalbestyrelsen udarbejder om nødvendigt en ny ungefaglig undersøgelse, jf. §§ 29-31.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 25, 26 og 28, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, 2. pkt., og §§ 31-35 finder anvendelse ved fornyet behandling af en sag.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] foretages følgende ændringer:

I stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »foranstaltningerne«: »og indsatserne«.

I stk. 1, 2. pkt., ændres »Er barnet eller den unge underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social service« til: »Er der iværksat indsatser for barnet eller den unge efter § 32 eller kapitel 5 i barnets lov«, og »disse foranstaltninger« ændres til: »disse indsatser«.

§ 37. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

§ 38. Udebliver barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne fra mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller forlader barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne nævnsmødet uden tilladelse fra nævnet, og kan den eller de pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen.

Stk. 2. Nævnet kan dog under særlige omstændigheder fremme en sag, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst og barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne er udeblevet uden lovligt forfald eller har forladt nævnsmødet uden nævnets tilladelse.

Stk. 3. Nævnet kan endvidere under særlige omstændigheder fremme en sag, hvor barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har lovligt forfald, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst og barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehavernes forhold taler for, at sagen behandles uden barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse.

Stk. 4. Politiet yder bistand til nævnet med henblik på at sikre barnets eller den unges og forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse ved nævnsmødet.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets bistand efter stk. 4.

§ 39. Manglende fremmøde af bisiddere og ressourcepersoner kan kun føre til udsættelse af sagen, i tilfælde af at bisidderen har lovligt forfald eller ressourcepersonens tilstedeværelse er afgørende for, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse.

§ 40. Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand leder mødet.

§ 41. Repræsentanten for den kommune, som har udarbejdet indstillingen, jf. § 33, redegør for sagen, herunder indstillingen til nævnet. Herefter drøfter nævnet sagen med barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og eventuelle øvrige tilstedeværende.

§ 42. Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder, at barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. Nævnet afviser endvidere en sag, hvis den unge fylder 18 år senest 1 måned efter sagens behandling i nævnet.

Stk. 2. Formanden eller en næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag om afvisning af en sag på baggrund af den unges alder, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Fremkommer der under sagens behandling nye væsentlige oplysninger om mistanken mod barnet eller den unge, jf. § 2, stk. 2, kan Ungdomskriminalitetsnævnet udsætte sagen med henblik på politiets vurdering af oplysningerne. Frafalder politiet på denne baggrund mistanken mod barnet eller den unge, underrettes Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorefter nævnets formand eller en næstformand kan afvise sagen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ungdomskriminalitetsnævnet sender herefter den afviste sag til den kommune, der er ansvarlig for barnet eller den unge.

Bisidder og advokatbistand m.v.

§ 45. Barnet eller den unge har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre, jf. dog § 39.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Barnets eller den unges valg af bisidder kan endvidere tilsidesættes, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges.

Stk. 3. En bisidder kan udelukkes helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Stk. 4. En bisidder skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

§ 46. Ungdomskriminalitetsnævnet skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand i en sag om:

1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32.

2) Anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 14-17.

3) Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1.

4) Samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2.

5) Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23.

6) Ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Stk. 2. Der gælder de samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til advokater som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 47. Der oprettes en ungekriminalforsorg, som fører tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse og administration af arbejdet i ungekriminalforsorgen.

§ 48. Ungekriminalforsorgens tilsyn efter § 47 indebærer, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal holde sig i kontakt med ungekriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos og modtage besøg af ungekriminalforsorgen. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal give ungekriminalforsorgen oplysning om barnets eller den unges bopæl og eventuelle beskæftigelse.

Stk. 2. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal i øvrigt overholde de forskrifter, som ungekriminalforsorgen fastsætter til gennemførelse af tilsynet. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal give ungekriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelse af forskrifterne nødvendiggør.

§ 49. Ungekriminalforsorgen skal i forbindelse med iværksættelse af tilsyn efter § 47 vejlede barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebærer, herunder virkninger af manglende efterlevelse af ungekriminalforsorgens forskrifter og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

§ 50. Unddrager barnet eller den unge sig tilsynet efter § 47, eller efterlever barnet eller den unge ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. §§ 12-14 og § 18, stk. 2, skal ungekriminalforsorgen træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere tilsynet og sikre, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Stk. 2. Fører foranstaltningerne ikke til, at tilsynet genetableres, eller undlader barnet eller den unge fortsat at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, skal ungekriminalforsorgen indberette sagen til nævnet og underrette barnets eller den unges opholdskommune. Er den unge ved dom eller som vilkår for prøveløsladelse underlagt vilkår om at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal ungekriminalforsorgen foretage indberetning til kriminalforsorgen.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 754 af 13/6 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) § 23 [LF 95 2022-23, 2. samling] ændres »opholdskommune« til: »handlekommune« i stk. 2, 1. pkt.

§ 51. Efterlever barnet eller den unge ikke Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. §§ 12-14 og § 18, stk. 2, og træffer den ansvarlige kommune ikke de fornødne foranstaltninger med henblik på at sikre dette, indberetter ungekriminalforsorgen dette til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2. Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af en indberetning pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt sker ved politiets bistand efter reglerne i § 64 i lov om social service.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 kan træffes af nævnets formand eller en næstformand på skriftligt grundlag efter høring af den ansvarlige kommune. Den ansvarlige kommune skal fremkomme med sine bemærkninger til indberetningen inden for 7 dage efter modtagelsen heraf.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] ændres »§ 64 i lov om social service« til: »§ 139 i barnets lov« i stk. 2.

§ 53. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at indbringe sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet og bidrage til sagernes oplysning, jf. §§ 27, 29-32, 41 og 54, og at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter §§ 12-14 fuldbyrdes.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 64 i lov om social service finder anvendelse.

Stk. 3. Den ansvarlige kommune fastlægges efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] ændres »§ 64 i lov om social service« til: »§ 139 i barnets lov« i stk. 2.

§ 54 b. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 kommunens udgifter til et udenlandsk barn eller en ung udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 c,

8) udlændingelovens § 9 e eller

9) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 til

1) udlændinge, som inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold på baggrund af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 55. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen:

1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32.

2) Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4.

3) Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger efter § 15.

4) Anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16.

5) Anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17.

6) Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse, jf. § 18, stk. 1.

7) Samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2.

8) Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23.

9) Ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Stk. 3. En klage kan indgives af en af forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 12 år.

Stk. 4. Afgørelse om bisidder til barnet eller den unge efter § 45 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at barnet eller den unge har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 5. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen har ikke opsættende virkning. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse efter §§ 12-14 ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 6. Ved behandlingen i Ankestyrelsen har barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ret til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter og udtale sig. I sager efter stk. 2 er der endvidere ret til gratis advokatbistand, jf. § 46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om social service finder anvendelse.

§ 56. Ankestyrelsens afgørelser i sager som nævnt i § 55, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at forældremyndighedsindehaverne eller en ung, der er fyldt 12 år, har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse opretholdt ved dom, kan fornyet prøvelse for retten, jf. stk. 1, kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 170-172 i lov om social service finder anvendelse.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 753 af 13/6 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 34 [LF 94 2022-23, 2. samling] ændres »§§ 170-172 i lov om social service« til: »§§ 148-150 i barnets lov« i stk. 3.

§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Administrative bestemmelser

§ 58. Politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myndigheder kan indbyrdes udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til behandlingen af en sag efter denne lov.

Stk. 2. Politiet og ungekriminalforsorgen kan anvende digital kommunikation til at påminde den, der er indkaldt til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet eller hos ungekriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde m.v.

§ 59. Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige anbringelse eller holder den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

§ 60. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for sager om kriminalitet begået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Ved etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet beskikkes nævnets formandskab af justitsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrelsen.

§§ 61-62. [Udeladt].

§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.