Lov om tv-overvågning

Justitsministeriets lov nr. 278 af 9/6 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 24/2 2023.

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.

§ 2. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, gælder ikke:

1) Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.

2) Tv-overvågning af automater, hvor penge kan hæves (pengeautomater) eller kan veksles til en anden valuta (vekselautomater), eller af køretøjer, der udelukkende anvendes til transport af penge (pengetransportbiler), såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, og såfremt TV-overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.

3) Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af

a) egne indgange, hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange el.lign., og facader, hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer el.lign., samt

b) arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

4) Tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, når den foretages som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende.

5) Tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Stk. 3. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Stk. 4. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i særlige tilfælde efter ansøgning give private tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må alene videregives til politiet.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2-4.

Stk. 6. Justitsministeren fastsætter midlertidige regler om adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.

§ 2 b. En kommunalbestyrelse kan med henblik på at fremme trygheden yde økonomisk tilskud til etablering og drift af tv-overvågning omfattet af § 2, stk. 2.

§ 2 c. En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar tilknytning til en restaurationsvirksomhed.

Stk. 2. Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte midlertidige regler om kommunalbestyrelsers adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt ud over det i stk. 1 angivne er et behov for at fremme trygheden.

§ 2 d. Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Stk. 2. Politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.

§ 2 e. Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, skal inden for rimelig tid registrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).

Stk. 2. Private og offentlige myndigheder, der har registreret sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1, skal inden for rimelig tid registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registeret.

§ 3 a. Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg.

§ 3 b. Bestemmelserne i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelseslovens § 22 gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a.

§ 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltning m.v. efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1.

§ 4 a. Politidirektøren kan henstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning.

§ 4 b. Politidirektøren kan meddele offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at iværksætte tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film el.lign. samt med hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser.

§ 4 c. Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,

2) videregivelsen følger af lov eller

3) videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Stk. 2. Bortset fra stk. 1 må en erhvervsdrivende videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, hvis

1) optagelserne viser personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el.lign. af ikke bagatelagtig karakter mod den erhvervsdrivende,

2) den eller de formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for at have begået den pågældende forbrydelse,

3) der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til, og

4) videregivelsen sker i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation, erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller flere kvalificerede fagpersoner, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.

Stk. 3. Forinden iværksættelse af videregivelse til andre erhvervsdrivende i et system som nævnt i stk. 2, nr. 4, skal den systemansvarlige indhente tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Stk. 4. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

§ 4 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af §§ 2 a eller 2 c, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller

2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.

Stk. 2. Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1.

Stk. 3. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget.

§ 4 e. Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger omfattet af §§ 4 c og 4 d.

§ 5. Overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, samt § 2 e straffes med bøde.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i forbindelse med en behandling, som udføres for private, overtræder § 4 c.

Stk. 3. Overtrædelse af pålæg meddelt i medfør af § 4 b straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 4 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.

§ 6 a. Justitsministeren afgiver i folketingsåret 2010-11 en beretning til Folketinget om erfaringerne med bestemmelsen i § 2, nr. 3.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.