Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1)

§ 1. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven, efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.

Stk. 4. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Stk. 5. Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf. § 48.

§ 1 a. (Ophævet).

§ 2 a. Uddannelsesstøtte gives til uddannelsessøgende, der er fyldt 18 år, og udbetales tidligst fra det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsesøgende er fyldt 18 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende, der søger stipendium, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, til uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, jf. § 15.

§ 2 c. Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet gives til uddannelsessøgende, der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, og som har særlig tilknytning til Danmark.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i stk. 1.

§ 2 d. En uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, har ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2. En uddannelsessøgende har endvidere ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.

Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

§ 2 f. En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de måneder, hvor den pågældende er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for de måneder, hvor den uddannelsessøgende er dømt for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1. i lov om pas til danske statsborgere m.v. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Dette gælder også, hvis styrelsen tidligere efter en anden bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte udbetalt til den uddannelsessøgende for samme periode.

§ 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 suspenderes.

Kommende lovændring

1/1 2024 ved lov nr. 481 af 26/4 2022 (Midlertidig suspension af SU-godkendelse af hele uddannelser i visse lande) [LF 159 2021-22] ophæves stk. 3.

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed og adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

§ 5 a. Begynder uddannelsen efter den 20. i en måned, vil uddannelsen i støttemæssig henseende begynde den efterfølgende måned.

§ 8. Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 5.753 kr. (2013-niveau).

Stk. 2. Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 3.690 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 2.

Stk. 3. Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25, stk. 4, nr. 1.

Stk. 4. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 4, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn og adresse.

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 2.943 kr. (2013-niveau), jf. dog § 25, stk. 10.

§ 10 b. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 5.753 kr. (2013-niveau).

Stk. 2. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 2.298 kr. (2013-niveau).

Stk. 3. Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 5, udgør højst 1.473 kr. (2013-niveau).

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,

2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og

3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.

§ 10 c. (Ophævet).

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 2.245 kr. (2013-niveau) pr. støttemåned, jf. dog § 25, stk. 5.

Stk. 2. Det supplerende stipendium kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14, § 19, stk. 5, og regler fastsat i medfør af § 20 a.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Stk. 2. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Betingelser for tildeling af støtte.

2) Udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb.

3) Ansøgning om støtte.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder(støttetiden), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse optages på en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, gives en støttetid, der svarer til den normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives til at dække leveomkostninger under uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,

2) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

4) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

5) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

6) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

7) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Stk. 4. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og

2) betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4 og om ansøgning herom.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i støtteåret. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

§ 20 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet.

§ 20 b. Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, der gennemfører en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, på kortere tid end den normerede uddannelsestid.

Stk. 2. Bonusstipendium gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen og udgør et beløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, der udgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannelsestid.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonusstipendiet, herunder om betingelserne for stipendiet.

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 24 måneder af en uddannelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen til uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 24 måneder eller inden for 12 måneder for uddannelsessøgende med udvidet støttetid efter § 17, stk. 2.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

§ 22 a. Uddannelsesstøtten i et støtteår for uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår og er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 2, nedsættes kun ved den endelige tildeling for dette år, hvis

1) den uddannelsessøgendes egenindkomst i de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er under uddannelse (uddannelsesperioden), overstiger summen af de månedlige fribeløb i samme periode (uddannelsesfribeløbet) og

2) nedsættelsen af uddannelsesstøtten efter denne bestemmelse er til fordel for den uddannelsessøgende.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten nedsættes efter § 22, stk. 2, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) uddannelsesperioden,

2) i hvilke tilfælde en uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse i løbet af et støtteår, er omfattet af stk. 1,

3) hvordan egenindkomsten i uddannelsesperioden beregnes på baggrund af oplysninger om indkomst fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

4) hvordan indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, beregnes og henføres til uddannelsesperioden.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde, jf. dog § 22 a.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,

3) førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,

4) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

5) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 25. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. § 8, stk. 3, til

1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og

2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2.

Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst:

1) 1.628 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats.

2) 2.117 kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter § 11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 333.504 kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 564.391 kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 dog kun, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 322.629 kr. Tillægget og det supplerende stipendium efter § 11 bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 563.770 kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.

Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5.

Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med 34.246 kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Er indkomstgrundlaget beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med 34.246 kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2015.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4.

Stk. 9. Beløbene i stk. 4, 5 og 7 reguleres én gang årligt efter § 12.

Stk. 10. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 5 og 6, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 11. Tillæg til grundstipendiet og supplerende stipendium efter § 11, der beregnes efter stk. 5 og 6, beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har dansk adresse.

Stk. 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler

1) om, hvornår forholdene hos kun den ene af forældrene skal lægges til grund for beregning af tillæg til grundstipendiet, jf. stk. 5 og 7,

2) om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomstgrundlag,

3) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 7,

4) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,

5) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst er faldet væsentligt,

6) om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og

7) om beregningsgrundlaget for forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 26. Indkomstgrundlaget efter § 25, stk. 5-7, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Stk. 2. Opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 25, stk. 5 og 6.

Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste fribeløb, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6. Forældelsesfristen for krav, der rejses efter stk. 2, regnes fra tidspunktet for den endelige tildeling, jf. stk. 1. 

Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 30 a. Flere krav om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, der rejses efter § 29, stk. 3, eller § 30, stk. 4, og som er udbetalt inden for samme støtteår, kan lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil være det tidligste tidspunkt for udbetalingen af uddannelsesstøtte, som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og forfaldstidspunktet.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos låntageren.

§ 38 b. Uddannelsesstøtte udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte udbetales forud i månedlige rater, jf. dog §§ 38 c og 38 d, og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget

1) i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1, eller

2) på uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen, jf. regler fastsat i medfør af § 38 a, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Opfylder den uddannelsessøgende ikke længere betingelserne i § 2, stk. 1, ophører udbetaling af uddannelsesstøtte fra udgangen af den måned, hvor ændringen sker. Er ændringen dateret den 1. i en måned, ophører udbetalingen dog fra og med denne måned, uanset om den uddannelsessøgende den 1. i måneden opfylder betingelserne i § 2, stk. 1.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 2.

§ 38 c. Studielån, der er omfattet af § 9 og § 10 b, stk. 3, frigives til disposition med et månedligt beløb, jf. § 7, stk. 2 og 5, og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Studielån efter § 10 b, stk. 3, der gives sammen med slutlån, jf. § 7, stk. 5, frigives dog først til disposition, når den uddannelsessøgende i samme måned får slutlånet udbetalt, jf. § 38 d.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb det disponible studielån skal udbetales.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende har ikke adgang til udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende

1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,

2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller

3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4. Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af studielån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter, grænse for mindsteudbetaling og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling.

§ 38 d. Slutlån, der er omfattet af § 10, frigives til disposition med et månedligt beløb og udbetales, når den uddannelsessøgende har indgivet en anmodning om udbetaling gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 43 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende har dog ikke adgang til at anmode om udbetaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder, hvor den uddannelsessøgende

1) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen,

2) er indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller

3) ikke er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Beløb efter stk. 1, der er til disposition, men ikke udbetalt, bortfalder ved støtteårets udgang.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af slutlån, herunder om frister, udbetalingstidspunkter og meddelelse om lånebetingelser og vilkår. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilke tilfælde uddannelsessøgende i papirform kan indgive anmodning om udbetaling.

§ 38 e. Den uddannelsessøgende skal oplyse sit personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse til styrelsen i øvrigt.

§ 40. Udbetaling Danmark kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Udbetaling Danmark kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Udbetaling Danmark i elektronisk form.

§ 42. De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter styrelsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 11, og oplysninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, afgørelsen vedrører. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Styrelsen kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen, jf. stk. 2, 1. pkt., når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Forvaltningsloven gælder for sager behandlet af en uddannelsesinstitution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, og som er tillagt beføjelser til at træffe afgørelser efter stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten, og kan herunder fastsætte regler om institutionernes bistand til de uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan bestemme, at en uddannelsesinstitution bistår styrelsen på en anden eller flere andre uddannelsesinstitutioners vegne.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 4.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.

§ 43 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen , Udbetaling Danmark eller efter forhandling med skatteministeren restanceinddrivelsesmyndigheden. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte og ved afgivelse af oplysninger.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2.

§ 44. (Ophævet).

§ 45. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om private uddannelser og uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

§ 46. Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og om en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. dog § 45 og § 46 i. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Klage over styrelsens afgørelser efter afsnit I sendes til den uddannelsessøgendes uddannelsesinstitution. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog bestemme, at klager inden for særlige områder sendes direkte til styrelsen. 

Stk. 3. Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. § 41, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. 

Stk. 4. Afgørelser truffet af styrelsen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

§ 46 b. Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en erhvervsakademiuddannelse, der er udbudt efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Udlandsstipendium kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet, jf. § 46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet i forbindelse med deltagelse i en uddannelse efter § 3, stk. 7, i lov om universiteter som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlandsstipendier til uddannelser som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår udlandsstipendier kan komme til udbetaling.

§ 46 c. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 1, kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, jf. dog § 46 b.

Stk. 2. Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen kan træffe den endelige administrative afgørelse om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.

§ 46 d. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.

Stk. 2. Udlandsstipendiet til en uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.

Stk. 3. Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for uddannelsen.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen og kan herunder fastsætte regler om omregning af fremmed valuta til danske kroner.

§ 46 e. Uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, jf. § 46 c, stk. 1, og § 46 d, stk. 1, kan sammen med udlandsstipendiet efter ansøgning optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til en uddannelsesinstitution i udlandet.

Stk. 2. Udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til

1) det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet, jf. § 46 c, stk. 2, eller

2) statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46 d, stk. 2.

Stk. 3. Det samlede udlandsstudielån kan højst udgøre 100.000 kr. (2013-niveau). Beløbet reguleres årligt efter § 12.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal angive, med hvilket beløb udlandsstudielånet skal optages.

Stk. 5. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter §§ 33, 33 a, 35, 36 og 38 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tildeling og udbetaling af udlandsstudielån.

§ 46 f. Udlandsstipendium og udlandsstudielån tildeles foreløbigt, når den uddannelsessøgende opfylder betingelserne herfor..

Stk. 2. Den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån er betinget af, at studieafgiften er betalt til uddannelsesinstitutionen i udlandet.

Stk. 3. For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end 1 år, er den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån for det andet år af uddannelsesperioden tillige betinget af, at den uddannelsessøgende dokumenterer sin studiemæssige fremdrift i udlandet.

Stk. 4. Foreløbigt tildelt udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt efter § 31 og regler fastsat i medfør heraf og forrentes og opkræves efter § 38 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for den endelige tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån.

§ 46 g. Udlandsstipendium og udlandsstudielån udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, herunder om udbetalingsterminer.

§ 46 h. Styrelsen kan hos uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og institutioner samt private institutioner indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling og tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån.

Stk. 2. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne og til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for vejledning og afgørelse om udlandsstipendium og udlandsstudielån.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om udlandsstipendium og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen og Udbetaling Danmark.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgang til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) ansøgningsfrister og

4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, afsluttet bachelorniveau, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.

§ 46 i. Afgørelser truffet af styrelsen efter dette afsnit kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 46 c, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Følgende afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen kan dog indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger:

1) Retten til uddannelsesstøtte efter afsnit I til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelser eller til en videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1.

2) Antallet af klip eller slutlånsrater, der er til rådighed ved uddannelsens start, jf. § 46 d, stk. 3.

3) Den uddannelsessøgendes studiefremdrift, jf. § 46 f, stk. 3.

4) Tilbagebetaling af udlandsstipendium og udlandsstudielån, der ikke kan tildeles endeligt, jf. § 46 f, stk. 4.

§ 48. Ph.d.-stipendium efter § 47, stk. 1, kan gives af den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet. Hvis den ph.d.-studerende er indskrevet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan stipendium efter § 47, stk. 1, gives af Forskerakademiet eller Rektorkollegiets Sekretariat.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd m.v. kan give SU-ph.d.-stipendium.

§ 49. Ph.d.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og desuden som supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en ph.d.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end én stipendierate pr. måned, jf. dog § 52. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler stipendiet, og tidligst fra den måned, ph.d.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 52. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende ph.d-stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og i udlandet, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.

§ 53. Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om:

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

b) støtte i øvrigt til studiet eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

5) Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver.

Stk. 2. Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.