Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Børne- og Undervisningsministeriets lov nr. 298 af 30/4 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5/10 2022.

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.

§ 1. Vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.

Stk. 4. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 5. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Stk. 6. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.

Stk. 7. Vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.

§ 1 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter en gang årligt måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Ligger kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne på under 10 pct., udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Stk. 3. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens fastsættelse af måltal og om offentliggørelsen af søgetal.

§ 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbegyndelse af forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt.

§ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

3) Kommunalbestyrelsens eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, har kommunalbestyrelsen ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen.

Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på.

§ 2 f. Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling.

Stk. 2. For unge på forberedende grunduddannelse skal uddannelsesplanen justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis institutionen for forberedende grunduddannelse foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte uddannelsesmål. Indebærer ændringer i den unges forløbsplan ikke ændringer af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen alene orienteres om ændringen.

Stk. 3. Indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge, som er undergivet forældremyndighed, tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. De forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat, der er nævnt i 1. pkt, suppleres med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer. Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddannelser eleven søger optagelse på.

Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse, og for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager kommunalbestyrelsen efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk. 2. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.

Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning [kommunalbestyrelsen] alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ikke er vurderet uddannelsesparat til. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3. Ønsker eleven at gå på forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf. § 2 k.

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat.

Stk. 8. Hvis kommunalbestyrelsen ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til den ønskede uddannelse, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. dog stk. 9. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning [kommunalbestyrelsen] har foretaget.

Stk. 9. Muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, gælder ikke, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.

Stk. 10. For en elev, som efter 9. klasse er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og som i løbet af 10. klasse fortsat er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, foretager kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå på forberedende grunduddannelse, en målgruppevurdering efter § 2 k.

§ 2 i. Børne- og undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.

2) Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering.

3) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.

4) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

5) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

6) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

7) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.

§ 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter følgende:

1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b.

2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og 2 a.

3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.

4) Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og eventuel handlingsplan for søgningen til erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a.

5) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.

6) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse.

7) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7.

8) Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k.

9) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse.

10) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

11) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b.

12) Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor, jf. § 2 l.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i kommunen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forberedende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.

Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet i samarbejdsaftalen efter stk. 7.

§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på forberedende grunduddannelse.

Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:

1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.

2) Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse.

3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger.

4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.

5) Samarbejdsevner.

6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.

Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på.

Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er foretaget.

Stk. 7. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Stk. 2. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.

Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og §§ 5-10 gælder tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen kan gives af ungdomsskolen.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4.

§§ 7-8. (Ophævet).

§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelse om overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses.

§ 10. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1, og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.

Formål og indhold m.v.

§ 10 a. Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.

Stk. 2. Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdoms­ud­dan­nel­ser­ne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Stk. 3. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de ud­dan­nel­ses­om­rå­der, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Stk. 4. Der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Stk. 5. Der kan endvidere etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Stk. 6. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.

Introduktionskurser i 8. klasse

§ 10 b. Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.

Stk. 2.  Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt 4 uger.

Brobygning fra 9. klasse

§ 10 c. Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Stk. 2. Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.

§ 10 d. Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.

Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10.-klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.

Stk. 3. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.

Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer.

Brobygning fra øvrige uddannelsesforløb m.v.

§ 10 e. Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i § 10 a, stk. 4, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på

1) kommunale ungdomsskoler eller

2) frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i § 10 a, stk. 4, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af § 10 g.

Finansiering, elevstøtte, udbud m.v.

§ 10 f. Finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår. Ved brobygningsforløb i medfør af § 10 e sørger kommunalbestyrelsen i bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og brobygningsinstitutionen, hvis afstanden herimellem er mere end 9 km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil.

Stk. 3. Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen.

§ 10 g. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om introduktionskurser og brobygning og om de pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i § 10 f, stk. 3.

§§ 11-12. (Ophævet).

Samarbejde om fastholdelse af elever i uddannelse

§ 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. § 9 [Henvisning til § 9 vil udgå ved en kommende lovændring, jf. note 5 i lovbek. nr. 825 af 16/8 2019], og eventuelt Studievalg Danmark.

§ 12 b. (Ophævet).

Underretning om optagelse, afbrydelse, gennemførelse m.v.

§ 12 c. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1.

Underretning om udbytte af undervisning

§ 12 d. Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grund­sko­ler­ne, udbydere af 10.-klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i kommunen.

Stk. 2. Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10.-klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vej­led­nings­mæs­sigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.

§ 13. Børne- og undervisningsministeren sørger for, at der etableres og drives en national virtuel vejledningsportal. Vejledningsportalen skal være et internetbaseret informations- og vej­led­nings­redskab for vejledningssøgende, institutioner, som varetager vejledningsopgaver, og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.

Stk. 2. Portalen skal indeholde sammenlignelige informationer om ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og andre relevante uddannelser, de erhverv, som de enkelte uddannelser kan føre til, samt aktuel arbejdsmarkedsinformation.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren bemyndiger efter udbud en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage opgaverne efter denne bestemmelse.

§ 13 a. I tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal, jf. § 13, etablerer børne- og undervisningsministeren en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.

§ 14. Børne- og undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Børne- og undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering.

§ 15. Børne- og Undervisningsministeriet foretager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med dette kapitel, jf. dog § 13, stk. 3. Ministeriet kan tillige varetage analyse- og prognosearbejde og iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder.

§ 15 a. (Ophævet).

§ 15 b. (Ophævet).

§ 15 c. Til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejdsmarkedsrettet indsats skal kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Styrelsen for It og Læring.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring kan til brug for det fælles datagrundlag indhente oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om, hvilke oplysninger myndighederne skal indberette.

§ 15 f. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

§ 15 g. Styrelsen for It og Læring kan som databehandler stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, er dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugeres og medarbejderes personnummer behandles med henblik på en entydig identifikation.

Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger. Styrelsen for It og Læring skal herved også sikre, at it-løsningen for den digitale identifikationsløsning, jf. stk. 1, opfylder kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til, at den pågældende kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL og Danske Regioner nærmere regler om opgaver og ansvar for den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. august 2004 [Udeladt].

Stk. 2-3. [Udeladt].

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.