Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere

Finansministeriets lov nr. 528 af 11/6 2012, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15/4 2021 med følgende ændringslov indarbejdet:

lov nr. 2049 af 14/11 2021 (Omstillingsperiode ved overgang til en ny digital post-løsning) [LF 3 2021-22].

 

Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.

Formål

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på digital kommunikation i postløsningen Digital Post, jf. § 2, mellem offentlige afsendere, jf. § 7, og fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter §§ 3 og 4. Fysiske personers og juridiske enheders tilslutning efter §§ 3 eller 4 medfører, at offentlige afsendere har ret til at afsende kommunikation til de pågældende i Digital Post med de retsvirkninger, der følger af § 10.

Digital Post

§ 2. Finansministeren anviser én digital postløsning, der betegnes Digital Post, og som er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen udpeges til at sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen.

Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.

Bekendtgørelser

Forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2017 af 29/10 2021).

Lovændringer

Ny § 2 indsat ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

Dataansvar

§ 2 a. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Digital Post, jf. § 2. Digitaliseringsstyrelsen vil behandle personoplysninger i form af personnumre, cvr-numre, e-mail og telefonnumre el.lign. i forbindelse med drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen, herunder identifikation og advisering af fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post efter §§ 3 og 4.

Stk. 2. Bestemmelsen i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder ikke anvendelse for behandling af personnumre i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Offentlige afsendere er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for offentlige afsenderes forsendelse af meddelelser efter 1. pkt.

Stk. 4. Juridiske enheder er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via og opbevarer i Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for juridiske enheders forsendelse og opbevaring af meddelelser efter 1. pkt.

Stk. 5. Finansministeren kan fastsætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger i postløsningen på vegne af de dataansvarlige, jf. stk. 3 og 4.

Bekendtgørelser

Ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger indeholdt i meddelelser og opbevaringen heraf i juridiske enheders digitale postkasse (Finansmin. bek. nr. 2020 af 29/10 2021).

Ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i forbindelse med forsendelse af digital post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2019 af 29/10 2021).

Lovændringer

§ 2 a med tilhørende overskrift indsat ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

Obligatorisk tilslutning

§ 3. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Juridiske enheder med cvr-nummer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal tilsluttes Digital Post, medmindre den juridiske enhed fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 4.

Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at andre former for registrering end de i stk. 1 og 2 nævnte indebærer obligatorisk tilslutning, medmindre personen eller den juridiske enhed fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Anmodning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1.

Frivillig tilslutning

§ 4. Fysiske personer og juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til den digitale postløsning, jf. § 5, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen med de retsvirkninger, der følger af § 10, hvis de er i besiddelse af et elektronisk id, der giver adgang til postløsningen. En fysisk person eller en juridisk enhed, som frivilligt har tilsluttet sig postløsningen, er bundet af tilslutningen, medmindre den pågældende fysiske person eller juridiske enhed fritages for tilslutningen. § 5 og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om den pågældende kan fritages for tilslutningen.

Stk. 2. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som ikke har bopæl eller fast ophold i Danmark, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen med de retsvirkninger, der følger af § 10, hvis de er tildelt personnummer og er i besiddelse af et elektronisk id, der giver adgang til postløsningen. Tilslutningen er bindende, medmindre den pågældende fritages herfor. § 5 og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om den pågældende kan fritages for tilslutningen.

Lovændringer

25/11 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

Fritagelse

§ 5. Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 4, medfører altid fritagelse.

Stk. 2. Afgørelse om fritagelse af en fysisk person efter regler, der udstedes i medfør af stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende person er eller senest har været folkeregistreret. Har vedkommende ikke været folkeregistreret i CPR med bopæl eller fast ophold i Danmark, træffes afgørelse af finansministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om fysiske personers erhvervsaktiviteter, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. Med kommunikation om en fysisk persons erhvervsaktiviteter menes kommunikation om forhold, der udspringer af personens udøvelse af et erhverv eller personens virke som medlem af ledelsen i en virksomhed, som formand for en forening, der udøver erhvervsaktiviteter, eller som ejer af en virksomhed uden cvr-nummer.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse af juridiske enheder fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 2, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en juridisk enhed er hindret i at modtage sin post digitalt.

Stk. 5. Afgørelser om fritagelse efter regler, der udstedes i medfør af stk. 3 og 4, træffes af erhvervsministeren eller den myndighed, som ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter regler, der udstedes i medfør af stk. 3 og 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Finansministeren fastsætter nærmere regler om administration af fritagelse, herunder fastsættelse af regler om indgivelse af anmodning om fritagelse, jf. stk. 1. Endvidere fastsætter finansministeren regler om registrering af fritagelse, videregivelse af oplysning om registrering af fritagelse til offentlige afsendere og sletning af indhold i digital postkasse i forbindelse med fritagelse efter stk. 1, 3 og 4.

Stk. 8. ErhvervsministerenErhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af anmodning om fritagelse, jf. stk. 3 og 4.

Bekendtgørelser

Forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2017 af 29/10 2021).

Læseadgang til tredjemand m.v.

§ 6. Fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post, kan tillade, at andre kan læse meddelelser, der er sendt til eller fra vedkommende i postløsningen, medmindre dette er udelukket efter anden lovgivning. Tilladelse gives ved at anvende rettighedsstyring til at angive, hvem der skal have læseadgang.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, at fysiske personer kan give læseadgang på anden måde end anført i stk. 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der har erhvervsaktiviteter, og juridiske enheder kan give læseadgang på anden måde end anført i stk. 1.

Bekendtgørelser

Forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2017 af 29/10 2021).

Lovændringer

25/11 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

Anvendelsen af Digital Post

§ 7. Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende Digital Post til kommunikation med fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10. Ved kommunikation forstås afsendelse af alle dokumenter og meddelelser m.v., herunder afgørelser.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om, at offentlige myndigheder m.v., der henregnes til den offentlige forvaltning, eller som er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen, kan anvende Digital Post som offentlige afsendere.

Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, eller som ikke er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen, kan anvende Digital Post som offentlige afsendere. Dette gælder dog kun for selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov, og selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, samt for institutioner, foreninger, fonde m.v.,

1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med Folketingets formand, Folketingets ombudsmand og rigsrevisor fastsætte regler om, at Folketinget og institutioner herunder kan anvende Digital Post som offentlige afsendere.

Stk. 5. Finansministeren offentliggør i Digital Post, hvilke offentlige myndigheder m.v. der anvender Digital Post som offentlige afsendere.

Bekendtgørelser

Forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2017 af 29/10 2021).

Lovændringer

1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

§ 8. Fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet efter § 3 eller § 4, kan, jf. dog § 9 og regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, anvende postløsningen til kommunikation med offentlige afsendere, jf. § 7, stk. 5, med de retsvirkninger, der følger af § 10.

§ 9. § 7, stk. 1, og § 8 gælder ikke, hvor det følger af anden lovgivning, at en meddelelse skal sendes

1) i fysisk form eller

2) digitalt på anden måde.

§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for

1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, herunder i en visningsklient, og

2) at være afsendt af den angivne afsender.

Lovændringer

1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

§ 10 a. Digitaliseringsstyrelsen kan tillade offentlige myndigheder, der anmoder om at udbyde en offentlig visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen for offentlige myndigheder som udbydere af offentlige visningsklienter, jf. stk. 1.

Bekendtgørelser

Godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter (Finansmin. bek. nr. 331 af 16/3 2022).

Lovændringer

§§ 10 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

§ 10 b. Digitaliseringsstyrelsen kan tillade private aktører, der anmoder om at udbyde en kommerciel visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder.

Stk. 2. Fysiske personer og juridiske enheder kan vælge at anvende kommercielle visningsklienter til at tilgå deres meddelelser i postløsningen.

Stk. 3. Meddelelse af tilladelse til at udbyde en kommerciel visningsklient er betinget af, at ansøgeren opfylder de fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder at ansøgeren dokumenterer den kommercielle visningsklients overholdelse af sikkerhedsmæssige og tekniske krav.

Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen, og hvilke forpligtelser, jf. stk. 3, til offentlig tjeneste der kan pålægges private aktører, herunder sikkerhedsmæssige og tekniske krav, og om kompensation af de private aktører for forpligtelserne til offentlig tjeneste.

Bekendtgørelser

Godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter (Finansmin. bek. nr. 331 af 16/3 2022).

Lovændringer

§§ 10 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

Supplerende bestemmelser

Lovændringer

§§ 10 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

§ 10 c. Finansministeren kan fastsætte regler om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post fra offentlige afsendere i postløsningen, herunder indholdsdata og administrationsdata, fra en leverandør til en anden leverandør, der herefter opbevarer den digitale post. Meddelelser sendt af en offentlig afsender i en periode, hvor denne ikke havde status af offentlig afsender, men hvor denne tidligere har været eller senere er blevet offentlig afsender, omfattes også af 1. pkt.

Lovændringer

§§ 10 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 1941 af 15/12 2020 (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) § 1 [LF 47 2020-21].

§ 10 d. Finansministeren kan i forbindelse med skift af leverandør af Digital Post eller ved overgangen fra et it-system til et andet it-system beslutte at indføre en omstillingsperiode med ændret eller begrænset adgang til at anvende Digital Post eller med indstillet drift af postløsningen.

Lovændringer

Indsat 17/1 12021 ved lov nr. 2049 af 14/11 2021 (Omstillingsperiode ved overgang til en ny digital post-løsning) [LF 3 2021-22].

§ 11. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af Digital Post, herunder om anvendelse af særlige formater og programmer samt om størrelsen og antallet af filer, der kan sendes pr. meddelelse til og fra en offentlig afsender.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at juridiske enheder kan oprette digitale postkasser med anden identifikation end cvr-nummer.

Bekendtgørelser

Forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (Finansmin. bek. nr. 2017 af 29/10 2021).

Ikrafttræden m.v.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1 [1/11 2014, jf. bek. nr. 1535 af 18/12 2013].

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, stk. 2 [1/11 2013, jf. bek. nr. 981 af 7/8 2013].

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, om obligatorisk tilslutning af fysiske personer på grundlag af andre former for registrering end den i § 3, stk. 1, nævnte, kan tidligst træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af § 3, stk. 1.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, om obligatorisk tilslutning af juridiske enheder på grundlag af andre former for registrering end den i § 3, stk. 2, nævnte, kan tidligst træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af § 3, stk. 2.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Til toppen