Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)
Beskæftigelsesministeriets lov nr. 417 af 8/5 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2019 med følgende ændringslove indarbejdet:
lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21],
lov nr. 2586 af 28/12 2021 (Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen) [LF 55 2021-22].
Der er kun henvist til ændringslove med ikrafttræden fra og med 1/1 2021.
Loven indgår i følgende udgivelse(r) fra Forlaget Jurainformation§ og kan købes via nedenstående link(s):
Anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har indgået overenskomst om en decentral ordning om barseludligning, som er godkendt i henhold til § 5.
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Refusion til private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 2. Alle arbejdsgivere kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning og lønmodtageren er tilsluttet denne.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at særlige lønmodtagergrupper, for hvem arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, kan udløse refusion til arbejdsgiveren.
Stk. 3. Der ydes refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barseldagpenge i henhold til reglerne om barseldagpenge.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om karensperioder for barseludligningsordningen.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 3. Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2 og 6.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække.
Stk. 5. Refusionen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat i medfør heraf.
Stk. 6. Udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 3 a. En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende har efter barselslovens regler ret til barselsdagpenge under helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption.
2) Den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
3) Den arbejdsfortjeneste som fastsat i medfør af barselslovens § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven, overstiger højeste barselsdagpengesats.
Lovændringer
§§ 3 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 3 b. Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3. Kompensationsperioden i stk. 2 er den samme som den refusionsperiode, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
§§ 3 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 3 c. Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslovens regler.
Lovændringer
§§ 3 a-c indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Bidrag
§ 4. Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barseludligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, jf. § 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.
Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr.. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter beskæftigelsesministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3.
Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2586 af 28/12 2021 (Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen) [LF 55 2021-22].
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den pågældende har i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår et samlet resultat før renter og efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge, jf. barselslovens § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38.
2) Den pågældende har ikke i samme afsluttede indkomstår personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat, jf. nr. 1.
Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1. oktober.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2022 ved lov nr. 2586 af 28/12 2021 (Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen) [LF 55 2021-22].
Indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Decentrale barseludligningordninger
§ 5. Arbejdsgivere kan undtages fra loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, som skal opfylde følgende krav:
1) Andelen af kvinder i ordningen skal udgøre mindst 30 pct.,
2) ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og omfatte mindst 5.000 lønmodtagere,
3) alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen,
4) alle lønmodtagere, som under barsel får løn, der overstiger barseldagpengene, skal udløse refusion til deres arbejdsgivere,
5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel, idet refusionen dog skal fastsættes mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end kroneloftet som fastsat i henhold til § 3, stk. 2, og
6) refusionsperioden i ordningen skal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter § 3, stk. 3.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren godkender efter ansøgning den decentrale ordning. Ansøgningen skal indeholde oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale barseludligningsordning opfylder de i stk. 1, nr. 1-6, opstillede krav. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk.
Stk. 3. Der skal til Beskæftigelsesministeriet indberettes ændringer vedrørende de decentrale barseludligningsordninger, som er godkendt efter stk. 1 og 2, såfremt oplysningerne har betydning for ordningens godkendelse.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at en decentral barseludligningsordning, som efter godkendelsen ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-6, fortsat kan undtages fra loven.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Administration og delegation
§ 6. Beskæftigelsesministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drift af barseludligningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions og barselsudligningsordningens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.
Stk. 4. Klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, decentrale barseludligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, beskæftigelsesministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barseludligningsordningen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren eller den, beskæftigelsesministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, decentrale barseludligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder afgrænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere og udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, beregning af størrelsen af bidrag og refusion eller kompensation, fastsættelse af længden af refusions- eller kompensationsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsgivere, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offentlige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barseludligningsordninger skal udlevere oplysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barseludligningsordning.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om:
1) Lønmodtagere, for hvem omfattede arbejdsgivere modtager refusion.
2) Lønmodtagere, som arbejdsgiver indberetter er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er tilsluttet.
3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
4) Børn, for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordningen, eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.
5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2. Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, eventuelle delvise genoptagelser af arbejdet og fritagelse for digital post.
Stk. 3. Barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, CPR-registeret, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt, for alle sine lønmodtagere.
Stk. 5. Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og told- og skatteforvaltningen.
Lovændringer
Indsat 1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 8. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer beslutninger om indstilling efter § 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 4, ved simpelt flertal, idet dog såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.
Tilsyn og kontrol
§ 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om kontrol med administration af ordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
§ 10. Har arbejdsgiveren eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion eller kompensation, bortfalder refusionen eller kompensationen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion eller kompensation skal tilbagebetales. Har de afgivne oplysninger betydning for beregning af bidragets størrelse, kan det manglende eller for lidt indbetalte beløb kræves efterbetalt.
Stk. 2. Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refusion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget til efter § 3 c, skal den pågældende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var berettiget til efter § 3 c.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2 og §§ 4 og 4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.
Stk. 4. Der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af det i §§ 4 eller 4 a nævnte beløb og renter heraf.
Stk. 5. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren eller udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
§ 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udarbejdelse af årsregnskab for indbetalinger til og udbetalinger fra barseludligningsordningen og om, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Straf
§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, udbetaling af kompensation, jf. § 3 a, indbetaling af bidrag, jf. §§ 4 eller 4 a, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barseludligningsordning, jf. § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
§ 13. Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 14. Decentrale ordninger om barseludligning aftalt i overenskomstmæssig sammenhæng, som er indgået inden den 1. juni 2005, og som ikke kan godkendes efter § 5, stk. 2, kan efter ansøgning til Beskæftigelsesministeren undtages fra loven frem til førstkommende nye overenskomstperiode. Den aftalte ordning skal på ansøgningstidspunktet opfylde § 5, stk. 1, nr. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk.
Bekendtgørelser
Barselsudligning på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesmin. bek. nr. 813 af 6/6 2023).
Lovændringer
1/1 2021 ved lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) [LF 80 2020-21].
Noter
Lov nr. 2198 af 29/12 2020 (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen og justering af klageadgang) indeholder i § 2 følgende bestemmelser:
"Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende med børn født eller adopteret før den 1. januar 2021, som afholder orlov efter barselsloven før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udbetaling af kompensation i medfør af barselsudligningslovens §§ 3 a og 3 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, sker første gang fra den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar 2021.".