Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)1)

I medfør af § 2, stk. 2, § 2 b, stk. 2, § 2 c, stk. 2, § 3, stk. 7, § 4, § 5, stk. 2, § 8, stk. 5, § 10 a, stk. 3, § 10 b, stk. 6, § 13, stk. 2 og 4, § 14, stk. 3, § 15, § 16, stk. 6, § 17, stk. 3 og 4, § 18, stk. 3, § 19, stk. 1, 2 og 6, § 20, § 20 a, § 20 b, stk. 3, § 21, stk. 3 og 4, § 22, stk. 2, § 22 a, stk. 3, § 24, stk. 11, § 25, stk. 12, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, § 30, stk. 7, § 31, stk. 1, § 35, stk. 1, 3 og 5, § 38 a, stk. 2 og 3, § 38 b, stk. 4, § 38 c, stk. 5, § 38 d, stk. 4, § 39, stk. 11, § 41, stk. 2, § 42, stk. 2 og 4, § 43, stk. 1 og 2, § 43 a, § 45, § 46 a, stk. 3, § 46 b, stk. 3 og 4, § 46 c, stk. 3, § 46 d, stk. 4, § 46 e, stk. 6, § 46 f, stk. 5, § 46 g, stk. 2, § 46 h, stk. 4, og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og § 5, stk. 7, i lov nr. 672 af 26. maj 2020 om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og efter forhandling med skatteministeren og kulturministeren, fastsættes:

Afsnit I

Uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

Danske statsborgere

§ 1. En uddannelsessøgende, der er dansk statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1 har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, som defineret i §§ 4-6, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og

a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og

b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.

3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.

4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelsen i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende

1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed inden for EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller

2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

Stk. 5. For uddannelsessøgende, der ikke er registreret i CPR som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister, gælder alene de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

EU/EØS-statsborgere

§ 2. En uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborger og arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, jf. stk. 2, har ret til støtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. Som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende efter EU-retten anses også en EU/EØS-statsborger, der tidligere har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og har afsluttet denne beskæftigelse før uddannelsen påbegyndes, når der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen og det tidligere arbejde i Danmark, samt en ufrivilligt arbejdsløs, der som følge af helbredsmæssige forhold eller strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har behov for omskoling med henblik på beskæftigelse i et fag uden indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng med det tidligere arbejde i Danmark.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark eller i et land uden for EU/EØS, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.

3) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

4) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

5) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

6) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 2-5, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 3 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.

§ 3. En uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborger, kan efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark få støtte til uddannelse i Danmark eller i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. stk. 1, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.

Familiemedlemmer til EU/EØS-statsborgere

§ 4. En uddannelsessøgende, der er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, der er eller har bevaret status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Er ægtefælle eller registreret partner til og forsørges af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og

a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og

b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.

3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.

4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende

1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller

2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

§ 5. En uddannelsessøgende, der er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, og

1) den uddannelsessøgende inden det fyldte 21. år har bosat sig i Danmark i en periode, hvor EU/EØS-statsborgeren også er bosat i Danmark og er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten, og den uddannelsessøgende fortsat har bopæl i Danmark,

2) den uddannelsessøgende på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte ikke er fyldt 21 år og forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status, eller

3) den uddannelsessøgende på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte er fyldt 21 år og på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og

a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og

b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.

3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.

4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der er direkte efterkommer af en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende

1) opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, og betingelserne i stk. 2, eller

2) opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 eller 3, og har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for direkte efterkommere af EU/EØS-statsborgerens ægtefælle eller registrerede partner.

§ 6. En uddannelsessøgende, der er slægtning i opstigende linje til en EU/EØS-statsborger, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, og på tidspunktet for ansøgning om uddannelsesstøtte på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU/EØS-statsborgeren, der er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og fortsat har denne status.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder en af følgende betingelser:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Er slægtning i opstigende linje af og forsørges af en EU/EØS-statsborger, der har bopæl i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, og

a) samtidig har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark i mindst 5 år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet, eller samlet set har haft betydelig tilknytning til det danske arbejdsmarked i en betydelig periode, og

b) fortsat er eller har bevaret status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.

3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode.

4) Har familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsørger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

6) Har haft arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

7) Har betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i nr. 3-6, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan uanset stk. 2 få uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Skolen i Slesvig.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, har ret til uddannelsesstøtte til uddannelse i et land uden for EU og EØS, når den uddannelsessøgende

1) har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS og opfylder betingelserne i stk. 2, eller

2) har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for en slægtning i opstigende linje til EU/EØS-statsborgerens ægtefælle eller registrerede partner.

§ 7. En uddannelsessøgende, der er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, kan efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark få støtte til uddannelse i Danmark eller i udlandet, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. stk. 1, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.

Alle udenlandske statsborgere

§ 8. En uddannelsessøgende, der ikke er dansk statsborger, kan få støtte til en uddannelse i Danmark, når den uddannelsessøgende opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens kapitel 1, samt opfylder en af følgende betingelser:

1) Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.

2) Den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandsk statsborger har været bosat i Danmark.

3) Er omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

4) Ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år og sammen med sine forældre har taget fast ophold i Danmark og familien fortsat har bopæl her.

5) Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i registreret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende fortsat er gift eller i registreret partnerskab på ansøgningstidspunktet.

6) Umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse, der søges støtte til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt. Med erhvervsarbejde forstås, at den uddannelsessøgende på grundlag af en gyldig arbejdstilladelse enten har haft ordinært arbejde med ordinær aflønning i arbejdsretlig forstand eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Lønnet praktik og andre uddannelsesperioder med løn kan ikke sidestilles med erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Det er en betingelse for at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende, at den uddannelsessøgende er momsregistreret eller registreret som lønsumsafgiftspligtig.

7) Umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, når den uddannelsessøgende ikke har taget ophold i Danmark med henblik på uddannelse.

8) Er tyrkisk statsborger og direkte efterkommer af en tyrkisk statsborger, som har registreret bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet, og som er eller har været arbejdstager i Danmark. Den uddannelsessøgende skal være under 21 år på ansøgningstidspunktet om uddannelsesstøtte, medmindre den uddannelsessøgende på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af den tyrkiske statsborger. Den uddannelsessøgende skal på ansøgningstidspunktet have registreret bopæl i Danmark og have eller have haft bopæl hos den ene eller begge forældre i Danmark. Retten til støtte efter denne bestemmelse gælder også for tyrkiske statsborgere, der er direkte efterkommere af den tyrkiske arbejdstagers ægtefælle eller registrerede partner.

Stk. 2. Har erhvervsarbejdet, jf. stk. 1, nr. 6, ikke været sammenhængende, eller har det ikke ligget umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis den eller de mellemliggende perioder har været

1) af sammenlagt højst 3 måneders varighed,

2) perioder med arbejdsløshed registreret hos arbejdsformidlingen,

3) perioder af højst 6 måneders varighed, der er anvendt til arbejdsmarkedsuddannelse, sprogskole og lignende uddannelsesaktiviteter,

4) sygdomsperioder, eller

5) aftjening af værnepligt i hjemlandet.

Stk. 3. Har den uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel eller adoption passet eget barn efter de regler, der gælder på arbejdsmarkedet, sidestilles dette med erhvervsarbejde, jf. stk. 1, nr. 6, når der er tale om perioder af sammenlagt højst 1 år pr. fødsel eller adoption.

Bortfald og bevarelse af retten til uddannelsesstøtte for udenlandske statsborgere

§ 9. Uddannelsessøgende, der har opnået ret til uddannelsesstøtte efter §§ 2-8, har ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, som den uddannelsessøgende har søgt støtte til, jf. dog stk. 3 og 4 og § 56, stk. 2-5, i den periode, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår uddannelsen, samt er studieaktiv, jf. de almindelige betingelser i lovens kapitel 1.

Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende afbryder uddannelsen bortfalder retten til uddannelsesstøtte fra afbrudstidspunktet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der har opnået ret til uddannelsesstøtte efter § 8, stk. 1, bevarer retten til støtte, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i en sammenhængende periode på mere end 2 år efter tidspunktet for meddelelsen om ret til uddannelsesstøtte. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnår en uddannelsessøgende, der tidligere har opnået ret til uddannelsesstøtte efter § 8, stk. 1, først ret til uddannelsesstøtte ved på ny at opfylde betingelserne i § 8, stk. 1, eller §§ 2-7.

Stk. 4. En uddannelsessøgende, der er ligestillet med danske statsborgere efter kapitel 18 i bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 eller tilsvarende tidligere regler, bevarer retten til støtte på samme betingelser som danske statsborgere til uddannelse i Danmark, hvis den uddannelsessøgende ikke har været udrejst af Danmark i en sammenhængende periode på mere end 2 år efter den 30. april 2006. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnår en uddannelsessøgende, der tidligere er ligestillet efter kapitel 18 i bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 eller tilsvarende tidligere regler, først ret til uddannelsesstøtte ved at opfylde betingelserne i §§ 2-8.

Anden uddannelsesstøtte

§ 10. En uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende under uddannelsen får uddannelsesstøtte efter et andet lands regler eller efter international overenskomst.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der ikke er EU/EØS-statsborger eller familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, og som opfylder betingelserne i § 8, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende under uddannelsen kan få støtte efter et andet lands regler.

Kapitel 2

Indskrevet på og gennemgå en støtteberettigende uddannelse

§ 11. Den uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, anses ikke for at gennemgå uddannelsen, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, når den uddannelsessøgende som følge af uddannelsesinstitutionens sanktion er afskåret fra at deltage i undervisning, eksaminer eller lignende.

Kapitel 3

Studieaktivitet

§ 12. Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende studieaktiviteten for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, og træffer afgørelse efter § 13.

Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (styrelsen) kontrollerer to gange om året studieaktiviteten for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, og træffer afgørelse efter § 14, jf. dog § 15.

§ 13. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fravige kravet om studieaktivitet på grund af

1) sygdom,

2) fødsel eller adoption, eller

3) andre særlige forhold.

§ 14. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er forsinket mere end 6 måneder, svarende til 30 ECTS-point, i uddannelsen, jf. dog § 15. Forsinkelsen er forskellen mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i ECTS-point el.lign.

Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen.

Stk. 3. Styrelsen kan fastsætte nærmere betingelser om studieaktiviteten.

§ 15. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer snarest muligt efter uddannelsens start, om den uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er begyndt på uddannelsen, og senest 7 måneder efter uddannelsens start, om den uddannelsessøgende fortsat udviser tilstrækkelig aktivitet til at opfylde lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Kapitel 4

Uddannelserne

§ 16. Styrelsen godkender, at en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelsen foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, og er

1) en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse,

2) en offentligt anerkendt videregående uddannelse,

3) en almen voksenuddannelse, eller

4) anden undervisning på folkeskoleniveau.

§ 17. Styrelsen kan godkende, at en erhvervsrettet uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 16 (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2-3. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet, medmindre styrelsen bestemmer andet.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 sker for en tidsbegrænset periode, der normalt ikke overstiger 4 år.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til styrelsen. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag til censorer. Ansøgning indsendes senest 7 måneder før semesterstart.

Stk. 4. Styrelsen træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske hensyn og kan i den forbindelse indhente en SU-vurdering, jf. stk. 10.

Stk. 5. En privat uddannelse kan ikke godkendes efter stk. 1, medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse.

Stk. 6. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.

Stk. 7. Godkendelse efter stk. 1 kan gives på vilkår af,

1) at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år, og

2) at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.

Stk. 8. Godkendelse efter stk. 1 omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i forbindelse med godkendelsen.

Stk. 9. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af styrelsen. Censorerne udarbejder én gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til styrelsen om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen.

Stk. 10. SU-vurdering som nævnt i stk. 4 foretages af Danmarks Akkrediteringsinstitution ud fra kvalitetskriterier, der er udarbejdet af instituttet. Styrelsen kan for særlige typer af uddannelser fastsætte yderligere kriterier, der skal indgå i vurderingen. Uddannelsesinstitutionen betaler forud for vurderingens enkelte dele et beløb fastsat af Danmarks Akkrediteringsinstitution til dækning af instituttets udgifter i forbindelse med vurderingen. Efter at hele vurderingen er gennemført, afregnes der endeligt.

Stk. 11. Godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis

1) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for godkendelsen, jf. stk. 5-7 og 9, fortsat er opfyldt,

2) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at forudsætningerne for SU-vurderingen i forbindelse med godkendelsen fortsat er opfyldt,

3) der ikke længere skønnes at være uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedsmæssig eller økonomisk baggrund for at opretholde godkendelsen,

4) uddannelsen markedsføres på en måde, der er i strid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætningerne for godkendelsen, eller

5) uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administration af uddannelsesstøtten.

Stk. 12. Styrelsen kan til brug for afgørelsen i stk. 11 indhente en SU-vurdering i overensstemmelse med reglerne i stk. 10.

Stk. 13. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker godkendelsen forlænget, skal institutionen senest 7 måneder før udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, anmode styrelsen om at få godkendelsen forlænget, jf. stk. 4.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, der begynder på en uddannelse efter tilbagekaldelse af godkendelsen efter stk. 11 eller efter udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, har ikke ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 15. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvilke private uddannelser der opnår godkendelse efter stk. 1.

§ 18. Styrelsen kan godkende, at en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter både undervisningsperioder og perioder med lønnet praktik eller et projektorienteret forløb, der konkret kan tilrettelægges i et land, hvor der er lovkrav om mindsteløn under sådanne forløb, giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsperioderne, herunder perioder med lønnet praktik eller et projektorienteret forløb, fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder. Styrelsen bestemmer, hvilke måneder der indgår i undervisningsperioden, og hvilke måneder der ikke kan gives uddannelsesstøtte i på grund af lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med løn i udlandet.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet.

Stk. 4. Perioder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet medregnes ikke i slutlånstiden.

Kapitel 5

Stipendium med hjemme- eller udeboendesats

§ 19. Uddannelsessøgende får stipendium med hjemmeboendesats, når de er hjemmeboende, og stipendium med udeboendesats, når de er udeboende, jf. dog § 20.

Stk. 2. En uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis

1) den uddannelsessøgende i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge forældre, eller

2) den uddannelsessøgende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos den ene eller begge forældre.

Stk. 3. En uddannelsessøgende kan, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende er tilmeldt i folkeregisteret, efter ansøgning betragtes som udeboende, hvis

1) den uddannelsessøgende bor på kostskole, skolehjem el.lign.,

2) den uddannelsessøgende under et studieophold i udlandet, jf. § 69, eller en hel uddannelse i udlandet, jf. kapitel 22, ikke bor hos den ene eller begge forældre i udlandet,

3) den uddannelsessøgende er bosat i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge forældre i udlandet,

4) den uddannelsessøgendes forældre står tilmeldt den uddannelsessøgendes folkeregisteradresse, eller

5) den uddannelsessøgende deler adresse med den ene eller begge forældre som følge af lige sameje eller indbyrdes uafhængige lejekontrakter med tredjemand på adressen.

Stk. 4. Stk. 3, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, jf. § 20.

Stk. 5. En uddannelsessøgende, der i en periode modtager eller har modtaget stipendium med satsen som udeboende, skal på styrelsens anmodning kunne dokumentere efter stk. 6 eller 7 ikke at have eller have haft bopæl hos den ene eller begge forældre, jf. stk. 2.

Stk. 6. Når den uddannelsessøgende har faktisk og reel udgift til egen bolig, skal den uddannelsessøgende kunne fremvise skøde, lejekontrakt el.lign. samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af kvittering for bankoverførsel eller anden digital pengeoverførsel.

Stk. 7. Når den uddannelsessøgende ikke har en faktisk og reel udgift til boligen, foretager styrelsen en samlet vurdering af den uddannelsessøgendes dokumentation for boligforholdet, herunder om den uddannelsessøgende har adgang til eget værelse, antallet af personer, der er tilmeldt adressen, og boligens afstand fra forældrenes bopæl og de registeroplysninger, som styrelsen har adgang til.

Stk. 8. Den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hver måned er afgørende for, om den uddannelsessøgende er hjemmeboende eller udeboende i den pågældende måned.

§ 20. Udeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, gives grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats.

Stk. 2. En uddannelsessøgende, der er udeboende, jf. § 19, og får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, kan få grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendium med udeboendesatsen, hvis

1) den normale transportvej ved bilkørsel er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

2) befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl,

3) den uddannelsessøgende dokumenterer, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, da den uddannelsessøgende fik ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er i gang med, eller

4) det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Hvis forældrene har forskellig folkeregisteradresse, lægges forholdene hos den af forældrene, som den uddannelsessøgende bor hos eller senest har boet hos, til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Boede den uddannelsessøgende senest sammen med begge sine forældre, der nu har forskellig folkeregisteradresse, lægges forholdene hos den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til, til grund ved afgørelsen.

Stk. 4. Ved dødsfald lægges kun forholdene for den længstlevende til grund ved afgørelsen efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Der kan gives stipendium med udeboendesats, hvis stipendium og studielån efter stk. 3 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Stk. 5. Afgørelse om tildeling med udeboendesats efter stk. 2 ændres til tildeling med hjemmeboendesats, hvis den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende. Afgørelsen kan derudover kun ændres til tildeling af stipendium med hjemmeboendesats, hvis

1) den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution og

2) betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal indhente dokumentation for, at de betingelser, der er nævnt i stk. 2, er opfyldt og kan til brug for sin afgørelse efter stk. 2, nr. 4, indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgerens forældre.

Kapitel 6

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 21. En fortegnelse over uddannelser, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, herunder hvilke uddannelser der anses som gymnasiale uddannelser, offentliggøres på styrelsens hjemmeside www.su.dk.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har gennemført en gymnasial uddannelse eller en udenlandsk uddannelse, som er sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse, kan ikke få uddannelsesstøtte til en ny gymnasial uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte, kan ikke få uddannelsesstøtte til flere ungdomsuddannelser, med mindre den uddannelsessøgende påbegynder en ungdomsuddannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Styrelsen bestemmer

1) hvilke ungdomsuddannelser, der medregnes efter stk. 3,

2) hvornår kombinerede enkeltfagsforløb med både almen voksenuddannelse (avu) m.fl. og enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau, som nævnt i § 22, stk. 3, medregnes efter stk. 3, og

3) i hvilke tilfælde skift mellem uddannelser, uddannelsesforløb eller uddannelsesinstitutioner betragtes som en ny påbegyndt ungdomsuddannelse efter stk. 3.

§ 22. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning, når undervisningen

1) kan afsluttes inden for 23 måneder og

2) omfatter mindst 23 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der, når enkeltfagsundervisningen begynder, har et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år, når undervisningen begynder, og uddannelsessøgende, der efter enkeltfagsundervisningens begyndelse får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, kan få uddannelsesstøtte, når undervisningen

1) kan afsluttes inden for 35 måneder og

2) omfatter mindst 17 ugentlige skemalagte timer, normalt på samme kursus.

Stk. 3. Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og 10. klasse-prøver, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og lignende undervisning på tilsvarende niveau eller en kombination heraf.

Stk. 4. Sammen med almen voksenuddannelse kan forberedende voksenundervisning indgå i opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 for uddannelsessøgende, der er begyndt på forberedende voksenundervisning, før de fylder 20 år. For uddannelsessøgende, der fylder 20 år under forberedende voksenundervisning, kan uddannelsen alene indgå i timetalsopgørelsen, jf. stk. 1-2, indtil førstkommende 30. juni efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 20 år.

Stk. 5. I opgørelsen af det ugentlige skemalagte timetal efter stk. 1-2 indgår ikke fag, som den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse eller forberedende voksenundervisning.

§ 23. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i 1 måned pr. fag eller niveau til gymnasiale suppleringskurser (GSK), til enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelsen, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del, når undervisningen tilrettelægges som et forløb, der

1) består af mindst 3 ugers undervisning og

2) omfatter gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, få uddannelsesstøtte i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende uddannelse, er på 100 timers uddannelsestid eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i forløbet.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning.

Kapitel 7

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 24. Styrelsen bestemmer, ved hvilke kandidatuddannelser el.lign. rammen udvides efter lovens § 16, stk. 3. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammen udvides ikke for uddannelsessøgende, der har brugt klip i en periode med frivillig, ulønnet praktik tilrettelagt efter reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen bestemmer, ved hvilke uddannelser rammen udvides efter lovens § 16, stk. 4. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Perioder, som den gennemførte adgangsgivende uddannelse giver fritagelse for i den nye uddannelse, medfører ikke, at rammen udvides.

§ 25. Styrelsen bestemmer, hvilke uddannelser der efter lovens § 17, stk. 2, anses som adgangsgivende uddannelser.

Stk. 2. Styrelsen tager i beregningen af støttetiden efter lovens § 17, stk. 2, udgangspunkt i

1) året for afslutningen af den adgangsgivende eksamen, jf. stk. 1, og

2) året for den uddannelsessøgendes optagelse eller tilsagn om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding på den støtteberettigende videregående uddannelse uanset året for studiestart, eller året for den uddannelsessøgendes optagelse på en uddannelsesinstitution, der ikke har optag gennem Den Koordinerede Tilmelding.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få 2-årsfristen i lovens § 17, stk. 2, forlænget, hvis den uddannelsessøgende har været forhindret i at påbegynde en videregående uddannelse på grund af følgende forhold:

1) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtlignende vilkår.

2) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse som led i, forsvarets internationale operationer.

3) Adoption eller barsel.

4) Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap.

5) Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.

6) Træning til og deltagelse i Olympiske Lege og Paralympiske Lege som Elite- eller Verdensklasseatlet udpeget af Team Danmark.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende kan endvidere søge om forlængelse af 2-årsfristen i lovens § 17, stk. 2, hvis særlige optagelsesforhold på den videregående uddannelse, herunder supplerende optagelseskrav i form af alderskrav, krav om erhvervserfaring el.lign., har umuliggjort, at den uddannelsessøgende kan påbegynde den videregående uddannelse inden for 2-årsfristen.

Stk. 5. Udvidelse af 2-årsfristen efter stk. 3 og 4 omfatter den periode, som den uddannelsessøgende kan dokumentere at være blevet forsinket.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der ikke har afsluttet en adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1, får beregnet støttetiden efter lovens § 17, stk. 2, hvis den uddannelsessøgende optages på den første videregående uddannelse inden for 6 år efter afslutningen af folkeskolens afgangseksamen eller folkeskolens udvidede afgangseksamen.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 3-6 er opfyldt.

§ 26. Støttetiden til en uddannelse forlænges efter ansøgning med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 2. Støttetiden kan højst forlænges med et antal klip, der sammen med antallet af brugte klip i den tidligere uddannelse svarer til den normerede uddannelsestid i den tidligere uddannelse. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden i den tidligere uddannelse med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke ved opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til denne uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der begynder på en kandidatuddannelse umiddelbart i forlængelse af en bacheloruddannelse, betragtes i støttemæssig henseende som om, de er indskrevet på og gennemgår kandidatuddannelsen fra den første måned efter bacheloruddannelsens afslutning, selvom kandidatuddannelsen først påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Styrelsen kan bestemme, at der på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelserne i lignende uddannelsesforløb.

§ 27. Styrelsen kan bestemme, at der gives indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller

2) arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes sociale forhold eller uddannelsesmæssige forhold.

Stk. 2. Arbejde i de studerendes råd og lignende organisationer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen kan give adgang til ekstra klip. Arbejdet indgår i vurderingen ved tildeling af ekstra klip efter stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 4. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med stipendium, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange ekstra klip rammen og støttetiden skal udvides med.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammeudvidelsen gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

§ 28. En uddannelsessøgende i uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet, kan efter ansøgning få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første måned med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet. Den uddannelsessøgende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned.

Stk. 2. Der kan kun udbetales to klip i måneden før den første periode i uddannelsen med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet.

Stk. 3. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste periode i uddannelsen med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet.

§ 29. Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Kapitel 8

Ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption

§ 30. Ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. lovens § 14 og § 19, stk. 3 og 4, kan tildeles, når fødslen eller adoptionen finder sted i en måned, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Finder fødslen eller adoptionen sted før, den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, der giver ret til uddannelsesstøtte, eller har orlov fra uddannelsen, tildeles ekstra uddannelsesstøtte i 9 måneder med fradrag efter stk. 3. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, jf. § 31, tildeles dog ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder med fradrag efter stk. 3.

Stk. 3. Ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 2 tildeles med fradrag af

1) måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på eller genoptager uddannelsen, og

2) antallet af rater eller klip, der i en tidligere uddannelse er tildelt og udbetalt som ekstra uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14 eller § 19, stk. 3 og 4, i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 4. Finder fødslen eller adoptionen sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen, tildeles ikke ekstra uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse.

Stk. 5. Ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt i den uddannelse, som støtten er tildelt til, kan ikke overføres til en ny uddannelse. I en ny uddannelse kan den ekstra uddannelsesstøtte, der ikke er brugt, efter ansøgning tildeles efter stk. 2 og 3, og § 33, stk. 5.

§ 31. En uddannelsessøgende er enlig forsørger, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 3, 2. pkt., når den uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

1) i det kvartal, hvor fødslen eller adoptionen finder sted,

2) i det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, eller

3) i det 2. kvartal efter det kvartal, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, hvis fødslen eller adoptionen er sket i den sidste måned i kvartalet.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at der tildeles ekstra uddannelsesstøtte, jf. stk. 1, til enlige forsørgere, der ikke har ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som følge af, at de

1) bor i udlandet sammen med barnet,

2) ikke er danske statsborgere, eller

3) ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 3. Det er en betingelse for at tildele ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 2, at de øvrige betingelser for at få ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er opfyldt.

Stk. 4. Kan styrelsen på ansøgningstidspunktet ikke konstatere, om den uddannelsessøgende er enlig forsørger, jf. stk. 1, tildeles foreløbigt op til 9 måneders ekstra uddannelsesstøtte. De resterende op til 3 måneders ekstra støtte tildeles, når styrelsen inden 6 måneder fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, kan konstatere, at den uddannelsessøgende havde ret til og modtog ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. stk. 1.

§ 32. Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, tillægges støttetiden, jf. lovens § 17, når støtten tildeles, og rammen udvides, jf. lovens § 16, når den ekstra uddannelsesstøtte udbetales.

Stk. 2. Overførsel af de indtil 3 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14, stk. 2, kan alene ske i en periode på op til 18 måneder fra det tidspunkt, hvor fødslen eller adoptionen finder sted.

Stk. 3. Ved overførsel af indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 19, stk. 4, til en uddannelsessøgende, der har ret til ekstra uddannelsesstøtte uden for klippekortet, jf. lovens kapitel 4, ændres tildelingen til støtte uden for klippekortet.

Stk. 4. Ved overførsel af indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. lovens § 14, stk. 2, til en uddannelsessøgende, der har ret ekstra uddannelsesstøtte inden for klippekortet, jf. lovens kapitel 5, ændres tildelingen til uddannelsesstøtte inden for klippekortet.

§ 33. Ekstra uddannelsesstøtte, der er tildelt efter §§ 30-32 kan efter ansøgning udbetales fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. I forbindelse med fødsel kan moderen bestemme, at udbetalingen af den ekstra støtte skal påbegyndes fra 2 måneder før fødslen forventes at finde sted. I forbindelse med adoption kan den kommende adoptant bestemme, at udbetalingen af den ekstra støtte skal påbegyndes fra 2 måneder før modtagelse af barnet.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende bestemmer, hvornår den ekstra uddannelsesstøtte udbetales, jf. stk. 1. Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 14 kan dog alene udbetales i en periode på op til 18 måneder fra det tidspunkt, hvor fødslen eller adoptionen finder sted.

Stk. 3. Den ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 14 og § 19, stk. 3 og 4, kan efter ansøgning udbetales med dobbelt sats i indtil 6 måneder. Ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, kan efter ansøgning udbetales sammen med et andet klip efter §§ 26 eller 27 eller efter lovens § 17, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal være studieaktiv, jf. §§ 13 eller 14, i måneden før den første måned, hvor der udbetales ekstra uddannelsesstøtte. I udbetalingsperioden skal den uddannelsessøgende opfylde støttebetingelserne i lovens § 2, bortset fra kravet om studieaktivitet, jf. lovens 2, stk. 1, nr. 2, og regler fastsat i medfør af lovens § 2, stk. 2. Hvis den ekstra uddannelsesstøtte efter lovens § 19, stk. 3 og 4, udbetales sammen med et klip efter §§ 26 eller 27 eller efter lovens § 17, stk. 1 og 2, skal den uddannelsessøgende opfylde kravet om studieaktivitet i udbetalingsperioden.

Stk. 5. Hvis en forælder efter lovens § 14, stk. 2, eller § 19, stk. 4, overfører ekstra uddannelsesstøtte til den anden forælder, kan denne forælder bruge den overførte ekstra uddannelsesstøtte efter de samme regler, der gælder for den ekstra uddannelsesstøtte, som denne selv har fået eller kan få tildelt.

Kapitel 9

Slutlån

§ 34. Slutlånstiden, jf. lovens § 21, stk. 1, kan efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med slutlån. Styrelsen bestemmer, hvor mange slutlånsrater slutlånstiden skal forlænges med.

Kapitel 10

Tillæg til uddannelsessøgende med varig funktionsnedsættelse

§ 35. Styrelsen kan efter ansøgning bestemme, at der gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, ud fra

1) en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og

2) en vurdering på baggrund af vurderingen i nr. 1 af funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde.

Stk. 2. Styrelsen kan til brug ved afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3. Styrelsen kan tildele tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, for en kortere periode end støttetiden, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunktet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

Stk. 4. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3.

Kapitel 11

Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere

§ 36. En uddannelsessøgende kan efter ansøgning få tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 1, når den uddannelsessøgende kan dokumentere at være enlig forsørger, men ikke har ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som følge af, at den uddannelsessøgende

1) bor i udlandet sammen med barnet,

2) ikke er dansk statsborger, eller

3) ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives tillægsstipendium efter stk. 1, at de almindelige betingelser for at få ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag i øvrigt er opfyldt.

§ 37. En uddannelsessøgende kan efter ansøgning få tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, når den uddannelsessøgende

1) er forsørger til et barn under 18 år,

2) bor sammen med barnet, som er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den uddannelsessøgende, og

3) bor sammen med en uddannelsessøgende, som modtager uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, og som er tilmeldt den i nr. 2 nævnte folkeregisteradresse.

Stk. 2. En uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp, som nævnt i stk. 1, nr. 3, når den pågældende med rette er tildelt uddannelsesstøtte eller uddannelseshjælp for mindst én måned i det foregående kvartal.

Stk. 3. Lever de uddannelsessøgende, der tidligere har boet sammen, af hensyn til deres uddannelse midlertidigt adskilt, kan der ses bort fra

1) stk. 1, nr. 2, og

2) kravet om, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte uddannelsessøgende skal være tilmeldt den i stk. 1, nr. 2, nævnte adresse.

§ 38. En uddannelsessøgende kan efter ansøgning få supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, når den uddannelsessøgende

1) opfylder betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 1 og 2, eller

2) opfylder betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 1, og efter § 37, stk. 3, nr. 1, har fået set bort fra betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 2.

§ 39. Det er den uddannelsessøgendes forhold ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, der er afgørende for, om betingelserne i §§ 36-38 er opfyldt i det pågældende kvartal.

Stk. 2. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 1, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 36 eller i lovens § 10 b, stk. 5.

Stk. 3. Det er en forudsætning for fortsat at modtage tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 37.

Stk. 4. Det er en forudsætning for fortsat at modtage supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i § 38.

Kapitel 12

Tillæg til grundstipendiet

§ 40. Har den uddannelsessøgendes forældre ikke samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget efter lovens § 25, stk. 4, tildeles for, bruges indkomstgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 5 og 7, for den af forældrene, som den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos på dette tidspunkt ved beregningen af tillægget.

Stk. 2. Har en 18- eller 19-årig uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, ikke folkeregisteradresse hos en af forældrene den 1. i den måned, som tillægget tildeles for, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som den uddannelsessøgende før dette tidspunkt senest har haft folkeregisteradresse hos.

Stk. 3. Gør ingen af forholdene i stk. 1 og 2 sig gældende for de 18- eller 19-årig uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene, som har det laveste indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om tillægget.

Stk. 4. Indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne.

Stk. 5. Styrelsen kan se bort fra begge forældres indkomstgrundlag, når den uddannelsessøgende indtil det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den uddannelsessøgende, og når den uddannelsessøgende ikke herefter bor eller har boet hos den ene eller begge forældre.

§ 41. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende fastsætte et andet beregningsgrundlag end det, der følger af lovens § 25, stk. 5-7, hvis indkomsten for den ene eller begge forældre eller indkomsten for den ene forældres ægtefælle eller registrerede parterne er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, på grund af

1) længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse,

2) langvarig sygdom,

3) konkurs,

4) overgang til pension, eller

5) overgang til efterløn.

Stk. 2. I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår

1) positiv kapitalindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget,

2) aktieindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og

3) fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget ændres alene for den forælder, ægtefælle eller registrerede partner, hvis indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget på grund af de i stk. 1, nævnte omstændigheder.

Stk. 4. Styrelsen fastsætter det nye beregningsgrundlag for den del af støtteperioden, det vil sige de måneder i det indeværende støtteåret, hvor den uddannelsessøgende efter lovens § 2 har ret til uddannelsesstøtte, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af den forventede bruttoindkomst i denne del af støtteperioden omregnet til årsbasis.

Stk. 5. Det nye beregningsgrundlag anvendes også for det efterfølgende støtteår, når ansøgning om fastsættelse af nyt beregningsgrundlag er modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, den 1. september eller senere i støtteåret.

§ 42. Det samlede indkomstgrundlag nedsættes for hvert barn, jf. lovens § 25, stk. 7, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for.

Stk. 2. Hvor kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag lægges til grund, nedsættes indkomstgrundlaget kun for dennes børn, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for.

Stk. 3. Hvis indkomstgrundlaget er beregnet på baggrund af den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, nedsættes indkomstgrundlaget for hvert af disses børn, der er under 18 år den 1. i den måned, som tillægget tildeles for.

§ 43. Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter

1) på Færøerne eller i Grønland,

2) i udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark, eller

3) i Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners økonomiske forhold i det andet indkomstår før støtteåret efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 4. Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noteret i København i indkomståret.

Kapitel 13

Bonusstipendium

§ 44. Uddannelsesinstitutionen kan efter ansøgning bestemme, at der gives bonusstipendium efter lovens § 20 b, hvis den uddannelsessøgende har gennemført en uddannelse på kortere tid end den normerede uddannelsestid, som fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, som den uddannelsessøgende er indskrevet efter.

Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af bonusstipendium, at den uddannelsessøgende har klip tilbage.

Stk. 4. Bonusstipendium beregnes med den sats, der gælder efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1, jf. lovens § 12, på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Antallet af måneder, der udbetales som bonusstipendium, fratrækkes i den uddannelsessøgendes klippekort.

Stk. 5. Bonusstipendium henføres til den sidste støtteberettigende måned i uddannelsen.

Kapitel 14

Ansøgning om uddannelsesstøtte

§ 45. Styrelsen bestemmer, i hvilke tilfælde der skal ansøges om støtte og om ændring af støtte.

§ 46. Ansøgning om støtte eller ændring af støtte i form af stipendium, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, slutlån, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 3, stipendium som tillæg, jf. lovens § 7, stk. 3 eller 4, supplerende studielån, jf. lovens § 7, stk. 5, og supplerende stipendium, jf. lovens § 7, stk. 6, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, inden udgangen af den måned, som den uddannelsessøgende ønsker støtten eller ændringen af støtten fra, dog senest den 5. december i støtteåret.

Stk. 2. Ansøgning om studielån, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2, for måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er berettiget hertil, jf. lovens § 7, stk. 2, skal senest været modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, den 5. december i samme støtteår. Den uddannelsessøgende kan dog kun søge om studielån, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2, til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår på ansøgningstidspunktet.

Stk. 3. Efter en periode med orlov fra uddannelsen på 7 måneder eller derunder genoptager styrelsen på det foreliggende grundlag udbetalingen af støtte uden ansøgning fra den uddannelsessøgende.

§ 47. Ansøgning om bonusstipendium, jf. lovens § 20 b, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, senest 4 uger efter afslutning af den uddannelse, der søges bonusstipendium på baggrund af.

§ 48. Den uddannelsessøgende kan søge om ændring af foreløbigt tildelt uddannelsesstøtte, hvis

1) skattemyndighederne ændrer den indkomst, der er lagt til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 5 og 6,

2) den uddannelsessøgende ønsker at få studielån sammen med tidligere tildelt stipendium,

3) den uddannelsessøgende ønsker at få ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, herunder ønsker at overføre ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, jf. lovens § 14, stk. 2, og § 19, stk. 4, eller ønsker at få den ekstra uddannelsesstøtte udbetalt med dobbelt sats, jf. § 33, stk. 3,

4) den uddannelsessøgende ønsker at få stipendium som tillæg efter lovens § 7, stk. 3 eller 4, sammen med tidligere tildelt stipendium eller slutlån,

5) den uddannelsessøgende ønsker at få supplerende studielån, jf. lovens § 7, stk. 5, sammen med tidligere tildelt stipendium eller slutlån,

6) den uddannelsessøgende ønsker at få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første periode med lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med løn i udlandet, jf. § 28, stk. 1,

7) den uddannelsessøgende ønsker at få uddannelsesstøtte med udeboendesats efter § 20, stk. 2, eller

8) den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium med udeboendesats, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, sker reguleringen fra støtteperiodens begyndelse.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-8, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

§ 49. Ansøgning om fravalg af uddannelsesstøtte, jf. lovens § 7, stk. 1, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, senest den 15. i måneden før den første måned, som fravalget omfatter.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har anmodet om udbetaling af studielån, jf. § 54, stk. 2, men fremover ønsker et mindre beløb udbetalt, skal senest anmode om dette gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, den 15. i måneden før den første måned, som udbetalingen omfatter.

Stk. 3. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 7 måneder eller derunder, genoptager styrelsen udbetalingen på det foreliggende grundlag.

Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 8 måneder eller derover og ønsker støtteudbetalingen genoptaget, skal den uddannelsessøgende søge om støtte på ny.

Stk. 5. Undladelse af at søge om uddannelsesstøtte sidestilles med fravalg.

§ 50. Ansøgning om at standse udbetalingen af støtte med dobbeltsats efter § 33, stk. 3, eller stipendium som tillæg efter lovens § 7, stk. 3 og 4, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, senest den 15. i måneden før den første måned, hvor udbetalingen ønskes standset.

§ 51. En ansøgning om støtte eller ændring af støtte skal for at være modtaget rettidigt være indlagt i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, senest den dag, hvor fristen udløber.

§ 52. Styrelsen kan bestemme, at dokumentation, der følger med en ansøgning om støtte eller ændring af støtte, kan sendes til uddannelsesinstitutionen eller styrelsen i papirform, og kan herunder bestemme frister for hvornår dokumentationen skal være modtaget, for at ansøgningen kan anses for at være rettidigt modtaget.

§ 53. Den uddannelsessøgende kan tidligst søge om uddannelsesstøtte, når den uddannelsessøgende er optaget på uddannelsen og tidligst 1 måned før den måned, hvor den uddannelsessøgende vil kunne få uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En udenlandsk statsborger kan tidligst søge om at få ret til uddannelsesstøtte, jf. kapitel 1, 3 måneder før den måned, hvor den udenlandske statsborger vil kunne få uddannelsesstøtte.

Kapitel 15

Udbetaling af uddannelsesstøtte

§ 54. Første månedlige rate af uddannelsesstøtten udbetales tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor den uddannelsessøgende har ret til støtte, herunder begynder på uddannelsen. Uddannelsesstøtte udbetales først med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned.

Stk. 2. Studielån og slutlån udbetales tidligst, når den uddannelsessøgende har accepteret lånebetingelserne og anmodet om udbetaling gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 3. Studielån og slutlån, der er frigivet til disposition, jf. lovens § 38 c, stk. 1, eller § 38 d, stk. 1, gives til den støttemåned, studielånet eller slutlånet er tildelt, jf. lovens § 7, stk. 2, 5 og 7, uanset hvornår den uddannelsessøgende anmoder om udbetaling, jf. stk. 2. Den uddannelsessøgende skal angive, hvilket lånebeløb der gives til hvilke støttemåneder, hvori der er tildelt studielån eller slutlån.

Stk. 4. Studielån eller slutlån, der er frigivet til disposition, jf. lovens § 38 c, stk. 1, eller § 38 d, stk. 1, men ikke er udbetalt, bortfalder, hvis den uddannelsessøgende ikke har anmodet om udbetaling af beløbene, jf. stk. 2, senest den 15. december i støtteåret.

Stk. 5. Studielån udbetales ikke med beløb under 500 kr.

Kapitel 16

Ændring af foreløbig tildelt støtte i støtteåret

§ 55. Styrelsen ændrer de foreløbige beløb, der er tildelt i uddannelsesstøtte, når styrelsen modtager oplysninger om, at

1) den uddannelsessøgende flytter fra den ene forælder til den anden forælder, jf. § 40, stk. 1,

2) den uddannelsessøgende bliver udeboende i stedet for hjemmeboende,

3) den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende i stedet for udeboende, jf. § 19, stk. 2,

4) der sker ændringer i de forældreforhold, der er lagt til grund ved beregningen af indkomstgrundlaget efter § 40 eller efter lovens § 25, stk. 6,

5) der sker ændringer i antallet af den uddannelsessøgendes søskende, der er lagt til grund ved beregningen af indkomstgrundlaget efter lovens § 25, stk. 7,

6) den uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte uden for klippekortet, fylder 20 år,

7) den uddannelsessøgende får barn og får ret til det fulde tillæg til grundstipendiet, jf. lovens § 25, stk. 8,

8) den uddannelsessøgende kun har ret til et mindre supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 6, eller ikke længere har ret til supplerende stipendium, fordi betalingen af uddannelsen er nedsat eller ophørt,

9) den uddannelsessøgende ikke længere har ret til tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3,

10) den uddannelsessøgende ikke længere har ret til tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, eller

11) den uddannelsessøgende ikke længere har ret til supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-6 og 9, sker ændringen af beløbene fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, sker ændringen fra og med den måned, hvor ændringen sker, hvis ændringen er dateret den 1. i måneden.

Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 7 og 8, sker ændringen af beløbene fra begyndelsen af den måned, hvor ændringen er sket.

Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 10 og 11, sker ændringen af beløbene fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvor ændringen i den uddannelsessøgende forhold er sket.

§ 56. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden ikke opfylder støttebetingelserne i lovens § 2, stk. 1, herunder

1) afslutter eller afbryder uddannelsen,

2) får orlov fra uddannelsen,

3) får løn i perioder som led i uddannelsen,

4) får anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte,

5) erklæres ikke-studieaktiv, eller

6) ikke længere er indskrevet på og gennemgår en heltidsuddannelse.

Stk. 2. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 2, når den uddannelsessøgende ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1.

Stk. 3. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 4, når

1) den uddannelsessøgende ikke længere er ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1, eller

2) EU/EØS-statsborgeren, som den uddannelsessøgende er ægtefælle eller registreret partner til, ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1.

Stk. 4. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte efter § 5, stk. 1, nr. 2 og 3, eller stk. 3, eller § 6, stk. 1 eller 3, når EU/EØS-statsborgeren ophører med at være eller have status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og den uddannelsessøgende ikke opfylder en af de øvrige betingelser i kapitel 1.

Stk. 5. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til en uddannelse i udlandet, og som ikke har dokumenteret indskrivning og studieaktivitet efter § 79, stk. 3.

Kapitel 17

Egenindkomst og fribeløb

§ 57. Stipendium, herunder stipendium som tillæg efter lovens § 7, stk. 3 og 4, og supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 6, dernæst studielån, herunder supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, og slutlån, nedsættes efter lovens §§ 22 og 30 ved den endelige støttetildeling for et støtteår, når den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet, jf. lovens § 22, stk. 1, eller uddannelsesfribeløbet, jf. lovens § 22 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt størst muligt stipendium og studielån.

§ 58. Den endelige tildeling af uddannelsesstøtte for et støtteår kan ske efter lovens § 22 a, hvis

1) den uddannelsessøgendes uddannelsesperiode, jf. stk. 2, ikke omfatter månederne januar eller december i det pågældende støtteår, eller

2) den uddannelsessøgende er uden for uddannelse i mindst 4 sammenhængende kalendermåneder i det pågældende støtteår.

Stk. 2. Uddannelsesperioden er de kalendermåneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, jf. kapitel 4 og §§ 71 og 76 og lovens kapitel 2.

Stk. 3. Egenindkomsten, jf. lovens § 23, stk. 2 og 3, beregnes i de i stk. 1 nævnte tilfælde i uddannelsesperioden således:

1) Indkomst for en lønperiode, som de indberetningspligtige har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ligger inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 2, medregnes i egenindkomsten. Ligger en del af lønperioden uden for uddannelsesperioden, fordeles indkomsten ligeligt på kalenderdagene i lønperioden, så kun indkomst i kalenderdagene inden for uddannelsesperioden medregnes i egenindkomsten. Omfatter lønperioden mere end ét støtteår, fordeles indkomsten ligeligt på kalenderdagene i hvert støtteår, så kun indkomst, der henhører til samme støtteår, medregnes i egenindkomsten.

2) Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt på kalendermånederne i det støtteår, hvor indkomsten er skattepligtig, uanset om indkomstoplysningerne er indberetningspligtige efter lov om et indkomstregister, hvorefter kun indkomst i kalendermånederne inden for uddannelsesperioden medregnes i egenindkomsten.

Stk. 4. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra opgørelsen af egenindkomsten efter stk. 3, nr. 2, hvis den uddannelsessøgende ellers ville blive stillet urimeligt ringe.

§ 59. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har modtaget legater, stipendier el.lign., der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, legatet, stipendiet el.lign. indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Stk. 2. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar, der indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, disse udbetalinger indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, der modtager tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3.

Kapitel 18

Tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte

§ 60. Foreløbige beløb, der ikke kan tildeles endeligt, skal efter lovens kapitel 7 betales tilbage med renter og eventuelt tillæg. Beløbene skal betales tilbage, når den endelige støttetildeling er sket. Beløb, der er udbetalt for meget, efter at de ændringer, der er nævnt i kapitel 16, har fået virkning, kan dog kræves tilbage før den endelige støttetildeling.

Stk. 2. Beløbene skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at kravet om tilbagebetaling er fremsendt.

§ 61. Udbetaling Danmark kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt eller elektronisk med digital signatur skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

§ 62. Betaler debitor ikke beløbene tilbage straks, jf. § 60, stk. 2, kan Udbetaling Danmark bestemme, at for meget udbetalt uddannelsesstøtte skal betales tilbage med lige store beløb over en periode på højst 3 år. De månedlige beløb kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Udbetaling Danmark kan efter ansøgning fra debitor forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 30, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Stk. 3. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen.

§ 63. Udbetaling Danmark kan give lempelser i vilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis debitor ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle gælden inden for den fastsatte afviklingsperiode.

Stk. 2. Anmodning om ændring af tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, forespørgsel vedrørende tilbagebetaling og klage skal ske gennem Udbetaling Danmarks elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan bestemme, i hvilke tilfælde henvendelser efter stk. 2 kan indgives i anden form, herunder i papirform.

Kapitel 19

Tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 64. En låntager, der kun har optaget studielån og/eller slutlån efter den 1. januar 1991, skal begynde at betale lånet med påløbne renter tilbage den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 2. En låntager, der har studielån og/eller statslån, der er optaget for en periode før den 1. januar 1991, og en låntager, der har studielån, statslån og/eller slutlån for en periode både før og efter den 1. januar 1991, skal dog tidligst begynde at betale lånene med påløbne renter tilbage den 1. august i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 3. Uddannelsesperioden er det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår

1) en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, herunder perioder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet, der indgår i uddannelsen,

2) en erhvervsuddannelse eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, eller

3) et ph.d.-studium og ikke modtager løn til studiet.

Stk. 4. Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder

1) begynder på en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, eller

2) genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 5. En låntager, der har fået sat tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning i bero efter lovens § 35, stk. 4, skal efter den seneste uddannelsesperiodes afslutning genoptage tilbagebetalingen af lånet med påløbne renter efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. En låntager kan med frigørende virkning betale statslån, studielån og/eller slutlån med renter tilbage med frivillige ydelser, inden og efter betalingspligten er indtrådt efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Tilbagebetaling sker til Udbetaling Danmark.

§ 65. Styrelsen fastsætter i lånebetingelserne, i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I betingelserne fastsættes vilkår for tilbagebetalingen og eventuel tvangsfuldbyrdelse, herunder for hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger, jf. lovens kapitel 8 og 10.

Stk. 2. Lånene med påløbne renter betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned. Den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr.

Stk. 3. Betalingen sker i en periode, hvis længde fastsættes af Udbetaling Danmark på grundlag af gældens størrelse på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingsperioden fastsættes. Perioden fastsættes til mindst 7 år og højst 15 år.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan efter ansøgning fra låntager forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode, når særlige grunde taler herfor.

§ 66. Udbetaling Danmark kan give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle lånet inden for den fastsatte afviklingsperiode.

Stk. 2. Anmodning om ændring af tilbagebetaling af studielån, slutlån eller statslån, forespørgsel vedrørende tilbagebetaling og klage skal ske gennem Udbetaling Danmarks elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan bestemme, i hvilke tilfælde henvendelser efter stk. 2 kan indgives i anden form, herunder i papirform.

§ 67. Restgæld, der ikke er opsagt til skadesløs betaling og vedrører studielån og slutlån, der i perioden fra den 1. januar 1991 til den 30. juni 2020 er optaget i flere uddannelsesperioder, jf. § 64, stk. 3 og 4, sammenlægges den 1. juli 2020. Sammenlægningen sker dog på udbetalingstidspunktet for den første lånerate, der udbetales i seneste uddannelsesperiode, når låntager har indgivet anmodning om udbetaling af studielån eller slutlån, jf. lovens § 38 c, stk. 1, og § 38 d, stk. 1, før den 1. juli 2020 og udbetaling af første lånerate på baggrund heraf sker efter den 1. juli 2020.

Stk. 2. Studielånet efter stk. 1 følger betingelserne i lovens § 33, § 33 a, § 35, § 36 og § 38, og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Ved sammenlægningen efter stk. 1 fastsættes stiftelsestidspunktet til tidspunktet for sammenlægningen.

Stk. 4. Studielånet efter stk. 1 forrentes fra tidspunktet for sammenlægningen. Hidtidige pålagte gebyrer forrentes ikke og følger i øvrigt de almindelige betingelser for pålagte gebyrer, jf. § 65, stk. 1.

Stk. 5. Afdragsperioden efter § 65, stk. 3 og 4, fastsættes under hensyn til den resterende afdragsperiode for restgælden, der sammenlægges efter stk. 1, og kan udgøre mindre end 7 år.

Kapitel 20

Uddannelsessøgendes oplysningspligt

§ 68. En uddannelsessøgende skal straks i et støtteår, hvor den uddannelsessøgende har fået tildelt støtte, give oplysning til uddannelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende

1) afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,

2) får orlov,

3) får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,

4) ikke længere er indskrevet på og gennemgår en heltidsuddannelse,

5) får tildelt anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte,

6) bliver hjemmeboende,

7) ikke længere har ret til tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3,

8) ikke længere har ret til tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4,

9) ikke længere har ret til supplerende studielån efter lovens § 7, stk. 5, eller

10) får uddannelsesstøtte efter § 40 og forældreforholdene ændres, herunder at forældrene får samme folkeregisteradresse eller får nye ægtefæller eller registrerede partnere.

Stk. 2. Hjemmeboende uddannelsessøgende og uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, skal give styrelsen oplysning om forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indtægter, hvis disse i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter,

1) på Færøerne eller i Grønland,

2) i udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark, eller

3) i Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 3. En låntager, der har optaget statslån, studielån eller slutlån, skal straks give meddelelse til Udbetaling Danmark, når låntager

1) påbegynder en ny uddannelse uden at søge uddannelsesstøtte, eller

2) afslutter en uddannelse uden at have fået uddannelsesstøtte.

Kapitel 21

Særlige bestemmelser for studieophold i udlandet

§ 69. En uddannelsessøgende, der gennemfører dele af en dansk uddannelse i udlandet, kan tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en uddannelse i Danmark, den uddannelsessøgende er i gang med, og uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen eller praktikstedet i udlandet for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Kapitel 22

Uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet

Hele uddannelser i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte

§ 70. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet, jf. §§ 1-7, efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af § 71-84.

§ 71. Uddannelsen skal være af en sådan art, at den, hvis den var udbudt i Danmark, ville kunne

1) offentligt anerkendes i Danmark, og

2) give mulighed for uddannelsesstøtte i Danmark, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 3.

Stk. 2. Uddannelsen skal leve op til danske standarder for saglighed, videnskabelighed og forskningsfrihed. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen må ikke have til formål at fremme, eller være usagligt påvirket af religiøse eller politiske værdier, herunder må der ikke stilles krav om, at uddannelsessøgende eller videnskabeligt personale er af en bestemt overbevisning, eller rumme væsentlige elementer af forkyndende art.

Stk. 3. Uddannelsen skal være tilrettelagt som fuldtidsstudium med en normering på 60 ECTS-point eller tilsvarende per studieår. På videregående uddannelser, hvor ECTS-systemet anvendes, kan der i det enkelte studieår tillades en tilrettelæggelse på ned til 54 ECTS-point, hvis uddannelsen samlet set opfylder kravet om 60 ECTS-point per studieår.

Stk. 4. Uddannelsen må ikke være udbudt som voksenuddannelse i studielandet, eller tilrettelagt sådan, at den i Danmark ville være udbudt som voksenuddannelse, herunder at uddannelsen i hovedsagen er rettet mod uddannelsessøgende med erhvervserfaring eller uddannelsens indhold og tilrettelæggelse tager hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og mulighed for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Uddannelsen må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mere end 25 pct. af undervisningen er tilrettelagt som fjernundervisning.

§ 72. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være offentligt anerkendt i studielandet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Styrelsen kan sidestille anden anerkendelse end offentlig anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse, hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i studielandet.

Stk. 3. Er uddannelsen udbudt i et andet land, end hvor den gradsudstedende institution hører hjemme, og er uddannelsen eller institutionen ikke offentligt anerkendt i studielandet, skal uddannelsesudbuddet være kvalitetssikret af en kvalitetssikringsinstitution, der er internationalt anerkendt. Er uddannelsesudbuddet anerkendt af en kvalitetssikringsinstitution, der er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR), er der tale om international anerkendelse. Hvis den udenlandske kvalitetssikringsinstitution ikke er medlem af EQAR, kan institutionen anses for at være internationalt anerkendt, hvis institutionen

1) har tilstrækkelig professionel kapacitet til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter, eksempelvis akkreditering, og er uafhængig i sit virke for så vidt angår arbejdsprocesser, udførelse, metodevalg og i sine faglige konklusioner, vurderinger og anbefalinger,

2) sikrer gennemsigtighed og pålidelighed i metoder og processer og i sin udførelse af kvalitetssikringsundersøgelser, og at den i sit virke inddrager internationale eksperter og interessenter, herunder studerende, og

3) selv undergår tilbagevendende evalueringer af egen praksis af en instans, som er uafhængig af kvalitetssikringsinstitutionen.

Stk. 4. Styrelsen vurderer om kvalitetssikringen er foretaget af en kvalitetssikringsinstitution, som kan anses for at være international anerkendt.

§ 73. Uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet administreres af styrelsen, der i hvert enkelt tilfælde træffer afgørelse om betingelserne i §§ 71-72, om en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte, og om tildeling af støtte til uddannelse i udlandet.

Stk. 2. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvilke uddannelser i udlandet der giver ret til uddannelsesstøtte, jf. §§ 71-72.

Uddannelsesstøtte til hel uddannelse i et andet nordisk land

§ 74. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til en hel uddannelse i et andet nordisk land, når betingelserne i §§ 70-72 er opfyldt, og uddannelsen

1) giver en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde anvendelse i Danmark, eller

2) er en gymnasial uddannelse, der giver adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelsesstøtte til hel uddannelse i Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark

§ 75. Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Tyskland, når betingelserne i §§ 70-72 er opfyldt, og der er tale om uddannelse, der giver kvalifikationer til mindretallets institutioner og organisationer i Danmark.

Uddannelsesstøtte til hel uddannelse i udlandet i øvrigt

§ 76. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til hele uddannelser i udlandet, der giver en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde anvendelse i Danmark, når betingelserne i §§ 70-72 er opfyldt. Uddannelsessøgende kan dog ikke få uddannelsesstøtte til supplering i udlandet.

§ 77. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid målt i måneder til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 4 års normeret uddannelsestid.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 4 år af uddannelsen til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 4 års normeret uddannelsestid. Ved opgørelsen af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 4 år af uddannelsen, ses der bort fra perioder med lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet.

§ 78. Der kan ikke gives uddannelsesstøtte til det første år af en videregående uddannelse i udlandet, når dette første år er på niveau med gymnasial uddannelse el.lign. almen uddannelse i Danmark. Der gives ikke uddannelsesstøtte til Freshman Year af en bacheloruddannelse i USA.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid, dog højst 3 år, til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark:

1) International Baccalaureate.

2) Baccalauréat à Option Internationale.

3) Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid, dog højst 3 år, til uddannelsen til studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig.

§ 79. Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i øvrigt gives inden for klippekortet. Uddannelsesstøtte til de uddannelser, der er nævnt i § 78, gives dog uden for klippekortet.

Stk. 2. I den støttetid på 4 år, der er nævnt i § 77, fratrækkes støttetid, der tidligere er brugt til de uddannelser i udlandet, der er nævnt i § 77.

Stk. 3. Slutlån efter lovens § 21 kan uanset stk. 1 og 2 i alt gives i 12 måneder inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen, hvis den uddannelsessøgende ikke er forsinket i uddannelsen.

Studieaktivitet

§ 80. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet til en hel uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande, er studieaktiv, når den uddannelsessøgendes studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 27 eller 32, stk. 1, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om studieaktivitet, hvis en uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet til en hel uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande, er blevet forsinket i uddannelsen i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen. Fravigelse af studieaktivitetskravet medfører ikke, at støttetiden efter § 77 forlænges.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til en hel uddannelse i udlandet, sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at styrelsen hver 6. måned regnet fra studiestart får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet. Dokumentation i forbindelse med afslutning eller afbrud af uddannelsen skal indsendes senest 2 måneder efter uddannelsen er afsluttet eller afbrudt.

Ansøgning m.v.

§ 81. Ansøgning om godkendelse af hele uddannelser i udlandet som støtteberettigende skal indgives gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

§ 82. Styrelsens godkendelse af, at en hel uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte, jf. §§ 71-72, gælder for en periode på 4 år, hvorefter godkendelsen bortfalder.

Stk. 2. Styrelsen kan uden en ansøgning godkende, at en hel uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte, og kan godkende, at en godkendelse, jf. stk. 1, forlænges.

Stk. 3. Hvis uddannelsen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 71-72, bortfalder godkendelsen, jf. stk. 1. Styrelsen kan bestemme, at godkendelsen, jf. stk. 1 bortfalder, hvis uddannelsen er ændret efter godkendelsen.

Stk. 4. Hele uddannelser i udlandet, som efter styrelsens godkendelse giver ret til uddannelsesstøtte, jf. stk. 1-3, fremgår af en liste, som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside www.su.dk og i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

§ 83. Den uddannelsessøgende kan tidligst søge om uddannelsesstøtte, jf. lovens kapitel 10 a til en hel uddannelse i udlandet 3 måneder før den måned, hvor den uddannelsessøgende vil kunne få uddannelsesstøtte. Ansøgning om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, der påbegyndes efter årsskiftet, kan dog tidligst indgives i december.

Stk. 2. Ansøgning om uddannelsesstøtte til en uddannelse i udlandet, der er godkendt som støtteberettigende, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, inden udgangen af den periode, som godkendelsen, jf. § 82, stk. 1, af den udenlandske uddannelse er givet for.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der søger om uddannelsesstøtte, kan tildeles uddannelsesstøtte og bevare retten hertil, selvom uddannelsens godkendelse bortfalder, jf. 82, efter ansøgningstidspunktet.

§ 84. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger i forbindelse med tildeling af uddannelsesstøtte til en hel uddannelse i udlandet gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der fremsendes ved ansøgning efter stk. 1, og som ikke er affattet på dansk eller et andet sprog, som styrelsen behersker, skal være vedlagt en oversættelse til ét af disse sprog. Nærmere krav til oversættelsen, herunder hvilke sprog styrelsen behersker, offentliggøres på styrelsens hjemmeside www.su.dk.

Kapitel 23

Administration m.v.

§ 85. Styrelsen stiller et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for ansøgning om støtte eller ændring af støtte i elektronisk form. Udbetaling Danmark stiller et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbagebetaling af studielån, slutlån, statslån og tilbagebetaling af for meget modtaget støtte.

Stk. 2. For at få adgang til styrelsens eller Udbetaling Danmarks selvbetjeningssystemer skal den uddannelsessøgende eller låntageren være i besiddelse af den form for digital signatur eller anden sikker personidentifikation, der efter styrelsens eller Udbetaling Danmarks bestemmelse giver adgang til styrelsens eller Udbetaling Danmarks selvbetjeningssystemer.

Stk. 3. Udbetaling Danmark sender afgørelser og meddelelser til debitorers eller låntageres digitale postkasse i Offentlig Digital Post. Udbetaling Danmark kan endvidere bestemme, at visse afgørelser og meddelelser sendes i papirform, og at visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser og meddelelser i papirform.

Stk. 4. Styrelsen sender afgørelser og meddelelser i elektronisk form til den uddannelsessøgendes digitale postkasse i Offentlig Digital Post.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen bistår den enkelte uddannelsessøgende med gennemførelsen af ansøgning om støtte i elektronisk form, hvis den uddannelsessøgende ikke er i stand til eller har meget vanskeligt ved at benytte styrelsens selvbetjeningssystem på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, særlige behov i forbindelse med partsrepræsentation el.lign.

§ 86. Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser.

Stk. 2. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for

1) støttetildeling,

2) kontrol af egenindkomst,

3) tilbagebetaling og

4) administration i øvrigt.

Stk. 3. Udbetaling Danmark fastsætter fristen for indbetalinger på lån og kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån. Udbetaling Danmark kan fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, eller som kan gives i elektronisk form.

§ 87. Styrelsen kan bestemme, hvordan den enkelte uddannelsesinstitution skal administrere i forbindelse med tildeling af uddannelsesstøtte og kan herunder fastsætte myndighedskrav til institutionernes administration.

Stk. 2. Styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet med uddannelsesinstitutionernes administration i forbindelse med tildeling af støtte. Styrelsen kan herunder kræve oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får støtte. Oplysningerne gives til styrelsen efter retningslinjer, der fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan herunder bestemme, at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Oplysninger, jf. stk. 2, andre meddelelser fra uddannelsesinstitutionerne til styrelsen og meddelelser fra styrelsen til uddannelsesinstitutionerne, der sendes elektronisk, forsynes med digital signatur eller anden sikker identifikation efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

§ 88. Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og deres forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt oplysninger om uddannelsessøgendes skattekort. Skattemyndighederne stiller endvidere oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark om låntagers indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Det Centrale Personregister stiller ligeledes oplysninger til rådighed for Udbetaling Danmark om låntagere, herunder person- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 3. Udbetaling Danmark stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om, hvorvidt en uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter lovens § 36. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 4. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte, og for Udbetaling Danmark, når oplysningerne er nødvendige for tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

§ 89. Klager over afgørelser, som en uddannelsesinstitution træffer efter styrelsens bestemmelse, kan efter lovens § 42, stk. 2, inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser efter §§ 13 og 15 kan indbringes for styrelsen som anført i stk. 1.

Stk. 3. Klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Kapitel 24

Indplacering i klippekortet af uddannelsessøgende, der har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996

§ 90. Uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet med fradrag i og tillæg til rammen og støttetiden efter §§ 91-93, når de er blevet indplaceret i

1) det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller

2) det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en videregående uddannelse i en periode før den 1. august 1989, men ikke er blevet indplaceret i de to nævnte tidligere klippekortsystemer, og uddannelsessøgende i øvrigt, der ikke er indplaceret i klippekortet, indplaceres ved ansøgning om uddannelsesstøtte i det nye klippekort uden fradrag og tillæg. Dog fradrages et antal klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået

1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand, eller

4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor en uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske eller grønlandske regler, trækkes fra i rammen og støttetiden, når den uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet efter stk. 2.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der er i gang med en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, får tildelt støttetid til den uddannelse i uddannelsesforløbet, de er i gang med. Styrelsen kan dog bestemme, at uddannelsessøgende skal have tildelt støttetid til hele uddannelsesforløbet.

§ 91. I rammen fratrækkes:

1) Klip, der tidligere er brugt til videregående uddannelse, herunder klip støttetiden er forlænget med til studieskift og omprøver.

2) Klip, der er brugt til videregående uddannelse i perioder med forældreindkomstafhængig støtte.

3) Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået

a) uddannelsesgodtgørelse,

b) orlovsydelse,

c) fast revalideringsydelse, eller

d) uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1.

4) Forskellen i måneder (klip) mellem den normerede studietid i måneder, den uddannelsessøgende blev indplaceret med i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, og den støttetid i måneder, den uddannelsessøgende fik tildelt på indplaceringstidspunktet. Støttetiden, der blev tildelt på indplaceringstidspunktet, var forskellen mellem

a) sædvanlig studietid i måneder plus et år og indskrivningsperioder i måneder før indplaceringstidspunktet for uddannelsessøgende, der var begyndt på uddannelsen før den 15. marts 1988, eller

b) normeret studietid i måneder og måneder med uddannelsesstøtte i perioden fra den 15. marts 1988 til den 31. juli 1989 for uddannelsessøgende, der var begyndt på en uddannelse i denne periode.

5) Klip, der er brugt til en ungdomsuddannelse i udlandet, bortset fra ungdomsuddannelse, der er gennemført i et andet nordisk land eller er nævnt i § 78.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 92. I støttetiden fratrækkes:

1) Klip, der er brugt til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, herunder klip støttetiden er forlænget med til omprøver.

2) Klip, der er brugt i perioder med forældreindkomstafhængig støtte i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

3) Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået

a) uddannelsesgodtgørelse,

b) orlovsydelse,

c) fast revalideringsydelse, eller

d) uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1.

4) Klip, der er brugt til den ungdomsuddannelse i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med, bortset fra ungdomsuddannelse, der gennemgås i et andet nordisk land eller er nævnt i § 78.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 93. Rammen tillægges klip, støttetiden i videregående uddannelse er forlænget med på grund af

1) sygdom,

2) fødsel og adoption,

3) aftjening af værnepligt,

4) udførelse af videnskabeligt arbejde,

5) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

6) rådsarbejde,

7) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller

8) andre særlige forhold.

§ 94. Støttetiden i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, tillægges klip, støttetiden i denne uddannelse er forlænget med på grund af

1) sygdom,

2) fødsel og adoption,

3) aftjening af værnepligt,

4) udførelse af videnskabeligt arbejde,

5) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

6) rådsarbejde,

7) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller

8) andre særlige forhold.

Afsnit II

Udlandsstipendium og udlandsstudielån

Kapitel 25

Studieophold

§ 95. Den uddannelsessøgende skal sende ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet, jf. lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1, til den danske uddannelsesinstitution. Ansøgningen vedlægges uddannelsesinstitutionens forhåndsgodkendelse af merit for studieopholdet samt dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for optagelse, der kan være betinget af betaling, studieafgiftens størrelse samt hvad studieafgiften dækker.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende skal anmode om udbetaling af tildelt udlandsstudielån gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 3. Udlandsstudielånet tildeles altid med det størst mulige beløb, der beregnes på baggrund af den valutakurs, der gælder den 1. i den måned, hvor udlandsstipendiet udbetales, eller den første bankdag herefter, jf. § 105.

Stk. 4. Udlandsstudielån udbetales tidligst, når den uddannelsessøgende har accepteret lånebetingelserne og anmodet om udbetaling gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 5. Udlandsstudielån udbetales ikke med beløb under 500 kr.

Stk. 6. Udlandsstudielån, der er tildelt, men ikke udbetalt, bortfalder, hvis den uddannelsessøgende ikke har anmodet om udbetaling inden 1 måned efter uddannelsesperiodens udløb, jf. § 103, stk. 1.

Stk. 7. Der kan tidligst søges om udlandsstipendium og udlandsstudielån 12 måneder, før studieopholdet starter.

Stk. 8. Den uddannelsessøgende skal underrette den danske uddannelsesinstitution om afbrud af studieopholdet i udlandet.

Stk. 9. Den danske uddannelsesinstitution træffer afgørelse om tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet og om størrelsen på udlandsstipendiet, jf. § 102, og skal herunder kontrollere, at den uddannelsessøgende har gennemført første år af et studieophold, der har længere varighed end 1 år, jf. § 101, stk. 3.

Hele uddannelser på kandidatniveau

§ 96. En hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet skal have en varighed (normering) på mindst 60 ECTS-point eller tilsvarende for at give ret til udlandsstipendium. Det samme gælder for den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, jf. stk. 2 og 3. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 2. Den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, giver ret til udlandsstipendium, når uddannelsen kan opdeles i et bachelor- og kandidatniveau.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal indhente en erklæring fra den udenlandske uddannelsesinstitution, der dokumenterer, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau, jf. stk. 2, og tidspunktet herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

§ 97. Til uddannelser, der i Danmark ville blive udbudt efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, gives kun udlandsstipendium og udlandsstudielån, hvis uddannelsen er særskilt godkendt hertil.

Stk. 2. Godkendte uddannelser fremgår af en liste, der er tilgængelig på styrelsens hjemmeside www.su.dk. Listen revideres i lige år pr. 1. januar og har virkning fra den 1. april samme år og 2 år frem. Styrelsen kan efter aftale med Kulturministeriet revidere listen i den mellemlæggende periode, hvis særlige omstændigheder tilsiger det.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium og udlandsstudielån, kan tildeles udlandsstipendium og udlandsstudielån og bevare retten hertil, selv om uddannelsen udgår af listen efter ansøgningstidspunktet.

§ 98. De danske uddannelsesinstitutioner vejleder uddannelsessøgende om uddannelser på kandidatniveau i udlandet, herunder kvaliteten af uddannelserne, som uddannelsesinstitutionerne har samarbejdsaftaler om. Er en uddannelse på en udenlandsk uddannelsesinstitution, som den uddannelsessøgende ønsker udlandsstipendium til, ikke omfattet af en samarbejdsaftale, skal den uddannelsesinstitution, som den uddannelsessøgende har taget sin bacheloruddannelse fra, vejlede den uddannelsessøgende. Vejledningen omfatter valg af uddannelse, uddannelsesforløbets relevans i forhold til den danske uddannelse (valg af fag m.v.) og generel vejledning om danske uddannelsesregler og deres forhold til udenlandske uddannelsesregler. Vejledningen omfatter ikke praktiske forhold vedrørende gennemførsel af den konkrete uddannelse i udlandet.

Stk. 2. De danske uddannelsesinstitutioner vejleder uddannelsessøgende, der har en bachelorgrad fra en udenlandsk uddannelsesinstitution, om uddannelser på kandidatniveau i udlandet inden for institutionernes uddannelsesområder.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, hvilke uddannelsesinstitutioner der skal vejlede.

§ 99. Den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet og anmode om udbetaling af tildelt udlandsstudielån gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 2. Udlandsstudielånet tildeles altid med det størst mulige beløb, der beregnes på baggrund af den valutakurs, der gælder den 1. i den måned, hvor udlandsstipendiet udbetales, eller den første bankdag herefter, jf. § 105.

Stk. 3. Udlandsstudielån udbetales tidligst, når den uddannelsessøgende har accepteret lånebetingelserne og anmodet om udbetaling gennem styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85.

Stk. 4. Udlandsstudielån udbetales ikke med beløb under 500 kr.

Stk. 5. Udlandsstudielån, der er tildelt, men ikke udbetalt, bortfalder, hvis den uddannelsessøgende ikke har anmodet om udbetaling inden 1 måned efter uddannelsesperiodens udløb, jf. § 103, stk. 1.

Stk. 6. Styrelsen træffer afgørelse om tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån til uddannelser på kandidatniveau i udlandet, herunder om den uddannelsessøgende på tidspunktet for uddannelsens start har et tilstrækkeligt antal klip eller slutlånsrater til rådighed til at få tildelt udlandsstipendium, jf. lovens § 46 d, stk. 3, samt om størrelsen på udlandsstipendiet, jf. § 102.

Stk. 7. Der kan tidligst indgives ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån 12 måneder før uddannelsens start.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som modtager udlandsstipendium, skal over for styrelsen dokumentere den studiemæssige fremdrift efter første år af en flerårig uddannelse på kandidatniveau i forbindelse med afgørelsen af, om stipendiet for det andet år af uddannelsen kan tildeles endeligt, jf. § 101, stk. 3.

§ 100. Uddannelsessøgende, som modtager udlandsstipendium, skal ved afbrud eller afslutning af uddannelsen underrette styrelsen herom.

Foreløbig og endelig tildeling

§ 101. Udlandsstipendium og udlandsstudielån tildeles foreløbigt på baggrund af faktura fra den udenlandske uddannelsesinstitution, når den uddannelsessøgende i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 46 a og for så vidt angår udlandsstipendium og udlandsstudielån til en hel uddannelse i udlandet tillige lovens § 46 d, stk. 3. Styrelsen udbetaler udlandsstipendium og udlandsstudielån tidligst 3 måneder før uddannelsesperiodens start.

Stk. 2. Udlandsstipendium og udlandsstudielån tildeles endeligt, når den uddannelsessøgende har dokumenteret ved kvittering fra den udenlandske uddannelsesinstitution, at studieafgiften er betalt og ikke senere er refunderet, jf. § 104.

Stk. 3. Udlandsstipendium til andet eller følgende år af studieophold eller uddannelse på kandidatniveau i udlandet, der har en længere varighed end et år, tildeles endeligt, når den uddannelsessøgende har dokumenteret over for styrelsen, at første år er gennemført, herunder at de planlagte eksaminer er bestået.

Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 2 og 3, skal indsendes senest 6 måneder efter den foreløbige tildeling, jf. stk. 1. Styrelsen kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige forhold.

Stk. 5. Den uddannelsessøgende skal selv afholde en eventuel udgift til udstedelse af dokumentation for beløb og betaling.

Udlandsstipendiets størrelse

§ 102. Udlandsstipendium gives kun til de dele af studieafgiften, som statstilskuddet eller bevillingen skal dække i Danmark, jf. § 19, stk. 1 og 2, og § 21, stk. 1, i lov om universiteter, § 24 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 24 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, §§ 13 og 16 c i lov om kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner, § 17 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, og § 5 i lov om maritime uddannelser og regler udstedt i medfør af de nævnte love.

Stk. 2. Ved beregning af udlandsstipendium efter lovens § 46 c, stk. 3, og § 46 d, stk. 4, medgår alene taxametertilskuddet for heltidsuddannelser som fastsat på finansloven ganget med en faktor på 1,35, og for så vidt angår kunstneriske og kulturelle uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet medgår alene den uddannelsestakst som beregnes af ressortministerierne og som årligt offentliggøres på styrelsens hjemmeside www.su.dk.

Udbetaling og administration

§ 103. Styrelsen kan højst udbetale udlandsstipendium og udlandsstudielån for en uddannelsesperiode på 12 måneder, der svarer til 60 ECTS-point eller tilsvarende.

Stk. 2. Ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån, jf. § 95, stk. 1, skal senest være modtaget på uddannelsesinstitutionen inden udgangen af den uddannelsesperiode, der søges udlandsstipendium for.

Stk. 3. Ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån, jf. § 99, stk. 1, skal senest være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, inden udgangen af den uddannelsesperiode, der søges udlandsstudiestipendium for.

Stk. 4. Anmodning om udbetaling af udlandsstudielån, jf. § 95, stk. 1, og 99, stk. 1, skal være modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem, jf. § 85, inden udgangen af den uddannelsesperiode, der søges udlandsstudielån til.

§ 104. Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold, skal ved afbrud af uddannelse efter § 68, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for den danske uddannelsesinstitution, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal ved afbrud af uddannelse efter § 68, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for styrelsen, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift.

Stk. 3. Refunderes hele eller dele af studieafgiften, skal det refunderede beløb tilbagebetales efter reglerne i kapitel 18.

Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende selv har betalt en del af studieafgiften, tilbagebetales en andel af det refunderede beløb svarende til forholdet mellem udlandsstipendiet og udlandsstudielånet og den samlede betaling. Først nedsættes udlandsstudielånet og dernæst udlandsstipendiet.

§ 105. Studieafgifter, der er opgivet i fremmed valuta, omregnes til danske kroner på baggrund af valutakurserne som fastsat af Nationalbanken den 1. i udbetalingsmåneden eller den første bankdag herefter.

§ 106. Reglerne om administration i §§ 85-87 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår administrationen af udlandsstipendier og udlandsstudielån.

Afsnit III

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 26

§ 107. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning for tildeling af uddannelsesstøtte fra februar måned 2024 og senere, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 8 finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget den 1. august 2022 eller senere. Reglerne i § 23 og 28 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget før den 1. august 2022.

Stk. 5. Reglerne i §§ 22 og 23, finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til uddannelse, der ikke er omfattet af lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, jf. samme lovs §§ 74-75. For disse uddannelsessøgende finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6. Reglen i § 58, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., finder anvendelse for den endelige tildeling af støtte, jf. lovens § 22 a, for støtteåret 2009 og senere.

§ 108. Klip, der efter lovens kapitel 5 er brugt i klippekortet for perioden 1. januar 1996 til 31. januar 2023, og tillæg af klip tildelt for forsinkelser eller fødsler i den samme periode medregnes i klippekortet efter stk. 2-6.

Stk. 2. I rammen fratrækkes:

1) Klip, der er brugt til videregående uddannelse.

2) Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået de ydelser, der er nævnt i lovens § 18, stk. 1, nr. 1-7.

3) Klip brugt til privat uddannelse.

4) Klip, der er brugt til en ungdomsuddannelse i udlandet.

Stk. 3. I støttetiden fratrækkes:

1) Klip, der er brugt til den videregående uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

2) Klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende til den igangværende uddannelse har fået de ydelser, der er nævnt i lovens § 18, stk. 1, nr. 1-7.

3) Klip, der er brugt til den private uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

4) Klip, der er brugt til den ungdomsuddannelse i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 4. Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor den uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Stk. 5. Rammen tillægges klip, støttetiden i videregående uddannelse er forlænget med på grund af

1) sygdom,

2) fødsel og adoption i den igangværende uddannelse,

3) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

4) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller

5) andre særlige forhold.

Stk. 6. Støttetiden i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, tillægges klip, støttetiden i denne uddannelse er forlænget med på grund af

1) sygdom,

2) fødsel og adoption,

3) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,

4) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller

5) andre særlige forhold.

§ 109. I slutlånstiden fratrækkes måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået slutlån efter § 4 i den tidligere gældende lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, og hvor den uddannelsessøgende for perioden fra den 1. januar 1996 til den 31. januar 2024 har fået slutlån efter lovens § 21.

§ 110. Uddannelsesstøtte, der er tildelt i en periode fra den 1. januar 1991 til den 31. januar 2024, og som er udbetalt for meget, skal tilbagebetales efter kapitel 18.

§ 111. Uddannelsesstøtte, der er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, som er udbetalt for meget, og som skal betales tilbage efter de dagældende regler, skal betales tilbage straks.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan bestemme, at gælden betales tilbage over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, der er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Stk. 3. Udbetaling Danmark kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt eller elektronisk med digital signatur skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de dagældende regler og eventuelle omkostninger.

§ 112. Administrationen af statslån, der er givet efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, varetages af Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Lån givet efter den tidligere lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes efter denne tidligere lovs § 2, stk. 4, med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at få uddannelsesstøtte. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. § 64, stk. 3 og 4.

§ 113. I perioden på 4 år i § 77, stk. 1 og 2, fratrækkes perioder med uddannelsesstøtte, der er brugt til uddannelser i udlandet, efter

1) § 74, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 2433 af 12. december 2021,

2) § 70, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1515 af 19. december 2017,

3) § 70, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 801 af 20. juni 2017,

4) § 70, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015,

5) § 70, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014,

6) § 58, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012,

7) § 58, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni 2009,

8) § 57, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1408 af 7. december 2007,

9) § 56, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 349 af 20. maj 2006,

10) § 51, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003,

11) § 52, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999,

12) § 51, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1051 af 15. december 1995,

13) § 41, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994 eller tilsvarende tidligere regler, eller

14) § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 29. januar 2024

Christina Egelund

/ Marianne Gjevert Petersen

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 77.