Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

I bekendtgørelse nr. 1234 af den 12. oktober 2023 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse er der fastsat regler om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinjer.

 

Til kapitel 1

Til § 1

Begreber

Medlems- og efterlønsbidraget

§ 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, et medlem indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemsbidraget består af 3 dele:

1) Et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

2) et administrationsbidrag: § 77, stk. 7, og

3) et bidrag til ATP: § 77, stk. 8.

Når der i denne bekendtgørelse er tale om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag.

Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4 og 5. En person kan kun betale efterlønsbidrag, hvis personen er medlem af en dansk a-kasse, se bekendtgørelsens § 28.

Et medlem skal betale efterlønsbidrag med den forsikringsstatus, som medlemmet har, jf. lovens § 77, stk. 4, 1. pkt. Det indebærer, at et fuldtidsforsikret medlem skal betale medlems- og efterlønsbidrag til a-kassen som fuldtidsforsikret. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret og ikke inden pensionsalderen kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, jf. lovens § 77, stk. 5. I den situation skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret og efterlønsbidrag som deltidsforsikret.

Til § 1, stk. 2

A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6. Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt.

Til § 1, stk. 3 og 4

Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget.

Til § 1, stk. 5

Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser. Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 2, stk. 1 og 2

Generelt om a-kassens opkrævning af efterlønsbidrag

A-kassens opkrævning af efterlønsbidrag hænger sammen med medlemmets mulighed for at få ret til efterløn.

Hvis et medlem kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, kan medlemmet få ret til ordinær efterløn. Hvis medlemmet ikke kan opfylde lovens § 74 a, kan medlemmet få ret til efterløn via fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det herunder bl.a., at medlemmet ved efterlønsalderen har betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.

Efterløn via fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær tilmelding til efterlønsordningen. Det betyder, at et medlem kun kan tilmeldes efterløn via fortrydelsesordningen, hvis medlemmet efter de gældende regler på tilmeldingstidspunktet ikke kan opnå ret til ordinær efterløn inden folkepensionsalderen.

A-kassen opkræver efterlønsbidrag af medlemmer, der skriftligt tilkendegiver, at de ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen og betale efterlønsbidrag.

Hvis et medlem har betalt efterlønsbidrag og efterfølgende holder pause i indbetalingerne eller vælger efterlønsordningen fra, skal medlemmet skriftligt henvende sig til a-kassen, hvis medlemmet (igen) vil betale efterlønsbidrag. Det samme gælder for et medlem, der er frameldt efterlønsbidraget pga. restance.

Når a-kassen modtager en skriftlig anmodning om at betale efterlønsbidrag fra et medlem, skal a-kassen, inden a-kassen sender en opkrævning på efterlønsbidraget, undersøge, om medlemmet kan opnå ret til efterløn.

A-kassen skal først undersøge, om medlemmet kan opnå ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen. Hvis det er tilfældet, skal a-kassen (tidligst) opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor den skriftlige anmodning er modtaget i a-kassen.

Hvis medlemmet ikke kan opnå ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, skal a-kassen undersøge, om medlemmet kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen via fortrydelsesordningen efter lovens § 75. Hvis det er tilfældet, skal a-kassen (tidligst) opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor den skriftlige anmodning er modtaget i a-kassen, medmindre medlemmet er omfattet af reglerne om karenstid og brug af bidragsfri perioder, jf. bekendtgørelsens § 4.

Hvis medlemmet heller ikke kan opnå ret til efterløn via fortrydelsesordningen, skal a-kassen træffe afgørelse over for medlemmet.

Alle perioder, hvor et medlem har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, kan tælle med til anciennitet til lovens § 74 a og § 75. Det gælder dog ikke for en periode, hvor medlemmet har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag).

A-kassens første opkrævning af efterlønsbidrag

Det fremgår af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos medlemmer, der skriftligt anmoder om at betale efterlønsbidrag. A-kassen skal tidligst opkræve efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i a-kassen.

A-kassen skal fortsætte med at opkræve efterlønsbidrag fra de medlemmer, der pr. 1. januar 2013 betaler efterlønsbidrag, hvis de er blevet tilmeldt ordningen uden anmodning efter tidligere gældende regler.

A-kassen har i forbindelse med opkrævning af efterlønsbidrag en række vejledningsforpligtelser. Der henvises til vejledningen til § 29.

Situationer, hvor a-kassen ikke må opkræve efterlønsbidrag

A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6, af:

1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis.

3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn enten

a) efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen eller

b) efter lovens § 75 ved efterlønsalderen.

4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.

5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.

6) Medlemmer, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.

 

Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom et medlem er omfattet af lovens § 77, stk. 6, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve efterlønsbidraget ikke (længere) er til stede. Det samme gælder for forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at et medlem ikke kan opnå ret til efterløn.

A-kassen skal betale efterlønsbidraget kontant tilbage som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1 og 2, men medlemmet skal have præcis det beløb tilbage, som medlemmet faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag, jf. dog § 26, stk. 3, om modregning.

Betaling af efterlønsbidrag i forbindelse med overflytning til anden a-kasse

Ved en overflytning giver den fraflyttende a-kasse oplysninger til den tilflyttende a-kasse, bl.a. om medlemmet betaler efterlønsbidrag. Hvis medlemmet ikke betaler, skyldes det ét af følgende forhold:

– Medlemmet har ikke skriftligt anmodet om at betale efterlønsbidrag,

– medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6,

– medlemmet har fravalgt efterlønsordningen eller holder pause i sine indbetalinger,

– medlemmet er frameldt efterlønsbidraget pga. restance, eller

– medlemmet bruger bidragsfri periode.

Uanset årsagen til, at medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag til den fraflyttende a-kasse, skal den tilflyttende a-kasse som udgangspunkt ikke opkræve efterlønsbidraget.

Dog skal den tilflyttende a-kasse i visse situationer opkræve efterlønsbidrag fra en dato efter overflytningstidspunktet, selvom den tilflyttende a-kasse ikke har modtaget en skriftlig anmodning herom fra medlemmet. Det gælder:

– Hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., og skriftligt har bedt om at blive tilmeldt fortrydelsesordningen i den fraflyttende a-kasse før udløbet af den 2-årige karensperiode, skal den tilflyttende a-kasse af egen drift begynde at opkræve efterlønsbidrag fra datoen for tilmeldingen til fortrydelsesordningen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Hvis medlemmet også er omfattet af lovens § 75, stk. 3, skal den tilflyttende a-kasse først opkræve efterlønsbidraget, når den tid, som medlemmet har bidragsfri periode for, er udløbet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

– Hvis medlemmet har bidragsfri periode på overflytningstidspunktet, skal den tilflyttende a-kasse opkræve efterlønsbidrag fra den dato, hvor den bidragsfri periode ophører, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 4, eller fra den dato, hvor medlemmet har anmodet den fraflyttende a-kasse om, at den bidragsfri periode skal afbrydes, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 5.

Hvis et medlem skriftligt har anmodet den fraflyttende a-kasse om bidragsfri periode fra en dato, der ligger efter overflytningstidspunktet, skal den tilflyttende a-kasse stoppe opkrævningen af efterlønsbidraget fra den dato, hvor medlemmet har anmodet om bidragsfri periode fra, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3.

Til § 3, stk. 1

Pause i indbetaling af efterlønsbidrag

Et medlem, der kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan vælge at holde pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag. Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2-4, kan ikke holde pause i indbetalingen af efterlønsbidrag uden at miste retten til efterløn. Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 4, kan dog under visse betingelser holde bidragsfri perioder, jf. vejledningen til § 11.

Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1 og 6, der ikke allerede har betalt efterlønsbidrag, skal betale efterlønsbidrag senest fra de er fyldt hhv. 30 eller 32 år, for at få ret til ordinær efterløn. Man kan ikke starte en periode med indbetaling af efterlønsbidrag fra det fyldte 30. eller 32. år med at holde pause. Se også vejledningen til § 4.

Når medlemmet vælger en pause, får medlemmet afbrudt sin periode med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om medlemmet senere kan opnå ret til efterløn. Se også vejledningen til § 3, stk. 2.

Når et medlem vælger at holde pause, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Har et medlem meddelt a-kassen, at medlemmet først ønsker at holde pausen fra en senere dato, skal pausen først holdes fra denne senere dato.

Holder medlemmet pause på et tidspunkt, hvor medlemmet allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre efterlønsbidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal medlemmet have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1 og 2, men medlemmet skal have præcis det beløb tilbage, som medlemmet faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden, jf. dog § 26, stk. 3, om evt. modregning.

Eksempel 1:

Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal, og modtager a-kassen den 7. november skriftlig besked om, at M vil holde pause, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december.

Fortryder M sin pause, kan M efterbetale for pausen, når visse betingelser er opfyldt, jf. vejledningen til § 3, stk. 3.

Eksempel 2:

M betaler efterlønsbidrag fra den 4. februar, hvor M fylder 30 år. A-kassen modtager den 3. juni samme år skriftlig besked om, at M ønsker at holde pause. Pausen har virkning fra denne dato. A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag fra og med 3. juni.

Til § 3, stk. 2

Anmodning om igen at betale efterlønsbidrag

Et medlem skal skriftligt meddele a-kassen, at medlemmet igen ønsker at betale efterlønsbidrag.

Hvis medlemmet på den dato, hvor anmodningen er modtaget i a-kassen, ikke længere kan få ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden pensionsalderen, anses medlemmet for at have fravalgt efterlønsordningen, og medlemmet er omfattet af bekendtgørelsens § 4. Det indebærer, at medlemmet kun vil kunne få ret til efterløn, hvis medlemmet opfylder betingelserne i fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75.

A-kassen opkræver som udgangspunkt efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.

A-kassen skal dog ikke opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget, hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt. og evt. lovens § 75, stk. 3, og ikke har fået efterlønsbidraget tilbage. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 2-5.

A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis medlemmet kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3. Se også vejledningen til § 2, stk. 1 og 2.

Den periode, hvor et medlem tidligere har betalt efterlønsbidrag, kan regnes med til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, medmindre medlemmet har fået efterlønsbidraget tilbage, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4. Den periode, hvori et medlem har efterbetalt efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag) kan heller ikke regnes med til anciennitet for ret til efterløn. Det gælder også, selvom efterlønsbidraget ikke er betalt tilbage, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6.

Til § 3, stk. 3

Fristen regnes tidligst fra den dato, hvor a-kassen har modtaget skriftlig besked om, at medlemmet vil holde pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag. I denne periode kan et medlem efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.

Medlemmet har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag. Betaler medlemmet ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.

Et medlem kan derfor fortryde en pause flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

Til § 3, stk. 4

Framelding af efterlønsbidraget

Har et medlem ikke bedt om at holde pause, men betaler medlemmet ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen rykke for bidraget. Betaler medlemmet fortsat ikke, bliver medlemmet frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 15-16.

Til § 4

Fravalg af efterlønsordningen

Hvis et medlem vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 29, stk. 4.

Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1, der ikke allerede har betalt efterlønsbidrag, anses for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning, hvis medlemmet ikke skriftligt tilmelder sig efterlønsordningen inden det 30. år.

Et medlem, der holder pause i sine indbetalinger af efterlønsbidrag i så lang en periode, at medlemmet ikke længere vil kunne opfylde lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, anses også for at have fravalgt den ordinære efterlønsordning, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Fravælger et medlem efterlønsordningen på et tidspunkt, hvor medlemmet allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre efterlønsbidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal medlemmet have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation, se vejledningen til § 3, stk. 1.

Eksempel:

Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal, og modtager a-kassen den 7. november skriftlig besked om, at M vælger efterlønsordningen fra og ønsker efterlønsbidraget overført til en pensionsordning, betaler a-kassen kontant det efterlønsbidrag tilbage, der er indbetalt for perioden fra 7. november til og med 31. december.

Fortryder M sit fravalg, og får a-kassen skriftlig besked om det, inden efterlønsbidraget er betalt tilbage, kan perioden med indbetalt efterlønsbidrag fortsat tælle med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder til fortrydelsesordningen. A-kassen skal dog først på ny begynde at opkræve efterlønsbidraget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om det. Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2-3.

Til § 4, stk. 2-5

Et medlem er som udgangspunkt med i efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, med virkning fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding er modtaget i a-kassen.

Hvis et medlem kan opfylde kravene for at få ordinær efterløn efter lovens § 74 a inden folkepensionsalderen, er medlemmet med i den ordinære efterlønsordning. A-kassen har en særlig vejledningspligt, hvis medlemmet ikke kan få ret til ordinær efterløn fra efterlønsalderen, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 2.

Hvis medlemmet ikke kan få ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a, kan medlemmet få ret til efterløn i fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det.

A-kassen opkræver som udgangspunkt efterlønsbidraget med virkning fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding til efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, er modtaget.

Det gælder dog ikke, hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., og derfor ikke kan tilmelde sig fortrydelsesordningen, før den 2-årige karensperiode er udløbet. I det tilfælde må a-kassen først opkræve efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor medlemmet er tilmeldt fortrydelsesordningen, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 4. Hvis medlemmet også har bidragsfri periode, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag fra datoen for tilmeldingen til fortrydelsesordningen, men først fra den efterfølgende dato, hvor også den bidragsfri periode er brugt, jf. lovens § 75, stk. 3, og § 77, stk. 6, nr. 5. Der henvises til vejledningen til § 5.

Der er ingen mulighed for at efterbetale for den periode, hvor medlemmet har haft fravalgt efterlønsordningen. Det gælder uanset, hvor kort perioden er.

Til § 5

Tilmelding til fortrydelsesordningen

Den skriftlige tilmelding til fortrydelsesordningen skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dato, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2.

Eksempel 1:

M er født 2. februar 1964 og har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1996. M har fravalgt efterlønsordningen i 1999. M´s efterlønsalder bliver 65 år, jf. lovens § 74.

M fylder 65 år den 2. februar 2029. M´s skriftlige tilmelding til efterlønsordningen skal være modtaget i a-kassen 15 år tidligere, som er den 2. februar 2014.

I eksemplet kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75 ved efterlønsalderen. Derfor må a-kassen opkræve M efterlønsbidrag.

Eksempel 2:

M, der er født 3. december 1971, fravalgte at betale efterlønsbidrag ved det fyldte 30. år og har ikke efterfølgende anmodet om at betale efterlønsbidrag. Dvs. der er ikke indbetalt efterlønsbidrag. M's efterlønsalder er 66 år, jf. lovens § 74.

M kan ikke få ret til efterløn efter lovens § 74 a, da M ikke har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008. Derimod vil M kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen i lovens § 75, hvis M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, og hvis M skriftligt anmoder a-kassen om at betale efterlønsbidrag senest 15 år før efterlønsalderen, dvs. inden 3. december 2022.

Det er et krav for ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, at medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen. Det betyder, at et medlem, der tilmelder sig fortrydelsesordningen præcis 15 år før efterlønsalderen, skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til efterlønsalderen for at kunne opfylde kravet om at have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen.

Et medlem, der er tilmeldt fortrydelsesordningen på et tidligere tidspunkt end 15 år før efterlønsalderen, kan holde pause i indbetalingerne af efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 3. Dog skal medlemmet have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år ved efterlønsalderen for at få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen.

Alle perioder med indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, tæller med, herunder også perioder, der ligger forud for tilmeldingen til fortrydelsesordningen. Dog tæller perioder, hvor medlemmet har efterbetalt efter lovens § 74 a, stk. 7, (dispensation for afbrydelse i medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag) ikke med.

Hvis et medlem er født i perioden fra 1. juli 1963 til 31. december 1970 og efter 1. januar 2008 har fravalgt at betale efterlønsbidrag eller er frameldt efterlønsbidraget pga. restance, kan medlemmet ikke længere opfylde anciennitetskravene for ret til ordinær efterløn i lovens § 74 a, stk. 4, men kan i stedet tilmelde sig fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det. Et medlem, der er født i perioden fra 1. april 1969 til 31. december 1970, og som kan opfylde lovens § 74 a, stk. 1, inden folkepensionsalderen, kan dog ikke benytte sig af fortrydelsesordningen.

Hvis medlemmet heller ikke inden folkepensionsalderen kan opfylde lovens § 74 a, stk. 1, kan medlemmet tilmelde sig fortrydelsesordningen, hvis medlemmet opfylder betingelserne for det. Hvis medlemmet ikke har fået efterlønsbidraget tilbage, kan medlemmet dog tidligst blive tilmeldt fortrydelsesordningen 2 år efter, at det skriftlige fravalg blev modtaget i a-kassen, eller når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor medlemmet blev frameldt pga. restance, jf. lovens § 75, stk. 2.

Hvis medlemmets skriftlige anmodning om at blive tilmeldt fortrydelsesordningen ikke kan imødekommes med virkning fra den dato, hvor tilmeldingen blev modtaget i a-kassen, fordi medlemmet midlertidigt ikke kan tilmelde sig, bliver medlemmet tilmeldt med virkning fra den dato, hvor den 2-årige karensperiode er udløbet. A-kassen skal opkræve medlemmet efterlønsbidrag fra den dato, hvor tilmeldingen har virkning fra, medmindre medlemmet har bidragsfri periode, der ikke er brugt. Der henvises til vejledningen til § 4.

Hvis medlemmet har fået efterlønsbidraget tilbage, bliver medlemmet tilmeldt fortrydelsesordningen fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding er modtaget i a-kassen (under forudsætning af, at det er senest 15 år før efterlønsalderen).

Eksempel 1:

M er født 1. august 1966. A-kassen modtog 1. februar 2011 M´s fravalg. M har ikke fået efterlønsbidraget tilbage og har ikke bidragsfri perioder. M kan tidligst blive tilmeldt fortrydelsesordningen den 1. februar 2013.

Et medlem, der er omfattet af den 2-årige karensperiode og som fravælger eller frameldes senere end 17 år før efterlønsalderen, kan ikke blive tilmeldt fortrydelsesordningen. Det skyldes, at medlemmet på grund af den 2-årige karensperiode ikke kan opfylde kravet om at tilmelde sig fortrydelsesordningen senest 15 år før efterlønsalderen.

Eksempel 2:

M er født 1. august 1963. A-kassen modtog 1. februar 2012 M´s fravalg. M har ikke fået efterlønsbidraget tilbage og har ikke bidragsfri perioder. Da M herefter tidligst kan tilmelde sig fortrydelsesordningen 1. februar 2014, kan M ikke være med i fortrydelsesordningen. Det skyldes, at M ikke kan nå at tilmelde sig senest 15 år, før M når efterlønsalderen (M´s efterlønsalder er 65 år, dvs. 1. august 2028. M skal derfor tilmelde sig fortrydelsesordningen senest 1. august 2013).

Hvis M derimod havde fået efterlønsbidraget tilbage, ville M ikke være omfattet af den 2-årige karensperiode. M ville blive tilmeldt fortrydelsesordningen fra den dato, hvor M´s skriftlige tilmelding var modtaget i a-kassen under forudsætning af, at tilmeldingen var modtaget senest 1. august 2013.

Hvis et medlem på datoen for fravalget eller frameldingen har en ubrugt bidragsfri periode, bliver medlemmet også tilmeldt fortrydelsesordningen tidligst to år efter fravalget/frameldingen, men medlemmet må først betale efterlønsbidrag, når medlemmet har brugt hele den bidragsfri periode. Der henvises til vejledningen til § 11

Til kapitel 2

Til § 6, stk. 1

Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag

Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag

Et medlem skal betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor medlemmet er blevet optaget i eller overflyttet til a-kassen.

For betaling af efterlønsbidrag fra optagelsen eller overflytningen, henvises til vejledningen til § 2.

A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget skal betales. Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget dækker.

Betalingen

Hvis medlemmet overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis medlemmet overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til sin bank.

Disse retningslinjer for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 3, og § 16, stk. 2.

Særligt ved overflytning

Bliver et medlem overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

A-kassen fastsætter selv retningslinjer for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens.

Til § 6, stk. 2

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker. Det samme gælder, når en a-kasse opkræver efterlønsbidraget forud.

Til § 6, stk. 3

Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er

– bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

– bidrag til administration,

– bidrag til ATP, samt eventuelt

– bidrag til efterlønnen og

– bidrag til den faglige organisation.

Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at medlemmet får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse.

Til § 6, stk. 4

Rykker- og sletteproceduren, jf. kapitel 5, skal standses, når medlemmet har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen og evt. efterlønsbidrag, uanset om medlemmet er i restance med kontingent til den faglige organisation.

Til § 6, stk. 5

Betaler et medlem et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke.

Indbetaler et medlem et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.

Medlemsbidraget har første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation. Hvis medlemmet samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som medlemmet ønsker det. Medlemmet kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis der også betales medlemsbidrag, medmindre medlemmet er omfattet af bekendtgørelsens § 8 eller § 28.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen. Det betyder, at a-kassen må inddrive evt. restancegebyr på samme måde som almindelige krav.

Til § 7, stk. 1 og 2

Modregning

Tvungen modregning

Har et medlem krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder medlemmet bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden a-kassen udbetaler dagpenge mv. Bidraget skal være forfaldent. A-kassen skal modregne, både når medlemmet skylder medlemsbidrag, og når medlemmet skylder efterlønsbidrag.

Har et medlem krav på ydelser fra a-kassen, og har medlemmet både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således:

1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse.

2) Medlemsbidrag.

3) Efterlønsbidrag.

4) Anden gæld til a-kassen.

A-kassen kan ikke modregne medlems- og evt. efterlønsbidrag i en ydelse, som medlemmets arbejdsgiver får udbetalt.

A-kassen kan heller ikke modregne, hvis der er en verserende sag om ret til en ydelse. Det gælder også, hvis sagen er påklaget efter lovens §§ 98 og 99. Det skyldes, at der ikke er taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i. Medlemmet skal derfor betale bidrag til a-kassen, mens sagen verserer. Hvis medlemmet ikke betaler, skal a-kassen følge den rykker- og sletteprocedure, der er beskrevet i lovens § 78, stk. 1-4, jf. bekendtgørelsens §§ 12-13, og den rykker- og frameldeprocedure, der er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 15-16, også selvom der er en verserende sag. Det betyder, at et medlem kan miste sit medlemskab af a-kassen, eller medlemmet kan blive frameldt efterlønsbidraget på grund af manglende betaling, selvom det på et senere tidspunkt viser sig, at medlemmet havde ret til en ydelse, som bidraget ville kunne have været modregnet i, hvis sagen havde været afgjort på et tidligere tidspunkt.

Hvis den verserende sag bliver afgjort inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 2-4, og inden udløbet af 3- eller 4-ugers fristen i bekendtgørelsens §§ 15-16, skal a-kassen modregne det skyldige og evt. efterfølgende forfaldne medlems- og efterlønsbidrag. Det gælder dog kun, hvis medlemmet som følge af den afgjorte sag har fået krav på ydelser fra a-kassen, der svarer til eller overstiger det beløb, som medlemmet skal betale til a-kassen for at undgå slettelse eller for at få genoprettet medlemskabet, eller som medlemmet skal betale for at undgå framelding af efterlønsbidraget eller for ikke at få en afbrydelse i betalingen af efterlønsbidrag.

Et medlem har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen. A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at a-kassen modregner. Dette kan fx ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.

Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.

Denne specifikation kan undværes, hvis medlemmet har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en ordinær opkrævning.

A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, fx efter lovens § 86, når a-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 3.

Aftalt modregning

A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis medlemmet modtager efterløn, eller har aftalt modregning med a-kassen.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at medlemmet ikke forud har modtaget en ordinær opkrævning.

Til kapitel 3

Til § 8, stk. 1, nr. 1

Frihedsberøvede medlemmer

Er et medlem blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan medlemmet ikke blive fritaget for at betale medlemsbidrag.

Er et medlem blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer medlemmet sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.

Medlemmet kan fritages fra frihedsberøvelsens begyndelse. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.

Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Medlemmet skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at medlemmet efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag.

Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes. A-kassen skal, når a-kassen er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører.

Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres.

Til § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 4

Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt

Dagpengeretten anses for ophørt, når perioden med ret til dagpenge er udløbet.

Medlemmet kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør, forudsat at medlemmet er ledig og tilmeldt som jobsøgende i jobcentret i den periode, hvor medlemmet er fritaget.

Medlemmet kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men medlemmet kan få perioden forlænget, så længe medlemmet kan opfylde betingelserne for at blive fritaget.

Konstaterer a-kassen senere, at medlemmet ikke har opfyldt betingelserne for hver dag i hele perioden, fx fordi medlemmet har haft arbejde i en del af denne, skal der opkræves medlemsbidrag for perioden med beskæftigelse. Betalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

Hvis et medlem har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 7.

Til § 8, stk. 1, nr. 3

Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse efter en uddannelsesaftale

Et medlem, der er fyldt 30 år og er voksenlærling og under uddannelse i henhold til en aftale efter §§ 154-160 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som betaler efterlønsbidrag kan fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsesaftalen eller elevkontrakten løber.

Medlemmet kan også fritages, hvis medlemmet har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

Hvis et medlem, der er fritaget under uddannelsen, ophører med at betale efterlønsbidraget, er betingelserne for at blive fritaget ikke længere opfyldt fra og med den dato, hvortil der er betalt efterlønsbidrag, medmindre medlemmet har anmodet om og fået bidragsfri periode efter § 11.

A-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 15-16.

Hvis medlemmet under uddannelsen ophører med at betale efterlønsbidrag, skal kassen opkræve medlemsbidrag efter de almindelige regler fra den dato, hvor medlemmet ophørte med at indbetale efterlønsbidrag.

Til § 8, stk. 1, nr. 4

Medlemmer, der er fyldt 30 år og følger en erhvervsmæssig uddannelse

Et medlem, der er fyldt 30 år, som betaler efterlønsbidrag og følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til dagpenge efter lovens § 54, og som i øvrigt opfylder betingelserne i nr. 4, jf. stk. 5, kan fritages for betaling af bidrag på samme måde, som medlemmer omfattet af nr. 3, jf. vejledningen hertil.

Til § 8, stk. 1, nr. 4, litra b

Beskæftigelseskravet

Hvis medlemmet har opnået dagpengeret på grundlag af beskæftigelse, når medlemmet begynder uddannelsen, opfylder medlemmet beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af arbejdet eller har modtaget dagpenge, men blot at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Har medlemmet derimod opnået dagpengeret som dimittend, kan medlemmet ikke fritages, selvom medlemmet på et tidligere tidspunkt har kunnet få dagpenge på grundlag af beskæftigelse.

Til § 8, stk. 1, nr. 4, litra a, og nr. 5

Opgørelse af indtægter mv.

Der gælder en særlig indtægtsgrænse, for at en uddannelsessøgende kan opnå fritagelse.

Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes:

1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som medlemmet modtager i forbindelse med uddannelsen.

2) Legater, hvis medlemmet bliver beskattet af beløbet.

Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.

Er medlemmet elev, må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen.

Er medlemmet voksenlærling og omfattet af stk. 1, nr. 4, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.

Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor medlemmet går, inkl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som medlemmet er omfattet af under uddannelsen.

Hvis medlemmet er under uddannelse og ikke modtager elevløn, men fx SU eller SVU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den samlede indtægt opgøres som indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra den dato, medlemmet søger om fritagelsen.

Er medlemmet ikke elev, kan medlemmet godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned. Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder.

Til § 8, stk. 1, nr. 5

Medlemmer under 30 år, der følger en erhvervsmæssig uddannelse

Medlemmet kan fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsen varer, jf. dog stk. 5.

Medlemmet kan også fritages, hvis medlemmet har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

For så vidt angår opgørelse af indtægter mv. henvises til vejledningen oven for.

Til § 8, stk. 6

Perioder, ophør mv.

Medlemmer, der er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 5 og 6, kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden, eller medlemmet i løbet af 12 måneders perioden ikke længere opfylder betingelserne for at være fritaget, fx fordi medlemmet har fået tilkendt revalidering, men fortsætter uddannelsen.

Det er således ikke muligt kortvarigt at afbryde en periode med fritagelse fx

1) ved at tage supplerende arbejde, hvor den samlede indtægt kommer til at overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, eller

2) ved at få udbetalt feriedagpenge.

Medlemmet kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år. Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afslutter eller ophører med uddannelsen.

Har medlemmet været fritaget i en 12 måneders periode, kan medlemmet vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen.

Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at medlemmet deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter medlemmet forventer at have under uddannelsen.

A-kassen skal sikre, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen.

A-kassen kan som udgangspunkt lægge oplysningerne i indkomstregisteret til grund ved vurderingen af, om medlemmets samlede indtægter overstiger det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen. Vurderingen kan også ske på baggrund af medlemmets tro- og loveerklæring.

Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.

Hvis medlemmet afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn. Det samme gælder, hvis medlemmet inden for 12 måneders perioden af andre grunde ikke længere kunne opfylde betingelserne for at få fritagelsen, fx fordi medlemmet fik tilkendt revalidering. I den situation opgøres den samlede indtægt også som indtægten i den del af perioden, hvor medlemmet stadig kunne opfylde betingelserne for at få fritagelse.

Til § 8, stk.7

Med »lignende lovgivning« ud over lov om aktiv socialpolitik tænkes der bl.a. på lov om social pension og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Får et medlem offentlig forsørgelse til dækning af almindelige leveomkostninger, kan medlemmet ikke få fritagelse.

Et medlem, der modtager supplerende kontanthjælp til forsørgelse, kan derfor heller ikke få fritagelse. Supplerende kontanthjælp gives i forhold til fx en ægtefælles indtægt, således at den samlede husstandsindkomst svarer til, hvad ægtefællerne tilsammen ville modtage, hvis begge var på kontanthjælp. Medlemmet kan derimod få fritagelse, hvis medlemmet alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.

Er et medlem uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, gælder det samme, uanset at det beløb, medlemmet får til forsørgelse, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.

En pension, hvad enten den er privat eller arbejdsrelateret, er ikke offentlig forsørgelse.

Til § 8, stk. 8

Har et medlem mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har medlemmet ret til efterløn ved efterlønsalderen, hvis medlemmet bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 8, kan medlemmet ikke blive fritaget, uden at det kan få konsekvenser for retten til efterløn.

Har et medlem mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger medlemmet at blive fritaget, er medlemmet ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 8. Medlemmet kan derfor kun få efterløn, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.

Til § 8, stk. 9

A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse til et medlem, der deltager i undervisning, i den periode, hvor medlemmet er fritaget.

Viser det sig efterfølgende, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis medlemmet fx ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, jf. stk. 1, nr. 4 og 5.

Til § 8, stk. 10

Medlemmet skal efterbetale medlemsbidraget i alle tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at betingelserne for at få fritagelse (alligevel) ikke var opfyldt. Det gælder også i situationer, hvor efterbetalingen beror på a-kassens fejl, fx fordi a-kassen har givet fritagelse til et medlem under uddannelse, selvom medlemmet på sin anmodning om fritagelse havde oplyst, at medlemmet modtog revalidering.

Til kapitel 4

Til § 11

Efterlønsbidragsfri perioder, jf. lovens § 74 a, stk. 5

Et medlem kan få bidragsfri periode, hvis medlemmet pr. 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage.

Et medlem kan også få bidragsfri periode, hvis medlemmet:

– er født 2. juli 1960 eller senere,

– og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar til 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.

Det er dog et krav, at den samlede periode, som medlemmet faktisk har betalt efterlønsbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved efterlønsalderen. En bidragsfri periode kan være på mindre end et år.

Medlemmer, der fylder 35 år i løbet af 2007, og som har betalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, vil kunne få bidragsfri periode efter både stk. 1, nr. 1 og 2.

Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af efterlønsbidrag i lovens § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., efter 1. januar 2008.

A-kassens vejledningspligt om bidragsfri perioder som følge af tilbagetrækningsreformen

Med tilbagetrækningsreformen i 2011 er forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykket med fem år, og efterlønsperioden er forkortet til en treårig periode. Efterlønsalderen er derfor hævet for alle født 1. januar 1954 eller senere, hvilket betyder, at der potentielt kan betales efterlønsbidrag i flere år. Som konsekvens heraf får nogle medlemmer mulighed for bidragsfri periode/forlænget bidragsfri periode:

Det drejer sig om følgende persongrupper:

1) medlemmer født mellem den 2. juli 1960 og 2. juli 1962, som har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999 (før fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen kunne de ikke få bidragsfri periode, fordi de ikke kunne nå at betale efterløn i mindst 25 år inden efterlønsalderen),

2) medlemmer født mellem den 2. juli 1962 og 1. januar 1975, som har betalt efterlønsbidrag før 1. januar 2008, men som ikke tidligere udnyttede den fulde bidragsfri periode pga. 25 års kravet i bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Opgørelsen sker som udgangspunkt i hele år (fx fra 15. februar 2006 til 14. februar 2007). Hertil kommer perioder, der ikke dækker hele år. Disse perioder lægges sammen. Hvis perioderne sammenlagt udgør 366 dage, er der tale om et helt år.

Eksempel 1

Medlem (M) født 1. juli 1961 har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999, hvor M var 38 år. Der er dermed ikke betalt forud for det fyldte 35. år. M har betalt efterlønsbidrag i hele 2007, hvilket potentielt giver mulighed for bidragsfri periode på 1 år.

M’s efterlønsalder er 64 år, og M kan derved nå at betale efterlønsbidrag i 26 år inden efterlønsalderen. For at få ret til efterløn, er det kun et krav, at M har betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år. M har derfor mulighed for at bruge den fulde bidragsfri periode på 1 år.

Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år. M kunne kun nå at betale efterlønsbidrag i 24 år inden efterlønsalderen (1. juli 1999 til 1. juli 2023). M kunne ikke få bidragsfri periode, da M ikke havde betalt i 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Eksempel 2

Medlem (M) er født 1. november 1960 og har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, altså fra det tidspunkt, hvor M var 38 år og 8 måneder. Der er dermed ikke betalt forud for det fyldte 35. år.

M har i 2007 efter det fyldte 35. år indbetalt efterlønsbidrag fra 1. januar 2007 til 31. december 2007 svarende til 1 år.

Da det imidlertid er et krav for M´s ret til efterløn, at perioden med indbetalt efterlønsbidrag udgør mindst 25 år ved efterlønsalderen, er M´s bidragsfri periode ikke 1 år.

M´s efterlønsalder er 64 år, dvs. 1. november 2024. Fra 1. juli 1999 til 1. november 2024 er der 25 år og 123 dage.

Antallet af år og dage er fremkommet på følgende måde:

Fra 1. juli 1999 til 30. juni 2024 svarende til 25 år.

31 dage i juli, 31 dage i august, 30 dage i september og 31 dage i oktober svarende til i alt 123 dage.

For at kunne have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år ved efterlønsalderen, kan M holde bidragsfri periode svarende til 123 dage.

Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år (1. november 2022). M kunne i perioden 1. juli 1999 til 1. november 2022 nå at betale efterlønsbidrag i 23 år og 123 dage. M kunne ikke få bidragsfri periode, da M ikke havde betalt i 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Eksempel 3

M er født 5. januar 1969. M har betalt efterlønsbidrag fra 5. januar 2007. M kan nå at betale efterlønsbidrag i 26 år (fra 5. januar 2007 til 5. januar 2033)

M har i 2007 efter det fyldte 35. år betalt efterlønsbidrag fra 5. januar til 31. december 2007 svarende til 361 dage.

Antallet af dage er fremkommet på følgende måde:

27 dage fra 5. til 31. januar, 28 dage i februar, 31 dage i marts, 30 dage i april, 31 dage i maj, 30 dage i juni, 31 dage i juli, 31 dage i august, 30 dage i september, 31 dage i oktober, 30 dage i november og 31 dage i december svarende til i alt 361 dage.

M har betalt efterlønsbidrag, der kan give bidragsfri periode, i sammenlagt 361 dage. Den bidragsfri periode svarer derfor til 361 dage.

Inden tilbagetrækningsreformen var M’s efterlønsalder 62 år (5. januar 2031). M kunne i perioden 5. januar 2007 til 5. januar 2031 nå at betale efterlønsbidrag i 24 år. M kunne derfor ikke gøre brug af bidragsfri periode, da M ikke kunne nå at betale efterlønsbidrag i mindst 25 år inden efterlønsalderen, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Det er uden betydning for længden af den bidragsfri periode, om medlemmet var deltids- eller fuldtidsforsikret, mens medlemmet indbetalte efterlønsbidraget. Det er også uden betydning, om medlemmet er deltids- eller fuldtidsforsikret, mens medlemmet har bidragsfri periode. Den bidragsfri periode bliver således ikke længere hhv. kortere af, at medlemmet – mens medlemmet har bidragsfri periode – har en anden forsikringsstatus, end medlemmet havde på det tidspunkt, hvor medlemmet forud for det fyldte 35. år eller fra det fyldte 35. år i 2007 indbetalte efterlønsbidrag.

Hvis medlemmet har haft bidragsfri periode, kan medlemmet ikke efterbetale efterlønsbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.

Et medlem kan få bidragsfri periode, mens medlemmet er fritaget for at betale medlemsbidraget efter § 8. I de tilfælde, hvor fritagelsen for at betale medlemsbidraget er betinget af, at der betales efterlønsbidrag, sidestilles bidragsfri periode efter § 11 med betaling af efterlønsbidrag.

Hvis et medlem er omfattet af lovens § 75, stk. 3, jf. lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., skal medlemmet bruge sin bidragsfri periode i forlængelse af karensperioden på 2 år. A-kassen skal af egen drift sørge for, at den bidragsfri periode bruges fuldt ud.

Eksempel:

M er født 1. august 1967. M har betalt efterlønsbidrag fra 1.august 2002. M har i 2007 efter det fyldte 35. år betalt efterlønsbidrag i et år. M´s bidragsfri periode er dermed 1 år.

A-kassen modtager M´s fravalg den 1. oktober 2012. M får ikke efterlønsbidraget betalt tilbage. M henvender sig i a-kassen i september 2013 for igen at være med i efterlønsordningen. M kan ikke opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 4. M kan først tilmelde sig fortrydelsesordningen, når der er forløbet 2 år fra den dato, hvor fravalget er modtaget i a-kassen. Da M også har en bidragsfri periode, der ikke er brugt, skal M bruge den bidragsfri periode i forlængelse af tilmeldingen til fortrydelsesordningen. Det betyder, at M igen kan betale efterlønsbidrag fra 1. oktober 2015.

Til kapitel 5

Til §§ 12 og 13

Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget

Regler for a-kassernes rykker- og sletteprocedure er fastsat i lovens § 78, stk. 2-4.

A-kasserne skal iværksætte proceduren, når et medlem er i restance med medlemsbidraget. A-kasserne har derfor ikke mulighed for at give henstand med betalingen. Det gælder også, selvom medlemmet har en verserende sag om ret til ydelser. Der henvises til vejledningen til § 7.

A-kassen skal også iværksætte proceduren, selvom medlemmet ikke har modtaget a-kassens ordinære opkrævning. Det gælder også, selvom a-kassen ikke først har sendt en ordinær opkrævning, fx fordi medlemsbidraget hidtil har været betalt over løntræk, eller fordi a-kassen ikke længere kan modregne medlemsbidraget i fx dagpenge, fordi medlemmet er kommet i arbejde.

Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra reglerne. Derfor har hverken a-kasserne eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mulighed for at se bort fra, at betalingsfristerne ikke er overholdt, eller at et medlem ikke har indbetalt det fulde beløb til a-kassen.

Det betyder, at medlemmet slettes som medlem af a-kassen, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag inden for fristen på 3 uger i lovens § 78, stk. 3. Det betyder også, at en person, der er slettet, ikke kan få ophævet slettelsen (genoprettet medlemskabet), hvis personen ikke har betalt både det skyldige medlemsbidrag, som personen er rykket for, og det efterfølgende forfaldne medlemsbidrag, inden for fristen på 4 uger i lovens § 78, stk. 4.

Fristberegningen

Tidspunktet, hvor a-kassens rykker- og slettebreve anses for at være kommet frem, afhænger af, hvordan a-kassen sender brevet.

Pligtig digital kommunikation

Rykker- og slettebreve sendt som pligtig, digital kommunikation, anses for at være kommet frem til medlemmerne, når meddelelsen er tilgængelig for adressaten i den digitale postløsning. Se bekendtgørelse om digital kommunikation for mere om pligtig, digital kommunikation.

 

Sender a-kassen et brev fx tirsdag den 4. juli 2023 som pligtig digital kommunikation, og er brevet tilgængeligt for medlemmet i den digital postløsning den 4. juli 2023, anses brevet således for at være kommet frem tirsdag den 4. juli 2023.

Ovenstående udgangspunkt kan dog fraviges, hvis der i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at rykker- eller slettebrev først er tilgængeligt for medlemmet på et senere tidspunkt.

Betalingsfristen regnes fra den hverdag eller lørdag, hvor brevet er tilgængelig for medlemmet som pligtig digital kommunikation.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag (mandag til fredag) rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Eksempel 1

A-kassen sender et rykkerbrev med en 3-ugers frist tirsdag den 4. juli 2023 som pligtig, digital kommunikation og meddelelsen er tilgængelig for medlemmet i den digitale postløsning tirsdag den 4. juli 2023. 3-ugers fristen løber fra tirsdag 4. juli 2023. Betalingsfristen udløber tirsdag den 25. juli 2023.

 

Eksempel 2

Sender a-kassen et slettebrev med en 4-ugers frist fredag den 7. juli 2023 som pligtig, digital kommunikation og meddelelsen først er tilgængelig for medlemmet lørdag den 8. juli 2023, løber 4-ugers fristen fra lørdag den 8. juli 2023. Fristen udløber lørdag den 5. august 2023. Da fristen udløber en lørdag er betaling mandag den 7. august 2023 rettidig.

Almindelig, fysisk post

Rykker- og slettebreve sendt med almindelig, fysisk post anses for at være kommet frem til adressaterne 6 omdelingsdage efter, at a-kassen har sendt brevene., jf. Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister. Sender a-kassen et brev fx tirsdag den 4. juli 2023, anses brevet for at være kommet frem onsdag den 12. juli 2023.

Ovenstående udgangspunkt kan dog fraviges, hvis der i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at rykker- eller slettebrev først er modtaget på et senere tidspunkt. Fristen løber da fra den dag, brevet må anses for at være kommet frem. Hvis det kan dokumenteres, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes personens egne forhold, fx at adresseændring ikke er meddelt til a-kassen, omadressering, adresse i udlandet mv.

Betalingsfristen regnes fra den dag, hvor brevet anses for at være kommet frem.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag (mandag til fredag) rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Eksempel 3

Hvis a-kassen tirsdag den 4. juli 2023 sender et rykkerbrev med en 3-ugers frist med almindelig, fysisk post, anses brevet for at være kommet frem onsdag den 12. juli 2023. Fristen løber derfor fra onsdag den 12. juli 2023 og betalingsfristen udløber onsdag den 2. august 2023.

Eksempel 4

Sender a-kassen fredag den 7. juli 2023 et slettebrev med en 4-ugers frist med almindelig, fysisk post, anses brevet for at være kommet frem mandag den 17. juli 2023. Fristen løber fra mandag den 17. juli 2023 og betalingsfristen udløber mandag den 14. august 2023.

 

Formuleringen af rykker- og slettebrevet

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til den faglige organisation sammen med medlemsbidraget til a-kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal klart fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at et medlem ikke kan slettes som medlem af a-kassen, hvis medlemmet betaler medlemsbidraget til a-kassen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at et medlem af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til a-kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at medlemmet kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis medlemmet ikke betaler kontingentet til den faglige organisation. Brevets henvisning til lovens § 78 må derfor kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til a-kassen.

Opkrævning af restancegebyr

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle sende et rykker- og slettebrev.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Bor et medlem fx i udlandet, eller betaler et medlem opkrævningen i udlandet, kan a-kassen ikke opkræve et særligt gebyr.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget. Undlader et medlem at betale, kan medlemmet hverken blive pålagt en karantæne eller blive slettet som medlem af a-kassen. Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet. Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at det kan ses, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås. Det kan fx ske ved, at a-kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Betaling af et mindre beløb end det, opkrævningen lyder på

Betaler et medlem et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan medlemmet ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at medlemmet ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation. Dette gælder, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til a-kassen. Der henvises til vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 12, stk. 1-3

Rykkerproceduren

Udsendelse af rykkerbrev

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev, hvis et medlem er i restance med det medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Det skal klart fremgå af rykkerbrevet, at medlemmet vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis restancen betales efter udløbet af 3-ugers fristen. Bliver medlemmet i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at medlemmet ikke bliver slettet.

Bliver et medlem i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet. Har et medlem indbetalt et beløb, der er mindre end den samlede opkrævning, og skyldes der medlems- og eventuelt også efterlønsbidrag for flere perioder, skal beløbet altid afskrives på den ældste restance til a-kassen, medmindre medlemmet klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til a-kassen, se vejledningen til § 6, stk. 5.

Til § 12, stk. 5

Dokumentation for afsendelsen af rykkerbrevet

Hvis rykkerbrevet sendes pr. fysisk post og a-kassen har en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, og et standardrykkerbrev, er der tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt.

Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentationen for afsendelsen.

Til § 13, stk. 1 og 2

Udsendelse af slettebrev

Når en a-kasse sender slettebrevet, træffer a-kassen samtidig en afgørelse om, at den pågældende er slettet som medlem af a-kassen.

I brevet skal a-kassen orientere om, at medlemskabet vil blive genoprettet, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger.

Genoprettelse er derfor betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som den pågældende er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag, betales inden fristens udløb.

Eksempel:

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for juli måned 2023 tirsdag den 1. august 2023, hvor brevet sendes som pligtig digital kommunikation. Betalingsfristen er tirsdag den 22. august 2023. M betaler ikke. M betaler heller ikke medlemsbidraget for august måned. Slettebrevet om restancen med juli og august måneds medlemsbidrag sendes mandag den 28. august 2023. Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne juli og august er henholdsvis den 1. juli og den 1. august. Medlemsbidraget for begge måneder er forfaldne på det tidspunkt, hvor a-kassen sender slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at M betaler medlemsbidrag for de 2 måneder.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter således rykkerbrevet for medlemsbidraget for august måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, hvilket beløb den pågældende skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes. Det skal også fremgå af brevet, hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at den pågældende betaler medlemsbidrag til a-kassen.

Det skal klart fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Til § 13, stk. 3

Slettebrevet er kommet retur til a-kassen

Kommer et slettebrev, som er sendt med almindelig, fysisk post retur til a-kassen fra postvæsenet fx med påtegningen »ubekendt efter adressen«, skal a-kassen, selvom det tidligere medlem ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, forsøge at finde frem til den nye adresse ved fx at spørge Folkeregisteret. Har den pågældende opgivet sit private tlf. nr. eller sit nr. på arbejdet, skal a-kassen også benytte denne mulighed.

Er det ikke muligt på denne måde at finde frem til en ny adresse, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere i sagen, og den pågældende anses for at være slettet, selvom slettebrevet ikke er kommet frem.

Hvis a-kassen finder frem til en ny adresse, skal a-kassen sende et nyt slettebrev med en ny afsendelsesdato og en ny 4-ugers frist både m.h.t. genoprettelse og klagemulighed. Der stilles samme krav til dokumentation for afsendelsen, se vejledningen til § 12, stk. 7.

Til § 13, stk. 4

Slettebrevet er sendt anbefalet

Bestemmelsen handler alene om de situationer, hvor det anbefalede slettebrev kommer retur med postvæsenets oplysning om, at det ikke er afhentet inden for den tid, som postvæsenet har haft brevet liggende til afhentning.

I den situation behøver a-kassen ikke at foretage sig yderligere. Baggrunden er, at den pågældende via besked fra postvæsenet om, at der er et anbefalet brev fra a-kassen, er gjort bekendt med, at der er et brev fra a-kassen. Det er herefter den pågældendes risiko, at brevet ikke er afhentet, og at den pågældende ikke har læst indholdet af brevet.

A-kassen har ikke pligt til at sende slettebrevet på ny. Hvis a-kassen mener, at det er god service at sende slettebrevet alligevel, skal der ikke sættes en ny 4-ugers frist. Hvis der ikke i slettebrevet er en »fikseret« sidste frist for betaling (fx fordi det fremgår af slettebrevet, at det skyldige beløb skal være betalt senest 4 uger efter modtagelsen af brevet) skal a-kassen dog i et følgebrev eller på anden vis gøre den pågældende opmærksom på, at det er betalingsfristen i slettebrevet, der gælder.

Hvis et anbefalet brev kommer retur til a-kassen med oplysning om, at modtageren er ukendt på adressen, skal a-kassen forholde sig som beskrevet under vejledningen til § 12, stk. 3.

Til § 13, stk. 5

Udsendelse af genoprettelsesbrev

Betales det beløb, der opkræves i slettebrevet, inden udløbet af 4-ugers fristen, får medlemmet en karantæne og et genoprettelsesbrev. Genoprettelsesbrevet er en afgørelse.

Betales det beløb, der opkræves i rykkerbrevet, efter at 3-ugersfristen er udløbet, men senest den dag slettebrevet sendes, får medlemmet en karantæne og et genoprettelsesbrev, hvoraf det fremgår, at genoprettelsen er betinget af 7,4 timers karantæne.

Er slettelsen sket, og har den pågældende ikke betalt inden 4-ugers fristen i slettebrevet, har a-kassen ikke pligt til at sende et brev om, at den pågældende er »endeligt slettet«, eller at den pågældende nu ikke længere kan få genoprettet medlemskabet.

Genoprettelse af medlemskabet sker fra den dato, hvor medlemmet har betalt hele det skyldige medlemsbidrag.

Er et medlem på det tidspunkt, a-kassen sender genoprettelsesbrevet, i restance med mere end 1 måneds medlemsbidrag, skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev.

Eksempel:

3-ugers fristen i rykkerbrevet for juli måneds medlemsbidrag udløber tirsdag den 22. august 2023. M har heller ikke betalt medlemsbidrag for august. M betaler onsdag den 23. august 2023 bidraget for juli. Den 28. august 2023 sender a-kassen et genoprettelsesbrev, og M får samtidig en karantæne. Desuden skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev om bidraget for august måned 2023.

 

Klager modtaget efter udløb af 4-ugers fristen

Er slettelsen sket, og er klagefristen i slettebrevet (der er en afgørelse) udløbet, og har den pågældende ikke betalt inden udløbet af 4-ugersfristen for genoprettelse af medlemskabet, står afgørelsen ved magt, og den pågældende har ikke længere mulighed for at få genoprettet medlemskabet.

Klages der efter udløbet af klagefristen, skal a-kassen sende klagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med sine bemærkninger og evt. dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget (til tiden). Der henvises til bekendtgørelse om klage over a-kassernes afgørelser.

Når en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, fordi der ikke er betalt eller betalt for sent i forhold til 4-ugers fristen i lovens § 78, stk. 4, gør gældende, at slettebrevet ikke er modtaget, og a-kassen har sendt brevet ved fysisk post, skal a-kassen henvise personen til at søge det dokumenteret. Når slettebrevet sendes med post skal dokumentationen bestå af en skriftlig erklæring fra Post Nords direktionssekretariat, der beskriver evt. uregelmæssigheder i postgangen i adressatens område i tiden omkring den dag, hvor slettebrevet er sendt. Det er således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at slettebrevet ikke er modtaget, at naboer eller andre i området erklærer, at de også har (haft) problemer med at modtage post. Det samme gælder, hvis personen gør gældende, at slettebrevet er modtaget senere end 6 omdelingsdage efter, at det er afsendt fra a-kassen.

 

Hvis personen ikke har meddelt adresseændring til a-kassen, og a-kassen derfor har sendt slettebrevet til den hidtidigt oplyste adresse, og hvis slettebrevet ikke er kommet retur til a-kassen, bærer personen selv ansvaret for, at slettebrevet ikke er modtaget eller er modtaget senere end 6 omdelingsdage efter, at det er sendt fra a-kassen. I den situation løber 4-ugers-fristen fra 6 omdelingsdage efter, at brevet er sendt fra a-kassen, og ikke fra den dag, hvor personen evt. har modtaget slettebrevet.

A-kassen skal i forbindelse med en for sen klage informere en person, der ikke længere kan få genoprettet medlemskabet, om, at lovens § 78 ikke indeholder dispensationsmuligheder og om reglerne for på ny at blive optaget i en a-kasse. A-kassen skal også informere om muligheden for at søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7, hvis det er relevant for personen.

Til § 13, stk. 7

Dokumentation for afsendelsen af slettebrevet, hvis det sendes pr. post

A-kassen skal have postvæsenets kvittering for, at slettebrevet er indleveret til afsendelse, eller at det er sendt som anbefalet post.

Til § 14

Karantæne ved for sen betaling

Bestemmelsen har kun betydning for medlemsbidraget og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor et medlem er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og godtgørelse, når medlemmet deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Karantæneperioden løber fra dagen efter udløbet af 3-ugers fristen, uanset om betaling sker, inden a-kassen sender slettebrevet, eller der først betales, efter at slettebrevet er sendt. Det er en forudsætning for at få medlemskabet genoprettet, at betaling sker inden udløbet af 4-ugers fristen i slettebrevet.

Har a-kassen sendt et slettebrev, og betales der inden udløbet af 4-ugers fristen, sender a-kassen et brev, hvoraf det fremgår, at medlemmet får sit medlemskab genoprettet, og medlemmet får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Har a-kassen sendt et slettebrev, fordi a-kassen ikke har registreret indbetalingen, skal a-kassen tilbagekalde slettebrevet og sende et genoprettelsesbrev, hvori medlemmet bliver pålagt en karantæne.

Eksempel:

3-ugers fristen i rykkerbrevet for medlemsbidraget for oktober 2023 udløber torsdag den 23. november 2023. M betaler bidraget torsdag den 30. november 2023. Fredag den 1. december 2023 sender a-kassen, der endnu ikke har registreret indbetalingen, et slettebrev.

Så snart a-kassen har registreret, at M har betalt, sender den et genoprettelsesbrev. I brevet skal a-kassen oplyse, at M har fået sit medlemskab genoprettet, og M får en karantæne på 7,4 timer. Det skal også fremgå, at karantænen løber fra fredag den 24. november 2023.

Hvis a-kassen, inden den sender et slettebrev den 1. december 2023, bliver opmærksom på, at M har betalt, skal a-kassen sende et brev om, at M får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Betalte M i eksemplet først på den sidste betalingsdag i slettebrevet, sender a-kassen et genoprettelsesbrev, hvori M får en karantæne, der løber fra den 24. november 2023.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter, at 3-ugers fristen er udløbet.

Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig ud af a-kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én a-kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Hvis et medlem i forbindelse med en klage over 7,4 timers karantæne gør gældende, at rykkerbrevet ikke er modtaget, skal a-kassen – inden sagen sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – henvise medlemmet til at søge det dokumenteret. Hvis rykkerbrevet er sendt med almindelig post skal dokumentationen bestå af en skriftlig erklæring fra PostNord, der beskriver evt. uregelmæssigheder i postgangen i adressatens område i tiden omkring den dag, hvor rykkerbrevet er sendt. Der henvises til afsnittet »Klager modtaget efter udløb af 4-ugers fristen« i vejledningen til § 13, stk. 4.

Til kapitel 6

Til §§ 15 og 16

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af medlems- og efterlønsbidraget.

Betaler et medlem ikke efterlønsbidraget, bliver medlemmet ikke slettet som medlem af a-kassen, men a-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev om bidraget. Undlader medlemmet fortsat at betale efterlønsbidraget, skal medlemmet frameldes betaling af efterlønsbidrag. Bliver et medlem frameldt, kan det få konsekvenser for retten til efterløn.

Hvis et medlem er slettet som medlem af a-kassen, fordi medlemsbidraget ikke er betalt, kan den pågældende ikke betale efterlønsbidrag, før den pågældende igen er blevet optaget i en a-kasse. Se vejledningen til § 1.

Formuleringen af rykker- og frameldebrevet

Rykkes der både for det almindelige medlemsbidrag og for efterlønsbidraget, skal det opkrævede beløb specificeres, så medlemmet kan se, hvad der skyldes henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, og hvad der skal betales for at undgå slettelse som medlem af a-kassen. På samme måde skal frameldebrevet, hvis det tillige er et slettebrev, indeholde en specifikation af det opkrævede beløb.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Rykkerproceduren

Til § 15, stk. 1 og 2

Der henvises til vejledningen til § 12, stk. 1-3. Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Til § 15, stk. 3

Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da medlemmet i så fald skal frameldes betaling af efterlønsbidraget.

Til § 15, stk. 4

Der henvises til vejledningen til § 12, stk. 5.

Til § 16, stk. 1 og 2

Framelding af efterlønsbidraget

Når en a-kasse sender et frameldebrev, træffer den samtidig en afgørelse om, at medlemmet er frameldt betaling af efterlønsbidraget. Det skal klart fremgå af a-kassens afgørelse, at medlemmet igen kan vælge at betale efterlønsbidrag, forudsat at medlemmet ikke er omfattet af lovens § 77, stk. 6, herunder lovens § 75, stk. 2, 1. pkt., og § 75, stk. 3. Se vejledningen til § 1 og til § 2, stk. 1 og 2.

En person, som er slettet som medlem af a-kassen, kan tidligst genoptage indbetalingen af efterlønsbidrag fra den dato, hvor den pågældende igen er blevet optaget i en a-kasse.

Betaler et medlem efter udløbet af 4-ugers fristen, har medlemmet dermed givet udtryk for, at medlemmet igen vil betale efterlønsbidrag. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag.

A-kassen kan returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele, at perioden med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt, og vejlede, hvis afbrydelsen får betydning for ret til efterløn. Perioden, hvor medlemmet ikke har betalt efterlønsbidraget, løber fra sidste rettidige betaling til den dato, hvor a-kassen har modtaget det for sent indbetalte efterlønsbidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra den dato, hvor medlemmet har betalt (for sent). Det bemærkes, at medlemmet får en afbrydelse i den periode, der er indbetalt efterlønsbidrag i, uanset om a-kassen vælger at beholde det indbetalte beløb eller vælger at returnere det.

Betales medlemsbidraget inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil medlemmet modtage et genoprettelsesbrev. I dette brev vil medlemmet blive frameldt betaling af efterlønsbidraget.

A-kassen vil i reglen også sende en opkrævning på medlemsbidraget i samme måned. Betales det opkrævede beløb, er medlemmet ajour med medlemsbidraget. Betales der derimod et større beløb, skal a-kassen gå ud fra, at medlemmet fortsat ønsker at betale efterlønsbidraget.

Til § 16, stk. 4

Se vejledningen til § 13, stk. 4.

Til kapitel 7

Til § 17

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

§ 17 angår de tilfælde, hvor a-kassen har pligt til at betale det samlede medlemsbidrag tilbage. A-kassen afgør, om administrationsbidraget også skal betales tilbage.

Er et medlem blevet slettet på grund af svig, skal a-kassen tilbagebetale det samlede medlemsbidrag, der er betalt for perioden efter den dato, som slettelsen har virkning fra.

A-kassen skal annullere medlemskabet, hvis et medlem ikke har haft ret til at blive optaget i en a-kasse, se lovens § 41.

Medlemskabet skal også annulleres, hvis et medlem med urette har været forsikret i en dansk a-kasse. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen). A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at et medlem er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Skylder et medlem penge til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler det samlede medlemsbidrag, modregne et eventuelt tilbagebetalingskrav, inden a-kassen tilbagebetaler medlems- og efterlønsbidrag.

A-kassen skal betale de beløb, der er indbetalt i medlems- og efterlønsbidrag tilbage som en annullation. Det betyder, at a-kassen skal betale præcis det beløb, der er indbetalt i medlemsbidrag, tilbage til medlemmet. Det betyder også, at a-kassen skal betale præcis det beløb, der er indbetalt i efterlønsbidrag, kontant tilbage til medlemmet. A-kassen skal ikke opgøre efterlønsbidraget efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1 og 2.

Krav på tilbagebetaling forældes efter dansk rets almindelig regler.

Til kapitel 8

Til §§ 18-26

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Regler om a-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget er fastsat i lovens § 77 a, stk. 1-4.

Det er ikke muligt at få en del af det indbetalte efterlønsbidrag tilbage.

De situationer, der er omtalt i lovens § 77 a, stk. 1-2, kræver, at et medlem inden folkepensionsalderen skriftligt har anmodet a-kassen om at få efterlønsbidraget tilbage. Derudover er det i visse af situationerne også et krav, at medlemmet inden folkepensionsalderen skriftligt over for a-kassen har fravalgt efterlønsordningen, eller at medlemmet er ophørt med at betale efterlønsbidrag.

I de situationer, der er omtalt i lovens § 77 a, stk. 3 og 4, skal a-kassen af egen drift betale efterlønsbidraget tilbage. Det betyder, at a-kassen skal betale efterlønsbidraget tilbage, selvom der ikke ligger en skriftlig anmodning.

Det fremgår, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan få bidraget tilbage, herunder et medlem, der har fået efterlønsbevis.

Hvis et medlem har fået udbetalt efterløn, sker der dog et fradrag i tilbagebetalingsbeløbet, jf. lovens § 77 a, stk. 6. Hvis fradraget overstiger det beløb, som medlemmet skal have tilbage i efterlønsbidrag, vil der ikke komme et beløb til udbetaling.

Betaling af efterlønsbidrag er i visse situationer en forudsætning for at få udbetalt andre ydelser end efterløn/skattefri præmie. Det gælder fx ved udbetaling af fleksydelse, hvor betaling af efterlønsbidrag kan være indgået i optjening af ret til fleksydelse. Også i denne situation kan den pågældende få efterlønsbidraget tilbage. Dog skal opmærksomheden henledes på, at betingelserne (forudsætningen) for, at den pågældende fik udbetalt fleksydelse dermed kan falde væk, og at det kan betyde, at den pågældende skal betale den udbetalte fleksydelse tilbage.

En person, der ikke længere er medlem af en a-kasse, skal sende den skriftlige anmodning om tilbagebetaling til den a-kasse, som den pågældende sidst var medlem af.

A-kassens tilbagebetaling sker enten ved, at efterlønsbidraget overføres til en pensionsordning, jf. lovens § 77 a, stk. 1, eller ved at beløbet udbetales kontant, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4.

Det er tidspunktet for a-kassens faktiske tilbagebetaling, der er afgørende for, om et medlem er omfattet af lovens § 77 a, stk. 1, og skal have beløbet overført til en pensionsordning, eller om medlemmet er omfattet af lovens § 77 a, stk. 2, og skal have det kontant tilbage. Hvis medlemmet på udbetalingstidspunktet opfylder betingelserne for at få betalt efterlønsbidraget kontant tilbage, skal det betales kontant tilbage. Medlemmet kan ikke i stedet vælge at få det overført til en pensionsordning.

Det beløb, som a-kassen skal betale tilbage, skal gøres op efter lovens § 77 a, stk. 5-7. Der skal i nogle af tilbagebetalingssituationerne betales afgift eller skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-9. Der er i bilag 1 til vejledningen givet en række eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet opgøres.

Det følger af lovens § 77 a, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lovens §§ 47 og 70, som der er betalt i efterlønsbidrag.

Det er den a-kasse, som en person aktuelt er medlem af den dato, hvor den skriftlige anmodning om tilbagebetaling er modtaget i a-kassen, der skal opgøre og tilbagebetale bidraget. Det gælder også, selvom medlemmet bliver overflyttet til en ny a-kasse efter den dato, hvor den hidtidige a-kasse modtog anmodningen om tilbagebetaling.

Når a-kassen opgør beløbet, skal den status, et medlem har indbetalt efterlønsbidraget med (som hhv. deltids- eller fuldtidsforsikret), indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er uden betydning, når beløbet skal gøres op, om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret på det tidspunkt, hvor medlemmet vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.

Et medlem kan få de efterlønsbidrag, som medlemmet har indbetalt, tilbage, selvom medlemmet er gået på efterløn. Det er dog en betingelse, at medlemmet vælger efterlønsordningen fra. A-kassen skal også betale efterlønsbidraget tilbage, hvis et medlem på efterløn afgår ved døden før pensionsalderen.

Når tilbagebetalingsbeløbet i de omtalte situationer er gjort op efter § 26, skal der fratrækkes 20 dagpengesatser for hver måned, der er udbetalt efterløn, jf. lovens § 77 a, stk. 6. Det er den almindelige (højeste) dagpengesats – og ikke den individuelt beregnede sats – der skal bruges.

Er et medlem gået på efterløn, men fik medlemmet fx på grund af arbejde eller pensionsudbetalinger intet udbetalt, får medlemmet efterlønsbidraget kontant tilbage uden fradrag for de uger, hvor medlemmet har været på efterløn.

Til § 17, stk. 4

Det er først på det tidspunkt, hvor efterlønsbidraget er betalt tilbage – enten kontant eller ved en overførsel til en pensionsordning – at perioden med indbetaling af efterlønsbidrag ikke længere kan tælle med til ret til efterløn efter lovens § 74 a og § 75.

Den periode, som et medlem har betalt efterlønsbidrag i, kan altså tælle med til anciennitet for ret til efterløn, selvom medlemmet har valgt efterlønsordningen fra. Medlemmet kan dog ikke efterbetale for den periode, hvor efterlønsordningen var fravalgt.

Et medlem kan ikke medregne en periode, hvor medlemmet har fået en dispensation for en afbrydelse i medlemskabet og i perioden med indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a, stk. 7. Det gælder, selvom medlemmet har efterbetalt efterlønsbidraget for den pågældende periode. Det efterlønsbidrag, som medlemmet har efterbetalt efter lovens § 74 a, stk. 7, kan betales tilbage efter de almindelige regler, jf. bekendtgørelsens kap. 8, og indgår som sådan i opgørelsen af det samlede tilbagebetalingsbeløb.

Til § 19

Overførsel til en pensionsordning

Det forudsættes, at medlemmet skriftligt har valgt efterlønsordningen fra. Hvis et medlem ikke har nået efterlønsalderen, når medlemmet vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget tilbage, er hovedreglen, at efterlønsbidraget skal overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Selvom a-kassen har et tilgodehavende, må a-kassen ikke modregne i det beløb, der overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning, jf. lovens § 77, stk. 8.

Overførsel til en dansk pensionsordning

Der er valgfrihed med hensyn til hvilken dansk pensionsordning, et medlem ønsker at overføre efterlønsbidraget til. Det er dog under alle omstændigheder en betingelse, at pensionsordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1.

Der betales som hovedregel først skat af en pension, når den udbetales, så overførsel af bidraget til en dansk pensionsordning beskattes derfor ikke ved overførslen. Undtaget herfra er overførsel af bidraget til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, jf. §§ 10 A, 12 A og 29 A i pensionsbeskatningsloven, hvor der skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.

Medlemmet skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Medlemmet kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, som beløbet skal overføres til, er omfattet af lovens kap. 1.

Overførsel til en udenlandsk pensionsordning

Et medlem kan få overført efterlønsbidraget til en hvilken som helst udenlandsk pensionsordning.

Der skal betales skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, når bidraget overføres til en udenlandsk pensionsordning.

Kontant tilbagebetaling

Førtidspension, seniorpension og tidlig pension

Det er ikke et krav, at et medlem skriftligt har fravalgt efterlønsordningen.

Efterlønsbidraget kan kun betales kontant tilbage efter lovens § 77 a, stk. 2, nr. 1, hvis medlemmet er tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis et medlem har nået efterlønsalderen og er tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, opfylder medlemmet både lovens § 77 a, stk. 2, nr. 1 og 2. A-kassen skal være opmærksom på, at der gælder forskellige beskatningsregler i de to situationer, jf. vejledningen til § 26 og bilag 2, og skal vælge den hjemmel til tilbagebetaling, der stiller medlemmet bedst. Det vil typisk være at betale efterlønsbidraget tilbage efter lovens § 77 a, stk. 2, nr. 1, hvor der skal betales en afgift på 30 pct. af beløbet.

Et medlem kan ikke få efterlønsbidraget kontant tilbage, fordi medlemmet som følge af nedsat erhvervsevne er visiteret til fleksjob eller får udbetalt pension efter andre ordninger. Dog kan et medlem under særlige omstændigheder få en dispensation fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og få efterlønsbidraget kontant tilbage, når medlemmet er visiteret til fleksjob, jf. bekendtgørelsens § 27 og vejledningen til § 27.

Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere, at der er truffet afgørelse om, at medlemmet har fået bevilget førtids- eller seniorpension eller tidlig pension i henhold til lov om social pension.

Hvis medlemmet får førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning, skal medlemmet dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis et medlem på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen eller udtræder af seniorpensionen eller tidlig pension, skal medlemmet ikke betale det beløb tilbage til a-kassen, som medlemmet fik udbetalt. Medlemmet kan heller ikke betale beløbet tilbage til a-kassen med den følge, at medlemmet igen får efterlønsanciennitet i a-kassen for den periode, som medlemmet i sin tid fik efterlønsbidraget tilbage for på grund af førtids- eller seniorpensionen eller tidlig pension.

Til § 20

Efterlønsalderen er nået

Det er et krav, at efterlønsordningen skriftligt er valgt fra, jf. § 4, eller at medlemmet er ophørt med at betale efterlønsbidrag, uden at have fået et efterlønsbevis eller efterløn. Ophøret med at betale efterlønsbidrag kan enten skyldes, at medlemmet har fravalgt bidraget, jf. § 3, eller at medlemmet er frameldt ordningen med betaling af efterlønsbidrag på grund af restance, jf. § 15.

Til § 21

Emigration

Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere, at medlemmet er emigreret eller skal emigrere. Det er ikke et krav, at anmodningen om tilbagebetaling er fremsat før emigrationen. Det ligger i ordet emigration, at medlemmet udvandrer eller er udvandret af Danmark. Medlemmet er ikke udvandret, hvis medlemmet midlertidigt er udrejst af Danmark, fx på grund af udstationering i udlandet i en årrække.

Dokumentation kan bestå af en tro- og loveerklæring eller i udskrift fra cpr. -registret, hvoraf det fremgår, at medlemmet er udrejst af Danmark sammenholdt med, at medlemmet fx har opsagt eller solgt sin bolig i Danmark og købt/lejet bolig i udlandet mv.

Hvis et medlem på et senere tidspunkt på ny bosætter sig i Danmark, skal medlemmet ikke betale det beløb tilbage til a-kassen, som medlemmet fik udbetalt. Medlemmet kan heller ikke betale beløbet tilbage til a-kassen med den følge, at medlemmet igen får efterlønsanciennitet i a-kassen for den periode, som medlemmet i sin tid fik efterlønsbidraget tilbage for på grund af emigrationen.

Til § 22

Bagatelgrænsebeløbet

Bagatelgrænsen udgør 6.372 kr. opgjort i 2023 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år.

Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres det, at beløbet satsreguleres. Beløbet opgøres efter § 26.

Til § 23

Folkepensionsalderen er nået

A-kassen skal, når et medlem når folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie, af egen drift opgøre og udbetale efterlønsbidraget. Det gælder fx medlemmer, der aldrig har fået udstedt et efterlønsbevis.

Hvis a-kassen ikke er i besiddelse af medlemmets adresse, skal a-kassen forsøge at finde medlemmet fx via cpr. -registret. Hvis det ikke lykkes, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere.

Krav om tilbagebetaling af efterlønsbidraget ved pensionsalderen forældes efter dansk rets almindelige regler. Hvis a-kassen - inden kravet om at få betalt efterlønsbidraget tilbage forældes - bliver bekendt med oplysninger om medlemmet, fx som følge af medlemmets henvendelse til a-kassen, skal a-kassen på det tidspunkt sørge for, at efterlønsbidraget betales tilbage.

Da det er et krav for a-kassens automatiske tilbagebetaling af efterlønsbidraget, at medlemmet ikke har optjent præmie, skal a-kassen - forinden udbetaling af efterlønsbidraget sker - undersøge, om medlemmet har optjent præmie. Hvis det er tilfældet, er medlemmet ikke omfattet af bestemmelsen om, at a-kassen af egen drift skal betale efterlønsbidraget tilbage.

Hvis det viser sig, at efterlønsbidraget (fratrukket skat) udgør et større beløb end præmien, kan a-kassen af egen drift betale det højeste beløb tilbage til medlemmet. A-kassen skal informere medlemmet om, at beløbet hidrører fra indbetalt efterlønsbidrag, og at tilbagebetalingen sker som følge af, at efterlønsbidragsbeløbet er højere end det beløb, som medlemmet ellers ville kunne få i præmie, og at medlemmet ikke kan få både efterlønsbidrag og præmie. Hvis medlemmet herefter hellere vil have præmien, kan medlemmet betale efterlønsbidraget tilbage til a-kassen og i stedet få præmien.

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget afskærer ikke medlemmet fra at klage over a-kassens opgørelse af præmien. Hvis medlemmet får ret, og præmien rettelig er større end efterlønsbidraget, skal medlemmet betale efterlønsbidraget tilbage og får i stedet præmien.

Til § 24

Dødsfald

Afgår et medlem ved døden, før medlemmets ret til efterløn ville have været ophørt, skal a-kassen sørge for, at efterlønsbidraget bliver udbetalt til boet, hvis afdøde ikke har optjent præmie.

Hvis afdøde har fået udbetalt efterløn, skal a-kassen ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet fratrække 5 dagpengesatser for hver uge, hvor afdøde har fået udbetalt efterløn. Hvis fradraget overstiger det beløb, som afdøde kunne have fået tilbage i efterlønsbidrag, er der ikke noget beløb, som a-kassen kan udbetale til boet. Der henvises til vejledningen til §§ 18-26.

A-kassen skal forinden den »automatiske« udbetaling af efterlønsbidraget til dødsboet undersøge, om afdøde har optjent præmie. Hvis det er tilfældet, og præmien overstiger det beløb, som efterlønsbidraget (fratrukket afgiften på 30 pct.) udgør, skal a-kassen i stedet udbetale præmien til dødsboet.

Inden a-kassen foretager udbetalingen til dødsboet, skal a-kassen sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales. Beløbet kan udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation.

Dødsboets krav om tilbagebetaling af efterlønsbidraget forældes efter dansk rets almindelig regler.

Til § 26

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7.

Der skal enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

I nogle tilfælde skal efterlønsbidraget betales tilbage som en annullation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, (fejlopkrævning af efterlønsbidrag), § 3, stk. 1, (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsbidraget), § 4 (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsordningen) og § 17 (om annullering af medlemskab mv.).

I bilag 1 er der eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres.

Til § 26, stk. 3

Modregning

A-kassen skal altid modregne det tilgodehavende, som a-kassen - eller tidligere a-kasser - har, fx efter lovens § 86, inden a-kassen kontant tilbagebetaler det beløb, der skal tilbagebetales.

A-kassen skal fratrække skat eller afgift, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

Til kapitel 9

Til § 27

Dispensationsbestemmelse

Et medlem skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag tilbage. Medlemmet skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Når a-kassen sender sagen til styrelsen, skal a-kassen sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for styrelsen at træffe afgørelse.

Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, fx når der er tale om livstruende sygdom, eller når medlemmet aldrig kan få ret til hverken efterløn eller fleksydelse.

Når et medlem er visiteret til fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er medlemmet som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler for tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Medlemmet kan vælge efterlønsordningen fra og få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning eller få det udbetalt kontant, hvis medlemmet opfylder lovens § 77 a, stk. 1-2. Det skyldes, at perioder med indbetalt efterlønsbidrag kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse.

Hvis et medlem har fået udbetalt fleksydelse, skal opmærksomheden dog henledes på, at betingelserne (forudsætningen) for, at medlemmet fik udbetalt fleksydelsen, dermed kan falde væk, og at det kan betyde, at den udbetalte fleksydelse skal betales tilbage.

Har medlemmet ikke ret til fleksydelse, og kan medlemmet på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at efterlønsbidraget betales kontant tilbage. Det gælder dog kun, hvis den manglende ret til fleksydelse er truffet på baggrund af oplysninger om medlemmets anciennitet i efterlønsordningen.

Eksempel:

M er født 1. februar 1961 og har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999. M visiteres til fleksjob 14. april 2023 og tilmeldes fleksydelsesordningen fra 1. maj 2023. M får en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at M ved fortsat betaling kan opfylde anciennitetskravene for ret til fleksydelse. M meldes ud af fleksydelsesordningen på grund af restance. M ønsker herefter at få fleksydelses- og efterlønsbidrag tilbage.

M kan ikke få dispensation til at få efterlønsbidraget kontant tilbage, idet M´s manglende ret til fleksydelse ikke er truffet på baggrund af manglende anciennitet i efterlønsordningen.

Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom, giver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilladelse til, at efterlønsbidraget betales kontant tilbage. A-kassen skal i disse sager sende en kapitalpensionsattest, der dokumenterer, at den sygdom, medlemmet lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Efterlønsbidraget skal opgøres og udbetales efter § 26, se vejledningen til denne bestemmelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan også give tilladelse til personer, der ikke længere er medlem af en a-kasse, og til medlemmer/personer, der har nået efterlønsalderen.

Til kapitel 10

Til § 28

Efterbetaling af efterlønsbidrag

Der kan kun betales efterlønsbidrag, hvis personen er medlem af en dansk a-kasse.

Tager et medlem arbejde eller ophold uden for EØS-området, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien, kan medlemmet blive ved med at være medlem af sin a-kasse. Medlemmet kan derfor også fortsætte med at betale efterlønsbidrag under opholdet i udlandet.

Bliver et medlem omfattet af forsikringsordningen i et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne, kan medlemmet ikke blive ved med at være medlem af a-kassen. Tilsvarende gælder for et medlem, der tager arbejde og ophold i Storbritannien. Medlemmet kan derfor ikke fortsætte med at betale efterlønsbidrag.

Da et medlem skal have mulighed for at kunne gå på efterløn, selvom medlemmet i en periode ikke kan indbetale efterlønsbidrag, kan medlemmet, når medlemmet igen bliver optaget i en dansk a-kasse, vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, som medlemmet har haft i det andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne. A-kassen skal vejlede herom, jf. § 29, stk. 7.

Det fremgår af lovens §§ 74 a og 75 og bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, hvad der er »nødvendige perioder«.

A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis et medlem ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og vejledningen til § 2, stk. 1.

A-kassen kan derfor hverken sende en opkrævning på det beløb, der skal efterbetales i efterlønsbidrag, eller begynde at opkræve det løbende efterlønsbidrag, før a-kassen har afgjort, om medlemmet kan opnå ret til efterløn.

Når a-kassen har taget stilling til, at et medlem kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen opgøre, hvor stort et beløb, medlemmet skal efterbetale, se vejledningen til § 28, stk. 3.

 

Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), at et medlem ved overgangen til forsikringssystemet i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien under opholdet i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien kan være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

Et medlem har også en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien til at søge om optagelse i en dansk a-kasse.

Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke.

Et medlem kan både være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien og være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. Medlemmet kan således være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 2 gange 8 uger. Medlemmet kan dog efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 6 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.

Det fremgår af vejledningen, at perioden på 12 måneder regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien.

Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders-periode, der ligger lige forud for forsikringens ophør i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. Formålet med denne regel er, at et medlem skal kunne opnå en mindste grad af forsikringsdækning. 12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der aldrig må være en afbrydelse i forsikringen på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst periode på 12 måneder. Der ses dog bort fra en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring.

Et medlem vil kun kunne efterbetale bidrag for en periode, hvor medlemskabet har været afbrudt, hvis medlemmet inden for en periode på 12 måneder ikke har mere end sammenlagt 8 ugers afbrydelse i forsikringen, se eksempel 3.

Hvis et medlem kan (og faktisk) efterbetaler bidrag for perioder, hvor medlemskabet har været afbrudt, og efterbetaler for forsikringsperioder, betyder det, at ancienniteten anses for uafbrudt.

Selvom et medlem kan efterbetale bidrag, kan sådanne perioder dog ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn.

 

Til § 28, stk. 1

Hvis et medlem har en uafbrudt forsikringsperiode, og medlemmet ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal medlemmet efterbetale bidraget for den samlede periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse.

Efterbetaling skal således også ske for afbrydelser af op til 2 x 8 ugers varighed. Efterbetaling af perioder uden forsikringsdækning på op til 2 x 8 uger kan trods efterbetalingen ikke medregnes til ancienniteten for ret til efterløn, men forsikringsperioden anses for uafbrudt.

Er forsikringsperioden derimod afbrudt, dvs., at der er afbrydelser i forsikringsdækningen i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne og i Storbritannien på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller medlemmet ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, og forsikringsperioden dermed anses for afbrudt, kan medlemmet ikke efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. Medlemmet får således en afbrydelse - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden - hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes.

Er medlemmet omfattet af en overgangsordning og derfor skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 eller senere, betyder afbrydelsen, at medlemmet ikke kan opnå ret til efterløn. Som følge heraf kan medlemmet ikke efterbetale bidragene for perioden, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3.

Til § 28, stk. 2

Det beløb, der skal efterbetales, svarer til de efterlønsbidrag, der skulle have været betalt, hvis medlemmet havde været medlem af en dansk a-kasse. Men antallet af dagpengesatser skal ganges med den sats, der gælder, når medlemmet bliver optaget i a-kassen. Bliver et medlem fx optaget i 2023, skal a-kassen anvende den sats, der gjaldt i 2023, selvom a-kassen først opgør beløbet i 2024, hvor dagpengesatsen er højere.

Den mulighed, som et medlem har her i landet for enten at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, jf. lovens §§ 47 og 70, kendes ikke i de andre EØS-lande, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne.

Bliver et medlem derfor omfattet af deres forsikringssystem, betaler medlemmet et »fast« forsikringsbidrag. A-kassen skal som udgangspunkt anvende satsen for fuldtidsforsikrede.

Hvis et medlem har været deltidsforsikret i en dansk a-kasse, inden medlemmet blev omfattet af forsikringsperioder i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne, og medlemmet igen bliver optaget i en dansk a-kasse som deltidsforsikret, kan medlemmet efterbetale med satsen for deltidsforsikrede, med mindre medlemmet har arbejdet på fuld tid i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller på Færøerne.

Til § 28, stk. 3

Når a-kassen har opgjort det beløb, som der skal efterbetales, skal a-kassen sende en opkrævning.

Opkrævningen vil bestå af to beløb:

– Et efterbetalingsbeløb, jf. vejledningen til § 28, stk. 2, og

– det almindelige efterlønsbidrag, der opkræves med virkning fra den dag, hvor medlemmet er blevet optaget i a-kassen.

Det beløb, der skal efterbetales, skal være betalt senest 3 måneder efter, at a-kassen har sendt opkrævningen. Betaler medlemmet ikke dette beløb, mister medlemmet sin ret til at efterbetale.

Dette kan få betydning for medlemmets mulighed for at opnå ret til efterløn. Betaler medlemmet ikke det løbende efterlønsbidrag, skal a-kassen rykke for betalingen, jf. §§ 15-16.

Til kapitel 11

Til § 29

Vejledningspligt

De bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv., finder anvendelse samtidig med denne bekendtgørelse.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de tilfælde, hvor a-kassen som minimum skal vejlede om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn.

Første opkrævning af efterlønsbidrag, jf. § 29, stk. 1

A-kassens vejledning skal senest ske samtidig med, at a-kassen sender 1. opkrævning af efterlønsbidrag. Det skal bl.a. fremgå af vejledningen, at det er et krav for ret til ordinær efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, at der er indbetalt efterlønsbidrag senest fra det fyldte 30. år, og at en skriftlig tilkendegivelse til a-kassen om, at medlemmet ikke ønsker at betale efterlønsbidrag, er et fravalg af den ordinære efterlønsordning, der ikke kan omgøres.

Det skal også fremgå af vejledningen, at medlemmer, der er optaget i a-kassen efter det fyldte 24. år, aldrig vil kunne gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75.

Medlemmet kan ikke opfylde lovens § 74 a ved efterlønsalderen, jf. § 29, stk. 2

Når a-kassen modtager en anmodning om (igen) at betale efterlønsbidrag fra et medlem, der ikke kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 74 a, skal a-kassen informere medlemmet om muligheden for at opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 75, hvis medlemmet kan opfylde lovens § 75.

A-kassen skal også informere om konsekvenserne af valget, herunder at fortrydelsesordningen i lovens § 75 er sekundær i forhold til lovens § 74 a, og at medlemmet derfor må afskære sig fra at kunne opfylde lovens § 74 a.

A-kassen skal også informere om, hvornår medlemmet i de to situationer har ret til et efterlønsbevis, og at medlemmet ikke kan betale efterlønsbidrag, når der er udstedt et efterlønsbevis. Endvidere skal der informeres om betydningen af at betale efterlønsbidrag for reduktion af sats og præmie i fortrydelsesordningen og om »karensperioden« og forbrug af bidragsfri periode, jf. lovens § 75, stk. 2 og 3.

Pause med indbetaling af efterlønsbidrag og fravalg af efterlønsordningen, jf. § 29, stk. 3 og 4

A-kassen skal vejlede om konsekvenserne, hvis der holdes pause i indbetalinger af efterlønsbidrag, eller hvis efterlønsordningen vælges fra. Dette kan fx ske ved vejledningsteksten til en blanket om fravalg af efterlønsordningen.

A-kassen skal dog være opmærksom på, at der kan være sådanne helt særlige omstændigheder, der tydeligt indikerer, at medlemmet har misforstået konsekvenserne af fravalget eller pausen og derfor skal have yderligere information. Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem på 64 år og 10 måneder, der siden efterlønsalderen har været i beskæftigelse, anmoder om at få efterlønsbidraget tilbage.

Medlemmet er ikke fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 29, stk. 5

A-kassen skal vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, selvom medlemmet ikke er fyldt 30 år og om betydningen af en evt. indbetaling.

Medlemmet er fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 29, stk. 6

Hvis et medlem ikke kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, må a-kassen ikke sende en opkrævning på efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet.

Hvis et medlem kan opfylde kravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen senest samtidig med, at opkrævningen på efterlønsbidrag sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a.

Medlemmet bliver genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i udlandet. Det forudsættes, at medlemmet kan opnå ret til efterløn, jf. § 29, stk. 7

A-kassen skal vejlede om, at medlemmet har mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag. A-kassen skal herunder vejlede om, at det er en betingelse for at blive tilmeldt efterlønsordningen, at man skriftligt tilmelder sig ordningen, jf. bekendtgørelsens § 2. Ønsker medlemmet at efterbetale, skal a-kassen senest samtidig med, at opkrævningen sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens §§ 74 a eller 75.

Til kapitel 12

Til § 30, stk. 1

Ikrafttræden

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9829 af 12. oktober 2021 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 13. oktober 2023

Kirsten Brix Pedersen

/ Simone Rosenkrands Andersen

---

Bilag 1

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Eksempel 1:

Et medlem har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Med virkning fra 1. november 2023 fravælger medlemmet efterlønsordningen og anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

 

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år     =     3,00 dagpengesatser     01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år     =     6,00 dagpengesatser     01.01.01 - 31.12.22 7 dagpengesatser x 22 år     =     154,00 dagpengesatser     01.01.23 - 31.10.23 7 dagpengesatser x 10/12 år     =     5,83 dagpengesatser     I alt     =     168,83 dagpengesatser

 

I 1999 skal medlemmet betale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2023 skal medlemmet betale bidrag for 10 måneder ud af årets 12 måneder.

 

Eksempel 2:

Et medlem har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999. Med virkning fra den 8. maj 2023 fravælger medlemmet efterlønsordningen og anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

 

11.10.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x (21/31 + 2)/12 år     =     0,89 dagpengesatser     01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år     =     6,00 dagpengesatser     01.01.01 - 31.12.22 7 dagpengesatser x 22 år     =     154,00 dagpengesatser     01.01.23 - 07.05.23 7 dagpengesatser x (7/31 + 4)/12 år     =     2,47 dagpengesatser     I alt     =     163,34 dagpengesatser

 

I 1999 skal medlemmet betale 2 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (november og december) + bidrag fra den 11. til den 31. oktober 1999, svarende til 21 dage ud af oktober måneds 31 dage.

I 2021 skal medlemmet betale 4 måneders bidrag (januar til og med april) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. maj til den 7. maj, svarende til 7 dage ud af maj måneds 31 dage.

 

Eksempel 3:

Et medlem har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000. Med virkning fra den 17. november 2023 fravælger medlemmet efterlønsordningen og anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

 

17.02.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x (13/29 + 10)/12 år     =     5,22 dagpengesatser     01.01.01 - 31.12.22 7 dagpengesatser x 22 år     =     154,00 dagpengesatser     01.01.23 - 17.11.23 7 dagpengesatser x (17/30 + 10)/12 år     =     6,16 dagpengesatser     I alt     =     165,38   dagpengesatser

 

I 2000 skal medlemmet betale 10 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (marts-december) + bidrag fra den 17. til den 29. februar (skudår) svarende til 13 dage ud af februar måneds 29 dage.

I 2023 skal medlemmet betale 10 måneders bidrag (januar-oktober) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. til den 17. november svarende til 17 dage ud af november måneds 30 dage.

 

 

 

---

Bilag 2

Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Overskrift til formateret tekst

 

Tilbage-   betaling1)     Hjemmel i loven/   bekendt-   gørelsen     Udbetalingsform     Beskatning/Hjemmel i   pensionsbeskatningsloven     Modregning af a-kassens tilgodehavender hos et medlem     Begivenhed       Udbetaling sker kontant2)     Udbetaling sker ved overførsel til pensions-   ordning     Kræver skriftlig anmodning fra M, der er modtaget i a-kassen inden pensions-   alderen/   Kræver fravalg af efterlønsordning     Afgift     Skat       M er omfattet af bagatelgrænsen     § 77 a, stk. 2, nr. 4/§ 22     Ja       Ja/Ja       Ja § 49 A, stk. 3     Ja     M er emigreret eller skal emigrere     § 77 a, stk. 2, nr. 3/§ 21     Ja       Ja/Ja       Ja § 49 A, stk. 3     Ja     M har nået efterlønsalderen     § 77 a, stk. 2, nr. 2/ § 20     Ja       Ja/Ja eller at M er ophørt med at betale efterlønsbidrag uden at have fået et efterlønsbevis eller efterløn       Ja § 49 A, stk. 3     Ja     M får tilkendt førtidspension inden pensionsalderen     § 77 a, stk. 2, nr. 1/§ 23     Ja       Ja/nej     30 % § 49 A, stk. 2       Ja     M dør     § 77 a, stk. 4/§ 24     Ja       Nej     30 % § 49 A, stk. 2       Ja     M mister uforskyldt ret til efterløn3)     § 27, stk. 1     Ja       Ja/ja     30 % § 49 A, stk. 2       Ja     M anmoder om overførsel til en dansk pension     § 77 a, stk. 1/§ 19       Ja     Ja/ja     Nej § 49 A, stk. 4, 1. pkt.     Nej § 49 A, stk. 4, 1. pkt.     Nej     M anmoder om overførsel til en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum     § 77 a, stk. 1/§ 19       Ja     Ja/ja     30 % § 49 A, stk. 4, 2. pkt.       Nej     M anmoder om overførsel til en udenlandsk pension     § 77 a, stk. 1/ § 19       Ja     Ja/ja       Ja § 49 A, stk. 5, jf. stk. 3     Nej     M når pensionsalderen     § 77 a, stk. 3/§ 23     Ja       Nej/nej       Ja § 49 A, stk. 3     Ja

1) Beløbet er opgjort efter § 26 i bekendtgørelsen.

2) Tilbagebetalingsbeløbet indsættes på M´s NEM-konto.

3) Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der kan give tilladelse til tilbagebetaling, se dispensationsbestemmelse. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.