Vejledning om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9747 af 25/9 2023.
I bekendtgørelse nr. 1178 af 20. september er der fastsat regler om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn. I denne vejledning uddybes nogle af bekendtgørelsens regler.
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10225 af 16. december 2019 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn.
Til § 1 – Overgang til efterløn
Lovens §§ 74, 74 a, 74 c og 75 opregner de krav, der skal være opfyldt før overgangen til efterløn.
Det er ikke en betingelse for at overgå til efterløn, at man forinden har fået udstedt et efterlønsbevis.
Et medlem med et efterlønsbevis skal ikke på tidspunktet for overgangen til efterløn opfylde kravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3 (om anciennitet og betaling af efterlønsbidrag), fordi der ved udstedelse af efterlønsbeviset er gjort op med anciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag. Medlemmet, skal heller ikke kunne opfylde rådighedskravet, hvis den manglende rådighed skyldes sygdom eller frihedsberøvelse, jf. lovens § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Hvis medlemmet af andre årsager ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter lovens § 62 og regler udstedt i medfør heraf, stilles medlemmet på overgangstidspunktet ikke bedre med et efterlønsbevis.
Et medlem skal være dagpengeberettiget på tidspunktet for overgangen til efterløn. Medlemmer, der i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop, når efterlønsalderen nås, men som ikke på det tidspunkt overgår til efterløn, kan kun overgå senere, hvis de har optjent ny ret til dagpenge. Det gælder f.eks. medlemmer, der har ret til at overgå til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 8, herunder medlemmer, som har været ansat i seniorjob.
For medlemmer, hvis dagpengeret ophører ved efterlønsalderen, og medlemmer, der har ret til efterløn efter § 74 a, stk. 8, i loven, og som på grund af sygdom på tidspunktet, hvor efterlønsalderen nås ikke har kunnet overgå til efterløn, er der mulighed for at overgå til efterløn på et senere tidspunkt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan på baggrund af en anmodning herom fra a-kassen give en tilladelse hertil. Se nærmere om betingelserne i lovens § 74 a, stk. 9.
Ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 blev der med virkning fra 5. januar 2015 indført bestemmelse om, at et ledigt medlem, der sygemelder sig hos jobcentret eller a-kassen på første sygedag, fortsætter med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Et medlem, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, anses ikke for at opfylde betingelsen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4. Dette følger af lovens § 74 a, stk. 11.
Medlemmet skal på tidspunktet for overgang til efterløn opfylde kravet om medlemskab af en dansk a-kasse og i øvrigt have ret til dagpenge.
Det er ikke valgfrit, om medlemmet skal opfylde indkomstkravet eller beskæftigelseskravet for at kunne få udstedt et efterlønsbevis eller gå på efterløn. Om medlemmet skal opfylde indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 2, eller beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 8, er fastsat i lovens § 53, stk. 13. Der henvises også til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge §§ 4 og 12.
Det er et krav, at dagpengeretten på tidspunktet for overgang til efterløn skal være opfyldt på baggrund af beskæftigelse i Danmark. Det krav gælder også et medlem, der har et efterlønsbevis. Se dog reglerne om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.
Det er en af betingelserne for at have ret til dagpenge, at et medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere fået udstedt efterlønsbevis, kan medlemmet dog overgå, selv om medlemmet er syg m.v. Medlemmet kan dog godt overgå til efterløn, selv om medlemmet ikke opfylder rådighedskravet efter lovens § 62, fordi medlemmet efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. lovens § 74 a, stk. 10.
Et medlem, der på overgangstidspunktet ikke har ret til dagpenge på grund af 30-ugers-reglen for udbetaling af supplerende dagpenge, kan gå på efterløn, hvis medlemmet i øvrigt kan anses for dagpengeberettiget, herunder vil have dagpengeret ved fuld ledighed.
Ophør med selvstændig virksomhed
Det fremgår af lovens § 74 c, stk. 1, at et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, først kan overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. lovens § 57 b, stk. 2.
Det vil sige, at der gælder de samme krav til ophør med selvstændig virksomhed ved overgang til efterløn, som gælder ved overgang til dagpenge. Der henvises til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet og vejledningen hertil.
I forbindelse med ophør ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, for så vidt angår bortforpagtning og udlejning, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.
Ved ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn pålægges der ikke en venteperiode på 3 uger. Dette fraviger også ophørsreglerne i dagpengesystemet.
Dog pålægges der på samme måde som i dagpengesystemet en venteperiode på indtil 2 måneder, hvis medlemmet ophører på tro og love. Dette fremgår af lovens § 74 n, stk. 2.
Dokumenterer medlemmet, at virksomheden er ophørt inden venteperioden på 2 måneder er udløbet, afbrydes venteperioden og medlemmet kan få udbetalt efterløn fra dagen efter ophøret. Er virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis medlemmet ønsker i begrænset omfang at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, skal medlemmet have tilladelse hertil. Dette gælder selv om den selvstændige virksomhed ikke anses for hovedbeskæftigelse, jf. lovens § 57 a, stk. 5. Der henvises til lovens §§ 74 f og 74 g og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Rådighedskravet for medlemmer med bopæl i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz
Har medlemmet bopæl i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Der henvises til afsnittet »Rådighedskrav for medlemmer med bopæl i udlandet« i vejledningen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
Man kan ikke overgå til efterløn, hvis man har bopæl uden for EØS, Grønland, Færøerne eller Schweiz.
Til § 2
Det er blandt andet en betingelse for ret til overgang til efterløn, at et medlem har fået indberettet værdien af pensioner m.v. Se nærmere herom i kapitel 1 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn om indberetningen og opgørelsen af et medlems pensioner m.v.
Medlemmet skal på tidspunktet for overgang til efterløn godkende oplysningerne om pensioner m.v.
Et medlem, der ikke selv er skyld i, at a-kassen ikke har kunnet lave den endelige opgørelse af pensioner m.v., kan dog overgå til efterløn og modtage a conto udbetaling af efterløn i en periode på op til 6 måneder.
Som eksempel på, at et medlem ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, kan nævnes et medlems problemer med at oplyse værdien af en udenlandsk ordning eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt for pensionsinstitutter til selv at foretage indberetning.
Til §§ 3-4 – Særlige forhold i forbindelse med overgangen til efterløn
Overgang til efterløn indebærer, at et medlem ikke skal forlade arbejdslivet, men kan fortsætte med at arbejde som lønmodtager på hel eller nedsat tid.
Et medlem, der efter dagpengereglerne ikke ville være berettiget til at modtage supplerende dagpenge på grund af de særlige regler om tidsbegrænsning, kan således overgå til efterløn.
Et medlem, der overgår under konflikt, bliver fra det tidspunkt omfattet af fradragsreglen i § 27 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn. Der henvises til vejledningsteksten til bestemmelsen.
Det følger af lovens § 74 c, stk. 5, at det ikke er muligt for et medlem at modtage efterløn, samtidig med at medlemmet f.eks. modtager social pension og de tillæg, der kan opnås i forbindelse hermed efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.
Det får bl.a. betydning, hvis den sociale pension tilkendes med virkning fra et tidspunkt, hvor medlemmet modtager efterløn. I forbindelse med pensionens udbetaling skal der ske tilbagebetaling af den efterløn, medlemmet har modtaget vedrørende den samme periode, hvor der nu er tilkendt social pension.
Det er derfor vigtigt, at medlemmet oplyser a-kassen om, at pågældende har ansøgt om førtidspension eller har en pensionssag under behandling.
Et medlem, der får en udenlandsk social pension, er som udgangspunkt afskåret fra at overgå til efterløn. Et medlem, der modtager efterløn, og som får ret til en udenlandsk social pension, skal som udgangspunkt udtræde af efterlønsordningen.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en udenlandsk social pension helt kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. Derfor kan et medlem få en udenlandsk pension samtidig med efterløn, hvis pensionen er mindre end dansk folkepensions grundbeløb for enlige pensionister. Hvis pensionen senere forhøjes, så grundbeløbet overstiges, skal medlemmet frasige sig forhøjelsen for fortsat at kunne få efterløn. Medlemmet kan dog vælge fortsat at få efterløn, mod at der sker fradrag for hele pensionsbeløbet.
Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, at en udenlandsk social pension, som ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension medfører fradrag fuldt ud i efterlønnen. Det vil sige krone for krone.
Til § 5 – Beregning af efterlønssatsen
Udgangspunktet er, at der skal ske beregning af medlemmets efterløn på overgangstidspunktet. Har medlemmet allerede et efterlønsbevis med ret til dagpengenes højeste beløb, er en ny beregning ikke nødvendig. Beregningstidspunktet er det tidspunkt, (den dag), hvorfra efterlønsbeviset har virkning, eller hvorfra medlemmet skal have udbetalt efterløn.
Beregningen skal ske på overgangstidspunktet, selv om medlemmet ikke skal have udbetalt efterløn på grund af arbejde.
Ved overgang til efterløn fra dagpenge skal der ikke foretages en ny beregning, og medlemmet får herefter udbetalt efterløn med udgangspunkt i den sats, som medlemmet har fået i dagpenge.
Størrelsen af efterlønnen er fastsat i lovens § 74 l. For medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere svarer efterlønssatsen til den dagpengesats, som medlemmet kunne få efter reglerne om udbetaling af dagpenge til ledige.
For medlemmer født før den 1. juli 1959, som ikke opfylder udskydelsesreglen, jf. § 6 i bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., udgør ydelsen i hele perioden med efterløn højst 91 pct. af de maksimale dagpenge for fuldtidsforsikrede eller deltidsforsikrede.
Opfylder et medlem født før den 1. juli 1959 udskydelsesreglen, vil medlemmet kunne overgå til efterløn med den dagpengesats, som medlemmet kunne få efter reglerne om udbetaling af dagpenge til ledige.
Det er dog en betingelse for at få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret, at medlemmet opfylder et krav om fuldtidsforsikring i sammenlagt 10 år inden for 15 år, heraf 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.
Fortrydelsesordningen
Hvis et medlem overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, skal efterlønssatsen reduceres med 2 pct. for hvert hele år, medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag. Reduktionen sker før fradrag for pension. Perioder under et år medregnes med antallet af hele måneder.
Eksempel:
Et medlem, der er født den 1. januar 1972, har været medlem uafbrudt fra den 1. januar 1997. Medlemmet har ikke været tilmeldt efterlønsordningen, før han den 1. januar 2015 tilmelder sig fortrydelsesordningen.
Ved efterlønsalderen den 1. januar 2037 har han betalt efterlønsbidrag for i alt 22 år.
For at kunne få efterløn efter den almindelige ordning, jf. lovens § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., skulle medlemmet have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og mindst til efterlønsalderen (1. januar 2037), det vil sige i 29 år.
Det betyder, at medlemmet mangler at betale medlemsbidrag efterlønsbidrag i 7 år. For hvert hele år medlemmet mangler at betale efterlønsbidrag, skal efterlønssatsen sættes ned med 2 pct. af højeste dagpenge. Det vil sige, at efterlønnen skal nedsættes med 14 pct. (7 gange 2) af højeste dagpengesats.
Til stk. 2-4
Et medlem, der overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen i lovens § 74 l, stk. 6-8, tidsmæssigt er opfyldt, får foretaget en foreløbig beregning af efterlønssatsen, når medlemmet har drevet selvstændig virksomhed, og regnskabsåret ikke er slut på opgørelsestidspunktet, og når medlemmets evt. øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde udskydelsesreglen.
Efterlønnen, som er beregnet efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2 udbetales efter lovens § 74 l, stk. 3, det vil sige med højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, indtil alle oplysninger foreligger. Når alle oplysninger foreligger, foretager a-kassen en ny opgørelse af beskæftigelsen til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen. Hvis medlemmet ved opgørelsen er berettiget til en højere sats end 91 pct. af dagpengene højeste beløb, efterbetaler a-kassen efterløn for den periode, hvor medlemmet har været berettiget til den højere sats, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet tidsmæssigt opfyldte udskydelsesreglen.
Til stk. 5 og 6
Et medlem, der har et efterlønsbevis, og som har fået opgjort et beregningsgrundlag efter § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. har ret til at få efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, medlemmet havde på bevistidspunktet. Medlemmet har ret til efterløn som fuldtidsforsikret, hvis den pågældende på tidspunktet for overgang til efterløn opfylder betingelserne herfor.
For et medlem, som er i beskæftigelse på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, er beregningen af efterlønssatsen en teknisk beregning uden indplacering i dagpengeperioden. Uanset begrænsningen i lovens § 48, stk. 3, har medlemmet ret til at få en ny beregningen ved overgangen til efterløn.
Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn har et højere beregningsgrundlag end det, medlemmet fik beregnet sats på ved udstedelsen af efterlønsbeviset, kan der foretages en ny beregning ved overgangen til efterløn.
Hvis medlemmet er eller har været indplaceret i en dagpengeperiode, kan der dog ikke foretages en ny beregning ved overgangen til efterlønnen, medmindre medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for ret til en ny dagpengeperiode. Det skyldes, at efterlønnen efter lovens § 74 l, stk. 1, ydes med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet er berettiget til ved ledighed, og lovens § 48, stk. 3, forhindrer, at der kan foretages en ny dagpengeberegning, indtil medlemmet har optjent et ny beskæftigelseskrav. Hvis medlemmet i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset har fået fastsat et beregningsgrundlag, der vil give en højere sats end medlemmets dagpengesats ved overgangen til efterløn, anvendes dog det beregningsgrundlag, der blev fastsat ved udstedelsen af beviset.
Til § 6 – Medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8
Som udgangspunkt beregnes efterlønssatsen på samme måde som beregning af dagpengesatsen, jf. bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen og vejledningen hertil.
Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016, som udmøntede Aftale om et tryggere dagpengesystem, blev reglerne om beregning af dagpenge ændret med virkning fra 1. juli 2017. Som konsekvens heraf blev beregning af efterløn ændret tilsvarende. Det betyder, at beregningen sker på grundlag af de indkomstmæssigt bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen til efterløn (beregningsperioden).
Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen til efterløn foreligger 12 måneder med indtægt, beregnes efterlønnens størrelse på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med lønindkomst inden for de seneste 24 måneder. Beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt. Der henvises som nævnt til bekendtgørelse om beregning af dagpengesats og vejledningen hertil.
Som følge af Aftale om et tryggere dagpengesystem blev reglerne om en mindstesats for lønmodtagere ophævet. Det betyder, at der ikke er mulighed for udbetaling af efterløn med en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb for medlemmer, der er overgået til efterløn den 1. juli 2017 eller senere.
Som følge af, at de ændrede beregningsregler ville der være medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, som ikke ville have et beregningsgrundlag, og de ville dermed ikke kunne få beregnet en efterlønssats.
For at sikre, at medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 8, vil kunne få en efterlønssats, er de hidtil gældende principper for beregning af efterløn bevaret for denne gruppe, jf. lovens § 74 l, stk. 10-13.
Til § 7
Ved fastsættelse af efterlønssatsen anvendes det beregningsgrundlag, der er fastsat i § 3-6 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen. Der henvises til vejledningen hertil.
Til § 8
I visse situationer kan medlemmet vælge, om en periode skal danne grundlag for en beregning.
Det gælder, hvis der i beregningsperioden er en række nærmere angivne forhold, som kan bevirke, at den beregnede sats bliver uforholdsmæssig lav. Det gælder f.eks., hvis medlemmet skal beregnes på en periode, hvor medlemmet er delvis ledigt og modtager supplerende dagpenge eller er afskåret fra at arbejde. Samtidig sikrer reglen, at beregningsgrundlaget kan blive så aktuelt som muligt.
For at der kan beregnes på perioden, skal der, jf. lovens § 74 l, stk. 12, i perioden være mindst 320 løntimer for månedslønnede eller mindst 296 løntimer for uge- eller 14-dages lønnede, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 1, stk. 4. Det betyder, at kortere perioder med f.eks. arbejde med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udelukker, at der kan foretages en beregning.
Indtægt fra det støttede arbejde kan dog ikke indgå i beregningsgrundlaget.
Til § 9
I nogle situationer kan et medlem i et beskæftigelsesforhold på grund af udefra kommende omstændigheder blive afskåret fra at arbejde og derved tjene løn. Fravær af denne karakter er dokumenteret fravær.
Fraværets omfang
Til stk. 2 og 3
Er et medlems daglige arbejdstid fastlagt sådan, at man ved fravær kan konstatere, hvor mange timer den pågældende ville have været i beskæftigelse, kompenseres medlemmet for dette mistede timetal ved beregningen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet er beskæftiget fast 8 timer mandag til torsdag og 5 timer fredag.
Hvis medlemmets daglige arbejdstid ikke ligger fast, må man på anden vis fastlægge omfanget af det dokumenterede fravær. I disse tilfælde fastsættes det for fuldtidsforsikrede til 7,4 timer pr. dag og for deltidsforsikrede til 6 timer.
Hvis der i beregningsperioden er dage, hvor medlemmet har været delvis i beskæftigelse og haft delvist fravær, vil det dokumenterede fravær være forskellen imellem den faktiske beskæftigelse og det timetal, en hel fraværsdag udgør, jf. stk. 2 og 3.
Har et fuldtidsforsikret medlem på grund af sygdom f.eks. kun været i beskæftigelse 2 timer en dag, udgør det dokumenterede fravær for denne dag 5,4 timer.
Hvis et medlem ikke ville have været i arbejde på en fraværsdag, beregnes der ikke dokumenteret fravær for den pågældende dag.
Hvis et medlem i forbindelse med fravær omfattet af § 9 får mindre end fuld løn, f.eks. sygeløn, kan medlemmet vælge enten at lade fraværstimerne medtage i beregningen med den udbetalte lønindtægt eller at lade dem indgå som dokumenteret fravær.
Hvis medlemmet vælger at lade den løn (løntimer), der er udbetalt i forbindelse med fraværet, indgå i beregningen, vil antallet af løntimer på normal vis kunne bruges ved opgørelsen af løntimekravet.
Vælger et medlem derimod at lade fraværsperioden indgå som dokumenteret fravær, skal indtægten, før en beregning sker, reduceres med den løn, der er udbetalt i forbindelse med fraværsperioden.
Hvad er dokumenteret fravær
Til stk. 4
I § 9, stk. 4, er det udtømmende angivet, hvad der kan betragtes som dokumenteret fravær. Dokumenteret fravær kan kun få betydning ved beregning af den hidtidige indtægt for et medlem, der ikke har fået fuld løn under fraværet.
Til stk. 5
Med dokumenteret fravær sidestilles timer med fradrag i lønnen, hvis fradraget skyldes en regulering af lønnen på grund af forhold, der kan anses for dokumenteret fravær.
Eksempel:
Et medlem, der er fastlønnet, har forud for beregningsperioden holdt egen optjent ferie. Medlemmet har ikke ret til løn under ferien, men arbejdsgiver har ifølge de almindelige procedurer for udbetaling af løn først foretaget fradraget for ferien i næste måneds løn, der indgår i beregningsgrundlaget.
Det betyder, at arbejdsgiveren ved lønudbetalingen har udbetalt den faste løn til medlemmet med regulering for afholdt ferie i den forudgående måned. Ved indberetningen til indkomstregisteret har arbejdsgiver for den pågældende måned indberettet 160,33 løntimer og den samlede lønindkomst - den fulde indtægt med fradrag for reguleringen af ferien, som er holdt uden for beregningsperioden.
Ved beregningen af dagpengesatsen kan de timer, der fradraget lønnen som følge af feriereguleringen, indgå i beregningsgrundlaget på samme måde som dokumenteret fravær.
Til § 10 – Divisor ved beregning
Til stk. 2
Beregning sker med en fast divisor, selv om et medlem ikke har været i beskæftigelse i hele beregningsperioden. Satsen findes, uanset at arbejdet er af kortere varighed end 3 måneder eller 12 uger, ved at dividere indtægten med 1/65 for månedslønnede og 1/60 for uge- eller 14 dages lønnede.
For et medlem, der forud for ledigheden har fået indberettet løn både månedsvis og uge eller 14-dages-vis, tages ved valg af divisor udgangspunkt i den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret. Uanset at der er forskellige udbetalingsformer i perioden, sker der ingen justering af divisoren.
Til § 11 – Oplysningspligt
Medlemmet har pligt til at oplyse a-kassen om arbejde og indtægter omfattet af denne bekendtgørelse. Et medlem skal oplyse a-kassen om f.eks. regulering af pensionsbeløb og indtægt ved hverv.
Hvis medlemmet tilsidesætter sin oplysningspligt, kan der pålægges sanktioner efter de gældende regler.
Til § 12
Medlemmet har generelt en pligt til at oplyse a-kassen om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet. Det skyldes, at a-kassen skal vejlede medlemmet om de konsekvenser, som udrejsen har for retten til efterløn. A-kassens vejledning er afhængig af den konkrete oplysning om karakteren af udrejsen og til hvilket land.
En person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, er ikke medlem af en dansk a-kasse, selv om personen får efterløn fra en dansk a-kasse.
Personen er derfor ikke omfattet af standardvedtægten for anerkendte a-kasser. Det er derfor nødvendigt i bekendtgørelsen at fastsætte nogle pligter for disse personer, jf. §§ 24-28.
Til § 13
A-kassen fører kontrol med udbetalingen af ydelser til personer, der har bopæl i Danmark. A-kassen kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere og skattemyndigheder m.v.
Når modtageren af efterløn bor eller arbejder uden for Danmark, er der brug for andre kontrolmetoder. Det er derfor modtageren af efterløn, der har pligt til at oplyse om og skaffe den nødvendige dokumentation for arbejde såvel lønnet som ulønnet - og indtægter i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.
Dokumentationen skal bruges ved a-kassens udbetaling af efterløn. Dokumentationen skal også bruges ved opgørelse af 2-års-kravet og ved optjening af præmie.
Der stilles generelt strenge krav til dokumentationen.
A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk. A-kassen skal vurdere, om det er nødvendigt med en oversættelse. A-kassen kan derfor ikke på forhånd kræve, at al dokumentation er oversat til dansk.
Til § 14 – Udbetaling af efterløn
Til stk. 1 og 2
Efterløn udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og på 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Der kan således maksimalt udbetales efterløn for 160,33 henholdsvis 130 timer for en måned. Udbetalingen sker bagud for en måned.
Udbetaling af efterløn følger således principperne i dagpengesystemet om månedsvis opgørelse og udbetaling.
I den udbetalingsperiode (måned), hvor medlemmet går på efterløn, udbetales efterlønnen for 160,33 timer (for deltidsforsikrede for 130 timer) med fradrag for arbejde og indtægter. Derudover sker der fradrag for teknisk belægning efter § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, hvorefter der belægges med 7,4 timer (6 timer for deltidsforsikrede) for antallet af hverdage i måneden, hvor medlemmet ikke er gået på efterløn. Dette gælder, selv om medlemmet har haft beskæftigelse med et højere eller lavere timetal forud for overgangen til efterløn, eller hvis medlemmet forud for overgangen har haft weekendarbejde.
Eksempel:
Et medlem når efterlønsalderen den 21. oktober 2023, og medlemmet går på efterløn fra den 22. oktober. Der belægges med 7,4 timer for hver af de 15 hverdage, som ligger forud for overgangen til efterløn. Det vil sige, at der i overgangsmåneden udbetales efterløn for 49,33 timer (160,33 timer minus 111 timer).
Når et medlem overgår fra dagpenge til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen til dagpenge udbetales efterlønnen dog efter § 7 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Det følger af den bestemmelse, at når et medlem overgår til efterløn fra dagpenge, udbetales dagpengene i den måned, hvor et fuldtidsforsikret medlem overgår til efterløn, med 160,33 timer med fradrag for arbejde, indtægter og tekniske belægninger.
Udbetaling af efterløn i måneden sker med 160,33 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt dagpenge for og sket fradrag for i dagpengene. Der sker dog ikke fradrag for den tekniske belægning for efterlønnen. Den mindsteudbetalingsregel, der er fastsat med hjemmel i § 59, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gælder for den samlede ydelse i måneden. Det vil sige, at der i overgangsmåneden ikke gælder en særskilt mindsteudbetalingsregel for dagpenge og en for efterløn.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem modtager dagpenge, indtil medlemmet overgår til efterløn den 12. i måneden. Medlemmet har 10 timers arbejde en dag om ugen. Der sker fradrag for arbejde og indtægter (d. 2., 9., 16., 23. og 30. i eksemplet). Der sker også fradrag for tekniske belægninger, herunder timer med efterløn (d. 12., 15., 17-19., 22., 24-26., og 29.). Udbetalingen af dagpenge er herefter: 160,33-(50+74) = 36,33.
Udbetaling af efterløn i måneden sker med 160,33 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt dagpenge for og sket fradrag for i dagpengene. Der sker dog ikke fradrag for den tekniske belægning for efterlønnen.
|
|
Til stk. 3
Udbetalingen af efterløn sker på baggrund af oplysninger, som medlemmet indsender til a-kassen tidligst en uge før en måneds udgang.
Medlemmet skal oplyse om løntimer og indkomst i måneden samt om andre forhold, der har betydning for a-kassens udbetaling af efterløn for måneden. Medlemmet skal herudover oplyse om forventede løntimer og indkomst på kortet samt om andre forventede forhold af betydning for udbetalingen af efterløn fra tidspunktet for indsendelse af ydelseskortet og frem til månedens udgang. Dette betyder, at medlemmet også skal give oplysninger for en periode, der ligger efter indsendelsen af oplysningerne.
A-kassen beregner og udbetaler efterløn den sidste bankdag i måneden på baggrund af medlemmets faktiske oplysninger om arbejde og indtægter og forventet arbejde og indtægter.
Oplysningerne dækker en hel kalendermåned. Oplysninger for hele måneden skal indsendes, da der er tale om en månedsudbetaling. Det gælder også i de situationer hvor overgangen til efterløn sker i løbet af en måned.
Til stk. 4
A-kassen udbetaler efterløn til medlemmet på baggrund af medlemmets oplysninger på ydelseskortet samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af efterløn.
A-kassen udbetaler efterløn til medlemmet på baggrund af medlemmets månedsoplysninger, jf. stk. 3, samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af efterløn. Udbetalingen sker aconto, idet medlemmet kan supplere oplysningerne for perioden efter indsendelsen af ydelseskortet, jf. bekendtgørelsens § 16.
Udbetalingen er først endelig, når samkøringen med indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, og behandlingen af de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har givet a-kassen, er gennemført, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og § 17. Efterløn, som udbetales aconto og som siden eventuelt reguleres, betragtes som udbetalinger, der er sket ”med rette”, jf. lovens § 79, stk.1.
Reglerne i lovens § 65 a, stk. 4 og 5, gælder uanset, om en udbetaling er en acontoudbetaling eller en endelig udbetaling. Det betyder, at a-kassen skal følge reglerne og høre medlemmet, jf. lovens § 65 a, stk. 4, hvis kassen vil benytte bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. A-kassen skal også fortsætte udbetalingen, jf. lovens § 65 a, stk. 5, med forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelser indtil der træffes en afgørelse, der er meddelt til medlemmet. Der henvises i øvrigt til §§ 4-8 i bekendtgørelse om krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.
Til stk. 5
Fristen på en uge før månedens udgang i stk. 3 kan fraviges, hvis der ikke foreligger mindst 5 hverdage før den sidste bankdag i måneden.
Til stk. 6
Der er åbnet mulighed for, at a-kassen kan vælge at lade efterlønsmodtagere, som ikke arbejder, og alene har indtægt i form af pension efter § 7 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn, afgive oplysninger hver 6. måned.
Hvis der sker regulering af de løbende udbetalinger af en pension, der stammer fra et ansættelsesforhold, skal medlemmet give oplysninger herom straks. Dette gælder også, selv om medlemmet i øvrigt kan nøjes med at afgive oplysninger hver 6. måned efter § 14, stk. 6.
Et medlem, der er omfattet af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, skal hver måned oplyse til a-kassen, hvor meget der er arbejdet i virksomheden. Det gælder også, selv om medlemmet ikke skal have udbetalt efterløn. Det skyldes kravet om, at medlemmet løbende skal oplyse om såvel egne timer i virksomheden som andres/medhjælperes arbejdstimer i virksomheden.
Til § 15
A-kassen skal udbetale efterløn til medlemmet den sidste bankdag i udbetalingsmåneden. Efterlønskørslen skal tage højde herfor.
Til stk. 2 og 3
A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget medlemmets ydelseskort, hvis der skal udbetales efterløn den sidste bankdag i måneden. Modtages ydelseskortet efter fristen, skal a-kassen udbetale efterlønnen hurtigst muligt.
Til stk. 4
Der kan som udgangspunkt kun udbetales efterløn for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget af a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
Et medlem, der ikke har indsendt ydelseskortet rettidigt mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været en fyldestgørende grund til forsinkelsen, f.eks. sygdom eller bortrejse i en længere periode.
Til § 16
Medlemmet skal efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3 oplyse om forventede løntimer, indkomst og andre forhold af betydning for ret til efterløn fra tidspunktet for indsendelsen af månedsoplysningerne og frem til månedens udgang. Der er dermed tale om, at medlemmet angiver et forventet antal arbejdstimer m.v. i de sidste dage i måneden.
Efter § 16 kan medlemmet i perioden frem til samkøringstidspunktet supplere afgivne oplysninger for hele udbetalingsperioden, og a-kassen skal behandle medlemmets oplysninger i forbindelse med samkøringen. Medlemmet kan supplere afgivne oplysninger om f.eks.
antallet af arbejdstimer, som ikke fremgår af indkomstregisteret, oplysninger om afholdt ferie m.v. De supplerende oplysninger vil herefter indgå i efterreguleringen efter bekendtgørelsens § 18.
Medlemmet har efter lovens § 65 a, stk. 3, pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Medlemmet skal derfor give a-kassen de supplerende oplysninger for udbetalingsperioden og kan derfor ikke som udgangspunkt forlade sig på, at a-kassen må forventes at få oplysningerne fra andre.
Kommer oplysningen til a-kassen som f.eks. en anmeldelse fra en myndighed eller fra STAR’s tilsynsmyndighed, uden at medlemmet selv har henvendt sig til a-kassen om forholdet, er den supplerende oplysning ikke omfattet af bestemmelsen.
Eksempel:
Hvis et medlem bliver mødt af STAR’s lufthavnstilsyn d. 28. juni og medlemmet ikke har oplyst a-kassen om udlandsophold på ydelseskortet for juni, kan medlemmet ”nå” at supplere oplysningerne, d.v.s. underrette a-kassen om udlandsopholdet inden tidspunktet for samkøring af ydelseskortet 11. juli. Hvis det sker, vil medlemmets supplerende oplysninger indgå i efterreguleringen.
Hvis oplysningen om udlandsopholdet derimod ikke kommer fra medlemmet selv, men kommer til a-kassen som en indberetning fra STAR’s lufthavnstilsyn, vil forholdet ikke være omfattet af muligheden for at regulere. I det tilfælde skal a-kassen høre medlemmet om oplysningen, jf. lovens § 65, stk. 4, og a-kassen skal tage forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelser, jf. lovens § 65 a, stk. 5. A-kassen skal træffe afgørelse om fejludbetaling og tilbagebetaling efter lovens § 86, stk. 1, og sanktion efter lovens § 87.
Til § 17 – Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet
Til stk. 1-4
Samkøringen mellem medlemmets oplysninger på ydelseskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst, og eventuel efterregulering som følge heraf, sker hver 3. måned. 3 måneders-perioden følger kvartalerne i året.
Hvis et medlem overgår til efterløn f.eks. den 1. januar, foretages den første kontrol efter udgangen af marts måned på det almindelige tidspunkt for den efterfølgende månedskontrol og efter de almindelige kontrolregler. Der vil som udgangspunkt ikke gå mere end tre måneder efter overgangen til efterløn, før der foretages en kontrol. Det betyder, at for et medlem, der overgår til efterløn den 1. februar, sker kontrollen efter to måneder, dvs. ved udgangen af marts måned.
Samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst med tilsvarende oplysninger i indkomstregisteret, kan tidligt ske fra den 11. i måneden efter afslutningen af kvartalet. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.
Arbejdsgiverens indberetningsfrist udskydes til førstkommende hverdag hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, og a-kassens frist til at gennemføre samkøringen udskydes i disse tilfælde til dagen efter arbejdsgiverens frist. De nævnte datoer har sin begrundelse i, at arbejdsgiverne senest skal indberette oplysninger til indkomstregisteret den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetningen dog foretages senest den 17. januar jf. lov om et indkomstregister.
Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 5, at efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterlønnen for den måned, der ligger efter udløbet af kvartalet.
Der kan imidlertid være situationer, hvor dette ikke kan ske, f.eks. hvis arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet oplysninger til indkomstregisteret, eller a-kassen har behov for supplerende oplysninger. I disse situationer forudsættes det, at efterreguleringen foretages uden unødigt ophold efter de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis samkøringen og den efterfølgende efterregulering generelt foretages på et senere tidspunkt end ovenfor beskrevet.
Indtil det tidspunkt, hvor a-kassen gennemfører samkøringen, og a-kassen behandler de supplerende oplysninger fra medlemmet, er der tale om, at udbetalingen ved månedsskiftet er sket som en acontoudbetaling. Først når samkøringen ikke viser behov for efterregulering, eller når en eventuel efterregulering er gennemført, er der tale om en endelig udbetaling. Acontoudbetalingen kan dermed tidligst være endelig, når a-kassen har gennemført samkøringen. Der henvises til bekendtgørelsens § 18, stk. 6.
Til stk. 5
I 3-måneders perioden opgøres udbetalingsmånederne under ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre måneder. Det betyder, at eventuelle differencer månederne imellem kan udligne hinanden.
Eksempel:
I den første måned er der udbetalt efterløn for fem timer for meget, fordi medlemmet havde oplyst 5 timer for lidt på efterlønskortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret.
I den anden måned er der udbetalt fem timer for lidt, fordi medlemmet havde oplyst fem timer for meget på efterlønskortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret.
Efter perioden på tre måneder vil der ikke skulle ske en efterregulering, da differencerne i første og anden måned udligner hinanden.
Eksempel:
Medlem M har to samtidige ansættelsesforhold. I den første måned har M på efterlønskortet angivet at arbejde for arbejdsgiver 1 i 24 timer, og for arbejdsgiver 2 har M angivet 11 timer. For måneden har arbejdsgiver 1 indberettet 29 timer til indkomstregisteret og arbejdsgiver 2 har indberettet 11 timer. Dvs. at der er udbetalt efterløn for 5 timer for meget.
I den anden måned har M på efterlønskortet angivet at arbejde for arbejdsgiver 1 i 24 timer, og for arbejdsgiver 2 har M angivet 14 timer. For måneden har arbejdsgiver 1 indberettet 24 timer til indkomstregisteret og arbejdsgiver 2 har indberettet 9 timer. Dvs. at der er udbetalt efterløn for 5 timer for lidt.
Efter perioden på tre måneder vil der ikke skulle ske en efterregulering, da differencerne i første og anden måned udligner hinanden.
Samkøring skal ske på baggrund af sammenlignelige perioder. De perioder indberetningerne vedrører, holdes op mod de samme perioder på ydelseskortet. En indberetning for en forskudt periode, f.eks. fra den 20. i den ene måned til den 19. i den efterfølgende måned, er kun sammenlignelig med udbetalingen for samme periode. Her samkøres derfor forskudt, dvs. når hele den forskudte periode er afsluttet. Hvis medlemmet har flere arbejdsgivere kan der være tale om sammenlignelige og forskudte perioder på samme tid.
Til stk. 6
Hvis der i én af de tre kontrolmåneder foreligger en indberetning fra en arbejdsgiver, som er på mere end 128 løntimer (104 løntimer for deltidsforsikrede), opgøres alle måneder i kontrolperioden for sig. Ved at opgøre hver udbetalingsmåned for sig og derefter regulere på grundlag af det samlede resultat, vil der også kunne blive taget højde for timegrænsen i reglerne for lempet fradrag og for mindsteudbetalingsreglen om, at der kun kan udbetales efterløn for en måned, hvis udbetalingen sker for mindst 14,8 timer (12 timer for deltidsforsikrede).
Til stk. 7
Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejdsgiveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse, overarbejde m.v., som relaterer sig til det afsluttede ansættelsesforhold. Oplysningerne indberettes i mange tilfælde i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan have betydning for udbetalingen af efterløn. For perioden efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om 0 (nul) timer. I den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slutindberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrører en periode forud for arbejdsophøret.
Denne undtagelse afgrænses til kun at gælde én gang pr. efterlønsperiode og kun for den første måned (overgangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver efter overgangen til efterløn og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil det indgå i kvartalskontrollen. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde.
Hvis der i ophørsmåneden også foreligger indberetninger for en anden arbejdsgiver indgår ophørsmåneden i kvartalskontrollen i forhold til denne anden arbejdsgiver. Undtagelsen gælder således kun den arbejdsgiver, medlemmet er ophørt med at arbejde for.
Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør efter overgangen til efterløn. I de tilfælde skal der fortsat foretages en samkøring efter stk. 1.
Til stk. 8
Ved ferie skal medlemmet skrive ferie på ydelseskortet, uanset om medlemmet får løn under ferie. Medlemmet får som udgangspunkt fradrag for 7,4 timer pr. dag. Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbetalt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer. Det har den konsekvens, at det indberettede antal løntimer ofte ikke stemmer overens med det antal timer, som medlemmet har angivet på ydelseskortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden at der er noget at komme efter.
Undtagelsesbestemmelsen omfatter kun kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en samkøring med en eventuel regulering.
Til § 18 – Efterregulering af udbetalingen
Til stk. 1.
Hvis der er mere end én arbejdsgiver, foretages der regulering for hver enkelt arbejdsgiver for sig og den samlede difference summeres.
For så vidt angår reguleringer som følge af ukontrollabelt arbejde henvises til bemærkningerne til § 28 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Efterregulering kan også gennemføres, hvis forskellen er opstået, fordi a-kassen ved en fejl i forbindelse med acontoudbetalingen har registreret for få eller for mange arbejdstimer for udbetalingsperioden, og at dette viser sig i forbindelse med samkøringen.
A-kassen skal, samtidig med at samkøringen gennemføres, behandlede de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har angivet, og medlemmets oplysninger indgår i efterreguleringen, såfremt der viser sig en forskel i antallet af timerne m.v.
Til stk. 2
Hvis samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst på ydelseskortet med oplysninger i indkomstregisteret om løntimer og indkomst, jf. § 17 viser en forskel i antallet af timer skal der som udgangspunkt ske en efterregulering af udbetalingen af dagpenge, jf. § 18, stk. 1.
Et medlems oplysninger på ydelseskortet er opgjort i timer og minutter. Et minut svarer således til 1/60 time.
Oplysningerne i indkomstregisteret om løntimer er opgjort i timer og i 100-dele minutter. Et minut svarer således til 60/100 svarende til, at 1/100 minut er lig 0,6 sekund.
Ved samkøringen af oplysningerne på medlemmets ydelseskort med oplysningerne i indkomstregisteret er derfor nødvendigt, at a-kassen omregner de oplyste (timer og) minutter på ydelseskortet til 100-dele minutter.
Denne omregning betyder, at der kan opstå situationer, hvor oplysningerne på ydelseskortet ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Denne tidsforskel skyldes, at der ved den nævnte omregning er behov for at foretage en matematisk afrunding af resultaterne, som betyder, at der opstår den nævnte tidsforskel i oplysningerne.
Som følge heraf, kan der opstå en difference mellem oplysningerne på ydelseskortet og oplysningerne i indkomstregisteret om arbejdets omfang, som betyder, at der som udgangspunkt skal foretages en beregning.
Der skal imidlertid ikke foretages en regulering, hvis den opgjorte tidsforskel skyldes den nævnte afrundingsproblematik, og tidsforskellen højst er på 1 time (60 minutter). Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for ét kvartal.
Til stk. 3
A-kassen skal give medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal som udgangspunkt oplyses om følgende:
– Den eller de kontrollerede perioder
– Antal timer oplyst i Indkomstregisteret for perioden
– Differencen i antal arbejdstimer mellem medlemmets oplysninger og oplysninger fra Indkomstregisteret
– Arbejdsgivers navn
– Opgørelse af reguleringsbeløbet før skat og – om muligt - efter skat, og om der er tale om, at medlemmet skal betale et beløb tilbage eller have et beløb efterbetalt
– Eventuel indvirkning på beregning af G-dage
– Ved flere arbejdsgivere kan der være behov for at specificere reguleringen for hver enkelt arbejdsgiver.
Til stk. 4 og 5
A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelse. I de tilfælde hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering.
Hvis udbetalingen af ydelser kun delvist kan dække efterreguleringen, skal a-kassen i forbindelse med udbetalingsspecifikationen oplyse medlemmet om, hvor mange timer, der er til "rest" og at medlemmet skal betale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.
Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.
Til stk. 6
En udbetaling er at betragte som endelig, selvom efterreguleringen konkret ikke kan gennemføres, fordi medlemmet ikke modtager en ydelse i måneden, eller ydelsen ikke er tilstrækkelig til at dække det beløb, medlemmet skal reguleres for.
Når en udbetaling er endelig, vil a-kassen ikke længere kunne gennemføre en efterregulering efter lovens § 85 e for perioden. Tilbagebetaling af ydelser for perioden vil derefter skulle vurderes efter lovens § 86 og 87.
Til stk. 7
Er det ikke muligt at regulere i udbetalingen af efterløn inden for 3 måneder, skal a-kassen træffe en afgørelse om tilbagebetaling efter lovens § 85 e, stk. 4.
Eksempel:
A-kassen samkører den 11. juli 2022 medlemmets kvartalsoplysninger vedrørende perioden april-juni måned 2022 med Indkomstregistrets indberetninger for perioden april-juni måned 2022 og medlemmet har fået udbetalt for meget i efterløn. Medlemmet tager på en 6 måneders jordomrejse fra 1. juli 2022. A-kassen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter udgangen af september måned 2022.
De betingelser, der i retspraksis (ud fra trangsbeneficiet/skyldners udtagelsesret) er stillet for at kunne modregne i løn og lignende, gælder også for modregning i løbende ydelser. Reglen forudsætter, at skyldneren loyalt giver de oplysninger, der skal til, for at a-kassen kan udøve dette skøn.
Det forhold, at a-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling ændrer ikke på, at udbetalingen er sket med rette og at a-kassen fortsat har ret til refusion for beløbet. Kravet er fortsat et statskrav, som kan oversendes til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis medlemmet ikke medvirker til afviklingen eller misligholder et indgået frivilligt forlig, jf. hermed reglerne i lovens § 85 e, stk. 4, jf. § 86, stk. 10 og 11.
Til § 19 – Senere efterregulering af udbetalingen
A-kassen kan lægge oplysninger fra indkomstregistret til grund for tildeling af rettigheder og for den månedlige kontrol af den tidligere måneds udbetalinger. Hvis a-kassen får andre oplysninger skal der ske en efterregulering af den udbetalte efterløn for perioden. Oplysningerne kan f.eks. komme fra indkomstregisteret, en arbejdsgiver, medlemmet, en myndighed eller tredje mand.
Til § 20 – Særligt om ændring af a-kassemedlemskab
Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem overgår til et seniormedlemskab i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering.
Til § 21
Efter bestemmelsen skal den tidligere a-kasse sagsbehandle reguleringen, hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en regulering er gennemført. Den tidligere a-kasse skal bl.a. samkøre oplysninger for de måneder, den har udbetalt efterløn for og
– indberette det ændrede udbetalingsgrundlag til FLEUR, og
– træffe afgørelse efter § 18, stk. 4.
Den tidligere a-kasse udbetaler et eventuelt efterbetalingsbeløb til medlemmet, mens det er den nye a-kasse, der gennemfører reguleringen.
Den nye a-kasse skal, efter den har truffet afgørelse efter § 18, stk. 7, medvirke til opkrævningen, hvis den tidligere a-kasse anmoder om det, jf. § 11 i bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.
Til § 22 – Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob
Til stk. 1
Et medlem kan ikke samtidig modtage efterløn og være omfattet af reglerne om fleksjob i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efterlønnen indstilles fra det tidspunkt, hvor et medlem er ansat i et fleksjob eller modtager ledighedsydelse i perioden forud for et fleksjob eller i perioden mellem 2 fleksjob.
Til stk. 2
Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen. Hvis medlemmet modtager efterløn eller har et efterlønsbevis, kan den pågældende dog fravælge fleksydelsesordningen og bevare medlemskabet af a-kassen. Medlemmet vil herved eventuelt senere kunne overgå til efterløn. Medlemmet kan også vælge fortsat at være medlem af a-kassen og tilmeldt fleksydelsesordningen. Vejledning om fleksydelsesordningen kan fås hos Udbetaling Danmark.
Perioder i fleksjob kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet til optjening af timer til udskydelsesreglen, 2-års-reglen eller til den skattefri præmie i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., da der er tale om støttet arbejde.
Et medlem, som tidligere har fået tilladelse til drift af selvstændig virksomhed på nedsat tid (80,17-timers-ordningen eller 962-timers-ordningen) eller tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i 400 timer pr. kalenderår, og som efter at have været omfattet af reglerne om fleksjob i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vender tilbage til efterløn, kan fortsætte driften af den tidligere godkendte selvstændige virksomhed, hvis betingelserne for drift af selvstændig virksomhed fortsat er opfyldt. Har den selvstændige virksomhed ændret omfang eller karakter, skal medlemmet dog på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.
Eksempel:
Et medlem har i forbindelse med overgang til efterløn den 1. januar 2014 fået en tilladelse til at drive et lille landbrug inden for 400-timers-ordningen. Landbruget består af dyrkning af korn. Medlemmet bliver den 1. juli 2016 visiteret til et fleksjob, og efterlønnen indstilles. Den 1. januar 2017 vender medlemmet tilbage i efterlønsordningen, og medlemmet ønsker i den forbindelse at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400-timers-ordningen. Virksomheden har imidlertid skiftet karakter, således at medlemmet i stedet for at dyrke korn, nu dyrker juletræer på landbrugsarealet. Medlemmet må i den pågældende situation på ny søge om en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed.
Til §§ 23-28
Et medlem af en dansk a-kasse kan modtage efterløn i hele efterlønsperioden i hele EØS-området, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz og i Storbritannien.
Det betyder, at modtagere af efterløn kan bosætte sig hvor som helst i EØS-landene, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien uden at miste retten til efterløn.
I dette kapitel er der fastsat regler om udbetaling af efterløn til personer, der bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. I det følgende beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.
Modtagere af efterløn, som er omfattet af bekendtgørelsen, er også omfattet af de almindelige regler om efterløn. Endvidere er modtagerne omfattet af lovens § 46 om udbetaling af renter, idet der er tale om ydelser fra en a-kasse.
A-kassen skal ved udbetalingen af efterløn indeholde skat. Hvis modtageren ikke er skattepligtig i Danmark, skal pågældende selv fremskaffe dokumentation fra den relevante danske skattemyndighed. Først når a-kassen har modtaget dokumentation for eventuel skattefritagelse, kan a-kassen udbetale efterløn uden skattetræk.
EØS omfatter følgende lande og områder:
|
Til § 23
Til nr. 1
Bestemmelsen gælder, selv om medlemmet fortsat har bopæl i Danmark. Dette gælder også, selv om den pågældende ikke skal forsikres i det andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.
Hvis et medlem framelder sig det danske folkeregister og flytter til et andet EØS-land, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, er medlemmet omfattet af bekendtgørelsen.
Det gælder ligeledes for et medlem, der tager bopæl i sit skib eller sin campingvogn og opholder sig inden for EØS-lande, Grønland, Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.
Hvis medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark, men befinder sig i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, Schweiz eller i Storbritannien i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, anses medlemmet som udgangspunkt for at have taget bopæl i det andet land. Medlemmet kan dog over for a-kassen godtgøre, at tilknytningen til Danmark fortsat er større end til det andet EØS-land, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien.
Til nr. 2-4
Efter reglerne om lovvalg i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, aftalen af 20. november 2014 mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring og aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, er hovedreglen, at man er forsikret i det land, hvor man arbejder.
Efter Protokol om koordinering af sociale sikringsordninger, der koordinerer de sociale sikringsordninger mellem EU og Storbritannien, er det på tilsvarende vis hovedreglen, at man er forsikret i det land, hvor man arbejder.
Hvis en modtager af efterløn får arbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, skal pågældende derfor som hovedregel forsikres i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. Det er ikke lovligt samtidig at være medlem af den danske a-kasse, fordi personen kun må være forsikret i ét medlemsland. Det følger af § 74 o, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at disse personer bevarer retten til efterløn på trods af, at de ikke længere er medlem af en dansk a-kasse.
A-kassen kan først udmelde modtageren af efterløn, når det er dokumenteret, at pågældende er blevet omfattet af det andet EØS-lands, Færøernes, Schweiz’ eller Storbritanniens arbejdsløshedsforsikring.
Dokumentationen kan være f.eks. være lønsedler, hvoraf det fremgår, at der bliver trukket bidrag til forsikringen. Det kan alternativt være en erklæring fra en myndighed i det andet EØS-land, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien.
Til § 24
Personer, der er bosat eller arbejder i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, skal løbende indsende oplysninger om løntimer og indkomst og andre oplysninger, der har betydning for retten til efterløn. Disse personer er ikke omfattet af ordningen med at afgive oplysninger hver 6. måned.
Til § 25
Dokumentationen kan f.eks. være bopælsattest, lønsedler, skatteoplysninger, regnskaber, meddelelser om udbetaling af pensioner m.v.
Bopæl i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien
Hvis modtageren ikke længere har bopæl i Danmark, har han eller hun pligt til at dokumentere at have bopæl i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien. Enhver ændring af bopæl skal oplyses til a-kassen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1.
Dokumentationen vil normalt være en bopælsattest. Attesten skal indeholde oplysninger om navn, adresse og periode. Hvis en bopælsattest ikke kan skaffes, kan lejekontrakt, havnepapirer, kvitteringer m.v. bruges.
Lønarbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien
Kravene til dokumentation for lønarbejde følger som udgangspunkt reglerne i bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration. En kontrakt kan dokumentere et arbejdsforhold. En lønseddel med oplysning om antal arbejdstimer og indtægt kan bruges som dokumentation.
Foreligger der en attest PD U1 er det ikke i sig selv nok. Den skal altid være ledsaget af lønsedler eller lignende. Det skyldes, at attest PD U1 ikke oplyser et præcist antal arbejdstimer, men kun oplyser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Indtægten på en attest PD U1 er også kun en gennemsnitlig indtægt.
Dokumentationen skal sendes ind løbende. Det vil sige, når en arbejdskontrakt eller en lønseddel er modtaget.
Drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien
Dokumentation for drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien følger de samme krav, som hvis virksomheden var drevet i Danmark.
Når den pågældende senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning skal oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden, skal oplysningen attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Oplysningen kan i stedet attesteres af en tilsvarende revisor i det land, virksomheden drives.
Dækningsbidrag 1 findes ikke i de andre EØS-lande, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, men princippet skal bruges på samme måde. Dækningsbidrag 1 er virksomhedens nettoomsætning, som er fratrukket vareforbrug. Definitionen af nettoomsætning og vareforbrug fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
Oplysninger om omsætning og dækningsbidrag 1 ved en 400-timers-virksomhed, skal også attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor. En attestation af en tilsvarende revisor i det land virksomheden drives, vil også her være i orden.
Skatteoplysninger m.v.
Skatteopgørelsen viser normalt, hvilke indtægter modtageren har haft i det givne år. Skatteopgørelsen udsendes på forskellige tider af året alt efter hvilket land, der er tale om. Hvis a-kassen i et helt år ikke har fået en skatteopgørelse, skal a-kassen bede om at få den.
Til § 26
En person, som er omfattet af § 23, nr. 2-4, er ikke medlem af en dansk a-kasse. Derfor skal efterlønnen sættes ned med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen og bidraget til administration, jf. lovens § 74 o, stk. 3.
Reduktionen beregnes ved hver udbetaling som 1/12 af summen af de to bidrag. Beskæftigelsesministeriet oplyser om de årlige bidrags størrelse. Beløbet, der gælder for januar måned, skal bruges, selv om udbetalingen også dækker en periode før årsskiftet. Beløbet skal trækkes efter, at der er beregnet fradrag for pension. Beløbet trækkes før andre fradrag. Herefter beregnes fradrag for arbejde m.v.
Til § 27
Til stk. 1
De almindelige regler om optagelse i en dansk a-kasse kan ikke bruges af personer, som er omfattet af § 23, nr. 2-4. Det samme gælder reglerne om optagelse og genoptagelse i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.
Der er derfor fastsat særlige regler herom i bekendtgørelsens § 27.
Hvis en efterlønsmodtager, der bor i et andet EØS-land, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien og som på grund af arbejde ikke kan bevare medlemskabet af en dansk a-kasse, bliver ledig, anses personen ved fortsat ophold i det pågældende land for omfattet af lovens § 74 o, også efter arbejdsophøret. Det vil sige, at personen efter arbejdsophøret fortsat kan modtage efterløn.
Til stk. 2
4-ugers-fristen regnes fra det tidspunkt, hvor personen har taget bopæl i Danmark igen. Som udgangspunkt er det den dato, som Folkeregisteret oplyser.
En ferie i Danmark er derfor ikke en genoptagelse af bopæl i Danmark, hvis pågældende har bevaret sin bopæl i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.
Hvis personen har haft bopæl i Danmark under arbejdet i det andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, f.eks. en grænsearbejder, løber 4-ugers-fristen fra det tidspunkt, pågældende ikke længere er omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring.
Optagelsen i a-kassen skal ske med virkning fra den første dag i 4-ugers-fristen. Hvis en person således tager bopæl i Danmark den 1. januar, og a-kassen modtager anmodningen den 14. januar, skal personen optages med virkning fra den 1. januar.
Til §§ 29-32 – Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien
Reglerne i kapitel 6 gælder for såvel modtagere af efterløn med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for EØS-området, Schweiz og Storbritannien. En efterlønsmodtager, der f.eks. har bopæl i Tyskland eller på Færøerne, er omfattet af dette kapitel ved udrejse til f.eks. USA.
Til § 29 – Udbetaling under arbejde og ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien
Et medlem skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Et medlem kan således ikke bevare efterlønnen i en 3 måneders periode, hvis pågældende tager fast ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien i længere tid.
Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold her i riget, i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Til § 30
Et medlem skal indsende oplysninger, jf. § 24 til a-kassen under sit ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien.
Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.
På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold påhviler det a-kassen at standse udbetalingen af efterløn, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 28.
Til § 32
Når et medlem igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien efter længere tids ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz og Storbritannien, kan udbetaling af efterløn genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt efterløn.
Til §§ 33 og 34 – Efterlønnens ophør
Et medlem kan efter loven ikke træde ud af efterlønsordningen for senere at genindtræde.
Retten til efterløn bortfalder blandt andet, hvis medlemmet overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.