Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Boligstøtte & boligforhold

Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2024

Social- og Boligstyrelsens vejledning nr. 9705 af 7/9 2023.

Indledning

Nedenfor listes de love og bekendtgørelser mv., som vejledningen vedrører:

Der er i lov om leje (lejeloven), lov om boligforhold (boligforholdsloven), lov om almene boliger m.v. (almenboligloven), lov om leje af almene boliger (almenlejeloven) samt lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) fastsat en række beløb og beløbsgrænser, som i loven er angivet i nærmere bestemte årsniveauer. Beløbene og beløbsgrænserne reguleres én gang årligt. Endvidere er der i bekendtgørelser fastsat beløb og beløbsgrænser, som ligeledes reguleres én gang årligt.

Beløbet til dækning af udgifterne ved beboerrepræsentanternes arbejde i ejendommen er fastsat i bekendtgørelse nr. 748 af 30. maj 2022 om beboerrepræsentation.

I bekendtgørelse nr. 70 af 26. januar 2018 om drift af almene boliger (driftsbekendtgørelsen) er fastsat en række beløb og beløbsgrænser, som reguleres én gang årligt.

Beløbssatserne vedrørende mindstegrænsen for almene renoveringer omfattet af Byggeskadefonden er fastsat i bekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2011 om indberetning og mindstegrænse for renoveringer under Byggeskadefonden.

Henlæggelsesbeløb til vedligeholdelse og fornyelse i selvejende ungdomsboliginstitutioner fastsat i bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn), som er udstedt i henhold til lov om boligbyggeri, reguleres en gang om året.

Den årlige aftrapning af rentesikring i alment boligbyggeri, støttet privat andelsboligbyggeri og ungdomsboliger sker med en aftrapningsprocent, som Social og Boligstyrelsen offentliggør i Statstidende én gang om året.

Principper anvendt i reguleringen

Lejelovgivningens, almenboliglovens og byfornyelseslovens beløb og beløbssatser for 2023 blev udmeldt ved Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9984 af 9. september 2022 om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2023.

Beløb og beløbsgrænser reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i april eller juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dog reguleres henlæggelsesbeløb til vedligeholdelse og fornyelse i selvejende ungdomsboliginstitutioner med Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer.

Efter opregulering af beløbet fra 2023 (det uafrundede beløb) afrundes beløbet til nærmeste hele kronebeløb. Nedennævnte beløb og beløbsgrænser er således beregnet med udgangspunkt i det foregående års beløb inden afrunding. Dette gælder dog ikke henlæggelsesbeløb til vedligeholdelse og fornyelse i selvejende ungdomsboliginstitutioner, hvor der sker regulering af det foregående års satser afrundet til nærmeste hele ørebeløb.

Til toppen

1. Beløb i lov om leje

Lejelovens beløb og beløbsgrænser fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Beløbsgrænser for gennemgribende forbedringer (lejelovens § 19, stk. 2)

Beløb pr. m²: 2.584 kr.

Beløb pr. lejemål: 295.515 kr.

2) Beløbsgrænse for afholdte udgifter til energiforbedringer (lejelovens § 19, stk. 5, nr. 5): 3.414 kr.

3) Beløbsgrænse for lejeforhøjelser (lejelovens § 23, stk. 4): 109 kr.

4) Beløbsgrænse for varsling af forbedringsarbejder (lejelovens § 105, stk. 1): 113 kr.

5) Beløbsgrænse for lejeforhøjelse, der udløser erstatningsboligforpligtelse (lejelovens § 106, stk. 1): 226 kr.

6) Konto for indvendig vedligeholdelse (lejelovens § 117, stk. 1): 52 kr.

7) Beløbsgrænse for indkaldelse af beboerrepræsentanterne til møde om forbedringer (lejelovens § 131, stk.1): 71 kr.

8) Beløbsgrænse for beboerrepræsentanters godkendelse af forbedringsarbejder (lejelovens § 138, stk. 1): 113 kr.

9) Godtgørelse ved råderet (lejelovens § 145, stk. 5)

Egenbetaling for godtgørelse: 18.151 kr.

Maksimum for godtgørelse: 143.581 kr.

Minimum for godtgørelse: 3.631 kr.

10) Gebyr for påkrav ved for sen betaling (lejelovens § 182, stk. 2): 325 kr.

11) 63 a-konto for forbedring negative konti under afvikling (den ophævede § 63 a, stk. 1, i den tidligere lov om leje): 27 kr.

12) Tillæg til afkast (lejelovens § 25, stk. 7).

13) Konto for udvendig vedligeholdelse (lejelovens § 119, stk. 1).

14) § 18 b-konto for udvendig vedligeholdelse (lejelovens § 120, stk. 1).

Beløbene under punkterne 12) - 14) reguleres fra 2023-niveau (uafrundet) til 2024-niveau med 3,5 pct. Efter reguleringen afrundes beløbene til nærmeste hele kronebeløb. Om reguleringen af beløbene under 12) - 14) henvises til vejledning nr. 153 af 8. september 1998 om regulering af beløb og beløbsgrænser i lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og bekendtgørelse om beboerrepræsentation for 1999.

Til toppen

2. Beløb i lov om boligforhold

Boligforholdslovens beløb og beløbsgrænser fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Gebyr for kommuners udlæg ved elforsyning med el, varme og vand (boligforholdslovens § 19, stk. 2): 178 kr.

2) Maksimum for tilskud fra Grundejernes Investeringsfond (boligforholdslovens § 71, stk. 1): 5.914.870 kr.

3) Gebyr ved indbringelse af sager for huslejenævnet (boligforholdslovens § 82, stk. 1): 357 kr.

4) Gebyr ved indbringelse af sager efter § 132, stk. 2 i lov om leje (boligforholdslovens § 82, stk. 1): 596 kr.

5) Gebyr ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3 i lov om leje (boligforholdslovens § 82, stk. 1): 4.552 kr.

6) Gebyr ved fuldt medhold til lejeren (boligforholdslovens § 82, stk. 2): 6.827 kr.

7) Ankenævnsgebyr (boligforholdslovens § 89, stk. 4): 188 kr.

Til toppen

3. Beløb i bekendtgørelse om beboerrepræsentation

Beløbssats i bekendtgørelse om beboerrepræsentation fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Beløb til dækning af beboerrepræsentanternes arbejde (bekendtgørelsens § 4, stk. 4): 569 kr.

Til toppen

4. Beløb i lov om leje af almene boliger

Almenlejelovens beløbssatser fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Beløbsgrænse for forhøjelse af beboerindskud (almenlejelovens § 48, stk. 2): 271 kr.

2) Gebyr for påkrav ved for sen betaling (almenlejelovens § 90, stk. 2): 326 kr.

3) Beboerklagenævnsgebyr (almenlejelovens § 102, stk. 1): 167 kr.

Til toppen

5. Beløb i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

Beløb og beløbsgrænser i driftsbekendtgørelsen fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Maksimalt årligt bidrag til arbejdskapital pr. lejemålsenhed (bekendtgørelsens § 38, stk. 1): 187 kr.

2) Maksimal samlet arbejdskapital pr. lejemålsenhed (bekendtgørelsens § 38, stk. 1): 3.613 kr.

3) Årlig henlæggelse pr. lejemålsenhed til dispositionsfonden (bekendtgørelsens § 42): 661 kr.

4) Dispositionsfondens maksimale saldo pr. lejemålsenhed (bekendtgørelsens § 42): 6.602 kr.

5) Grænse for afdelingens egen dækning af lejetab og istandsættelse (bekendtgørelsens § 43, stk. 1): 380 kr.

6) Maksimum for godtgørelse ved råderet (bekendtgørelsens § 90, stk. 5): 143.581 kr.

7) Maksimum for forhøjet godtgørelse (bekendtgørelsens § 90, stk. 5): 208.696 kr.

Til toppen

6. Beløb i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Byfornyelseslovens beløbssatser fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Lejeforhøjelsesgrænsen (byfornyelseslovens § 15, stk. 1): 226 kr.

2) Beløbsgrænse for permanent genhusning (byfornyelseslovens § 61, stk. 2): 226 kr.

Til toppen

7. Beløb i bekendtgørelse om indberetning og mindstegrænse for renoveringer under Byggeskadefonden

Beløbssatser i bekendtgørelse om indberetning og mindstegrænse for renoveringer under Byggeskadefonden fastsættes pr. 1. januar 2024 til følgende beløb:

1) Samlet renoveringsudgift (bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2): 1.257.894 kr.

2) Renoveringsudgift pr. bolig (bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2): 125.789 kr.

Til toppen

8. Beløb i bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn)

Beløbssatser i bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, fastsættes for studieåret 2023/2024 til følgende beløb:

1) Henlæggelsesbeløb pr. m2 til vedligeholdelse, selvejende ungdomsboliginstitutioner (bekendtgørelsens bilag 2, konto 17): 40,79 kr.

2) Henlæggelsesbeløb pr. m2 til fornyelse, selvejende ungdomsboliginstitutioner (bekendtgørelsens bilag 2, konto 18): 71,31 kr.

Til toppen

9. Aftrapning af rentesikring

For aftrapningen af rentesikringen i alment boligbyggeri, privat andelsboligbyggeri og ungdomsboliger, som finder sted i kalenderåret 2024, er reguleringsfaktoren fastsat til 2,24.

Til toppen