Vejledning om behandlingen af sager om disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstrafvejledningen)

Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9659 af 30/8 2023.

2. Der må ikke træffes afgørelse i sagen, før den er tilstrækkeligt oplyst. Den, der behandler disciplinærsagen, har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse. Forhørslederen afgør således, om disciplinærsagen kan gennemføres på grundlag af de foreliggende indberetninger, eller om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplysninger eller foretage afhøringer af personale eller indsatte. Det bemærkes i den forbindelse, at forhørslederen, der behandler disciplinærsagen, som udgangspunkt bedst vil kunne danne sig et indtryk af sagens rette sammenhæng, hvis beviserne føres umiddelbart for denne under en afhøring, og hvis vedkommende selv har lejlighed til at høre vidneforklaringer mv. og stille de spørgsmål, som forklaringerne måtte give anledning til. Se også pkt. 3 og 9 nedenfor.

Kriminalforsorgsområdet bør fastsætte nærmere regler om kompetenceforhold – herunder i sager hvor der er tvivl om, hvad der kan anses for bevist og ikke bevist – og tilsyn med disciplinærsager.

3. Efter bekendtgørelsens § 5 skal disciplinærsager behandles hurtigst muligt.

I nogle tilfælde vil det være påkrævet at indhente yderligere indberetninger eller foretage afhøringer af personale eller medindsatte. Alle afhøringer skal ske under overværelse af en af kriminalforsorgsområdets ansatte, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Endvidere kan det i visse tilfælde være nødvendigt at foretage genafhøring af såvel den indsatte som af vidner. Blandt andet af disse grunde kan der ikke fastsættes en fast øvre grænse for, hvor lang tid der må gå, inden disciplinærsagen er færdigbehandlet. Kriminalforsorgsområdet bør dog i alle tilfælde sikre, at indberetninger gennemlæses ved modtagelsen, med henblik på en vurdering af, hvordan sagens videre behandling skal tilrettelægges, således at yderligere bevisoptagelse kan ske hurtigst muligt. Det er endvidere væsentligt, at et eventuelt forhør afholdes hurtigst muligt, således at de involverede endnu har det passerede i frisk erindring.

Reglerne om summarisk behandling af sager om bøde og advarsel findes i bekendtgørelsens § 6.

Reglerne om afholdelse af forhør findes i bekendtgørelsens § 7. Forhøret har til formål at bidrage til sagens oplysning og sikre den indsatte adgang til partshøring. En ansat, der har foretaget indberetning om det disciplinære forhold eller på anden måde har været involveret i forholdet, må ikke være forhørsleder. Er det ikke muligt at finde en stedfortræder for den pågældende, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført alligevel, eller andre særlige omstændigheder taler imod udsættelse. Det bør fremgå af det i pkt. 9 nævnte notat, hvis forhøret gennemføres under sådanne omstændigheder.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 71 kan en indsat, hvis der er begrundet mistanke om, at den indsatte har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsager. Dette vil kunne være tilfældet, hvis der er grund til at antage, at sagens faktiske omstændigheder ikke kan afklares, hvis den indsatte har adgang til fællesskab, f.eks. fordi den indsatte vil kunne påvirke eventuelle vidner eller i øvrigt vanskeliggøre undersøgelsens gennemførelse.

4. Ved et forhørs begyndelse skal den indsatte efter bekendtgørelsens § 7, stk. 4, orienteres om sine rettigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder:

– Retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1, med de begrænsninger der følger af samme bestemmelses stk. 2. Se pkt. 5.

– Retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret. Se pkt. 7.

– Retten til at udtale sig i sagen, inden der træffes afgørelse, og at dette ikke medfører nogen pligt for den indsatte til at udtale sig.

– Retten til ikke at godkende forhørslederens referat af sin forklaring.

– Retten til efter anmodning at få udleveret kopi af notatet om disciplinærsagen, jf. bekendtgørelsens § 9.

Det er ikke tilstrækkeligt, at det generelt anføres, at den indsatte er orienteret om sine rettigheder. Rettighederne skal nævnes særskilt, og det skal fremgå tydeligt af Klientsystemets forhørsmodul, at den indsatte er vejledt om hver enkelt af dem.

5. En indsat, der er part i en disciplinærsag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8. Da det er af betydning for afgørelsen af en disciplinærsag, at parten medvirker personligt, kan en indsat ikke lade sig repræsentere af andre under forhør. Kravet om personlig medvirken vil dog ikke være til hinder for, at en bisidder vil kunne være til stede.

Forvaltningslovens § 8, stk. 2, indeholder visse begrænsninger med hensyn til den indsattes ret til bisidder. Således vil en indsat ikke kunne lade sig bistå af andre, hvis det vurderes, at den indsattes interesse heri bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. F.eks. vil hensynet til orden og sikkerhed efter en konkret vurdering kunne føre til, at en bisidder afvises, hvis denne er ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade den indsattes sag.

6. Der må ikke træffes afgørelse, før den indsatte har haft lejlighed til at udtale sig, jf. bekendtgørelsens § 7 og i øvrigt forvaltningslovens § 19. Heri ligger et krav om, at den indsatte skal præsenteres for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er til ugunst for ham og i øvrigt af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Det kan ske ved oplæsning eller udlevering af indberetningen og de øvrige akter i sagen.

I tilfælde, hvor den indsatte ikke ønsker at være til stede under behandlingen af en disciplinærsag, eller hvor den indsatte forlader forhørslokalet, inden der er sket partshøring, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5, kan partshøringen ske ved, at indberetningen og de øvrige fremlagte bilag udleveres til den indsatte i kopi sammen med en skriftlig underretning om, hvilken afgørelse Kriminalforsorgsområdet agter at træffe, og om, at den pågældende (fortsat) har adgang til at udtale sig i sagen, og at der fastsættes en (kort) frist, inden for hvilken den indsatte kan fremkomme med sine bemærkninger.

7. Med de undtagelser, der er angivet i forvaltningslovens kapitel 4, navnlig § 15 b, har den indsatte som part i sagen ret til aktindsigt i sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens § 9.

Det fremgår således af lovens § 15 b, nr. 1, at en parts adgang til aktindsigt efter en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Hvis disse hensyn kun foreligger for en del af dokumentet, er det kun denne del, der kan undtages fra den indsattes adgang til aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 15 c.

Hvis den indsatte under sagens behandling får aktindsigt, skal sagens afgørelse udsættes, indtil den indsatte har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. forvaltningslovens § 9 b.

8. Alle forhør skal overværes af en af kriminalforsorgsområdets ansatte, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Den, der har indberettet det disciplinære forhold, og andre, der har været involveret i forholdet, må ikke overvære forhøret. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod udsættelse.

Den ansattes funktion er, at den pågældende i tilfælde af efterfølgende uoverensstemmelse om afviklingen af forhøret vil kunne medvirke til en afklaring af uoverensstemmelsen.

9. Kravene til indholdet af det notat, der skal udfærdiges om disciplinærsagens gennemførelse, er angivet i bekendtgørelsens § 8. Notatet skal indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5, 3. pkt. Det bemærkes, at en begrundelse for at være fyldestgørende normalt må indeholde en stillingtagen til partens indsigelser, hvis de er relevante for afgørelsen (herunder for en strafudmåling). Herudover er der en generel pligt til at notere andre faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse, jf. offentlighedslovens § 13. Formålet med disse regler er, at det altid skal være muligt efterfølgende dels at vurdere afgørelsens indholdsmæssige holdbarhed, dels at se om de formelle regler er blevet overholdt. Det er derfor vigtigt, at notatet indeholder oplysninger om følgende:

– De faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer. Der skal i notatet foretages en selvstændig gengivelse af de oplysninger, der findes i sagen. Det vil således ikke være korrekt at gengive oplysningerne om de faktiske omstændigheder i sagen alene ved en henvisning til en underliggende rapport.

– Hvad der er anset for bevist og ikke bevist. Bevisbedømmelsen bør angives i forbindelse med angivelsen af de bestemmelser, som den indsatte anses for at have overtrådt, jf. pind 4.

– Hvad der i forbindelse med denne bevisbedømmelse er lagt vægt på.

– Hvilke bestemmelser der anses for overtrådt med angivelse af loven, bekendtgørelsen og/eller den interne regel samt ved præcis angivelse af paragraf, stykke, nummer eller litra, jf. opregningen i straffuldbyrdelseslovens § 67, stk. 1, af de forhold, der resulterer i, at der kan ikendes en disciplinærstraf. Det er således ikke et krav, at man skal angive en eksakt paragraf mv. i anden lovgivning end straffuldbyrdelsesloven. I sager om indtagelse af euforiserende stoffer vil en henvisning til lov om euforiserende stoffer uden henvisning til bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer være tilstrækkeligt, idet det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

– Præcis angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, intern regel, paragraf, stykke, nummer eller litra).

– Baggrunden for en eventuel fravigelse af sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling.

– Hvad der er vejledt om i forbindelse med forhørets begyndelse, jf. pkt. 4.

– Eventuelle yderligere oplysninger af væsentlig betydning for sagens behandling og afgørelse. Det kan f.eks. være oplysning om, at forhøret er afholdt på et andet sprog end dansk, og om hvem der i givet fald har fungeret som tolk, om varigheden af en eventuelt forudgående forhørscelleanbringelse m.v.

Notat om disciplinærsagens behandling foretages i Klientsystemets forhørsmodul.

10. Det bør overvejes, om den indsattes forhold skal give anledning til andre reaktioner end disciplinærstraf, f.eks. udelukkelse fra fællesskab, udgangskarantæne (for strafafsonere), overførsel til anden institution m.v. Hvis overtrædelsen har givet anledning til sådanne andre foranstaltninger, kan der ved valget af disciplinærstraf efter omstændighederne tages hensyn hertil, jf. bekendtgørelsens § 4. Det skal fremgå af notatet om sagen i Klientsystemets forhørsmodul, hvis der er truffet bestemmelse om andre reaktioner end disciplinærstraf.

Kriminalforsorgsområderne skal i sager, som anmeldes til politiet, sikre, at politiet er orienteret, om at den indsatte er ikendt en disciplinærstraf for det anmeldte forhold, således at dette kan tages i betragtning under en eventuel strafudmåling.

Hvis der er sket politianmeldelse, skal den indsatte orienteres om det. Der skal gøres notat herom i den indsattes personjournal eller i Klientsystemets forhørsmodul, jf. pkt. 9.

11. Afgørelse om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb kan træffes samtidig med, at den indsatte ikendes disciplinærstraf.

Sager om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb behandles i forhold til de indsatte efter reglerne om behandlingen af disciplinærsager. Det indebærer, at de krav til sagsbehandlingen, som følger af disciplinærstrafbekendtgørelsens §§ 5-9 og denne vejledning, også gælder ved behandlingen af sager om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb. Sager om konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, skal altid behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, medmindre den indsatte ikke ønsker at udtale sig eller være til stede, når afgørelsen træffes. Det samme gælder sager om modregning af erstatningsbeløb, der overstiger det nævnte ugentlige vederlag. Andre sager om konfiskation og modregning af erstatningsbeløb kan, medmindre den indsatte ønsker at udtale sig i sagen, normalt behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 om advarsel og bøde.

Hvis der kan blive tale om eventuelt at konfiskere genstande eller penge hos andre end indsatte, er den pågældende tredjemand part i sagen. Det indebærer bl.a., at den pågældende skal partshøres, inden der træffes afgørelse, samt at den pågældende skal have direkte meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for den, hvis der sker konfiskation.

12. De betingelser mv., som skal være opfyldt, for at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om konfiskation i forhold til indsatte, fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 73 og bekendtgørelse om behandlingen af sager om konfiskation i kriminalforsorgens institutioner (konfiskationsbekendtgørelsen). Straffuldbyrdelseslovens § 73 og konfiskationsbekendtgørelsen gælder for både afsonere og varetægtsarrestanter.

Det forudsættes, at afgørelse af spørgsmål om konfiskation navnlig sker under iagttagelse af proportionalitetsgrundsætningen, så konfiskation undlades, hvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.

Konfiskationsreglerne gælder (principielt) også for indsatte i kriminalforsorgens udslusningsfængsler, men det skal understreges, at betingelserne for konfiskation hos indsatte, der opholder sig i et udslusningsfængsel, eller besøgende til disse indsatte må antages kun at kunne være opfyldt helt undtagelsesvist. Måtte en sådan konfiskation forekomme, skal sagen selvsagt behandles efter reglerne om behandlingen af disciplinærsager og om den løbende fortegnelse m.v.

Medmindre afgørende ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn i institutionen kræver det, kan genstande og penge eventuelt i stedet tilbageleveres til ejeren (tredjemand) eller opbevares af kriminalforsorgsområdet i overensstemmelse med reglerne i genstandsbekendtgørelsen. Indgives der anmeldelse om strafbart forhold til politiet i anledning af fundet af genstandene eller pengene, skal de afleveres til politiet.

Inddragelse af genstande med samtykke

13. Opmærksomheden henledes på, at reglerne om konfiskation ikke er til hinder for at inddrage de pågældende genstande med den indsattes samtykke. Drejer det sig om mindre genstande, kan de som anført opbevares af kriminalforsorgsområdet, medmindre de – efter samtykke fra den indsatte – bør destrueres. Der skal gøres notat om den indsattes samtykke og om, hvilke genstande samtykket omfatter.

Modregning af erstatningsbeløb

14. De betingelser, som skal være opfyldt, for at kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at et erstatningskrav skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, er fastsat i straffuldbyrdelseslovens § 74 samt modregningsbekendtgørelsen.

Såfremt en indsat under fuldbyrdelsen ved ansvarspådragende adfærd har forvoldt skade på ting, der tilhører en af kriminalforsorgens institutioner, kan kriminalforsorgsområdet i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 74 bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 1. Adgangen til at modregne erstatningsbeløb omfatter kun erstatningskrav i anledning af, at den indsatte har forvoldt skade ved en ansvarspådragende adfærd. Modregning af erstatningsbeløb kan herefter kun ske, hvis der er et ansvarsgrundlag efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-reglen). Den indsatte skal således have forvoldt tingsskaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Endvidere er det en betingelse, at erstatningskravet er utvivlsomt.

Vurderingen af, om den indsatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det samme gælder vurderingen af, om erstatningskravet er utvivlsomt. Heri ligger hverken et krav om, at den indsatte skal have anerkendt erstatningsansvaret, eller en forudsætning om, at det i sig selv er tilstrækkeligt, at den indsatte anerkender erstatningsansvaret.

Det er kriminalforsorgsområdet, der har bevisbyrden for, at betingelserne for modregning er opfyldt. Men kriminalforsorgsområdet kan efter omstændighederne kræve af den indsatte, at denne sandsynliggør ikke at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Kriminalforsorgsområdet kan foretage modregning i den indsattes beskæftigelsesvederlag for et erstatningsbeløb, der vedrører skade på ting, der tilhører enhver af kriminalforsorgens institutioner. Som det fremgår ovenfor, er det dog en betingelse, at den ansvarspådragende handling er foretaget under den aktuelle straffuldbyrdelse.

Opmærksomheden henledes på, at reglerne om modregning af erstatningsbeløb ikke afskærer modregning i videre omfang, hvis den indsatte er indforstået hermed og har erkendt både erstatningsansvar og omfanget af en eventuel erstatning.

Særligt om modregning af erstatningsbeløb over for varetægtsarrestanter

15. Er der tale om modregning over for varetægtsarrestanter, gælder der den yderligere betingelse, at varetægtsarrestanten skal give samtykke til, at modregningen kan foretages. Varetægtsarrestanten skal forinden være vejledt om, at denne kan forlange, at erstatningsspørgsmålet behandles af domstolene.

Forlanger varetægtsarrestanten erstatningsspørgsmålet behandlet af domstolene, er det nødvendigt at anlægge erstatningssag mod den pågældende, hvis kriminalforsorgsområdet ønsker at gå videre med erstatningsspørgsmålet.

En afgørelse om modregning over for en varetægtsarrestant, hvilket som nævnt kræver samtykke fra den pågældende, kan ikke påklages til direktoratet.

16. Den indsatte skal vejledes om adgangen til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af bekendtgørelsens § 10, konfiskationsbekendtgørelsens § 6 og modregningsbekendtgørelsens § 4, samt om adgangen til domstolsprøvelse af den endelige administrative afgørelse, hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 112. Det bemærkes i denne forbindelse, at varetægtsarrestanter, der er indsat i varetægtsfængsel, ikke er omfattet af adgangen til domstolsprøvelse.

En eventuel klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Direktoratet kan dog i sjældne tilfælde se bort fra denne frist.

17. Vejledning nr. 9750 af 28. juni 2022 om behandlingen af sager om disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb (disciplinærstrafvejledningen) bortfalder.