Vejledning om fradrag i efterløn

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9495 af 21/6 2023.

I kapitel 1 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn er der fastsat regler om a-kassens opgørelse af et medlems pensioner m.v.

Alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier enten er fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten, vil som udgangspunkt nedsætte efterlønnen.

Medlemmet skal oplyse, om der er sket indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8, efter efterlønsalderen. Medlemmet skal også oplyse til a-kassen, hvis medlemmet har fået udbetalt pension efter det 60. år og inden efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen er sket i henhold til ordningens aldersvilkår. Altså en pension, der efter lovens § 74 k medfører fradrag i efterlønnen.

Skatteministeriet, Skatteforvaltningen og Beskæftigelsesministeriet fastsætter regler for, hvilke pensionsinstitutter m.v., der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner m.v., det drejer sig om. Der er også fastsat regler for, hvordan pensioner m.v. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives. Indberetningen af oplysninger om pension sker til Skatteforvaltningens system, PERE. Skatteforvaltningen stiller oplysningerne fra PERE til rådighed for a-kasserne i Skatteforvaltningens Dataudvekslingsplatform (DUPLA). A-kasserne kan herefter tilgå oplysninger om pensioner vedrørende egne medlemmer via DUPLA.

Der henvises derfor til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:

1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse. Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage indberetning af pensioner, hvilke pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen skal indberettes.

2) Skatteforvaltningens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Den seneste version af Skatteforvaltningens vejledning kan ses på Skatteforvaltningens hjemmeside. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og retter sig til de oplysningspligtige og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder for at opgøre pensioner.

Hvilke pensionsinstitutter m.v. skal afgive oplysninger

Alle danske pensionsinstitutter m.v. skal efter lovens § 74 j, give oplysninger om pensioner m.v. for medlemmer, der når efterlønsalderen.

Eksempler på pensionsinstitutter m.v., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for a-kasserne:

1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.

2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.

3) Statstjenestemænd (Moderniseringsstyrelsen).

4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.

5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark.

7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.

Eksempler på ordninger, hvor medlemmet selv skal oplyse om pensioner m.v.:

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.

2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.

4) Uafdækkede pensioner til direktører.

5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser.

6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af medlemmets egne oplysninger på tro og love om ordninger, f.eks. i udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det indberettede. Det gælder også, selv om et medlem først kan få efterlønsbevis eller gå på efterløn på et senere tidspunkt.

Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten

Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige, at man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier enten er fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten. Efter lovens § 74 j, stk. 2, er visse pensioner undtaget. Det drejer sig f.eks. om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), invalidepension og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til udbetaling i perioden med efterløn eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med efterløn. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv om disse ikke kommer til udbetaling i perioden med efterløn.

Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle indgå i opgørelsen:

1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.

2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.

3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

4) Rateopsparing i pensionsøjemed.

5) Opsparing i pensionsøjemed.

6) Indeksordninger og indekskontrakter.

7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing.

8) Aldersforsikring.

9) Aldersopsparing.

10) Supplerende engangssum.

11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Hvis medlemmet ikke har afgivet oplysninger om pensioner i forbindelse med udstedelsen af efterlønsbeviset, skal medlemmet ved overgang til efterløn skriftligt erklære, at pensionsopgørelsen er korrekt. A-kassen skal ikke selv vurdere, om pensionen er livsvarig eller ej, men skal lægge oplysninger fra pengeinstitutter m.fl., jf. § 3, samt oplysninger fra medlemmet selv, jf. § 4, til grund.

A-kassen skal heller ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v. Oplysningerne vil være af en sådan karakter, at a-kassen umiddelbart kan lægge dem til grund.

Efter § 15 A i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (§ 15 A-pension) kan en tidligere selvstændig erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, indbetale til en pensionsordning efter særlige, fordelagtige skatteregler.

Indbetalinger, som er sket inden efterlønsalderen, indgår i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1. Enhver indbetaling til en pensionsordning inden efterlønsalderen skal således behandles efter de almindelige regler, som gælder for indberetning og ekstraordinære indbetalinger indtil efterlønsalderen, jf. § 1 og § 3, stk. 2-6.

§ 2 sikrer, at indbetalinger til en § 15 A-pension, senere end efterlønsalderen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 j, stk. 8, kommer til at indgå i den pensionsformue, som ligger til grund for beregning af fradrag i medlemmets efterløn. På denne måde er medlemmer i relation til beregning af fradrag for indbetaling til en § 15 A-pension stillet ens, uanset om indbetalingen sker før eller efter efterlønsalderen.

A-kassen skal foretage en ny pensionsopgørelse, hver gang et medlem indbetaler til en § 15 A-pension efter efterlønsalderen. Den nye opgørelse foretages på baggrund af pensionsformuen ved efterlønsalderen samt eventuelle senere indbetalinger. A-kassen skal dog kun foretage en ny opgørelse, hvis indbetaling til pensionen kan have betydning for medlemmets efterløn.

At den nye opgørelse tager udgangspunkt i den pensionsopgørelse, som a-kassen har foretaget ved efterlønsalderen, betyder, at et medlems ekstraordinære indbetalinger (før personen når efterlønsalderen) under mindstegrænsen i § 3, stk. 4, ikke skal medregnes i den nye opgørelse. Mindstegrænsen er 56.100 kr. (2023-niveau).

Et medlem har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetaling til en § 15 A-pension efter efterlønsalderen. Hvis et medlem ikke har modtaget en ny pensionsopgørelse inden rimelig tid efter indbetaling til en pension, har medlemmet pligt til at rette henvendelse til a-kassen for at få afklaret, om pensionen er korrekt indberettet.

Ved enhver indbetaling på en § 15 A-pension efter medlemmet har nået efterlønsalderen, som kan have betydning for medlemmets efterløn, kan a-kassen udfærdige en revideret pensionsopgørelse. A-kassen kan i den forbindelse oplyse medlemmet om, hvilken betydning pensionsindbetalingen har eller får for størrelsen af den udbetalte efterløn.

Mange pensioner kan udbetales efter 60-års-dagen og inden efterlønsalderen i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen. En sådan udbetaling inden efterlønsalderen skal medføre fradrag i efterlønnen og skal derfor indgå i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1. Hvorledes pensionerne påvirker efterlønnens størrelse er eksemplificeret nedenfor i afsnittet til § 7, stk. 2.

Pensionsinstitutter m.v. indberetter et halvt år før efterlønsalderen oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen, jf. § 3, stk. 1.

Et medlem har pligt til at orientere a-kassen om udbetalinger i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår, der sker i perioden mellem medlemmets fyldte 60. år og efterlønsalder, som skal indgå i beregningsgrundlaget, jf. lovens § 74 k.

Skatteforvaltningen stiller de indberettede pensionsoplysninger til rådighed for a-kasserne i DUPLA. A-kasserne har via DUPLA adgang til pensionsoplysningerne om egne medlemmer, der er tæt på efterlønsalderen.

Pensionsinstitutter m.v. skal indberette værdien af pensioner til Skatteforvaltningens register ”Pensionsrettigheder” (PERE). Indberetningen skal ske månedligt ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen har ½ år til efterlønsalderen. Se nærmere herom i Skatteforvaltningens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). De nævnte pensionsinstitutter m.v. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer sig om følgende metoder:

Metode 1:

Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen. Det vil sige, at der et halvt år før efterlønsalderen sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 2:

Depotet et halvt år før efterlønsalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen. Det vil sige, at der sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen m.v.

Metode 3:

Depotet et halvt år før efterlønsalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse ud fra aktuel værdi ved et halvt år før efterlønsalderen.

Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber m.v. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.

Pensionsinstitutter m.v. skal kun foretage én indberetning om pension, med mindre der er tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. Hvis a-kassen bliver bekendt med en rettelse på grund af fejl eller mangler, skal a-kassen sikre sig, at rettelsen ikke medfører fejludbetaling af efterløn. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal a-kassen træffe afgørelse over for medlemmet efter de gældende regler.

Er der i øvrigt brug for, at a-kassen skal foretage ændring i forhold til oplysningerne om pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra medlemmet, der - eventuelt i samarbejde med a-kassen - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut.

Opgørelsen af værdien af pensioner et halvt år før efterlønsalderen bygger på, at et medlem i perioden op til efterlønsalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor medlemmet har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser, hvor der f.eks. er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.

Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling er begyndt

Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før efterlønsalderen, jf. ovenfor, indberetter pensionsinstitutter m.v. oplysninger om udbetalinger til PERE, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Disse skal medregnes ved opgørelsen af nedsættelse af efterlønnen efter lovens § 74 k.

Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før efterlønsalderen. Hvis udbetaling fra en pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før efterlønsalderen, men inden efterlønsalderen, skal medlemmet oplyse a-kassen om dette.

Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.

Metode 6

Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før personen har nået efterlønsalderen.

Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.

Selv om udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved efterlønsalderen indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden fra begyndelsen af udbetalingen indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører perioden fra efterlønsalderen og frem.

Metode 7

Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før personen har nået efterlønsalderen.

Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.

Selv om udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved efterlønsalderen indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 7 kommer til at vedrøre perioden fra begyndelsen af udbetalingen, indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 2 vedrører perioden fra efterlønsalderen og frem.

Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.

Metode 8

Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år, før personen har nået efterlønsalderen.

Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt inden et halvt år før, personen har nået efterlønsalderen.

Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år før efterlønsalderen.

Den resterende depotværdi et halvt år før efterlønsalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort ud fra den aktuelle værdi).

Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før efterlønsalderen.

Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for udbetalingen.

Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før efterlønsalderen.

Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et halvt år før efterlønsalderen med opgørelsesmetode 3.

Opgørelsesmetoden benyttes også, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt som et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og et halvt år før efterlønsalderen.

Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted og senest et halvt år før efterlønsalderen.

Ekstraordinære indbetalinger

Hvis et medlem efter indberetningen til PERE og indtil datoen, hvor medlemmet når efterlønsalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye pensionsordninger, som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven (56.100 kr. i 2023-niveau), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring), § 12 A (aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne indbetalinger skal omregnes til bruttobeløb inden indbetalingen oplyses for at opgøre størrelsen af indbetalingen til ordningen. Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627 og svarer til en beskatning på 37,3 pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet ved efterlønsalderen.

Grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Grundbeløbet er det beløb, der gælder den dag, medlemmet når efterlønsalderen.

Hvis et medlem ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal medlemmet skriftligt på tro og love erklære dette over for a-kassen.

Hvis et medlem erklærer at have foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal a-kassen have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grundbeløbet, skal der ikke ske en regulering af oplysningerne, der er indberettet til PERE.

Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan et medlem skal give oplysning til a-kassen om en ekstraordinær indbetaling. Det kan f.eks. være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved efterlønsalderen.

Hvis et medlem er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller om størrelsen af indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor medlemmet når efterlønsalderen, må medlemmet indhente de nødvendige oplysninger fra det eller de pågældende pensionsinstitutter.

A-kassen skal herefter ud fra medlemmets oplysninger ændre opgørelsen af den eller de pensioner m.v., der er indberettet til PERE, og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af fradrag for pension i efterløn.

Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger

1) Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig ydelse ved efterlønsalderen (Metode 1). Der sker ved indberetningen fremskrivning til efterlønsalderen i henhold til kendte forhold, f.eks. aftalte bidrag m.v. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som f.eks. ikke følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af f.eks. skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.

2) Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved ½ år før efterlønsalderen inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen (Metode 2). Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1.

3) Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ½ år før efterlønsalderen, men uden fremskrivning (Metode 3). Der sker ikke fremskrivning til efterlønsalderen som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved efterlønsalderen. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger senere end ½ år før efterlønsalderen, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder også, uanset medlemmet eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.

4) Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede senere end ½ år før efterlønsalderen. Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede mindre end ½ år før efterlønsalderen, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk. Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis et medlem ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle det sidste halve år før efterlønsalderen. Pensionen skal dog oplyses til a-kassen i henhold til reglerne i § 4.

En pensionsordning, der er udbetalt, men ikke i overensstemmelse med aldersvilkårene, udgår af opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen, hvis den ophæves eller helt eller delvist ophører i forhold til medlemmet forud for efterlønsalderen.

Fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling til kapitalpensioner er blevet afskaffet. Samtidig blev det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A).

Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 5, og overføres til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det står i § 3, stk. 7, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af pensionsordningen.

Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A eller § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.

Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en bruttoficering af depotet, jf. lovens § 74 j, stk. 5. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen.

Et medlem, som har fået sine pensioner indberettet til PERE efter § 3, skal altid til a-kassen på tro og love afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet. Pensionen skal oplyses med værdien ved efterlønsalderen.

Et medlems oplysninger om pensioner, der ikke indberettes til PERE, skal suppleres med alle nødvendige oplysninger. Om fornødent skal medlemmet selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen, jf. principperne om at afgive dokumentation fra andre EØS-lande.

Pensionsordninger m.v., som et medlem typisk selv skal oplyse om:

1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber,

2) pension fra udenlandske arbejdsgivere,

3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.,

4) uafdækkede pensioner til direktører,

5) særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser, og

6) folketings-, minister- og borgmesterpensioner.

Et medlem kan i det sidste ½ år før efterlønsalderen få overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet til PERE, skal pensionen altid oplyses af medlemmet selv efter reglen i § 4.

Medlemmet skal oplyse om pensioner, der ikke er indberettet til PERE, herunder nyoprettede pensioner mellem indberetningstidspunktet og efterlønsalderen. I bestemmelsen præciseres, at medlemmet skal oplyse den bruttoficerede værdi til a-kassen, hvis medlemmet har oprettet en ordning omfattet af § 10 A, § 12 A eller § 29 A i pensionsbeskatningsloven. Det sker ved, at medlemmet indhenter oplysning om pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den bruttoficerede værdi til medlemmet.

Pensionsinstitutter m.v. skal for alle medlemmer indberette oplysninger til Skatteforvaltningens system (PERE) om indbetaling på en pensionsordning som nævnt i lovens § 74 j, stk. 8, jf. lovens § 74 j, stk. 9.

Pensionsinstitutter m.v. skal indberette indbetalinger til de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder for opgørelser:

Metode 4:

Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter m.v. indberetter den beregnede livsvarige årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har medlemmet indbetalt til en eksisterende pensionsordning med løbende livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter m.v. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.

Metode 5:

Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter m.v. indberetter alene værdien af den pågældende indbetaling.

Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i Skatteforvaltningens vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).

Eksempel 1

En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til efterløn ved efterlønsalderen uden fradrag for pension. Et år efter opretter og indbetaler medlemmet 1.000.000 kr. på en pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på 50.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 1.000.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.

Eksempel 2

En selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Medlemmet har i perioden fra pensionsindberetningen til efterlønsalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til pensionsordningen, svarende til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 500.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 25.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsopgørelse vil udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. plus 25.000 kr.).

Eksempel 3

En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning til en depotværdi på 500.000 kr. Medlemmet har i perioden fra pensionsindberetningen til efterlønsalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen – et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen og indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen. A-kassen vil efter indbetalingen af de 50.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 550.000 kr. (500.000 kr. plus 50.000 kr.).

Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.

Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, skal bruttoficeres inden indberetning af depotet efter § 74 j, stk. 5, i loven.

Når en pension er oplyst til a-kassen, enten ved indberetning til PERE (hvor a-kassen kan tilgå oplysningerne via DUPLA), jf. § 3, eller manuelt via medlemmet, jf. § 4, skal a-kassen ikke selv gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v.

Selv om a-kassen ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være forhold, som a-kassen bør være behjælpelig med at undersøge, inden medlemmet indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.

Hvis et medlem fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som a-kassen ikke kan tage stilling til, skal medlemmet rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.

Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem medlemmet og a-kassen, om en pension skal anses for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i efterlønnen efter § 7, stk. 3-5. I den anledning kan der være grund til, at medlemmet kontakter sit pensionsinstitut eller sin tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være forsikringspolicen, medlemmets ansættelsesaftale eller overenskomsten. A-kassen skal på det grundlag træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Princippet i lovens § 74 j er, at når et medlem overgår til efterløn, skal medlemmets samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 7, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn.

Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Disse er beskrevet i § 7, stk. 3-5.

Samspillet mellem stk. 1 og stk. 2-5 i § 7

Hovedreglen er, at der skal ske fradrag for pension efter stk. 1, dvs., for alle pensioner opgjort ved efterlønsalderen. Som en undtagelse til stk. 1, gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal der i stedet fradrages efter reglen i stk. 3-5, dvs. for den faktisk, løbende ydelse. Pensionen tages derfor ud af pensionsopgørelsen til fradrag efter stk. 1.

Hvis medlemmet derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der ikke mere fradrages efter stk. 3-5. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen til, at der ikke længere kommer beløb til løbende udbetaling kan f.eks. være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb.

I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen i stk. 1 og foretager fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved efterlønsalderen.

Til § 7, stk. 1

Lovens § 74 j, stk. 6, bygger på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.

Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.

Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.

De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling i en begrænset periode. Det er f.eks. en ratepension over 10 år.

Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af § 7, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 7, stk. 1, hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af § 7, stk. 1, hvis den er et led i et ansættelsesforhold, men slet ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en opsat pension.

Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne en beregnet årlig ydelse ved udbetaling. Vurderingen af, om der er tale om en aftale med livsvarig udbetaling, skal afgøres af det pensionsinstitut, der indberetter pensionen.

A-kassen skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår det enkelte medlems egne oplysninger på tro og love om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere herom i vejledningen til kapitel 1.

Som grundlag for fradrag i efterløn for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved efterlønsalderen.

Kapitalpensioner og ratepensioner m.v.

For kapitalpensioner og ratepensioner m.v. skal oplyses depotet. Som et depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.

For alle disse ordninger beregner a-kassen den årlige ydelse ud fra depotet ved det efterlønsalderen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.

Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension:

Et medlem født den 1. september 1956 har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 63. år (efterlønsalderen). Medlemmet ønsker at overgå til efterløn ved sit fyldte 63. år den 1. september 2019. Kapitalpensionen skal medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde:

Beregningsgrundlaget er 5 pct. af 800.000 kr. = 40.000 kr. Fradrag i efterløn på årsbasis udgør herefter 80 pct. af 40.000 kr. = 32.000 kr. Fradragsbeløbet udgør 32.000 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden.

Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. måned, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. måned. Om den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til §§ 8 og 9.

Til § 7, stk. 2

Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og efterlønsalderen

Beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår i perioden mellem medlemmets 60. år og efterlønsalder. Reglen skal ses i sammenhæng med, at pensionsordninger, der blev indgået aftale om før 2007, som udgangspunkt kunne udbetales fra det 60. år, dvs. fra den daværende efterlønsalder. Reglen blev indført som led i Velfærdsaftalen fra 2006 med den begrundelse, at udbetaling fra allerede oprettede pensionsordninger, som foretages efter medlemmet er fyldt 60 år, men før efterlønsalderen, skal medføre fradrag i efterlønnen for at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn.

Pensionsinstitutter mv. skal indberette om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetning af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen, indberetning, fradragsberegning mv. finder fortsat anvendelse.

Opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen rent faktisk har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Med anden offentlig forsørgelsesydelse menes: arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, kontanthjælp, kompensation efter lov om seniorjob, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Opremsningen er ikke udtømmende.

Hvis pensionen ikke har medført fradrag i en anden offentlig ydelse på grund af f.eks. manglende udbetalt kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt, afholdt ferie, manglende rådighed eller lignende i en dagpengeperiode, anses den ikke for at have medført fradrag i en anden offentlig ydelse.

Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i efterlønnen.

Eksempel 1:

Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har mulighed for efterløn i 4 år. M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en privat livsvarig, løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. M får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:

Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme, og fradragsprocenten vil være 64 pct. Tilsvarende gælder for ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som er kommet løbende til udbetaling i perioden fra 60-års dagen og efterlønsalderen.

Tjenestemandspension, som udbetales efter §§ 2, 7 og 8 i tjenestemandspensionsloven på baggrund af helbredsmæssige forhold, skal ikke medregnes i opgørelsen. Der henvises til § 26, nr. 14.

For kapitalpensioner og private ratepensioner er der ikke behov for at fordele den supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). Tilsvarende fordeles udbetalte kapitalpensioner med 5 pct. af det udbetalte beløb.

For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før efterlønsalderen, opgøres depotværdien som depotet ved efterlønsalder tillagt udbetalinger mellem 60-års dagen og efterlønsalderen. Oplysninger om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i efterlønnen.

Eksempel 2:

Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 600.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra en privat kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen:

Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen.

Eksempel:

Et medlem M er født den 1. august 1957. M har modtaget dagpenge uafbrudt fra 1. august 2017 til 31. juli 2019. M har fra 1. august 2019 til 31. juli 2020 været ansat i seniorjob, hvorefter M overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har mulighed for efterløn i 4 år.

M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en løbende pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. I alt 300.000 kr. M har fået fradraget pensionsudbetalingen i dagpengene, og for den periode skal pensionsudbetalingen derfor ikke medregnes i beregningen af fradrag i efterlønnen. M får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:

Opgørelse af den del af pensionsudbetalingen, der ikke skal medregnes i opgørelsen af fradraget som følge af fradraget i dagpenge, foretages på baggrund udbetalingen af pensionen i dagpengeperioden (måneder). Ophører retten til dagpenge i løbet af en udbetalingsperiode for pensionsordningen, opgøres den del af pensionsudbetalingen, som ikke skal medregnes i fradraget i efterlønnen, forholdsmæssigt på baggrund af antallet af kalenderdage i måneden.

Et medlem skal ikke have fradrag to gange for samme pensionsformue, heller ikke selv om udbetalingen ikke var kendt på tidspunktet for pensionsindberetningen ½ år før efterlønsalderen.

Til § 7, stk. 3-5

Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold

Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der kan være tvivl eller uenighed mellem et medlem og a-kassen, om en pensionsordning skal anses for at være oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal et medlem medvirke til at give a-kassen en nærmere dokumentation.

A-kassen skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om ordningen fra medlemmet og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af, om en pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for dagpengeområdet. Se derfor i øvrigt reglerne om fradrag for indtægter i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

For pensioner omfattet af § 7, stk. 3-5, gælder, at reglen anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet har været selvstændigt erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag. Det udbetalte pensionsbeløb uden tillæg kan kontrolleres via Skattestyrelsens Indkomstregister.

Hvis et medlem vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis arbejdsgiverfinansieret pension, vil medlemmets indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær indbetaling til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en pensionsordning oprettet i et ansættelsesforhold.

§ 7, stk. 3-5, omfatter kun de tilfælde, hvor der i efterlønsperioden sker en faktisk løbende udbetaling fra en pension, der er led i et ansættelsesforhold. I så fald skal et medlem altid have fradrag på baggrund af det faktisk udbetalte beløb.

En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, kan være i henhold til såvel en livsvarig som en tidsbegrænset aftale, f.eks. en ratepension på 10 år.

Hvis en pension ikke kommer til løbende udbetaling i perioden med efterløn, er pensionen ikke omfattet af § 7, stk. 3-5, men kun af stk. 1 i § 7. Det gælder uanset grunden, f.eks. kan et medlem vælge at opsætte pensionen til senere udbetaling eller at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb.

Pensioner til tidligere borgmestre m.fl.

§ 7, stk. 4, omfatter løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer.

Reglen dækker desuden løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension.

Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Regulering af beregnede fradrag for pension

Hvis et medlem ved overgang til efterløn eller senere i perioden med efterløn får løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag efter § 7, stk. 3-5.

En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som a-kassen har lavet ved medlemmets efterlønsalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle medlemmets pensioner ved efterlønsalderen, og der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag efter § 7, stk. 1.

Eksempel:

Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn den 1. august 2020 (ved efterlønsalderen). M har fået indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold, med en depotværdi på 240.000 kr.

M får nedsat sin efterløn med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).

M begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Der sker fra 1. august 2021 ikke længere fradrag med de 9.600 kr. om året, da pensionen nu fradrager som løbende pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. gange 64 pct.).

M vælger med virkning fra 1. august 2022 at opsætte pensionsudbetalingen. Fra 1. august 2022 skal pensionen derfor igen medføre fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).

Øvrige pensioner

Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i efterlønnen efter § 7, stk. 4. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også omfattet, jf. § 7, stk. 5.

Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Pensionsordninger, som medlemmet har på dagen for sin efterlønsalder, skal gøres op og medføre fradrag i efterlønnen. Nedenfor er en oversigt over, hvordan pensionerne påvirker efterlønnen.

Beregning af fradrag for pensioner m.v. sker som et fradrag i medlemmets individuelle efterlønssats om måneden.

Fradraget beregnes ud fra summen af samtlige fradragsbeløb efter § 7, opgjort på årsbasis i hele kroner. Derefter beregnes fradraget som et beløb pr. måned ved at dividere med 12. Det gælder for såvel deltids- som fuldtidsforsikrede medlemmer. Dette månedsbeløb skal fratrækkes medlemmets individuelle efterlønssats pr. måned, og den ny - regulerede - efterlønssats afrundes til nærmeste hele kroner.

For deltidsforsikrede udbetales efterløn for 130 timer om måneden, og der beregnes fradrag i efterlønnen i forhold hertil.

A-kassen skal skriftligt oplyse det enkelte medlem om den regulerede efterlønssats pr. efterlønstime.

Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der ske en ny beregning af medlemmets regulerede efterløn pr. måned, og a-kassen skal orientere medlemmet om den nye "timeløn". Det kan f.eks. ske på udbetalingsspecifikationen.

Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 74 c, stk. 5. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at undgå dobbeltforsørgelse.

Et medlem kan ikke overgå til efterløn, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk social pension. Hvis et medlem på efterløn begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, skal medlemmet udtræde af efterlønsordningen, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn.

Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Et medlem kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere end grænsen. I så fald må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen. Skyldes en forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan et medlem dog forblive i efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

Retten til at have lønarbejde i perioden med efterløn er fastsat i lovens § 74 e.

Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får udbetalt efterløn under ophold i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien.

Den nærmere afgrænsning af reglerne følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af fradrag i arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende rådighed. Den form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager efterløn.

Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension.

Principperne fra reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, herunder § 4 om mindsteudbetaling gælder tilsvarende ved arbejde i efterlønsperioden. Et medlem på efterløn skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og der skal ikke belægges for timer på grund af manglende rådighed.

Den manglende rådighedsforpligtelse betyder, at et medlem, der er selvbygger eller medbygger i efterlønsperioden, ved såvel mindre som større byggearbejder skal belægges for antallet af arbejdstimer, som medlemmet har anvendt på byggearbejdet.

Tilsvarende medfører arbejde i en fritidsbeskæftigelse og afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love, fradrag i efterlønnen. Fradraget sker efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og bekendtgørelser om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, jf. dog bekendtgørelsens § 19 om reglerne om lempet fradrag.

Til stk. 2

Skifter en aktivitet karakter i efterlønsperioden, således at den skifter definition, finder § 7 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet tilsvarende anvendelse. I bestemmelsen er der fastsat regler om, hvordan en aktivitet kan skifte definition, fordi aktiviteten skifter karakter.

Det kan f.eks. være en fritidsbeskæftigelse, der får et CVR-nummer og dermed opfylder betingelserne for selvstændig virksomhed.

Det kan også være tilfældet, hvis et medlem har en udlejningsvirksomhed, der opfylder betingelserne for formueforvaltning, men hvor medlemmet begynder at udføre arbejde med udlejningen, hvorfor der i stedet er tale om selvstændig virksomhed.

Hvis aktiviteten skifter definition til selvstændig virksomhed, kan medlemmet ikke modtage efterløn, indtil medlemmet har fået tilladelse hertil af a-kassen efter reglerne i kapitel 4 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 7 i vejledning om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Til stk. 3

Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.

Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse som f.eks. efterløn. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke medlemmet fra at overgå til efterløn.

Et medlem har ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget. Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager efterløn, men dog således, at personer, der modtager efterløn i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien, også kan udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.

Derudover kan modtagere af efterløn udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag.

Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse. Det er i fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der, ud over timebegrænsningen, gælder for frivilligt, ulønnet arbejde.

Det er ikke muligt at udtræde af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet ved f.eks. drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og derefter igen at indtræde i efterlønsordningen.

Hvis et medlem efter overgangen til efterløn påbegynder drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan a-kassen suspendere udbetalingen af efterløn, uden at medlemmet udtræder af ordningen. Det kræver, at medlemmet på forhånd giver a-kassen besked herom, så a-kassen kan indstille udbetalingen af efterløn fra det givne tidspunkt.

Suspensionsordningen kan anvendes såvel af efterlønsmodtagere med drift af godkendt selvstændig virksomhed som uden drift af selvstændig virksomhed.

Udbetalingen af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten:

– er ophørt mere en midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed efter de almindelige regler om ophør eller

– søger om og får godkendt fortsat drift af virksomheden efter den relevante ordning om drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, typisk 400-timers-ordningen.

Hvis man påbegynder drift af selvstændig virksomhed i et omfang, der ikke på forhånd er givet tilladelse til, eller hvis man overskrider de tilladte grænser i forhold til 962-, 80,17- og 400-timers-ordningerne, finder de almindelige regler om fejludbetaling, tilbagebetaling, sanktion m.v. anvendelse.

Reglen om lempet fradrag for arbejde gælder for arbejde med kontrollabel arbejdstid.

De indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, er omfattet af det lempede fradrag, herunder løn under ferie og sygdom.

Hvis medlemmet har en timeløn, der svarer til eller er højere end omregningssatsen pr. time, jf. lovens § 52, skal fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time.

For 2023 er omregningssatsen 268,63 kr. pr. time, jf. vejledning nr. 9076 af 3. februar 2023 om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2023.

Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end den højeste dagpengesats pr. time, skal fradraget ske ved at dividere indtægten pr. måned med omregningssatsen pr. time. Det timeantal, der fremkommer, fradrages i efterlønnen.

Den højeste dagpengesats pr. time er 123,05 kr. i 2023-niveau. En beregnet timesats udregnes på grundlag af den afrundede månedssats ved at dividere med 160,33 timer og angives altid med 2 decimaler, jf. § 9, stk. 4, i vejledning om beregning af dagpengesatsen. Det betyder, at den højeste dagpengesats pr. time beregnes ved, at dagpengesatssen pr. måned (19.728 kr. i 2023-niveau) divideres med 160,33 timer. 19.728/ 160,33 = 123,046 kr. pr. time, der afrundes med to decimaler = 123,05 kr. pr. time.

Eksempel:

Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 150 kr., det vil sige timelønnen er mindre end omregningssatsen (268,63 kr. pr. time i 2023-niveau), men større end den højeste dagpengesats pr. time (123,05 kr. i 2023-niveau).

Fradraget regnes således ud:

(80 x 150) / 268,63 = 44,671 timer, der afrundes til to decimaler til 44,67 timer.

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for 44,67 timer.

Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis, ansættes timelønnen til højeste dagpengesats pr. time. Fradraget foretages ved at dividere indtægten pr. måned med omregningssatsen. Det timetal, der fremkommer, fradrages i efterlønnen.

Eksempel:

Et medlem har i en måned 90 timers lønarbejde med en timeløn på 115 kr., dvs. timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis.

Fradraget regnes således ud:

(90 timer x 123,05) / 268,63 = 41,2259 timer, der afrundes til to decimaler til 41,23 timer.

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for 41,23 timer.

Timelønnen er den indberettede løn før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget til ATP og en pensionsordning skal ikke medregnes til timelønnen.

Timelønnen opgøres som et gennemsnit af timelønnen for en hel indberetningsperiode.

Inden hver udbetaling skal medlemmet oplyse timelønnen, hvis dette er muligt. A-kassen skal foretage et foreløbigt fradrag time for time, jf. § 12, hvis medlemmet ikke kender den nøjagtige timeløn, hvis medlemmet har flere forskellige timelønninger i udbetalingsperioden, hvis medlemmet ikke har oplyst timelønnen, eller hvis der er tvivl om, hvornår medlemmet har nået beløbsgrænsen på 42.275 kr. (2023-niveau). A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn, når lønoplysninger for udbetalingsperioden foreligger i indkomstregistret.

Hvis medlemmet har flere beskæftigelsesforhold vurderes hvert beskæftigelsesforhold for sig. Hvis medlemmet f.eks. har et arbejde med en timeløn på 160 kr. og et arbejde med en timeløn på 300 kr., skal det første arbejde behandles efter reglerne for lempet fradrag, indtil beløbsgrænsen på 42.275 kr. er nået, og det andet arbejde skal behandles efter de ordinære fradragsregler, dvs. time for time fradrag.

Eksempel:

Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover 30 løntimer med en timeløn på 300 kr.

Fradraget for det førstnævnte arbejde regnes således ud:

(80 x 160) / 268,63 = 47,649 timer, der afrundes til to decimaler til 47,65 timer.

Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs. at fradraget sker for 30 timer.

Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 47,65 timer + 30 timer = 77,65 timer.

På tilsvarende måde skal hvert beskæftigelsesforhold behandles hver for sig, hvis medlemmet har flere beskæftigelsesforhold, hvor timelønnen i hvert beskæftigelsesforhold er under omregningssatsen.

Til stk. 6

Der udbetales ikke efterløn, hvis det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede.

Denne regel finder kun anvendelse på beskæftigelse, der er omfattet af reglerne om lempet fradrag. Reglen finder også kun anvendelse indtil beløbsgrænsen på 42.275 kr. (2023-niveau) er nået.

Det vil sige, at beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, samt ukontrollabelt arbejde ikke er omfattet af denne timegrænse på 128 timer. I den forbindelse er det kun mindsteudbetalingsreglen, jf. § 5 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, der finder anvendelse.

Hvis medlemmet har beskæftigelse, som er omfattet lempet fradrag, og som ikke overstiger timegrænsen, og har beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, jf. lovens § 52, kan det samlede faktiske timetal overstige 128 timer uden, at udbetalingen af efterløn standses.

Eksempel

Et medlem har i en måned 120 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover 24 løntimer med en timeløn på 300 kr. Medlemmet har haft i alt 144 faktiske løntimer.

Fradraget for det førstnævnte arbejde er omfattet af lempet fradrag og regnes således ud:

(120 x 160) / 268,63 = 71,473, der afrundes til to decimaler til 71,47 timer.

Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs., at fradraget sker for 24 timer.

Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 71,47 timer + 24 timer = 95,47 timer, og der kan udbetales efterløn, selv om det faktiske timetal samlet overstiger 128 timer.

I måneden, hvor medlemmet overgår til efterløn, medregnes løntimer for dage, der ligger forud for overgangen til efterløn, ikke i timegrænsen på 128 faktiske løntimer.

Til stk. 8

I de 42.275 kr. (2023-niveau) – eller det nedsatte beløb i overgangsåret – indgår alle lønindtægter, herunder også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse, og løn fra måneder, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, og fradraget derfor beregnes på grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 19, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansattes timeløn, der skal medgå til opgørelsen af de 42.275 kr. eller til det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 19, stk. 7.

I den udbetalingsperiode, hvor indtægtsgrænsen på de 42.275 kr. (2023-niveau) nås, skal fradraget i efterlønnen for arbejde foretages efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de 42.275 kr. For resten af indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.

Indtægter, der medfører fradrag i dagpengene, medfører – medmindre der er fastsat særlige regler i bekendtgørelse om fradrag i efterløn – også fradrag i efterlønnen. Det gælder f.eks. løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor. Det gælder også indtægter fra førsteudsendelse og genudsendelse, genudsendelse mv. Fradraget skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i Danmark som modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i de øvrige lande inden for EØS-området, Storbritannien og Schweiz.

I det omfang indtægter fra et andet EØS-land, Storbritannien og Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først omregnes til danske kroner og ører med den gældende kronekurs.

Til stk. 2

I måneden, hvor medlemmet overgår til efterløn, skal et fuldtidsforsikret medlem have belagt perioden forud for overgangen til efterløn med 7,4 timer pr. dag, eller som deltidsforsikret medlem med 6 timer. Dette gælder, selv om medlemmet har haft beskæftigelse med et højere timetal forud for overgangen til efterløn.

I hvilket omfang der sker fradrag for borgerlige ombud og offentlige og private hverv, herunder den nærmere beregning af fradraget, henvises til reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Efter ferieloven kan ferie holdes, når den er optjent - dvs. efter kalendermånedens udgang. Ferien optjenes i perioden fra den 1. september til og med den 31. august, og ferien kan holdes i perioden fra den 1. september til og med december i det følgende år.

Et medlem, der overgår til efterløn, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af feriegodtgørelse.

Feriegodtgørelse kan som udgangspunkt ikke udbetales tidligere end 1 måned, før ferien begynder, men kan i princippet udbetales op til 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvor ferien er holdt. Løn under ferien udbetales sammen med månedslønnen. Udbetales Feriegodtgørelse lige før overgangen til efterløn, uden at der holdes ferie, betragtes beløbet som udbetalt i efterlønsperioden.

Til stk. 1

Hvis en efterlønsmodtager holder ferie med løn i et ansættelsesforhold, skal der ske fradrag for antallet af løntimer. Det betyder, at et medlem, der holder ferie med løn, kan få udbetalt efterløn for de resterende timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn for mindst 14,8 timer, for at der kan ske udbetaling.

Til stk. 2

Hvis medlemmet holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver feriedag fratrækkes 7,4 timer af efterlønnen for fuldtidsforsikrede og 6 timer af efterlønnen for deltidsforsikrede. Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Efter ferieloven holdes ferie i en 5-dages-uge. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes også til hele og halve dage. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem har optjent 15 feriedage med feriegodtgørelse, som medlemmet afholder samlet fra den 10. i måneden. I udbetalingsmåneden skal medlemmet fratrækkes 111 timer (15*7,4) for ferieafholdelsen, og medlemmet skal således have udbetalt efterløn for 49,33 timer (160,33-111).

Til stk. 3

Efter § 7 i ferieloven kan en arbejdsgiver og en lønmodtager aftale, at lønmodtageren afholder betalt ferie på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er optjent. Den afholdte ferie fradrages i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår. Ferie, der afholdes på forskud, behandles på samme måde som afholdelse af optjent ferie.

Hvis efterlønsmodtageren fratræder, inden den afholdte ferie er optjent, sker der modregning i lønnen for den ikke-udlignede ferie i efterlønsmodtagerens udestående krav på løn og feriebetaling, jf. efter § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om ferie. I dette tilfælde efterbetales der efterløn for den ferie, der ikke er optjent og som der er foretaget fradrag i lønnen for.

Efterbetalingen, som foretages for den måned, hvor modregningen i lønnen udføres, sker for det antal timer, der er sket fradrag i efterlønnen.

Til stk. 4

Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end medlemmets efterløn pr. dag, kan der suppleres med efterløn for de pågældende dage. Det betyder, at medlemmet sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som svarer til medlemmets efterløn.

Medlemmets efterløn pr. dag er medlemmets efterløn pr. måned divideret med 160,33 og ganget med 7,4, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem har ret til efterløn pr. måned på 11.000 kr. efter fradrag for pension, men før fradrag for alle andre indtægter.

Medlemmets efterlønssats pr. dag er 508 kr. (11.000 kr.: 160,33 x 7,4 afrundet til nærmeste hele kronebeløb).

Hvis medlemmets feriepenge pr. dag er mindre end 508 kr., har medlemmet ret til at få suppleret op.

Til stk. 5

Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag.

For medlemmer, der arbejder i efterlønsperioden og har optjent feriegodtgørelse, kan hovedreglen betyde en samlet indtægtsnedgang i ferieperioden. For at afbøde den konsekvens kan medlemmets feriegodtgørelse pr. dag blive omregnet til timer. Medlemmet har herefter ret til efterløn den pågældende dag med fradrag for de omregnede timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn for mindst 14,8 timer, for at der kan ske udbetaling.

For at være omfattet af bestemmelsen skal medlemmet holde ferie i et ansættelsesforhold. Medlemmet skal dokumentere ansættelsesforholdet, f.eks. med en erklæring fra arbejdsgiveren. Der kan dog godt være tale om en løsere tilknytning, vikaraftale m.v., når ansættelsen blot dokumenteres.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Medlemmet skal dokumentere timelønnens størrelse. Det er medlemmets normale timeløn i det ansættelsesforhold, ferien holdes i, der skal anvendes. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til medlemmets normale beskæftigelsesgrad i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er mindre end 160,33, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

Eksempel 1:

Et fuldtidsforsikret medlem holder ferie fra en halvtidsstilling og har optjent feriegodtgørelse i 5 uger med 420 kr. pr. dag. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn for 60,33 timer i udbetalingsperioden, idet feriegodtgørelsen omregnet svarer til 100 timer (420 divideret med 105 = 4*25).

Eksempel 2:

Hvis samme medlem i stedet har feriegodtgørelse på 960 kr. pr. dag, har medlemmet ikke ret til efterløn samtidig, idet feriegodtgørelsen pr. dag omregnet med medlemmets timeløn udgør et timetal på mere end 7,4 timer om dagen (960 divideret med 105 = 9,1). Medlemmet skal derfor have fradrag efter hovedreglen i stk. 2. Det vil sige 7,4 timers fradrag pr. feriedag.

Eksempel 3:

Et deltidsforsikret medlem holder ferie i et ansættelsesforhold og har feriegodtgørelse på 315 kr. om dagen. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn svarende til forholdet mellem 3 timer og 6 timer.

Til stk. 1

Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes. Bestemmelserne findes i ferielovens § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, § 25 og § 26, stk. 1, 3 og 4.

Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i efterlønnen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker. Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, skal der også ske fradrag i efterlønnen.

Feriepenge og optjening af skattefri præmie m.v.

Feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, kan ikke regnes med som beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen eller til optjening af den skattefri præmie, idet kun afholdt ferie kan tælles med. Der henvises til §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Til stk. 2

Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor udbetalingen af feriepengene sker.

Eksempel 1:

En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. januar 2023. For ferieåret 2021-2022 har han 8 uafholdte feriedage. Han anmoder den 5. januar 2023 om at få udbetalt feriepengene fra ferieåret 2021-2022 efter ferielovens § 26, stk. 1. Han får pengene udbetalt den 25. januar 2023. Han skal have fradrag for 8 dage fra og med udbetalingsperioden for januar 2023.

Hvis fradraget ikke kan ske fra og med den udbetalingsperiode, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal fradraget ske i de førstkommende udbetalinger af efterløn inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for alle feriedagene/ferietimerne.

Eksempel 2:

En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 7. februar 2023. For ferieåret 2021-2022 har han 5 uafholdte feriedage (den 5. ferieuge). Han får nyt fuldtidsarbejde den 1. april 2023. Han anmoder om at få udbetalt feriepengene fra ferieåret 2021-2022 i henhold til ferielovens § 24. Han får feriepengene udbetalt den 18. maj 2023. Da han har fuldtidsarbejde i denne periode, er der ikke nogen efterløn at foretage fradrag i. Fradraget får derfor først virkning, hvis den pågældende skal have udbetalt efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.

Eksempel 3:

En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. februar 2022. For ferieåret 2020-2021 har han 12 uafholdte feriedage (den 5. ferieuge + overført ferie fra tidligere ferieår). Han når folkepensionsalderen den 15. juli 2022. Han anmoder den 4. august 2022 om at få udbetalt feriepengene fra ferieåret 2022 i henhold til ferielovens § 26. Han får feriepengene udbetalt den 18. august 2022. Da han først får feriepengene udbetalt efter, at han er trådt ud af efterlønsordningen, er der ikke nogen efterløn at foretage fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for efterlønnen.

Til stk. 3

Ifølge ferieloven optjenes ferie med 2,08 dage pr. måned. Ferien afvikles i en 5-dages-uge. Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage, jf. § 23, stk. 2.

Til stk. 4

Hvis feriepengenes bruttobeløb er mindre end efterlønnen, suppleres der med efterløn, således at medlemmet sammenlagt får et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.

Til stk. 5

Efter hovedreglen i stk. 3 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 24, stk. 5, er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn, at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Det kan derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Medlemmet skal dokumentere timelønnens størrelse, hvis den ikke er kendt fra a-kassens opslag i indkomstregistret. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.

Eksempel:

Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på 100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer gange 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000 kr. (2.000 kr. gange 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12½ pct. af 104.000 kr.) og udgør i en 5-dages ferieuge 520 kr. pr. dag (13.000 kr. divideret med 25 dage). Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr. divideret med timelønnen på 100 kr.).

Til stk. 6

Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag i forhold til et månedligt timetal på 130.

Eksempel:

Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst fradrages 23 timer om ugen for medlemmet.

Dagpengegodtgørelse skal medføre fradrag i efterlønnen i det omfang, godtgørelsen er udbetalt til medlemmet.

Der skal ske fradrag i efterlønnen for et medlem, der ophører med at arbejde, fordi pågældende bliver omfattet af konflikt. Vurderingen af, om et medlem er omfattet af konflikt, følger reglerne for dagpenge.

Så længe konflikten varer, skal medlemmet i stedet for sine sædvanlige arbejdstimer have fradrag i efterlønnen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.

Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra medlemmets tidligere arbejdstimer i det berørte arbejdsforhold.

Eksempel 1:

Et fastansat medlem med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal belægges med 80 timer divideret med 4 uger = 20 timer om ugen.

Eksempel 2:

Et medlem med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal belægges med 100 timer divideret med 4 uger = 25 timer om ugen.

Eksempel 3:

Et medlem med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal belægges med 40 timer divideret med 4 uger = 10 timer om ugen.

Eksempel 4:

Et medlem med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal belægges med 8 timer divideret med 4 uger = 2 timer om ugen.

Medlemmer på efterløn er ikke omfattet af 65-procent-reglen i lovens § 61, stk. 3.

Bestemmelsen omhandler timer for karantæner, som stammer fra en tidligere periode med dagpenge, eller forhold, der opstår i perioden med efterløn. I perioden med efterløn kan der ikke ikendes karantæne på grund af selvforskyldt arbejdsophør.

I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.

Til nr. 14

Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på f.eks. pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd) efter §§ 2 og 7 i tjenestemandspensionsloven.

Til nr. 15

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 7. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge m.v.

Til nr. 16

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Til nr. 18

Indtægter i form af rådighedsvederlag, personlige tillæg mv. til deltidsansatte brandmænd medfører ikke fradrag. Det samme gælder for indtægter, som et medlem modtager fra hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, jf. § 20 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

For deltidsansatte brandmænd skal der ske fradrag på følgende måde:

– Der skal ske fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv.

– Der skal ikke ske fradrag for vederlag udbetalt for afholdelse af vagter. Dette gælder også løn udbetalt for vagter i hjemmet.

– Der skal ikke ske fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb.

Til nr. 19

I § 3 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet er der fastsat regler om, hvornår en erhvervsmæssig aktivitet anses for formueforvaltning. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven og timer, et medlem har brugt på formueforvaltning, og indtægter herfra, medfører ikke fradrag i dagpengene.