Vejledning om ledighedsydelse

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9478 af 14/6 2023.

Retten til ledighedsydelse fremgår af kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Ledighedsydelse før påbegyndelse af fleksjob

Alle personer, der er visiteret til fleksjob, er som udgangspunkt berettiget til ledighedsydelse men på forskelligt niveau. Størrelsen på ledighedsydelsen afhænger af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Personer, der på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville have ret til at modtage sygedagpenge eller barselsdagpenge, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (ikke forrevalidering), eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I 2023 svarer dette til 17.558 kr. pr. måned.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år. Personer, der har forsørgelsespligt over for børn, modtager en ydelse på niveau med kontanthjælpssatsen for forsørgere. Hvis den pågældende ikke er forsørger, modtages der ledighedsydelse på niveau med satsen for kontanthjælp for ikke-forsørgere.

Ledighedsydelsen svarer for disse persongrupper i 2023 til henholdsvis 15.874 kr. til en forsørger og 11.944 kr. til en ikke-forsørger.

Satserne reguleres en gang årligt i vejledning om satser m.v., der kan findes på www.retsinformation.dk.

Der stilles ikke krav til, hvilket land børnene opholder sig i for, at forsørgeren er berettiget til forsørgersatsen.

Kommunen skal indhente relevante oplysninger til brug for udbetalingen af ledighedsydelse, herunder fastsættelsen af ledighedsydelsens størrelse.

Ledighedsydelse efter ophør af fleksjob

En person bevarer retten til ledighedsydelse ved ophør i et fleksjob, hvis personen står til rådighed for et fleksjob og ikke er selvforskyldt ledig, og som følge deraf har mistet retten til ledighedsydelse. Se pkt. 7 om rådighed og sanktioner.

Hvis den pågældende var berettiget til at modtage ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 74 a, stk. 2, på tidspunktet for visitationen, er personen fortsat berettiget til denne sats ved ledighed, også selv om den pågældende ikke har været ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Personer, der ikke opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb ved visitationen til fleksjobordningen, kan optjene ret hertil gennem ansættelse i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder (referenceperioden). Al ansættelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse. Det gælder også, hvis personen i en periode har været sygemeldt, på barsel eller på sorgorlov under ansættelsen i fleksjobbet.

Hvis en person har opnået ret til ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, vil den pågældende være berettiget til denne ydelse, så længe den pågældende er visiteret til fleksjob, jf. dog de særlige regler for personer, der når fleksydelsesalderen og personer, der har mistet retten til ledighedsydelse som følge af manglende rådighed eller en sanktion.

Ledighedsydelse ved midlertidig afbrydelse af fleksjob

En person, der er ansat i fleksjob, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet.

Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen. Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l.

Kommunen skal vurdere, om personen kan få udbetalt ledighedsydelse under en midlertidig afbrydelse i arbejdet. Vurderingen skal foretages efter principperne for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under vejrlig, materialemangel og arbejdsfordeling. Afbrydelsen af fleksjobbet må således ikke skyldes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren.

Se fx Ankestyrelsens principafgørelse A-15-02, hvor der ikke var ret til ledighedsydelse under 1 dags fravær fra fleksjob på grund af busstrejke. Ankestyrelsen lagde vægt på, at afbrydelsen af arbejdet den pågældende dag skyldtes andre omstændigheder end forhold hos arbejdsgiveren. Fraværet på grund af busstrejken måtte tilregnes ansøger, som det er tilfældet for ansatte i job på ordinære vilkår.

Se også Ankestyrelsens principafgørelse A-19-04, hvor der ikke var hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at udbetale ledighedsydelse til en person i et fleksjob ved indtægtstab i forbindelse med søgnehelligdage.

Det bemærkes, at ledighedsydelse til personer, der er ledige, også udbetales på søgnehelligdage, jf. § 74 d, stk. 1.

Sæsonafhængig beskæftigelse

Personer, der er ansat i fleksjob i sæsonafhængig beskæftigelse, kan ikke få udbetalt ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om en midlertidig afbrydelse i arbejdet. Hvis ansættelsesforholdet kan anses for ophørt i de arbejdsfrie perioder, vil der efter en konkret vurdering kunne udbetales ledighedsydelse. Hvis en person ikke har pligt til at vende tilbage i arbejde hos arbejdsgiveren og kan anses for endeligt frigjort fra sin arbejdsforpligtelse, kan personen efter en konkret vurdering modtage ledighedsydelse.

Ved vurderingen af, om der er tale om en hjemsendelse, der medfører, at en person er ophørt i ansættelsen, skal der lægges vægt på den gældende overenskomst på området, herunder aftaler i forlængelse af overenskomsten. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om en ansættelse i sæsonafhængigt fleksjob efter overenskomsten kan anses som værende ophørt eller ej.

Udbetalingen af ledighedsydelse forudsætter dog, at personen står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet i forhold til ansættelse i fleksjob, herunder at pågældende ikke forbeholder sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

Fleksløntilskud det udbetales som et supplement til lønnen i fleksjobbet, jf. § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den pågældende er hjemsendt og ikke modtager løn, vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud.

Vejrlig

En person er ledig på grund af vejrlig, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Arbejdsstandsning, som fx skyldes varme eller omfatter personer, der er beskæftigede indendørs, vil derfor ikke kunne betragtes som vejrligsledighed.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt. Hvis der bliver udbetalt løn/arbejdsindtægt, vil den fleksjobansatte være berettiget til fleksløntilskud.

Materialemangel

En person er ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet bliver indstillet eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel, og arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme. Personen vil i denne situation kunne få udbetalt ledighedsydelse.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af materialemangel, når personen i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk bliver udbetalt. Hvis der bliver udbetalt løn/arbejdsindtægt, vil den fleksjobansatte være berettiget til fleksløntilskud.

Arbejdsfordeling

Under arbejdsfordeling bliver den overenskomstmæssige arbejdstid nedsat i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere bliver afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioden fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret, når der på en arbejdsplads er indgået aftale om arbejdsfordeling, og der ønskes udbetaling af ledighedsydelse. Jobcenteret registrerer, at den ansatte i fleksjob er omfattet af en arbejdsfordeling og meddeler dette til ydelseskontoret, som skal sørge for udbetaling af ledighedsydelse.

For at personen kan få ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden bliver nedsat med hele dage.

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling bliver udbetalt for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af personens ugesats for hver dag, arbejdstiden er nedsat. Det er i den forbindelse uden betydning, om personen som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag. Der kan ikke for samme dag udbetales fleksløntilskud og ledighedsydelse.

Eksempel 1:

En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 2 dage om ugen. Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. Fleksløntilskuddet nedsættes med 2/5 af ugesatsen, og personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Eksempel 2:

En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes timetal nedsættes svarende til 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af de arbejdsfrie dage. Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 18 timer tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 12 timer, svarende til løn for 2 dage. Fleksløntilskuddet nedsættes med 3/5 af ugesatsen. Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.

For personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, gælder følgende:

Eksempel 1: En person er ansat i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen.

Arbejdsgiveren nedsætter lønnen til den ansatte tilsvarende. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket er 2/5 af personens ugesats.

Eksempel 2: En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene« falder på en af fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 2 dage. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 3/5 af personens ugesats.

Eksempel 3: En person er ansat i fleksjob og arbejder 18 timer om ugen fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at begge »nedsættelsesdagene« falder på fridagene.

Arbejdsgiveren nedsætter den fleksjobansattes løn, som normalt udbetales for 37 timer svarende til 5 dage om ugen, tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 3 dage. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Personen får udbetalt ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at begge dage, som arbejdstiden nedsættes med, er fridage. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 2/5 af personens ugesats.

Fravigelse af rådighedspligten efter § 75, når personen er omfattet af arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 med senere ændringer

Det følger af § 2 i bekendtgørelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69, stk. 1 og 3, § 69 k, stk. 1 og 3, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er omfattet af en arbejdsfordeling i henhold til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, ikke har pligt til at

1) være aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik,

2) at tage imod et rimeligt fleksjob, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, og

3) at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Ret til ledighedsydelse under konflikt

Ledighedsydelse

Det er en rimelig grund at afvise et tilbud om ansættelse i en virksomhed, hvis denne er ramt af konflikt. Efter § 74 b og § 75 er det bl.a. en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren står til rådighed for et fleksjob. Det gælder dog ikke, hvis personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Her henvises til reglen i § 13, stk. 7 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, som bl.a. omfatter, at arbejde, der er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, kan anses som en rimelig grund. I kraft af rådighedsreglen i § 13, stk. 7 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16, kan en ledig person derfor fortsat modtage ledighedsydelse, selvom pågældende som ledig afviser et tilbud om ansættelse i en virksomhed, der er ramt af konflikt.

Personer i fleksjob

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person i fleksjob, der er omfattet af konflikt. Efter § 74, stk. 1, nr. 5, kan ledighedsydelse udbetales under midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Dagpengereglerne anvendes parallelt for ledighedsydelse under konflikt. Efter bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt), er man ikke berettiget til dagpenge under konflikt. Der kan således heller ikke udbetales ledighedsydelse under konflikt.

Hvis personen ikke er medlem af en fagforening, der udbetaler strejkeunderstøttelse under konflikten, kan personen være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis personen opfylder betingelserne. Kommunen kan i så fald gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

Ledighedsydelse ved konkurs

I forbindelse med en arbejdsgivers konkurs kan der ikke ydes ledighedsydelse, så længe den pågældende kan anses for at være i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale løn. Den pågældende kan således først modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen kan anses som frigjort fra ansættelsesforholdet.

I den mellemliggende periode kan den pågældende modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt.

Baggrunden for dette er, at hvis ansættelsesforholdet ikke er ophævet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse, er den fleksjobansatte fortsat ansat af konkursboet.

Et konkursforløb starter med, at skifteretten udpeger en kurator til at bestyre konkursboet. Kurator har 14 dage til at afklare, hvad der skal ske med de ansatte. I den periode skal de ansatte ikke møde på arbejde, medmindre kurator beder dem om det. Inden for de 14 dage kan kurator bestemme, at de ansatte enten skal arbejde for konkursboet eller, at de skal fritstilles.

Hvis kurator beder de ansatte om at arbejde for boet, har de ansatte først pligt til at gøre det, når der er sikkerhed for, at de får løn for arbejdet. Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke løn for arbejde, der er udført for kurator.

Hvis kurator ikke ønsker at gøre brug af de ansattes arbejdskraft, vil de blive opsagt og fritstillet.

I det omfang personen kan anses for endeligt frigjort fra ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan personen anses for ledig og dermed få udbetalt ledighedsydelse fra første ledighedsdag. Hvis der udbetales godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende, vil dette medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Ledighedsydelse under sygdom, barsel og sorgorlov

Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom, barsel og sorgorlov. Hvis personen har modtaget sygedagpenge og bliver visiteret til fleksjob, ophører retten til sygedagpenge, og personen kan i stedet modtage ledighedsydelse, også hvis personen fortsat er syg.

Se Ankestyrelsens principafgørelse D-5-06, hvor det fremgår, at retten til sygedagpenge ikke kunne bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Hvis personen bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, mens den pågældende modtager løn under sygdom eller sygedagpenge suppleret med fleksløntilskud, ophører sygedagpengene og fleksløntilskuddet, jf. § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan herefter modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2. Det samme gør sig gældende, hvis personen er overgået til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og modtager løn under sygdom eller ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan i stedet modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3.

Hvis personen bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt den 1. januar 2013 eller derefter, mens den pågældende modtager løn under barsel eller barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, overgår den pågældende til at modtage barselsdagpenge, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 124, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 34 i lov om barselsloven.

Personer, der bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, mens den pågældende modtager løn under sygdom eller sygedagpenge, fortsætter med at modtage sygedagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven. Hvis personen er overgået til et jobafklaringsforløb, mens den pågældende modtager løn under sygdom eller ressourceforløbsydelse, fortsætter den pågældende med at modtage ressourceforløbsydelse efter reglerne i kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Personer, der bliver afskediget fra et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, mens den pågældende modtager løn under barsel eller barselsdagpenge, fortsætter med at modtage barselsdagpenge efter reglerne i barselsloven.

Sygeopfølgning

I forbindelse med sygdom skal kommunen foretage opfølgning efter reglerne i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For modtagere af ledighedsydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges den særlige indsats og opfølgning herpå som led i det fleksible kontaktforløb.

Det er kommunen, der skal tage stilling til, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Iværksættes en sådan særlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, som afholdes i kontaktforløbet.

Indsatsen skal fremgå af personens ”Min Plan”, jf. § 41, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der modtager ledighedsydelse, og som har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan fortsætte de aktiviteter, der er indgået i jobafklaringsforløbet inden overgang til ledighedsydelse, som et led i sygeopfølgning under fortsat sygdom.

De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Mens personen er på barsel, er personen fritaget for samtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flytning til anden kommune

Personer, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen, når de flytter deres bopæl til en anden kommune. Tilflytningskommunen fortsætter udbetaling af ledighedsydelse uden at foretage en ny visitation af personen for at konstatere, at retten til fleksjob fortsat er opfyldt.

Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse R-06-05, hvor det fremgår, at en kvinde, der flyttede til en anden kommune den 15. maj 2004, havde krav på at få udbetalt kontanthjælpen for maj måned af den kommune, som hun boede i på udbetalingstidspunktet.

Personer, der opsiger et fleksjob eller ophører i ansættelse i ustøttet beskæftigelse efter at have været visiteret til et fleksjob i forbindelse med flytning til en anden kommune, har ret til ledighedsydelse uden, at den nye kommune skal foretage en ny visitation til fleksjob. Betingelserne for at modtage ledighedsydelse skal dog være opfyldt, herunder må personen ikke være selvforskyldt ledig, se pkt. 7 om rådighed og sanktioner. En person er ikke selvforskyldt ledig, hvis en af de rimelige grunde, jf. § 13, stk. 7 og 8 samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, er opfyldt i forbindelse med, at personen har opsagt fleksjobbet eller ansættelsen i ustøttet beskæftigelse (ved ansættelse i ustøttet beskæftigelse gælder alene § 13, stk. 7 og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16). Det skal bemærkes, at hvis den pågældende på grund af flytningen bliver omfattet af den rimelige grund om transporttid, dvs. afstanden mellem arbejde og bolig, vil beskyttelseshensynet bag de rimelige grunde alene være anvendeligt, hvis flytningen skyldes fx en ægtefælles nye arbejde eller lignende. Man kan således ikke ”flytte” sig til denne rimelige grund. Der henvises til pkt. 7 Rådighed og sanktioner, hvor de rimelige grunde er nærmere beskrevet.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 168-12, hvor der bl.a. er truffet afgørelse om, at der ikke skal ske ny visitation til fleksjob, når en fleksjobberettiget person flytter fra en kommune til en anden.

Tilflytningskommunen skal, hvis der opstår tvivl om personens rådighed i forbindelse med flytningen, afprøve denne, jf. § 75, stk. 2. Se endvidere pkt. 7 om rådighed og sanktioner.

Tilflytningskommunen skal i øvrigt vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob efter reglerne i § 74 c vedrørende ledighedsydelse, herunder overholde de tidsmæssige krav til revurderingen. Se i øvrigt under pkt. 3 om opfølgning og revurdering af betingelserne for ret til ledighedsydelse og fleksjob.

Eventuelle ændringer i retten til ledighedsydelse vil først få virkning fra det tidspunkt, hvor tilflytningskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal have en sanktion, ikke står til rådighed eller ikke har ret til et fleksjob og dermed til ledighedsydelse.

Hvis tilflytningskommunen konstaterer, at visitationen til fleksjob i fraflytningskommunen ikke er sket i overensstemmelse med lovens krav, eller der er sket væsentlige ændringer i personens forhold, kan tilflytningskommunen træffe afgørelse om, at personen ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed for fortsat at modtage ledighedsydelse. Da der er tale om ændring af en begunstigende forvaltningsakt, og personen må have en forventning om, at fraflytningskommunen har truffet en korrekt afgørelse om berettigelsen til fleksjob og ledighedsydelse, kan retten til fleksjob og ledighedsydelse først ophøre, når der er truffet afgørelse om dette.

Ophold i udlandet

Det følger af § 5, stk. 1, at en person, der opholder sig i udlandet, ikke kan modtage ledighedsydelse.

Der er dog ifølge § 5, stk. 2, nogle særlige tilfælde, hvor en person kan bevare hjælpen under kortvarige ophold i udlandet, fx hvis personen deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.

Af § 5, stk. 5, fremgår det, at en person kan opholde sig i udlandet, hvis personen modtager ledighedsydelse under ferie.

Der er efter EU’s regler mulighed for, at grænsegængere kan modtage ledighedsydelse i et andet medlemsland. Det forudsætter imidlertid, at der findes en sådan ordning i det pågældende land. Se EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har pt. ikke kendskab til andre lande med en lignende ordning.

Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 104-09 havde en kommune haft ret til at bringe ledighedsydelsen til ophør, da ansøgeren havde bopæl i Sverige. Han havde været visiteret til fleksjob i Danmark, men fik ikke et konkret fleksjob samtidig. Han var herefter ledig og derfor omfattet af den svenske lovgivning. Ledighedsydelsen kunne ikke medtages til Sverige, der ikke havde en tilsvarende beskæftigelsesordning. Ansøgeren var ikke omfattet af de særlige tilfælde i § 5, stk. 2. Ansøgeren kunne heller ikke bevare hjælpen i henhold til EU-reglerne. Ledighedsydelsen var omfattet af forordningen om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Med hensyn til ledige, som rejste til en anden medlemsstat, fandt forordningen anvendelse, når der i den pågældende medlemsstat fandtes tilsvarende beskæftigelsesordninger for samme kategori af personer. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at Sverige ikke havde en tilsvarende ordning, og at ledighedsydelsen derfor ikke kunne eksporteres til en person, der bosatte sig eller var bosiddende i Sverige.

En person, der modtager ledighedsydelse, og som flytter til et andet land, vil ikke længere have tilknytning til det danske arbejdsmarked, og vil dermed som udgangspunkt ikke længere være omfattet af fleksjobordningen. Såfremt personen vender tilbage til Danmark, vil kommunen således skulle visitere den pågældende til fleksjobordningen på ny - under forudsætning af at personen fortsat opfylder betingelserne herfor. Afhængig af fraværets længde vil kommunen kunne træffe afgørelse på baggrund af de tidligere indhentede oplysninger, evt. suppleret med nye opdaterede oplysninger. Det samme vil gøre sig gældende, hvis personen har opsagt et fleksjob og er flyttet til et andet land i en periode.

Kommunen skal, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, træffe en afgørelse om dette

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 1, er, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter § 75. Jobcenteret vurderer på grundlag af §§ 116-118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om personen er berettiget til et fleksjob. Der skal herunder være redegjort for, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og hvorfor det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

En kommune kan ikke fratage en person ledighedsydelsen alene efter § 74 b, stk. 1. Kommunen skal, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob, træffe en afgørelse om dette. I forbindelse med afgørelsen skal kommunen vurdere, hvorvidt den pågældendes arbejdsevne ikke længere er varigt og væsentligt nedsat, eller om den pågældendes arbejdsevne er blevet forringet i et sådant omfang, at det skal afklares, om den pågældende er berettiget til førtidspension, jf. de gældende regler om forelæggelse for rehabiliteringsteamet m.v. Hvis kommunen efter de gældende regler vurderer, at det skal afklares, om den pågældende er berettiget til førtidspension eller seniorpension, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse, jf. § 77 b, stk. 2, frem til der er truffet afgørelse om førtidspension eller seniorpension. Hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne om at stå til rådighed for et fleksjob, jf. § 75, skal kommunen, før der kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse, træffe en afgørelse efter §§ 76-77 b og herunder tage stilling til, om den pågældende har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for et fleksjob fx på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til personens barn.

Varighedsbegrænsning, § 74 b, stk. 2

En person, der har nået fleksydelsesalderen, kan højst modtage ledighedsydelse på den høje sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb eller ledighedsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen, jf. § 74 b, stk. 2. Fleksydelsesalderen stiger løbende til 64 år, jf. § 1 a i lov om fleksydelse. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a, stk. 3, i lov om fleksydelse.

Perioder med ledighedsydelse tæller fra dagen, hvor fleksydelsesalderen er opnået og 6 måneder frem. Hvis personen opnår fleksydelsesalderen den 15. april og pågældende modtager ledighedsydelse i hele perioden, vil den pågældende have modtaget ledighedsydelse i 6 måneder den 14. oktober.

Hvis personen er ansat i et fleksjob i en måned, udskydes 6 måneders fristen med en måned, således at personen i det nævnte tilfælde ville have modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder den 14. november.

Perioder med ledighedsydelse under ferie tæller også med i opgørelsen af ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

Personen kan modtage fleksydelse, hvis betingelserne for denne ydelse er opfyldt. Se nærmere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside vedrørende fleksydelse - www.star.dk eller på www.borger.dk.

Ved ledighed herefter har den fleksjobvisiterede ret til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende er berettiget til at modtage folkepension, dvs. ved udgangen af den måned, hvori personen når folkepensionsalderen, da personen først kan modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen når denne alder, jf. § 12 stk. 1, og § 33, stk. 1, i lov om social pension. Hvis personen ikke har ansøgt om folkepension, vil ledighedsydelsen bortfalde fra det tidspunkt, hvor den pågældende kunne have fået folkepension, hvis personen havde ansøgt om dette. Folkepensionsalderen stiger løbende som led i tilbagetrækningsreformen. Folkepensionsalderen fremgår af § 1 a i lov om social pension.

Hvis en person hidtil har modtaget ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, og den pågældende har forsørgerpligt over for børn, kan denne få ledighedsydelse suppleret med kontanthjælp op til forsørgersatsen, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp er opfyldt

Opfølgning efter § 10

Kommunen foretager den første opfølgning senest 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Ved opfølgningen skal kommunen sikre, at den fleksjobvisiterede stadig opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, følge op på den beskæftigelsesrettede indsats bl.a. i det fleksible kontaktforløb og vurdere, om der er behov for at tilbyde anden form for ydelse eller indsats, der kan bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet. Herefter skal vurderingen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Opfølgningen vil herefter skulle følge reglerne for revurdering i § 74 c, stk. 1, se nedenfor.

Revurdering efter § 74 c

Bestemmelsen om revurdering sikrer, at kommunen foretager en løbende vurdering af, om de personer, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at være i fleksjobordningen. Kommunen kan dermed følge, om der er sket ændringer i arbejdsevnen, således at andre initiativer skal iværksættes. Samtidig er det et krav, at kommunen anvender tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at den fleksjobvisiterede skal deltage i tilbud, hvor det vil være muligt for kommunen at undersøge, om der er sket ændringer i den pågældendes arbejdsevne fx via et tilbud i virksomhedspraktik.

Tidsfrister

Når en person har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, skal jobcenteret påbegynde en vurdering af, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt. Vurderingen skal være afsluttet, når personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder.

Jobcenteret skal efterfølgende foretage en revurdering, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter den seneste revurdering er afsluttet. Jobcenteret skal anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i revurderingsperioden.

Ex: Personen har modtaget ledighedsydelse uden afbrydelser fra den 1. januar 2022. Jobcenteret skal derfor påbegynde revurderingen senest den 1. januar 2023. Hvis revurderingen påbegyndes senere end denne dato, er revurderingen ikke påbegyndt rettidigt. Revurderingen skal endvidere være afsluttet senest den 30. juni 2023.

Revurderingen kan påbegyndes kort tid før, at de 12 måneder med ledighedsydelse er gået, jf. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse fra juni 2010. Jobcenteret skal dog være opmærksomt på, om formålet med revurderingen forspildes, hvis den foretages for tidligt.

Flytning

Når modtageren af ledighedsydelse er flyttet til en ny kommune, skal tilflytningskommunen som udgangspunkt følge de almindelige regler og påbegynde revurderingen, når der er udbetalt ledighedsydelse i 12 måneder og afslutte revurderingen indenfor 18 måneder. Hvis den nye kommune på grund af flytningen ikke kan overholde fristen på 18 måneder, skal kommunen senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen af, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Tidspunktet for flytningen er det tidspunkt, hvor borgeren reelt har taget ophold i den nye kommune.

Barsel, sygdom og sorgorlov

Perioder med barsel og sorgorlov bliver ikke medregnet ved opgørelse af henholdsvis 12 og 18 måneders perioderne.

Derimod medregnes perioder med ledighedsydelse under sygdom i revurderingsperioden.

Eksempel 1:

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2022, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned. Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder. Herefter modtager personen igen ledighedsydelse. Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 30. april 2023. Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen senest den 1. maj 2023.

Eksempel 2:

Personen har modtaget ledighedsydelse i 7 måneder fra den 1. januar 2022, derefter holder personen ferie med optjente feriepenge i 1 måned. Personen modtager herefter ledighedsydelse i 2 måneder og er derefter ansat i et fleksjob i 3 måneder. Herefter modtager personen igen ledighedsydelse i 2 måneder, hvorefter personen holder barsel i et år på ledighedsydelse. Personen modtager herefter ledighedsydelse. Personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder den 30. april 2024, da barselsperioden ikke tæller med i opgørelsen af de henholdsvis 12 og 18 måneder. Kommunen skal derfor påbegynde revurderingen senest den 1. maj 2024.

Grundlaget for vurderingen

For at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen samt for at få større gennemskuelighed med hensyn til grundlaget for afgørelsen og en større ensartethed skal det tydeligt fremgå, hvornår der er foretaget en vurdering, hvad vurderingen går ud på og begrundelsen herfor.

Endvidere skal grundlaget for vurderingen efter § 74 c dokumenteres på ledighedsydelsesmodtagerens personsag.

Grundlaget for vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1) Kommunen skal redegøre for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2) Kommunen skal redegøre for, at der er set på personens ressourcer, og at der i den forbindelse er blevet set på mulighederne for at anvende og udvikle dem. Denne redegørelse skal være udarbejdet i samarbejde med personen, og skal indeholde dennes egen opfattelse af forholdene.

3) Kommunen skal redegøre for, hvorfor personens arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat.

4) Kommunen skal redegøre for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension eller seniorpension.

I forbindelse med vurderingen efter nr. 2-4 skal kommunen indhente nye lægelige oplysninger, hvis der er sket ændringer i personens helbredsforhold og arbejdsevne, og der er behov for en ny lægelig vurdering.

Kan kravene til revurderingen fraviges ved sygdom

Loven giver ikke mulighed for at undlade eller udsætte vurderingen af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Vurderingen skal derfor ske inden for fristen og på det grundlag, det har været muligt at fremskaffe, også selvom personen er syg eller har en anden rimelig grund til ikke at være til rådighed. Kommunen skal derfor foretage en revurdering, uanset at personen er sygemeldt på tidspunktet for revurderingen.

Efter loven skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som grundlag for vurderingen. Loven giver ikke mulighed for at fravige kravet om anvendelse af tilbud ved fx sygdom, eller hvor det i øvrigt er formålsløst at give tilbud.

I de tilfælde, hvor det kan være vanskeligt/umuligt at anvende tilbud inden for tidsfristen, må kommunen redegøre herfor og i øvrigt gennemføre revurderingen på det foreliggende grundlag.

Pligten til at anvende tilbud må derfor anses for at være opfyldt, hvis der er redegjort for, at personen ikke har deltaget på grund af fx sygdom eller forestående operation.

Jobcenteret skal først henvise personen til anden aktør efter § 37 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på det tidspunkt, hvor revurderingen er afsluttet, da det først er på dette tidspunkt, at det er fastslået, at personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Beskæftigelsesministeren har udmøntet hjemlen til at fastsætte regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse (bekendtgørelsen). Denne vejledning om beregning og fradrag knytter sig til reglerne i denne bekendtgørelse.

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som et fleksjob, da en ledighedsydelsesmodtager kun kan have arbejde af kortere varighed, jf. § 74 d, stk. 2.

Udbetaling

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen, jf. bekendtgørelsens § 2. Ledighedsydelsen bliver udbetalt månedsvis bagud, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Ledighedsydelse kan udbetales frem til pensionsalderen. Se afsnit 2 Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse under punktet varighedsbegrænsningen.

Ledighedsydelse kan endvidere udbetales til og med dødsdagen, så længe den pågældende på dødstidspunktet er berettiget til ledighedsydelse.

Satsen for ledighedsydelse fremgår af § 74 a, stk. 2 og 3, og den beregnede ledighedsydelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. bekendtgørelsens § 2.

Hvad medfører fradrag i ledighedsydelsen?

Reglerne om, hvad der medfører fradrag i ledighedsydelse, er næsten identiske med reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene m.v.

Lønindtægt fra arbejde af kortere varighed medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. bekendtgørelsens § 3. Ved lønindtægt forstås løn, som er A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 a, samt den ansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden personen får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende.

Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), medfører også fradrag i ledighedsydelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 b. Lønnen omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i jobbet.

I lønnen indgår også den skattepligtige værdi af den pågældende ydelse, som skattemyndighederne har fastsat for fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v. Se nedenfor under afsnittet om fradrag i ledighedsydelse.

Selvstændig bibeskæftigelse

Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i ledighedsydelsen, jf. bekendtgørelsens § 4. Se nedenfor under afsnittet om fradrag i ledighedsydelse.

Indtægter

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v., jf. bekendtgørelsens § 5. Indtægterne medfører fradrag i ledighedsydelsen, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker. Se hvordan fradraget beregnes nedenfor i afsnittet om fradrag i ledighedsydelsen.

Personer, der er afskediget, og som er fritstillede under afskedigelsesperioden, kan ikke modtage ledighedsydelse, da de fortsat er i et ansættelsesforhold, frem til ophørsdatoen. Den pågældende modtager løn fra arbejdsgiveren, og hvis pågældende er ansat i et fleksjob den 1. januar 2013 eller senere, suppleres lønnen med et fleksløntilskud. Hvis den pågældende ikke modtager løn under opsigelsesperioden, vil den pågældende kunne modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette er opfyldt. Se nærmere under Ledighedsydelse under konkurs.

En tjenestemand, der modtager rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, vil ikke kunne modtage ledighedsydelse, da den pågældende fortsat er i et ansættelsesforhold. Hvis pågældende er ansat i et fleksjob efter den 1. januar 2013 vil den pågældende få lønnen suppleret med et flekslønstilskud, så længe den pågældende modtager rådighedsløn.

Der kan alene udbetales ledighedsydelse med fradrag for lønnen efter § 14 i bekendtgørelsen for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Hvis en modtager af ledighedsydelse modtager indtægter, der træder i stedet for de nævnte indtægter, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører disse indtægter også fradrag. Fradrag sker både vedrørende engangsbeløb og løbende indtægter. Reglen gælder fx ved udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Når det vurderes, om der skal ske fradrag for tabt arbejdsfortjeneste eller fratrædelsesgodtgørelse, skal det vurderes, om de udbetalte beløb træder i stedet for løn m.v. i en ansættelsesperiode eller en periode, der sidestilles med opsigelsesperioden.

Fradrag i ledighedsydelsen for tabt arbejdsfortjeneste foretages fx i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en faglig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ved vurderingen af, om der skal ske fradrag i ledighedsydelsen ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, da udbetaling ud over løn i opsigelsesperioden ikke kan anses for at træde i stedet for løn.

Hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, medfører udbetalingen fradrag i ledighedsydelsen for den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Hvis personen selv har opsagt arbejdet og modtager fratrædelsesgodtgørelse, er dette også omfattet af reglen om fradrag.

Eksempel 1:

En arbejdsiver opsiger en fleksjobansat den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder. Arbejdsgiveren betaler den pågældende 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 4 måneders løn. Den fleksjobansatte, der har et opsigelsesvarsel på en måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit opsigelsesvarsel. Den pågældende kan tidligst få ledighedsydelse fra den 1. juli, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen, som svarer til en måneds løn til og med den 31. juli, medfører ikke fradrag.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 13-10 truffet afgørelse om, at der ikke skulle ske fradrag i ledighedsydelsen for en fratrædelsesgodtgørelse, som var udbetalt efter overenskomst. Det fremgik af sagens oplysninger, at der blev udbetalt løn i opsigelsesperioden, og at fratrædelsesgodtgørelsen først blev udbetalt efter, at ansøger endeligt var fratrådt sin stilling.

Fratrædelsesgodtgørelsen trådte derfor ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden. Ansøgeren havde derfor ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen endeligt var fratrådt sin stilling.

Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43 medfører også fradrag i ledighedsydelsen på samme måde som en lønindtægt, da den tabte arbejdsfortjeneste træder i stedet for en lønindtægt.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-29-04 fastslået, at der ikke er hjemmel til at foretage fradrag i ledighedsydelse for en bistandsfondsydelse. Der blev lagt vægt på, at ydelsen var et supplement til ledighedsydelsen, og blev ydet efter en konkret trangsvurdering. Ydelsen blev givet efter en konkret og individuel vurdering af, om der havde foreligget et væsentligt indtægtstab og af, om dette havde medført økonomiske problemer.

Ombud og hverv, jf. bekendtgørelsens § 6

Indtægter, som modtages for at udføre ombud eller offentlige og private hverv, medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis de er skattepligtige. Dette gælder også for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand. Det gælder dog ikke for hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner. Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen. Det gælder heller ikke vederlag og tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber m.v.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-20-07 truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen for mødediæter, som var modtaget i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv som formand for et handicapråd. Sådanne diæter måtte normalt anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt, og måtte derfor sidestilles med løn, honorarer m.v. efter bekendtgørelsens bestemmelser om indtægter.

Indtægter, der medfører fradrag i ledighedsydelsen

Ophavsrettigheder, jf. bekendtgørelsens § 7

Indtægter fra førsteudsendelser og indtægter fra genudsendelser, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v., medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale.

Når en persons faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om pågældende i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse personen har været medlem af, og hvor personen er eller har været organiseret.

Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Legater, jf. bekendtgørelsens § 8

Legater medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er en arbejdspligt knyttet til legatet.

Selvbygger og medbygger, jf. bekendtgørelsens § 10

Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig m.v. Når byggeriet eller personens medvirken i byggeriet er afsluttet, kan der igen udbetales ledighedsydelse.

En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst.

En medbygger er en person, der på et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet.

Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet.

Hvis der er tale om et mindre byggearbejde i egen bolig, kan der dog fortsat udbetales ledighedsydelse med fradrag for de timer, som anvendes på arbejdet. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen.

Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelsen

Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor personen ikke har fået ledighedsydelse.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 48-17 fastslået, at det alene er indtægter, som vedrører perioder, hvor der udbetales ledighedsydelse, som skal medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Principafgørelse 48-17 fastslår:

Det er kun lønindtægten fra arbejde udført i en ledighedsydelsesperiode, der skal fradrages i ledighedsydelsen. Hvis arbejdet er udført i en periode uden ledighedsydelse, f.eks. inden borgeren blev visiteret til fleksjob, skal lønindtægten ikke fradrages.

For ledighedsydelsesmodtagere er optjeningsperioden afgørende for, om en lønindtægt skal fradrages.

Indtægter, som træder i stedet for lønindtægter, skal fradrages efter samme princip som for lønindtægter.

Udbetalingstidspunktet har altså ikke betydning for fradraget i ledighedsydelse, når der er tale om fradrag for lønindtægt eller for indtægter, som træder i stedet for lønindtægt.

Det betyder, at efterbetalte beløb ikke skal fradrages, hvis optjeningsperioden ligger uden for en ledighedsydelsesperiode.

De konkrete sager:

I en sag begyndte en borger at modtage ledighedsydelse i august 2015. Borgeren fik efterbetalt tabt arbejdsfortjeneste for perioden september 2013 til februar 2014.

Ankestyrelsen vurderede, at tabt arbejdsfortjeneste var en indtægt, som trådte i stedet for lønindtægt og derfor efter sin art var en indtægt, som kunne medføre fradrag i ledighedsydelsen. Indtægten var imidlertid optjent i en periode, hvor borgeren ikke modtog ledighedsydelse, og skulle derfor ikke medføre fradrag.

I en anden sag begyndte en borger at modtage ledighedsydelse i august 2015. Borgeren modtog tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra juli måned 2013 til november måned 2015.

Kommunen fradrog 30 procent af den del af den tabte arbejdsfortjeneste, som vedrørte ledighedsydelsesperioden, i ledighedsydelsen.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse.

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Ved indtægter, som ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 12, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Arbejdsfrie indtægter er fx:

– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

– Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

– Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder den særlige pensionsopsparing, og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

– Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

– Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

– Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

– Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

– Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

– Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

– Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, dvs. at udlejningen efter skattereglerne ikke kan betragtes som bibeskæftigelse, og overskud af egen bolig.

– Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

– Underholdsbidrag.

– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

– Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

– Feriepenge (feriegodtgørelse) og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie efter ferieloven eller feriefridage m.v., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler.

Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen, med mindre udbetalingerne sker som led i et igangværende arbejdsforhold af kortere varighed, jf. bekendtgørelsens § 13, jf. § 16.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 17-13 fastslået, at indtægter som udgangspunkt medfører fradrag i ledighedsydelsen. Det gælder også løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dog skal der ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Svagelighedspension for tjenestemænd er en arbejdsfri indtægt, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelsen.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse 59-11 om forhøjelse af en tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade (tilskadekomstpension) og Ankestyrelsens principmeddelelse 90-19 om automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb.

Følgende fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 90-19:

Principmeddelelsen fastslår:

Feriegodtgørelse, der automatisk kommer til udbetaling ved ferieårets udløb, skal fradrages i borgerens ret til ledighedsydelse efter de almindelige regler om fradrag for indtægter.

Efter ferielovens regler udbetales feriegodtgørelse på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag automatisk ved ferieårets udløb.

Når en borger automatisk får udbetalt feriegodtgørelse ved ferieårets udløb, har borgeren ikke mulighed for at fravælge at få udbetalt feriegodtgørelsen, ligesom borgeren heller ikke længere har mulighed for at vælge i stedet at afholde ferie med feriegodtgørelsen.

Reglerne om ret til ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse, under ferie finder alene anvendelse, når retten til antallet af feriedage beregnes, og når der beregnes ydelse under afholdelse af ferie.

Feriegodtgørelse, som udbetales, uden at der afholdes ferie, skal derfor anses som en indtægt, der skal fradrages i borgerens ret til ydelse på udbetalingstidspunktet.

Der sker ikke fradrag for feriepenge, der udbetales, uden at der afholdes ferie, hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler. Kommunen skal derfor, inden den træffer afgørelse, undersøge, om der har været en feriehindring efter ferielovens regler.

Hvis der ikke har været en feriehindring, skal ledighedsydelsen nedsættes med 30 procent af lønindtægten og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau) og herefter med 55 procent.

I den konkrete sag fik borger automatisk udbetalt 1.900 kr. i feriegodtgørelse den 1. maj 2019. Borger oplyste, at han ikke havde afholdt ferie i ferieåret 2018/2019, og at han ikke var klar over at feriepengene automatisk blev udbetalt. Kommunen anvendte reglerne om udbetaling af supplerende ledighedsydelse og lagde vægt på, at der skulle modregnes 25 dages ret til ledighedsydelse, i maj og juni måned 2019, fordi feriegodtgørelsen skulle dække 25 feriedage.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at feriegodtgørelse, der automatisk kommer til udbetaling ved ferieårets udløb, skal fradrages efter reglerne om fradrag for indkomst i ledighedsydelse. Kommunen skulle i den konkrete sag omregne den udbetalte feriegodtgørelse til en bruttoindtægt og fradrage 30 procent af dette beløb i borgerens ret til ledighedsydelse.

Frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde medfører som udgangspunkt ikke fradrag i ledighedsydelse, jf. bekendtgørelsens § 9.

Der sondres mellem frivillige aktiviteter, som ikke kan udbydes som lønarbejde og frivilligt, ulønnet arbejde.

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde i frivillige mindre organisationer, mindre foreninger eller lignende. Arbejdet udføres, uden at personen er omfattet af almindelige arbejdsretlige pligter. Frivilligt, ulønnet arbejde kan kun udføres i Danmark.

En modtager af ledighedsydelse kan udføre aktiviteter, som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, uden at der sker fradrag i ledighedsydelsen. Personen kan endvidere udføre frivilligt ulønnet arbejde, selv om arbejdet kan udbydes som almindeligt lønmodtagerarbejde, uden at det medfører fradrag i ledighedsydelsen. Arbejde, der vedrører primær drift eller vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time.

Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten sker inden for eller uden for normal arbejdstid. Fritidsaktiviteter kan ikke udbydes som arbejde og indeholder ikke noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element. Fritidsaktiviteter karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person.

Dækning af udokumenterede udgifter

Aktiviteten eller arbejdet anses for ulønnet, selvom personen modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten eller arbejdet. Disse beløb medfører ikke fradrag. Dette gælder uanset, om beløbenes størrelse medfører, at de efter ligningslovens regler er skattepligtige eller ikke-skattepligtige.

Udbydes som lønnet arbejde

Ved vurderingen af, om en aktivitet eller et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om aktiviteten eller arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er lønnede medarbejdere, der udfører aktiviteten eller arbejdet i lignende organisationer, foreninger m.v. Det vil sige organisationer, foreninger m.v., der har tilsvarende formål, omfang og organisering.

Det kan også have betydning, om der er tale om en aktivitet eller et arbejde, der normalt ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige arbejdskraft varetog opgaven.

Hvis aktiviteten eller arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at aktiviteten eller arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Det kan også have betydning for vurderingen, at udførelsen af aktiviteten eller arbejdet forudsætter en særlig uddannelse. Hvis opgaven kan udføres af andre med en anden faglig baggrund eller uden faglig baggrund, har det dog ingen betydning, at personen har en faglig uddannelse, der er relevant for udførelsen af opgaven.

Frivillige organisationer, foreninger m.v., jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3

En frivillig organisation, forening eller lignende på ledighedsydelsesområdet skal opfylde følgende betingelser:

1) Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv.

2) Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være ”non-profit”), og et evt. overskud må ikke udloddes til ”ejerne” som f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.

3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats.

4) Der er frivilligt medlemskab. Heri ligger naturligt, at medlemmerne eller deltagerne ikke ved lov eller aftale er pålagt eller er forpligtet til at være medlem/deltager i organisationen, mv.

Der kan fx være tale om organisationer med et socialt eller humanitært sigte inden for det sociale og sundhedsmæssige område, hvor aktiviteten eller det frivillige, ulønnede arbejde tager sigte på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller tager sigte på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter, der tilvejebringes gennem vejledning, medmenneskelig kontakt eller ved at viderebringe egne oplevelser og erfaringer.

Frivillige aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres inden for kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, sportsforeninger, beboerforeninger og miljøorganisationer.

Det er uden betydning, om organisationen, foreningen m.v. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler, og om den frivillige aktivitet eller det frivillige ulønnede arbejde udføres uden for en organisation. Frivillige aktiviteter eller frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende m.v.

Primær drift og vedligeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5-7

Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Her tænkes særlig på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som fx personaleadministration.

Ved primær drift forstås også arbejde og andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan fx være udbringning af mad til ældre.

Ved vedligeholdelse forstås i denne sammenhæng funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Her tænkes særligt på arbejde, der er med til at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, og dermed arbejde, der forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation.

Ved vedligeholdelse forstås også varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.

Arbejde, der vedrører primær drift eller vedligeholdelse, medfører som udgangspunkt fradrag fra første time.

Det gælder dog ikke, hvis det frivillige, ulønnede arbejde, der vedrører primær drift i mindre foreninger, altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer m.v. udføres af ulønnet arbejdskraft. Det kan fx være mindre administrative arbejdsopgaver, mindre koordineringsopgaver samt arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger, klubber m.v.

Det medfører endvidere ikke fradrag i ledighedsydelsen, hvis der udføres opgaver vedrørende vedligeholdelse i mindre foreninger, hvis arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, arbejdet udføres lejlighedsvist, arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationer m.v., arbejdet udføres af ulønnet arbejdskraft i sammenlignelige organisationer m.v., og arbejdet kan udføres uden, at det kræver autorisation. Det kan fx være lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring af klubhuset.

Underretning af kommunen, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 8

Personen skal skriftligt underrette kommunen om det frivillige, ulønnede arbejde. Underretningen skal indeholde oplysninger om arbejdets art, varigheden samt hvilken organisation m.v. arbejdet udføres for. Kommunen bør oplyse personen om denne oplysningspligt.

Bestemmelsen indebærer ingen ændringer i en persons pligt til at stå til rådighed for et rimeligt fleksjob.

Fradrag i ledighedsydelsen

Det fremgår af § 74 d, stk. 2, at der skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed.

Ledighedsydelsen skal nedsættes med 30 pct. af lønindtægten inkl. pensionsbidrag op til et beløb på 15.817 kr. (2023-niveau) før skat. Herefter nedsættes ledighedsydelsen med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) per måned før skat. Ledighedsydelsen nedsættes endvidere med andre arbejdsindtægter på samme måde som lønindtægt. jf. § 74 d, stk. 3, og bekendtgørelsens § 14.

Lønindtægt defineres i bekendtgørelsens § 1, som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i et job aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden medhjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og indbetale A-skat. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Lønindtægt er endvidere løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). DIS-løn skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

I forbindelse med et ophør i fleksjob, foretages der ikke fradrag i ledighedsydelsen for den løn, der udbetales i forbindelse med ophøret, da denne allerede er fratrukket som følge af beregningsreglerne om første måneds fleksløntilskud. Dette gælder dog ikke, hvis der er udbetalt fx provisionsløn fra et fleksjob, der dækker over flere måneders arbejde, hvor bonussen ikke er blevet fuldt efterreguleret i fleksløntilskuddet. Se afsnittet om ”Fradrag i ledighedsydelse for provisionsløn m.v., som ikke har kunnet efterreguleres i fleksløntilskuddet.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelse 48-17, hvor følgende fastslås:

Det er kun lønindtægten fra arbejde udført i en ledighedsydelsesperiode, der skal fradrages i ledighedsydelsen. Hvis arbejdet er udført i en periode uden ledighedsydelse, f.eks. inden borgeren blev visiteret til fleksjob, skal lønindtægten ikke fradrages.

For ledighedsydelsesmodtagere er optjeningsperioden afgørende for, om en lønindtægt skal fradrages.

Indtægter, som træder i stedet for lønindtægter, skal fradrages efter samme princip som for lønindtægter.

Udbetalingstidspunktet har altså ikke betydning for fradraget i ledighedsydelse, når der er tale om fradrag for lønindtægt eller for indtægter, som træder i stedet for lønindtægt.

Det betyder, at efterbetalte beløb ikke skal fradrages, hvis optjeningsperioden ligger uden for en ledighedsydelsesperiode.

De konkrete sager:

I en sag begyndte en borger at modtage ledighedsydelse i august 2015. Borgeren fik efterbetalt tabt arbejdsfortjeneste for perioden september 2013 til februar 2014.

Ankestyrelsen vurderede, at tabt arbejdsfortjeneste var en indtægt, som trådte i stedet for lønindtægt og derfor efter sin art var en indtægt, som kunne medføre fradrag i ledighedsydelsen. Indtægten var imidlertid optjent i en periode, hvor borgeren ikke modtog ledighedsydelse, og skulle derfor ikke medføre fradrag.

I en anden sag begyndte en borger at modtage ledighedsydelse i august 2015. Borgeren modtog tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra juli måned 2013 til november måned 2015.

Kommunen fradrog 30 procent af den del af den tabte arbejdsfortjeneste, som vedrørte ledighedsydelsesperioden, i ledighedsydelsen.

Det følger af § 74 d, stk. 3 og bekendtgørelsens § 18, at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister samt oplysninger om modtageren af ledighedsydelses eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra ind- og udland.

Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. § 12, nr. 5 i bekendtgørelsen.

Eksempel 1:

Person (P) får løn for 12 timer om ugen (52 timer om måneden) med en månedsløn på 7.800 kr. (inkl. 15 pct. pension). Ledighedsydelsen udgør 17.558 kr. (2023-niveau) minus 30 pct. af 7.800 kr. (2.340 kr.) = 15.218 kr.

P's samlede månedsindtægt vil være på 23.018 kr. (7.800 kr. + 15.218 kr.).

Eksempel 2:

Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. pension). Ledighedsydelsen udgør 17.558 kr. (2023-niveau) minus 30 pct. af 5.200 kr. (1.560 kr.) = 15.998 kr.

P's samlede månedsindtægt vil være på 21.198 kr. (5.200 kr. + 15.998 kr.).

Hvis den pågældende er ansat som timelønnet, og lønnen beregnes fra den 21. i en måned til den 20. i næste måned, foretages fradraget i ledighedsydelse på baggrund af denne indberetning til indkomstregisteret.

Får den pågældende udbetalt løn hver 14. dag, foretages fradraget i ledighedsydelse på baggrund af de indberetninger, der er foretaget i indkomstregisteret i en given måned for henholdsvis 4 uger og 6 uger.

Hvis den pågældende har udøvet selvstændig bibeskæftigelse eller deltaget i mindre byggearbejder, sker fastsættelsen af indtægten på baggrund af det antal timer, som er anvendt til arbejdet ganget med den til enhver tid gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring. I 2023 er omregningssatsen fastsat til 268,63 kr. Herefter foretages fradraget i lighed med lønindtægten. Modtageren af ledighedsydelse skal oplyse om, hvad fx den selvstændige bibeskæftigelses drejer sig om og hvilke opgaver, personen udfører i virksomheden. Hvis kommunen konkret vurderer, at der er et misforhold mellem de oplyste timer, som ledighedsydelsesmodtageren har oplyst, og de arbejdsopgaver, som er oplyst udført i forbindelse med den selvstændige bibeskæftigelse, kan kommunen anmode om at se regnskaber fra den selvstændige bibeskæftigelse eller anden dokumentation for arbejdsindsatsen.

Se Ankestyrelsens principafgørelse 8-16, hvor det fremgår, at når kommunen skal vurdere, om en ledighedsydelsesmodtagers aktiviteter er selvstændig virksomhed eller ej, skal kommunen anvende kriterierne for vurdering af selvstændig virksomhed i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Der henvises til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne for en vurdering af kriterierne af selvstændig virksomhed.

Hvis der ikke er sket efterregulering af for meget udbetalt fleksløntilskud, jf. bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, kan dette ske, i det omfang efterregulering ikke er sket i fleksløntilskuddet, i ledighedsydelsen. Efterreguleringen sker efter beregningen af ledighedsydelsen er foretaget. Hvis det er muligt, sker efterreguleringen af fleksløntilskuddet fuldt ud i den første måneds ledighedsydelse. Hvis dette ikke er muligt, sker fradraget i de følgende måneders ledighedsydelse. Se neden for under afsnittet ”Fradrag i ledighedsydelse for provisionsløn m.v., som ikke har kunnet efterreguleres i fleksløntilskuddet”.

Eksempel 3

Personen har arbejdet 5 timer om ugen i sin selvstændige virksomhed (bibeskæftigelse) (svarende til 22 timer om måneden). Indtægten for en måned udgør herefter 22 gange 268.63 kr. = 5.909,90 kr.

Ledighedsydelsen udgør 17.558 kr. (2022-niveau) minus 30 pct. af 5.909,9 kr. (1.773 kr.) = 15.785 kr. Herudover har personen indtægt fra den selvstændige bibeskæftigelse.

Fradrag i ledighedsydelse for provisionsløn m.v., som ikke har kunnet efterreguleres i fleksløntilskuddet

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet dækker i forhold til beregning af fleksløntilskud i § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

Bemyndigelsen er brugt til at fastætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som resultatlønnen dækker.

Hvis resultatlønnen m.v. udbetales for en periode, der dækker flere måneder eller et helt år, skal der i det omfang, det er muligt, foretages fradrag for denne indkomst i de følgende måneders fleksløntilskud. Hvis fradraget for resultatlønnen m.v. - dvs. forskellen på det beløb, der faktisk er udbetalt i fleksløntilskud, og det beløb, der skulle have været udbetalt i fleksløntilskud - kan ske fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, sker hele fradraget i fleksløntilskuddet for denne måned. Hvis resultatlønnen m.v. ikke kan fradrages fuldt ud i den følgende måneds fleksløntilskud, foretages der fradrag for den resterende del af resultatlønnen m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud. Beregningen af fleksløntilskuddet sker for de måneder, som resultatlønnen m.v. skulle dække, mens efterreguleringen af fleksløntilskuddet sker fremadrettet fra det tidspunkt, hvor resultatlønnen m.v. kommer til udbetaling.

Eksempel:

En person får udbetalt provision den 31. august 2022. Provisionen dækker maj, juni og juli måned 2022 og udgør 6.000 kr. Der skulle derfor være beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måned 2022 med i gennemsnit 2.000 kr. mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver af disse måneder.

Kommunen skal derfor beregne, hvad der skulle være fradraget i fleksløntilskuddet for maj, juni og juli måneder 2022 og forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i disse måneder i 2022, og det beløb der skulle have været foretaget fradrag for i disse måneder i 2022. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for i disse måneder i 2022, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud.

Eksempel:

En person får udbetalt provision den 1. januar 2023. Provisionen dækker hele 2022 og udgør 24.000 kr. Der skulle derfor have været beregnet og foretaget fradrag i fleksløntilskuddet for 2022 med i gennemsnit 2.000 kr. mere end det, der er indgået i beregningen af fleksløntilskuddet for hver måned for 2022.

Kommunen skal derfor beregne, hvad der skulle være fradraget i fleksløntilskuddet for 2022 og forskellen mellem det beløb, der er foretaget fradrag for i 2022 og det beløb, der skulle have været foretaget fradrag for i 2022. Det beløb, der ikke er foretaget fradrag for i 2022, skal herefter fradrages i den eller de kommende måneders fleksløntilskud. Fradraget foretages efter, at der er sket beregning af og foretaget fradrag i den aktuelle måneds fleksløntilskud.

Hvis den pågældende fratræder sit fleksjob, inden resultatlønnen m.v. er fuldt ud fradraget i fleksløntilskuddet eller den pågældende fratræder fleksjobbet, inden resultatlønnen kommer til udbetaling, sker der fradrag i ledighedsydelsen for den resterende del af resultatlønnen m.v. Dette følger af § 16 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Indhentelse af oplysninger om løn m.v.

Kommunen skal ved beregningen af ledighedsydelsen anvende de oplysninger om løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom, sygedagpenge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er felterne vedr. A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag af, som skal anvendes ved beregningen for så vidt angår løn. Dette følger af § 74 d og af § 18 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt afholdelse af og varsling af ferie med ledighedsydelse. Dog skal kommunen for DIS-indkomst anvende det felt i indkomstregisteret, som DIS-indkomst indberettes til.

Da oplysningerne om indkomst i indkomstregistret sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned. Fx vil ledighedsydelsen for juli måned blive beregnet på baggrund af lønindtægten for juni måned.

Hvis modtageren af ledighedsydelse får ansættelse i slutningen af en måned, sker beregningen af og udbetalingen af ledighedsydelse for den løbende måned samt den efterfølgende måned på baggrund af den forventede lønindtægt. Den forventede lønindtægt findes på baggrund af det antal timer og den timeløn, som fremgår af aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt det beregnede samlede pensionsbidrag. Ledighedsydelsen reguleres efterfølgende, hvis der er udbetalt for meget eller for lidt i ledighedsydelse, når indtægten fremgår af indkomstregisteret.

Det fremgår af § 74 d, stk. 4, at modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Begrundelsen for, at modtageren af ledighedsydelse skal oplyse kommunen om dette, er, at disse oplysninger ikke fremgår entydigt af indkomstregistret.

Det kan fx ske ved, at den pågældende sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen af ledighedsydelsen. Hvis den pågældende har lønindtægt fra flere arbejdsgivere, skal der gives oplysninger om pensionsbidrag fra alle arbejdsgiverne. Hvis der efterfølgende sker ændringer i fx pensionsbidraget, skal den pågældende oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af ledighedsydelsen. Der stilles således ikke krav om, at den pågældende skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommunen hver måned, men alene hvis der sker ændringer.

Kommunen skal orientere modtageren af ledighedsydelse om, hvilken betydning det kan få for den pågældendes ledighedsydelse, hvis den pågældende ikke oplyser om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne ledighedsydelsen korrekt uden denne oplysning.

I forhold til indhentelse af andre oplysninger, der har betydning for beregningen af ledighedsydelsen, herunder oplysninger om selvstændig bibeskæftigelse og andre indtægter, som medfører fradrag i ledighedsydelsen, anvendes § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Kommunen kan i øvrigt indhente oplysninger om ferie og feriegodtgørelse, der er registreret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Beløbet, der skal anvendes ved beregningen af den supplerende ledighedsydelse under ferie efter § 74 e, stk. 6, beregnes som en forholdsmæssig del af det samlede bruttobeløb, der er beregnet på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret, i forhold til det antal feriedage, som afholdes. Der henvises til afsnit 5 og 6 i vejledning om fleksløntilskud.

Efter de nye ferieregler, som trådte i kraft den 1. september 2019, er der samtidig ændret i skattelovgivningen således, at feriegodtgørelse kan beskattes på ét af to tidspunkter. Hvis feriegodtgørelsen beskattes ved udbetaling ved ferieafholdelsen kan kommunen se løn og feriegodtgørelsesbeløbet i felt 13 i indkomstregisteret, som er yderligere specificeret i felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge. Det beløb, der indberettes til felt 113 A-indkomst, udbetalt som feriepenge er angivet som et bruttobeløb. Dette sker i de tilfælde, hvor det er arbejdsgiveren, som udbetaler feriegodtgørelsen direkte til den ansatte og feriegodtgørelsen ikke indbetales til FerieKonto eller en feriekasse. Kommunen kan anvende denne oplysning ved beregning af ledighedsydelsen, når ferien afholdes efter de almindelige regler for beregning af ledighedsydelse.

Hvis feriegodtgørelsen beskattes, når feriegodtgørelsen optjenes, bliver feriegodtgørelsen indberettet som et nettobeløb i indkomstregisteret. Feriegodtgørelse indgår i den A-indkomst, som indberettes til indkomstregisterets felt 13, men indberettes også i felt 202 i indkomstregisteret som et nettobeløb, hvor lønperioden fortæller for hvilken periode de tilgodehavende feriepenge og - dage er optjent. I denne situation skal feriegodtgørelsen fradrages i bruttobeløbet, som er indberettet i felt 13, inden der foretages fradrag i ledighedsydelsen.

Feriegodtgørelsen fremgår som et nettobeløb i indkomstregisteret. Beløbet i felt 202 skal omregnes fra netto til brutto før der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for feriegodtgørelse. Se bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Eksempel: Den ansatte får udbetalt 1.000 kr. fra Feriekonto til afholdelse af 5 feriedage i februar. Beløbet omregnes til et bruttobeløb, hvis personen fx har en skatteprocent på 39, på følgende måde; 1.000/0,92 (arbejdsmarkedsbidrag/0,61 (1-0,39). Feriegodtgørelsen, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet for marts måned udgør derfor 1.782 kr.

Der henvises til § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud samt vejledningen til § 6, stk. 3, i vejledning i fleksløntilskud

Når en person henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunen anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at beregne og foretage fradrag i ledighedsydelsen, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Kommunen må kun bede om at få oplysninger fra modtageren af ledighedsydelse om forhold, som direkte har betydning for beregningen af og fradrag i ledighedsydelsen.

Oplysninger til brug for en sag skal i første omgang komme fra den pågældende selv. Det gælder, både når den fleksjobvisiterede skal have udbetalt ledighedsydelse første gang og ved efterfølgende udbetalinger, da ledighedsydelsens størrelse er afhængig af eventuelt nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter m.v.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ledighedsydelsen.

En forudsætning for, at modtageren af ledighedsydelse kan overholde sin oplysningspligt er, at kommunen har oplyst personen om, hvilke ændringer, der er relevante at oplyse om, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 4. Det er vigtigt, at en fleksjobvisiteret, som har lønindtægter eller andre indtægter, der skal medføre fradrag i ledighedsydelsen, opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan betyde, at den pågældende skal betale den modtagne ydelse tilbage. Kommunen skal oplyse personen om, hvilke konsekvenser det har ikke at opfylde sin oplysningspligt, jf. § 12, nr. 3 og 5, i retssikkerhedsloven. Kommunen skal redegøre for, at manglende oplysninger kan føre til tilbagebetaling af ledighedsydelsen og eventuel tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller retssikkerhedslovens § 12 b.

I retssikkerhedslovens § 12, er det bestemt, at borgeren skal have skriftlig besked om myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11 c og foretage kontrol efter § 12 a. § 12, nr. 3, stiller desuden krav om, at kommunen skal give modtageren af ledighedsydelse skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker.

Efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 4, skal kommunen give en person skriftlig besked om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for den hjælp, som den pågældende modtager. Denne regel skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2. Efter § 11, stk. 2, har personen pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ledighedsydelsen, som nævnt ovenfor.

Den information, som kommunen skal give, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til ledighedsydelse, og at kommunen derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til ledighedsydelsen. Det er således kommunen, der skal kunne dokumentere, at personen har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at personen burde forstå, hvilke ændringer, der skal meldes tilbage om.

Personer, der er ansat i fleksjob eller er ledige, har ret til ledighedsydelse, når de afholder ferie. En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, får suppleret lønnen eller feriegodtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 124, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for de dage, hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien, hvis der er optjent ret til ferie med ledighedsydelse.

Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme periode, som der udbetales ledighedsydelse for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor der enten modtages løn eller feriegodtgørelse under ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af fleksløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor der kan udbetales ledighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.

Ret til ledighedsydelse under ferie optjenes i ferieåret til brug for afholdelse af ferie med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden – på samme måde som øvrige ferieoptjening og afholdelse, der reguleres af ferieloven. Det betyder, at ledige vil kunne afholde ferie med ledighedsydelse, så snart ferien er optjent.

Retten til ferie med ledighedsydelse opgøres månedsvis i ferieåret. En person, der modtager ledighedsydelse, får ret til ferie med ledighedsydelse i med 2,08 dage pr. kalender måned. Hvis en person ikke modtager ledighedsydelse i en hel kalendermåned, får personen ret til ferie med ledighedsydelse med en forholdsmæssig andel, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse på grund af ledighed eller ledighedsydelse under ferie, mens de er ansat i et fleksjob, optjener ret til ledighedsydelse under ferie i ferieåret, som løber fra den 1. september til og med den 31. august året efter. Der optjenes således ret til ledighedsydelse under ferie for de perioder, hvor personen modtager ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie. Optjeningsperioden løber fra den 1. september til og med den 31. august. Dette er i overensstemmelse med optjeningsperioden i ferieloven.

Ferie med ledighedsydelse, der bliver optjent i ferieåret, vil udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår. Retten til ledighedsydelse under ferie kan ikke overføres til et kommende ferieår og vil derfor bortfalde, hvis ferien ikke kan afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Med indførelsen af samtidighedsferie blev reglerne om, at kommunen skulle opgøre antallet af feriedage med ledighedsydelse på baggrund af visitationstidspunktet for fleksjob i det første ferieår, ændret. Ændringen skyldes, at med overgangen til samtidighedsferie, hvor optjening og afholdelse af ferie vil ske sideløbende, vil kommunen ikke ved ferieårets begyndelse kunne oplyse ledighedsydelsesmodtageren om, hvor mange dage med ledighedsydelse under ferie, den pågældende vil optjene. Baggrunden for dette er, at opgørelsen af ret til ferie med ledighedsydelse sker løbende på baggrund af de måneder, som kommunen har udbetalt ledighedsydelse i, herunder ledighedsydelse under ferie. Opgørelsen vil også kunne ske efter endt ledighed eller ved ferieårets udløb. Kommunen skal opgøre, hvor mange dage med ret til ferie med ledighedsydelse, som personen har optjent i ferieåret, og hvor mange dages ferie med ledighedsydelse, som personen har afholdt i ferieafholdelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2.

Hvis en modtager af ledighedsydelse i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, vil personen optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse svarende til 25 feriedage med ledighedsydelse. I de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget ledighedsydelse i hele optjeningsperioden, vil der skulle ske en forholdsmæssig beregning. Det vil betyde, at en person der har modtaget ledighedsydelse i f.eks. 6 måneder, vil have ret til ca. 12 feriedage med ledighedsydelse i ferieafholdelsesperioden. En ledighedsydelsesmodtager vil samlet højst kunne holde 5 ugers ferie med løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse. Såfremt den ansatte i fleksjobbet fx har optjent ret til 3 ugers ferie med feriegodtgørelse eller ferieydelse, kan personen derfor afholde 2 uger med ledighedsydelse under ferie, hvis personen har optjent ret til ledighedsydelse under ferie, således at der i alt afholdes 5 ugers ferie.

Optjent ferie med ledighedsydelse kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil omfatte ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferieafholdelsesperioden løber således fra den 1. september til og med den 31. december det efterfølgende år. Der kan ikke afholdes flere dage med ledighedsydelse under ferie, end pågældende har optjent på ferietidspunktet, og ferie med løn eller feriegodtgørelse, herunder ferieydelse, vil skulle afholdes, inden der vil kunne udbetales ledighedsydelse under ferie.

Hvis en person har optjent ret til ledighedsydelse under ferie og derefter bliver ansat i et fleksjob, har den fleksjobansatte ret til at anvende den ledighedsydelse, som er optjent, selv om der er mulighed for, at personen efter ferieloven kan indgå en aftale med arbejdsgiveren om, at kunne holde ferie med løn eller feriegodtgørelse, selv om pågældende endnu ikke har optjent retten til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Dette følger af § 74 d, stk. 1. Dage med ret til ferie med ledighedsydelse optjent i det forudgående ferieår, som ønskes afviklet i ferieafholdelsesperioden, skal afvikles før dage med ret til ferie med ledighedsydelse, som er optjent i det igangværende ferieår, jf. § 20, stk. 3, i bekendtgørelsen. Hvis en borger har optjent ret til feriegodtgørelse i et forudgående ferieår, vil pågældende uanset, at personen har ret til mere end 25 dage med feriegodtgørelse, alene kunne få suppleret feriegodtgørelsen med ledighedsydelse for i alt 25 dage, svarende til 5 uger. Dette følger af § 74 e, stk. 5 og 6.

I de situationer, hvor en person, der er ansat i et fleksjob og ikke har ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, modtager barselsdagpenge, eller hvor personen er ledig efter et fleksjob og modtager barselsdagpenge, vil personen optjene ret til ledighedsydelse under ferie for perioder, hvor der ikke optjenes ret til ferieydelse. Dette følger af § 74 e, stk. 3, sidste pkt.

Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse A-24-07 havde en ansøger, der var ansat i et fleksjob, ikke ret til ledighedsydelse i en uge, hvor arbejdspladsen holdt lukket, fordi ansøgers optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Ansøger var blevet ansat i fleksjob i september 2005 i sit tidligere job som rengøringsassistent på en skole. Hun ansøgte kommunen om ledighedsydelse for uge 42 i 2006, hvor skolen holdt ferielukket. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde ret til 5 ugers ferie med løn i 2006, idet ansøger blev ansat i fleksjob den 13. september 2005. Antallet af feriedage med løn sammenlagt med antallet af feriedage med ledighedsydelse oversteg således 25 dage, jf. § 74 e, stk. 5.

Ansøger fandtes således ikke berettiget til udbetaling af ledighedsydelse i uge 42 i 2006, idet den optjente ferieret med løn sammenlagt med lovens mulighed for ferie med ledighedsydelse oversteg 25 dage.

Personer, der er ledige og har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan få suppleret lønnen under ferien eller feriegodtgørelsen med ledighedsydelse.

Løn under ferie eller feriegodtgørelsen og ledighedsydelse kan tilsammen udgøre det beløb, som den pågældende er berettiget til i ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2 eller 3.

Samtidig kan en person, der har optjent ret til et antal dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, ikke få ledighedsydelse for de dage, som der er optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse for, medmindre den pågældende afholder ferie i disse dage. Der kan således alene ske et supplement af det beløb, der er optjent til brug for ferie med løn eller feriegodtgørelse, i det omfang den pågældende rent faktisk afholder ferie i denne periode.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 5. Baggrunden er, at modtageren ikke skal stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder. Modtageren skal give besked om ferien til jobcenteret efter reglerne i § 21 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelsens størrelse

Se pkt. 3 om satsen på ledighedsydelse.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen fastsættes på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer således til det, personen hidtil har modtaget, jf. § 74 a, stk. 2 og 3.

Varsling af ferie med ledighedsydelse

Regler om varsling af ferie er fastsat i § 21 i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling af ferie med ledighedsydelse.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ønsker at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, skal før feriens afholdelse give kommunen besked herom.

En person, der er ledig og modtager ledighedsydelse, har ret til at holde ferie med ledighedsydelse efter § 74 e, hvis jobcenteret modtager meddelelse herom senest 14 dage før, ferien skal afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i. Er der mindre end 14 dage til ferien, kan jobcenteret godkende ferieafholdelsen, såfremt afholdelsen ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.

Der kan afholdes ferie med ledighedsydelse på enkelte dage, når jobcenteret modtager meddelelse herom, og der de pågældende dage ikke er fastsat møder, afgivet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.

Der kan endvidere udbetales ledighedsydelse under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien, og der ikke i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivet tilbud m.v., som personen har pligt til at deltage i.

Ifølge Ankestyrelsens Principafgørelse 115-09 havde en ansøger ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse i forbindelse med afholdelse af ferie i perioden 2. juli 2007 til 3. august 2007.

Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde givet besked til kommunen om, at hun ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse før påbegyndelse af ferien.

Det blev vurderet, at reglen i den dagældende bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse § 18, stk. 1, om, at personer, der ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse, skulle give besked til kommunen før feriens afholdelse, både var gældende for beskæftigede i fleksjob og ledige på ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt, at dette betød, at hvis enten beskæftigede i fleksjob eller ledige på ledighedsydelse ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse efter aktivlovens § 74 e, skulle der forinden afholdelsen af ferien være givet besked herom til kommunen.

Havde en beskæftiget i fleksjob først givet besked om afholdelse af ferie med ledighedsydelse under selve afholdelsen af ferien eller efter afholdelse af ferien, var der ikke ret til udbetaling af ledighedsydelse under ferieperioden.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at reglen i ovennævnte bekendtgørelses § 18, stk. 2, (nu § 21, stk. 5) kun vedrørte ledige på ledighedsydelse, som kunne få udbetalt ledighedsydelse fra og med den dag, hvor kommunen fik besked om ferien, såfremt kommunen modtog ansøgningen, mens den ledige stadig afholdt ferie.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var i fleksjob og havde afholdt ferie fra den 2. juli 2007 til 3. august 2007. Ansøgningen om ledighedsydelse under ferien var modtaget den 23. juli 2007 i kommunen. Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at der i forbindelse med fleksjobbet var udleveret en pjece, hvoraf reglerne om fleksjob, og herunder afholdelse af ferie, fremgik.

Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvist, at kommunerne generelt burde være opmærksomme på, at vejledningen til borgerne var klar i pågældende situation.

Se endvidere Ankestyrelsen principafgørelse 128-12, hvor det fremgår, at en borger, der modtager ledighedsydelse, ikke har krav på at holde ferie med feriegodtgørelse under en arbejdsprøvning.

Borgeren har ret til at afholde ferie efter ferielovens regler. Efter ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme den ansattes ønske om ferieafholdelse.

For en borger, der modtager ledighedsydelse og er i arbejdsprøvning, svarer kommunen til arbejdsgiver i ferielovens forstand. Kommunen har derfor mulighed for at afvise ønske om ferieafholdelse under arbejdsprøvningen, hvis kommunen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt, at borgeren afholder ferie under arbejdsprøvningen. Det har ikke særlig betydning, at arbejdsprøvningen foregår lige inden ferieårets afslutning.

Afgørelsen gælder, hvis borgeren modtager ledighedsydelse og er i arbejdsprøvning som led i revurdering af sagen efter aktivlovens § 74 c, men den gælder også i andre tilfælde, hvor en borger er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der gælder særlige regler i aktivloven om ferie med ledighedsydelse eller fx kontanthjælp.

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud

Selvstændige erhvervsdrivende, der modtager tilskud efter §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ikke ret til ledighedsydelse under ferie, Baggrunden er, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke er omfattet af ferieloven.

6.1. Fremmedkrigere (§§ 10 b-d og 10 f og § 91, stk. 1, nr. 5, og stk. 2 og 3)

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 674 af 8. juni 2017, skal sikre, at fremmedkrigere ikke finansierer ophold i konfliktzoner med offentlige forsørgelsesydelser. Bestemmelserne giver adgang til stop for ledighedsydelse til personer som er visiteret til fleksjob, tilbagebetalingspligt samt nedsat ydelse i en 3-årig periode.

Ydelsesstop

Det følger af § 10 b, at retten til ledighedsydelsen ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ledighedsydelsen efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Kommunen skal straks efter politiets underretning om pasinddragelse træffe afgørelse om ophør af ledighedsydelse efter § 10 b, jf. § 10 d, stk. 1.

Kommunens afgørelse om ophør af ledighedsydelse træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af politiets afgørelse om pasinddragelse. Borgerens anke af politiets pasinddragelse har ikke opsættende virkning, men hvis afgørelsen omgøres, skal kommunen efterbetale den del af ledighedsydelsen, der ikke blev udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for ydelsen var opfyldt i perioden.

Er ledighedsydelsen ophørt, kan personen først anmode om ydelsen efter at have dokumenteret sin tilstedeværelse ved fremmøde hos politiet, jf. § 10 b, stk. 3.

Tilbagebetalingspligt

Det følger af § 10 c, at en person ikke har ret til ledighedsydelse for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis der er formodning om, at en person dømt efter bestemmelser nævnt i § 10 c, modtager eller har modtaget ledighedsydelse, jf. § 10 d, stk. 2.

Kommunen skal træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen skal tilbagebetales for en periode, hvor personen har opholdt sig i udlandet, hvis personen er omfattet af § 10 c, jf. § 91, stk. 1, nr. 5. Det gælder også, selv om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelsen efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for hele eller dele af perioden omfattet af § 10 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 91, stk. 2.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling træffes uden forudgående partshøring og er en direkte følge af dommen.

Kommunens afgørelse om tilbagebetaling skal sendes i kopi til Udbetaling Danmark, jf. § 12 i, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen orientere personen om, at kommunen skal sende afgørelsen til Udbetaling Danmark med henblik på registrering og samkøring eller samstilling af oplysninger vedrørende afgørelser om udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser i 3 år. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen desuden orientere personen om, at afgørelsen kan få betydning for personens ret til pension, dagpenge, feriedagpenge, efterløn og en række yderligere offentlige forsørgelsesydelser i en 3-årig periode.

Nedsat ydelse

Det følger af § 10 f, at ledighedsydelsen højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når personen er omfattet af § 10 f. Personen er omfattet af § 10 f, hvis personen i forbindelse med det strafbare forhold begået i udlandet har modtaget en af de ydelser nævnt i bestemmelsen.

Ledighedsydelsen nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dom. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom og afsoningen, medregnes denne periode i den 3-årige periode. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes 3-års perioden fra tidspunktet for den endelige dom.

Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ledighedsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter § 74 a og niveauet for ydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

6.2. Bandekriminelle (§§ 10 h og 10 g, stk. 2, og § 91, stk. 3)

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 1526 af 18. december 2018, skal sikre, at bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v., fremover omfattes af en karantæneordning i ydelsessystemet.

Karantæneordningen i ydelsessystemet medfører for det første, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på et niveau svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2 og 3.

Nedsat ydelse

Det følger af § 10 h, at ledighedsydelsen højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Ledighedsydelsen nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ledighedsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 6 b og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

Videregivelse af oplysninger vedr. fremmedkrigere og bandekriminelle (§ 10 e)

Opholdskommunen kan uden samtykke forlange oplysninger fra en tidligere opholdskommune om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en personer søger om ledighedsydelse. Opholdskommunen skal dog forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne, inden oplysningerne hentes uden samtykke.

6.3. Udeblivelse i straffesager (§§ 10 j og 10 k, stk. 2, og § 91, stk. 3)

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 1171 af 8. juni 2021, skal sikre tiltaltes fremmøde til et retsmøde. Bestemmelserne medfører, at ledighedsydelsen bliver nedsat i en periode på 12 uger, hvis tiltalte i en straffesag trods lovlig indkaldelse udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. § 757 i lov om rettens pleje (retsplejeloven), og hvis der er tale om en straffesag, som ikke kan fremmes til dom uden den tiltaltes tilstedeværelse.

I perioden på 12 uger kan vedkommende alene modtage ledighedsydelse på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2. Dette gælder også forsørgere, der ikke modtager ekstra børnetilskud, således at deres ydelsesnedsættelse også vil ske i henhold til reglerne i § 22, stk. 2, og ikke efter reglerne i § 22, stk. 3.

Det er ikke en betingelse, at personen i forvejen modtager ledighedsydelse. Det betyder, at en person, der ikke modtager ledighedsydelse på tidspunktet for rettens afgørelse, men i løbet af 12 uger bliver berettiget til ledighedsydelse, vil få ledighedsydelsen nedsat. I praksis forudsætter ydelsesnedsættelsen anklagemyndighedens formodning om, at personen modtager ledighedsydelse, hvilket betyder, at det hovedsageligt vil være personer, der allerede modtager ledighedsydelse, der vil få ledighedsydelsen nedsat.

Perioden på 12 uger regnes fra tidspunktet for rettens anholdelsesbeslutning. jf. § 10 j, stk. 2. Hvis vedkommende aktuelt er berettiget til at modtage ledighedsydelse, vil ydelsesnedsættelsen gælde fra samme dag, som retten har truffet anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende bliver berettiget til ledighedsydelse i løbet af 12 uger fra anholdelsesbeslutningen, vil ydelsesnedsættelsen gælde frem til, at der er gået 12 uger fra anholdelsesbeslutningen. Hvis vedkommende fx bliver berettiget til ledighedsydelse 9 uger efter rettens anholdelsesbeslutning, vil personen modtage ledighedsydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i 3 uger.

Hvis anklagemyndigheden har en formodning om, at personen modtager ledighedsydelse, underretter anklagemyndigheden den relevante kommune. Hvis anklagemyndigheden er i tvivl om hvilken specifik ydelse, personen modtager, underretter anklagemyndigheden både kommunen og Udbetaling Danmark.

Underretningen fra anklagemyndigheden kan bestå af en oplysning, fx via e-mail om rettens anholdelsesbeslutning. Det er ikke et krav, at anklagemyndigheden medsender fx retsbog eller kendelse. Anklagemyndighedens underretning er en videregivelse af almindelige ikke-følsomme personoplysninger og personoplysninger om strafbare forhold, jf. § 9 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven).

Ydelsesnedsættelsen skal ske hurtigst muligt efter, at underretningen modtages. Underretningen lægges til grund ved stillingtagen til ydelsesnedsættelsen.

Hvis retten efter 12-ugersperioden træffer ny anholdelsesbeslutning i straffesagen, fordi tiltalte har gentaget sin udeblivelse fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden lovligt forfald, vil en ny ydelsesnedsættelse i 12 uger finde sted.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ledighedsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ledighedsydelse og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2, i perioden på 12 uger.

I forbindelse med ydelsesnedsættelse efter § 10 j har kære af anholdelsesbeslutningen ikke opsættende virkning. Det betyder, at ydelsen skal nedsættes, uanset om anholdelsesbeslutningen er påkæret.

Hvis anholdelsesbeslutningen ophæves og betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse i øvrigt er opfyldt, skal kommunen efterbetale den del af ledighedsydelsen, der ikke er udbetalt i perioden på 12 uger, jf. § 10 j, stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anholdelsesbeslutningen ophæves, jf. § 10 j, stk. 4

Det fremgår af § 74 a, stk. 4, at personer, der ikke opfylder betingelserne om at modtage den højeste sats for ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2, får ret til at modtage den højeste sats for ledighedsydelse, når personen har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for den seneste 18 måneder. For personer, der har fået ydelsen nedsat efter § 10 j, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

6.4. Vold mod børn i nære relationer (§ 10 h, § 11, stk. 6 og 7 og § 91, stk. 3)

Bestemmelserne, der er indsat ved lov nr. 113 af 7. april 2022, har til formål at indføre sanktioner i ydelsessystemet for personer, der er straffet for vold eller grov vold mod børn i nære relationer. Med bestemmelserne udvides den karantæneordning, der gælder for bandekriminelle, til også at omfatte denne personkreds.

En person, der er dømt for vold eller grov vold mod børn i nære relationer, vil i en periode på 3-år efter udstået straf højest kunne modtage ledighedsydelse på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2 og 3.

Nedsat ydelse

Det følger af § 10 h, at ledighedsydelsen højst kan udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3 pkt.

Ledighedsydelsen nedsættes i en periode på 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Efter § 91, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt ledighedsydelse, hvis ydelsen overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter kapitel 7 og niveauet for ydelser efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.

I § 75, stk. 1, fremgår det, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for et fleksjob.

1. januar 2020 blev der indført vejledningsregler, som betyder, at kommunen skal vejlede personen generelt i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner, jf. § 75 a, stk. 1. Vejledningen skal gives på en måde, så personen forstår alle sine rettigheder og pligter, og skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation, forudsætninger og behov. Hvis personen ikke er tilstrækkeligt vejledt, kan kommunen ikke sanktionere vedkommende. Vejledningen skal gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år eller hyppigere ved behov herfor, jf. § 75 a, stk. 1, nr. 3 og 4.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 15-21 udtalt, Principmeddelelsen fastslår:

Efter de vejledningsregler, der er indført i aktivloven pr. 1. januar 2020, skal kommunen vejlede borger generelt i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen skal ikke som tidligere rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder til.

Formålet med vejledningspligten er, at gennemgangen af vejledningen skal være medvirkende til at sikre, at borgeren bedre forstår sine rettigheder og pligter, således at borgerens retssikkerhed sikres.

Borgeren skal derfor have mulighed for at få gennemgået og drøftet sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner på en måde, så det sikres, at vedkommende har forstået alle sine rettigheder og pligter. Vejledningen skal gives med udgangspunkt i borgers situation og forudsætninger.

Dette kan ikke sikres alene ved en fælles gruppegennemgang, fordi kommunen ikke ved en gruppegennemgang kan være sikker på, at den enkelte borger har forstået sine rettigheder og pligter. Der kan være konkrete forhold i den enkelte borgers situation, der ikke kan tages højde for ved en fælles gruppegennemgang.

Kommunens vejledningspligt kan derfor ikke opfyldes ved, at vejledningen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner alene foretages ved en gruppegennemgang.

Når vejledningspligten ikke er opfyldt, er borgeren ikke tilstrækkeligt vejledt, og kommunen kan ikke pålægge borgeren en sanktion.

I de to konkrete sager vurderer vi, at afgørelserne skal ændres, fordi kommunen ikke kunne sanktionere en borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, før borgeren var korrekt vejledt.

I sag nr. 1 blev vejledningen givet på et fællesmøde med deltagelse af tolk. Der blev ikke tilbudt individuelle vejledninger den pågældende dag. Deltagerne blev meddelt, at hvis de ønskede individuel vejledning, skulle de selv tage kontakt til deres jobrådgivere for at lave en aftale om dette, hvilket borgeren i den konkrete sag ikke gjorde.

I sag nr. 2 blev gennemgangen af vejledningen givet på et fælles informationsmøde. Kommunen har oplyst, at der ikke foreligger et separat journalnotat på borgers sag om, at der skulle være foretaget individuel vejledning.

Fradrag i eller nedsættelse af ledighedsydelse er betinget af, at kommunen skriftligt vejleder personen, der modtager ledighedsydelse, om de rettigheder og pligter, som personen skal opfylde, samt om hvilke konsekvenser det har, hvis den pågældende ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse.

En person, der er berettiget til at modtage ledighedsydelse, og som har en rimelig grund efter § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, jf. § 75, stk. 3, til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fortsat modtage ledighedsydelse. Det gælder fx, hvis den pågældende på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til sine børn ikke kan tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen har i sin Principafgørelse A-38-05 udtalt, at såfremt en kontanthjælpsmodtager ikke opfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle det vurderes efter lovens bestemmelser om sanktioner, hvorvidt der skulle ske en nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulle ophøre.

På tilsvarende vis skal konsekvenserne af ikke at stå til rådighed for et fleksjob m.v., vurderes efter reglerne i §§ 76-77 b, jf. nedenfor. Det indebærer, at en person, der ikke opfylder betingelserne i § 75, først kan fratages sin ledighedsydelse, når kommunen har truffet afgørelse efter reglerne i §§ 76-77 b i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af bestemmelserne i §§ 76-77 b, at der ikke skal gives en sanktion, hvis der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Aktiv jobsøgning, herunder joblog

En person, der modtager ledighedsydelse, har pligt til at være aktivt jobsøgende og herunder registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, med mindre kravet om registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog er fraveget for personen, jf. § 75, stk. 5. En modtager af ledighedsydelse skal - som et led i den aktive jobsøgning - løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vurdere, om personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v. Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om de job, som personen har søgt, og den pågældendes planlagte jobsøgning, jf. § 31 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobloggen vil samtidig være med til at give ledighedsydelsesmodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret at planlægge den kommende jobsøgning.

Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene - som følge af den nedsatte arbejdsevne - for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal selv søge arbejde på den måde, som er normal for området fx ved henvendelse direkte til arbejdsgiveren eller ved en skriftlig ansøgning. Personen skal endvidere registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, og § 32 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen kan få hjælp af jobcenteret i forhold til jobsøgning, herunder hjælp til at tage kontakt til virksomheder om ansættelse i fleksjob.

Jobcenteret skal således yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning, hjælpe med at udarbejde og registrere cv-oplysninger på Jobnet og kontakter til virksomheder.

Se nedenfor om fritagelse fra at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog.

Samtaler

Modtageren af ledighedsydelse skal møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til, jf. § 75, stk. 1, nr. 2. Det gælder jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal holde mindst 4 individuelle jobsamtaler med den ledige inden for de første 6 måneders ledighed, jf. § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og derefter skal afholde individuelle jobsamtaler efter behov, jf. § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat. Efter de første seks måneder har en ledighedsydelsesmodtager ret til en jobsamtale, hvis personen anmoder herom. Jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, og at personen får den indsats, der er behov for, jf. § 41 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved jobsamtalen kan jobcenteret følge op på, om den ledige har været aktivt jobsøgende, herunder om personen har søgt job, som bliver præsenteret på ”Min side” på Jobnet, som har helt eller delvist match i forhold til personens kompetencer og ressourcer. Der skal ved samtalen være fokus på, hvad personen selv og jobcenteret gør for at finde et fleksjob, herunder om den pågældende skal have tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, som kan forbedre personens muligheder for at blive ansat i et fleksjob. Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Kontaktforløbet skal fortsætte, indtil personen er kommet i fleksjob, og skal gå i gang igen ved evt. ny ledighed efter et fleksjob. Ved jobsamtalen skal der tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af rehabiliteringsplanen samt den pågældendes cv.

Jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde i de første 6 måneder, jf. § 31 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter kan personen vælge, om jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Dette følger af § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis personen er på barsel, skal jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder om det. Kontaktforløbet kan foregå uden kontakt til en sygemeldt person, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt enten ikke er hensigtsmæssig eller mulig pga. helbredssituationen.

Frist for at booke jobsamtaler digitalt

Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 3, at modtageren af ledighedsydelse skal overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter anmodning fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Dette følger af §§ 44 og 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Pligt til selvbooking giver øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og giver dermed personer, der modtager ledighedsydelse, et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende styrker mulighederne for at komme i fleksjob. Hensigten er, at den enkelte tager ansvar for sit eget forløb.

Tilbud

Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 4-6, at en person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

Ved et rimeligt tilbud om fleksjob forstås bl.a., at der er tale om et job, som personen kan varetage med de skånehensyn, der følger af den nedsatte arbejdsevne. Rimeligt arbejde er dermed arbejde, som personen kan klare eller kan bringes til at klare efter en kort oplæring. Udover, at afgivelse af tilbuddet skal ske under hensyn til, at personen kan varetage tilbuddet, skal det være i overensstemmelse med fx den transporttid, personen må acceptere, jf. § 57, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis jobcenteret har givet en person et rimeligt tilbud om fleksjob, og personen afslår dette, skal ydelseskontoret efter indstilling fra jobcenteret vurdere, om der skal gives en sanktion. Det er jobcenteret, der vurderer, om fleksjobbet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afvise fleksjobbet.

En person skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Det kan fx være tilbud om undervisning i dansk. Det er jobcenteret, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afslå tilbuddet. Hvis en person ikke deltager aktivt i et rimeligt tilbud, som kommunen har givet, kan der opstå tvivl om personens rådighed. I denne situation skal jobcenteret afprøve personens rådighed.

En person, der er omfattet af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om mindre intensiv indsats, er ikke forpligtet til at tage imod tilbud.

Ledighedsydelsesmodtageren skal endvidere deltage aktivt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få arbejde.

CV

En modtager af ledighedsydelse har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse, jf. § 75, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Der er udviklet et særligt cv for personer, der er fleksjobvisiterede, på ”Min side” på Jobnet.

Cv’et skal opfylde kravene i § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Cv’et skal således indeholde fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde til den pågældende. Der skal endvidere i cv’et angives et beskæftigelsesmål. Som et led i, at personen skal være aktivt jobsøgende, indgår, at pågældende skal tjekke, om der er arbejdsgivere, der har reageret på den pågældendes cv, og at personen søger nogle af de job, som den pågældende bliver præsenteret for på Jobnet.

Hvis der foreligger et tidligere cv, skal oplysningerne på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

En modtager af ledighedsydelse skal løbende opdatere sit cv, dvs. at personen skal opdatere sit cv ved ændringer, fx hvis den pågældende har været i virksomhedspraktik eller har deltaget i 6 ugers jobrettet uddannelse og derved har opnået nye kompetencer m.v.

Jobcenteret skal hjælpe personen med at indlægge oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder om det eller jobcenteret har kendskab til, at personen fx har svært ved at betjene sig af selvbetjeningsværktøjer eller er læse- eller stavesvage.

Se nedenfor om fritagelser fra registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

Tvivl om rådighed, § 75, stk. 2

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed for et fleksjob, skal jobcenteret afprøve personens rådighed. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med jobcenterenes opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen får et tilbud om fleksjob.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 11 og/eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen fortsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

– Personens deltagelse i tilbuddet

– Eventuelt fravær

– Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse, jf. § 77 b. Det er ydelseskontoret, der på baggrund af jobcenterets indstilling træffer afgørelse om, at personen mister retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.

Jobcenteret kan ikke indstille til ydelseskontoret, at der skal træffes afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi jobcenteret ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. Jobcenteret skal – hvis dette er relevant - vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob og evt. træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er forbedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Fritagelse for rådighedsforpligtelsen, § 75, stk. 3

§ 75, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16. Se mere om de rimelige grunde nedenfor.

Fritagelse for registrering af cv-oplysninger på Jobnet, § 75, stk. 4

Personer, der er visiteret til fleksjob, og som ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer, vil strække sig over en måned, fritages fra pligten til at lægge deres cv i Jobnet, jf. § 75, stk. 4, hvis

– personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, eller

– personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn.

Hvis en person i en længere periode er fritaget fra rådighedsforpligtelsen af en af de nævnte grunde, har det ikke det samme formål at registrere cv-oplysninger på Jobnet, som hvis personen står til rådighed for et fleksjob, da den pågældende i denne periode er fritaget for pligten til at være aktivt arbejdssøgende.

Når den ledige fleksjobvisiterede igen står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal den pågældende hurtigst muligt registrere cv-oplysninger på Jobnet, dog senest 3 uger efter, at fritagelsen for rådighed for et fleksjob er ophørt.

Fritagelse fra at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, § 75, stk. 5

Jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder også, hvis en person har væsentlige sociale barrierer, som medfører, at den pågældende ikke eller kun vanskeligt kan registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sin aktive jobsøgning. Dette kan fx også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent eller en fleksjobambassadør søger job aktivt.

Fritagelse for rådighed ved barsel m.v. § 75, stk. 6

Forældrene har fået en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforpligtelse, når de er omfattet af § 75, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at en mor vil få ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel og derefter få ret til 10 ugers fravær efter fødslen, hvor moren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det vil være et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter fødslen. Moren vil ikke kunne overdrage retten til de 10 ugers fravær efter fødslen til en far eller medmor. Moren vil endvidere få ret til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første 10 ugers fravær. Moren vil kunne overdrage disse 14 ugers ret til fravær til faren eller medmoren. Moren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode, hvis hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil få ret til 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse 2 uger vil ikke kunne overdrages til moren. Faren eller medmoren vil være fritaget for at stå til rådighed i denne periode. Derefter vil faren eller medmoren have ret til 22 ugers fravær. Hvis faren eller medmoren ikke overdrager de 22 ugers ret til fravær, vil pågældende være fritaget for at stå til rådighed i denne periode.

I det omfang en mor eksempelvis overdrager 10 ugers barsel til faren, vil moren have ret til en samlet periode, hvor hun ikke skal stå til rådighed i 14 uger, mens faren vil have en periode på 34 uger, hvor han ikke skal stå til rådighed.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren være fritaget for at stå til rådighed i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.

Forældrene vil således tilsammen som udgangspunkt have ret til 48 ugers barsel efter barnets fødsel, hvor rådighedsforpligtelsen ikke skal opfyldes. I situationer, hvor forældrene ikke bor sammen, kan forældrene have ret til fravær i mere end 48 uger.

Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til 10 ugers fravær efter fødsel, som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis moren har eneforældremyndigheden, vil hun få yderligere 9 ugers fravær, som hun vil kunne overdrage. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan overdrages, hvis barnet bor hos moren. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær efter barselsloven.

Hvis barnet bor hos faren eller medmoren, vil moren have ret til 10 uger fravær, som ikke kan overdrages. Moren vil endvidere have ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til faren eller medmoren. Moren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor hun udnytter sin ret til fravær.

En far eller medmor vil have ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som kan overdrages. Hvis en far eller medmor har eneforældremyndigheden, vil de få 9 ugers yderligere fravær, som kan overdrages. Faren eller medmoren vil ikke have pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fravær, og de i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, vil moren have ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.

Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.

Adoptanter har ret til fravær i 6 uger for hver forælder inden for de første 10 uger bortset fra 2 sammenhængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fraværsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær, og denne i perioden ville have haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør, inden det fylder 18 år. En forældre, som holder sorgorlov, har ikke pligt til at stå til rådighed i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.

Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter barselslovens § 8, stk. 6.

Forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, får ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel, da formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.

Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, de kan aftale udskydelsen af fraværet med.

Fritagelse fra rådighedspligten i helt særlige tilfælde § 75, stk. 7

Beskæftigelsesministeren har anvendt bemyndigelsesbestemmelsen i § 75, stk. 7, til at fastsætte regler om, at en person ikke skal udnytte sin rådighedsforpligtelse i bekendtgørelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter § 69, stk. 1 og 3, § 69 k, stk. 1 og 3 og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der sker en fravigelse af rådighedsforpligtelsen ved deltagelse i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at en ledighedsydelsesmodtager

– ikke har pligt til at tage imod tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 5, ikke har pligt til at deltage i tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik,

– kan ophøre i tilbuddet uden at have en rimelig grund, jf. § 75, stk. 1,

– ikke har pligt til at tage imod henvist arbejde under tilbuddet, ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende under tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og

– ikke pligt til at tage imod et rimeligt fleksjob under tilbuddet, jf. § 75, stk. 1, nr. 4.

Der sker endvidere en fravigelse af rådighedspligten efter § 75, når personen er omfattet af arbejdsfordeling efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 med senere ændringer, således at ledighedsydelsesmodtageren ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, at tage imod et rimeligt fleksjob, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, og at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7.

Med forenklingen af vejledningspligten efter lov om aktiv socialpolitik følger det, at kommunen senest ved første jobsamtale efter ansøgningen om hjælp skal vejlede personen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet medydelsen. Kommunen vil skulle drøfte og gennemgå vejledningen med personen, så personen forstår sine rettigheder og pligter. Kommunen vil desuden skulle sikre, at vejledningen udleveres skriftligt og umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal hver ½ år gennemgå vejledningen og gøre den tilgængelig for en ledighedsydelsesmodtager. Hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller hvis personen anmoder kommunen om vejledning, vil vejledningen skulle gennemgås hyppigere. Kommunen skal dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Som konsekvens heraf er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelse efter §§ 76-77 b betinget af, at kommunen senest ved første jobsamtale, efter personen er blevet berettiget til ledighedsydelse, vejleder modtageren af ydelsen om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med ydelsen.

Den forenklede vejledning skal være lettere for personen at forstå, så personens retssikkerhed sikres. Kommunen kan anvende den vejledningspjece, som ligger på STARs hjemmeside som vejledning.

Sygemelding

Det følger af § 75 a, stk. 2, at jobcenteret kan fastsætte, hvortil personen skal melde sygdom. Hvis personen er syg og derfor er forhindret i at møde til fx tilbud, jobsamtaler eller andre samtaler hos jobcenteret m.v., skal personen meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har bestemt, fx at personen skal give telefonisk besked til en bestemt medarbejder eller ringe til et bestemt telefonnummer i kommunen inden et bestemt tidspunkt. Det betyder, at personen ikke kan nøjes med at sygemelde sig via sygemeldingsfunktionen i Jobnet, medmindre jobcenteret har givet personen besked om at sygemelde sig på den måde.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning. Der kan endvidere opstå tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende på baggrund af, at den pågældende ikke har registeret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Min side” på Jobnet eller på anden måde har dokumenteret sin aktive jobsøgning. Der henvises til beskrivelsen af § 75, stk. 1, nr. 1 og 6, for så vidt angår hvilke elementer, der kan indgå i den aktive jobsøgning.

Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en gennemgang af personens cv m.v.

Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Hvis den aftalte plan med jobcenteret ikke er fulgt, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende har haft en rimelig grund efter § 13, stk. 7, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, til ikke at følge planen for jobsøgning fx sygdom. Jobcenteret skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, som er omfattet af § 13, stk. 7, jf. § 13, stk. 8 og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion. Det kan fx være, fordi den pågældendes nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal der ikke gives en sanktion.

Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om personen har søgt ledige fleksjob. Hvis ledighedsydelsesmodtageren ikke har lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind på jobloggen, men på anden måde kan dokumentere sin aktive jobsøgning fx via tilbagemeldinger fra arbejdsgivere, kan der ikke træffes afgørelse om, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende. Hvis personen fx har fulgt planen i 2½ måned, men i en periode på 14 dage ikke har søgt fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen efter partshøring træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bistå borgeren med at finde et fleksjob.

For en person, der har mistet retten til ledighedsydelse efter § 76, stk. 1, § 77 a, stk. 4, eller § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. pkt. 6, skal opfølgningen ske efter reglerne for disse ydelser.

Sanktionsreglerne for udeblivelse fra samtaler m.v. er parallelle med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.

Hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale tirsdag og først kontakter kommunen fredag, foretages der fradrag i hjælpen for tirsdag, onsdag og torsdag, da kontakten er genoprettet fredag.

Hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale torsdag og først kontakter kommunen tirsdag ugen efter, foretages der fradrag i hjælpen for torsdag, fredag og mandag, da kontakten er genoprettet om tirsdagen.

Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ledighedsydelsen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Særligt vedrørende cv

Hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har registreret cv-oplysninger på Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv-oplysningerne skulle være registeret på Jobnet, og frem til det sker, jf. § 77, stk. 2.

Hvis modtageren af ledighedsydelse ikke har registeret sine cv-oplysninger rettidigt, fx pga. it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

Hvis en person på grund af sygdom ikke har været i stand til at registrere cv-oplysninger på Jobnet, skal der ikke gives en sanktion. En person, der er omfattet af § 75, stk. 4, har ikke pligt til at stå til rådighed for fleksjob, og skal derfor ikke lægge sit cv ind i Jobnet. Der henvises til afsnittet ovenfor om fritagelse for pligten til cv.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at registrere sine cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 24, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til vejledningen til § 75, stk. 1, nr. 7.

Selvbooking af jobsamtaler

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via ”Min Side” på Jobnet og den pågældende udebliver fra samtalen jf. § 77, stk. 3.

Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen således foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

I de tilfælde, hvor kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen haft en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Kontakten vil fx kunne genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten vil også kunne genoprettes ved telefonisk kontakt, via mail, fax eller ved at svare på kommunens partshøring.

Der kan gives en sanktion efter § 77, stk. 4, at hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8 og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen foretager fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristen

Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på grund af fx sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal således ikke sanktioneres.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at en person, som har haft en rimelig grund til ikke at booke en jobsamtale digitalt, ikke skal have en sanktion. De rimelige grunde er bl.a. sygdom, barsel m.v. Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, foretage en konkret vurdering af, om der er andre forhold end de, der er omfattet af § 13, stk. 7, der kan begrunde, at den pågældende ikke skal udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Kommunerne vil i forhold til personen altid skulle vurdere, om en sanktion fremmer personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion, hvis personen som følge af den psykiske sygdom ikke vil være i stand til at tilrettelægge og strukturere sin hverdag. En økonomisk sanktion vil derfor ikke fremme personens rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en modtager af ledighedsydelse, skal der således ikke gives en sanktion.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage ledighedsydelse for den dag, hvor fristen for digital booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage, frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Genoprettelse af kontakten til jobcenteret kan ske ved en meddelelse på fax, mail samt andre almindelige kommunikationsformer, og der stilles ikke krav om, at kontakten kun vil kunne genoprettes, hvis henvendelse sker på en bestemt måde. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse A-28-08.

Der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan personen genopretter kontakten.

Størrelsen af fradraget

Størrelsen af fradraget i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, eller undladelse af at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, beregnes som en gennemsnitlig dagssats. Dagssatsen beregnes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge svarende til 260 dage.

Hvis den månedlige hjælp til personen på hændelsestidspunktet er nedsat fx på grund af lønindtægt, nedsættes dagssatsen med samme andel.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælp pr. dag. Satserne kan ses i vejledning om satser på www.retsinformation.dk.

Reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse, svarer til de regler, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Det betyder, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 1. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob, jf. § 77 a, stk. 3.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn m.v. Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af jobcenterets vurdering af den pågældendes arbejdsevne i det konkrete job, jf. § 122, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til den enkelte.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-22-05 fundet, at en person ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob. Ved et tilbud om fleksjob skulle forstås tilbud om en konkret arbejdsfunktion med beskrivelse af arbejdstid/-belastning og skånehensyn. En vurdering af, om tilbuddet var rimeligt i relation til den aktuelle modtager, kunne ikke foretages uden en konkret beskrevet arbejdsfunktion. Kommunens vurdering af, om kvinden stod til rådighed, måtte foretages efter de særlige regler for modtagere af ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse A-7-07, at der ikke var tale om, at borgeren havde afvist et rimeligt tilbud om fleksjob. I det konkrete tilfælde var der alene tale om en arbejdsprøvning/praktikforløb med henblik på vurdering og afklaring af, hvorledes fleksjob kunne etableres med de rigtige skånehensyn.

Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget. Jobcenteret skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund til at opsige arbejdet. Jobcenteret ligeledes skal foretage en konkret vurdering af, om en afskedigelse beror på personens egne forhold. Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette, jf. § 77 a, stk. 5. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kan anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med ophør i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

I principafgørelse 168-12 har Ankestyrelsen fundet, at der ikke skal ske ny visitation til fleksjob, når en fleksjobberettiget person flytter fra en kommune til en anden. Hvis flytning til en anden kommune medfører, at personen opsiger et fleksjob, har personen ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen ikke må være selvforskyldt ledig fra fleksjobbet. Det betyder, at der skal foreligge en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Der er ikke tale om en gyldig grund, hvis årsagen til opsigelsen er en afledt følge af en handling, som borgeren selv har foretaget efter eget valg. Ved vurderingen af, om personen er selvforskyldt ledig, skal årsagen til flytningen indgå. Hvis flytningen er en personlig beslutning efter eget valg, vil der være tale om selvforskyldt ledighed. Dermed er der ikke en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Flytning som følge af, at borgerens ægtefælle eller samlever skal påbegynde arbejde, uddannelse eller selvstændig virksomhed, kan efter omstændighederne være en gyldig grund til opsigelse.

I principafgørelse 192-11 har Ankestyrelsen fundet, at en modtager af ledighedsydelse, der uden gyldig grund havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob i en iskiosk, ikke havde ret til ledighedsydelse i 5 uger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var visiteret til fleksjob, og at hun derfor var omfattet af aktivlovens sanktionsregler i forhold til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Sanktionsreglen om, at en person, der ikke står til rådighed for fleksjob, mister retten til ledighedsydelse, kunne ikke anvendes. Udvalget lagde vægt på, at kommunen ikke havde afprøvet hendes rådighed efter, at hun havde afslået tilbuddet om fleksjob.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-9-06 fundet, at ansøgeren var selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke orienterede kommunen om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, inden han opsagde fleksjobbet. Han var anmodet om at komme til et møde på arbejdspladsen, med henblik på at afklare de samarbejdsproblemer, der var opstået mellem ansøger og de øvrige servicemedarbejdere, inden han opsagde jobbet.

Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om et rimeligt fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 1. Hvis personen bliver ansat i et fleksjob i en periode, og sanktionen ikke er effektueret fuldt ud, anses den resterende del af sanktionen for bortfaldet.

Hvis en person uden en rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for det antal dage, hvor den pågældende helt eller delvist er udeblevet fra tilbuddet, jf. § 77 a, stk. 2.

Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse. Hvis en person fx en enkelt gang er forsinket på grund af problemer med offentlig transport, er der ikke tale om en udeblivelse. Hvis en person derimod ofte kommer for sent til tilbuddet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering anse personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet.

Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 10 timer fordelt på 4 dage af 2,5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 15 timer fordelt på 5 dage af 3 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

Fradraget i ledighedsydelsen sker på baggrund af en dagssats, som oplyses i vejledning om satser en gang om året. Vejledningen kan ses på www.retsinformation.dk.

Kommunen skal tage hensyn til de forhold, som tidligere var angivet i den udtømmende liste som rimelige grunde. En rimelig grund kan fx være sygdom eller manglende mulighed for at få passet sit barn.

Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, fx fordi den pågældendes nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom medfører, at en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal der ikke gives en sanktion.

Det følger af § 77 a, stk. 5, at kommunerne har mulighed for at fastsætte omfanget af udeblivelserne som en samlet opgørelse ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem udeblivelserne og sanktionen. Partshøring skal i så fald foretages i forbindelse med denne månedlige opgørelse.

For øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring og træffes afgørelse umiddelbart efter hændelsen. Dette svarer til reglerne for sanktioner for udeblivelser for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren er udeblevet flere gange eller i en længere periode fra et tilbud, skal jobcenteret vurdere, om udeblivelserne skal sidestilles med, at den pågældende har afvist tilbuddet. Det er op til tilbudsstederne at vurdere, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbuddet ophører, sanktioneres ophøret efter § 77 a, stk. 3. Tilbudsstederne skal give jobcenteret underretning om udeblivelser fra og ophør i tilbud. Det aftales konkret mellem tilbudsstedet og jobcenteret, hvordan underretningen skal ske.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 3. Hvis personen bliver ansat i et fleksjob i en periode, og sanktionen ikke er effektueret fuldt ud, anses den resterende del af sanktionen for bortfaldet.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-35-03 truffet afgørelse om, at en kvinde, der efter bevilling af fleksjob var på ledighedsydelse, ikke skulle have karantæne, selvom hun havde sagt nej til en arbejdsprøvning. Begrundelsen var, at hun ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob. Kommunen havde givet hende karantæne, da hun ikke kunne medvirke i en arbejdsprøvning af helbredsmæssige årsager.

Se endvidere Ankestyrelsens principafgørelser A-22-05 og A-7-07, hvor ydelseskontoret ikke kunne træffe afgørelse om, at personen ikke kunne få ledighedsydelse, da personen ikke havde sagt nej til et rimeligt tilbud om fleksjob.

Se også Ankestyrelsens principafgørelse N-3-07, hvor det fremgår, at en kommune ikke kan frakende en person retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at personen ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob. I denne situation skal kommunen bruge sanktionsreglerne.

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 4.

Efter § 77 a, stk. 6, kan personen igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

Kommunen skal afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne, jf. § 75, stk. 2.

Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

– Personens deltagelse i tilbuddet

– Eventuelt fravær

– Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob.

Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på personens aktuelle nedsættelse af arbejdsevnen i tilfælde, hvor personen alene kan arbejde få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-18-03 taget stilling til 2 sager om, hvorvidt en person stod til rådighed for et fleksjob. Ved bedømmelsen af, om ledighedsydelsen skulle standses, lagde Ankestyrelsen vægt på, at der skulle tages hensyn til, om personen fortsat var til rådighed for et fleksjob, og om personen fortsat havde mulighed for at kunne ansættes i et fleksjob.

I sag 1 fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke var berettiget til at standse ledighedsydelsen til en kvinde, der havde helbredsklager, da Ankestyrelsen ikke fandt, at kommunen i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at pågældende ikke kunne bestride et fleksjob, hvor der blev taget fornødent hensyn til de funktionsbegrænsende helbredsgener. Ankestyrelsen vurderede derfor, at hvis kommunen ikke fandt, at sagen havde været tilstrækkeligt oplyst til at rejse en sag om førtidspension, forelå der heller ikke det nødvendige grundlag for at vurdere, om pågældende havde en arbejdsevne svarende til 1/3 af det normale i forhold til et relevant arbejde for personen.

I sag 2 fandt Ankestyrelsen, at en person ikke længere havde ret til ledighedsydelse. Personen havde over en 9-årig periode været i 6 ansættelser med løntilskud og 6 ansættelser i fleksjob. Ankestyrelsen fandt, at pågældende ikke opfyldte betingelserne for at stå til rådighed for et fleksjob bl.a. på grund af tilbagemelding fra arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsprøvning om, at sygdoms- og fraværsforløbet under den korte periode, hvor personen var ansat, var ganske utilfredsstillende, og at 2 andre ansættelser var ophørt på baggrund af en utilstrækkelig arbejdsindsats fra pågældendes side.

Ankestyrelsen har i principafgørelse N-3-07 truffet afgørelse om, at kommunen ikke havde hjemmel til at frakende en borger retten til tilbud om fleksjob med den begrundelse, at han ikke tog imod relevante tilbud om fleksjob. Begrundelsen var, at kommunen havde fundet, at borgeren havde en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at han ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der var ikke regler om, at kommunen i sådanne situationer kunne undlade at tilbyde fleksjob. Eventuelle sanktioner som følge af manglende rådighed for fleksjob skulle ske efter de regler, der vedrørte forsørgelsesgrundlaget for borgeren, der var visiteret til fleksjob.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 26-11 fundet, at en borger ikke stod til rådighed for et fleksjob, fordi hun uden gyldig grund havde afvist at deltage i afklaring af, om hun stod til rådighed for et fleksjob. Som følge heraf havde hun ikke ret til ledighedsydelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren var blevet orienteret om, at der var rejst tvivl om hendes rådighed for et fleksjob, og at virksomhedspraktikken var nødvendig for, at hun kunne bevare retten til ledighedsydelse. Der var tale om et rimeligt tilbud, hvor der var taget hensyn til hendes ressourcer og helbredsbegrænsninger. Borgeren blev i tilstrækkeligt omfang orienteret om starttidspunktet og formålet med virksomhedspraktikken, samt om konsekvenserne ved udeblivelse.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 75-12 fundet, at under afsoning i fængsel står borgeren ikke til rådighed for fleksjob og mister derfor retten til ledighedsydelse. Det betyder, at borgeren på ny skal optjene ret til ledighedsydelse, når han bliver løsladt og igen er til rådighed. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt en borger, som har været indsat i fængsel til afsoning, og som indtil indsættelsen havde ret til ledighedsydelse, skal optjene ret til ledighedsydelse på ny. Resultatet er, at borgeren skal optjene ret til ledighedsydelse på ny Det betyder, at borgeren først igen kan få ledighedsydelse, når personen har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

I principafgørelse 192-11 har Ankestyrelsen fundet, at en modtager af ledighedsydelse, der uden gyldig grund havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob i en iskiosk, ikke havde ret til ledighedsydelse i 5 uger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at hun var visiteret til fleksjob, og at hun derfor var omfattet af aktivlovens sanktionsregler i forhold til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Sanktionsreglen om, at en person, der ikke står til rådighed for fleksjob, mister retten til ledighedsydelse, kunne ikke anvendes. Udvalget lagde vægt på, at kommunen ikke havde afprøvet hendes rådighed efter, at hun havde afslået tilbuddet om fleksjob.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 141-11 fundet, at en kvinde, der modtog ledighedsydelse og søgte førtidspension, stod til rådighed for et fleksjob. Udbetalingen af ledighedsydelse kunne derfor ikke standses. Kvinden havde ikke afslået et konkret tilbud om fleksjob. Hun havde deltaget i den løbende opfølgning, afklaring af og drøftelser om søgning af relevante fleksjob. Det kunne ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun havde søgt om førtidspension efter visitationen til fleksjob. Det kunne heller ikke tillægges nogen selvstændig betydning ved vurdering af kvindens rådighed, at hun var uenig i kommunens vurdering af sin arbejdsevne. Kommunen skulle afprøve kvindens rådighed, hvis der var tvivl herom.

Jobcenteret kan ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne formodentlig er meget lille, hvis jobcenteret samtidig vurderer, at personen ikke opfylder betingelserne for at få førtidspension.

Hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension eller seniorpension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til pension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen fradrages i det beløb, som der udbetales i pension for i samme periode.

Ankestyrelsen fandt i principafgørelse 114-09, at der kunne tilkendes førtidspension med virkning for en periode, hvor der var modtaget ledighedsydelse og ikke først fra det tidspunkt, hvor ledighedsydelsen ophørte. Ved efterbetalingen af førtidspension skulle ledighedsydelsen, der var udbetalt for samme periode som den efterbetalte førtidspension, fradrages.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 2. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere, som er fyldt 30 år. Der henvises til vejledningen vedrørende § 74 b.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat, eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde skal jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. § 75, stk. 2.

Det samme gør sig gældende i forhold til seniorpension, hvor seniorpensionsenheden har truffet afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for seniorpension.

Når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, efter at personen har mistet retten til ledighedsydelse.

De rimelige grunde

Hvis en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et fleksjob eller udeblive fra eller afslå et tilbud, en opfølgningssamtale eller en jobsamtale i det fleksible kontaktforløb m.v., kan personen fortsat modtage ledighedsydelse. De rimelige grunde fremgår af §§ 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, og nedenstående fortolkning af reglerne er hentet fra vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp.

Kommunen skal derfor, ved vurderingen af om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, altid konkret vurdere, om de rimelige grunde kan anvendes direkte overfor en person i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Oplistningen af de 10 rimelige grunde i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, er afskaffet, men kommunerne vil fortsat skulle inddrage de tidligere rimelige grunde i vurderingen af, om en person skal have en sanktion for manglende opfyldelse af pågældendes rådighedsforpligtelse.

Nedenfor er oplistet de hidtil gældende rimelige grunde, som ikke længere er udtømmende, men kan suppleres med andre rimelige grunde:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselloven er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 75, stk. 6,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Kommunerne skal allerede ved afgivelsen af tilbud, henvisningen til fleksjob, indkaldelsen til jobsamtale m.v. tage højde for, om personen vil kunne deltage i tilbuddet m.v. Hvis personen f.eks. på grund af sit helbred ikke vil kunne deltage i et konkret tilbud, skal kommunen slet ikke afgive tilbuddet, men finde et andet tilbud eller en beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller lignende, som personen kan deltage i. Det er således intentionen, at personen fra start får en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.

Hvis en person i perioden efter afgivelsen af tilbuddet, henvisningen til arbejde, indkaldelsen til jobsamtale m.v. udebliver fra tilbuddet, samtalen m.v., skal kommunen vurdere, om der foreligger en rimelig grund til ikke at møde frem, f.eks. egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse situationer skal kommunen ikke sanktionere personen, hvis den pågældende havde en rimelig grund til ikke at møde frem. Der er fastsat nærmere regler herom i § 10 i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate. Disse regler finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.

En ledighedsydelsesmodtager vil ikke have pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller fleksjob, hvis pågældende har en rimelig grund til ikke at deltage.

Personen vil i perioden fra indkaldelsen til jobsamtale, inden påbegyndelsen af tilbud m.v. kunne få en rimelig grund til ikke at møde frem fx som følge af egen opstået sygdom, børnepasningsproblemer m.v. I disse tilfælde skal kommunen vurdere, om personen har fået en rimelig grund til ikke at møde frem.

Mens personen deltager i et tilbud m.v., vil der endvidere kunne opstå forhold, som medfører, at den pågældende får en rimelig grund til ikke at deltage. Det vil f.eks. kunne være sygdom og andre særlige omstændigheder, som kommunen ikke har kunnet tage højde for ved afgivelsen af tilbud, og som kommunen vil skulle tage stilling til, når situationen opstår. I denne vurdering vil kommunen kunne lade andre rimelige grunde indgå, som ikke er indeholdt i den nuværende udtømmende liste. Det kan f.eks. være begravelse af nærtstående, eller at personen skal til jobsamtale.

Kommunen skal tage udgangspunkt i den enkelte persons situation, og listen på de 10 hidtil gældende rimelige grunde sammen med andre grunde vil kunne indgå i kommunens vurdering. For en person, som er fraværende eller helt ophører i et tilbud, som vedkommende har pligt til at deltage i, skal kommunen vurdere, om manglende overholdelse af pligten skyldes en rimelig grund, som f.eks. egen sygdom, opståede børnepasningsproblemer eller transportproblemer f.eks. i forbindelse med omlægning af køreplaner for busser, tog m.v.

Nedenfor er de hidtil gældende rimelige grunde, som ikke længere er udtømmende, men kan suppleres med andre rimelige grunde, nærmere beskrevet.

Hvornår er et tilbud rimeligt?

Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud om fleksjob er rimeligt. I vurderingen ligger bl.a., at personen fysisk og psykisk skal være i stand til at kunne varetage arbejdet - eventuelt efter en kort oplæring. Det samme gælder for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud, der øger personens mulighed for at komme i et fleksjob.

En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for at stå til rådighed for et andet rimeligt fleksjob eller tilbud. Personen skal derfor fortsat være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-39-05 fundet, at kommunen ikke havde grundlag for at standse udbetalingen af ledighedsydelse, selv om personen afviste at deltage i kommunens tilbud om et særligt kursus rettet mod modtagere af ledighedsydelse. Kommunens tilbud om kursus var ikke et rimeligt tilbud, da der ikke var taget individuelle hensyn til, at pågældende led af panikangst og havde en skrøbelig personlighedsstruktur. Ifølge den lægelige dokumentation var kvindens psykiske tilstand blevet forværret tidligere under deltagelse i kursus, som hun generelt var angst for. Udbetalingen af ledighedsydelse skulle derfor genoptages.

Sygdom og helbred

Det er jobcenteret, der afgør, om en person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af sygdom eller forringelse af helbredet. Jobcenteret kan forlange dokumentation for sygdommen.

Det skal sandsynliggøres, at der er risiko for, at personens helbred vil blive forringet, hvis personen fortsætter i det hidtidige arbejde. Det kan fx ske ved en udtalelse fra personens egen læge eller fra kommunens lægekonsulent.

Se Ankestyrelsens principafgørelse A-39-05, som er citeret under ”Hvornår er et tilbud rimeligt”.

Det forhold, at en persons egen læge anser personen for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke jobcenteret fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand.

Hvis personen ikke fremviser lægelig dokumentation for, at personens sygdom hindrer personen i at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og/eller 14 eller andre tilbud, der kan forbedre arbejdsmulighederne, eller ikke følger nødvendig behandling, skal ydelseskontoret på baggrund af en indstilling fra jobcenteret træffe afgørelse om sanktion efter § 77 a, eller jobcenteret skal foretage en rådighedsvurdering efter § 75, stk. 2, og træffe afgørelse om manglende rådighed efter § 77 b.

Kommunen har endvidere en selvstændig oplysningspligt, og skal i det omfang, det er muligt, selv indhente lægelige oplysninger, inden der træffes afgørelse, jf. restsikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 a, stk. 1.

Transporttid

Hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af personen på grund af transportvanskeligheder m.v., kan personen have en rimelig grund til at afslå tilbuddet om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret vurderer, om den tid, en person bruger på transport, er urimelig i det konkrete tilfælde, fx i forhold til baggrunden for personens nedsatte arbejdsevne. Det kan fx være, at personen på grund af en ryglidelse kun kan sidde ned i kortere tid og derfor kun kan klare en daglig transporttid på 2 timer sammenlagt.

På kontanthjælpsområdet skal en person, der alene har ledighed som problem, acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (flaskehalssituationer).

For mellem- og højtuddannede er der en særlig pligt til udvidet geografisk mobilitet.

Kommunen skal tage særlige hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer m.v. Der skal herunder tages hensyn til, om personen selv har et handicap.

Hvis en person har bosat sig i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må personen acceptere denne transporttid. Den transporttid, personen må acceptere, afhænger konkret af, hvor den pågældende har bosat sig. Kommunen skal ved sin rådighedsvurdering se på, om der generelt er mulighed for beskæftigelse - ikke på, om der for tiden er ledige arbejdspladser - i området. Personen står ikke til rådighed, hvis personen bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde, medmindre personen vælger at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Når kommunen vurderer, om transporttiden er rimelig i forhold til en person, der er visiteret til fleksjob, skal kommunen inddrage personens samlede situation, herunder personens eventuelle skånebehov.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 168-12 truffet afgørelse om, at der ikke skal ske ny visitation til fleksjob, når en fleksjobberettiget person flytter fra en kommune til en anden. Hvis flytning til en anden kommune medfører, at personen opsiger et fleksjob, har personen ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at personen ikke må være selvforskyldt ledig fra fleksjobbet. Det betyder, at der skal foreligge en gyldig grund til at opsige fleksjobbet.

Der er ikke tale om en gyldig grund, hvis årsagen til opsigelsen er en afledt følge af en handling, som borgeren selv har foretaget efter eget valg. Ved vurderingen af, om personen er selvforskyldt ledig, skal årsagen til flytningen indgå. Hvis flytningen er en personlig beslutning efter eget valg, vil der være tale om selvforskyldt ledighed. Dermed er der ikke en gyldig grund til at opsige fleksjobbet. Flytning som følge af, at borgerens ægtefælle eller samlever skal påbegynde arbejde, uddannelse eller selvstændig virksomhed, kan efter omstændighederne være en gyldig grund til opsigelse.

Børnepasning

En person skal ikke stå til rådighed, hvis personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed. Det kan fx være tilfældet, hvis kommunen ikke kan skaffe dagtilbudsplads, eller hvis barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Bestemmelsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til »barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen har i principafgørelse A-27-08 fundet, at en kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstilbud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke trække i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgiveren om sygdom.

Pasning af handicappet barn eller døende nærtstående

Hvis en person modtager støtte efter lov om social service til at passe handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, har personen en rimelig grund til ikke at tage imod et tilbud om fleksjob, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.

Ferie

En person skal ikke stå til rådighed, når der er ret til ferie.

Værnepligt

Hvis en person aftjener værnepligt, har personen ikke pligt til at overtage et rimeligt fleksjob eller tilbud.

Overenskomstmæssig konflikt

Hvis arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, har personen ikke pligt til at tage imod fleksjobbet eller tilbuddet.

Udvikling og fremstilling af krigsmateriel

Hvis en person bliver tilbudt et fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der foregår udvikling eller fremstilling af krigsmateriel, har personen ikke pligt til at tage imod tilbuddet.

Yderligere rimelige grunde

Det fremgår af § 13, stk. 8, at i vurderingen efter stk. 8, kan andre forhold end de rimelige grunde, som indgår i vurderingen efter stk. 7, og regler fastsat i medfør af stk. 16, indgå.

For ledighedsydelsesmodtagere vil det fortsat gælde, at kommunen ikke skal sanktionere, hvis kommunen vurderer, at en sanktion ikke vil fremme personernes rådighed. I de tilfælde, hvor en ledighedsydelsesmodtager ikke vil være i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, skal der derfor ikke sanktioneres.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme personens rådighed i forhold til arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke vil være tilfældet, skal personen ikke have en sanktion.

Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om personens forhold, i den konkrete vurdering af, om der er forhold, der vil kunne begrunde, at personen ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, kommunen har om personens grund til at udeblive m.v.

Kommunen skal således altid vurdere, om der er andre årsager end de nævnte rimelige grunde til, at en person, der er visiteret til fleksjob, ikke har pligt til at tage mod et tilbud om et rimeligt fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde. Dette kan fx gøre sig gældende, hvis en person har svære psykiske problemer i perioder, der betyder, at personen i en periode har svært ved fx at deltage i tilbud.

Lovhenvisninger i hele afsnit 8 er til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre andet er nævnt.

Den aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Jobcentrene spiller i den forbindelse en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for denne gruppe af udsatte ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.

Personer, som er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, skal selv gøre en aktiv indsats for at få et job. Ledige fleksjobvisiterede skal derfor aktivt søge fleksjob, og de skal deltage i et kontaktforløb.

For en person, der har mistet retten til ledighedsydelse efter § 76, stk. 1, § 77 a, stk. 4, eller § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. pkt. 7, skal opfølgningen ske efter reglerne for kontanthjælp m.v.

Samtidig skal ledige fleksjobvisiterede have den nødvendige hjælp og støtte fra jobcenteret til at finde job. Det betyder bl.a., at jobcenteret gennem en løbende opfølgning og gennem relevante aktive tilbud skal hjælpe den ledige med at finde et fleksjob.

Jobcenteret har pligt til at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i forbindelse med vurderingen efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik om, hvorvidt personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

8.1. Kontaktforløb

Det fremgår af § 27, stk. 1, at der skal tilrettelægges og gennemføres et fleksibelt kontaktforløb med den ledige fleksjobvisiterede med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Under kontaktforløbet afholdes der individuelle jobsamtaler med personen. I de første 6 måneder skal der holdes 4 jobsamtaler, og herefter skal der holdes jobsamtaler efter behov. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at personen får den indsats, der er behov for.

Jobsamtalerne inden for de første 6 måneder afholdes ved personligt fremmøde, medmindre personen er omfattet af § 106. Det vil sige, hvis personen kan dokumentere, at vedkommende inden for de næste 6 uger skal begynde i et fleksjob, skal på barsel, overgå til fleksydelse eller folkepension. Tilsvarende gælder, hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at personen er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom. Personen vælger, om jobsamtalen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Reglerne om en særlig indsats over for sygemeldte finder tilsvarende anvendelse for personer, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse. Det betyder, at for modtagere af ledighedsydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der tilrettelægges en særlig indsats og opfølgning herpå som led i det fleksible kontaktforløb.

Det er jobcenteret, der tager stilling til, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Iværksættes en sådan særlig indsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler, der afholdes som led i det fleksible kontaktforløb.

Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Se punkt 7 vedrørende pligten til at stå til rådighed for jobsamtaler, der er led i det fleksible kontaktforløb og sanktion for at udeblive til en jobsamtale, jf. §§ 75 og 77 i lov om aktiv socialpolitik.

8.2. Jobrettet uddannelse – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. § 49. Retten gælder for:

1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Ledige fleksjobvisiterede med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og ledige fleksjobvisiterede med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har ikke ret til jobrettet uddannelse efter ordningen. Det er endvidere ikke muligt at tage flere kurser eller kursusforløb uafhængigt af hinanden.

Der kan kun tages ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannelse, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus eller ét kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår af positivlisten.

Om personen bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er således afhængig af længden på det forløb, som vedkommende vælger fra positivlisten, da personen kun kan vælge ét forløb. Uanset, hvad personen vælger, skal det være et forløb, der fremgår af positivlisten.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder.

Kursusprisen pr. fuldtidsuge må ikke overstige 4.399,27 kr. (2023-niveau). Det betyder, at hvis et kursus har en varighed på fx 20 timer om ugen, er prisloftet 20/37 af 4.399,27 kr., svarende til 2.378 kr. Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Prisloftet gælder for videregående uddannelser på positivlisten.

Den ledige fleksjobvisiterede modtager under den jobrettede uddannelse den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at personen modtager ledighedsydelse under uddannelsen på et niveau, der afhænger af personens hidtidige forsørgelsesgrundlag. Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.

Den ledige fleksjobvisiterede har igen ret til jobrettet uddannelse, når personen har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Det betyder, at en ledig fleksjobvisiteret, der tidligere har deltaget i jobrettet uddannelse i op til 6 uger, optjener ret til på ny at deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse, efter at personen har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Det betyder, at kommunen betaler for den jobrettede uddannelse efter de regler, der er fastsat i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvilke uddannelser der kan vælges samt regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Der er på denne baggrund fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om fleksjob m.v.

8.3. Anden aktør

Den fleksjobvisiterede har ret til at blive henvist til anden aktør med henblik på etablering af et fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Efter 12 måneder med ledighedsydelse indenfor 18 måneder efter visitationen skal den fleksjobvisiterede visiteres til anden aktør, hvis jobcenteret fortsat vurderer, at personen opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, om revurdering, i lov om aktiv socialpolitik. Dvs. at den fleksjobvisiterede først skal visiteres til anden aktør, når jobcenteret har afsluttet revurderingen.

Den indsats, som skal varetages af anden aktør, omfatter myndighedsopgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fx afgivelse af tilbud til ledige fleksjobvisiterede efter kapitel 11 og 14.

Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

For de nærmere regler om brugen af andre aktører henvises til bekendtgørelse om andre aktører med tilhørende vejledning.

8.4. Cv på Jobnet

Med henblik på at forbedre ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde og samtidig forbedre jobcentrenes og andre aktørers mulighed for at understøtte deres jobsøgning skal ledige fleksjobvisiterede registrere fyldestgørende oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) på Jobnet. Ved at registrere cv-oplysninger på Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det medvirker til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Kravet i § 23, stk. 4, om løbende ajourføring af oplysningerne på Jobnet sikrer, at cv’et fortsat er fyldestgørende og opdateret. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. lovens kapitel 7, løbende påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Hvis der allerede foreligger oplysninger på Jobnet, som er nævnt i § 23, stk. 6, skal oplysningerne gøres tilgængelige på ny, når personen bliver ledig.

Jobcenteret skal hjælpe personen med at registrere cv-oplysninger på Jobnet, fx hvis personen ikke selv kan på grund af sin funktionsnedsættelse eller læse/skrivevanskeligheder, jf. § 24.

Der henvises til afsnit 7 vedrørende fritagelse for at lægge cv på Jobnet.

Bemyndigelsesbestemmelsen, § 26, er anvendt til at fastsætte nærmere regler om cv-oplysningerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen omfatter ledighedsydelse til personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men ikke længere er det. Retten gælder ligeledes for personer, der tidligere har været visiteret til fleksjob, men som er overgået til ustøttet beskæftigelse. Dette kan fx være tilfældet for en person, der har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob.

Bestemmelsen omfatter tillige personer, der går fra ledighedsydelse til ustøttet beskæftigelse.

En person, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse, kan modtage ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 2, § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d.

Hvis den pågældende alene har ret til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, får den pågældende ret til at modtage ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2, når personen har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder.

Ledighedsydelsen kan udbetales i op til 78 uger efter ansættelsen i ordinært arbejde. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelse dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Retten til arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

For at modvirke, at ledighedsydelsen bliver en varig pensionslignende ydelse, er der indført en varighedsbegrænsning efter ansættelsen i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan kun udbetales, indtil der kunne være opnået ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til ledighedsydelsen bevares ved sygdom, barsel eller sorgorlov og ved flytning til en anden kommune.

Perioder med barsel eller sorgorlov indgår ikke i beregningen af de 18 måneder indenfor hvilken periode, personen skal have 9 måneders beskæftigelse for at være berettiget til ledighedsydelse.

Der henvises i øvrigt til vejledningens pkt. 3 til §§ 74 og 74 a.

Opfølgning af udbetaling af ledighedsydelsen sker efter de regler, der gælder for udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob. Den første opfølgning skal ske senest 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang. Her skal kommunen bl.a. vurdere, om personen kan visiteres til fleksjob igen.

Forudsætninger for at modtage ledighedsydelse

En person, der er berettiget til ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, skal opfylde en række forudsætninger for at kunne få ledighedsydelsen udbetalt. Udgangspunktet er, at personen skal stå til rådighed efter samme regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Rimeligt tilbud om arbejde

Personen må ikke have et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13. Ved et rimeligt tilbud om arbejde forstås bl.a., at personen kan varetage jobbet. Hvis kommunen har givet personen et rimeligt tilbud om arbejde, og personen afslår dette, skal kommunen vurdere, om personen skal have en sanktion. Det er kommunen, der vurderer, om arbejdet er rimeligt, og om personen har en gyldig grund til at afvise arbejdet. Personen kan klage til Ankestyrelsen, hvis pågældende er uenig med kommunen.

Selvforskyldt ledighed

Personen må ikke være selvforskyldt ledig efter et arbejde. Se i øvrigt vejledningens pkt. 7 til § 75 og 77 a.

Rimeligt tilbud

Pågældende skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et arbejde. Det er kommunen, der vurderer, om tilbuddet er rimeligt, og om personen har en rimelig grund til at afslå tilbuddet.

De rimelige grunde, § 74 g, stk. 2

Hvis en person har en gyldig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde eller at udeblive fra eller afslå et tilbud, kan personen fortsat modtage ledighedsydelse. De rimelige grunde fremgår af § 13, stk. 7 samt regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16. Se vejledningens pkt. 7 om rådighed og sanktioner.

Rådighed, § 74 g, stk. 3

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse står til rådighed, skal kommunen afprøve personens rådighed. Tvivl om en persons rådighed kan fx opstå ved kommunens faste opfølgning af, om modtageren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse. Tvivl om rådighed kan også opstå, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om arbejde, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når pågældende får et tilbud om arbejde. Se i øvrigt vejledningens pkt. 7.

Sanktioner, § 74 g, stk. 4

Hvis personen afslår et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan personen ikke modtage ledighedsydelse.

Varighedsbegrænsning, § 74 g, stk. 5

En person, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter lovens § 74 a, stk. 3, nr. 2, får ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den pågældende har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den pågældende ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, frem til de ikke længere opfylder betingelserne for ledighedsydelse i § 74 f, stk. 1, dog højest til de når folkepensionsalderen.

Se endvidere vejledningens pkt. 2 om forudsætninger for at modtage ledighedsydelse, herunder efter opnåelsen af fleksydelsesalderen.

Anden aktør

Hvis kommunen har udlagt opgaver til anden aktør, forpligter anden aktør på samme måde som kommunen personen til at deltage i opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Det er dog altid kommunen, der træffer afgørelse om, at en person skal have en sanktion.

Ledighedsydelsen udbetales efter samme regler, som gælder for personer, der er visiteret til fleksjob. Se vejledningen til pkt. 4 om udbetaling, beregning og fradrag i ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen vil også kunne udbetales under ferie i både første og andet ferieår efter overgang til ustøttet beskæftigelse, således at der herefter normalt vil være opnået ret til løn eller feriegodtgørelse under ferie på baggrund af den ustøttede beskæftigelse.

Begrebet ’andre aktører’ er en bred betegnelse for andre end jobcenteret selv, der udfører opgaver for jobcenteret vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Andre aktører kan være private virksomheder, organisationer, andre kommuner, arbejdsløshedskasser m.v.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udtrykkeligt fastsat, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter disse love. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.

Når anden aktør udfører opgaver for kommunen forpligter aktøren på samme måde som jobcenteret personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Anden aktør skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter disse love. Der henvises til § 4 b og § 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunerne kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om forsørgelsesydelser.

Det er således altid kommunen, der skal træffe afgørelse om borgernes ret til forsørgelsesydelser, fx ledighedsydelse. Det er derfor også altid kommunen, der skal træffe afgørelser om de ydelsesmæssige konsekvenser af fx udeblivelse, herunder hvorvidt borgeren skal have en sanktion eller ej, om der skal ske fradrag i hjælpen, eller om borgeren skal have en anden form for ydelse fra kommunen.

Når kommunen indgår aftaler med anden aktør, skal kommunen samtidig sikre sig, at det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvornår og hvordan anden aktør skal underrette kommunen om udeblivelser fra tilbud eller samtaler.

Anden aktør skal på kommunens anmodning stille den fornødne dokumentation til rådighed, der vedrører en underretning.

Anden aktørs underretninger indgår som en del af det grundlag, som kommunen anvender, når den træffer afgørelser om eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser.

Når kommunen overlader opgaver til anden aktør, er aktøren på samme måde som jobcenteret i øvrigt forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, lighed og proportionalitet. Anden aktør er endvidere omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres, ligesom anden aktør på samme måde som jobcenteret skal iagttage god forvaltningsskik. Der henvises til § 9 i bekendtgørelse om andre aktører.

Anden aktør er direkte omfattet af persondataloven, når anden aktør indsamler og registrerer oplysninger om borgerne.

Der henvises til bekendtgørelse om andre aktører med tilhørende vejledning (vejledning til bekendtgørelse om andre aktører), der begge kan findes på www.retsinformation.dk

Denne vejledning afløser vejledning nr. 9267 af 15. marts 2022.