Vejledning om beregning af dagpengesatsen

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9389 af 15/5 2023.

Bestemmelsen definerer en række centrale begreber ved beregningen af dagpengesatsen.

Til stk. 2

Det er et helt centralt element i loven, at administrationen i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret og andre offentlige registre, herunder CVR-registeret og skatteregistre (herunder oplysninger fra medlemmets årsopgørelse og momsregisteret), jf. lovens § 90 b. Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre skal lægges til grund ved administrationen, hvis indberetningen af oplysningerne til registrene er sket i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel. Det betyder, at hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der mangler oplysninger i registeret, eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der dog lægges andre oplysninger til grund. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og arbejdsløshedskassen bliver opmærksom herpå, f.eks. ved at medlemmet forud for a-kassens afgørelse gør opmærksom herpå.

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, mangler m.v. Der kan henvises til vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge for mere information.

Til stk. 6

Indberetningstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indberetter oplysninger til indkomstregisteret efter § 4 i lov om et indkomstregister.

Det fremgår af § 4 i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.

Ved den nærmere fastlæggelse af indberetningstidspunktet skal a-kassen lægge de oplysninger til grund, som er indberettet til indkomstregisteret senest kl. 23.59.59 dagen forud for den dag, pågældende melder sig ledig. Afgørende herfor er Skatteforvaltningens ”modtagerstempel”, der indeholder oplysninger om tidspunktet for den modtagne indberetning.

Skatteforvaltningens ”udstillingsstempel” – det tidspunkt, hvor indberettede data er tilgængelig for a-kassen i indkomstregisteret - vil tidsmæssigt altid være senere end ”modtagerstempel” og a-kassernes mulighed for at få adgang til data er således beroende på udstillingstidspunktet.

Hvis ”udstillingsstempel” ligger senere end kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen, men ”modtagerstemplet” er før kl. 23.59.59, kan a-kassen medtage dette i sin sagsbehandling, hvis oplysningerne er tilgængelige på det tidspunkt, hvor a-kassen indhenter data (”indkomstkald”).

Hvis data i indkomstregisteret ikke er udstillet (”udstillingsstempel”), men indberetningen (”modtagerstempel”) er før kl. 23.59.59 dagen før ledighedsmeldelsen på det tidspunkt, hvor a-kassen indhenter data (”indkomstkald”), kan kassen dog lægge andre oplysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet og beregningen af dagpengesatsen, jf. ovenfor til § 1, stk. 2.

Arbejdsløshedsdagpenge beregnes og udbetales pr. måned og kan højst udbetales for 160,33 timer pr. måned (deltidsforsikrede 130 timer), jf. lovens § 46. Udbetalingen sker bagud. Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Et ledigt medlem har ret til dagpenge med en beregnet dagpengesats.

Medlemmer, som har ret til dagpenge på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse efter lovens § 54, perioder som tidligere værnepligtig eller perioder med ansættelse på værnepligtslignende vilkår kan dog have ret til dagpenge med en fast sats. Satsen udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn, og 71,5 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt over for et barn.

Unge under 25 år, der ikke har en erhvervsmæssig uddannelse, kan også have ret til dagpenge med en fast sats på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. §§ 47 og 70 efter modtagelse af dagpenge i 962 timer (deltidsforsikrede 780 timer) eller under deltagelse i aktive tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 2, stk. 3

Bestemmelsen finder anvendelse for de medlemmer, der er omfattet af reglerne om beskæftigelsestillæg i 481/390 timer eller dimittender, der skifter dagpengesats efter udbetaling af de første 481/390 timer.

Bestemmelsen omfatter alene satser, der har virkning for den måned, hvor dagpengene udbetales for. Det betyder, at satsskift, som altid vil ske til den efterfølgende 1. ikke er omfattet af bestemmelsen. Det er f.eks. satsskift på baggrund af alder eller skift til en beregnet sats efter bekendtgørelsens § 17, stk. 3-7.

Bestemmelsen betyder, at det er satsen på selve udbetalingstidspunktet, der er afgørende for den konkrete udbetaling for måneden. Det gælder også i de situationer, hvor der på et senere tidspunkt udbetales for en periode, hvor medlemmet rent tidsmæssigt endnu ikke havde opbrugt den tidligere sats.

Eksempel:

Et medlem er indplaceret i en dagpengeperiode og har ret til dagpenge pr. 1. juni 2024 og har ret til et beskæftigelsestillæg i de første 481 timer. Medlemmet får udbetalt fulde dagpenge i juni og juli. I august 2024 udebliver medlemmet fra en samtale i jobcentret og genopretter kontakten en uge senere.

Medlemmet bliver derfor modregnet for 37 timers manglende rådighed i august-udbetalingen og får udbetalt 123,33 timer dagpenge, ligesom der forbruges 123,33 timer af beskæftigelsestillægget.

I september får medlemmet igen udbetalt fulde dagpenge og dermed de resterende 37,01 timer med beskæftigelsestillæg. Medlemmet har dermed opbrugt sit beskæftigelsestillæg. I oktober 2024 finder a-kassen ud af, at medlemmet havde en gyldig grund til udeblivelsen i august, og a-kassen skal derfor udbetale de 37 timers dagpenge, som blev modregnet i august. Udbetalingen sker den 15. oktober 2024.

På udbetalingstidspunktet er medlemmets 481 timer med beskæftigelsestillæg opbrugt og udbetalingen af dagpenge for de 37 timer sker derfor med medlemmets 100 %-sats.

Der henvises i øvrigt til eksemplerne til § 10 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge med tilhørende vejledning.

Til stk. 1

Dagpengenes størrelse beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. I bestemmelsen fastslås hvilken indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget. Det er en betingelse, at indkomsten efter nr. 1 er indberettet til indkomstregisteret.

”Afgørende indflydelse” efter nr. 3, defineres i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Til stk. 2

Et medlem, som har opnået dagpengeret alene på baggrund af selvstændig virksomhed og som ikke har mulighed for at få beregnet en dagpengesats på baggrund af:

– de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder,

– indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder, eller

– indtægten i en periode på 36 måneder forud for beregningstidspunktet,

kan få beregnet dagpengesats på baggrund af et gennemsnit af de to år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. Medlemmet kan dog kun anvende indtægt fra sin selvstændige virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, herunder A-indkomst udbetalt til sig selv som ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse.

Til stk. 3

Indtægt eller løntimer, som tidligere har dannet grundlag for opfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav kan ikke indgå i en opgørelse af et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Dog kan indtægten medregnes til en beregning, selv om den er indgået i indkomst- og beskæftigelseskravet.

Indtægt, der ligger forud for en tidligere beregning, kan ikke indgå i en ny beregning. Dog kan indtægt, der har dannet grundlag for en beregning efter § 20, stk. 5, jf. stk. 3 og 4, indgå i en ny beregning. Det betyder, at den indtægt i mindst 3 måneder, der har dannet grundlag for en beregnet sats til et medlem, der har fået ret til dagpenge som dimittend eller værnepligtig, kan medregnes til en ny beregnet sats, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at ”genbruge” tidligere perioder til ”nye” rettigheder.

Der kan imidlertid forekomme situationer, hvor hele eller dele af en beregningsperiode kan indgå i en ny beregning af en ny dagpengesats.

Dette gælder for medlemmer, der ved genindplacering i en dagpengeperiode har fået beregnet en dagpengesats i løbet af den tidligere dagpengeperiode.

Det gælder for medlemmer optaget i a-kassen på dimittendvilkår eller tidligere værnepligtige, som har fået beregnet en ny sats på baggrund af beskæftigelse i dagpengeperioden, jf. § 20, stk. 3 og 4. Endvidere gælder det for medlemmer, der i forbindelse med forsikringsskift, jf. § 21 skal have foretaget en ny beregning.

Eksempel:

Et medlem opnår ret til dagpenge som dimittend og modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Pågældende opnår arbejde og har efter 6 måneder ret til en ny beregning af dagpengesatsen, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3, jf. stk. 5. I eksemplet er der arbejdet i 3 måneder. Beregningsperioden fastlægges efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Den ny beregning giver ret til dagpenge med 100 pct. af maksimale dagpenge. Pågældende fortsætter med at arbejde således, at der opnås ret til en ny dagpengeperiode 15 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Pågældende har hermed ret til en ny beregning. Beregningsperioden vil i eksemplet omfatte de samme tre måneder, som dannede grundlag for beregningen af en individuel sats 6 måneder efter opnåelse af retten til dagpenge som dimittend.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget har det ingen betydning, hvis selve det arbejde, der ligger til grund herfor, er udført i en periode, der ligger uden for beregningsperioden. Det afgørende er, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, at indtægten er indberettet i beregningsperioden.

Der henvises nærmere til § 7.

Til stk. 4

Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget.

Til stk. 5

Beregningsgrundlaget fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget efter lov om et arbejdsmarkedsbidrag med værdien af den procentsats, der gælder på beregningstidspunktet.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør i 2023 8 pct.

Til stk. 6

Kun løntimer (A-indkomst), der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Det betyder, at indtægt fra beskæftigelse, hvortil der er ydet offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Oplysninger herom i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Indkomstbegrebet svarer til indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af indkomst, jf. lovens § 53, stk. 2, og bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til stk. 7

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette er imidlertid ikke meningen. Udbetaling af disse ydelser indgår derfor ikke ved beregningen af satsen.

Beregningsperioden kan imidlertid forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. lovens § 49, stk. 2, og bekendtgørelsens § 7, stk. 4, nr. 3.

Til stk. 8

Det følger af lovens § 48, stk. 2, at ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige beregningsgrundlag med samme procentsats.

Det betyder, at medlemmets beregningsgrundlag opreguleres årligt i samme takt, som reguleringen af dagpengenes højeste beløb. Et beregningsgrundlag kan reguleres flere gange alt efter, hvor mange år dagpengeperioden dækker. Det er hele beregningsgrundlaget, som reguleres. Dermed sikres, at beregningsgrundlaget i løbet af dagpengeperioden bevarer sin samme procentuelle værdi som ved ledighedstidspunktet i forhold til dagpengenes højeste værdi.

Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor der er tale om beregning af selve satsen (nyberegning). I sådan en situation skal der ikke ske en opregulering af et beregningsgrundlag, som helt eller delvist ligger flere år tilbage i tid.

I bestemmelsen er der fastsat regler for, hvor oplysninger om indtægten til beregningsgrundlaget skal hentes.

Følgende indtægter hentes fra indkomstregisteret:

– A-indkomst.

– B-indkomst, der ikke indgår i regnskabet for en selvstændig virksomhed, og som ikke fremgår af årsopgørelsen for et afsluttet skatteår.

Indtægten medregnes i den måned, hvori indtægten er indberettet til indkomstregisteret. Det er uden betydning, at indtægten er optjent for en anden periode end indberetningsperioden. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes i de(n) måned(er), hvor medlemmet på tro og love har oplyst, at arbejdet er udført.

Følgende indtægter hentes fra medlemmets årsopgørelse:

– B-indkomst fra afsluttede skatteår.

– Overskud fra selvstændig virksomhed, herunder A-indkomst udbetalt til en ejer af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse.

Den indtægt, der hentes fra årsopgørelsen, indgår i beregningsgrundlaget med 1/12 pr. måned i indkomståret. Dækker en virksomheds regnskab ikke 12 måneder, skal indtægten dog omregnes til måneder ved at overskuddet divideres med det antal måneder, regnskabet dækker (indkomstår).

Det er en betingelse, at årsopgørelsen er afsluttet i beregningsperioden. Det er således kun årsopgørelser, der både er afsluttet i og dækker beregningsperioden, der kan medregnes. Når årsopgørelsen er opdelt med 1/12 pr. måned, er det kun den fordelte indtægt i de måneder, der ligger inden for beregningsperioden, der kan medregnes. Hvis et medlems beregningsperiode (de 24 måneder) f.eks. løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2020, vil det kun være 6 måneder i 2018, der kan medregnes til beregningsgrundlaget fra medlemmets årsopgørelse for 2018.

Hvis hele beregningsperioden ikke kan opgøres i hele kalendermåneder, fordi ledigheden er indtrådt i løbet af en måned, vil den fordelte indtægt, der henføres til den kalendermåned, der delvist ligger i beregningsperioden, kunne medtages i beregningen.

Se i øvrigt eksempel på beregning af sats for et medlem, der både har A-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed i vejledningen til § 8.

Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget. Hvis indtægten ligger delvist i en medlemsperiode, medregnes indtægten i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (den pågældende kalendermåned).

Eksempel:

Pågældende bliver medlem af a-kassen den 15. juni år 1 og er i beskæftigelse. Arbejdsgiveren indberetter altid indtægt m.v. til indkomstregisteret den 10. i den efterfølgende måned. Pågældende bliver opsagt fra sit arbejde den 15. juni år 2. Som udgangspunkt har pågældende fået indberettet indtægt for 12 måneder til indkomstregisteret i beregningsperioden (indberetning 10. juli år 1 – 10. juni år 2). Som følge af reglen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan perioder før den 15. juni i det forrige år ikke anvendes fuldt ud. Det betyder, at indberetningen den 10. juli år 1, der dækker juni måned samme år, indgår med en værdi på 16/30.

Indtægt fra arbejde, der ligger mellem tidspunktet for en uddannelses afslutning og optagelsestidspunktet som dimittend efter lovens § 54, kan dog indgå i beregningsgrundlaget, også selvom indtægten vedrører en periode forud for medlemskabet.

Reglen om, at kun indtægt og beskæftigelse, der er udført i en medlemsperiode, kan indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget, gælder også i de situationer, hvor beregning af dagpengesatsen sker på baggrund af de bedste 2 indkomstår inden for de seneste 5 indkomstår (trin 2, jf. § 7, stk. 3). Det betyder, at hvis pågældende ikke har været medlem i hele indkomståret, vil der kun kunne medtages den del af overskuddet, der kan periodiseres til medlemsperioden. Overskuddet deles med det antal måneder, regnskabet dækker.

Den individuelle divisor til brug for satsberegningen svarer til det antal måneder med overskud af selvstændig virksomhed, der kan medtages til satsberegningen. Det vil sige den del af overskuddet, der ligger i medlemsperioden.

Et medlem, der har været undtaget skattepligt under ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation, kan medtage indtægten til beregning, selv om den hverken fremgår af indkomstregisteret eller medlemmets årsopgørelse.

Det gælder også for beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af indkomst og løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Det er en betingelse, at medlemmet kan dokumentere indtægten, f.eks. ved lønsedler.

Til stk. 1-4

Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder og beregnes bagud fra beregningstidspunktet.

Det følger af stk. 4, at beregningsperioden kan forlænges efter tilsvarende regler i lovens § 53, stk. 10, om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge, hvis der forekommer følgende forhold i en måned:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

3) Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Udgangspunktet er, at der kan ske forlængelse for at opnå 12 måneder med indtægt inden for den forlængede beregningsperiode på 24 måneder.

Der kan dog være tilfælde, hvor en forlængelse af beregningsperioden kan betyde en lavere satsberegning, end hvis der beregnes på en kortere (og indkomstmæssig bedre) beregningsperiode end 12 måneder. I disse tilfælde skal der ikke ske forlængelse af beregningsperioden. Det betyder også, at hvis den samlede forlængelsesperiode er f.eks. 6 måneder, og en forlængelse med 3 måneder medfører en maksimal sats, så vil det ikke være nødvendigt at forlænge med yderligere måneder, hvis det medfører en beregning med en mindre sats. I dette tilfælde skal der kun forlænges med de 3 måneder.

Hvis der ikke foreligger indtægt i 12 måneder, sker beregningen af dagpengesatsen med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.

Eksempel:

Et medlem har i 24 måneders-perioden et indtægtsgrundlag opgjort på grundlag af indberetninger i 8 måneder. Den månedlige gennemsnitlige indtægt findes ved, at den samlede indtægt divideres med 8 (individuel divisor).

Der kan være situationer, hvor der ikke foreligger indtægt overhovedet i 24-månedersperioden, herunder tillagt eventuel forlængelse. I disse situationer – og kun i disse tilfælde – kan beregningsperioden på 24 måneder udvides til 36 måneder. Dette er relevant i en situation, hvor der ikke foreligger indtægt i 24-månedersperioden, og der i perioden fra 24 til 36 måneder foreligger 12 måneder med indtægt.

Det kan forekomme, at der ikke foreligger indtægt i 24-månedersperioden, og al indtægt, der ligger i perioden fra 24 til 36 måneder, skal periodiseres ved brug af årsopgørelserne, jf. § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen, og derfor ikke bliver periodiseret inden for de seneste 36 måneder forud for ledigheden. I disse tilfælde kan indtægten alligevel indgå i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at 36 måneders perioden flyttes hen til den periode, hvori indkomstkravet er opfyldt.

Som ved beregningsperioden på 24 måneder kan beregningsperioden på 36 måneder forlænges efter reglerne i stk. 4. Dette kan være relevant i en situation, hvor der ikke foreligger indtægt i 24-månedersperioden og der i perioden fra 24 til 36 måneder foreligger f.eks. 12 måneder med sygedagpenge og der forud herfor foreligger indtægt i fornødent omfang. Også her gælder, at forlængelse kun skal ske, hvis en beregning med en individuel divisor giver ret til en højere dagpengesats. Beregningen kan derfor i disse situationer ske på grundlag af indtægt i mindre end 12 måneder (individuel divisor).

De 36 måneder beregnes bagud fra beregningstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, jf. § 20.

Det er muligt fra den 1. januar 2017 at indhente oplysninger om de forhold, der kan forlænge beregningsperioden i indkomstregisteret. A-kasserne skal for perioder før den 1. januar 2017 indhente oplysninger om forhold, som kan forlænge optjeningsperioden, efter hidtil gældende regler og praksis. A-kasserne kan selv fastlægge metoden herfor.

For personer, der har optjent ret til dagpenge alene på baggrund af indkomst fra selvstændig virksomhed inden for en optjeningsperiode på 5 år, jf. § 22 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, opgøres beregningsperioden som et gennemsnit af de 2 år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår.

Beregningen sker i disse tilfælde udelukkende på baggrund af det skattemæssige overskud af selvstændig virksomhed før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Oplysningen om den selvstændige virksomheds overskud fremgår af medlemmets årsopgørelse. Hvis det tillige fremgår af årsopgørelsen, at der er overført beløb til medarbejdende ægtefælle, skal dette beløb fratrækkes beregningsgrundlaget. Overskud fra selvstændig virksomhed kan også være overskud fra en ejerandel, hvis medlemmet har drevet virksomheden i selskabsform. I disse tilfælde kan det skattemæssige overskud af den selvstændige virksomhed hentes fra virksomhedens årsopgørelse og regnskaber.

Til stk. 5

I visse situationer skal/kan der ikke ske indberetning af indtægtsoplysninger til indkomstregisteret, fordi der er tale om udenlandsk indkomst. Det drejer sig om:

1) Indtægt, der har været undtaget skattepligt under ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation.

2) Indtægt fra arbejde i udlandet, som et medlem vælger, at der skal ske beregning på grundlag af. Det er en betingelse, at

a) medlemmet er ledigt efter arbejde i Grønland eller i udlandet bortset fra EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien, og

b) medlemmet har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet.

Disse indtægter kan imidlertid godt indgå i beregningsgrundlaget, jf. bekendtgørelsens § 4 og §§ 22-24. I disse situationer opgøres beregningsperioden regnet fra den seneste udbetaling af de omtalte indtægter.

Det fremgår af § 8, at beregning af en sats sker på grundlag af indtægt, der er indberettet i en beregningsperiode (beregningsgrundlaget).

I § 3, stk. 5, er det fastsat, at indtægten nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget på beregningstidspunktet. Størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget findes ved at gange beregningsgrundlaget med 0,08.

Ved beregningen skal der endvidere tages højde for beregning og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, af ATP og pensionsindbetalinger, som foretages af pensions- eller pengeinstituttet. Dette er ikke en del af arbejdsgivernes indberetning til indkomstregisteret.

Ved beregning på grundlag af arbejde i udlandet, jf. § 22, stk. 4, § 23 og § 24, skal der også ske fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel på beregning af sats for et medlem, der både har A-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed:

Et medlem melder sig ledigt den 1. november 2018 og har ikke tidligere været ledig.

Medlemmets løn for oktober måned 2018 er indberettet til indkomstregisteret på beregningstidspunktet. Medlemmet har forud for ledigheden både haft lønmodtager beskæftigelse i form af A-indkomst og aktiviteter ved selvstændig virksomhed.

Medlemmet opfylder indkomstkravet for ret til dagpenge inden for de sidste 3 år forud for ledigheden.

Medlemmets dagpengesats skal derfor opgøres som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden – det vil sige i perioden fra den 1. november 2016 til den 31. oktober 2018.

Til brug for opgørelsen af indkomstkravet, har a-kassen opgjort, at medlemmet i de seneste 3 år (optjeningsperioden) har følgende indtægter:

– Månedlig indkomst på 15.000 kr. i perioden 1. november 2016 -31. oktober 2018.

– Medlemmet har i maj 2017 og maj 2018 fået udbetalt ekstra ferietillæg på 1,5 pct. sammen med lønnen – dvs. 17.700 kr.

– Medlemmet arbejder fast 20 timer ugentligt.

– Medlemmet har siden 2015 drevet selvstændig virksomhed og haft overskud.

– I 2016 var overskuddet 48.000 kr. (4.000 kr. pr. måned).

– I 2017 var overskuddet 78.000 kr. (6.500 kr. pr. måned).

– Der foreligger ikke på ledighedstidspunktet oplysninger om overskuddet af den selvstændige virksomhed for 2018. Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Ved opgørelsen af indkomstkravet indgår medlemmets lønmodtagerindkomst i de måneder, hvor indtægten er indberettet til indkomstregisteret. Overskuddet af den selvstændige virksomhed, som det fremgår af årsopgørelsen, deles lige ud på alle måneder i året.

Medlemmets indtægter i beregningsperioden (1. november 2016 - 31. oktober 2018) kan opgøres således:

De 12 bedste måneder kan opgøres som:

– Januar- april 2017: 4*21.500 kr. = 86.000 kr.

– Maj 2017: 1*24.200 kr. = 24.200 kr.

– Juni -december 2017: 7*21.500 kr. = 150.500 kr.

Den samlede indkomst i beregningsperioden udgør 260.700 kr. med AM-bidrag og 239.844 kr. fratrukket AM-bidrag.

Satsen kan herefter beregnes til 239.844 kr./12 måneder *0,9 = 17.988 kr. pr. måned.

Dagpengesatsen beregnes i forhold til en måned, jf. lovens § 47, stk. 1, og opgøres som højst 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag, og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Dagpengenes størrelse for en måned beregnes efter følgende formel:

(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): (12 x 0,9)

Det kan forekomme, at der ikke foreligger indtægt i 12 måneder, jf. bekendtgørelsens § 7. I disse tilfælde sker beregningen af dagpengesatsen med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.

I så fald beregnes dagpengenes størrelse for en måned efter følgende formel:

(Indtægtsgrundlaget i beregningsperioden x 0,92): (individuel divisor x 0,9)

Til stk. 3.

I visse tilfælde, kan der beregnes en sats på grundlag af indtægter, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, fordi der er tale om udenlandsk indkomst, jf. § 7, stk. 5. Det drejer sig om følgende situationer:

1) Medlemmer, der har været undtaget skattepligt under ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation (bekendtgørelsens § 6).

2) Medlemmer som vælger, at der skal ske beregning på grundlag af indtægt fra arbejde i udlandet (bekendtgørelsens § 24), hvis

a) medlemmet er ledigt efter arbejde i Grønland eller i udlandet bortset fra EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien, og

b) medlemmet har bevaret medlemsskab af dansk a-kasse under arbejdet i udlandet.

For at fastlægge den månedlige indtægt divideres indtægten fra beregningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, som udgangspunkt med 12. Hvis indtægten er indtjent i løbet af en kortere periode, benyttes en individuel divisor, jf. § 7, stk. 2.

Til stk. 4

Det kan forekomme, at en individuel beregning af månedssatsen giver et decimaltal. I så fald skal den beregnede månedssats afrundes efter almindelige afrundingsregler til nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb udbetales herefter til medlemmet.

Eksempel: Indtægtsgrundlaget er 245.000 kr. optjent over 12 måneder.

Beregnet månedssats: 245.000 kr. x 0,92: 12 x 0,9= 16.904,99 kr. Afrundes til 16.905 kr.

En beregnet timesats udregnes på grundlag af den afrundede månedssats ved at dividere med 160,33 timer og angives altid med 2 decimaler.

Lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS er i princippet skattefri.

Der er derfor indgået selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der er derfor behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af dagpenge, således at den regulerede hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.

Skalatrinene bliver årligt ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag mv., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af vejledningen om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område på retsinformation.dk.

Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund. Det vil sige:

1) Statsskat og sundhedsbidrag opgøres, jf. personskattelovens § 5, således

a) bundskat efter personskattelovens § 6,

b) topskat efter personskattelovens § 7,

c) sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8.

2) Landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat.

3) Personfradraget, jf. personskattelovens § 10.

4) Sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 med senere ændringer om beskatning af søfolk.

Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget, jf. kildeskattelovens § 5B, ikke indgår i beregningen, idet fradraget alene gives til personer, der bliver beskattet af indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten.

Dette tillæg er indført for, at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, f.eks. renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor.

For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted.

I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.

Bestemmelsen gælder for et medlem, der er nyoptaget i a-kassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, eller som i sin a-kasse opnår dagpengeret med dimittendrettigheder på grundlag af en gennemført uddannelse.

Modsat betyder det, at et medlem, der er overflyttet til en a-kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af nuværende rettigheder, eller som efter en uddannelses afslutning i øvrigt undlader at gøre brug af dimittendrettighederne, ikke er omfattet af § 11.

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EØS-borgere, herunder danske borgere, hvis barn opholder sig i et andet EØS-land, jf. lovens § 49, stk. 7.

Et medlem kan få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 20, stk. 3, jf. stk. 5 og 6.

Til stk. 1

Dimittendsatsen for forsørgere er den samme i hele dagpengeperioden, altså 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Til stk. 2 og 3

Dagpengesatsen til dimittender, der er ikke-forsørgere, nedsættes, når medlemmet har fået udbetalt dagpenge i 481 timer for fuldtidsforsikrede og 390 timer for deltidsforsikrede. Nedsættelsen af satsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i 481 timer for fuldtidsforsikrede og 390 timer for deltidsforsikrede. Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned vil kunne få udbetalt dagpenge med 2 forskellige dagpengesatser.

Hvis medlemmet i en måned med dagpenge skifter status som forsørger eller fylder 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned.

Til stk. 4

Udbetalte feriedagpenge indgår i forbruget af de 481 timer for fuldtidsforsikrede og 390 timer for deltidsforsikrede. Da feriedagpenge udbetales i hele dage, kan der opstå resttimer med den relative forhøjet sats (71,5 pct.). De resterende timer vil kunne blive udbetalt på et eventuelt andet tidspunkt med ledighed.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem, der har optjent ret til 4,16 dage med feriedagpenge, men som kun har 25 timer tilbage af de 481 timer med den relative høje sats (71,5 pct.), vil få udbetalt feriedagpenge med den relative høje sats i 3 dage (22,2 timer) og herefter nedsættes satsen for den sidste 4. feriedag. De resterende timer (2,8 timer) med ret til den relative høje sats vil kunne blive udbetalt på et eventuelt andet tidspunkt med ledighed.

Til stk. 5

Det betyder blandt andet, at timer, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, med den del af en sammenhængende periode, der er på 6 uger eller derunder, forbruger af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller de 390 timer for et deltidsforsikret medlem.

Et medlem, der overgår til sygedagpenge efter sygedagpengeloven inden perioden på 481/390 timer er brugt, vil få udbetalt sygedagpenge ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70 i hele perioden med sygedagpenge. Dvs., at et medlem i overensstemmelse med gældende regler vil få udbetalt sygedagpenge med en sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.

Udbetaling af sygedagpenge til et ledigt medlem udover 6 uger vil ikke forbruge af de 481 timer på dagpenge med satsen på 71,5 pct.

De 6 uger opgøres fra tidspunktet for sygemeldingen.

Et medlem, som helt eller delvist har ret til dagpenge på grundlag af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, får ved ledighed dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter lovens §§ 47 og 70, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt.

Udbetaling af dagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EØS-borgere, herunder danske borgere hvis barn opholder sig i et andet EØS-land, jf. stk. 3 og lovens § 49, stk. 7.

Har medlemmet inden værnepligten haft indtægt, der efter §§ 3-7 berettiger til en højere dagpengesats, kan der udbetales dagpenge med en højere sats som fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Har medlemmet efter værnepligtens afslutning haft indtægt, der efter §§ 3-7 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, jf. stk. 5 og 6.

Konstabler kan få beregnet en sats efter reglen i §§ 3-7. Baggrunden er, at de i denne situation ikke anses som egentlige værnepligtige, men som omfattet af et egentligt tjenesteforhold. I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der ske en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder betingelserne i §§ 3-7.

Unge under 25 år får som udgangspunkt arbejdsløshedsdagpenge beregnet med den individuelle sats, og de får altid denne sats under de første sammenlagt 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede). (§ 13, stk. 1).

Unge, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse, jf. § 54 i loven, får efter de første sammenlagte 962 timers ledighed (780 timer som deltidsforsikrede) og under de efterfølgende sammenlagt 2.886 timers ledighed (deltidsforsikrede 2.340 timer) dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede jf. §§ 47 og 70. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i forrige pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. lovens § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. lovens § 57 a. I disse tilfælde udbetales dagpenge med individuel sats.

Ledige, som efter udløbet af perioden med dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har ret til forlængelse af dagpengeperioden, jf. lovens § 56, modtager dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70 i loven. Det betyder, at medlemmet i den forlængede dagpengeperiode får udbetalt dagpenge med en beregnet individuel sats.

Unge, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) altid dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge jf. §§ 47 og 70. Det gælder også for unge, som har haft beskæftigelse som nævnt i forrige afsnit, og unge, som har haft mere end sammenlagt 3.848 timers ledighed (§ 13, stk. 3).

Unge, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 962 timers ledighed (deltidsforsikrede 780 timer) dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge, hvis medlemmet har forsørgelsespligt over for et barn og 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet ikke har forsørgelsespligt (§ 13, stk. 4). Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt., er betinget af, at barnet opholder sig her i Riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EØS-land, jf. lovens § 52 a, stk. 7.

Efter udbetaling af den herefter nedsatte sats i 481 timer for fuldtidsforsikrede og 390 timer for deltidsforsikrede til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpengesats efter lovens § 47 og § 70.

Reglerne om forbrug af dagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder som udgangspunkt anvendelse ved opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem.

Reglen i lovens § 55, stk. 4, nr. 5, om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dagpengeperioden, finder imidlertid ikke anvendelse.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede og forbruge af perioden på de 481 timer. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med dagpengesatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil genoptage forbruget af de 481 timer.

Det betyder også, at de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem kun skal opgøres, så længe medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Deltager medlemmet i flere på hinanden følgende tilbud efter kapitel 14 i loven, opgøres forbruget af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem fortløbende. Det kan betyde, at hvis der f.eks. gives 3 på hinanden følgende tilbud til medlemmet svarende til 200 timer hver, så vil medlemmet have forbrugt de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem 81 timer inde i tilbud nr. 2, og skal herefter have nedsat dagpengesatsen.

Skift af ydelsessats efter udløb af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer for et deltidsforsikret medlem sker med virkning fra det tidspunkt, hvor de nævnte timetal opnås. Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned kan få udbetalt dagpenge med 2 forskellige satser.

Hvis de 481 timer for fuldtidsforsikrede og de 390 timer for deltidsforsikrede er forbrugt f.eks. efter den 80. dagpengetime i måneden, udbetales dagpengene for den resterende del af måneden med den nedsatte sats. De gældende regler om forsørgerpligt m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Skift af satsen sker derimod fra den 1. i den efterfølgende måned i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af tilbud i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Ved skift af status som forsørger, jf. 1. pkt., sker skiftet af ydelsessats også fra den 1. i den efterfølgende måned.

Medlemmet skal over for a-kassen på tro og love angive, om pågældende er forsørger eller ej.

A-kassen har efter lovens § 90 b, stk. 3, nr. 2, mulighed for via data fra CPR at kontrollere, om pågældende er registreret i slægtskabsregistret med barn. A-kasserne har adgang til CPR gennem det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).

Hvis medlemmet på sin tro- og loveerklæring har angivet at være ikke-forsørger, er der i udgangspunktet ikke behov for, at a-kassen foretager yderligere kontrol. Hvis medlemmet har angivet at være forsørger, må a-kassen via DFDG kontrollere i CPR, om der er slægtskab til et barn. Er der uoverensstemmelse mellem oplysningerne på tro- og loveerklæringen og oplysningerne i CPR, skal a-kassen undersøge dette nærmere.

For medlemmer, som kommer fra et andet EØS-land, som har forsørgerpligt over for børn, og som har ophold/bopæl i et andet EØS-land, kan slægtsskabet i visse tilfælde fremgå af CPR. Oplysninger i CPR om slægtsskab vedrørende medlemmer fra et andet EØS-land kan umiddelbart lægges til grund for administrationen af spørgsmålet om forsørgerpligt efter loven.

I tilfælde af, at der ikke fremgår oplysninger om slægtsskab i CPR vedrørende et medlem fra et andet EØS-land, og medlemmet påberåber sig forsørgerpligt over for børn i et andet EØS-land, skal a-kassen undersøge dette ved at sende SED U005 til den kompetente myndighed i det andet EØS-land. Den kompetente myndighed i det andet EØS-land besvarer denne henvendelse ved at sende SED U006 til kassen. Dette lægges til grund for kassens videre behandling af spørgsmålet om forsørgerpligt.

For et medlem under 25 år, der deltager i højskole- og daghøjskoleforløb, jf. § 52 e i loven, inden medlemmet har forbrugt 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret eller 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 i loven, sker skift af sats ved påbegyndelsen eller afslutningen af forløbet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter lovens § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Et medlem, som bliver omfattet af et uddannelsesløft og som følge heraf skal modtage dagpenge med 80 pct. af dagpengenes højeste beløb som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret efter lovens § 48, sker skift af dagpengesats ved påbegyndelsen eller afslutningen af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra den 1. i den efterfølgende måned.

Til stk. 1

Dagpengesatsen kan under visse betingelser udbetales med et højere beløb end dagpengenes maksimale beløb - det såkaldte beskæftigelsestillæg. Beskæftigelsestillægget betyder, at medlemmet kan få udbetalt dagpenge med en sats, der svarer til op til 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Der kan dog aldrig udbetales mere end 90 pct. af medlemmets beregningsgrundlag. Beskæftigelsestillægget udbetales i op til 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem.

Dagpengesatsen på de 118,86 pct. beregnes efter de almindelige regler for beregning af dagpengesatsen. Det betyder bl.a., at indtægt, der er indberettet forud for medlemmets ledigmeldelse i den måned, hvor medlemmet er indplaceret fra den 1. i, kan medregnes til beregningen af beskæftigelsestillægget.

Et fuldtidsforsikret medlem, der opfylder betingelserne for ret til beskæftigelsestillægget, vil i 2023 kunne modtage op til 23.449 kr. (afrundet) i dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.632 kr. (afrundet) pr. måned.

For at kunne opnå ret til dagpenge med den højere sats er det en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.

Medlemmet kan sammenlægge alle medlemsperioder, bare de kommer lige efter hinanden. Det betyder, at et medlem kan sammenlægge medlemsperioder, selv om medlemmet er blevet genoptaget som nyt medlem efter svigslettelse. Det er afgørende, at der tidsmæssigt ikke er huller i medlemsskabsperioden.

Hvis medlemmet derimod slettes som følge af kontingentrestance, vil der være et hul i medlemsperioden, fordi slettelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor den sidste indbetaling af medlemsbidrag er sket.

Perioder med medlemskab for selvstændige efter lovens § 53, stk. 20, 24 og 26, kan medregnes til kravet om uafbrudt medlemskab i mindst 4 år.

Forsikringsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne og Storbritannien kan medregnes til at opfylde kravet om medlemsperiode i lovens § 53, stk. 1, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland finder tilsvarende anvendelse, herunder reglerne om afbrydelser i forsikringen i op til 8 uger.

Hvis medlemmet efter en periode med beskæftigelsestillægget på et senere tidspunkt får ret til en ny periode med ret til dagpenge med beskæftigelsestillægget, vil perioden på 4 år med medlemskab blive opgjort uden, at der skal tages hensyn til, at hele eller dele af medlemskabsperioden har været anvendt til opfyldelsen af kravet om 4 års uafbrudt medlemskab for den første periode med beskæftigelsestillægget.

Til stk. 2

Det er bl.a. en betingelse for beskæftigelsestillægget, at medlemmet opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav for ret til dagpenge.

Opgørelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet sker efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Dog med den undtagelse, at perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter lovens § 54, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, ikke kan medregnes. Se mere herom i vejledningen til stk. 3.

Det betyder bl.a., at indkomst og løntimer, der er indberettet forud for medlemmets ledigmeldelse i den måned, hvor medlemmet er indplaceret fra den 1. i måneden, kan medregnes til at opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet.

Det er således en betingelse for at få udbetalt dagpenge med satsen efter stk. 1 (beskæftigelsestillægget), at medlemmet inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder ét af følgende krav:

1) Har fået indberettet en indkomst på mindst 508.656 kr. (2023) som fuldtidsforsikret medlem, eller mindst 339.096 kr. (2023) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 21.194 kr. (2023) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 14.129 kr. (2023) pr. måned for et deltidsforsikret medlem.

2) Har fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13.

Ad nr. 1: Ved opgørelsen efter nr. 1 finder § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18, i loven tilsvarende anvendelse. Der henvises til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav.

Ad nr. 2: Ved opgørelsen efter nr. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18, i loven tilsvarende anvendelse. Der henvises til bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav.

Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen i lovens § 53, stk. 9, nr. 2, af beskæftigelseskravet til et beskæftigelsestillæg, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for et beskæftigelsestillæg.

Vurderingen af, om et medlem har ret til et (evt. nyt) beskæftigelsestillæg kan tidligst ske, når medlemmet skal indplaceres eller genindplaceres i en dagpengeperiode.

Beløbene er opgjort i 2023-niveau. Månedsbeløbet svarer også til det maksimale beløb, der kan regnes med til at opfylde indkomstkravet.

Til stk. 3

Beskæftigelsestillægget ydes for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor ikke muligt at opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet for retten til den højere sats på grundlag af uddannelse, jf. lovens § 54.

Til stk. 4

Beløbet efter stk. 1, bliver afrundet til nærmeste hele kronebeløb og vil blive udbetalt til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og for de første op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem.

Det beregnede dagpengebeløb bliver afrundet efter de almindelige afrundingsregler.

Det betyder, at dagpenge med beskæftigelsestillægget bliver udbetalt for de første op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og for et deltidsforsikret medlem 390 timer.

Det betyder, at et medlem ved overgang fra dagpenge med beskæftigelsestillæg til dagpenge med 100 pct.-satsen, skal have udbetalt dagpenge i en given måned med 2 forskellige satser. Se vejledningen til § 2, stk. 3, om udbetaling af dagpenge i måneder med to forskellige satser.

Til stk. 5

Opgørelsen af de 481/390 timer med beskæftigelsestillæg sker som udgangspunkt efter reglerne om forbrug af ydelsesperioden i bekendtgørelse om dagpengeperioden. I opgørelsen medregnes dog ikke følgende perioder:

1) Perioder, hvor et medlem har fået udbetalt dagpenge fra et andet EØS-land.

2) Perioder, hvor et medlem har fået udbetalt feriedagpenge.

3) Perioder, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Udbetaling af feriedagpenge efter lovens § 75 h indgår ikke i opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget, da feriedagpengene bliver udbetalt med medlemmets individuelle dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge, der vil blive udbetalt med beskæftigelsestillægget.

Et medlem kan få udbetalt dagpenge med beskæftigelsestillægget i 481/390 timer uanset, om medlemmet får udbetalt feriedagpenge i en periode, eller har fået udbetalt feriedagpenge forud for indplaceringen.

De første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, hvor medlemmet modtager dagpenge med beskæftigelsestillægget, forbruger af perioden på de 481 timer. Efterfølgende perioder på op til 4 uger med sygedagpenge forbruger dog ikke af perioden med ret til dagpenge med beskæftigelsestillægget.

Et medlem, der vender tilbage fra sygedagpenge til dagpengesystemet, kan få genoptaget udbetalingen af dagpenge med beskæftigelsestillægget med det forbrug, som var gældende på tidspunktet for overgangen til sygedagpenge. Én times forbrug af dagpenge inden for de første 481 timer vil således medføre forbrug med én time af retten til dagpenge med beskæftigelsestillægget.

Til stk. 6

Timer med beskæftigelsestillæg kan inden for en periode på 3 år fra indplaceringen, overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med beskæftigelsestillæg ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode.

Det betyder, at det vil være timer med ret til beskæftigelsestillægget, der vil blive overført. Retten til dagpenge med en højere sats vil imidlertid ikke blive overført.

Det skyldes, at der efter de almindelige regler om beregning af dagpengesatsen kun kan ske genberegning af dagpengesatsen i forbindelse med en genindplacering i dagpengeperioden. Beskæftigelsestillægget kan udbetales med op til 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens §§ 47 og 70, dog højst 90 pct. af beregningsgrundlaget.

Den overførte ret til timer med beskæftigelsestillægget kan dermed både være højere eller lavere end beskæftigelsestillægget i den dagpengeperiode, hvor beskæftigelsestillægget blev tildelt.

Retten til at overføre timer bortfalder, hvis medlemmet genindplaceres i en dagpengeperiode og i den forbindelse opfylder betingelserne for et nyt beskæftigelsestillæg. Det er således ikke muligt at opspare timer med ret til beskæftigelsestillæg, hvis man ved indplaceringen i en ny dagpengeperiode opfylder betingelserne for tildeling af et nyt beskæftigelsestillæg.

Retten til at få overført ikke udbetalte timer med beskæftigelsestillægget bortfalder, hvis medlemmet melder sig ud af a-kassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget eller overflyttet til en ny a-kasse.

Det vil således ikke være muligt at overføre et vist antal timer med ret til beskæftigelsestillæg mellem 2 medlemsskabsperioder, der er opdelt af en periode uden medlemskab af en a-kasse.

Til stk. 7 og 8

Perioden på 3 år, hvor beskæftigelsestillægget kan overføres til en ny dagpengeperiode, kan forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Ved opgørelsen finder principperne i § 9 i bekendtgørelse om dagpengeperioden anvendelse. Det betyder, at referenceperioden opgøres i hele måneder. Forlængelse af referenceperioden sker i hele måneder, og det samlede antal timer, som kan forlænge referenceperioden, omregnes til måneder, ved at timerne deles med 160,33. Der rundes op til nærmeste antal hele måneder. Uger med støtte efter lov om social service, jf. § 17, stk. 7, nr. 3, indgår i beregningen med 37 timer pr. uge.

Det bemærkes i øvrigt, at forlængelsen af referenceperioden for beskæftigelsestillægget på 3 år følger reglerne i lovens §§ 55, stk. 5.

Et medlem, der opfylder kravet om 4 års medlemskab af en a-kasse og indkomst- eller beskæftigelseskravet efter § 17, stk. 2, nr. 2, anses ikke for at opfylde betingelserne for et beskæftigelsestillæg, hvis pågældende får beregnet en sats, der er lavere end 100 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens §§ 47 og 70. Da medlemmet ikke opfylder betingelserne ved indplaceringen, anses beskæftigelsestillægget ikke for tildelt. Det betyder, at medlemmet kan medregne den beskæftigelse, der ligger forud for indplaceringen, til at optjene ret til et beskæftigelsestillæg ved en eventuel genindplacering.

Et medlem, der har fået udbetalt dagpenge med beskæftigelsestillæg i 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem, jf. § 17, stk. 4, får udbetalt dagpenge med 100 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens §§ 47 og 70.

Hvis de 481 timer for fuldtidsforsikrede og de 390 timer for deltidsforsikrede er forbrugt, f.eks. efter den 80. dagpengetime i måneden, udbetales dagpengene for den resterende del af måneden med medlemmets normale individuelt beregnede dagpengesats (100 pct.-satsen). Det betyder, at medlemmet i den pågældende måned får udbetalt dagpenge med 2 forskellige satser. Se vejledningen til § 2, stk. 3, om udbetaling af dagpenge i måneder med to forskellige satser.

Beregningstidspunktet er det tidspunkt, hvorfra medlemmet skal have udbetalt dagpenge fra. Det gælder også i de situationer, hvor pågældende bliver indplaceret i en dagpengeperiode uden at få ydelser f.eks. ved afvikling af en effektiv karantæne.

Til stk. 1 og 2

Der skal beregnes en sats til et medlem, som anmoder om dagpenge og opfylder betingelserne for at få dem.

Reglerne gælder også for et medlem, der tidligere har fået dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. kapitel 4.

Det er ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning, hvis det på grundlag af det foreliggende dokumentationsmateriale umiddelbart kan konstateres,

1) at betingelserne for at foretage en beregning er opfyldt, og

2) at lønindtægten berettiger til dagpenge med højeste sats jf. §§ 47 og 70.

Også i andre tilfælde, hvor a-kassen i første omgang ikke har foretaget en præcis beregning, kan dette efterfølgende blive nødvendigt.

Ny beregning ved indplacering i ny dagpengeperiode

Der foretages en ny beregning, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode. Bestemmelsen sikrer, at dagpengesatsen tilnærmelsesvis afspejler det beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge.

Lovens § 53, stk. 2 og 5, fastlægger betingelserne for optjening og genoptjening af dagpengeretten.

Til stk. 3

Dimittender

Et medlem, som er optaget som dimittend eller har fået dimittendrettigheder umiddelbart efter et tidligere medlemsskab, kan få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte. Retten til dagpenge anses for indtrådt ved afslutningen af den uddannelse, som giver medlemmet dimittendrettigheder forudsat, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for dagpengeret, herunder kravet om medlemskab i mindst 12 måneder. For nyoptaget dimittender anses dagpengeretten dog først for indtrådt, når der er gået en måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54.

For nyoptagne dimittender betyder det, at beregning af en individuel dagpengesats tidligst kan ske 7 måneder efter uddannelsens afslutning.

Et medlem, som allerede er medlem af en a-kasse, som opfylder kravet om et års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1, og som opnår dimittendrettigheder, er ikke omfattet af karensperioden, jf. lovens § 54. Medlemmet vil derfor kunne få en individuel satsberegning 6 måneder efter at have opnået dimittendrettigheder.

Der kan kun beregnes en ny sats, hvis den giver ret til en højere sats end dagpenge udbetalt med et fast beløb, der udgør 82 pct. henholdsvis 71,5 pct. af højeste dagpenge jf. §§ 47 og 70.

Satsen beregnes efter §§ 3-7. Det betyder bl.a., at det er indberetninger til indkomstregisteret ”i” beregningsperioden efter uddannelsens afslutning, der er afgørende, samt at reglerne om en forholdsmæssig beregning finder anvendelse. Der henvises endvidere til vejledningen til stk. 5.

Udbetaling af dagpenge med den beregnede sats sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.

Til stk. 4

Værnepligtige

Et medlem, som er optaget under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal have beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte, såfremt pågældende har afsluttet et beskæftigelsesforhold, og derved kan få ret til en højere sats.

Retten til dagpenge anses for indtrådt fra det tidspunkt, hvor et medlem efter afslutningen af værnepligten opfylder betingelserne i lovens § 53, stk. 1, 2 og 8.

6-måneders-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten anses for indtrådt, selv om et medlem på dette tidspunkt eller i øvrigt i 6-måneders-perioden har været udelukket fra dagpenge på grund af f.eks. G-dage, overskydende timer, manglende rådighed eller en effektiv karantæne.

Satsen beregnes efter §§ 3-7. Det betyder bl.a., at det er indberetninger til indkomstregisteret ”i” beregningsperioden efter opnåelse af dagpengeretten, der er afgørende, samt at reglerne om en forholdsmæssig beregning finder anvendelse. Der henvises til vejledningen til stk. 5.

Udbetaling af dagpenge med den beregnede sats sker med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.

Til stk. 5

Det er et krav, at der i mindst 3 måneder inden for perioden på mindst 6 måneder skal være indberettet indtægt, der opfylder kravet til at kunne indgå i en beregning, jf. § 7, stk. 1, jf. § 3. Optjeningsperioden er som udgangspunkt de seneste 24 måneder forud for ledigheden. Da det er muligt alene at beregne dagpengesatsen på 3 måneders indtægt, indberettet efter dagpengeretten er indtrådt og tidligst 6 måneder efter dagpengerettens indtræden, kan det være nødvendigt at foretage en forholdsmæssig beregning af dagpengesatsen efter § 7, stk. 2. Beregningsperioden er således i disse tilfælde ikke nødvendigvis de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet.

Til stk. 6

Bestemmelsen betyder, at en individuel beregning af satsen efter stk. 3 og 4 på under 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 ikke udelukker, at et efterfølgende skift af forsørgerstatus efter §§ 11 og 12 giver ret til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Det kan f.eks. betyde, at et medlem, der modtager dagpenge som ikke-forsørger på 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb, kan få foretaget en individuel beregning, der giver ret til f.eks. 80 pct. at dagpengenes højeste beløb. Pågældende bliver herefter forsørger og modtager herefter dagpenge med 82 pct. at dagpengenes højeste beløb. Tilsvarende betyder en beregning på mere end 82 pct. af dagpengenes højeste beløb ikke, at pågældende skal gå ned i sats, hvis der er et skift af forsørgerstatus efter §§ 11 og 12. Dette følger direkte af stk. 3 og 4 som forudsætter, at en individuel beregning skal give ret til en højere sats end 71,5 pct. af dagpengenes højeste beløb som ikke-forsørger henholdsvis 82 pct. af dagpengenes højeste beløb som forsørger.

Der kan alene foretages en individuel beregning efter stk. 3 og 4, én gang, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Baggrunden herfor er, at dimittender og værnepligtiges mulighed for en individuel beregning er en helt særlig undtagelse fra princippet om, at der kun foretages en ny beregning, hvis der er optjent et nyt dagpengegrundlag, jf. lovens § 48, stk. 3.

Til stk. 7

Hvis beskæftigelsen, som danner grundlag for en beregnet sats, ligger inden for 6-månedersperioden, kan den beregnede sats først udbetales fra den 1. i måneden herefter, jf. i øvrigt stk. 3 og 4, sidste pkt.

Et medlem, som tidligere har fået beregnet en dagpengesats for fuldtidsforsikrede, og som herefter overgår til deltidsforsikring, skal have beregnet en sats for deltidsforsikrede. Dette gælder uanset medlemmet ikke er indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. § 20, stk. 2, og bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse.

Det er en betingelse, at medlemmet i forbindelse med omforsikringen fra deltids- til fuldtidsforsikring eller omvendt, har haft en beskæftigelsesperiode, der opfylder betingelserne i §§ 3-7. Det betyder bl.a., at beregningsgrundlaget som udgangspunkt skal opgøres som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de senest 24 måneder. Dette gælder uanset om en del af beregningsgrundlaget er optjent i perioder med deltidsforsikring, og uanset om pågældende omforsikres på a-kassens initiativ eller medlemmets anmodning herom. Det følger videre af henvisningerne til §§ 3-7, at beregningen af satsen sker på grundlag at indberettet indkomstoplysninger til indkomstregisteret, hvilket som følge af indberetningsterminerne til indkomstregisteret kan betyde en forsinkelse i forhold til medlemmets faktiske forhold.

Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende måned.

I kapitel 6 redegøres der nærmere for beregning af dagpenge i tilfælde, hvor et medlem har været beskæftiget i udlandet forud for, at beregning skal finde sted.

Reglerne om beregning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Kravet om, at der skal være en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-7, kan kun opfyldes med indtægt fra arbejde i Danmark, hvis pågældende ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen. Hvis pågældende har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen, kan også indtægt fra arbejde og selvstændig virksomhed i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien indgå i beregningsgrundlaget.

Spørgsmålet om et medlem kan få foretaget en ny beregning, når medlemmet tidligere har fået foretaget en beregning, afgøres efter de almindelige regler i kapitel 5.

EØS-lande

EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS omfatter følgende lande: Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza (Spanien)), Belgien, Bulgarien, Ceuta (Spanien), Cypern (græske del), Danmark, De Kanariske Øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (Storbritannien), Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (Storbritannien), Irland, Isle of Wight (Storbritannien), Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Ålandsøerne (Finland).

Schweiz og Storbritannien er ikke EØS lande, men behandles efter EØS-reglerne.

Til stk. 1

Medlemmer, som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

Bestemmelsen omfatter medlemmer,

1) som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ansøgning om optagelse i a-kassen i Danmark, og

2) som opfylder kravene for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, jf. § 2 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-7.

Da kravet om arbejde i Danmark for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land ikke svarer til reglerne om fastlæggelsen af beregningsperioden i § 7, og det forhold, at det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne i § 7 efter optagelsen i en dansk a-kasse, kan der være situationer, hvor betingelserne for beregning efter hovedreglen ikke er opfyldt. Der er dog efter § 7, stk. 2, mulighed for at få foretaget en individuel beregning med en individuel divisor. Reglerne om forlængelse af beregningsperioden i § 7, stk. 4, betyder, at der kun skal ske forlængelse af beregningsperioden, hvis dette giver ret til en højere ydelse.

Til stk. 2 og 3

Medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år

Stk. 2 omfatter medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at de vender tilbage til Danmark, og hvor a-kassen har fået medlemmets skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, jf. § 3 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og det øvrige udland.

Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal som hovedregel ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-7. Dette arbejde kan ligge efter hjemkomsten til Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, kan arbejde udført før udrejsen fra Danmark til et andet EØS-land, men inden for de sidste 24 evt. 36 måneder, jf. § 7, indgå i beregningen.

Beregningsgrundlaget suppleres med indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, jf. stk. 3, så der så vidt muligt altid er 12 måneder inden for 24 måneder, jf. § 7, stk. 1. Henvisningen til § 7, stk. 1, betyder også, at suppleringen med indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien også kan være med til at sikre de bedste 12 måneder inden for beregningsperioden på 24 måneder uanset, der i øvrigt er danske indtægter, hvis disse er mindre end indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Det er således muligt at kombinere dansk indtægt og indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Det kan forekomme, at det ikke er muligt at fremskaffe oplysninger om indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. I disse særlige tilfælde kan beregningen undtagelsesvis ske på grundlag af en periode på mindre end 12 måneder, jf. § 7, stk. 2 (individuel divisor).

Det kan forekomme, at der i beregningsperioden slet ikke foreligger dansk indtægt. I disse tilfælde består beregningsgrundlaget udelukkende af indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Lønindtægten fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan dokumenteres ved f.eks. lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U002/SED U004, evt. i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet. Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter stk. 3, skal indtægten indekseres, jf. stk. 5.

Til stk. 4

Helt ledige grænsearbejdere

Retten til dagpenge for en helt ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 5, litra a, jf. artikel 62, stk. 3, i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

En grænsearbejder har umiddelbart ret til danske dagpenge ved fuld ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land, hvis de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt.

Der kan ved beregning af et medlems sats tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet. Lønindtægten kan dokumenteres ved f.eks. lønsedler, skatteoplysninger, PD U1 eller SED U017/SED U004, evt. i en kombination heraf, fra den kompetente myndighed i beskæftigelseslandet. Lønindtægten skal herefter indekseres, jf. stk. 5.

Der kan ligeledes tages lønandele med til beregningen, som medlemmet har optjent med arbejde i Danmark inden pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24 evt. 36 måneder, jf. § 6. Der kan ligeledes medregnes indtægt, der ligger efter den periode, hvor pågældende har arbejdet som grænsearbejder i udlandet, men inden for de sidste 24, evt. 36 måneder, jf. § 6.

Delvis eller periodevis ledige grænsearbejdere

Retten til dagpenge for en delvis eller periodevis ledig grænsearbejder fremgår af artikel 65, stk. 1, i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

En grænsearbejder, som arbejder på nedsat tid i Danmark, og som har bopæl i et andet EØS-land, har ret til supplerende dagpenge i en dansk a-kasse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven fraviges dermed i denne situation.

Grænsearbejderen skal være forsikret i arbejdslandet (Danmark), så længe der er en kontrakt med arbejdsgiveren. Grænsearbejderen skal ved delvis eller periodevis ledighed fra sit arbejde søge om ydelser i a-kassen. Hvis grænsearbejderen bliver fuldt ledig (f.eks. ophør af vikariat, sæsonarbejde) og ikke længere er omfattet af en kontrakt med arbejdsgiveren, skal pågældende søge om optagelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet i bopælslandet. Dette gælder også en person, som har været ansat i et sæsonarbejde henover sommeren og som har en aftale med arbejdsgiveren om at påbegynde et nyt sæsonarbejde i f.eks. efterårsferien. Det er bopælslandets myndighed, der kan udbetale dagpenge under fuld ledighed. Der henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsforsikring m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Til stk. 5

Ved opgørelsen af indtægt fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter stk. 3 og 4, anvendes reglerne om indeksering af indkomst fra et andet EØS-land i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Til brug for a-kassernes indeksering af udenlandsk indkomst til brug for opfyldelse af indkomstkravet, fastsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvert år de gældende indekseringstal på baggrund af data fra Eurostat.

Indeksering af udenlandsk indkomst sker på grundlag af retningslinjer, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og offentliggjort som skrivelse om metode for fastsættelse af de gældende indekseringsfaktorer for indeksering af udenlandsk indkomst til brug for indkomstkravet.

I vejledningen til stk. 6 gennemgås et eksempel på indeksering.

Til stk. 6

Ved beregning af et medlems sats anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Det er omregningskursen for den sidste dag, som indgår i beregningsperioden, der skal anvendes.

Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Unions Tidende«. Man kan finde omregningskursen for en given dato på følgende to måder/links:

1) https://sdw.ecb.europa.eu/curConverter.do og indtaste beløb, valuta og dato.

2) eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html og angive år, måned. Søg i serien C – Meddelelser og oplysninger.

Det anbefales at anvende nr. 1, da denne er nemt tilgængelig. Link nr. 2 viser det samme, men er mere kompliceret at anvende.

Der afrundes til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler.

Indekseret udenlandsk indkomst omregnes til danske kroner efter følgende formel:

Udenlandsk løn x (valutakurs sidste arbejdsdag) x (Lønindekseringstal)= løn i danske kroner.

Eksempel:

En person fra Rumænien skal have medregnet en lønindkomst på 2.000 euro efter at have arbejdet i 4 måneder i Rumænien. Sidste arbejdsdag var 31. januar 2018. Følgende oplysninger indgår i beregningen:

Løn: 2.000 euro

Valutakurs (f.eks. ECB’s hjemmeside): 7,4375 (pr. 31/1-2023)

Lønindeksering (jf. vejledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2023): Danmark/Rumænien = 4,85

Indekseret udenlandsk lønindkomst i danske kroner: 2.000 euro x (7,4375) x (4,85) = 72.143,75 kr.

Arbejde på Færøerne

Medlemmer, der efter arbejde på Færøerne bliver omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring og kan medregne forsikrings- og arbejdsperioder er omfattet af de almindelige regler om beregning af dagpengesats efter § 22, stk. 2 og 3. Det følger af bekendtgørelse nr. 1925 af 12. oktober 2021 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland og aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

I § 22, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1925 af 12. oktober 2021 er der fastsat overgangsbestemmelser som følge af nye regler om Aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring. Det følger heraf, at personer, der efter arbejde på Færøerne og inden den 1. januar 2015 bliver optaget i en dansk a-kasse efter § 1 eller § 2, eller vælger at bevare sit medlemskab af a-kassen efter § 2 eller § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, fortsat er omfattet af disse bestemmelser vedrørende optagelse, genoptagelse og bevarelse af medlemskab af en dansk a-kasse. Det betyder, at § 20 alene omfatter denne persongruppe. Persongruppen er også omfattet af § 21.

Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, kan optages eller genoptages i en dansk a-kasse og regne forsikringsperioder fra Færøerne med til opfyldelse af lovens § 41 og § 53, stk. 1, 2 og 8. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om optagelse eller genoptagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør på Færøerne.

Er der efter flytningen til Danmark en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-7, bruges denne periode som beregningsgrundlag. Foreligger der ikke en sådan periode, bruges en periode, som omfatter ophold i såvel Danmark som på Færøerne, og som opfylder betingelserne i §§ 3-7.

Er der heller ikke en sådan periode, bruges indtægten fra den seneste periode på Færøerne, der opfylder betingelserne for beregning.

§ 23, stk. 3, fastslår, at følgende personer kan vælge i stedet at være omfattet af § 24:

– Personer, der ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse på baggrund af tidligere medlemskab af en dansk kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne (ophævet).

– Personer, der har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse under arbejde på Færøerne, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne (ophævet).

Medlemmer, der under arbejde uden for Danmark har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse, omfatter

1) medlemmer, der under arbejde i udlandet (bortset fra EØS-lande) har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse,

2) medlemmer, der under arbejde i Grønland har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse,

3) medlemmer, der under arbejde på Færøerne har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne (ophævet), og

4) medlemmer, der efter arbejde på Færøerne umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse ved tilbagevenden til Danmark på grundlag af tidligere medlemskab af en dansk kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne (ophævet).

De nævnte medlemmer kan vælge at få beregnet en sats på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne for beregning.

Hvis det seneste arbejde i Danmark allerede har dannet grundlag for en beregning, kan der udbetales dagpenge med denne sats.

Der kan ved beregning medregnes de indtægter, som ville være indgået i beregningen, hvis de havde været optjent her i landet.

Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 24.

Til stk. 1

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj.

Det betyder, at nedsættelsen af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender, jf. § 11, stk. 2, 4 og 5, samt visse unge under 25 år, jf. § 13, stk. 4, 2. pkt. og stk. 5, finder anvendelse for medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Til stk. 2

Beskæftigelsestillægget, jf. §§ 17-19, finder anvendelse for medlemmer, der bliver indplaceret i en dagpengeperiode den 1. maj 2023 eller senere.