Vejledning om mentorordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9204 af 21/3 2023.

Mentorstøtte er en personlig støtte, der hjælper en person med at opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddannelse. Det er individuelt, hvor mange timers mentorstøtte en person har brug for. Jobcentret skal fastsætte timetallet pr. uge ud fra en konkret vurdering af behovet hos den enkelte person.

Mentorstøtte kan anvendes som supplement og støtte til den aktive indsats. Jobcentret kan i særlige tilfælde udskyde tidspunktet for ret og pligt-tilbuddet og give mentorstøtte som en selvstændig understøttende indsats. Jobcentret skal overveje, hvilke tiltag der skal til for at få personen i gang med en indsats, herunder mentorstøtte.

Kontaktformen er fleksibel. Således kan mentoren løbende mødes med personen, f.eks. hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet.

Mentorstøtte kan anvendes i overgangen fra indsats med tilbud og aktiviteter til et ordinært job eller i overgangen til studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, således at personen støttes i forhold til de problemstillinger denne overgang medfører.

Mentorstøtte kan bevilges til personer, der i forvejen får en støttende indsats efter anden lovgivning og anden myndighed end jobcentret. Eksempelvis vil personer, der allerede er bevilget socialpædagogisk bistand, kunne have fordel af støtte fra en mentor med henblik på en beskæftigelsesrettet indsats, selvom personen allerede har en støttende indsats.

For personer, som er langt fra et job på ordinære vilkår, kan der være tale om følgende problemstillinger, ofte i en kombination:

– Fysiske gener og ubehag, der som følge af samlet social situation ofte resulterer i mange sygemeldinger.

– Svagt og/eller meget uddannelsesfjernt og/eller arbejdsfjernt netværk.

– Døgnstruktur, der ikke kan forenes med faste sove- og mødetider.

– Misbrug.

– Tilknytning til grupper uden normer for legal selvforsørgelse.

– Ingen eller kun meget sporadisk erfaring med job.

– Psykiske problemer, herunder social angst m.v.

– Problemer med sprog og kultur.

– Problemer med helbredet.

Formålet er, at mentorstøtte skal være rettet mod personens beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Jobcentrene skal anvende en begrundelse for bevilling af mentorstøtte, som afspejler formålet.

Det er en betingelse for at anvende ordningen, at mentorfunktionen understøtter, at personen på sigt får fodfæste på arbejdsmarkedet eller på en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan således ikke gives mentorstøtte, hvis der ikke er et mål om beskæftigelse eller uddannelse.

Når jobcentrene bestiller mentorstøtte, skal der udpeges mål og indsatsområder for mentorens opgaver. Målene skal så vidt muligt være detaljerede, og ofte kan det være en fordel at prioritere målene, så der ikke er tvivl om, hvad hovedformålet med mentorstøtten er.

Mentorfunktionen kan anvendes i alle tilfælde, hvor der er brug for mentorstøtte, for at en person kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb, et job eller en uddannelse.

Den primære målgruppe er personer, der skal have eller får en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har brug for en understøttende indsats i form af mentorstøtte.

Det er jobcentrene, der efter en konkret vurdering kan give mentorstøtte som understøttende indsats. Man har således ikke en ret til mentorstøtte, men jobcentret kan tildele personen mentorstøtte efter en konkret vurdering.

Dog har personer, som er omfattet af målgrupperne i LAB § 6, stk. 4 og 5 (dvs. uddannelseshjælpsmodtagere), og som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse.

Målgrupperne for mentorstøtte er:

– Alle målgrupper i LAB.

– Personer omfattet af LAB § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.

– Personer, der følger en uddannelse på ordinære vilkår.

– Personer, der er i ordinær beskæftigelse.

Mentorordningen er dermed ikke begrænset til målgrupperne i LAB.

Der kan bevilges mentorstøtte til følgende:

– En person i seniorjob, idet vedkommende anses for at være i ordinær beskæftigelse i forhold til mentorstøtte.

– En voksenlærling, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsloven, idet vedkommende anses for at være i ordinær beskæftigelse. Perioder med mentorstøtte kan ikke medregnes i opgørelsen efter kapitel 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan godt gives mentorstøtte samtidig med, at der gives tilskud til ansættelse af voksenlærlingen.

– En person, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret. Vedkommende kan få mentorstøtte i overgangen til uddannelse på ordinære vilkår, så vedkommende får en god start på uddannelsen. Der kan tillige bevilges mentorstøtte for at fastholde en person i uddannelse, så risikoen for at falde fra mindskes.

– En person, der sidder i fængsel. Vedkommende kan få mentorstøtte efter LAB, hvis formålet er beskæftigelses- eller uddannelsesrettet. Dette kan f.eks. forekomme, når en person i udslusningsfasen har behov for en mentor for at opnå beskæftigelse efter endt afsoning.

Der kan ikke bevilges mentorstøtte til:

– Pensionister, idet der ikke er et beskæftigelses- eller uddannelsesmål med mentorstøtten.

– Førtidspensionister, når der ikke er et beskæftigelses- eller uddannelsesmål med mentorstøtten.

Mentorstøtte er et fleksibelt og individuelt redskab, som jobcentrene kan anvende i mange forskellige situationer.

Den brede vifte af mentoropgaver kan omfatte:

– det faglige, hvor personen støttes i forhold til konkrete arbejdsopgaver.

– det personlige, hvor personen støttes i forhold til at håndtere psykiske, sociale, misbrugs, familiemæssige og økonomiske problemer m.v., støtte til at opbygge og vedligeholde et socialt netværk, hjælp til at forklare og anvende den støtte, som personen får, f.eks. fra en psykolog eller et misbrugscenter, dialog med personen om fremtræden som beklædning og hygiejne m.m., og støtte til at ændre eventuel uhensigtsmæssig fremtræden.

– det praktiske, hvor personen støttes i at få struktur på dagligdagen, eksempelvis støtte til at stå op og møde på arbejde, ernæring, kost og spisetider, kontakt til arbejdsgiver, jobcenter og andre offentlige myndigheder m.v., aftale lægebesøg, støtte til at følge et behandlingsforløb, hjælp til jobsøgning og virksomhedsbesøg, hjælp med at benytte offentlig transport, eller støtte til at få orden i økonomien.

– det afklarende, hvor personen støttes i at afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder samt eventuelle hensyn m.v.

Mentorforløbenes indhold skal tilpasses til den enkelte persons situation og behov. I praksis er det sagsbehandlerne i jobcentrene, der definerer indholdet af mentorernes opgaver. Dette sker så vidt muligt i et samarbejde med mentoren og personen.

Eksempler på mere specifikke mentoropgaver:

– Få personen til at føle sig tryg i forhold til sociale koder, virksomhedskultur, studiestedskultur, normer og vaner, særlige omgangsformer, skrevne og uskrevne regler og forståelse for kollegialitet og medstuderende.

– Hjælp til at møde til tiden.

– Hjælp til at træne transport til uddannelsesstedet eller virksomheden.

– Hjælp til praktiske gøremål, som kan virke uoverskuelige, bl.a. SU-ansøgning, dialogen med jobcenteret, afklaring i forbindelse med at gå fra uddannelseshjælp til SU, arbejdstøj, arbejdsredskaber m.m.

– Hjælp til at strukturere en hverdag, så forberedelse til deltagelse i undervisning, praktiske gøremål og det sociale liv kan foregå sideløbende.

– Sørge for at personen bliver inddraget i hverdagen på studiestedet eller virksomheden, undgå at personen er overladt til sig selv, kommer i kantinen, hjælpe og støtte ved evt. modløshed.

– Hjælp til sproglige eller kulturelle udfordringer, en bestemt diagnose, misbrug eller voldelig adfærd.

– Hjælp til almindelig daglig livsførelse og håndtering af sociale problemer, der står i vejen for, at personen kan deltage i tilbud, job eller uddannelse m.v.

4.1. Udskrivningskoordinator

Personer, der er omfattet af målgrupperne i LAB § 6, og som er indlagt på grund af psykiske lidelser, har ret til at få støtte af en udskrivningskoordinator, med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Det betyder, at personer der fx modtager førtidspension, ikke kan få mentorstøtte ved udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse efter bestemmelsen, hvis ikke personen har et ønske om at vende tilbage i beskæftigelse eller uddannelse.

En udskrivningskoordinator er en mentor med særlige kompetencer, i forbindelse med udskrivningen. Regionen skal hurtigst muligt efter, at tidspunktet for udskrivningen bliver kendt, meddele kommunen, at personen udskrives, samt oplyse tidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen, hvis personen ønsker at få en udskrivningskoordinator.

Mentorstøtte kan tilbydes op til 3 måneder forud for udskrivelsen, og indtil personen har opnået en stabil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentorstøtte i 6 måneder i alt. Kommunen kan altid forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler efter LAB § 167, stk. 1. Kommunen skal koordinere indsatsen i forhold til andre forvaltningsområder.

Mentoren skal hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Dette skal ske igennem en tidlig afklaring af personens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse af kommunen og efter behov regionen. Forløbet bør indledes med et møde mellem den indlagte person, mentoren og kommunen m.v. Det kan også være relevant at inddrage hospitalet eller egen læge.

Det er alene personer, der er indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en udskrivningskoordinator. Reglen omfatter ikke personer, der er i ambulant behandling eller dagbehandling eller personer, der er indlagt med fysiske lidelser. Der er ingen krav til varigheden af personens indlæggelse for at få ret til mentorstøtte.

4.2. Mentorstøtte til unge i overgangen til uddannelse

Personer, der er omfattet af målgrupperne i LAB § 6, stk. 4 og stk. 5 (uddannelseshjælpsmodtagere), har ret til at få støtte fra en mentor i overgangen til uddannelse. I en periode på op til 6 måneder fra personen er optaget på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, har kommunen pligt til at sørge for, at der knyttes en mentor til personen, hvis vedkommende ønsker at få en mentor.

Mentorstøtte kan tilbydes fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og indtil 6 måneder efter optagelsestidspunktet. Personen har ret til mentorstøtte i en periode på op til 6 måneder. Kommunen kan altid forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler efter LAB § 167, stk. 1.

Formålet med mentorstøtten er at styrke overgangen fra en indsats i jobcenteret til uddannelse. Mentoren skal understøtte, at personen kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med andre redskaber og understøttende indsatser.

Om en uddannelse er studie- eller erhvervskompetencegivende følger Børne- og Undervisningsministeriets vurdering og definition.

Kommunen skal koordinere indsatsen i forhold til andre forvaltningsområder, f.eks. skal retten til mentorstøtte ses som et supplement til uddannelsesinstitutionernes indsats for at fastholde en person i uddannelse. Mentorstøtten kan således ikke erstatte uddannelsesinstitutionernes egne fastholdelsesindsatser.

Mentorstøtten bør tilrettelægges efter personens eget behov. For nogle personer vil det være nødvendigt at igangsætte mentorstøtten fra optagelsestidspunktet, således at vedkommende også får mentorstøtte i perioden frem mod uddannelsesstart. Perioden med mentorstøtte kan også iværksættes ved uddannelsens start eller senere i uddannelsesforløbet, hvis behovet for mentorstøtte først viser sig efter uddannelsens start. Vurdering af mentorens kompetencer og antal mentortimer følger de almindelige bestemmelser.

Retten gælder også for personer, der i en periode frem til studiestart forsørger sig selv. Det vil f.eks. kunne aftales, at personer, som optages på en uddannelse i juni måned og forsørger sig selv frem mod uddannelsesstart i august/september, skal modtage mentorstøtte ved uddannelsesstart.

Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder, som løber fra det tidspunkt, hvor støtten iværksættes. Dette gælder uanset, om mentorstøtten iværksættes ved optagelsestidspunktet eller efter uddannelsesstart.

Kommunen skal oplyse om retten til mentorstøtte allerede på det tidspunkt, hvor personen optages på uddannelsen. I de tilfælde, hvor kommunen først på et senere tidspunkt bliver opmærksom på, at en person er optaget på eller påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, skal kommunen tidligst muligt oplyse om retten til mentorstøtte.

Kommunen skal desuden oplyse om retten til mentorstøtte, hvis kommunen ved underretning fra uddannelsesinstitutionen bliver gjort opmærksom på, at en person er i risiko for frafald, eller hvis vedkommende selv retter henvendelse til kommunen, såfremt personen fortsat har ret til mentorstøtte.

Der er ikke krav om særlige kompetencer hos mentorer. Det er op til kommunen at vurdere, om mentoren har de rette kompetencer og kvalifikationer til den enkelte opgave. Jobcenteret kan selv afgøre, om de vil anvende en mentor ansat i jobcenteret eller en mentor, som kommer et andet sted fra.

Mentorfunktionen kan varetages af:

– en medarbejder ansat på den virksomhed, hvor personen er i tilbud eller hvor personen, der får bevilget mentorstøtte, arbejder, evt. arbejder i fleksjob. Mentorstøtten skal ligge ud over, hvad virksomheden sædvanligvis forventes at varetage som led i ansættelsen. Mentorstøtten skal være afgørende for, at aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen kan lykkes.

– en medarbejder ansat i den uddannelsesinstitution, hvor personen er i uddannelsesforløb. Medarbejderen kan fungere som mentor for en eller flere personer. Mentorstøtten skal ligge ud over, hvad uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for, at uddannelsen eller forløbet kan gennemføres. Det bør derfor altid afklares om personens støttebehov kan dækkes via uddannelsesstedets elevcoaches eller socialpædagogisk støtte (SPS), inden der sker bevilling af mentor efter LAB.

– en ekstern konsulent, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller kommunen indgår aftale med.

– en ansat i kommunen. Mentoren kan have en myndighedsfunktion over for personen samtidig med mentorfunktionen. Mentor kan være ansat helt eller delvist til at varetage mentorfunktionen på tværs af aktiviteter og vil ofte være en del af et kommunalt mentorkorps. Mentor kan være ansat i en anden forvaltning end jobcenteret.

For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme person, hvis det vurderes relevant. For unge under 25 år, der allerede har en kontaktperson efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, vil støtte i form af mentor kunne være relevant, hvis den unge eksempelvis selv giver udtryk for at have brug for yderligere støtte i overgangen til uddannelse.

Når en person får understøttende indsats i form af mentorstøtte, skal oplysningerne indgå i personens ”Min Plan”. ”Min Plan” skal som minimum indeholde oplysninger om formålet med mentorstøtten, mentorens navn og kontaktdata, hvilke opgaver mentoren skal bistå med, varigheden og timetallet for mentorstøtten.

Kravet om at mentorstøtte skal indgå i personens ”Min Plan” skal tydeliggøre over for personen, at vedkommende har fået mentorstøtte, samt sætte en ramme om mentorstøtten med hensyn til timetal, opgaver, formål m.v. Mentorstøtte skal fremgå som en aktivitet i ”Min Plan”, hvor oplysningstyperne anført i BAB § 52 vil fremgå, som jobcentret har registreret ved oprettelsen og registreringen af aktiviteten i sit fagsystem.

Kommunen skal løbende foretage en status på igangsat mentorstøtte og en opfølgning på den afsluttende indsats. Dette skal sikre, at der er et fagligt fokus på indhold og resultater, når der bevilges mentorstøtte samt overvejelser om formålet med forlængelse af mentorstøtte.

Hvis der sker ændringer i mentorstøtten, f.eks. hvis der sker ændringer i timetallet eller formålet, skal det fremgå af personens ”Min Plan”.

Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Bevilling af mentorstøtte er en afgørelse, der efter de forvaltningsretlige regler skal indeholde en klagevejledning, og som kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. LAB § 204. Afgørelsen om mentorstøtte med klagevejledning skal sendes til borgeren med sikker post.

Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timers mentorstøtte, der kan bevilges til en person. Antallet af timer skal fastsættes med udgangspunkt i det konkrete formål og behov.

Mentorstøtte kan ikke anvendes som understøttende indsats til personer, der ikke har en individuel aftale med jobcenteret om mentorstøtte, f.eks. en ubestemt kreds af unge i en fritidsklub eller lignende.

Reglerne om hjemmel til støtte til dækning af omkostninger ved mentorstøtte findes i LAB §§ 169-170 og i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 17, §§ 122-126. 

Det er en betingelse for at få støtte til mentoropgaver, udført af mentorer ansat på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, at opgaven med at introducere og oplære personen skal have et omfang, der rækker ud over arbejdsgiverens forpligtigelse til oplæring af personen og ud over uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal således være mulighed for at give personlig vejledning i forhold til arbejdet eller uddannelsen som led i at fastholde personen.

Herudover skal mentorfunktionen være afgørende for, at personen opnår eller fastholder aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen eller uddannelsen.

Reglerne om støtte til dækning af lønomkostninger ved frikøb af mentorer gælder for mentorer, der er medarbejdere på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, eksterne konsulenter og ansatte i kommunen.

Støtten skal dække virksomhedens eller uddannelsesinstitutionens lønomkostninger ved frikøb af en intern mentor eller betaling af honorar til en ekstern mentor. Det er en betingelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Det forhold, at der er tale om frikøb af medarbejderen samt kravet om, at arbejdsgiveren skal redegøre for det faktiske timeforbrug sikrer, at der ikke er tale om statsstøtte og er baggrunden for, at mentorordningen ikke har været notificeret til EU. Der kan således ikke ydes støtte til en gennemsnitlig timeløn til virksomheder, der har flere mentorer ansat, ligesom der ikke er fastsat nærmere regler om timetakster.

Lønomkostningerne er timelønnen inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverbidrag. Hverken direkte eller indirekte omkostninger forbundet med at levere mentorydelsen kan indgå.

Der skal være direkte kontakt mellem mentor og den person, der får mentorstøtte, i de timer, der ydes støtte til. Det er ikke muligt at få støtte til udgifter til transport til mentorer eller til den tid, som mentoren anvender til transport eller forberedelse. Der er heller ikke dækning for udgifter for timer, hvor mentor er syg.

Reglerne om tilskud til uddannelse for medarbejderen gælder alene for mentorer ansat i virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan ikke få tilskud til uddannelse til en ekstern konsulent, som udfører mentoropgaven for dem. Der kan heller ikke ydes tilskud til uddannelse til mentorer, som er ansat i kommunen eller mentorer, herunder firmaer, der udbyder mentorstøtte, som kommunen indgår aftale med og som udfører mentoropgaver for kommunen.

Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentorerne er, at mentorerne gennem opkvalificeringen opnår en række nye kvalifikationer, der kan bidrage til, at mentorerne bedre kan varetage mentoropgaven. Der kan ikke bevilges tilskud til betaling for tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at medarbejderen deltager i uddannelse.

Mentorordningen i LAB kan have delvist sammenfald med andre støttemuligheder som personlig assistance og støttekontaktpersoner efter bl.a. serviceloven. Det betyder, at der i visse situationer kan bevilges mentor eller anden understøttende indsats efter forskellige regelsæt. De enkelte ordninger adskiller sig f.eks. i i forhold til formål, opgaver, varighed m.v., men grænser og snitflader vil i praksis være flydende fra hinanden og med overlap.

Der findes bl.a. følgende tilgrænsende ordninger:

– Koordinerende sagsbehandler efter LAB

– Kontaktperson efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år

– Voksenstøtte og socialpædagogisk støtte efter serviceloven

– Bostøtte efter serviceloven

– Støttekontaktperson efter serviceloven

– Mentorordningen i Kriminalforsorgen

Herudover anvender kommunerne frivillige mentorer, der kan understøtte og supplere den mentorstøtte, der gives efter LAB.