Vejledning om uniformering af kriminalforsorgens uniformerede personale (uniformsvejledningen)

Indledning

1. Reglerne om uniformering af kriminalforsorgens uniformerede personale mv. findes i cirkulære om uniformering af kriminalforsorgens uniformerede personale (uniformscirkulæret).

Ad cirkulærets § 2, stk. 2-6

2. Uniformscirkulærets § 2, stk. 2-3 og stk. 4, 1. pkt., regulerer det personale, der skal bære uniform i tjenesten. Det drejer sig om fængselsbetjente, anstaltsbetjente, transportbetjente og værkmestre under uddannelse (elever) og fængselsbetjente, enhedsledere, enhedschefer, sektionschefer og værkmestre, som indgår i opsynet mv. i en af kriminalforsorgens institutioner. Tilsvarende skal anstaltsbetjente, overanstaltsbetjente, overvagtmestre, afdelingsledere, anstaltsledere i Grønland bære uniform, ligesom transportbetjente, som forestår transport og bevogtning af indsatte og arrestanter, og institutionsmedarbejdere og sikkerhedskonsulenter, når de udfører opgaver i kriminalforsorgens institutioner, skal bære uniform. Tilsvarende skal fængselsbetjentuddannede medarbejdere, der er ansat i områdekontorer, bære uniform, hvis de forretter afdelingstjeneste. Uddannelseskonsulenter, der har gennemgået uddannelsen til fængselsbetjent, skal ligeledes bære uniform i forbindelse med undervisningen. Tilsvarende skal fængselsbetjentudannede medarbejdere, der er ansat i områdekontorer, bære uniform i forbindelse med rekruttering og oplæring af fængselsbetjentelever.

Uniformscirkulærets § 2, stk. 4, 2. pkt. og stk. 5-6, regulerer det personale, der kan bære uniform i tjenesten. Det drejer sig om sikkerhedskonsulenter, når de opholder sig i Direktoratet for Kriminalforsorgen og i områdekontorerne, institutionschefer, chef for Koncern Transport og Bevogtning, chef for Koncern Uddannelse, chef for Koncern Rekruttering og Kompetencer, enhedsleder i Koncern Rekruttering og Kompetencer, chef for Koncern Sikkerhed, områdechefer for sikkerhed, sekretariatschef for Koncernledelsessekretariatet, chef for Koncernsekretariatet for Udvikling, centerdirektører, områdedirektører, chef for Fuldbyrdelse og Sikkerhed i Grønland, direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland og direktøren for kriminalforsorgen.

Ad cirkulærets § 2, stk. 7

3. Uniformscirkulærets § 2, stk. 7, regulerer det personale, der skal bære distinktion på uniform.

Ad cirkulærets § 10

4. Det fremgår af uniformscirkulærets § 10, at der ved afskedigelse, fratrædelse eller tjenestefrihed i en periode på 3 måneder og derover er afleveringspligt for så vidt angår alle uniformsdele, der er påtrykt kriminalforsorgens tryk, logo eller uniformsmærke. Dette gælder tillige, såfremt ansættelsesforholdet ophører på anden måde, eller den pågældende ikke længere skal bære uniform. Uniformsdelene afleveres til tjenestestedet.

Såfremt en tidligere ansat nægter at aflevere uniformsdelene gælder følgende procedure:

1) Tjenestestedet tager kontakt til den pågældende med henblik på at finde en løsning.

2) Tjenestestedet henvender sig skriftligt til den pågældende og fastsætter i den forbindelse en frist for aflevering af uniformsdelene eksempelvis 14 dage. Brevet kan med fordel sendes med afleveringsattest.

3) Såfremt den pågældende ikke reagerer på tjenestestedets skriftlige henvendelse, fremsender tjenestestedet sagen til videre behandling i områdekontoret.

4) Områdekontoret retter skriftlig henvendelse til den pågældende med anmodning om inden en nærmere fastsat frist at aflevere uniformsdelene, idet områdekontoret i modsat fald vil foranstalte, at der til fogedretten bliver fremsendt en begæring om umiddelbar fogedforretning. Et sådant retsskridt vil medføre omkostninger for den pågældende.

Ad cirkulærets § 14

5. Det fremgår af uniformscirkulærets § 14, at det er vigtigt, at det uniformerede personale til enhver tid er korrekt påklædt, og at uniformen er velholdt.

Reglen er fastsat af hensyn til kriminalforsorgens omdømme. Personalet er ligeledes forpligtet til en anstændig opførsel, selvom det er uden for tjenestetid. Der henvises i den forbindelse til dekorumkravet, der drejer sig om, at den ansatte skal udvise en adfærd såvel i som uden for tjenesten, som efter tidens normer og samfundsopfattelse er acceptabel og anstændig i forhold til den stilling, som den pågældende varetager. Dekorumkravet vurderes i forhold til stillingens art og indhold, og der tages ligeledes i vurderingen hensyn til de omgivelser, hvori hvervet udføres.

Tilstedeværelse af synlige tatoveringer – hvorved forstås tatoveringer, der er placeret, så de ikke kan dækkes ved brug af den almindelige uniformsbeklædning – indgår som en del af den samlede vurdering i forbindelse med ansættelse af nye fængsels- og transportbetjente m.fl.

Tilstedeværelse af synlige tatoveringer på arme, hænder, hals og hoved findes som udgangspunkt acceptabelt. Synlige tatoveringer må ikke være af politisk eller religiøs betydning, der kan støde andre, ligesom tatoveringerne ikke må virke stødende i øvrigt. Videre må tatoveringerne ikke sympatisere med rocker-banderelaterede grupper eller lignende.

Tilstedeværelse af piercinger findes som udgangspunkt acceptabelt. Tilstedeværelse af større piercinger i næse, mund, øjenbryn og øre er dog ikke tilladt, da større piercinger kan være til fare for den enkelte fængsels- eller transportbetjent m.fl. i forbindelse med f.eks. magtanvendelse. Tilstedeværelsen af sådanne større piercinger indgår i den samlede vurdering af, om man kan findes egnet til at bestride hvervet som fængsels- eller transportbetjent m.fl.

Vælger en medarbejder efter ansættelsen at få udført synlige tatoveringer eller større piercinger, der er i uoverensstemmelse hermed, kan det få indflydelse på medarbejderens ansættelsesforhold. Det er vigtigt, at medarbejdere i kriminalforsorgen fremstår professionelle over for borgerne, og at borgerne på baggrund af medarbejderens fremtoning opfatter medarbejderen som en del af kriminalforsorgen og ikke kan blive i tvivl om, hvor den enkelte medarbejder har sit tilhørsforhold.

Endvidere fremgår det af uniformscirkulærets § 14, stk. 2, at uniformen eller dele heraf ikke må bæres i fritiden, men kan bæres til og fra arbejde.

Bestemmelsen er blandt andet begrundet i hensynet til personalets sikkerhed uden for arbejdstiden. Såfremt der bæres uniform til og fra arbejde, anbefales det derfor, at personalet blander uniformen med civile beklædningsdele især overtøj og sko, således at de fremtræder så civile som muligt.

Ad cirkulærets § 17

6. Det fremgår af uniformscirkulæret 17, stk. 1, nr. 4, at der i perioden 1. oktober til 30. april skal bæres slips sammen med uniformsskjorten i forbindelse med tjeneste uden for institutionen, f.eks. ved transport til retsmøder eller ved hospitalsvagt. Dette er begrundet i, at det uniformerede personale såvel under myndighedsudøvelse som repræsentativt udgør en del af kriminalforsorgens ansigt udadtil, og den samlede helhed af uniformen skal fremstå præsentabel.

Af uniformscirkulærets § 17 stk. 1, nr. 12, fremgår det, at der til uniformen ikke må bæres politiske eller religiøse emblemer, tegn, slipsenåle, mærker, smykker eller lignende. Dette er begrundet i, at der for det uniformerede personale gør sig et særligt behov gældende for at sikre, at disse fremtræder neutrale under tjenesten.

Der kan ikke bæres andre mærker end dem, der er en del af uniformen og er påsyet denne. Undtaget fra ovenstående er dog danske og udenlandske ordensdekorationer, som bæres efter de forskrifter, der er gældende for disse.

7. Vejledning nr. 9556 af 6. juni 2018 om uniformering af kriminalforsorgens uniformerede personale (uniformsvejledningen) bortfalder.