Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2023 af beløbsgrænser ved befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 27/1 2023.

I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er det i § 31, stk. 1, fastsat, at befordringsgodtgørelse efter §§ 4 og 5, § 15, nr. 1, og § 23, nr. 1, ydes, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 42 kr. i alt.

I § 31, stk. 2, er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 23, nr. 2 og 3, og § 27, stk. 1 og 2, ydes, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 100 kr. i alt.

I § 31, stk. 3, er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 17, § 20, stk. 4, og § 24, stk. 2, ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 100 kr. i alt for andre.

I § 31, stk. 4, er det fastsat, at befordringsgodtgørelse efter § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, ydes, når udgiften til og fra det valgte behandlingssted og ligeledes til og fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger henholdsvis 42 kr. i alt for pensionister og 100 kr. i alt for andre.

Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 7, pris- og lønreguleres det beløb, der er nævnt i stk. 1-4, en gang årligt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Beløb for 2023

For finansåret 2023 er det generelle pris- og lønindeks fastsat til 3,9 pct., jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Under henvisning hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at befordringsgodtgørelse efter §§ 4-5, § 15, nr. 1, § 17, § 20, stk. 4, § 23, nr. 1, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 3, ydes for pensionister, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 45 kr.

Endvidere skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddele, at befordringsgodtgørelse efter § 6, § 15, nr. 2 og 3, § 17, § 20, stk. 4, § 23, nr. 2 og 3, § 24, stk. 1 og 2, § 25, stk. 3, og 27, stk. 1 og 2, ydes for ikke-pensionister, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 108 kr.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 31. januar 2023.

Cirkulæreskrivelse nr. 9925 af 11. november 2021 om regulering for 2022 af beløbsgrænser ved befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ophæves d. 31. januar 2023.

Til toppen