Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 953 af 22/6 2023.

§ 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser og de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed og om det fastsatte tilskud pr. årselev.

Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevers og lærlinges erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens og lærlingens behov på en sådan måde, at eleven og lærlingen bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens og lærlingens karakterdannelse, faglige stolthed og evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens og lærlingens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi.

Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens og lærlingens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens og lærlingens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed.

Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elevernes og lærlingenes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse.

Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens og lærlingens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed.

Stk. 6. Uddannelsen kan, hvis der fastsættes regler herom i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillige give eleven og lærlingen generel studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen.

§ 2. Forslag om godkendelse af en ny erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende:

1) Uddannelsens formål.

2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke.

3) De eventuelle videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen retter sig mod.

4) Om der er samarbejdet med (andre) faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser, herunder afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser.

5) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser.

6) Hvilke grupper af elever og lærlinge uddannelsen særligt vil rette sig mod.

7) De forventede læreplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser.

8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser.

9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold.

10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter § 1.

Stk. 2. Et forslag efter stk. 1 skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 3. De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser og andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne med hensyn til:

1) navn og navne på uddannelsens specialer og trin,

2) varighed, herunder varighed af grundforløbets 2. del, jf. dog § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer og trin,

3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring,

4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2,

5) kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer og trin,

6) standardiserede hovedforløb for voksne,

7) elevers og lærlinges fritagelse for skole- og oplæringsdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og

8) afsluttende prøver.

Stk. 2. Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne og lærlingene i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag og niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer, jf. dog stk. 3. Kravene skal kunne opfyldes af elever og lærlinge i eux-forløb. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Det faglige udvalg skal vurdere, om grundforløb fra relevante uddannelser uden samme krav til kompetencemål, jf. stk. 1, nr. 4, og gennemførte fag eller niveauer, jf. stk. 2, kan være adgangsgivende til en uddannelses hovedforløb. De faglige udvalg skal i den forbindelse vurdere behovet for at fastsætte ens krav til gennemførte fag og niveauer for disse uddannelsers grundforløb, jf. stk. 2. Det skal fremgå af reglerne for den enkelte uddannelse, jf. stk. 1, nr. 4, hvilke uddannelsers grundforløb, der giver adgang til uddannelsens hovedforløb.

Stk. 4. De faglige udvalg inddrages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., og om eux-forløbets struktur.

§ 4. Det faglige udvalg fastsætter i supplement til regler om indholdet af uddannelserne, jf. § 3, en eller flere uddannelsesordninger i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Styrelsen for IT og Læring.

Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en angivelse af grundfagene, oplæringsmål, beskrivelser af mål og rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet og vejledende uddannelsestid for disse fag samt bedømmelse af eleverne. Fagene, jf. 2. pkt., skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer. Uddannelsesordningerne kan endvidere indeholde en oversigt over fordeling af skole- og oplæringsperioder og en uddybning af sammenhængen mellem oplæringen og skoleundervisningen. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder dog stk. 6.

Stk. 3. Uddannelsesordningerne skal indeholde undervisningsmål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske.

Stk. 4. For fag eller niveauer, som alene har videreuddannelsesperspektiv og derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever og lærlinge kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække.

Stk. 5. En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven, lærlingen og virksomheden med angivelse af mål og øvrige rammer for faget. De valgfri specialefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål.

Stk. 6. For så vidt angår eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal uddannelsesordningen gengive de krav til forløbet, der er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Stk. 7. Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger.

Stk. 8. Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område.

Stk. 9. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år, og når det faglige udvalgs redegørelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf. dog stk. 10. Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 10. En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 9, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer.

Stk. 11. En uddannelsesordning skal indeholde bestemmelser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever og lærlinge, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse.

Stk. 12. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger.

§ 5. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen.

Stk. 2. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og oplæringsvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes oplæringsdel, herunder følge udviklingen i større elev- og lærlingegruppers gennemførelse af oplæringen.

Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af eventuel skoleoplæring.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen og afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen.

Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse.

§ 6. Skolen skal have et kvalitetssystem med henblik på, at skolen løbende udvikler kvaliteten af uddannelsernes skoledel i overensstemmelse med de nationale formål og mål for uddannelserne. Kvalitetssystemet skal fastlægge skolens samlede fremgangsmåde og systematik i arbejdet med kvalitetsudvikling, herunder resultatvurdering, evaluering og opfølgning. Kvalitetssystemet skal som minimum omfatte en procedure for en løbende resultatvurdering, jf. § 7, en procedure for årlig selvevaluering, jf. § 8, og en opfølgningsplan, jf. § 9.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skolens eventuelle udbud af skoleoplæring.

Stk. 3. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder § 71 i lov om de gymnasiale uddannelser og regler fastsat i medfør af denne.

Stk. 4. Skolens procedurer skal understøtte, at medarbejdere, elever og lærlinge samt det lokale uddannelsesudvalg i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang inddrages i kvalitetsarbejdet, herunder i selvevalueringen, og i arbejdet med planen for opfølgning.

Stk. 5. Skolen skal løbende inddrage elever og lærlinge i sit arbejde med trivsel og udvikling af undervisningsmiljøet. Skolen skal aktivt understøtte, at eleverne og lærlingene deltager i skolens interne organer, herunder elevrådet, bestyrelsen og lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 6. Beskrivelse af skolens kvalitetssystem, jf. stk. 1, skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside.

§ 7. Skolen skal med den løbende resultatvurdering have overblik over opnåede resultater og foretage ændringer og gennemføre evalueringer på de områder, hvor skolen vurderer, at behovet er størst. Resultatvurderingen skal som minimum omfatte indsamling og vurdering af skolens resultater i forhold til søgning til uddannelserne, fuldførelse, trivsel, og at uddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt. Skolens resultatvurdering skal indgå i grundlaget for den årlige selvevaluering, jf. § 8.

§ 8. Skolen gør i sin årlige selvevaluering et eller flere strategisk udvalgte områder fra resultatvurderingen til genstand for yderligere undersøgelser og kritiske diskussioner af skolens praksis med henblik på forbedring af skolens resultater. Selvevalueringen skal omfatte mindst ét område, der vedrører, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter erhvervsuddannelsernes formål og undervisningens mål.

§ 9. På grundlag af den årlige selvevaluering, jf. § 8, udarbejder skolen en skriftlig opfølgningsplan, som skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvordan løsningsforslagene iværksættes og evalueres.

§ 10. Skolen skal hvert år gennemføre en tilfredshedsmåling for oplæringsvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling, jf. stk. 2. Dette gælder ikke for virksomheder, der alene har indgået uddannelsesaftale i medfør af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1).

Stk. 2. Tidsrum for tilfredshedsmåling af oplæringsvirksomheder fastsættes hvert år af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved offentliggørelse på ministeriets hjemmeside.

Stk. 3. Virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 2 nævnte meddelelse.

Stk. 4. Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført tilfredshedsmålingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It og Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige virksomhedstilfredshedsmålinger på skolens hjemmeside.

§ 11. Skolen skal sammensætte sin lærer- og ledelsesgruppe sådan, at eleverne og lærlingene kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder og sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede.

Stk. 2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 55-57 og regler fastsat i medfør af § 56, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, samt regler om lærerkvalifikationer ved undervisning i gymnasiale uddannelser, som fortsat er i kraft i medfør af § 74, stk. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser.

§ 12. En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer:

1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse.

2) Relevant og aktuel erhvervserfaring:

a) Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervserfaring.

b) For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder.

§ 13. Det er et krav for at undervise, at læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet:

1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer.

2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en erhvervspædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen.

Stk. 2. For lærere, der ved ansættelsen har en pædagogisk uddannelse på mindst diplomniveau, der kvalificerer til at undervise, eller en erhvervspædagogisk læreruddannelse fra før 2010, kan kravet i stk. 1, nr. 2, opfyldes ved, at læreren senest 2 år efter ansættelsen har erhvervet erhvervspædagogiske kompetencer mindst svarende til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse.

Stk. 3. Uddannelseskravet i stk. 1, nr. 2, kan af skolen i særlige tilfælde nedsættes til en videregående voksenuddannelse i pædagogik med erhvervspædagogisk toning for derved at tilvejebringe en hensigtsmæssig kompetenceprofil for skolens samlede lærergruppe.

Stk. 4. Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling for en periode på maksimalt 1 år og for timelærere med halv tid og derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Alle lærere, der har været ansat ved skolen som lærere i mindst et år, og som herefter er ansat med gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen skal dog senest 2 år efter ansættelsen have erhvervspædagogiske kompetencer, der mindst svarer til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse.

Stk. 5. Skolen skal sørge for at fastlægge den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence.

Stk. 6. Skolen skal sørge for, at læreren vedligeholder og udvikler den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen.

Stk. 7. Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppes kompetenceudvikling og skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse.

Stk. 8. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder og vejledning om pædagogisk praksis.

Generelt

§ 14. En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning og oplæring, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb og hovedforløb, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden oplæring i virksomheder, jf. dog § 64, stk. 5, 1. pkt.

Stk. 3. Grundforløbets 2. del kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen.

Stk. 4. For fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 18, gælder § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. For erhvervsuddannelse for voksne (euv) gælder § 66 x og § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden oplæring skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf. dog § 64, stk. 5, 1. pkt.

§ 15. En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles.

Stk. 2. Uddannelserne og de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven eller lærlingen senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse og bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis.

§ 16. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer og skal bestå af skoleundervisning og oplæring i en virksomhed. Skoleundervisningen og oplæringen skal udgøre et hele for den enkelte og skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års oplæring.

Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven, lærlingen og en eller flere oplæringsvirksomheder. Skolen skal gøre oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet og sende et link til en af Børne- og Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende.

§ 17. Et eux-forløb er enten merkantilt eller teknisk, jf. bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. På ministeriets hjemmeside, www.uvm.dk, er der fastsat en liste over erhvervsuddannelser, som er udformet med henholdsvis merkantile og tekniske eux-forløb.

Skoleundervisningen

§ 18. Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete oplæringsvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne.

Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever og lærlinge, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge og erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge og voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen og den forudsatte pædagogik og kvalitet.

Stk. 3. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med oplæringen.

Stk. 4. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende:

1) Sammenhæng mellem skoleundervisning og oplæring, herunder faglige og pædagogiske hensyn til uddannelsen.

2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer, og til at eleverne og lærlingene skal kunne nå de fastsatte mål.

Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 44, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i 2. pkt.

Stk. 6. Eleverne og lærlingene skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven eller lærlingen samt skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges og gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold og prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven eller lærlingen følger. Er eleven og lærlingen omfattet af en uddannelsesaftale, skal oplæringsvirksomheden inddrages, og aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser online eller asynkront uden lærerens og elevers og lærlinges samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse.

§ 19. Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev og lærling. Denne undervisning tillagt elevernes og lærlingenes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 69, stk. 3.

Stk. 2. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning:

1) som er skemalagt,

2) som er tilrettelagt af læreren,

3) som er obligatorisk for eleven og lærlingen,

4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig, og

5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes og lærlingenes læring.

Stk. 3. Den faktisk afholdte lærerstyrede undervisning skal løbende være registreret således, at registreringen er tilgængelig i det studieadministrative system, som skolen anvender.

§ 20. Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag.

Stk. 2. Skolen kan yderligere tilbyde eleverne og lærlingene aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen.

§ 21. Omfanget af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1, og § 22 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer og lignende og sådan, at eleverne og lærlingene kan bedømmes særskilt i de enkelte fag.

§ 22. Alle skoleperioder i tekniske eux-forløb, jf. § 17, med undtagelse af den sidste skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elev- og lærlingegruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs og lærlings uddannelse.

§ 23. Den samlede fordybelsestid for de gymnasiale fag m.v. i et eux-forløb, jf. § 3, stk. 2, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelser (eux) m.v., fordeles af skolen under hensyntagen til den fordeling af fordybelsestiden mellem de forskellige gymnasiale fag og niveauer, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser, og under hensyntagen til elevernes og lærlingenes reelle mulighed for at nå de faglige mål i de enkelte fag m.v. Dele af fordybelsestiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes og lærlingenes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet.

Grundforløbets 1. del

§ 24. Grundforløbets 1. del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer.

Stk. 2. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning samt undervisning i grundfag, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg.

Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 1. del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt og socialt fællesskab.

Stk. 4. En elev eller lærling påbegynder et grundforløbs 1. del inden for et af fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser:

1) Omsorg, sundhed og pædagogik.

2) Kontor, handel og forretningsservice.

3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser.

4) Teknologi, byggeri og transport.

Stk. 5. En elev eller lærling kan skifte hovedområde undervejs i grundforløbets 1. del, hvis eleven eller lærlingen derved kan færdiggøre grundforløbets 1. del uden tab af uddannelsestid.

Stk. 6. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder.

Stk. 7. Eleverne eller lærlingene skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne eller lærlingene kan vælge at fortsætte i 2. del af enhver uddannelses grundforløb.

Grundforløb plus

§ 25. Grundforløb plus i en erhvervsuddannelse er et forløb for uafklarede elever og lærlinge og for elever og lærlinge, der har behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del.

Stk. 2. Det faglige indhold i grundforløb plus består af afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervsfag og kombinationsfag. Skolen gennemfører undervisningen efter reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelser og adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Skolen tilrettelægger undervisningen i praksisfællesskaber.

Stk. 3. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder.

Stk. 4. En elev eller lærling vælger fagretning, jf. stk. 3, ved påbegyndelsen af grundforløb plus inden for et af de fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser, jf. § 24, stk. 4.

Stk. 5. Eleven og lærlingen skal opfylde de samme mål for grundforløb plus uanset hvilket hovedområde og hvilken fagretning, eleven eller lærlingen har valgt, således at eleven eller lærlingen kan vælge at fortsætte i 2. del af enhver uddannelses grundforløb.

Stk. 6. Skolen tilrettelægger undervisningen i grundforløb plus særskilt fra undervisningen på grundforløbets 1. del.

Grundforløbets 2. del

§ 26. Grundforløbets 2. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven eller lærlingen til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. § 3, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Grundforløbets 2. del skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs eller lærlings ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb.

Stk. 3. Undervisningen i grundforløbets 2. del omfatter et uddannelsesspecifikt fag, samt grundfag og valgfag. Undervisning i certifikatsfag, certifikatslignende fag eller kompetencer svarende til disse indgår i det uddannelsesspecifikke fag.

Stk. 4. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del varer for tekniske uddannelser normalt 12 uger. Varigheden kan være kortere, hvis grundforløbets 2. del i den pågældende uddannelse er kortere. For merkantile uddannelser varer undervisningen normalt 5 uger.

§ 27. Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. Prøven skal være bestået, for at eleven eller lærlingen kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse.

Stk. 2. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens eller lærlingens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter og højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer mindst 30 minutter inklusiv votering.

Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen.

Stk. 6. Skoler, som udbyder grundforløb inden for samme uddannelse, skal i fællesskab udarbejde en standard for indhold og niveau i prøven. I den fælles standard vælges hvilke væsentlige mål og krav fra det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Den fælles standard skal anvendes på de pågældende skolers lokalt fastsatte uddannelsesspecifikke fag for uddannelsen. Skolerne skal ud fra den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på en opgave og sende standarden og eksemplet til vedkommende faglige udvalg. Udvalget kan over for de samarbejdende skoler tage standarden og eksemplet til efterretning eller give udtryk for ønsker om konkrete ændringer.

Stk. 7. Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering.

§ 28. Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbets 2. del retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed og om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. § 27, samt aftaler om realkompetencevurdering og udarbejdelse af uddannelsesplan for voksne, jf. § 64, stk. 5 og 6.

Hovedforløb

§ 29. Et hovedforløbs obligatoriske del i erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge varer i almindelighed ikke over 3 år og 6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger.

Stk. 2. Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 18, stk. 5, og § 44, stk. 3, nr. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end 10 pct.

Stk. 3. Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, og kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 4. En skole med et hertil tilstrækkeligt antal i eux-forløb på tekniske uddannelser, jf. § 17, skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne og lærlingene i et spor er i oplæring, mens eleverne og lærlingene i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin.

Grundfag

§ 30. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven og lærlingen opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens og lærlingens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.

§ 31. Den enkelte elev eller lærling skal aflægge prøve i ét grundfag med prøve i både grundforløbets 1. del og 2. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes og lærlingenes grundfag med prøve.

§ 32. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag.

Stk. 2. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag.

Stk. 3. Den enkelte elev eller lærling skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag og eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte prøver fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes eller lærlingenes grundfag med prøve, idet eventuelle fag med obligatorisk prøve dog går forud for et udtrukket fag.

Stk. 5. Elever eller lærlinge i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal dog aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk. 3.

Erhvervsfag

§ 33. Undervisningen i erhvervsfag er praksisbaseret og anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og er fælles for alle hovedområder og fagretninger.

Kombinationsfag

§ 34. Kombinationsfaget indgår i undervisningen på grundforløb plus, jf. § 25. Kombinationsfaget har til formål at understøtte elevens eller lærlingens kvalificering af generelle og almene kompetencer i en erhvervsfaglig kontekst.

Uddannelsesspecifikke fag

§ 35. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet, herunder de valgfrie specialefag, skal fastsættes med længst mulig varighed og have en varighed på minimum en uge. Uddannelsesspecifikke specialefag, certifikatfag, certifikatlignende fag, og fag fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-fag), som indgår i erhvervsuddannelserne efter lov om erhvervsuddannelser, men som hører under anden lovgivning end lov om erhvervsuddannelser eller andre myndigheder end Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, kan have en varighed på mindre end en uge.

Stk. 2. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets 2. del skal give eleven eller lærlingen de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets 2. del retter sig mod. Undervisningen skal sikre, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge, herunder kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen, og anvendelse af eksisterende faglig dokumentation. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af reglerne om den enkelte uddannelse.

Specialefag

§ 36. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau og forekommer alene i hovedforløbet.

Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale.

Stk. 3. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i § 37.

Stk. 4. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og lærlingene og udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal eleverne og lærlingene have mulighed for at vælge mellem mindst to fag og i almindelighed højst 20 fag. Antallet af valgfrie specialefag kan forhøjes med højst fem fag for hver efterfølgende ekstra uges valgfri specialefag.

§ 37. De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Stk. 2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag og meritgivende fag.

Valgfag

§ 38. Skolen skal give eleverne og lærlingene mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene:

1) Støttefag - fag der støtter elevens og lærlingens boglige eller praktiske læring.

2) Bonusfag - fag der giver elever og lærlinge mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger.

3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne.

4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne.

5) Lærepladssøgning – fag der støtter eleverne og lærlingene i at søge og opnå læreplads.

§ 39. For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven og lærlingen. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation.

Stk. 2. Såfremt der ved skolen ikke er en tilstrækkelig volumen for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven eller lærlingen til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen.

Stk. 3. Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever og lærlinge, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde.

Stk. 4. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer.

Stk. 5. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne og lærlingene, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Valgfagets bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan.

Præstationsstandarder

§ 40. I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg følgende præstationsstandarder:

1) Begynderniveau. Eleven eller lærlingen kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

2) Rutineret niveau. Eleven og lærlingen kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

3) Avanceret niveau. Eleven og lærlingen kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Stk. 2. Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne og lærlingene: Ekspertniveau. Eleven og lærlingen kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven og lærlingen kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven og lærlingen kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge.

Stk. 3. De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske.

Stk. 4. Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende.

Stk. 5. I beskrivelserne af kompetencemålene for det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del for de enkelte uddannelser anvender de faglige udvalg præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr. 1, eller eventuelt præstationsstandarden, der er angivet i stk. 1, nr. 2.

Højere niveauer

§ 41. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser.

§ 42. Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne og lærlingene intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer.

Påbygning

§ 43. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven og lærlingen skal kunne supplere erhvervskompetencen med studiekompetence, jf. dog § 1, stk. 6. Eleven og lærlingen skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og § 6 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens og lærlingens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven og lærlingen flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå generel studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning.

Stk. 2. Lærlingen og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger.

Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i lærlingens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende.

Regler om godskrivning og afkortede forløb for voksne

§ 44. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven og lærlingen ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til oplæring og skoleundervisning.

Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, og kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever og lærlinge.

Stk. 3. Indstilling om regler om euv skal omfatte:

1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af oplæring i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning,

2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning, og

3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 29, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes og lærlingenes tidligere uddannelse og beskæftigelse, jf. § 67.

Supplerende kurser

§ 45. Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger og har til formål, at eleven og lærlingen sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens og lærlingens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Suppleringsmoduler efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, oprettes af skolen, når der er behov herfor.

Oplæringen

§ 46. Oplæringen følger de mål og de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige § 85.

Afsluttende prøver

§ 47. En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan også finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg.

Stk. 2. Den afsluttende prøve finder sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder, dog i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør.

§ 48. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Stk. 3. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder reglerne i § 33 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

§ 49. Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse.

Stk. 2. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde regler om følgende:

1) Prøvens grundlag:

a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

b) Eventuel inddragelse af andet materiale.

c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler.

2) Prøveforløb:

a) Tidsrammen.

b) Eventuel lodtrækning.

c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form.

d) Eksaminationens gennemførelse.

3) Besvarelsens form:

a) Skriftlig.

b) Mundtlig.

c) Praktisk.

d) Kombinationer af litra a-c.

Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf.

Stk. 4. Reglerne skal endvidere indeholde følgende:

1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer).

2) Regler om indstilling til svendeprøve.

3) Angivelse af bedømmelseskriterier.

4) Angivelse af beståelseskrav.

5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning.

6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve.

7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset.

8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne.

Stk. 5. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse.

Stk. 6. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 7. Det faglige udvalg skal sørge for, at elever, lærlinge, skolerne og oplæringsvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet.

Stk. 8. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen, jf. § 92, stk. 3.

Prøver i gymnasial eksamen (erhvervsfaglig studentereksamen)

§ 50. Eux-elever og -lærlinge skal, ud over hvad der følger af uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse:

1) aflægge en skriftlig prøve i dansk på A-niveau,

2) aflægge mindst fem prøver i hovedforløbet i tekniske eux-forløb, henholdsvis i det studiekompetencegivende forløb i merkantile eux forløb, jf. § 17, efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau og

3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et erhvervsområdeprojekt.

§ 51. Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever og lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1 og bilag 7, kan der, ud over elever og lærlinge med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk. 5. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Dimensioneringen og kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for et kalenderår ad gangen, og offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned det foregående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen.

Stk. 4. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets 2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Ansøgerne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, om de er optaget. Ansøgere, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. § 57.

Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2 og 3.

§ 52. Institutionsspecifik dimensionering for en uddannelse, jf. § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, medfører, at der i dimensioneringsperioden, jf. stk. 4, kun er adgang til grundforløbets 2. del på uddannelsen på den omfattede skole for elever og for lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2. Ved optagelse til en institutionsspecifik dimensioneret uddannelse finder reglerne i § 51, stk. 4, anvendelse.

Stk. 2. For uddannelser med institutionsspecifikke dimensioneringer, jf. stk. 1 og bilag 8, kan skolen, ud over lærlinge med uddannelsesaftale, inden for en kvote gældende for den pågældende institution, inklusive dens afdelinger under et, jf. stk. 4, optage elever uden uddannelsesaftale.

Stk. 3. Institutionsspecifik dimensionering, jf. stk. 1, kan fastsættes på uddannelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive dimensioneret efter reglerne i § 51, stk. 1-3, og ud fra en samlet afvejning af følgende kriterier:

1) Skolens udbud af uddannelsen skal med en vis tyngde og over længere tid ikke have opfyldt de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser.

2) Om skolen har haft iværksat initiativer med henblik på, at skolen opfylder de nationale målsætninger for uddannelsen, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Dimensioneringen og kvotestørrelsen, jf. stk. 2, fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for et kalenderår ad gangen, og offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned i det forudgående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen.

Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2 og 3.

§ 53. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne eller lærlingene skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision.

Stk. 3. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, herunder en studieplan i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser.

§ 54. Den lokale undervisningsplan udgør skolens lokale dokumentation for undervisningen og skal som minimum indeholde en overordnet beskrivelse af følgende:

1) Læringsmål for undervisningen. Beskrivelsen kan bestå i henvisning til fagmål eller kompetencemål, som kan være uddybet ved lokal fastlagte mål.

2) Indholdet i undervisningen, herunder det planlagte faglige indhold, og hvordan undervisningen planlægges helhedsorienteret, differentieret, tværfagligt og praksisrelateret.

3) Evaluering og bedømmelsesplan, herunder rammer for den løbende evaluering samt bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier for den afsluttende bedømmelse af fagene.

Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal ved ændringer indeholde en overgangsordning.

§ 55. Skolen skal fastsætte studie-og ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser, og de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne og lærlingene om studie- og ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne.

Stk. 2. Studie- og ordensreglerne skal indeholde følgende:

1) Regler om elevernes og lærlingenes mødepligt, tilstedeværelse og aktive deltagelse i undervisningen.

2) Regler om fravær og om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund.

3) Regler om elevernes og lærlingenes hjemmearbejde og opgaveaflevering.

4) Regler om elevernes og lærlingenes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen, og skolens registrering heraf.

5) Regler om elevernes og lærlingenes sygemeldinger og lignende meddelelser.

6) Regler om skolens underretning af oplæringsvirksomheder ved forsømmelse.

7) Regler om orden og samvær i forbindelse med undervisningen.

8) Regler om de sanktioner, skolen vil træffe afgørelse om ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne, herunder eventuelle regler om tilbageholdelse af elevernes og lærlingenes private genstande, jf. § 77, stk. 4 og 5.

9) Regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Stk. 3. Skolen kan fastsætte reglerne efter stk. 2, nr. 7, så de også omfatter elevernes og lærlingenes adfærd uden for skolen, herunder i deres fritid. Elevernes og lærlingenes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af reglerne om orden og samvær, når deres adfærd, fx deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte negativ indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder på orden og samvær i skolen.

Stk. 4. Skolens regler efter stk. 2, nr. 7, kan omfatte regler om rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol og andre rusmidler samt negative virkninger heraf på orden og samvær i skolen. Har skolen i sine studie- og ordensregler fastsat forbud mod brug af rusmidler, kan reglerne desuden indeholde regler om, at skolen kan anmode en elev eller lærling om frivilligt at medvirke til en test for alkohol og andre rusmidler, hvis der er begrundet formodning om, at eleven eller lærlingen er påvirket.

Stk. 5. Skolen kan fastsætte regler om forbud mod, at eleven eller lærlingen i en nærmere bestemt periode medbringer og anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på skolen og i undervisningen, når og i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet.

Stk. 6. Skolen skal elektronisk løbende registrere elevernes og lærlingenes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle oplæringsvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede fravær.

§ 56. Ansøgere optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser og efter reglerne i kapitel 18. Karakterkravene i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er opfyldt, hvis elevansøgeren har opnået et gennemsnit af de skriftlige og de mundtlige karakterer i dansk ved folkeskolens 9. klasseprøve eller 10. klasseprøve på mindst 2,0 henholdsvis et gennemsnit af de skriftlige delkarakterer i matematik ved folkeskolens 9. klasseprøve eller et gennemsnit af de skriftlige og mundtlige karakterer ved 10. klasseprøve på mindst 2,0. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes i det omfang, det er til gunst for ansøgeren.

Stk. 2. Ansøgere, der efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, har ret til at begynde på en erhvervsuddannelse. Skolen samarbejder med skolemyndighederne herom.

Stk. 3. Elever kan umiddelbart skifte fra grundforløbet i en gymnasial uddannelse til grundforløbets 1. del på en erhvervsuddannelse således, at eleven alene skal gennemføre den resterende del af grundforløbets 1. del fraregnet varigheden af det allerede gennemførte gymnasiale grundforløb, som eleven er skiftet fra.

Stk. 4. For ansøgere, der optages på grundlag af uddannelsesaftale, finder i øvrigt §§ 94-108 anvendelse.

Stk. 5. En skole, der optager ansøgere til 1. del af grundforløbet, skal optage til påbegyndelse i august måned. Skolen kan tillige optage ansøgere til påbegyndelse i januar måned.

Stk. 6. Skolen skal sikre, at elever og lærlinge, der har afsluttet grundforløbets 1. del, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets 2. del.

Stk. 7. Skolen skal sikre, at elever og lærlinge, der har afsluttet grundforløb plus, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets 2. del.

Stk. 8. Ansøgere med en gymnasial eksamen kan ikke optages til et eux-forløb på en merkantil erhvervsuddannelse, jf. § 17.

§ 57. Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder uddannelsen. Skolen skal give oplysning om alternative skolemuligheder, jf. dog § 51, stk. 4.

Stk. 2. For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage ansøgeren med virkning fra skolens næste optagelsestermin.

Stk. 3. Udbyder skolen ikke det grundforløb eller den uddannelse, ansøgeren ønsker, skal skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning.

Stk. 4. Stk. 1 og 3 gælder også for ansøgere til adgangskurser, jf. §§ 61-63.

§ 58. Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse og senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Meddelelse om optagelse af ansøgere fra grundskolen og 10. klasse følger tillige reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

§ 59. En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. eller 10. klasseprøver, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt., eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve og en samtale med skolen, jf. §§ 5 a-c, i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren har aflagt optagelsesprøve i forhold til de gymnasiale uddannelser, jf. § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, og ved denne prøve har opnået et resultat svarende til mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange. Regler og rammer for prøven er fastsat i bilag 9.

Stk. 3. Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale.

Stk. 4. På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven og samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering og kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven.

§ 60. Samtalen efter § 59, stk. 1 og 3, bør som minimum afdække følgende forhold om ansøgeren:

1) Motivation for uddannelsen og lyst til læring.

2) Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen.

3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger.

4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær.

5) Samarbejdsevner.

6) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker.

Adgangskurser

§ 61. Skolen fastsætter ansøgningsproces til adgangskurserne, herunder ansøgningsfrister. Informationen skal fremgå af skolens hjemmeside.

§ 62. En deltager på adgangskurserne kan kun påbegynde et fag én gang, men skolen kan i ganske særlige tilfælde give dispensation til endnu et forsøg, hvis skolen har en klar forventning om, at yderligere undervisning vil føre til det ønskede resultat.

Stk. 2. Skolen kan udbyde fagene som både heltidsundervisning og deltidsundervisning. Heltidsundervisning udgør mindst 23 lektioner pr. uge. Skolen tilrettelægger undervisningsforløbet efter aftale mellem deltageren og skolen.

§ 63. Skolen gennemfører adgangskurserne i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og adgangskurser til erhvervsuddannelserne.

Personlig uddannelsesplan m.v.

§ 64. Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. For elever uden uddannelsesaftale ved påbegyndelse af grundforløbet omfatter uddannelsesplanen alene grundforløbet. Eleven eller lærlingen, skolen og en eventuel oplæringsvirksomhed er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev eller lærling afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.

Stk. 2. For elever på grundforløbets 1. del, skal planen omfatte tre uddannelsesønsker.

Stk. 3. Som grundlag for udarbejdelse af uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven eller lærlingen i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Kompetencevurderingen skal omfatte elevens eller lærlingens forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (grundforløbets 1. del og grundforløb plus) henholdsvis uddannelse (grundforløbets 2. del). Kompetencevurderingen skal give eleven eller lærlingen en klar forståelse af egne forudsætninger og behov og indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om uddannelsens indhold, mulighed for godskrivning og eventuelt behov for særlig støtte, jf. § 66.

Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen for unge skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så den unge kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede den unge om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 5. For ansøgere til erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med ansøgeren og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. § 66 v, stk. 2 og 3, og § 66 y i lov om erhvervsuddannelser. Skolen vejleder i fornødent omfang ansøgeren og dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen består af:

1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske og praktiske kompetencer ved anvendelse af regler for uddannelserne i almindelighed og regler for den enkelte uddannelse om fritagelse for skole- og oplæringsdele som følge af uddannelses- og erhvervserfaring og

2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer på uddannelsens område.

Stk. 6. Skolen træffer afgørelse om den samlede afkortning af elevens eller lærlingens uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 1, herunder om valg af uddannelsesforløb, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen træffer efter ansøgning fra eleven eller lærlingen tillige afgørelse om eventuel yderligere godskrivning af skoleundervisning på grundlag af vurderingen i stk. 5, nr. 2, set i forhold til uddannelsesmålene på hovedforløbet, jf. dog § 67, stk. 5. Det faglige udvalg træffer efter ansøgning fra eleven eller lærlingen afgørelse om eventuel yderligere afkortning af oplæringen på baggrund af ansøgerens eventuelle erhvervserfaring ud over den i stk. 5, nr. 1, omtalte.

Stk. 7. Euv-elever eller –lærlinge modtager dokumentation for de kompetencer, skolen har anerkendt, jf. stk. 5. Af dokumentationen skal det fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår og grundlaget for vurderingen. Hvis skolen ikke fuldt ud kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En hel eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen.

Stk. 8. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne.

Stk. 9. Hvis eleven eller lærlingen har en uddannelsesplan i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tages der udgangspunkt heri.

Stk. 10. Skoler skal anvende et relevant studieadministrativt system til at oprette og ajourføre elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

§ 65. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven eller lærlingen planlægger at gennemføre, herunder:

1) grundforløbets varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt,

2) de skoleforløb eleven eller lærlingen skal gennemføre,

3) de oplæringsperioder eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. stk. 3 og 5,

4) eventuelle godskrivninger for skoleforløb og oplæringsperioder,

5) valg af valgfag, fag på højere niveau samt specialefag, jf. stk. 3,

6) oplysning om påbygning, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og valg af undervisning, der fører frem til erhvervsfaglig studentereksamen (eux), jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser,

7) oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål og øvrige rammer for elevens eller lærlingens skoleundervisning og oplæring, og

8) oplysning om eventuelt særligt forløb, herunder om eventuelle støttebehov mv., jf. § 66. Uddannelsesplanen kan med elevens samtykke indeholde følsomme personoplysninger, som er relevante for elevens mulighed for at gennemføre sin uddannelse.

Stk. 2. For elever og lærlinge med uddannelsesaftale skal oplæringsvirksomheden:

1) sammen med eleven eller lærlingen udarbejde en plan for oplæringen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen og

2) medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen.

Stk. 3. For elever og lærlinge i ny mesterlære, jf. § 14, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet og medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde følgende:

1) Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 1 og 2.

2) Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven og lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet.

3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eller lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring, jf. § 71, stk. 3.

4) Plan for kontakt mellem skole og oplæringsvirksomhed og den løbende bedømmelse af eleven eller lærlingen og skolens medvirken heri, jf. § 71, stk. 4.

5) Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven eller lærlingen i forløbet, jf. § 71, stk. 4.

6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet, jf. § 74, stk. 5.

Stk. 4. For elever eller lærlinge i skoleoplæring skal uddannelsesplanen indeholde oplysninger af betydning for skoleoplæringen, herunder plan for oplæring.

Stk. 5. For euv-elever eller -lærlinge angiver skolen i den personlige uddannelsesplan, hvilke teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5, og det uddannelsesforløb, eleven eller lærlingen skal gennemføre, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven eller lærlingen gå ud på, at eleven eller lærlingen indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen.

Stk. 6. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og § 72.

§ 66. Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever eller lærlinge, der har behov for støtte og vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes og mentorernes virksomhed.

Stk. 2. Skolen skal sikre, at de elever eller lærlinge, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning.

Stk. 3. Til elever eller lærlinge, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen tilbyde støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, herunder rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion.

Stk. 4. Skolen kan samarbejde med andre skoler og myndigheder om opgaverne efter stk. 1-3.

Stk. 5. Uddannelses- og erhvervsvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, skal varetages af vejledere, der har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretning i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6. Vejledning kan endvidere varetages af følgende:

1) Personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder og har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser:

a) Skole- og/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.).

b) Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.).

c) Uddannelsen som uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse).

d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet).

e) Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet).

f) Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser - grundkursus og 4 moduler (Undervisningsministeriet).

2) Personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder og før den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning.

3) Personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering.

Stk. 7. Skolen kan midlertidigt fravige uddannelseskravene i stk. 5 og 6 for allerede ansatte vejledere. Skolen kan tillige ved ansættelser fravige kravene, når det ikke er muligt at ansætte vejledere, der opfylder kravene. Skolen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 5 og 6.

Godskrivning

§ 67. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven eller lærlingen skal gennemføre, skal eleven eller lærlingen have godskrevet, hvad eleven eller lærlingen har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens eller lærlingens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-6 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning, herunder § 64, stk. 6 og 7 om euv. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Reglerne om merit i de gymnasiale uddannelser finder anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau, når fagene indgår som led i et eux-forløb.

Stk. 3. En elev eller lærling, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens eller lærlingens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af oplæringen.

Stk. 4. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven eller lærlingen får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven eller lærlingen deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål.

Stk. 5. Skolen skal tilbyde eleven eller lærlingen undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven eller lærlingen fritages for.

Stk. 6. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven eller lærlingen på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen.

Stk. 7. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for lærlinge med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom.

Stk. 8. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket.

Uddannelsesbog

§ 68. Skolen forsyner eleven eller lærlingen med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde følgende:

1) De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven eller lærlingen har gennemført.

2) De erklæringer om oplæring, som oplæringsvirksomheden har udstedt.

3) Elevens eller lærlingens uddannelsesplan.

4) Andre oplysninger af betydning for elevens eller lærlingens uddannelse, jf. tillige stk. 2-4.

Stk. 2. Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skoleoplæring.

Stk. 3. Eleven eller lærlingen indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvidere indsætter eleven eller lærlingen beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger og erklæringer om oplæring. Eleven eller lærlingen bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres.

Stk. 4. Eleven eller lærlingen indsætter eventuelle oplysninger om og dokumentation for oplæring i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens eller lærlingens egen, og eleven eller lærlingen har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven eller lærlingen. Eleven eller lærlingen skal orientere oplæringsvirksomheden om uddannelsesbogens indhold.

Generelt

§ 69. Skolen fastlægger det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. Skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Stk. 2. Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs og lærlings faglige og personlige forudsætninger for at lære og skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes og lærlingenes evne til at forbinde teori og praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven og lærlingen møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.

Stk. 3. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev eller lærling som fuldtidsundervisning, og elevens og lærlingens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold.

Grundforløb og grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære)

§ 70. Skolen fastsætter, hvordan undervisningen i grundforløbene organiseres.

Stk. 2. Undervisningen i grundforløbets 1. del skal tilrettelægges, så eleven eller lærlingen introduceres til en eller flere ønskede uddannelser. Elever uden uddannelsesaftale udfordres gennem hele deres grundforløb i deres valg gennem praksisnær afprøvning og kompetenceopbygning og sådan, at eleven orienteres om og møder andre relevante uddannelsesområder.

§ 71. Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 14, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen og frem til kompetencevurderingen, jf. stk. 4.

Stk. 2. Den praktiske oplæring, jf. stk. 1, skal bidrage til, at lærlingen opnår de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløbs 2. del. Endvidere indgår undervisning fra det tilsvarende grundforløbs 2. del, der tjener til opfyldelse af myndighedskrav for, at lærlingen kan udføre bestemte arbejdsopgaver under oplæringen, hvis virksomheden ikke på anden måde sikrer lærlingen den tilsvarende undervisning, jf. tillige stk. 3. Endelig kan undervisning fra det tilsvarende grundforløbs 2. del flyttes til hovedforløbet.

Stk. 3. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og lærlingen efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af lærlingen. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 64, stk. 1, og tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at lærlingen kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen.

Stk. 4. Skolen foretager i ny mesterlære sammen med oplæringsvirksomheden kompetencevurdering af lærlingen ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves, om lærlingen har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk. 2. Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne »godkendt« eller »ikke godkendt«.

Stk. 5. Som led i kompetencevurderingen, jf. stk. 4, løser lærlingen en praktisk opgave, udarbejdet af oplæringsvirksomheden og skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk. 2. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem lærling, virksomhed og skole.

Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem lærling, virksomhed og skole afløses af den i § 27 omhandlede prøve.

§ 72. Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven og lærlingen opnår samtlige kompetencemål, som eleven og lærlingen skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, jf. § 66, stk. 5, samt vejledning om lærepladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder og mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever og lærlinge og oplæringsvirksomheder og om betingelserne for optagelse til skoleoplæring.

Stk. 2. Ved vejledning om andre uddannelsesområder samarbejder skolen med andre myndigheder m.v., der administrerer relevante vejledningsordninger.

§ 73. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis herfor.

Stk. 2. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven eller lærlingen har opnået, med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke hovedforløb, henholdsvis studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb, eleven eller lærlingen vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Stk. 3. Hvis eleven eller lærlingen ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven eller lærlingen afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver, jf. stk. 2. Eleven eller lærlingen har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det.

Stk. 4. Når et grundforløbs 2. del for lærlinge med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til lærlingen efter afslutningen af den enkelte skoleperiode.

Stk. 5. For lærlinge, der har gennemført grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 14, stk. 3, udsteder skolen efter kompetencevurderingen, jf. § 71, stk. 4 og 5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis lærlingen har opnået betegnelsen »godkendt«. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplysning om den praktiske opgave, jf. § 71, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning og eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 65, stk. 3, nr. 6, og § 74, stk. 5. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb og specialer beviset giver adgang til.

Stk. 6. Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 87, idet det i forbindelse med revision af lærlingens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, lærling og virksomhed fastlægges, hvordan lærlingen kan nå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet.

Undervisningen i hovedforløbet

§ 74. Skolen gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse, jf. dog stk. 6. Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes og lærlingenes evne til at koble teori og praksis.

Stk. 2. Et valgfrit specialefag vælges af eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens eller lærlingens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skoleoplæring. Elevens eller lærlingens valg af specialefag skal fremgå af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

Stk. 3. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev eller lærling og virksomhed sikres et bredt valggrundlag.

Stk. 4. Skolen skal give eleven eller lærlingen og virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institutioner.

Stk. 5. For lærlinge, hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære), omfatter undervisningen i hovedforløbet tillige undervisning, der i henhold til beviset for gennemførelsen af ny mesterlære, jf. § 73, stk. 5, er flyttet fra det tilsvarende grundforløb til hovedforløbet. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres som led i lærlingens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet.

Stk. 6. For elever eller lærlinge, der modtager skoleundervisning efter reglerne i § 66 e, i lov om erhvervsuddannelser, kan skolen fravige reglerne om den enkeltes uddannelse med hensyn til sammenhængen mellem skoleundervisning og oplæring.

§ 75. Eleverne og lærlingene skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

Stk. 2. Eleverne og lærlingene skal følge skolens studie- og ordensregler, jf. § 55.

§ 76. Eleverne og lærlingene kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor.

Stk. 2. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens eller lærlingens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål. For elever eller lærlinge med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med oplæringsvirksomheden.

§ 77. Skolen kan udelukke en elev eller en lærling fra fortsat undervisning, jf. § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. En elev eller lærling kan kun udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 3, og § 66, forgæves har været forsøgt. For elever eller lærlinge med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 82, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at undgå at udelukke eleven eller lærlingen, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 66, samtaler og sanktioner fastsat i skolens studie- og ordensregler, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 4. Skolen fastsætter i sine studie-og ordensregler, jf. § 55, hvilke sanktioner skolen kan træffe afgørelse om at iværksætte over for elever eller lærlinge, som har overtrådt reglerne. Sanktionerne kan være advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf.

Stk. 5. Skolen kan ud over de sanktioner, der er nævnt i stk. 4, i sine regler om orden og samvær, jf. § 55, stk. 2, nr. 7, fastsætte regler om, at skolen kan tilbageholde elevens eller lærlingens private genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel, og at tilbageholdelsen kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Skolens iværksættelse af tilbageholdelse forudsætter, at tilbageholdelsen sker af praktiske og pædagogiske grunde og tilbageholdelsen må normalt vare højst et døgn. Skolens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven eller lærlingen afleverer genstanden til skolen. Eleven eller lærlingen er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som skolen har besluttet at tilbageholde, til skolen. Hvis eleven eller lærlingen ikke opfylder denne forpligtelse, kan skolen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven eller lærlingen fra pligten til at aflevere genstanden.

Stk. 6. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger, jf. stk. 4 og 5, for den enkelte elev eller lærling.

Stk. 7. Hvis en elev eller lærling udelukkes af skoleundervisningen, og udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supplerende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne.

§ 78. Findes en elev eller lærling at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven eller lærlingen hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet.

§ 79. Når en elev eller lærling har forsømt al undervisning i længere tid, og skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven eller lærlingen, kan skolen betragte eleven eller lærlingen som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eller lærlingens eventuelle oplæringsvirksomhed og inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give oplæringsvirksomheden meddelelse og søge at give eleven eller lærlingen meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt og rekommanderet brev.

§ 80. For elever eller lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven eller lærlingen.

§ 81. Skolen kan indkalde elever eller lærlinge til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær.

Stk. 2. For elever eller lærlinge, der har gennemført et fornyet skoleophold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. §§ 58 og 59 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven eller lærlingen og indkalde eleven eller lærlingen til et fornyet skoleophold, hvis eleven eller lærlingen har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven eller lærlingen ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen.

§ 82. Når skolen udelukker en elev eller lærling fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven eller lærlingen og den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt oplæringsvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret, og give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For elever og lærlinge med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med oplæringsvirksomheden.

Stk. 3. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens eller lærlingens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet.

§ 83. En elev eller lærling er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven eller lærlingen og til eventuel indehaver af forældremyndighed.

§ 84. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale, jf. § 62 i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven eller lærlingen er midlertidigt hjemsendt til virksomheden.

§ 85. Oplæringsvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse og på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre oplæringen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven eller lærlingen kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre oplæringen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for oplæringen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom.

Stk. 2. I den første oplæringsperiode sætter virksomheden eleven eller lærlingen ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven eller lærlingen skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion.

Stk. 3. I de oplæringsperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning og oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb.

Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven eller lærlingen ved afslutningen af den sidste oplæringsperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet.

Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven eller lærlingen indskærpe nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav og regler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes, og at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves.

Stk. 6. Reglerne om oplæringsvirksomhedens gennemførelse af oplæringen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når oplæringen gennemføres som skoleoplæring.

Bedømmelse

§ 86. Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens eller lærlingens præstationer under hele elevens eller lærlingens uddannelse. Bedømmelsen foretages i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. § 54, stk. 1, nr. 3. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven eller lærlingens og give grundlag for udstedelse af skolevejledning.

Stk. 2. Skolen skal give elever eller lærlinge på eux-forløb løbende fremadrettet evaluering af undervisningen i fag på gymnasialt niveau på en måde, der giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringen skal desuden belyse, hvordan eleverne og lærlingene kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre.

Stk. 3. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens eller lærlingens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 47 og 48. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger. 6. pkt. gælder ikke for grundforløbsprøven.

Stk. 4. Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven eller lærlingen, inden elevens eller lærlingens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et fag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en vurdering. Vurderingen kan have form af en delkarakter.

Stk. 5. I alle gymnasiale fag i eux-forløb gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs og lærlings opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med de regler herom, der gælder for de gymnasiale uddannelser. Standpunktskarakterer for gymnasiale fag gives i henhold til § 23 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 6. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen.

Skolevejledning

§ 87. Skolen udsteder en vejledning til eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf. dog stk. 3. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens eller lærlingens uddannelsesplan.

Stk. 2. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven eller lærlingen. I skolevejledningen udtrykkes elevens eller lærlingens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. For elever eller lærlinge i en individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkes elevens eller lærlingens standpunkt dog i forhold til de fastsatte mål i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

Stk. 3. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden.

Stk. 4. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden.

Stk. 5. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev eller lærling, skole, uddannelse, speciale og skoleperiode.

Erklæring om oplæring

§ 88. Ved afslutningen af en oplæringsperiode forud for en skoleperiode, udsteder oplæringsvirksomheden en erklæring om oplæring. Erklæringen om oplæring udstedes til eleven eller lærlingen og til skolen.

Stk. 2. Erklæringen om oplæring afgives af virksomheden i samarbejde med eleven eller lærlingen og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven eller lærlingen har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven eller lærlingen har nået målene for oplæringsperioden og angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og oplæring.

Stk. 3. Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for erklæringerne om oplæring. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Stk. 4. Erklæringen om oplæring skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev eller lærling, virksomhed, oplæringsperiode, uddannelse og speciale.

Stk. 5. Ved afslutning af en oplæringsperiode med skoleoplæring udstedes erklæringen om oplæring af skolen.

Skolebevis m.v.

§ 89. Når eleven eller lærlingen har gennemført den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse, herunder bestået den afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen og indberetter, jf. beviset, oplysninger om elevens eller lærlingens karakterer og anden bedømmelse til den nationale eksamensdatabase, jf. § 92, stk. 4. Skolebevis udstedes digitalt til eleven eller lærlingen, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Beviset sendes til elevens eller lærlingens e-Boks. Det faglige udvalg og oplæringsvirksomheden underrettes om udstedelsen af beviset.

Stk. 2. I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven eller lærlingen har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag.

Stk. 3. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog.

Stk. 4. Eleven eller lærlingen kan efter anmodning vederlagsfrit modtage en bekræftet udskrift af det digitale skolebevis fra skolen.

Stk. 5. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven eller lærlingen krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen.

Stk. 6. For elever eller lærlinge, der ikke har afsluttet oplæringen, kan skolen i erklæring til eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eller lærlingens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i oplæringsvirksomheden, hvis skolen finder behov for det.

§ 90. Bevis for gennemførelse af grundforløb udstedes efter § 73.

Stk. 2. Ved afslutning af påbygning udsteder skolen bevis herfor til eleven eller lærlingen og oplæringsvirksomheden.

Afsluttende erklæring om oplæring

§ 91. Når oplæringstiden i virksomheden er afsluttet, udsteder oplæringsvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende erklæring om oplæring). Hvis flere oplæringsvirksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven eller lærlingen, udsteder hver af oplæringsvirksomhederne en afsluttende erklæring om oplæring. I disse tilfælde underretter oplæringsvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af erklæringen om oplæring.

Stk. 2. Erklæringen udstedes til eleven eller lærlingen, skolen og det faglige udvalg.

Stk. 3. Erklæringen skal indeholde følgende:

1) Betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt speciale, profil eller lignende.

2) Angivelse af oplæringsvirksomhed og oplæringsperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven eller lærlingen har været udstationeret og i hvilke perioder.

3) Oplæringsvirksomhedens underskrift.

Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende erklæringer om oplæring og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Stk. 5. Den afsluttende erklæring om oplæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve.

Stk. 6. Hvis oplæringen afbrydes, har eleven eller lærlingen krav på at modtage erklæring om oplæring for den gennemførte del af oplæringen. Erklæringen om oplæring udformes i overensstemmelse med den formular, der er fastsat i bilag 2.

Stk. 7. Hvis oplæringen afsluttes som skoleoplæring, udstedes den afsluttende erklæring om oplæring af skolen.

Uddannelsesbevis

§ 92. Uddannelsesbevis udstedes til eleven eller lærlingen, når skolebevis og afsluttende erklæring om oplæring er udstedt, og eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Når skolen udsteder uddannelsesbeviset, udstedes beviset digitalt til elevens eller lærlingens e-Boks. Når det faglige udvalg udsteder uddannelsesbeviset (svendebrev), udstedes beviset i papirformat til eleven eller lærlingen.

Stk. 3. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset. Når uddannelsesbeviset (svendebrev) udstedes af det faglige udvalg, skal det faglige udvalg underrette skolen om bevisets indhold via et pdf-dokument eller tilsvarende dokument med henblik på skolens indberetning til den nationale eksamensdatabase, jf. stk. 4.

Stk. 4. Skolen skal via skolens studieadministrative system indberette følgende til den nationale eksamensdatabase:

1) oplysninger, jf. beviset,

2) om elevens eller lærlingens prøveresultater og oplysninger om den gennemførte uddannelse, jf. § 93, stk. 1 og 2, og

3) oplysning om udstedende myndighed og underskriver af beviset.

Stk. 5. Eleven eller lærlingen kan efter anmodning vederlagsfrit modtage en bekræftet udskrift af det digitale uddannelsesbevis fra skolen.

Stk. 6. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 5, stk. 2-4, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk. 3.

§ 93. Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog, og skal i øvrigt indeholde følgende:

1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale og eventuel profil.

2) Henvisning til skolebevis og afsluttende erklæring om oplæring.

3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter.

Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser.

Stk. 3. Udstederen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter afslutningen af uddannelsen.

Indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler m.v.

§ 94. Elev eller lærling og oplæringsvirksomhed indgår aftale om gennemførelse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalen indhold skal være i overensstemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bilag 3. Blanketter, som opfylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan også anvendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse.

Stk. 2. Eleven eller lærlingen vælger speciale eller trin ved indgåelse af uddannelsesaftalen, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, kan omfatte hele elevens eller lærlingens uddannelsesforløb eller den indledende kompetencevurdering med tilhørende opstilling af en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen.

Stk. 4. Uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne kan indgås uden oplæringsperioder, hvis elevens eller lærlingens uddannelsesforløb efter dennes personlige uddannelsesplan ikke vil omfatte oplæring.

Stk. 5. Hvis samme elev eller lærling og samme virksomhed én gang har indgået en kort uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, kan det faglige udvalg undtagelsesvis godkende yderligere en kort uddannelsesaftale mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, hvis elevens eller lærlingens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

§ 95. Når uddannelsesaftalen er indgået, jf. § 94, sender virksomheden straks aftalen til den skole, eleven eller lærlingen efter aftale med virksomheden ønsker at blive optaget på.

Stk. 2. Hvis den ønskede skole ikke kan optage eleven eller lærlingen, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven eller lærlingen kan optages. Elev eller lærling og virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler.

§ 96. Den skole, hvor eleven eller lærlingen skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt og underskrevet.

Stk. 2. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Eleven eller lærlingen kan optages, jf. § 56.

2) Aftalen omfatter alle uddannelsens oplærings- og skoleperioder eller mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en oplæringsperiode i hovedforløbet i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. dog § 94 og bilag 10, samt i overensstemmelse med § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

3) Aftalen er i overensstemmelse med §§ 104-108, hvis det er en kombinationsaftale.

4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen.

5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestemmelser i aftalen, jf. § 98, stk. 2.

6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser.

7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som lærested er afklaret, jf. § 97.

Stk. 3. Uddannelsesaftaler indgået efter § 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde. Skolen undersøger, om begrænsninger i aftaler om delvis oplæring efter § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, er overholdt.

§ 97. I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglige udvalg som lærested. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal skolen straks rette henvendelse til det faglige udvalg herom eller eventuelt selv godkende virksomheden efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen skal orientere parterne om, hvad skolen har foretaget sig.

§ 98. Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering, skal skolen snarest rette henvendelse til virksomheden og eleven eller lærlingen med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige § 97.

Stk. 2. Ønsker parterne, at der ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens (blankettens) aftaleindhold, skal skolen forelægge de ønskede ændringer eller tilføjelser for det faglige udvalg, jf. § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og underrette parterne om forelæggelsen.

§ 99. Skolen giver snarest muligt og normalt senest 4 uger efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, der også tjener som skoleindmeldelse, jf. dog § 65, stk. 3, meddelelse om tidspunktet for optagelse på skole på grundlag af uddannelsesaftalen og informerer eleven eller lærlingen og virksomheden om det videre uddannelsesforløb. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan.

Stk. 2. Skolen orienterer samtidig parterne om valgmuligheder vedrørende valgfri specialefag, herunder hvilke valgfri specialefag skolen eventuelt tilbyder i samarbejde med andre skoler og institutioner.

§ 100. Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende tilfælde:

1) Ved ændring af aftaleperioden.

2) Ved ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse.

3) Ved ændring af uddannelse eller speciale i uddannelsesforholdet.

4) Ved ændring af oplæringsvirksomhed i henhold til reglerne om uddannelsen.

5) Ved andre væsentlige ændringer i aftaleforholdet.

Stk. 2. Tillæg til uddannelsesaftalen, der vedrører de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte ændringer, skal være aftalt af eleven eller lærlingen og virksomheden under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag 4. Bortset fra de i §§ 58 og 59 i lov om erhvervsuddannelser omhandlede situationer finder de begrænsninger vedrørende korte uddannelsesaftaler og aftaler om delvis oplæring (delaftaler under skoleoplæring), der følger af § 48, stk. 1, 3. og 4. pkt., henholdsvis § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, anvendelse for tillæg efter stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse eller afkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om begrundelsen og være ledsaget af eventuel fornøden godkendelse af det faglige udvalg. Ved de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-4, finder §§ 97 og 98 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skolen registrerer ændringerne, når betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.

§ 101. Når en uddannelsesaftale eller ændring i aftaleforholdet er registreret, giver skolen parterne meddelelse om den skete registrering med kopi af den registrerede aftale med oplysning om de afgørelser, skolen har truffet i forbindelse med registreringen.

§ 102. Den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, skal have meddelelse herom, hvis uddannelsesaftalen er:

1) ophævet i prøvetiden,

2) ophævet efter aftale mellem parterne,

3) ophævet af en af parterne efter prøvetidens ophør,

4) ophævet ved Tvistighedsnævnets afgørelse,

5) bortfaldet som følge af elevens eller lærlingens udelukkelse fra fortsat undervisning, hvis afgørelse herom er truffet af en anden skole end den, som har registreret aftalen, eller

6) ophørt af andre grunde inden udløbet af aftaleperioden.

Stk. 2. Meddelelse til skolen efter stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal gives af virksomheden.

Stk. 3. Meddelelse om ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, foretages under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag 5.

Stk. 4. Når uddannelsen i henhold til reglerne om uddannelsen er afsluttet, skal den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, have meddelelse herom af den skole eller det faglige udvalg, som har udstedt uddannelsesbevis. Hvis skolen har udstedt uddannelsesbevis, skal det faglige udvalg have meddelelse herom.

Stk. 5. Når uddannelsesforholdet er ophørt, skal uddannelsesaftalen med eventuelle tilhørende sagsakter opbevares af skolen med henblik på, at overførsel til offentlige arkiver sker efter reglerne herom. Oplysningerne opbevares endvidere i et register.

§ 103. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om registrerede uddannelsesaftaler eller ændringer heri samt om aftaler, der er ophørt af en af de grunde, som er nævnt i § 102, stk. 1.

Kombinationsaftaler

§ 104. En uddannelsesaftale kan omfatte flere virksomheder. Endvidere kan en virksomhed ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens eller lærlingens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 2. En skole kan give supplerende skoleoplæring til elever eller lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, hvis betingelserne i § 66 d, stk. 3 eller 4, i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt.

§ 105. En uddannelsesaftale indgået med to eller flere virksomheder skal tilsammen omfatte hele uddannelsesforløbet, og det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilke skole- og oplæringsophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 2. I den enkelte delaftale skal samtlige de deltagende virksomheders navne, delaftalernes varighed og deres kalendermæssige placering angives.

Stk. 3. Aftalen skal være indgået på den blanket, der er nævnt i § 94. Der skal anvendes en blanket for hver delaftale.

§ 106. Virksomhederne indsender straks efter aftalens indgåelse delaftalerne til den skole, hvor skoleundervisningen skal påbegyndes, jf. § 95.

§ 107. Prøvetiden regnes fra begyndelsen af første oplæringsperiode, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den første oplæringsvirksomhed skal senest tre uger inden udløbet af prøvetiden konsultere de efterfølgende virksomheder om forløbet af prøvetiden.

§ 108. Afkortes eller forlænges aftaleperioden efter det faglige udvalgs afgørelse, bestemmer det faglige udvalg, inden for hvilke delaftaleperioder afkortningen eller forlængelsen skal ske.

Stk. 2. Aftale om forlængelse af aftaleperioden, truffet af parterne, jf. § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal af eleven eller lærlingen indgås med den aktuelle og de efterfølgende virksomheder i uddannelsesforløbet, og aftalen skal angive, inden for hvilke delaftaleperioder forlængelsen skal ske.

Stk. 3. §§ 100-103 finder tilsvarende anvendelse.

Gennemførelse af en del af uddannelsen i anden virksomhed eller i supplerende skoleoplæring

§ 109. En virksomhed, der har forpligtet sig til at lade en del af elevens eller lærlingens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed, er over for eleven eller lærlingen ansvarlig for den samlede oplæring. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid, og at den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af oplæringen.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, lader eleven eller lærlingen modtage supplerende skoleoplæring, er over for eleven eller lærlingen ansvarlig for den samlede oplæring.

§ 110. Skolerne skal opsøge og formidle lærepladser til elever, jf. § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, så skolerne opfylder de fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler på grundforløb og studiekompetencegivende forløb, jf. § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, samt understøtter elevernes lærepladssøgning i den efterfølgende del af uddannelsesforløbet. Skolerne skal samarbejde indbyrdes og med de faglige udvalg, jf. § 114, om opsøgning og formidling af lærepladser til lærepladssøgende.

Stk. 2. Skolerne skal samarbejde med de faglige udvalg om at vedligeholde oplysninger et af ministeriet udpeget system, f.eks. Lærepladsen.dk, jf. bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som læresteder for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser. Skolerne skal gennem en dagsaktuel registrering af relevante oplysninger om eleverne, som udstilles på Lærepladsen.dk, sikre, at øvrige samarbejdspartnere, herunder faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg, er opdaterede i forhold til status på indsatsen for indgåelse af uddannelsesaftaler og deraf eventuelle behov for at igangsætte understøttende tiltag.

§ 111. Skolerne skal til brug for lærepladsformidlingen og til belysning af lærepladssituationen tilvejebringe relevante oplysninger om:

1) lærepladssøgende, herunder deres uddannelsesmæssige baggrund, ønsker om uddannelse og geografiske fordeling,

2) godkendte læresteder, herunder deres uddannelsesmæssige muligheder og geografiske fordeling og

3) lærepladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis godkendelse. Oplysningerne indhentes i samarbejde med de faglige udvalg eller de lokale uddannelsesudvalg, hvis de er bemyndiget hertil af de faglige udvalg.

§ 112. Skolerne skal foretage lærepladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante samarbejdspartnere. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne.

Stk. 2. Skolerne skal tilrettelægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende arbejde fra starten af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb. Dette kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de lærepladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats. Skolerne skal tilrettelægge formidlingsprocessen mellem virksomheder og elever med henblik på, at eleverne søger ledige lærepladser, som skolerne anviser, jf. § 121 og § 128. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde skal understøtte elevernes mulighed for at finde lærepladser allerede på grundforløbet gennem egen dialog med en virksomhed.

Stk. 3. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde skal omfatte både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som lærested, jf. § 108, og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler m.v. Skolerne skal i deres formidlende arbejde inden for den enkelte erhvervsuddannelse sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten optages af en elev eller en lærling eller bliver slået op som en ledig plads med henblik på formidling til elever eller lærlinge uden uddannelsesaftaler.

Stk. 4. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde skal tage udgangspunkt i skolens lokalområde, men skolen skal fortsat formidle pladser i hele landet. Skoler, der har væsentlig virtuel undervisningsaktivitet, har ansvar for samarbejdsaftaler med skoler i elevens lokalområde, og disse skoler har pligt til at indgå i drøftelser om samarbejdsaftaler.

Stk. 5. Skolerne skal søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal elever og lærlinge med henblik på, at der kan opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever og lærlinge kan søge. Skolerne skal i deres lærepladsopsøgende arbejde være særligt opmærksom på muligheden for at formidle restlære- og kombinationsaftaler.

§ 113. Skolerne skal foretage en særlig intensiveret indsats samt formidling af lærepladser over for frafaldstruede elever og fra 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del og fra 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende år (eux 1. del) for elever, som ikke har indgået en uddannelsesaftale og som udtrykker ønske om vejledning og bistand, jf. § 118, stk. 3.

Stk. 2. Skolerne skal desuden skærpe deres lærepladsopsøgende indsats, jf. stk. 1, over for elever, der ikke har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del og indtil 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb og indtil 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. Skolens forpligtelse omfatter både elever uden for og lærlinge i skoleoplæring.

De faglige udvalg

§ 114. De faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde, jf. § 42, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, skal både omfatte godkendte og ikke-godkendte virksomheder inden for udvalgets område. Udvalgene skal vejlede virksomhederne om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler.

Stk. 2. De faglige udvalg foretager deres lærepladsopsøgende arbejde ud fra en vurdering af, hvordan opgaven bedst løses, herunder om behovet for inddragelse af skolerne.

Stk. 3. De faglige udvalg skal sikre den nødvendige og fortsatte kontakt til de godkendte virksomheder for at sikre den bedst mulige anvendelse af virksomhedens potentiale som oplæringsvirksomhed.

Stk. 4. De faglige udvalg skal ved skriftlig anmodning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sende en redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet om udvalgets indsats for godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. § 46, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Redegørelsen skal sendes hvert år og på en skabelon, som udarbejdes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Virksomhedernes registrering af afslag og frafald på SOSU-uddannelserne

§ 115. Oplæringsvirksomheder på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistent skal til statistisk eller videnskabeligt øjemed, bl.a. i forbindelse med at tilvejebringe et bedre datagrundlag for at analysere årsager til frafald og til belysning af lærepladssituationen, indberette den konkret afgivne begrundelse for hvert afslag på en elevs ansøgning om læreplads og den eller de personoplysninger om, hvilken elev afslaget er givet til, og som den digitale indberetning kræver, jf. 2. pkt. Indberetningen skal ske digitalt på Lærepladsen.dk senest to uger efter, at afslaget er meddelt eleven.

Stk. 2. Oplæringsvirksomhederne kan registrere virksomhedens frafaldsvurderinger af elever på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistent på Lærepladsen.dk. Registreringen har til hensigt at skabe fælles viden om elevernes frafaldsrisiko og styrke samarbejdet om fastholdelse af eleverne mellem virksomheden og skolen. Ud over medarbejderen på den registrerende virksomhed, skal den registrerede elev og relevante medarbejdere på elevens skole have adgang til oplysninger om frafaldsvurderingen af eleven på Lærepladsen.dk.

Lærepladstilsagn

§ 116. Når en elev og en virksomhed indgår et lærepladstilsagn, skal de udfylde og acceptere lærepladstilsagnet elektronisk i et af ministeriet udpeget system, f.eks. lærepladsen.dk. Eleven og virksomheden kan efter behov foretage senere ændringer i det registrerede lærepladstilsagn, og begge parter vil modtage digitale påmindelser til understøttelse af den løbende dialog om lærepladstilsagnet. Lærepladstilsagnet er ikke bindende for parterne.

Stk. 2. Skolen skal efter behov følge op på status for lærepladstilsagnet. Eleven og virksomheden skal inden 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved elevens 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb tage endeligt stilling til, om der skal indgås en uddannelsesaftale. Hvis en elev påbegynder et grundforløbs 2. del, som er kortere end 20 uger, skal der tages stilling til, om der skal indgås en uddannelsesaftale, når eleven påbegynder grundforløbet.

Skolernes vejledning af lærepladssøgende

§ 117. Skolerne tilbyder vejledning til lærepladssøgende, jf. § 119.

Stk. 2. Formålet med vejledningen er at informere lærepladssøgende elever om deres rettigheder og pligter i henholdsvis grundforløbet, i det studiekompetencegivende forløb samt efter afslutningen af et af de to forløb. Vejledningen skal give de lærepladssøgende forudsætninger for at reagere passende på skolens tilbud om lærepladser samt for selv at søge lærepladser og andre uddannelsesmuligheder. Vejledningen omfatter bl.a. deltagelse i skolens lærepladsarrangementer, personlig fremtræden, udarbejdelse af ansøgninger og CV, deltagelse i ansættelsessamtaler, samt brug af Lærepladsen.dk, jf. § 122, stk. 1.

Stk. 3. Vejledningen skal omfatte fyldestgørende oplysninger om den aktuelle uddannelses- og arbejdsmarkedssituation både lokalt og på landsplan, herunder oplysninger om alternative uddannelsesmuligheder både i de uddannelser, der kræver læreplads efter lov om erhvervsuddannelser, og i de uddannelser, der ikke kræver det.

Stk. 4. Skolen samarbejder med kommunalbestyrelsen og andre myndigheder og institutioner, der administrerer vejledningsordninger, der har betydning for elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 118. Ved vejledning og formidling af lærepladser skal skolen forsøge at opfylde de lærepladssøgendes uddannelsesønsker, herunder informere eleverne om alle relevante lærepladser på Lærepladsen.dk. Ved vejledning og formidling af lærepladser til elever, der ønsker eller er i skoleoplæring, finder § 128 anvendelse.

Stk. 2. Ved formidling af lærepladssøgende til en virksomhed skal skolen samtidig underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Skolen skal anmode virksomheden om at underrette skolen om resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har resulteret i, at den pågældende har opnået en læreplads.

Stk. 3. Skolen skal tilbyde elever, som er omfattet af § 113, stk. 1, vejledning om frivilligt uddannelsesskift, og formidling af lærepladser til relevante erhvervsuddannelser, hvis elevens grundforløb giver adgang til hovedforløbet på disse uddannelser, jf. § 3, stk. 2 og 4. Eleven vælger selv til hvilke uddannelser, det er relevant at få formidlet lærepladser, og eleven har pligt til at søge lærepladser inden for disse uddannelser, hvis de fastsatte krav til uddannelsens hovedforløb, jf. § 3, muliggør dette.

Registrering af lærepladssøgende

§ 119. Elever i grundforløbets 2. del, som ikke har en uddannelsesaftale, skal være aktivt lærepladssøgende, jf. § 121, stk. 2, nr. 3-6, og registrere sig på Lærepladsen.dk, når eleven påbegynder og derefter i hele grundforløbets 2. del, jf. § 122, samt dokumentere sin lærepladssøgning på Lærepladsen.dk, jf. § 128, stk. 1, nr. 4. Elever, der fortsætter i det studiekompetencegivende år (eux) efter grundforløbets 2. del, skal lade sig registrere som lærepladssøgende senest 20 uger før afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. Elever, der afslutter grundforløbet på uddannelser uden oplæring i hovedforløbet (skolebaserede uddannelser), skal ikke lade sig registrere som lærepladssøgende.

Stk. 2. Skolen informerer eleven om kravet til registrering efter stk. 1, når eleven påbegynder grundforløbets 2. del, henholdsvis senest 20 undervisningsuger inden afslutningen af det studiekompetencegivende forløb (eux). Skolen vurderer løbende, om eleven opfylder kravene, så længe eleven er registreret som lærepladssøgende.

§ 120. Registreringen af lærepladssøgende på Lærepladsen.dk skal sikre, at de registrerede lærepladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til lærepladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af lærepladssituationen.

Stk. 2. Skolen skal regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned skriftligt kontakte de registrerede lærepladssøgende (kontaktbrev) med henblik på konstatering af, om de fortsat er lærepladssøgende, normalt med tilbud om vejledning.

Stk. 3. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de lærepladssøgendes uddannelse og deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv lærepladsformidling.

Stk. 4. Enhver lærepladssøgende har pligt til aktivt at søge de konkrete lærepladser, som skolen eller skoleoplæringscentret anviser den søgende. Pligten indtræder fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del, jf. § 119, stk. 1, og gælder så længe den pågældende er registreret som lærepladssøgende.

§ 121. En registreret lærepladssøgende skal efter skolens bestemmelse underrette skolen, hvis:

1) den lærepladssøgende skifter bopæl,

2) en lærepladssøgende ændrer uddannelsesønske,

3) den lærepladssøgende ikke længere er lærepladssøgende eller

4) den lærepladssøgendes forhold af betydning for lærepladsformidling i øvrigt ændres.

Stk. 2. Skolen skal oplyse de lærepladssøgende om, at en lærepladssøgende vil udgå af registreringen som lærepladssøgende, hvis vedkommende:

1) har opnået en uddannelsesplads,

2) har tilkendegivet, at de ikke længere er lærepladssøgende,

3) ikke reagerer på kontaktbrev fra skolen, jf. § 120, stk. 2, inden for en frist, som skolen fastsætter, på mindst 5 dage,

4) ikke reagerer positivt på et rimeligt lærepladstilbud, jf. § 118, stk. 1,

5) ikke reagerer positivt på henvendelse fra skolen om lærepladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virksomheder, skolen henviser til eller

6) ikke opfylder kravene til at være aktiv lærepladssøgende, jf. § 128, stk. 1.

Stk. 3. Ved overtrædelse af stk. 2, nr. 3-6, før eleven påbegynder sit skoleoplæringsforløb, skal skolen iagttage reglerne om udelukkelse fra skoleundervisning i kapitel 10. For elever i skoleoplæring iagttages reglerne i §§ 133-135.

Stk. 4. Når skolen træffer beslutning om, at en lærepladssøgende skal udgå af registeret som aktivt lærepladssøgende af en af de grunde, som er nævnt i stk. 2, skal skolen straks give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt lærepladssøgende, jf. dog stk. 3.

§ 122. Til brug for elever, lærlinge og virksomheder driver Undervisningsministeriet det elektroniske mødested Lærepladsen.dk, hvortil skolens relevante medarbejdere har adgang til elevens eller lærlingens oplysninger. På Lærepladsen.dk skal oplysninger om lærepladssøgende elever og lærlinge tillige være tilgængelige for virksomheder, der søger en elev eller en lærling.

Stk. 2. Skolen overfører oplysninger om eleverne og lærlingene fra de administrative systemer. Der overføres oplysninger om elevens eller lærlingens navn og uddannelsesønsker. Eleven eller lærlingen kan kræve, at navnet ikke oplyses.

Stk. 3. Lærepladsen.dk indrettes sådan, at den enkelte elev eller lærling kan oprette yderligere oplysninger om sig selv.

Stk. 4. Det er en betingelse for fortsat registrering i Lærepladsen.dk, at eleven eller lærlingen fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever eller lærlinge, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev eller lærling i virksomheden (elevprofil).

Skoleoplæringscentre

§ 123. Et skoleoplæringscenter er en del af en godkendt institution for erhvervsrettede uddannelser, der er godkendt til at udbyde skoleoplæring.

Stk. 2. Et skoleoplæringscenter er organiseret med en leder, som refererer til institutionens leder.

Stk. 3. De lokale uddannelsesudvalg, for de hovedforløb som skoleoplæringscenteret udbyder med skoleoplæring, danner et paritetisk sammensat skoleoplæringscenterudvalg, jf. dog stk. 4. skoleoplæringscenterudvalget rådgiver institutionens bestyrelse. Skoleoplæringscenteret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 4. Bestyrelsen for en institution med et skoleoplæringscenter kan beslutte, at stk. 3 ikke finder anvendelse for skoleoplæringscenteret.

§ 124. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender skoleoplæringscenter efter ansøgning fra en institution og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. § 123, stk. 1.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en forretningsmodel, der beskriver, hvorledes skolen vil forestå driften af oplæringen i et skoleoplæringscenter (skoleoplæring). Ansøgningen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelt samarbejde med andre skoler om driften af skoleoplæringscenteret.

Stk. 3. Godkendelse, jf. § 123, stk. 1, sker på baggrund af en samlet vurdering ud fra hensynet til at sikre et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø, et tilstrækkeligt antal uddannelses aftaler og et geografisk dækkende udbud, der tager hensyn til arbejdsmarkedets efterspørgsel på erhvervsuddannet arbejdskraft og elevernes søgning.

Betingelser for optagelse m.v.

§ 125. Elever med bevis for gennemførelse af grundforløb kan, hvis betingelserne er opfyldt, optages til oplæring i et skoleoplæringscenter (skoleoplæring), jf. stk. 2, umiddelbart efter, at grundforløbet er gennemført, jf. § 130, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelser, der fremgår af bilag 6, udbydes med skoleoplæring.

Stk. 3. Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, hvis en ansøger på optagelsestidspunktet mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen på grundlag af anden undervisning, der er gennemført inden for de seneste 2 år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne, jf. dog stk. 4, eller hvis en elev har gennemført et studiekompetencegivende forløb, jf. § 3 a, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Stk. 4. Hvis uddannelsen er dimensioneret, jf. § 51, kan der til skoleoplæring ikke optages elever, der har gennemført grundforløbet med godskrivning for de specifikke kompetencer, der giver adgang til en uddannelses hovedforløb.

Stk. 5. For elever i individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, revideres elevens personlige uddannelsesplan i nødvendigt omfang, så den omfatter et ordinært uddannelsesforløb, hvis eleven ønsker at blive optaget til skoleoplæring.

Stk. 6. En elev eller lærling, der har gennemført et trin af en trindelt uddannelse, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, eller en lærling som har afsluttet en uddannelsesaftale, der omfatter mindre end et kompetencegivende trin, jf. § 96, stk. 2, nr. 2, kan umiddelbart efter aftalens udløb optages til skoleoplæring, hvis betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.

§ 126. Ved optagelse til skoleoplæring skal skolen foretage en vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. For at kunne optages til skoleoplæring, skal eleven fra afslutningen af grundforløbets 2. del på Lærepladsen.dk dokumentere over for skolen, at eleven:

1) har søgt ansættelse som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til,

2) har søgt ansættelse, jf. nr. 1, hos virksomheder, der har ledige lærepladser på Lærepladsen.dk, og

3) har søgt ansættelse som elev eller lærling i andre relevante uddannelser, hvor der er plads.

Stk. 3. En elev, der ikke opfylder kravene i stk. 2, kan ikke optages til skoleoplæring.

Stk. 4. Vurdering, jf. stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, skal desuden løbende foretages af skolen, så længe eleven eller lærlingen er optaget til skoleoplæring.

Stk. 5. I den løbende egnethedsvurdering skal der tillige lægges vægt på, om eleven eller lærling får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og oplæring, ligesom der kan indgå en vurdering af elevens eller lærlingens samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder elevens eller lærlingens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.

§ 127. Eleven skal opsøge og må fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del og fra 20 undervisningsuger inden afslutningen af det studiekompetencegivende forløb (eux) ikke afslå tilbud om en relevant læreplads, henholdsvis skoleoplæringsplads, i hele landet. Skolen vejleder om muligheden for at opnå mobilitetsfremmende ydelser i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Skolen kan dog undtagelsesvis optage en elev til skoleoplæring i den primært ønskede uddannelse, hvis eleven kan dokumentere en konkret og realistisk mulighed for en læreplads i uddannelsen i løbet af kort tid.

§ 128. Elever og lærlinge skal for at være aktivt søgende som minimum:

1) selv tage passende initiativer for at opnå læreplads,

2) være registreret som lærepladssøgende med en synlig profil på Lærepladsen.dk, jf. stk. 2, fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del,

3) modtage anviste lærepladser fra skolen og

4) dokumentere sin lærepladssøgning på Lærepladsen.dk.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte registrering skal omfatte oplysning om elevprofil, jf. § 122, stk. 4, herunder hvilken uddannelse eleven er optaget på samt hvilke øvrige uddannelsers hovedforløb eleven søger lærepladser inden for, jf. § 118, stk. 3, 2. pkt., og som eleven har adgang til efter afslutningen af grundforløbets 2. del, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 3. Når eleven eller lærlingen er tilmeldt som lærepladssøgende, overføres oplysninger herom fra skolens elevsystem til Lærepladsen.dk.

Stk. 4. Hvis elever, som er godskrevet for grundforløbet, jf. § 67, ikke inden 14 dage efter mødet, jf. § 130, stk. 2, eller 14 dage efter ansøgning om optagelse i henhold til § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, indlægger sin elevprofil, slettes eleven som lærepladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf.

Stk. 5. Elever eller lærlinge, der ikke aktivt opsøger en konkret læreplads, som skolen anviser, jf. § 120, stk. 4, slettes som lærepladssøgende, og der foretages fornøden registrering heraf.

Stk. 6. Eleven eller lærlingen orienteres om sletningen, jf. stk. 4 og 5.

§ 129. En elev eller lærling, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan efter en konkret afgørelse optages til skoleoplæring, jf. § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Elever og lærlinge kan dog ikke optages til skoleoplæring, hvis spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen skyldes misligholdelse fra elevens eller lærlingens side, er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, jf. dog § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Fra optagelsen skal eleven eller lærlingen opfylde kravene i § 126, stk. 4 og 5, §§ 127 og 128.

Optagelsesprocedure

§ 130. Skoleoplæringscentrene vejleder eleverne om betingelserne for optagelse til skoleoplæring og om ordningen i øvrigt og rådgiver eleverne om, hvordan de opfylder betingelserne indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. I forbindelse hermed vejledes eleven tillige om muligheder for uddannelse uden for erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2. Skoleoplæringscentret indkalder eleverne til et informationsmøde om skoleoplæring med mindst en uges varsel. Mødet kan holdes indtil to uger før, og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af grundforløbet. Eleverne har mødepligt. Elever, der ikke overholder mødepligten, kan ikke optages til skoleoplæring.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for elever, der søger optagelse til skoleoplæring på andet grundlag end angivet i § 125, stk. 1.

§ 131. Elever, der opfylder betingelserne for at kunne optages til skoleoplæring, optages af skoleoplæringscentret til påbegyndelse af undervisning i skoleoplæring en måned efter grundforløbets afslutning, jf. dog § 121, stk. 3, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale.

Stk. 2. Ved optagelse indgår skoleoplæringscenteret en skoleaftale med eleven. Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens oplæring med tilhørende skoleundervisning, herunder bestemmelser om hvordan optagelsesbetingelserne, jf. §§ 126-128, skal opfyldes, hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens mål, og hvordan der følges op på planen, jf. § 65, stk. 4.

Stk. 3. Skoleaftalen skal endvidere indeholde en beskrivelse af elevens lærepladssøgning fra grundforløbets afslutning samt skoleoplæringscenterets vejledning og bistand til elever heri.

§ 132. Ansøgnings- og optagelsesproceduren forestås af skoleoplæringscenteret på baggrund af en aftale herom med den skole, hvor eleven har afsluttet det adgangsgivende grundforløb henholdsvis er registreret som lærepladssøgende.

Stk. 2. For elever, der kan optages til skoleoplæring efter § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, forestås ansøgnings- og optagelsesproceduren af det skoleoplæringscenter, som skolen, som registrerede uddannelsesaftalen, har indgået aftale med efter stk. 3.

Stk. 3. Har et skoleoplæringscenter indgået aftale med en skole om udførelse af skoleoplæring på skolens vegne, jf. § 66 b, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal de berørte elever snarest muligt og senest ved optagelsen gøres bekendt med samarbejdsaftalens betydning for eleverne med hensyn til, om det er skoleoplæringscenteret eller skolen der:

1) efter optagelsen har eleven eller lærlingen registreret som lærepladssøgende i henhold til reglerne herom,

2) indkalder eleven eller lærlingen til skoleoplæring,

3) meddeler eleven eller lærlingen den skoleundervisning, der veksler med skoleoplæring,

4) træffer afgørelse om elevens eller lærlingens fortsatte opfyldelse af egnethedskravene og kravene i § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og

5) i øvrigt er ansvarlig for elevens eller lærlingens uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Udelukkelse fra skoleoplæring

§ 133. Skolen kan udelukke en elev eller en lærling fra skoleoplæring, hvis skolen vurderer, at eleven eller lærlingen ikke opfylder kravene til at være optaget i skoleoplæring, jf. § 121, stk. 2, nr. 3, 4 og 5, § 126, stk. 4 og 5, § 127, stk. 1, § 128, stk. 1 og § 131, stk. 2.

Stk. 2. Skolen kan kun udelukke en elev eller en lærling fra skoleoplæring, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt, jf. dog stk. 4. Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal forsøges anvendt for at undgå, at eleven eller lærlingen udmeldes fra skoleoplæring, herunder samtaler, advarsler og midlertidig hjemsendelse.

Stk. 3. Hvis en elev eller lærling efter skolens vurdering har gjort sig skyldig i særlig grov forseelse, og det må påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra skoleoplæring, kan eleven eller lærlingen hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om udelukkelse fra skoleoplæring. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger for den enkelte elev eller lærling.

Stk. 4. En elev eller lærling, som afslår at modtage en anvist læreplads, skal forlade skoleoplæringen og vil blive slettet fra lærepladsregisteret, jf. dog § 121, stk. 3.

Stk. 5. For elever eller lærlinge, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven eller lærlingen.

§ 134. Når skolen træffer afgørelse om udelukkelse af en elev fra skoleoplæring, skal skolen over for eleven eller lærlingen og en eventuel forældremyndighedsindehaver skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er truffet og give oplysning om klagereglerne for udelukkelse fra skoleoplæring, jf. § 66 j i lov om erhvervsuddannelser. Skolen skal ved afgørelsen sørge for, at sagen er tilstrækkelig oplyst samt overholde forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning.

Stk. 2. En elev eller lærling er udelukket fra skoleoplæring, når skolen har givet skriftlig meddelelse til eleven eller lærlingen og til eventuel forældremyndighedsindehaver.

§ 135. Skolens afgørelse om udelukkelse fra skoleoplæring kan prøves endeligt hos det faglige udvalg efter reglerne herom i § 66 j i lov om erhvervsuddannelser.

Nedsættelse af skoleoplæringsydelse

§ 136. Skolen kan nedsætte skoleoplæringsydelsen forholdsmæssigt, hvis eleven har fravær, som ikke er godkendt af skolen, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse.

Skoleundervisning uden uddannelsesaftale

§ 137. Optagelse m.v. til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, følger de regler om optagelse m.v. til skoleoplæring, som er fastsat i § 129.

§ 138. Skolen kan ved tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 17, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ikke fravige det normerede timetal, når den udstrækker varigheden af grundforløbet og hovedforløbet.

§ 139. Hvis skolen opretter selvstændige hold, jf. § 17, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, er deltagelse et tilbud til den enkelte elev eller lærling. Elever og lærlinge på disse selvstændige hold kan overgå til et ordinært hold.

§ 140. Skolen kan tilbyde en elev eller lærling, der har indgået en uddannelsesaftale for hele uddannelsen, men som på grund af sin sportsudøvelse i perioder midlertidigt ikke vil være i stand til at varetage sin oplæring, optagelse til skoleoplæring på et hvilket som helst tidspunkt i uddannelsens hovedforløb.

Stk. 2. Skolen kan for en elev eller lærling, der deltager i skoleoplæring efter stk. 1, fravige reglerne fastsat i medfør af § 66 c i lov om erhvervsuddannelse i forhold til krav til optagelse til og deltagelse i skoleoplæring, herunder regler om procedurekrav ved optagelse, regler om faglig og geografisk mobilitet samt krav om lærepladssøgning.

§ 141. Det er en betingelse for tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 17 i lov om erhvervsuddannelser, at tilrettelæggelsen fremgår af elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan, jf. § 64.

§ 142. Eleven eller lærlingen kan overgå til uddannelsen efter almindelige vilkår, hvis eleven eller lærlingen ikke længere ønsker at følge den særlige tilrettelæggelse af uddannelsen, eller hvis eleven eller lærlingen mister sin sportslige godkendelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen sørger for, at elevens eller lærlingens uddannelsesplan justeres i overensstemmelse hermed, jf. § 64, stk. 1.

§ 143. Fgu-baseret erhvervsuddannelse tilrettelægges i henhold til kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.

§ 144. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver og funktioner som oplæringsvirksomhed, jf. § 66 s, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

§ 145. § 14, stk. 3, § 65, stk. 3, § 71, § 73, stk. 5 og 6, og § 74, stk. 5, om grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) finder tilsvarende anvendelse for fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. dog § 66 p, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

§ 146. Optagelse til fgu-baseret erhvervsuddannelse følger reglerne i § 66 q i lov om erhvervsuddannelser.

§ 147. Klage over en skoles afgørelser indgives til skolen af den, afgørelsen vedrører. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser om optagelse på skole, herunder om afslag på deltagelse i udstrakte forløb for elever eller lærlinge, som er omfattet af kapitel 17, afgørelser om anerkendelse af realkompetence bortset fra praktiske kompetencer efter § 64, stk. 7, og afgørelser efter § 77, der går ud på udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole, kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Klagen skal være indgivet til skolen, jf. stk. 1, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til styrelsen ledsaget af skolens bemærkninger. Forinden underretter skolen klageren om skolens stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når klageren har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet fremsender skolen klagen til styrelsen bilagt sagens akter.

Stk. 3. Klager i forbindelse med prøver, bortset fra centralt stillede prøver, jf. § 59, følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. For klager over afgørelser i forbindelse med prøver på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, jf. § 1, stk. 6, gælder § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør af denne.

Stk. 4. Eleven eller lærlingen kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en afgørelse efter § 77. Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat undervisning, gælder dette dog kun, såfremt det bestemmes af skolen eller ministeriet.

Stk. 5. Klager over en skoles afgørelse om en elevs eller lærlings optagelse eller ophør med skoleoplæring behandles efter § 66 j i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 6. Skolens afgørelse vedrørende anerkendelse af praktiske kompetencer i forbindelse med erhvervsuddannelse for voksne, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for vedkommende faglige udvalg. Skolen skal give klagevejledning. Klagen indgives til den skole, der har truffet afgørelsen, senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen klagen til det faglige udvalg, ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give det faglige udvalg de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden myndighed til administrativ afgørelse.

Stk. 7. For klager over skolens afgørelser i pædagogiske anliggender for undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag jf. § 1, stk. 6, gælder § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser og regler fastsat i medfør af denne.

Bemyndigelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og klageafskæring

§ 148. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er bemyndiget til at varetage ministerens opgaver og udøve ministerens beføjelser efter lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør af loven, jf. stk. 1, kan ikke indbringes for ministeren.

Karaktervægt for den mundtlige prøve med udgangspunkt i det skriftlige erhvervsområdeprojekt i eux-forløb

§ 149. Karakteren ved den mundtlige prøve, som en elev og lærling i eux-forløb aflægger med udgangspunkt i det skriftlige erhvervsområdeprojekt, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillægges vægten 2,0.

Stk. 2. Reglerne i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for den i stk. 1 nævnte prøve.

§ 150. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 2499 af 13. december 2021 om erhvervsuddannelser.

2) Bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser.

Indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser

Uddannelsesaftalen skal indgås inden aftaleperiodens begyndelse og skal straks sendes til den valgte erhvervsskole

Bemærk hvad der er anført i den tilhørende vejledning om de enkelte punkter.

Virksomheden skal sende aftaletillægget til den skole hvor uddannelsesaftalen er registreret, straks efter underskrift.

Bemærk hvad der er anført i den tilhørende vejledning om de enkelte punkter.

Virksomheden sender ophævelsen til den erhvervsskole, der har registreret uddannelsesaftalen

Bemærk hvad der er anført i den tilhørende vejledning om de enkelte punkter

1) Anlægsgartneruddannelsen

2) Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen

3) Autolakereruddannelsen

4) Automatik- og procesuddannelsen

5) Beklædningshåndværkeruddannelsen

6) Bygningsmaleruddannelsen

7) Bygningssnedker

8) Bådmekanikeruddannelsen

9) CNC-teknikeruddannelsen

10) Cykel- og motorcykeluddannelsen

11) Data- og kommunikationsuddannelsen

12) Detailhandelsuddannelsen med specialer

13) Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

14) Elektrikeruddannelsen

15) Elektronik og svagstrømsuddannelsen

16) Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

17) Ernæringsassistentuddannelsen

18) Finmekanikeruddannelsen1

19) Frisøruddannelsen

20) Gartneruddannelsen

21) Gastronomuddannelsen

22) Glarmesteruddannelsen

23) Gourmetslagteruddannelsen

24) Grafisk teknikeruddannelsen

25) Handelsuddannelsen med specialer

26) Industrioperatøruddannelsen

27) Industriteknikeruddannelsen

28) Karosseriuddannelsen

29) Kontoruddannelsen med specialer

30) Kosmetikeruddannelsen

31) Køleteknikeruddannelsen

32) Lager- og terminaluddannelsen

33) Lastvognsmekanikeruddannelsen

34) Maskinsnedkeruddannelsen

35) Mediegrafikeruddannelsen

36) Mureruddannelsen

37) Møbelsnedker og orgelbygger

38) Overfladebehandleruddannelsen

39) Personvognsmekanikeruddannelsen

40) Plastmageruddannelsen

41) Procesoperatøruddannelsen

42) Produktions- og montageuddannelsen

43) Produktøruddannelsen

44) Serviceassistentuddannelsen

45) Skibsmontøruddannelsen

46) Skilteteknikeruddannelsen

47) Skov- og naturteknikeruddannelsen

48) Smedeuddannelsen

49) Tagdækkeruddannelsen

50) Tandklinikassistentuddannelsen

51) Tandteknikeruddannelsen

52) Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen

53) Teknisk designeruddannelsen

54) Teknisk isolatøruddannelsen

55) Træfagenes byggeuddannelse

56) Urmageruddannelsen

57) VVS-energiuddannelsen

58) Værktøjsuddannelsen

Følgende erhvervsuddannelser er ved adgangen til grundforløbets 2. del dimensionerede, jf. § 51, stk. 2:

1) Beklædningshåndværker

2) Bådmekaniker

3) CNC-tekniker

4) Cykel- og motorcykelmekaniker

5) Den pædagogiske assistentuddannelse

6) Data og kommunikation

7) Digital media

8) Dyrepasser

9) Eventkoordinator

10) Film- og tv-produktionstekniker

11) Fitnessuddannelsen

12) Fotograf

13) Frisør

14) Guld- og sølvsmed

15) Kosmetiker

16) Mediegrafiker

17) Møbelsnedker og Orgelbygger

18) Skov- og naturtekniker

19) Tandtekniker

20) Teater-, event- og av-tekniker

21) Veterinærsygeplejerske

22) Webudvikler

Følgende skoler/erhvervsuddannelser er ved adgangen til grundforløbets 2. del midlertidigt dimensionerede, jf. § 52: 

(Der er pt. ingen skoler med institutionsspecifik dimensionering.)

1. Prøven

1.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og fastsætter en prøve (faglig test) i dansk og matematik, som fagligt er på niveau med kravene til at opnå karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. klassesprøver. Prøven har en erhvervsfaglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer og er anvendelsesorienteret.

1.2. En bestået prøve har kun retsvirkning i forbindelse med ansøgning om optagelse på en erhvervsuddannelses grund- eller hovedforløb.

2. Prøveafholdende institution

2.1. Prøverne afholdes på den institution, hvor ansøgeren ønsker optagelse til en bestemt erhvervsuddannelse.

2.2. Institutionen kan dog efter aftale med en anden institution, som afholder den centralt stillede prøve, henvise ansøgeren til at aflægge prøve på den anden institution.

3. Prøveafviklingen

3.1. Den prøveafholdende institution er ansvarlig for prøveafviklingen.

3.2. Institutionen kan afholde prøve i udlandet efter reglerne i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse med de fravigelser, der er begrundet i afholdelsen af disse prøver.

4. Tidspunkt for prøverne

4.1. Institutionen fastsætter tid og sted for institutionens afholdelse af prøver og oplyser herom på sin hjemmeside.

4.2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan dog med bindende virkning for institutionerne fastsætte datoer for prøver i juni og juli.

4.3. Det enkelte opgavesæt kan kun anvendes én dag og højst anvendes tre gange på samme dag.

5. Prøverne

5.1. Prøverne er skriftlige og varer to timer.

5.2. Institutionen beslutter, om opgaverne skal udleveres i elektronisk form eller i papirform.

5.3. Besvarelser kan udarbejdes elektronisk, men de skal afleveres i papirform. Institutionen stiller printer til rådighed.

5.4. Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladte, bortset fra kommunikation med omverdenen. Brug af internet er ikke tilladt. Institutionen kan dog tillade brug af internet i forbindelse med online-adgang til tilladte hjælpemidler.

5.5. Ansøgeren skal med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

6. Bedømmelse

6.1. Bedømmelsen foretages som en samlet vurdering af ansøgerens individuelle besvarelse.

6.2. Besvarelsen bedømmes med bestået eller ikke bestået.

7. Censor

7.1. Besvarelsen bedømmes af én censor.

7.2. Institutionen udpeger censorer og er ansvarlig for, at censorerne opfylder kravet som censor.

7.3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer.

7.4. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

7.5. En censor skal have indgående og aktuelt kendskab til fagets forudsætninger, mål og metoder.

7.6. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

7.7. Censor kan fungere som censor ved prøven på samme skole i en periode på et halvt år. Herefter skal der så vidt muligt forløbe et år, før censor igen kan være censor ved prøven på samme skole.

7.8. Censor skal gøre de rettede opgavebesvarelser tilgængelige for den ansøgte institution, jf. pkt. 14.1.

8. Forberedelse af prøven

8.1. Det påhviler institutionen at orientere ansøgerne om prøvereglerne, der skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

8.2. Institutionen skal gøre ansøgerne bekendt med konsekvenserne af overtrædelse af prøvereglerne.

9. Forhold i forbindelse med prøveafviklingen

9.1. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til ansøgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til ansøgere med tilsvarende vanskeligheder samt til ansøgere med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse ansøgere med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

9.2. En ansøger, der kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Institutionen kan give ansøgeren tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. I modsat fald anses der at være brugt et prøveforsøg.

9.3. En ansøger, der på grund af sygdom er forhindret i at gennemføre prøven, skal snarest muligt have tilbudt en ny prøve.

9.4. En ansøger, der under prøven skaffer sig eller giver andre uretmæssig hjælp til besvarelsen eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, eller når en formodning herom anses for bekræftet, skal af institutionen bortvises fra prøven. Det samme gælder, når en ansøger under prøven overtræder institutionens prøveregler. Prøven tæller som et prøveforsøg. Ansøgeren kan tilbydes en ny prøve, hvis antallet af prøveforsøg giver adgang til dette, jf. pkt. 12.1.

10. Fejl og mangler ved prøven

10.1. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

10.2. Ved væsentlige fejl og mangler ved opgaven skal institutionen inddrage Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der træffer afgørelse om, hvordan fejlen kan udbedres.

11. Klager over prøver

11.1. Klager over prøveforløbet indgives af ansøgeren til den prøveafholdende institution. Der kan ikke klages over bedømmelsen. Der kan ikke klages, hvis prøven er bestået.

11.2. Til brug for klagen kan klager på institutionen og under opsyn få adgang til opgavesættet og sin besvarelse. Opgavesættet og besvarelsen må ikke udleveres til klager.

11.3. Klagen skal være individuel, skriftlig og begrundet. Hvis ansøgeren er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på dennes vegne, hvis klager har givet vedkommende fuldmagt hertil.

11.4. Klagen indgives senest en uge efter, at ansøgeren har modtaget resultatet af prøven. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Klagen indebærer ikke, at klageren er afskåret fra at deltage i en omprøve.

11.5. Institutionen kan træffe afgørelse om at afvise klagen som åbenbar grundløs.

11.6. Finder institutionen, at prøveforløbet har været behæftet med væsentlige mangler, som har kunnet forringe ansøgerens præstation ved prøven, kan institutionen annullere prøven, når den viser sig ikke at være bestået.

11.7. Klageren skal have lejlighed til at kommentere det faktiske grundlag for institutionens afgørelse inden for en frist af normalt en uge, hvis afgørelsen går klageren imod.

11.8. Institutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

a) annullering af prøven og tilbud om omprøve eller

b) at klageren ikke får medhold i klagen.

11.9. Institutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest en måned efter, at institutionen har modtaget klagen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Institutionen skal straks give klager meddelelse om afgørelsen.

11.10. Det er alene klager, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud skal ske senest ugedagen efter tilbuddets meddelelse.

11.11. Omprøve skal finde sted snarest muligt. Til omprøven udpeges ny censor.

11.12. Institutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

12. Antal prøveforsøg

12.1. En bestået prøve kan ikke tages om.

12.2. En ansøger kan deltage i danskprøven henholdsvis matematikprøven indtil tre gange, heraf den sidste gang i ganske særlige tilfælde.

13. Dokumentation for beståede prøver

13.1. Der udstedes ikke bevis for de beståede prøver.

13.2. Resultatet af de aflagte prøver indgår i institutionens afgørelse om ansøgerens optagelse, jf. § 59, stk. 4.

14. Myndighedskrav

14.1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring kan fastsætte nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold, herunder elektroniske og digitale forhold i forbindelse med prøverne.

14.2. Retningslinjerne gøres tilgængelige på ministeriets og styrelsernes hjemmesider.

Uddannelser, hvor der ikke kan indgås uddannelsesaftaler af kortere varighed end hele hovedforløbet, bortset fra restuddannelsesaftaler, jf. § 100, stk. 2, 2. pkt.: 

1) Stenhugger

2) Stukkatør

1 Specialerne Låsesmed og våbenmekaniker under finmekanikeruddannelsen er undtaget fra udbud med skolepraktik ved meddelt dispensation, jf. brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af 26. november 2018.