Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab1)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens bekendtgørelse nr. 774 af 12/6 2023.

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt inden for jordemoderens virksomhedsområde, herunder indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, ledelse og administrativt arbejde og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Den uddannede kvalificeres til at kunne levere sundhedsydelser i forbindelse med familieplanlægning, familiedannelse og seksuel og reproduktiv sundhed samt til at kunne yde omsorg gennem sundhedsfremme, forebyggelse, risikoopsporing, diagnosticering, pleje og behandling, centreret om den enkelte borger samt at kunne fremme og understøtte evidensbaseret praksis samt tiltag, der styrker folkesundheden. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for jordemoderens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.

Stk. 4. Den uddannede skal opfylde kravene som beskrevet i EU-direktiv 2013/55/EU samt cirkulære om jordemodervirksomhed nr. 149 af 8. august 2001.

§ 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den engelske titel er Bachelor of Midwifery.

Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Midwifery.

Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem institutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udar- bejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er jordemødre, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse af praktikken, at den opfylder følgende:

1) Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede jordemoderindsats.

2) Praktikken finder sted på regionale, kommunale og private institutioner samt andre relevante institutioner, herunder i private hjem, og foregår under supervision og vejledning.

3) Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling/institution.

§ 4. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer, 20 ECTS-point valgfrie elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.

§ 5. Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 105 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder:

1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 156 ECTS-point.

2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 15 ECTS-point.

3) Humanistiske fag, svarende til 24 ECTS-point.

4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 15 ECTS-point.

§ 6. I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år:

1) Grundlæggende viden relateret til ukompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske nyfødte på 30 ECTS-point.

2) Jordemoderfaglig omsorg i relation til ukompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske nyfødte - opøvelse af kliniske kompetencer på 30 ECTS-point.

3) Grundlæggende viden relateret til ukompliceret og kompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske og syge nyfødte på 30 ECTS-point.

4) Jordemoderfaglig omsorg i relation til ukompliceret og kompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske og syge nyfødte - opøvelse af kliniske kompetencer på 30 ECTS-point.

§ 7. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende:

1) Indhold i hvert tema de første 2 år, jf. § 6.

2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første 2 år.

3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første 2 år.

4) Fordelingen af fagområder, jf. § 5, stk. 2, i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er henholdsvis kliniske eller teoretiske.

6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt.

7) Regler om merit.

Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.

§ 8. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.

Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.

Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.

Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

§ 9. Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.

Stk. 2. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen.

Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.

§ 10. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.

§ 11. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg, jf. dog § 1, stk. 4. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 700 af 8. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab ophæves.

Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i jordemoderkundskab skal opnå i uddannelsen

Viden

Den uddannede

1) har viden om, kan forstå og kan reflektere over jordemoderfaglig omsorg ved ukompliceret såvel som kompliceret graviditet, fødsel, barsel,

2) har viden om, kan forstå og kan reflektere over sundhedsfremme, forebyggelse, omsorg og behandling, risiko, ressource- og belastningsidentifikation og teknologiske hjælpemidler, metoder og teknikker, der knytter sig hertil,

3) har viden om og kan forstå den menneskelige organismes udvikling, biologiske, anatomiske opbygning og ernæringsmæssige behov samt mikrobiologiske og fysiologiske processer og funktioner med særligt fokus på reproduktion, seksualitet, fosterudvikling, graviditet, fødsel og barselperiode,

4) har viden om neonatologi, embryologi, risici for skader og fejludvikling i fostertilværelsen, genetiske og miljømæssige forhold samt muligheder for forebyggelse heraf og viden om prækonceptionel og prænatal rådgivning samt viden om og kan forstå og reflektere over screening af forældre, fostre og nyfødte,

5) har viden om og kan forstå psykiatriske, gynækologiske, urogynækologiske, medicinske og kirurgiske sygdomme af betydning for det reproduktive område. Generel viden om farmaka og medicinering. Specifik viden om anæstesi, analgesi, farmaka og medicinering relateret til jordemoderfaglig virksomhed,

6) har viden om, kan forstå og kan reflektere over psykologiske og sociale forhold i forbindelse med ukompliceret og kompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel og barsel,

7) har viden om, kan forstå og kan reflektere over kulturbegreber og samspil mellem samfunds- og kulturelle forhold, herunder opfattelse af sundhed og sygdom,

8) har viden om, kan forstå og kan reflektere over social- og sundhedslovgivning og det legale grundlag for jordemoderens virksomhed samt professionens historie, udvikling og arbejdsmiljømæssige udfordringer,

9) har viden om, kan forstå og reflektere over pædagogik, didaktik, sundhedspædagogik og sundhedsformidling, patient- og borgerinddragelse, kommunikationsteorier og sundhedsfaglig kommunikation,

10) har viden om, kan forstå og reflektere over klinisk lederskab i det reproduktive felt ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden og på tværs af professioner, sektorer, organisationer, institutioner samt borgerens og patientens hjem,

11) har viden om, kan forstå og reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning,

12) har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom,

13) har viden om, kan forstå og reflektere over specielle etiske problemstillinger inden for det reproduktive felt,

14) har viden om, kan forstå og reflektere over innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper,

15) har viden om, kan forstå og reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse,

16) har viden om, kan forstå og reflektere over metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse,

17) har viden om, kan forstå og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen,

18) har viden om, kan forstå og reflektere over prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og

19) har viden om, kan forstå og reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) mestre tilrettelæggelse og varetagelse af jordemoderfaglig omsorg ved graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse, mestre obstetriske færdigheder samt ved komplikationer samarbejde med læge samt mestre vurdering af praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde, vælge og anvende relevante løsningsmodeller,

2) mestre tilrettelæggelse og varetagelse af sundhedsfremme og forebyggelse, screening, diagnosticering, triagering og visitation, behandling og pleje af kvinden, foster, familien og det nyfødte barn samt vurdere og anvende teknologiske hjælpemidler og informations- og kommunikationsteknologi,

3) mestre ernærings- og ammevejledning med udgangspunkt i kvindens og familiens ressourcer, ønsker og behov,

4) mestre omsorg for raske nyfødte og nyfødte med behov for specialiseret omsorg, herunder genoplivning af nyfødte,

5) mestre jordemoderfaglig omsorg ved obstetriske og gynækologiske kirurgiske indgreb, såvel provokerede som spontane aborter samt varetage postoperativ og intensiv pleje af gravide, fødende og gynækologiske patienter,

6) mestre forebyggende tiltag mod infektioner og visitere til læge ved mistanke herom samt udføre sin praksis i overensstemmelse med hygiejniske principper,

7) mestre rekvirering, administration og dispensering af medicin til gravide, fødende, barslende kvinder og nyfødte i overensstemmelse med cirkulære om jordemødres virksomhedsområde,

8) mestre varetagelse af undervisning, formidling, vejledning og rådgivning inden for sundhed, seksuel og reproduktiv sundhed og familiedannelse,

9) vurdere og analysere betydning af diskurser, risikotænkning og medikalisering i daglig praksis, herunder identificere forskellen mellem generelle anbefalinger inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling og den mere dialogbaserede individuelle omsorg,

10) anvende og udføre klinisk lederskab af patient-, borger- og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring,

11) agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i sundhedssystemet i både specialiserede og tværprofessionelle teams samt mestre metoder til ledelse, koordinering og udvikling,

12) anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i professions- og tværprofessionel praksis,

13) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge,

14) anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer,

15) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

16) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) selvstændigt tilrettelægge, varetage og udføre jordemoderfaglig omsorg ved graviditet, fødsel og barsel for kvinder, fostre og nyfødte i forbindelse med såvel spontane som ukomplicerede forløb,

2) selvstændigt, i samarbejde med læge, tilrettelægge, varetage og udføre jordemoderfaglig omsorg ved graviditet, fødsel og barsel for kvinder, fostre og nyfødte i forbindelse med komplicerede forløb,

3) selvstændigt diagnosticere, visitere, behandle og ordinere i henhold til forbeholdt virksomhedsområde i samspil med patient og borger på tværs af organisationer og professioner i det hele sundhedsvæsen,

4) selvstændigt vurdere behov for at involvere læge i graviditets-, fødsels- eller barselsforløb, herunder tilkalde hjælp og foretage nødhjælp indtil læge er til stede,

5) selvstændigt håndtere involverende og relationsfremmende kommunikation og interaktion, understøtte familiedannelsesproces og –tilknytning,

6) selvstændigt og reflekteret varetage borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse,

7) selvstændigt analysere og vurdere behov for understøttende tiltag af psykologisk eller social art i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse,

8) selvstændigt lede, deltage i, anvende og implementere innovations- og udviklingsarbejde inden for det sundhedsfaglige område samt varetage klinisk lederskab i det reproduktive felt,

9) håndtere grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, herunder refleksion, vurdering og formidling af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden relateret til professionen specifikt og sundhedsfaglig virksomhed generelt,

10) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter,

11) håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb,

12) håndtere og anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst,

13) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

14) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.