Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 699 af 7/6 2023.

I medfør af § 9, stk. 9, og § 10, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Til toppen

Kapitel 1 – Strukturen i Fælles Mål

§ 1. Fælles Mål omfatter de formål med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, der er fastsat i §§ 2-40, og som angiver formålet med, at eleverne undervises i faget eller det obligatoriske emne, og hvordan faget eller emnet bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.

Stk. 2. Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for bestemte klassetrin, der er fastsat i bilag 1-45, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin inden for de grundlæggende faglige områder, kompetenceområder, i hvert fag eller emne, som er fastsat i bilag 1-45.

Stk. 3. Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder, der er fastsat i bilag 1-45, og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag og emner skal tilrettelægges.

Stk. 4. Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat i bilag 1 og 11, og som fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning.

Stk. 5. I Fælles Mål indgår Dansk litteraturs kanon samt folkeskolens historiekanon for henholdsvis faget dansk og faget historie. Undervisningen i faget dansk og faget historie skal inddrage samtlige kanonpunkter for den kanon, der indgår i det pågældende fag.

Til toppen

Kapitel 2 – Formål for fag og emner

Dansk

§ 2. Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Engelsk

§ 3. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen.

Stk. 2. Eleverne skal ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter opnå oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.

Stk. 3. Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så de kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Kristendomskundskab

§ 4. Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne på de ældste klassetrin opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Historie

§ 5. Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Samfundsfag

§ 6. Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

Idræt

§ 7. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur.

Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Musik, herunder som valgfag

§ 8. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

Billedkunst, herunder som valgfag

§ 9. Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

Stk. 3. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Håndværk og design, herunder som valgfag

§ 10. Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne.

Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.

Madkundskab, herunder som valgfag

§ 11. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.

Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

Matematik

§ 12. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Natur/teknologi

§ 13. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv.

Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.

Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Geografi

§ 14. Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Biologi

§ 15. Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Fysik/kemi

§ 16. Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Tysk, herunder som valgfag

§ 17. Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Fransk, herunder som valgfag

§ 18. Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Dansk som andetsprog

§ 19. Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag.

Stk. 2. Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse.

Stk. 3. Faget dansk som andetsprog skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet.

Modersmålsundervisning

§ 20. Eleverne skal i faget modersmålsundervisning udvikle kompetencer til at kommunikere på modersmålet både mundtligt og skriftligt. Modersmålsundervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen.

Stk. 2. Faget modersmålsundervisning skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes.

Stk. 3. Modersmålsundervisning skal udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Faget skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

Færdselslære

§ 21. Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer.

Stk. 2. Eleverne skal gennem viden om og erfaring med at færdes i trafikken lære, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem handlemuligheder og samtidig sætter begrænsninger i forhold til egen og andre trafikanters færden. Eleverne skal gennem viden om og færdigheder i førstehjælp blive i stand til at hjælpe i forbindelse med ulykker i trafikken.

Stk. 3. I færdselslære skal eleverne blive opmærksomme og ansvarlige trafikanter, der forstår deres medansvar og forpligtigelser i trafikken både i forhold til deres færden og ved ulykkestilfælde, der kræver førstehjælp.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

§ 22. Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv.

Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres.

Stk. 3. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Uddannelse og job

§ 23. Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Stk. 2. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden.

Stk. 3. Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til.

Spansk

§ 24. Eleverne skal i faget spansk stifte bekendtskab med det spanske sprog i både tale og skrift, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne begå sig i hverdagssituationer.

Stk. 2. Eleverne skal opnå indblik i kulturen, som den afspejler sig i dagligdagens situationer i Spanien og Latinamerika.

Stk. 3. Eleverne skal motiveres til også fremover at beskæftige sig med sprog, kultur og samfundsforhold i den spansktalende verden.

Medier

§ 25. Eleverne skal i faget medier udvikle kompetencer til at kunne producere og analysere sociale og personlige medieudtryk, herunder digitale billeder.

Stk. 2. Eleverne skal gennem arbejde med egenproduktion og aktuelle medieproduktioner opnå indsigt i formidling både som producent, bruger og deltager.

Stk. 3. I medier skal eleverne opnå forståelse af tidssvarende mediers betydning i et kulturelt perspektiv med henblik på at styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen.

Filmkundskab

§ 26. Eleverne skal i faget filmkundskab opnå kompetencer til at producere og analysere levende billeder både som selvstændig udtryksform og i samspil med andre medier i et kulturelt perspektiv.

Stk. 2. Eleverne skal gennem oplevelse og arbejde med æstetiske og fortællende former udvikle deres indsigt og indlevelse i film.

Stk. 3. I filmkundskab skal eleverne udvikle bevidsthed om og nysgerrighed for filmmediets muligheder for oplevelse og erkendelse med henblik på at styrke elevernes kulturelle identitet som aktive deltagere i en global medieverden.

Drama

§ 27. Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Almindelige indvandrersprog

§ 28. Eleverne skal i faget almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog videreudvikle en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark og i de lande, hvor indvandrersproget tales.

Stk. 2. Faget skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark.

Stk. 3. Faget skal give eleverne viden om mulighederne for indvandrersprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge.

Arbejdskendskab

§ 29. Eleverne skal i faget arbejdskendskab opnå kompetencer til at kunne vurdere karriereveje og -muligheder.

Stk. 2. Eleverne skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet.

Stk. 3. Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv.

Naturfag

§ 30. Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til miljø, natur, naturgrundlag, levevilkår og til menneske og samfund. Eleverne skal tilegne sig naturfaglige arbejdsformer og tankegange anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte elev og for samfundet lokalt og globalt.

Stk. 2. Elevernes læring baseres på opnåede færdigheder og viden fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Elevernes læring baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på egne iagttagelser, undersøgelser og feltarbejde i det omgivende samfund. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, miljø, naturvidenskab og teknologi stimuleres.

Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes engagement og ansvarlighed over for natur, miljø og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Metal/motorværksted

§ 31. Eleverne skal i faget metal/motorværksted udvikle kompetencer inden for arbejde med motorers og bilers hovedkomponenter samt arbejde i metaller ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for autobranchen og metalindustrien ud fra deres egne erfaringer og idéer.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer på en arbejdsplads samt kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for autobranchen og metalindustrien.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Byggeværksted

§ 32. Eleverne skal i faget byggeværksted udvikle kompetencer inden for de grundlæggende elementer og processer på byggepladsen, byggeopgaver samt sikkerhed og arbejdsmiljø inden for byggebranchen.

Stk. 2. Eleverne skal gennem praksisnære og anvendelsesorienterede byggeopgaver opnå viden om arbejdets planlægning, værktøjets anvendelse, god adfærd på byggepladsen og kendskab til sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold inden for byggebranchen.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for bygge- og håndværksfags særpræg og egenart og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for byggebranchen.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Teknologiværksted

§ 33. Eleverne skal i faget teknologiværksted udvikle kompetencer inden for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, redskaber og materialer i arbejdet med teknologiudvikling og teknologi i anvendelse.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for teknologi.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Serviceværksted

§ 34. Eleverne skal i faget serviceværksted udvikle kompetencer inden for markedsføring af produkter og serviceydelser samt vejledning og rådgivning af kunder.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder inden for markedsføring og kundebetjening med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for markedsføring og kundebetjening for derigennem at blive en kritisk forbruger og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området afsætning.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Produktudvikling og formgivning

§ 35. Eleverne skal i faget produktudvikling og formgivning udvikle kompetencer inden for produktfremstilling og designprocesser ud fra hensyn til miljø, sikkerhed og bæredygtighed.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for fagområdet. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for produktudvikling og formgivningsprocesser og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Iværksætter

§ 36. Eleverne skal i faget iværksætter udvikle kompetencer inden for idéprocesser, produkt- og konceptudvikling samt salg og markedsføring med henblik på at give eleverne indsigt i opstart og drift af virksomhed.

Stk. 2. Eleverne skal gennem praksisnære undervisningsforløb opnå grundlæggende teoretisk viden om iværksætteri. De skal indgå i sammenhængende undervisningsforløb, hvor de gennemfører processen fra idé til konkret handling.

Stk. 3. Eleverne skal i faget iværksætter opnå forståelse for egne muligheder for at agere som iværksætter i sociale, økonomiske og kulturelle sammenhænge og kunne se dette som en reel karrieremulighed.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Sundhed og sociale forhold

§ 37. Eleverne skal i faget sundhed og sociale forhold udvikle kompetencer inden for sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter, hygiejne og arbejdsmiljø samt kommunikation.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, samt udfolde og inddrage sundhedsfaglige begreber og problemstillinger. Eleverne skal inddrage egen oplevelse af sundhed og egne erfaringer i arbejdet med praksisnære problemstillinger og metoder.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for sundhed, sociale forhold og arbejdet med mennesker. De skal kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for det sociale og sundhedsfaglige område.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Teknologi og kommunikation

§ 38. Eleverne skal i faget teknologi og kommunikation udvikle kompetencer inden for produktion, formidling og analyse af medieproduktioner.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med designmæssige, teknologiske og kommunikative metoder i forbindelse med medieproduktion med udgangspunkt i elevernes egne idéer og erfaringer.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for teknologianvendelse og grundlæggende mediemønstre for derigennem at opnå kritisk mediebevidsthed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for mediefagene.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Madværksted

§ 39. Eleverne skal i faget madværksted udvikle kompetencer til at træffe begrundede valg i forhold til sundhed, kvalitet, smag og bæredygtighed.

Stk. 2. Eleverne skal gennem værkstedsorienterede læringsforløb udvikle kritisk bevidsthed, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse hermed.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for mad, madvalg, madlavning og -produktion i relation til trivsel, sundhed og bæredygtighed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for faget.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Jordbrug

§ 40. Eleverne skal i faget jordbrug udvikle kompetencer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø. Eleverne skal arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til produktion inden for jordbrugserhvervene med fokus på husdyrproduktion og planteproduktion.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder og værktøjer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer. Eleverne skal arbejde videre med færdigheder og viden fra særligt biologi, fysik/kemi og geografi. Undervisningen organiseres som projekter eller temaforløb, og der anvendes varierede arbejdsformer, herunder undersøgelser i relevante virksomheder.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse af og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for jordbrugserhvervene og opnå færdigheder til at undersøge, perspektivere og kommunikere problemstillinger og sammenhænge i jordbruget. Arbejdet skal bidrage til at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen, udnyttelse af naturressourcer og bæredygtig udvikling.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Til toppen

Kapitel 3 – Kommunale valgfag

§ 41. I bilag 46 til denne bekendtgørelse er fastsat en skabelon, som skal anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, som tilbydes efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Til toppen

Kapitel 4 – Kompetencemål, færdighedsområder og vidensområder m.v.

§ 42. I bilag 1-45 til denne bekendtgørelse er fastsat kompetencemål, færdighedsområder og vidensområder og for visse fag opmærksomhedspunkter og kanoner:

1) Bilag 1 dansk og 1 a Dansk litteraturs kanon.

2) Bilag 2 engelsk.

3) Bilag 3 kristendomskundskab.

4) Bilag 4 historie og 4 a historiekanon.

5) Bilag 5 samfundsfag.

6) Bilag 6 idræt.

7) Bilag 7 musik.

8) Bilag 8 billedkunst.

9) Bilag 9 håndværk og design.

10) Bilag 10 madkundskab.

11) Bilag 11 matematik.

12) Bilag 12 natur/teknologi.

13) Bilag 13 geografi.

14) Bilag 14 biologi.

15) Bilag 15 fysik/kemi.

16) Bilag 16 tysk.

17) Bilag 17 fransk.

18) Bilag 18 dansk som andetsprog.

19) Bilag 19 modersmålsundervisning.

20) Bilag 20 færdselslære.

21) Bilag 21 sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

22) Bilag 22 uddannelse og job.

23) Bilag 23 tysk som valgfag.

24) Bilag 24 fransk som valgfag.

25) Bilag 25 spansk.

26) Bilag 26 billedkunst som valgfag.

27) Bilag 27 medier.

28) Bilag 28 filmkundskab.

29) Bilag 29 drama.

30) Bilag 30 musik som valgfag.

31) Bilag 31 håndværk og design som valgfag.

32) Bilag 32 madkundskab som valgfag.

33) Bilag 33 almindelige indvandrersprog.

34) Bilag 34 arbejdskendskab.

35) Bilag 35 naturfag.

36) Bilag 36 metal/motorværksted.

37) Bilag 37 byggeværksted.

38) Bilag 38 teknologiværksted.

39) Bilag 39 serviceværksted.

40) Bilag 40 produktudvikling og formgivning.

41) Bilag 41 iværksætter.

42) Bilag 42 sundhed og sociale forhold

43) Bilag 43 teknologi og kommunikation.

44) Bilag 44 madværksted.

45) Bilag 45 jordbrug.

46) Bilag 46 skabelon for kommunale valgfag.

Til toppen

Kapitel 5 – Ikrafttræden

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1217 af 19. august 2020 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) ophæves.

Til toppen

Bilag 1 – Dansk

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget dansk

Kompetencemål for faget dansk efter 2. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 2. klassetrin

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme).

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Sammenhæng

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter 2. klassetrin

Håndskrift og layout

Forberedelse

Fremstilling

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype.

Respons

Korrektur

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren).

Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter 2. klassetrin

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 2. klassetrin

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Svenske ord og udtryk.

Sproglig bevidsthed

Kompetencemål for faget dansk efter 4. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 4. klassetrin

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet.

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Sammenhæng

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter 4. klassetrin

Håndskrift og layout

Forberedelse

Fremstilling

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen.

Respons

Korrektur

Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter 4. klassetrin

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 4. klassetrin

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

Kompetencemål for faget dansk efter 6. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 6. klassetrin

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold).

Sammenhæng

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter 6. klassetrin

Planlægning

Forberedelse

Fremstilling

Respons

Korrektur

Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter 6. klassetrin

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 6. klassetrin

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

Kompetencemål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læsning

Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 9. klassetrin

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Sammenhæng

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter 9. klassetrin

Planlægning

Forberedelse

Fremstilling

Respons

Korrektur

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout.

Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter 9. klassetrin

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 9. klassetrin

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

Kompetencemål for faget dansk efter 10. klassetrin

Læsning

Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Kommunikation

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 10. klassetrin

Finde tekst

Forberedelse

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Sammenhæng

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter 10. klassetrin

Planlægning

Forberedelse

Fremstilling

Respons

Korrektur

Præsentation og evaluering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter 10. klassetrin

Oplevelse og indlevelse

Undersøgelse

Fortolkning

Vurdering

Perspektivering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 10. klassetrin

Dialog

Krop og drama

It og kommunikation

Sprog og kultur

Sproglig bevidsthed

Til toppen

Bilag 1a – Dansk litteraturs kanon

Folkeviser

Ludvig Holberg

Adam Oehlenschläger

N. F. S. Grundtvig

St. St. Blicher

H. C. Andersen

Herman Bang

Henrik Pontoppidan

Johannes V. Jensen

Martin Andersen Nexø

Tom Kristensen

Karen Blixen

Peter Seeberg

Tove Ditlevsen

Henrik Ibsen

Til toppen

Bilag 2 – Engelsk

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget engelsk

Kompetencemål for faget engelsk efter 4. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk.

Kultur og samfund

Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 4. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Kommunikationsstrategier

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 4. klassetrin

Læsning

Skrivning

Sprogligt fokus

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 4. klassetrin

Interkulturel kontakt

Engelsk som adgang til verden

Tekst og medier

Kompetencemål for faget engelsk efter 7. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk.

Kultur og samfund

Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 7. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Kommunikationsstrategier

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 7. klassetrin

Læsning

Skrivning

Sprogligt fokus

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 7. klassetrin

Interkulturel kontakt

Engelsk som adgang til verden

Tekst og medier

Kompetencemål for faget engelsk efter 9. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.

Kultur og samfund

Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Kommunikationsstrategier

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Læsning

Skrivning

Sprogligt fokus

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Interkulturel kontakt

Engelsk som adgang til verden

Tekst og medier

Kompetencemål for faget engelsk efter 10. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.

Kultur og samfund

Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 10. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Kommunikationsstrategier

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 10. klassetrin

Læsning

Skrivning

Sprogligt fokus

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 10. klassetrin

Interkulturel kontakt

Engelsk som adgang til verden

Tekst og medier

Til toppen

Bilag 3 – Kristendomskundskab

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget kristendomskundskab

Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 3. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Bibelske fortællinger

Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger.

Kristendom

Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter 3. klassetrin

Livsfilosofi

Etik

Trosvalg og tilværelsestydning

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter 3. klassetrin

Bibelen

Fortælling og livstydning

Fortælling og kultur

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter 3. klassetrin

Kristendommens historie

Kristne grundbegreber

Kristne udtryk

Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 6. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Bibelske fortællinger

Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk.

Kristendom

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter 6. klassetrin

Livsfilosofi

Etik

Trosvalg og tilværelsestydning

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter 6. klassetrin

Bibelen

Fortælling og livstydning

Fortælling og kultur

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter 6. klassetrin

Kristendommens historie

Kristne grundbegreber

Kristne udtryk

Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Bibelske fortællinger

Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Kristendom

Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter 9. klassetrin

Livsfilosofi

Etik

Tro og tilværelsestydning

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter 9. klassetrin

Bibelen

Fortælling og livstydning

Fortælling og kultur

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter 9. klassetrin

Kristendommens historie

Kristne grundbegreber

Kristne udtryk

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser efter 9. klassetrin

Hovedtræk

Grundbegreber

Fremtrædelsesformer

Kompetencemål for faget kristendomskundskab/religion efter 10. klassetrin

Livsfilosofi og etik

Eleven kan forholde sig til relationer mellem religiøsitet og etik i tilværelsesspørgsmål, der angår individ og samfund.

Bibelske fortællinger

Eleven kan forholde sig til bibelske motiver og temaer i tydningen af centrale tilværelsesspørgsmål og i kulturelle udtryk.

Kristendom

Eleven kan forholde sig til kristendommens betydning for menneske- og samfundsliv før og nu.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til ikke-kristne religioner og livsopfattelsers betydning i Danmark og i verden, samt deres udlægninger af centrale tilværelsesspørgsmål.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter 10. klassetrin

Livsfilosofi

Etik

Trosvalg og tilværelsestydning

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter 10. klassetrin

Bibelen

Fortælling og livstydning

Fortælling og kultur

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter 10. klassetrin

Kristendommens historie

Kristne grundbegreber

Kristne udtryk

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser efter 10. klassetrin

Hovedtræk

Grundbegreber

Fremtrædelsesformer

Til toppen

Bilag 4 – Historie

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget historie

Kompetencemål for faget historie efter 4. klassetrin

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.

Kildearbejde

Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden.

Historiebrug

Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter 4. klassetrin

Kronologi

Familie og fællesskaber

Livsgrundlag og produktion

Samfund

Historiekanon

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter 4. klassetrin

Historiske spor

Kildeanalyse

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter 4. klassetrin

Historiske scenarier

Historiske fortællinger

Historisk bevidsthed

Kompetencemål for faget historie efter 6. klassetrin

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Kildearbejde

Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Historiebrug

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter 6. klassetrin

Kronologi, brud og kontinuitet

Principper for overblik

Det lokale, regionale og globale

Historiekanon

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter 6. klassetrin

Historiske problemstillinger

Kildeanalyse

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter 6. klassetrin

Historiske scenarier

Konstruktion og historiske fortællinger

Historisk bevidsthed

Kompetencemål for faget historie efter 9. klassetrin

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

Kildearbejde

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

Historiebrug

Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter 9. klassetrin

Kronologi, brud og kontinuitet

Principper for overblik

Det lokale, regionale og globale

Historiekanon

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter 9. klassetrin

Historiske problemstillinger og løsningsforslag

Kildeanalyse

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter 9. klassetrin

Historiske scenarier

Konstruktion og historiske fortællinger

Historisk bevidsthed

Til toppen

Bilag 4a – Historiekanon

Historiekanon

Kanonliste – folkeskolens historiekanon

Ertebøllekulturen

Tutankhamon

Solvognen

Kejser Augustus

Jellingstenen

Absalon

Kalmarunionen

Columbus

Reformationen

Christian 4.

Den Westfalske Fred

Statskuppet 1660

Stavnsbåndets ophævelse

Stormen på Bastillen

Ophævelse af slavehandlen

Københavns bombardement

Grundloven 1849

Stormen på Dybbøl 1864

Slaget på Fælleden

Systemskiftet 1901

Kvinders valgret

Genforeningen

Kanslergadeforliget

Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943

FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Energikrisen 1973

Murens fald

Maastricht 1992

Nordatlanten og rigsfællesskabet

11. september 2001

Til toppen

Bilag 5 – Samfundsfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget samfundsfag

Kompetencemål for faget samfundsfag efter 9. klassetrin

Politik

Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

Økonomi

Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.

Sociale og kulturelle forhold

Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Samfundsfaglige metoder

Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet politik efter 9. klassetrin

Demokrati

Det politiske system, retsstat og rettigheder

Politiske partier og ideologier

Medier og politik

EU og Danmark

International politik

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet økonomi efter 9. klassetrin

Privatøkonomi og forbrugeradfærd

Velfærdsstater

Samfundsøkonomiske sammenhænge

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi

Økonomisk vækst og bæredygtighed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold efter 9. klassetrin

Socialisering

Kultur

Social differentiering

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet samfundsfaglige metoder efter 9. klassetrin

Undersøgelsesmetoder

Formidling

Sprog og skriftsprog

Informationssøgning

Statistik

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet politik efter 10. klassetrin

Demokrati

Politisk system

Politiske problemstillinger

International politik og globalisering

Medier og politik

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet økonomi efter 10. klassetrin

Privatøkonomi

Økonomiske sammenhænge

Økonomisk udvikling

Økonomi og velfærd

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold efter 10. klassetrin

Kultur

Social differentiering

Identitet og fællesskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet samfundsfaglige metoder efter 10. klassetrin

Undersøgelsesmetoder

Formidling

Kildeanvendelse

Sproglig udvikling

Til toppen

Bilag 6 – Idræt

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget idræt

Kompetencemål for faget idræt efter 2. klassetrin

Alsidig idrætsudøvelse

Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg.

Idrætskultur og relationer

Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege.

Krop, træning og trivsel

Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter 2. klassetrin

Redskabsaktiviteter

Boldbasis og boldspil

Dans og udtryk

Kropsbasis

Løb, spring og kast

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter 2. klassetrin

Samarbejde og ansvar

Normer og værdier

Ordkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter 2. klassetrin

Krop og trivsel

Fysisk aktivitet

Kompetencemål for faget idræt efter 5. klassetrin

Alsidig idrætsudøvelse

Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis.

Idrætskultur og relationer

Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab.

Krop, træning og trivsel

Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter 5. klassetrin

Redskabsaktiviteter

Boldbasis og boldspil

Dans og udtryk

Kropsbasis

Løb, spring og kast

Vandaktiviteter

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter 5. klassetrin

Samarbejde og ansvar

Normer og værdier

Idrætten i samfundet

Ordkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter 5. klassetrin

Sundhed og trivsel

Fysisk træning

Kompetencemål for faget idræt efter 7. klassetrin

Alsidig idrætsudøvelse

Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter.

Idrætskultur og relationer

Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer.

Krop, træning og trivsel

Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter 7. klassetrin

Redskabsaktiviteter

Boldbasis og boldspil

Dans og udtryk

Kropsbasis

Løb, spring og kast

Natur- og udeliv

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter 7. klassetrin

Samarbejde og ansvar

Normer og værdier

Idrætten i samfundet

Ordkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter 7. klassetrin

Sundhed og trivsel

Fysisk træning

Krop og identitet

Kompetencemål for faget idræt efter 9. klassetrin

Alsidig idrætsudøvelse

Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis.

Idrætskultur og relationer

Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv.

Krop, træning og trivsel

Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter 9. klassetrin

Redskabsaktiviteter

Boldbasis og boldspil

Dans og udtryk

Kropsbasis

Løb, spring og kast

Natur- og udeliv

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter 9. klassetrin

Samarbejde og ansvar

Normer og værdier

Idrætten i samfundet

Sprog og skriftsprog

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter 9. klassetrin

Sundhed og trivsel

Fysisk træning

Krop og identitet

Kompetencemål for faget idræt efter 10. klassetrin

Alsidig idrætsudøvelse

Eleven kan anvende idrættens kvaliteter og historiske udvikling i en alsidig idrætspraksis.

Idrætskultur og relationer

Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et internationalt perspektiv.

Krop, træning og trivsel

Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i forskellige idrætter.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter 10. klassetrin

Redskabsaktiviteter

Boldbasis og boldspil

Dans og udtryk

Kropsbasis

Løb, spring og kast

Natur- og udeliv

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter 10. klassetrin

Samarbejde og ansvar

Normer og værdier

Idrætten i samfundet

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter 10. klassetrin

Sundhed og trivsel

Fysisk træning

Krop og identitet

Til toppen

Bilag 7 – Musik

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget musik

Kompetencemål for faget musik efter 2. klassetrin

Musikudøvelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse.

Musikalsk skaben

Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter.

Musikforståelse

Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter 2. klassetrin

Sangrepertoire

Sangteknik

Sanglege og bevægelseslege

Spil

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter 2. klassetrin

Lydformning

Komposition

Improvisation

Bevægelse

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter 2. klassetrin

Musikoplevelse

Instrumentkendskab

Kompetencemål for faget musik efter 4. klassetrin

Musikudøvelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.

Musikalsk skaben

Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter.

Musikforståelse

Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter 4. klassetrin

Sangrepertoire

Sangteknik

Fællesdans

Spil

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter 4. klassetrin

Lydformning

Komposition

Improvisation

Bevægelse

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter 4. klassetrin

Musikoplevelse

Instrumentkendskab

Analyse

Musikhistorie

Kompetencemål for faget musik efter 6. klassetrin

Musikudøvelse

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse.

Musikalsk skaben

Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk.

Musikforståelse

Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter 6. klassetrin

Sangrepertoire

Sangteknik

Fællesdans

Spil

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter 6. klassetrin

Arrangement

Komposition

Improvisation

Bevægelse

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter 6.klassetrin

Musikoplevelse

Musikhistorie

Musikkens funktion

Analyse

Til toppen

Bilag 8 – Billedkunst

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget billedkunst

Kompetencemål for faget billedkunst efter 3. klassetrin

Billedfremstilling

Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.

Billedanalyse

Eleven kan samtale om egne og andres billeder.

Billedkommunikation

Eleven kan kommunikere med billeder.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter 3. klassetrin

Tegning og grafik

Maleri og collage

Skulptur og arkitektur

Digitale billeder

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter 3. klassetrin

Billedgenrer

Billedkomposition

Billedfunktion

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedkommunikation efter 3. klassetrin

Udstilling

Kompetencemål for faget billedkunst efter 6. klassetrin

Billedfremstilling

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.

Billedanalyse

Eleven kan analysere og vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder.

Billedkommunikation

Eleven kan kommunikere idéer og betydninger visuelt.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter 6. klassetrin

Tegning og grafik

Maleri og collage

Skulptur og arkitektur

Digitale billeder

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter 6. klassetrin

Billedgenrer

Billedkomposition

Billedfunktion

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedkommunikation efter 6. klassetrin

Udstilling og formidling

Til toppen

Bilag 9 – Håndværk og design

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget håndværk og design

Kompetencemål for faget håndværk og design efter 6. klasse

Håndværk – forarbejdning

Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.

Håndværk – materialer

Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Design

Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk – forarbejdning efter 6. klasse

Håndværktøj og redskaber

Teknikker

Arbejdsformer

Maskiner

Sikkerhed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet Håndværk – materialer efter 6. klasse

Materialekendskab

Materialeforarbejdning

Materialekombination og udtryk

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet design efter 6. klasse

Idéudvikling

Idéafprøvning

Produktrealisering

Evaluering

Til toppen

Bilag 10 – Madkundskab

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget madkundskab

Kompetencemål for faget madkundskab efter 4. /5. /6. /7. klassetrin

Mad og sundhed

Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Fødevarebevidsthed

Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed.

Madlavning

Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen.

Måltid og madkultur

Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mad og sundhed efter 4. /5. /6. /7. klassetrin

Sundhedsbevidsthed

Ernæring og energibehov

Hygiejne

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fødevarebevidsthed efter 4. /5. /6. /7. klassetrin

Råvarekendskab

Bæredygtighed og miljø

Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger

Kvalitetsforståelse og madforbrug

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet madlavning efter 4. /5. /6. /7. klassetrin

Madlavningens mål og struktur

Grundmetoder og madteknik

Madlavningens fysik og kemi

Smag og tilsmagning

Madens æstetik

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet måltid og madkultur efter 4. /5. /6. /7. klassetrin

Måltidets komposition

Måltidskultur

Til toppen

Bilag 11 – Matematik

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget matematik

Kompetencemål for faget matematik efter 3. klassetrin

Matematiske kompetencer

Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik.

Tal og algebra

Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal.

Geometri og måling

Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter 3. klassetrin

Problembehandling

Modellering

Ræsonnement og tankegang

Repræsentation og symbolbehandling

Kommunikation

Hjælpemidler

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter 3. klassetrin

Tal

Opmærksomhedspunkt: Elevene kan anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge.

Regnestrategier

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner.

Algebra

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter 3. klassetrin

Geometriske egenskaber og sammenhænge

Geometrisk tegning

Placeringer og flytninger

Måling

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter 3. klassetrin

Statistik

Sandsynlighed

Kompetencemål for faget matematik efter 6. klassetrin

Matematiske kompetencer

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.

Tal og algebra

Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger.

Geometri og måling

Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål.

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter 6. klassetrin

Problembehandling

Modellering

Ræsonnement og tankegang

Repræsentation og symbolbehandling

Kommunikation

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster.

Hjælpemidler

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter 6. klassetrin

Tal

Regnestrategier

Opmærksomhedspunkter: Eleven kan vælge hensigtsmæssig regningsart til løsning af enkle hverdagsproblemer og opstille et simpelt regneudtryk. Eleven kan gennemføre regneprocesser inden for alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner.

Algebra

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter 6. klassetrin

Geometriske egenskaber og sammenhænge

Geometrisk tegning

Placeringer og flytninger

Måling

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter 6. klassetrin

Statistik

Sandsynlighed

Kompetencemål for faget matematik efter 9. klassetrin

Matematiske kompetencer

Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik.

Tal og algebra

Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser.

Geometri og måling

Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål.

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter 9. klassetrin

Problembehandling

Modellering

Ræsonnement og tankegang

Repræsentation og symbolbehandling

Kommunikation

Hjælpemidler

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter 9. klassetrin

Tal

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan gennemføre simple procentberegninger med overslag og lommeregner.

Regnestrategier

Ligninger

Formler og algebraiske udtryk

Opmærksomhedspunkt: Eleven kan sætte tal i stedet for variable i en simpel formel.

Funktioner

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter 9. klassetrin

Geometriske egenskaber og sammenhænge

Geometrisk tegning

Placeringer og flytninger

Måling

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter 9. klassetrin

Statistik

Sandsynlighed

Kompetencemål for faget matematik efter 10. klassetrin

Matematiske kompetencer

Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik.

Tal og algebra

Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser.

Geometri og måling

Eleven kan undersøge anvendelser af geometriske sammenhænge og måling i omverdenen.

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan vurdere anvendelser af statistik og sandsynlighed.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter 10. klassetrin

Problembehandling

Modellering

Ræsonnement og tankegang

Repræsentation og symbolbehandling

Kommunikation

Hjælpemidler

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter 10. klassetrin

Tal

Regnestrategier

Ligninger

Formler og algebraiske udtryk

Funktioner

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter 10. klassetrin

Geometriske egenskaber og sammenhænge

Geometrisk tegning

Placeringer og flytninger

Måling

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter 10. klassetrin

Statistik

Sandsynlighed

Til toppen

Bilag 12 – Natur/teknologi

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget natur/teknologi

Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 2. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

Modellering

Eleven kan anvende naturtro modeller.

Perspektivering

Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Kommunikation

Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 2. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Vand, luft og vejr

Organismer

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 2. klassetrin

Modellering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Vand, luft og vejr

Organismer

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 2. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Vand, luft og vejr

Organismer

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 2. klassetrin

Formidling

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 4. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

Modellering

Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad.

Perspektivering

Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

Kommunikation

Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 4. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Naturen lokalt og globalt

Vand, luft og vejr

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 4. klassetrin

Modellering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Naturen lokalt og globalt

Vand, luft og vejr

Jorden og solsystemet

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 4. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Naturen lokalt og globalt

Vand, luft og vejr

Jorden og solsystemet

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 4. klassetrin

Formidling

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 6. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse.

Modellering

Eleven kan designe enkle modeller.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om natur og teknologi.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 6. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Natur og miljø

Stof og energi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 6. klassetrin

Modellering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Natur og miljø

Stof og energi

Jordklodens forandringer

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 6. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Teknologi og ressourcer

Mennesket

Natur og miljø

Stof og energi

Jordklodens forandringer

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 6. klassetrin

Formidling

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Til toppen

Bilag 13 – Geografi

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget geografi

Kompetencemål for faget geografi efter 9. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi.

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 9. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Demografi og erhverv

Jordkloden og dens klima

Globalisering

Naturgrundlag og levevilkår

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 9. klassetrin

Modellering i naturfag

Demografi og erhverv

Jordkloden og dens klima

Globalisering

Naturgrundlag og levevilkår

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 9. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Demografi og erhverv

Jordkloden og dens klima

Globalisering

Naturgrundlag og levevilkår

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 9. klassetrin

Formidling

Argumentation

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Til toppen

Bilag 14 – Biologi

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget biologi

Kompetencemål for faget biologi efter 9. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 9. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Evolution

Økosystemer

Krop og sundhed

Celler, mikrobiologi og bioteknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 9. klassetrin

Modellering i naturfag

Evolution

Økosystemer

Krop og sundhed

Celler, mikrobiologi og bioteknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 9. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Evolution

Økosystemer

Krop og sundhed

Celler, mikrobiologi og bioteknologi

Anvendelse af naturgrundlaget

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 9. klassetrin

Formidling

Argumentation

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Til toppen

Bilag 15 – Fysik/kemi

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fysik/kemi

Kompetencemål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 9. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 9. klassetrin

Modellering i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 9. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 9. klassetrin

Formidling

Argumentation

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Kompetencemål for faget fysik/kemi efter 10. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 10. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 10. klassetrin

Modellering i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 10. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Stof og stofkredsløb

Partikler, bølger og stråling

Energiomsætning

Jorden og Universet

Produktion og teknologi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 10. klassetrin

Formidling

Argumentation

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Til toppen

Bilag 16 – Tysk

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget tysk

Kompetencemål for faget tysk efter 7. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 7. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 7. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 7. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Kompetencemål for faget tysk efter 9. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Tysk som adgang til verden

Kompetencemål for faget tysk efter 10. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 10. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 10. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekst og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 10. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Tysk som adgang til verden

Til toppen

Bilag 17 – Fransk

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fransk

Kompetencemål for faget fransk efter 7. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog.

Kultur og samfund

Eleven får viden om sig selv som en del af et fransktalende fællesskab.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 7. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 7. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 7. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Fransk som adgang til verden

Kompetencemål for faget fransk efter 9. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Fransk som adgang til verden

Kompetencemål for faget fransk efter 10. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 10. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 10. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 10. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Fransk som adgang til verden

Til toppen

Bilag 18 – Dansk som andetsprog

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget dansk som andetsprog

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog - basisundervisning efter 2. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forstå enkle tekster.

Skrivning

Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 2. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 2. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 2. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 2. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Artikulation

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 2. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forstå enkle tekster.

Skrivning

Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 2. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 2. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 2. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 2. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Artikulation

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 5. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive tekster.

Skrivning

Eleven kan skrive fiktive og ikke-fiktive tekster.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til varieret talt dansk.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 5. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 5. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikation

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 5. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 5. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Artikulation

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 7. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag.

Skrivning

Eleven kan skrive i forhold til genre og fag.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til nuanceret talt dansk.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et varieret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 7. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 7. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 7. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Sprogforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 7. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Grammatik

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 9. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse, forstå og vurdere tekster i forhold til genre og fag.

Skrivning

Eleven kan skrive reflekteret i forhold til genre og fag.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 9. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 9. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 9. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Sprogforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 9. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Grammatik

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – basis undervisning efter 10. klassetrin

Læsning

Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag.

Skrivning

Eleven kan skrive nuanceret i forhold til genre og fag.

Lytning

Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 10. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 10. klassetrin

Stavning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 10. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Sprogforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 10. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Grammatik

Strategier

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 10. klassetrin

Læsning

Eleven kan vurdere tekster i forhold til genre og fag.

Lytning

Eleven kan lytte med forståelse til talt dansk med flertydige budskaber.

Skrivning

Eleven kan skrive komplekst i forhold til situation, genre og fag.

Tale

Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter 10. klassetrin

Afkodning

Sprogforståelse

Tekstforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter 10. klassetrin

Retskrivning

Tekstproduktion

Kommunikationsforhold

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter 10. klassetrin

Lytning

Kommunikation

Sprogforståelse

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter 10. klassetrin

Mundtlig fremstilling

Kommunikation

Grammatik

Strategier

Til toppen

Bilag 19 – Modersmålsundervisning

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget modersmålsundervisning

Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 3. klasse

Mundtlig kommunikation

Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og skrive enkle tekster.

Kultur og samfund

Eleven kender til forskelle og ligheder i kultur- og samfundsforhold i hverdagen i Danmark og målsprogets land(e).

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 3. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 3. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Tekster

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 3. klassetrin

Kultur

Samfund

Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 6. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner om kendte og ukendte emner.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og anvende skriftsprog i forskellige tekstformer.

Kultur og samfund

Eleven kan sammenligne kultur- og samfundsmæssige forskelle og ligheder mellem Danmark og målsprogets lande.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 6. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 6. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Tekster

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 6. klassetrin

Kultur

Samfund

Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 9. klasse

Mundtlig kommunikation

Eleven kan tale et nuanceret og præcist modersmål med andre modersmålstalende.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan forstå og anvende et præcist og nuanceret skriftsprog i forskellige tekstformer.

Kultur og samfund

Eleven kan reflekteret sammenligne kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslande.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Samtale

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Sproglig præcision og bevidsthed

Tekster

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Kultur

Samfund

Til toppen

Bilag 20 – Færdselslære

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget færdselslære

Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 3. klassetrin

Trafikal adfærd

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet.

Ulykkeshåndtering

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter 3. klassetrin

Færdselsregler

Egen sikkerhed

Andre trafikanter

Sikker rute

Sikker på cykel

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter 3. klassetrin

Skab sikkerhed

Vurdering af tilskadekommen

Tilkald hjælp

Førstehjælp

Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 6. klassetrin

Trafikal adfærd

Eleven kan færdes sikkert i trafikken.

Ulykkeshåndtering

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter 6. klassetrin

Færdselsregler

Egen sikkerhed

Samspil i trafikken

Sikker rute

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter 6. klassetrin

Skab sikkerhed

Vurdering af tilskadekomne

Tilkald hjælp

Førstehjælp

Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 9. klassetrin

Trafikal adfærd

Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken.

Ulykkeshåndtering

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter 9. klassetrin

Færdselsregler

Egen sikkerhed

Ansvar

Konsekvensberegning

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter 9. klassetrin

Skab sikkerhed

Vurdering af tilskadekommen

Tilkald hjælp

Førstehjælp

Til toppen

Bilag 21 – Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin

Sundhed og trivsel

Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv.

Køn, krop og seksualitet

Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter 3. klassetrin

Sundhedsfremme

Livsstil

Levevilkår

Rettigheder

Personlige grænser

Følelser

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter 3. klassetrin

Normer og idealer

Krop

Familieliv

Reproduktion

Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin

Sundhed og trivsel

Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen.

Køn, krop og seksualitet

Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter 6. klassetrin

Sundhedsfremme

Livsstil

Levevilkår

Rettigheder

Personlige grænser

Venskaber

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter 6. klassetrin

Normer og idealer

Pubertet

Seksualitet

Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Sundhed og trivsel

Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.

Køn, krop og seksualitet

Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter 9. klassetrin

Sundhedsfremme

Livsstil og levevilkår

Ulighed i sundhed

Personlige grænser

Relationer

Seksuel sundhed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter 9. klassetrin

Normer og idealer

Seksuelle rettigheder

Til toppen

Bilag 22 – Uddannelse og job

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget uddannelse og job

Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 3. klassetrin

Personlige valg

Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.

Fra uddannelse til job

Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job.

Arbejdsliv

Eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter 3. klassetrin

Mine mål

Mine muligheder

Mine valg

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter 3. klassetrin

Fra uddannelse til job

Information

Uddannelse- og jobkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet arbejdsliv efter 3. klassetrin

Arbejdsvilkår

Arbejdsmarked

Arbejdsliv

Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 6. klassetrin

Personlige valg

Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job.

Fra uddannelse til job

Eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job.

Arbejdsliv

Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter 6. klassetrin

Mine mål

Mine muligheder

Mine valg

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter 6. klassetrin

Fra uddannelse til job

Information

Uddannelse- og jobkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra arbejdsliv efter 6. klassetrin

Arbejdsvilkår

Arbejdsmarked

Arbejdsliv

Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 9. klassetrin

Personlige valg

Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger.

Fra uddannelse til job

Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder.

Arbejdsliv

Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter 9. klassetrin

Mine mål

Mine muligheder

Mine valg

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter 9. klassetrin

Fra uddannelse til job

Information

Uddannelse- og jobkendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet arbejdsliv efter 9. klassetrin

Arbejdsvilkår

Arbejdsmarked

Arbejdsliv

Til toppen

Bilag 23 – Tysk som valgfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget tysk som valgfag

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur og forstå og formidle forståelse for kultur.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Tysk som adgang til verden

Til toppen

Bilag 24 – Fransk som valgfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fransk som valgfag

Kompetencemål for faget fransk som valgfag efter 9. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter 9. klassetrin

Lytning

Samtale

Præsentation

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter 9. klassetrin

Læsning

Skrivning

Tekster og medier

Sprogligt fokus

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 9. klassetrin

Kulturforståelse

Kulturmøder

Fransk som adgang til verden

Til toppen

Bilag 25 – Spansk

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget spansk

Kompetencemål for valgfaget spansk efter 7. /8. /9. klassetrin

Kommunikation

Eleven kan kommunikere på et elementært spansk.

Kultur og samfund

Eleven kan bruge sit spansk i kulturelle sammenhænge.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 7. /8. /9. klassetrin

Lytning

Præsentation

Samtale

Læsning

Skrivning

Sproglæringsstrategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 7. /8. /9. klassetrin

Kulturforståelse

Kultursammenligning

Informationssøgning

Kulturelle omgangsformer

Til toppen

Bilag 26 – Billedkunst som valgfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget billedkunst som valgfag

Kompetencemål for faget billedkunst som valgfag efter 7. /8. /9. klassetrin

Billedfremstilling

Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk.

Billedanalyse

Eleven kan analysere billeder og billeders funktioner i forskellige kulturer.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter 7. /8. /9. klassetrin

Planlægning

Materialer

Billedfremstilling

Præsentation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter 7. /8. /9. klassetrin

Billedgenrer

Billedkomposition

Billedfunktion

Til toppen

Bilag 27 – Medier

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget medier

Kompetencemål for valgfaget medier efter 7. /8. /9. klassetrin

Medieproduktion

Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner.

Medieanalyse

Eleven kan vurdere medieproduktioner i et kulturelt perspektiv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet medieproduktion efter 7. /8. /9. klassetrin

Produktionsproces

Multimodale virkemidler

Kommunikation

Medieadfærd

Udstyrsbetjening

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet medieanalyse efter 7. /8. /9. klassetrin

Mediegenrer

Medieæstetik

Mediedesign

Mediekultur

Til toppen

Bilag 28 – Filmkundskab

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget filmkundskab

Kompetencemål for valgfaget filmkundskab efter 7. /8. /9. klassetrin

Filmproduktion

Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer.

Filmanalyse

Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet filmproduktion efter 7. /8. /9. klassetrin

Filmdramaturgi

Filmiske virkemidler

Produktionsproces

Film i samspil

Udstyrsbetjening

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet filmanalyse efter 7. /8. /9. klassetrin

Filmgenrer

Filmæstetik

Filmkomposition

Filmkultur

Til toppen

Bilag 29 – Drama

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget fdrama

Kompetencemål for valgfaget drama efter 7. /8. /9. klassetrin

Dramaproduktion

Eleven kan agere i dramaproduktioner med forskellige virkemidler.

Dramaanalyse

Eleven kan analysere teater- og dramaproduktioner.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet dramaproduktion efter 7. /8. /9. klassetrin

Udvikling af materiale

Komposition

Iscenesætte

Performance

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet dramaanalyse efter 7. /8. /9. klassetrin

Genre

Form

Fortolkning

Funktion

Til toppen

Bilag 30 – Musik som valgfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget musik som valgfag

Kompetencemål for faget musik som valgfag efter 7. /8. /9. klassetrin

Musikudøvelse

Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre.

Musikforståelse

Eleven kan vurdere musik og dens funktion i samfundet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter 7. /8. /9. klassetrin

Sang

Spil

Komposition og arrangement

Musik og digitale medier

Fremførelse

Musikudstyr

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter 7. /8. /9. klassetrin

Musikliv

Musikanalyse

Musikkens anvendelse

Musik i medier

Til toppen

Bilag 31 – Håndværk og design

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget håndværk og design som valgfag

Kompetencemål for faget håndværk og design som valgfag efter 7.-8./8.-9. klassetrin

Håndværk - forarbejdning

Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer.

Håndværk - materialer

Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk.

Design

Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk - forarbejdning efter 7.-8./8.-9. klassetrin

Håndværktøj og redskaber

Teknikker

Arbejdsformer

Maskiner

Sikkerhed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk - materialer efter 7.-8./8.-9. klassetrin

Materialekendskab

Materialeforarbejdning

Materialekomposition og udtryk

Materialesikkerhed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet design efter 7.-8./8.-9. klassetrin

Idéudvikling

Eksperiment og analyse

Produktrealisering

Evaluering

Til toppen

Bilag 32 – Madkundskab som valgfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget madkundskab som valgfag

Kompetencemål for faget madkundskab som valgfag efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin

Mad og sundhed

Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation.

Fødevarebevidsthed

Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse.

Madlavning

Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker.

Måltid og madkultur

Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mad og sundhed efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin

Sund mad til målgrupper

Kommunikation og samfund

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fødevarebevidsthed efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin

Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse

Bæredygtighed

Fødevareproduktion og madprojekt

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet madlavning efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin

Mål og struktur

Madtekniske egenskaber og håndværk

Eksperimenterende madlavning

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet måltid og madkultur efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin

Måltidets værdier

Måltider og smag

Til toppen

Bilag 33 – Almindelige indvandrersprog

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget almindelige indvandrersprog

Kompetencemål for valgfaget almindelige indvandrersprog efter 7. /8. /9. klassetrin

Kommunikation

Eleven kan kommunikere på flere sprog.

Kultur og samfund

Eleven kan bruge sin flersprogethed i kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 7. /8. /9. klassetrin

Lytning

Læsning

Præsentation

Skrivning

Strategier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter 7. /8. /9. klassetrin

Erhverv

Kulturforståelse

Samtale

Til toppen

Bilag 34 – Arbejdskendskab

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget arbejdskendskab

Kompetencemål for valgfaget arbejdskendskab efter 7. /8. /9. klassetrin

Virksomhed og arbejdsmarked

Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed.

Job og karriere

Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet virksomhed og arbejdsmarked efter 7. /8. /9. klassetrin

Arbejdsmarkedsforhold

Brancher og virksomheder

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet job og karriere efter 7. /8. /9. klassetrin

Erhverv og job

Arbejdsliv og karriere

Til toppen

Bilag 35 – Naturfag

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget naturfag

Kompetencemål for valgfaget naturfag efter 10. klassetrin

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag.

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i naturfag.

Perspektivering

Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter 10. klassetrin

Undersøgelser i naturfag

Miljø

Natur

Naturgrundlag og levevilkår

Menneske og samfund

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter 10. klassetrin

Modellering i naturfag

Miljø

Natur

Naturgrundlag og levevilkår

Menneske og samfund

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter 10. klassetrin

Perspektivering i naturfag

Miljø

Natur

Naturgrundlag og levevilkår

Menneske og samfund

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 10. klassetrin

Formidling

Argumentation

Ordkendskab

Faglig læsning og skrivning

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 36 – Metal/motorværksted

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget metal/motorværksted

Kompetencemål for valgfaget metal/motorværksted efter 10. klassetrin

Køretøjers opbygning

Eleven kan udføre simpelt mekanisk arbejde på motorers opbygning og køretøjers hovedkomponenter.

Metalbearbejdning

Eleven kan fremstille produkter i metaller ved brug af simple fremstillingsprocesser.

Miljø og arbejdsmiljø

Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på værkstedet ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køretøjers opbygning efter 10. klassetrin

Motorkendskab

Brændstofsystem

Tændingssystem

Køretøjers hovedkomponenter

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet metalbearbejdning efter 10. klassetrin

Fremstillingsproces

Værktøjer

Metaller

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet miljø og arbejdsmiljø efter 10. klassetrin

Arbejdsmiljø

Sikkerhed

Miljø og kemikalier

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 37 – Byggeværksted

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget byggeværksted

Kompetencemål for valgfaget byggeværksted efter 10. klassetrin

Byggepladsen

Eleven kan beskrive de grundlæggende elementer og planlægge processer på byggepladsen.

Håndværk

Eleven kan udføre konkrete byggeopgaver med brug af relevante materialer, værktøjer og metoder.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på byggepladsen ud fra hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet byggepladsen efter 10. klassetrin

Byggepladsen

Byggeproces

Byggekonstruktioner

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk efter 10. klassetrin

Værktøj

Metoder og teknikker

Byggematerialer

It

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sikkerhed og arbejdsmiljø efter 10. klassetrin

Arbejdsmiljø

Sikkerhed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 38 – Teknologiværksted

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget teknologiværksted

Kompetencemål for valgfaget teknologiværksted efter 10. klassetrin

Teknologiudvikling

Eleven kan arbejde med teknologiudvikling med udgangspunkt i problemstillinger.

Teknologi i anvendelse

Eleven kan anvende teknologier til produktfremstilling.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet teknologiudvikling efter 10. klassetrin

Teknologi til produktfremstilling

Idéudvikling

Produktfremstilling

Evaluering

Bæredygtighed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet teknologi i anvendelse efter 10. klassetrin

Teknologikendskab

Materialer og råvarer

Dokumentation

Bearbejdningsprocesser

Værkstedskendskab

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 39 – Serviceværksted

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget serviceværksted

Kompetencemål for valgfaget serviceværksted efter 10. klassetrin

Markedsføring

Eleven kan arbejde med markedsføring af produkter til målgrupper.

Kundebetjening

Eleven kan betjene kunder med udgangspunkt i kundens behov og de lovgivningsmæssige rammer.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet markedsføring efter 10. klassetrin

Målgrupper

Markedsføring

Butiksindretning

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kundebetjening efter 10. klassetrin

Kundevurdering

Kundebetjening

Købeloven

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 40 – Produktudvikling og formgivning

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget produktudvikling og formgivning

Kompetencemål for faget produktudvikling og formgivning efter 10. klassetrin

Håndværk

Eleven kan anvende værktøjer, maskiner og teknologier i produktfremstilling.

Design og dokumentation

Eleven kan arbejde med designprocesser og dokumentation af produktudvikling og formgivning.

Miljø og arbejdsmiljø

Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på værkstedet ud fra hensyn til miljø, sikkerhed og bæredygtighed.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk efter 10. klassetrin

Værktøjer

Maskiner

Teknologier

Planlægning

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet design og dokumentation efter 10. klassetrin

Idéudvikling og formgivning

Produktrealisering

Evaluering

Præsentation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet miljø og arbejdsmiljø efter 10. klassetrin

Arbejdsmiljø

Sikkerhed

Bæredygtighed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 41 – Iværksætter

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget iværksætter

Kompetencemål for faget iværksætter efter 10. klassetrin

Idéprocesser

Eleven kan udvikle værdiskabende nye og eksisterende idéer.

Produkt- og konceptudvikling

Eleven kan gennemføre værdiskabende processer.

Salg og markedsføring

Eleven kan udvikle en markedsføringsstrategi.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idéprocesser efter 10. klassetrin

Idégenerering

Værdiskabelse

Muligheder

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet produkt- og konceptudvikling efter 10. klassetrin

Processtyring

Produktudvikling

Netværk

Økonomi

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet salg og markedsføring efter 10. klassetrin

Salg

Kommunikation

Markedsundersøgelse

Markedsføring

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 42 – Sundhed og sociale forhold

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for sundhed og sociale forhold

Kompetencemål for faget sundhed og sociale forhold efter 10. klassetrin

Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter

Eleven kan udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed.

Hygiejne og arbejdsmiljø

Eleven kan anvende strategier der fremmer trivsel og sundhed i arbejdet med det fysiske, psykiske og sociale miljø.

Kommunikation

Eleven kan analysere kommunikationens rolle for fremme af sundhed.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for området.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter efter 10. klassetrin

Sundhed

Livsstil, levevilkår og sociale forhold

Sundhedsfremme

Befolkningssundhed

Mad og måltider

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet hygiejne og arbejdsmiljø efter 10. klassetrin

Arbejdsmiljø

Hygiejne

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter 10. klassetrin

Sundhedsfremmende kommunikation

Sundhedsopfattelser

Anerkendende kommunikation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 43 – Teknologi og kommunikation

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget teknologi og kommunikation

Kompetencemål for faget teknologi og kommunikation efter 10. klassetrin

Produktion og formidling

Eleven kan kommunikere i egne og fælles produktioner ved hjælp af digital teknologi.

Analyse

Eleven kan analysere medieproduktioner.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet produktion og formidling efter 10. klassetrin

Udstyrsbetjening

Produktionsproces

Virkemidler

Kommunikation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet analyse efter 10. klassetrin

Mediekultur

Medieadfærd

Medieanalyse

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 44 – Madværksted

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget madværksted

Kompetencemål for faget madværksted efter 10. klassetrin

Mad og sundhed

Eleven kan træffe begrundede valg ift. fremstilling af sund mad til udvalgte målgrupper.

Fødevarebevidsthed

Eleven kan træffe begrundede valg ift. kvalitet, smag og bæredygtighed.

Madlavning

Eleven kan anvende madlavningsteknikker af forskellig sværhedsgrad.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mad og sundhed efter 10. klassetrin

Mad og energi

Mad og hygiejne

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fødevarebevidsthed efter 10. klassetrin

Fødevaregrupper

Produktionsformer

Kvalitet og bæredygtighed

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet madlavning efter 10. klassetrin

Metoder og redskaber

Tilsmagning

Kreativitet og innovation

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 45 – Jordbrug

Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget jordbrug

Kompetencemål for faget jordbrug efter 10. klassetrin

Konventionel produktion

Eleven kan forklare konventionelle produktionsformer.

Økologisk produktion

Eleven kan forklare principperne i økologiske produktionsformer.

Natur og miljø

Eleven kan diskutere forskellige produktionsformers påvirkning af natur og miljø.

Uddannelsesafklaring

Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet konventionel produktion efter 10. klassetrin

Konventionelt jordbrug i praksis

Konventionel planteproduktion

Konventionel animalsk produktion

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet økologisk produktion efter 10. klassetrin

Økologisk jordbrug i praksis

Økologisk planteproduktion

Økologisk animalsk produktion

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet natur og miljø efter 10. klassetrin

Jordbrug og bæredygtighed

Planteproduktions påvirkning af omgivelserne

Animalsk produktions påvirkning af omgivelserne

Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter 10. klassetrin

Uddannelses- og erhvervsmuligheder

Til toppen

Bilag 46 – Kommunale valgfag

Skabelon for kommunale valgfag

Fagformål:

1. Kompetenceområde:

Kompetencemål:

1. Færdigheds- og vidensområde:

2. Færdigheds- og vidensområde:

3. Færdigheds- og vidensområde:

4. Færdigheds- og vidensområde:

5. Færdigheds- og vidensområde:

6. Færdigheds- og vidensområde:

2. Kompetenceområde:

Kompetencemål:

1. Færdigheds- og vidensområde:

2. Færdigheds- og vidensområde:

3. Færdigheds- og vidensområde:

4. Færdigheds- og vidensområde:

5. Færdigheds- og vidensområde:

6. Færdigheds- og vidensområde:

Læseplan:

Til toppen