Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om fotografering og optagelse af fingeraftryk af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fotobekendtgørelsen)

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 464 af 29/4 2023.

I medfør af § 61, stk. 2, § 67, nr. 8, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, og § 776 a, stk. 2, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, fastsættes:

§ 1. Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på identifikation, jf. straffuldbyrdelseslovens § 61, stk. 1, og retsplejelovens § 776 a, stk. 1.

§ 2. Kriminalforsorgsområdet skal sikre, at den indsatte fotograferes i forbindelse med indsættelsen, således at der findes et vellignende fotografi i Klientsystemet af den pågældende.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal sikre, at der foretages genfotografering af den indsatte, når

1) det er nødvendigt med henblik på senere identifikation, eller

2) den pågældende har været indsat i 1 år, og derefter hvert år.

§ 3. Hvis det er nødvendigt med henblik på identifikation af den domfældte ved fremmøde til afsoning fra fri fod optager kriminalforsorgsområdet fingeraftryk med henblik på sammenligning med eventuelle fingeraftryk af domfældte optaget af politiet, jf. iværksættelsescirkulærets kapitel 3.

Stk. 2. Fingeraftryk optaget efter stk. 1 destrueres, når spørgsmålet om identifikation i forbindelse med indsættelsen er færdigbehandlet.

§ 4. En indsat kan ikendes disciplinærstraf, hvis den pågældende nægter at medvirke til fotografering efter § 2 eller optagelse af fingeraftryk efter § 3.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2019 om fotografering og optagelse af fingeraftryk af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fotobekendtgørelsen) ophæves.

Til toppen