Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskolen

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 31 af 11/1 2023.

I medfør af § 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

§ 1. Skolens leder gennemfører den årlige måling af elevernes trivsel i undervisningstiden fra den 20. januar til den 20. marts.

Stk. 2. Skolens leder orienterer skriftligt senest to uger forud for skolens gennemførelse af målingen forældremyndighedens indehaver om, hvornår skolen gennemfører målingen. Skolens leder sørger ligeledes for senest to uger forud for skolens gennemførelse af målingen, at eleverne orienteres om, hvornår skolen gennemfører målingen.

Stk. 3. Samtidig med orienteringen efter stk. 2 videregiver skolens leder det informationsmateriale, som lederen har modtaget fra Styrelsen for It og Læring med henblik på videregivelse til elever og forældremyndighedens indehaver til oplysning om styrelsens behandling af de personoplysninger, som eleverne giver ved deres deltagelse i målingen. Videregivelsen til forældremyndighedens indehaver af informationsmaterialet sker via en sikker kommunikationskanal, fx e-boks.

Stk. 4. Skolens leder giver elever, der har været forhindret i at gennemføre målingen, mulighed for at gennemføre målingen, hvis det kan ske på et andet tidspunkt inden for den i stk. 1 nævnte periode.

Stk. 5. Elevens brug af Undervisningsministeriets Trivselsværktøj sker via elevens UNI-login med brug af elevens personnummer som identifikation.

§ 2. De spørgsmål med tilhørende svarmuligheder om elevernes trivsel, som er rammen for målingen af elevernes trivsel, fremgår af bilagene.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 525 af 1. maj 2019 om måling af elevers trivsel i folkeskolen ophæves.

Til toppen