Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens bekendtgørelse nr. 172 af 19/2 2023.
I medfør af § 22, stk. 1 og 2, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, og § 15 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9, 10 og 18, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Kapitel 1 – Formål
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og terapeutiske opgaver inden for tandplejerens virksomhedsområde med henblik på at kunne fungere selvstændigt som tandplejer såvel i privat praksis som i den offentlige tandpleje, og til at indgå i et fagligt, tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Den uddannede skal kunne anvende tandplejerprofessionens teorier og metoder under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for tandplejerens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.
§ 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i tandpleje. Den engelske titel er Bachelor of Dental Hygiejne.
Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Dental Hygiene.
Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Kapitel 2 – Varighed, struktur og tilrettelæggelse
§ 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.
Stk. 2. Størstedelen af den praktiske og kliniske uddannelse finder sted på tandklinikker på institutionen, der udbyder uddannelsen. Denne praktik suppleres med ekstern praktik i offentlige og private tandklinikker samt i pædagogiske og sociale institutioner.
Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet.
Stk. 4. Praktikstedet er ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.
§ 4. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 180 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i uddannelseselementer på mindst 5 ECTS-point.
§ 5. Uddannelsen består af:
1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point.
2) Praktik (klinisk uddannelse) med et samlet omfang på 55 ECTS-point.
3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
§ 6. Uddannelsen består af uddannelseselementer inden for følgende kerneområder (105 ECTS i alt):
1) Sundhedsfremme og forebyggelse, svarende til 15 ECTS-point.
2) Sundheds- og sygdomsbegreber i relation til det tandplejefaglige felt, svarende til 10 ECTS-point.
3) Sundhedspsykologi, sundhedspædagogik og sundhedsinformatik, svarende til 15 ECTS-point.
4) Undersøgelse, diagnostik og behandling af tænder, mund og kæber i relation til tandplejeres virksomhedsområde, svarende til 25 ECTS-point.
5) Samfundstandpleje, svarende til 10 ECTS-point.
6) Relevant lovgivning og tandplejerprofessionens etik, metode og praksis, svarende til 20 ECTS-point.
7) Tværprofessionel virksomhed og koordination, svarende til 10 ECTS-point.
§ 7. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af institutionerne, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende:
1) Indhold af hvert kerneområde i det første år, jf. § 6.
2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første år.
3) Uddannelseselementernes indhold inden for uddannelsens første år.
4) Fordelingen af uddannelseselementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første år.
5) Prøver der tilrettelægges inden for uddannelsens første år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er kliniske og/eller teoretiske.
6) Krav til bachelorprojekt.
7) Regler om merit.
8) Regler om mødepligt i praktikken (den kliniske uddannelse).
Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i kerneområder, der tilrettelægges i de sidste 2 år af uddannelsen.
Kapitel 3 – Prøver og eksamen
§ 8. Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) finder anvendelse for universitets udbud af erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 2. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et uddannelseselement eller et semester.
Stk. 3. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 2.
Kapitel 4 – Andre regler
§ 9. Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.
Stk. 2. En ændring af studieordningens beskrivelse af uddannelsens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med institutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen.
Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.
§ 10. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. dog § 7, stk. 2.
§ 11. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.
Kapitel 5 – Ikrafttræden m.v.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 731 af 25. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje ophæves.
Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i tandpleje før 1. august 2023, kan færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 731 af 25. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje indtil 1. august 2025, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i tandpleje før 1. august 2023, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Bilag 1 – Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje
Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i tandpleje skal opnå i uddannelsen
Viden
Den uddannede har viden om
1) Centrale kundskabsområder inden for tandplejerprofessionen med særligt fokus på teori samt praktiske udøvelse og kan reflektere over disse,
2) diagnostik, forebyggelse og behandling af tænder, mund og kæber i relation til tandplejeres virksomhedsområde, jf. § 65 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,
3) resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for tandplejerfaget,
4) videnskabsteori- og metode, herunder litteratur- og informationssøgning, dokumentation og kvalitetsudvikling,
5) lovgrundlag og etik for professionsudøvelse som tandplejer, herunder viden om relevante bestemmelser i sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,
6) forståelse for og indsigt i orale sundheds- og sygdomsmønstre og forskellige befolkningsgruppers behov for tandpleje,
7) sundhedsfremme og forebyggelse og
8) sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til undervisning og vejledning indenfor tandplejerens virksomhedsområde.
Færdigheder
Den uddannede kan
1) Optage en social, odontologisk og medicinsk relevant anamnese, herunder identificere patientkooperation,
2) foretage en undersøgelse af tænder, mund og kæber og foretage diagnosticering med vægt på caries og parodontallidelser og vælge supplerende relevante undersøgelsesmetoder og teknologier,
3) i forbindelse med undersøgelse kunne identificere unormale eller sygelige tilstande, der kræver henvisning til tandlæge for nærmere vurdering og behandling,
4) foretage risikovurdering samt planlægge, gennemføre og evaluere den nødvendige forebyggende og behandlende tandpleje svarende til tandplejerens virksomhedsområde,
5) planlægge, koordinere og gennemføre forebyggende og sundhedsfremmende tiltag inden for den offentlige og private tandpleje,
6) planlægge, gennemføre og vurdere effekten af intervention på individ-, gruppe- og populationsniveau inden for tandplejerens virksomhedsområde,
7) identificere mål for den tandplejefaglige intervention i samarbejde med det enkelte menneske og i overensstemmelse med vedkommendes baggrund forudsætninger og udviklingsmuligheder, samt dennes ønsker og forventninger,
8) tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til individers og gruppers tandsundhed,
9) analysere, fortolke, begrunde og dokumentere de valgte tandplejefaglige løsninger og handlinger,
10) formidle og kommunikere tandplejefaglige problemstillinger, iagttagelser, vurderinger og interventionsforslag til brugere, kolleger og nøglepersoner i tværprofessionelt samarbejde og
11) anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater og viden fra professionsområdet.
Kompetencer
Den uddannede kan
1) Håndtere faglige problemstillinger i relation til tandplejerfaget og udvikle løsninger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke målgrupper,
2) refleksivt og selvstændigt kombinere faglige færdigheder med viden og forståelse inden for de forskellige områder af tandplejerens professionsudøvelse,
3) afgrænse og definere egne faglige kompetencer,
4) selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og anvende ny viden i arbejdsmæssige sammenhænge og deltage i udviklingsarbejde, implementering og evaluering inden for tandplejerfaget og dets teknologier,
5) indgå i samarbejde med brugere, kolleger og nøglepersoner, samt identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under fagudøvelsen,
6) koordinere og administrere specifik tandplejefaglig professionsudøvelse og tilbud til brugerne med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og
7) identificere egne læringsbehov og videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.