Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

I medfør af § 46, stk. 7, § 51 a, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 58, stk. 1, nr. 1-3, § 59, stk. 4, § 60, stk. 8, § 62, stk. 10, § 63, stk. 5, § 73, stk. 9, § 84, stk. 10, og § 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og personkreds

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for udbetaling af dagpenge, jf. lovens § 46, udbetaling af dagpenge til dimittender, jf. lovens § 49, stk. 5, fradrag for arbejde og indtægter, jf. lovens § 58, karens ved høj ledighed, jf. lovens § 56 a, og supplerende dagpenge, jf. lovens §§ 59, 60 og 73.

Kapitel 2

Udbetaling af dagpenge

§ 2. Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog kapitel 3-5. Udbetalingen sker bagud for en måned.

Stk. 2. Hvis et medlem omforsikres til fuldtidsforsikring eller til deltidsforsikring i løbet af en måned, har omforsikringen virkning for udbetaling af dagpenge fra den 1. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Et medlem skal tidligst en uge før en måneds udgang sende oplysninger om løntimer og indkomst samt andre forhold, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge, i måneden. Medlemmet skal oplyse om forventede løntimer og indkomst og andre forhold af betydning for ret til dagpenge fra tidspunktet for indsendelsen og frem til månedens udgang.

Stk. 4. A-kassen skal udbetale dagpengene på baggrund af medlemmets oplysninger efter stk. 3 og andre oplysninger, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge. Udbetalingen sker aconto.

Stk. 5. Fristen på en uge før månedens udgang i stk. 3 kan fraviges, hvis der ikke foreligger mindst 5 hverdage før den sidste bankdag i måneden.

§ 3. A-kassen skal udbetale dagpengene den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget månedsoplysningerne, for at kunne udbetale dagpengene den sidste bankdag i måneden, jf. dog § 2, stk. 3. A-kassen skal vejlede om fristen.

Stk. 3. Modtager a-kassen et medlems månedsoplysninger efter fristen i stk. 2, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dagpenge for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget i a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Et medlem kan dog få udbetalt dagpenge, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt månedsoplysningerne rettidigt.

§ 4. Medlemmet kan supplere oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, der er afgivet efter § 2, stk. 3, for udbetalingsperioden. Det kan ske i perioden, fra medlemmet afleverer dagpengekortet til tidspunktet for samkøringen af oplysninger i den efterfølgende måneden, jf. § 9. Oplysninger, som a-kassen modtager fra DFDG om ferie, sygdom og afmelding fra jobcenteret sidestilles med oplysninger modtaget fra medlemmet.

Stk. 2. A-kassen skal behandle medlemmets oplysninger jf. stk.1, i forbindelse med samkøringen med oplysningerne i indkomstregisteret, jf. § 9.

§ 5. Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 12 timer.

§ 6. Udbetaling af dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, er betinget af, at medlemmet på første sygefraværsdag ikke er i et beskæftigelsesforhold.

§ 7. Udbetaling af dagpenge i den måned, hvor et fuldtidsforsikret medlem overgår til efterløn sker med 160,33 timer med fradrag for arbejde og indtægter, jf. kapitel 3, og tekniske belægninger efter kapitel 5.

Stk. 2. Udbetaling af efterløn i måneden sker med 160,33 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt og sket fradrag for efter stk. 1, dog ikke tekniske belægninger efter § 33, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Udbetaling af dagpenge i den måned, hvor et deltidsforsikret medlem overgår til efterløn sker med 130 timer med fradrag for arbejde og indtægter, jf. kapitel 3, og tekniske belægninger efter kapitel 5.

Stk. 4. Udbetaling af efterløn i måneden sker med 130 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt og sket fradrag for efter stk. 3, dog ikke tekniske belægninger efter § 32, stk. 1, nr. 5.

Stk. 5. Ved udbetaling af dagpenge og efterløn i den måned, hvor et medlem udtræder af efterlønsordningen, finder principperne i stk. 1-4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ved udbetalingen efter stk. 2, 4 og 5 finder § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om fradrag i efterløn ikke anvendelse.

§ 8. A-kassen skal foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge efter § 55, stk. 4, når et medlem, der vender tilbage fra sygedagpenge til dagpengesystemet, har fået udbetalt sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, som forbruger af retten til dagpenge efter § 49, stk. 5, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen skal træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af § 49, stk. 5, 1. eller 2. pkt. Opgørelsen skal foretages med virkning fra den dag, medlemmet tilmeldes som ledig igen (eller udbetalingen af dagpenge genoptages), jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Opgørelsen af forbruget af sygedagpenge foretages efter § 8, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om dagpengeperioden.

Stk. 3. Hvis medlemmet på opgørelsestidspunktet fortsat har ret til ydelser efter lovens § 49, stk. 5, 1. pkt., skal a-kassen fortsætte udbetalingen med satsen i § 49, stk. 5, 1. pkt., indtil medlemmet har modtaget dagpenge med satsen i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 390 timer.

Stk. 4. A-kassen skal ved udbetalingen efter stk. 3, tage forbehold for oplysninger om udbetalte sygedagpenge, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på opgørelsestidspunktet. A-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af differencen mellem dagpengesatsen efter lovens § 49, stk. 5, 1. og 2. pkt., såfremt oplysninger om udbetalte sygedagpenge, som indberettes til indkomstregisteret efter opgørelsestidspunktet i stk. 1, viser, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge med satsen i § 49, stk. 5, 1. pkt. i mere end 481 timer eller 390 timer for et deltidsforsikret medlem.

Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet

§ 9. A-kassen skal digitalt samkøre medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst, omregnet til timer, jf. § 28, som har ligget til grund for acontoudbetalingen af dagpenge efter § 2, stk. 4, med indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret for den periode, indberetningerne vedrører. Samkøringen kan tidligst ske fra den 11. i den efterfølgende måned. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.

Stk. 2. A-kassen skal senest på tidspunktet for samkøringen jf. stk. 1, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har afgivet efter § 4, stk. 1.

Stk. 3. Der skal ikke ske samkøring, jf. stk. 1, for den måned, hvor der sker indplacering, når der i denne måned kun er foretaget indberetninger fra den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som medlemmet er ophørt at arbejde for.

Stk. 4. For et medlem, der arbejder på fast nedsat tid, skal der ikke ske samkøring efter stk. 1, af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat hos på nedsat tid, hvis der i perioden er oplysninger om ferie eller sygdom.

Stk. 5. Samkøringen med indkomstregisteret sker på baggrund af indberetninger om afsluttede lønperioder i den måned, dagpengene er udbetalt for. Er der ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for hele udbetalingsmåneden, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker fra den 11. i den følgende måned.

Stk. 6. Der skal ikke ske en samkøring med indkomstregisteret efter stk. 1 og 2-5, hvis en del af indberetningsperioden efter lov om et indkomstregister vedrører den forudgående eller den efterfølgende måned og medlemmet ikke anmoder om dagpenge for denne måned.

Efterregulering eller tilbagebetaling for en måned, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge med mere end en sats

§ 10. Ved efterregulering efter § 85 e i loven eller tilbagebetaling efter § 86 i loven for en måned, hvor et medlem har fået udbetalt mere end en sats, skal efterreguleringen ske i timer med den senest anvendte sats for måneden. Overstiger efterreguleringen det antal timer, medlemmet har fået udbetalt med den senest anvendte sats for måneden, skal efterreguleringen også foretages i timer med den tidligere anvendte sats.

Stk. 2. Er det ikke muligt at gennemføre reguleringen fuldt ud, jf. stk. 1, 2. pkt., senest 3 måneder efter den måned, hvor samkøringen er gennemført, skal a-kassen opgøre efterreguleringen inklusive regulering af det antal timer, hvor der er ret til beskæftigelsestillæg eller dimittendsats med 71,5 pct.

Efterregulering af udbetalingen

§ 11. Hvis den månedlige samkøring med indkomstregisteret samt de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold efter § 9, viser en forskel i antallet af timer, skal der ske en efterregulering af udbetalingen af dagpengene. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.

Stk. 2. Efterregulering efter stk. 1, finder ikke sted, hvis efterreguleringen svarer til højst én time. Det er en betingelse, at den opgjorte tidsforskel alene beror på afrunding af medlemmets oplysninger på dagpengekortet, jf. § 2, stk. 3, i timer og minutter omregnet til 100-dele til brug for samkøring med oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf. § 7. Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for én måned.

Stk. 3. A-kassen skal give medlemmet meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal a-kassen oplyse medlemmet om baggrunden for den forventede efterregulering og give vejledning om, hvordan medlemmet kan gøre indsigelse over for reguleringen. Fristen for svar er 1 uge efter, at meddelelsen er kommet frem. A-kassen kan på grund af særlige omstændigheder i sagen fastlægge en længere frist.

Stk. 4. A-kassen efterregulerer på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke reagerer på meddelelsen. Fastholder a-kassen efter at have sagsbehandlet medlemmets indsigelse, at der skal ske en efterregulering, skal a-kassen træffe afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Stk. 5. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den måned, hvori samkøringen er gennemført, jf. § 9, stk. 1 og 2, og samkøringen viser en forskel i antallet af timer, jf. dog stk. 7, medmindre a-kassen ikke har færdigbehandlet medlemmets indsigelse over for reguleringen. Efterbetaling af dagpenge kan dog ske inden udgangen af måneden.

Stk. 6. Når samkøringen er foretaget og en eventuel efterregulering indeholdende medlemmets eventuelle egne oplysninger, jf. § 4, stk. 1, er gennemført, ændres udbetalingen fra acontoudbetaling til endelig udbetaling. Det gælder, uanset om efterreguleringen af dagpengeudbetalingen i månedens udbetaling ikke kan gennemføres.

Stk. 7. Er det ikke muligt at efterregulere i udbetalingen af dagpenge i de 3 måneder, der ligger efter den måned, hvori samkøringen er gennemført, og samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, skal a-kassen opgøre reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb og træffe afgørelse herom, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

Senere efterregulering af udbetalingen

§ 12. Bliver a-kassen bekendt med ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for en eventuel efterregulering, jf. § 11, som har betydning for medlemmets ret til dagpenge for perioden, skal der ske en efterregulering af de udbetalte dagpenge for perioden. Efterreguleringen sker med det samlede antal timer, som forskellen udgør.

Stk. 2. § 11, stk. 2-7 finder også anvendelse ved efterreguleringer efter stk. 1.

Særligt om ændring af a-kassemedlemskab

§ 13. Er et medlem ikke medlem af en a-kasse i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering, jf. § 11 eller § 12, opgøres reguleringen som et tilbagebetalingsbeløb. A-kassen skal træffe en afgørelse, der opfylder kravene i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. A-kassen skal opkræve tilbagebetalingsbeløbet efter reglerne i bekendtgørelsen om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.

§ 14. Hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en efterregulering er gennemført, skal den tidligere a-kasse sagsbehandle efterreguleringen. Den tidligere a-kasse træffer afgørelse efter § 11, stk. 4 og 7. Ved efterbetaling udbetaler den tidligere a-kasse beløbet til medlemmet.

Stk. 2. Den nye a-kasse skal foretage en eventuel modregning, i udbetalingen i den måned, hvor samkøringen har vist en forskel i antallet af timer, jf. § 11, stk. 5, og give den tidligere a-kasse besked, hvis efterreguleringen ikke er gennemført og den tidligere a-kasse derfor skal træffe afgørelse efter § 11, stk. 7.

Kapitel 3

Fradrag for arbejde m.v.

§ 15. Arbejde, der udføres af et medlem i en måned, hvor medlemmet modtager dagpenge, medfører fradrag. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område. Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog § 17.

Stk. 2. Ved arbejde i stk. 1 forstås aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 3. Fradraget sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

Stk. 4. Frivillige aktiviteter medfører ikke fradrag. Ved frivillige aktiviteter forstås aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

§ 16. Drift af selvstændig virksomhed medfører fradrag. Afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love efter § 20 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, medfører ligeledes fradrag.

Stk. 2. Fritidsbeskæftigelse medfører fradrag.

Stk. 3. Fradraget, jf. stk. 1 og 2, sker i den måned, hvor aktiviteten udføres.

Stk. 4. Formueforvaltning medfører ikke fradrag.

§ 17. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag efter de regler, der fremgår af stk. 3-6. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Stk. 2. En frivillig organisation, forening eller lignende, jf. stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:

1) Organisationen mv. er frivilligt grundlagt hvilket betyder, at organisationen mv. ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen mv. skal kunne beslutte at nedlægge sig selv.

2) Organisationens mv. primære formål er ikke at skabe overskud, og et evt. overskud må ikke udloddes til ejerne, f.eks. foreningens medlemmer eller andre, men skal investeres i opfyldelse af organisationens formål.

3) Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens mv. grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats.

4) Der er frivilligt medlemskab af organisationen mv.

Stk. 3. Frivilligt, ulønnet arbejde kan udføres uden fradrag i op til 44 timer om måneden, jf. dog stk. 5. De 44 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode, jf. § 2, stk. 1. Arbejde herudover medfører fradrag.

Stk. 4. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift i mindre organisationer mv., medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Stk. 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse i mindre organisationer, medfører ikke fradrag, hvis

1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 18, stk. 3,

2) arbejdet udføres lejlighedsvist,

3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.,

4) arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og

5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.

Stk. 7. Arbejdet skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

Stk. 8. Et medlem, der modtager dagpenge, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde skal skriftligt oplyse a-kassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation mv., arbejdet udføres for.

Stk. 9. Fradraget sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

Selvbygger og medbygger

§ 18. Dagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig mv., jf. dog stk. 2. Dagpenge kan igen udbetales, når den personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Stk. 2. Ved mindre byggearbejder i egen bolig kan et medlem bevare retten til dagpenge. Der skal dog ske fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet.

Stk. 3. Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.

Stk. 4. Fradraget efter stk. 2 sker i den måned, hvor arbejdet udføres.

Fradrag for indtægter

§ 19. Indtægter medfører fradrag, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker. Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv. samt indtægter, der træder i stedet for løn. Det gælder både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 2. Indtægter, der træder i stedet for løn mv., jf. stk. 1, kan bl.a. være:

1) Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

2) Beløb fra Lønmodtagernes Garantifond.

3) Fratrædelsesgodtgørelse, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i dagpengene i det omfang, beløbet helt eller delvist svarer til, hvad arbejdsgiveren skulle have betalt medlemmet i løn i en opsigelsesperiode, hvis medlemmet var blevet afskediget.

Stk. 4. Hvis medlemmets ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse, medfører fratrædelsesgodtgørelsen fradrag.

§ 20. Indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Indtægter, som et medlem modtager fra hverv i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn, kystredningsberedskabet, digeberedskabet og lignende, medfører ikke fradrag.

Stk. 3. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Stk. 4. Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove og lov om regioner, medfører ikke fradrag.

Stk. 5. Indtægter, som et medlem modtager for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand og som regionsformand efter lov om regioner, medfører fradrag.

Stk. 6. Fradraget efter stk. 1 og 5 sker i de måneder, indtægterne dækker.

§ 21. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag, jf. dog § 25.

Stk. 2. Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag.

Stk. 3. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til et medlem, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, regionsformand, medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet mv., medfører fradrag.

Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.

Stk. 5. Fradraget sker i de måneder, pensionen eller beløbet dækker.

§ 22. Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film mv. medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser mv. er normale.

Stk. 2. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 sker i den måned, hvor indtægterne modtages.

§ 23. Legater medfører fradrag, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.

Stk. 2. Fradraget sker i de måneder, indtægterne dækker.

§ 24. Vurderingen af, om en indtægt skal medføre fradrag efter §§ 22 og 23, sker på baggrund af medlemmets oplysning på tro og love.

Indtægter der ikke medfører fradrag

§ 25. Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:

1) Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

2) Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger (herunder livrenter), der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

3) Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

4) Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.

5) Førtidspension inklusive tillæg og invaliditetsydelse efter lov om social pension.

6) Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.

7) Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

8) Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

9) Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b mv., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

10) Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

11) Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

12) Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

13) Underholdsbidrag.

14) Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

15) Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).

16) Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.

17) Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven.

18) Indtægter i form af rådighedsvederlag, personlige tillæg mv. til deltidsansatte brandmænd.

19) Indtægter fra formueforvaltning.

§ 26. Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgnehelligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et arbejdsforhold, medfører ikke fradrag.

Kapitel 4

Beregning af fradrag m.v.

§ 27. Fradrag sker for det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet i indkomstregisteret for måneden, jf. dog § 28. Fradrag for ulønnet arbejde eller udenlandsk arbejde sker for det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i måneden.

Stk. 2. Udbetaling af løntimer, der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 28. Fradrag sker for et beregnet timetal, hvis et medlems arbejdstid er ukontrollabel efter bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Stk. 2. Timetallet beregnes ved at omregne den indberettede indkomst fra arbejde med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52 i loven. Dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fratrækkes indkomsten før beregning af skat, trækkes fra.

Stk. 3. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 2.

Stk. 4. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 6 timer.

§ 29. Fradrag sker for et beregnet timetal for indtægter efter §§ 20-23.

Stk. 2. Timetallet beregnes efter § 28, stk. 2.

Stk. 3. Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 21, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.

§ 30. Fradrag for selvstændig virksomhed sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde, der vedrører driften af virksomheden, herunder administration og transport.

Stk. 2. Medlemmet skal oplyse om de faktiske timer, når medlemmet sender månedsoplysningerne.

Stk. 3. Hvis vederlaget for et enkeltstående tilfælde af selvstændig virksomhed ydes pr. time eller på grundlag af et beregnet timeforbrug, kan dette timeforbrug lægges til grund. Timeforbruget må dog ikke stå i åbenbar modstrid med arbejdsopgavens art og omfang.

Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige, konkrete tilfælde, hvor der er sket fejludbetaling, fastsætte timetallet efter skøn. Det gælder, når det oplyste timetal må anses for åbenbart usandsynligt, og medlemmet ikke efterfølgende har oplyst det faktisk anvendte timetal.

§ 31. Fradrag for afvikling af en virksomhed, der er ophørt på tro og love efter § 20 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde med afviklingen.

Stk. 2. Fradrag for fritidsbeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, sker for de faktiske timer, som medlemmet har brugt på beskæftigelsen.

Stk. 3. Medlemmet skal oplyse om de faktiske timer, jf. stk. 1 og 2, når medlemmet sender månedsoplysningerne.

§ 32. Løn eller elevgodtgørelse, som er knyttet til deltagelse i et tilbud om uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fradrages krone-for-krone i dagpengene. Indtægten nedsættes forinden med arbejdsmarkedsbidraget.

Kapitel 5

Tekniske belægninger

§ 33. Et medlem skal have belagt måneden med mindst 7,4 timer pr. dag, hvis medlemmet er fuldtidsforsikret, og med mindst 6 timer pr. dag, hvis medlemmet er deltidsforsikret, når medlemmet

1) er syg, medmindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 6,

2) holder fri for egen regning,

3) holder egen optjent ferie,

4) holder ferie med feriedagpenge,

5) overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

6) i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet,

7) ikke har opnået ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 1, 2 og 8,

8) er omfattet af karensperioden i lovens § 54 eller en karensperiode i lovens § 63, stk. 2, eller

9) er omfattet af udelukkelsen fra ret til dagpenge som følge af manglende ophør med en virksomhed, hvor medlemmet har erklæret på tro og love ikke at drive virksomheden, jf. lovens § 55, stk. 4, nr. 7.

Stk. 2. Den tekniske belægning i stk. 1 fratrækkes antallet af timer, som medlemmet får fradrag for efter kapitel 4, og G-dage efter § 34, og som kan henføres til den samme dag, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For perioder, hvor medlemmet ikke er tilmeldt jobcentret og perioder, hvor medlemmets dagpengekort er belagt med tekniske belægninger efter stk. 1, nr. 5-9, opgøres fradraget for de tekniske belægninger samlet for hver måned og nedskrives med antallet af timer, som medfører fradrag i dagpengene efter kapitel 3 og 4 samt G-dage efter § 34.

Stk. 4. Medvirker et medlem ikke til placeringen af de timer, der skal ske en efterregulering for efter § 9, skal antallet af timer dog ikke trækkes fra i de tekniske belægninger efter stk. 1.

§ 34. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere hele dage (G-dage), skal måneden belægges med 7,4 timer for hver ledighedsdag.

Stk. 2. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere halve G-dage, skal måneden belægges med 3,7 timer for hver ledighedsdag.

Kapitel 6

Løbende karens ved manglende beskæftigelse

§ 35. Ved »karens« i dette kapitel forstås, at der skal ske en nedsættelse af medlemmets dagpenge.

Stk. 2. Ved »4-måneders-periode« i dette kapitel forstås fire sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 3. Ved »karensmåneden« i dette kapitel forstås den sidste måned i en 4-måneders-periode eller en forlænget 4-måneders-periode, jf. § 36, stk. 3-5.

§ 36. Et medlem pålægges karens ved udløbet af hver 4-måneders-periode, jf. dog stk. 3-7 og §§ 37 og 38.

Stk. 2. Den første 4-måneders-periode regnes fra og med den måned, hvor medlemmet bliver indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i loven. Ved udløbet af en 4-måneders-periode begynder en ny 4-måneders-periode, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 3. 4-måneders-perioden forlænges med antallet af kalendermåneder, for hvilke medlemmet for hele eller en del af måneden har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller

3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. lov om social service og barnets lov.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der ikke ske forlængelse med en kalendermåned, hvis medlemmet for hele eller en del af måneden har modtaget dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3, i loven.

Stk. 5. 4-måneders-perioden forlænges med antallet af kalendermåneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. I tilfælde, hvor 4-måneders-perioden forlænges, jf. stk. 3-5, pålægges karens ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode, og en ny 4-måneders-periode begynder ved udløbet af den forlængede 4-måneders-periode.

Stk. 7. Hvis et medlem optjener ret til en ny dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i loven, begynder en ny 4-måneders-periode fra og med den måned, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden på ny, og der pålægges ikke karens for en eventuel ikke-afsluttet forudgående 4-måneders-periode.

§ 37. Et medlem pålægges ikke karens, hvis medlemmet for 4-måneders-perioden eller den forlængede 4-måneders-periode, jf. § 36, stk. 3-5,

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller

2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes løntimer, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. § 23, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Stk. 3. I tilfælde, hvor løntimer er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for en 4-måneders-periode, sker placeringen af løntimer og indkomst på baggrund af medlemmets oplysninger.

Stk. 4. Ved opgørelse af løntimer, jf. stk. 1, medregnes de løntimer, som medlemmet har oplyst for perioder, for hvilke der ikke er indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 5. Hvis der efter en samkøring med indkomstregisteret, jf. § 9, er forskel på medlemmets oplysninger, jf. stk. 4, og oplysningerne om løntimer i indkomstregisteret, og forskellen har betydning for, om medlemmet skulle have haft en karens eller ej for 4-måneders-perioden, skal der ske en efterregulering af karens. Det samme gælder, hvis oplysningerne i indkomstregisteret ændres efter tidspunktet for en eventuel regulering. § 11, stk. 3 og 4, finder anvendelse.

Stk. 6. En efterregulering af karens efter stk. 5 skal ske i dagpengene for den førstkommende måned, som medlemmet modtager dagpenge for.

§ 38. Et medlem pålægges ikke karens, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge for karensmåneden.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal et medlem pålægges karens, hvis medlemmet i hele eller en del af karensmåneden har modtaget førtidspension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne efter loven.

§ 39. For et medlem, som pålægges karens, jf. §§ 36-38, skal der ske en nedsættelse af dagpengene med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet efter § 48 i loven, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Stk. 2. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for karensmåneden.

Stk. 3. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i karensmåneden, skal nedsættelsen ske i de førstkommende dagpenge, som medlemmet modtager.

Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 2 og 3 sker som et kronefradrag, der svarer til medlemmets dagpengesats ved udgangen af karensmåneden, i de dagpenge, medlemmet i øvrigt har ret til.

Stk. 5. En nedsættelse efter stk. 3, som ikke er afviklet, bortfalder, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i loven.

Kapitel 7

Supplerende dagpenge

§ 40. Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en måned efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i måneden og 160,33 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en måned efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i måneden og 130 timer.

Stk. 3. Et medlem kan desuden få supplerende dagpenge i en måned, hvor medlemmet driver selvstændig bibeskæftigelse eller under opstart af en selvstændig virksomhed. Supplerende dagpenge efter 1. pkt. i en måned udbetales med op til 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Har medlemmet arbejdet i den selvstændige virksomhed i måneden, sker udbetalingen efter 1. pkt. efter forholdet mellem de timer, som medlemmet har oplyst på tro og love er anvendt på selvstændig virksomhed, og 160,33 timer for fuldtidsforsikrede eller 130 timer for deltidsforsikrede.

Tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge

§ 41. Når et medlem inden for de sidste 104 uger har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i 30 uger i måneder, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge efter § 40 udløber retten til supplerende dagpenge.

Stk. 2. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår uger, hvor et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 37 timer og et deltidsforsikret medlem har haft arbejde på mindre end 30 timer.

Stk. 3. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår uger, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Alle uger i den måned, et medlem starter en ny virksomhed op, indgår i tidsbegrænsningen.

Stk. 4. I tidsbegrænsningen efter stk. 1 indgår alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan og hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge.

Stk. 5. Uger, hvor der er foretaget fradrag for arbejde og indtægt, jf. kapitel 3, og belagt med tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede, indgår dog ikke i tidsbegrænsningen, jf. stk. 2-4.

Stk. 6. Følgende uger indgår ikke i tidsbegrænsningen efter stk. 1, jf. dog stk. 2-4:

1) Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse.

2) Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid som brandmand.

3) Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der er brugt på fritidsbeskæftigelse.

4) Uger, hvor et medlem har fradrag for timer, der bruges på at afvikle en virksomhed.

§ 42. Opgørelsen af tidsbegrænsningen af retten til supplerende dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om placering af løntimer og indkomst, jf. §§ 27 og 28, og om drift af selvstændig virksomhed, jf. §§ 30 og 31, pr. uge i måneden, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan tidsbegrænsningen opgøres på baggrund af andre oplysninger, herunder oplysninger i indkomstregisteret eller fra arbejdsgiver, hvis der foreligger dokumentation herfor.

§ 43. Ved efterregulering på grund af for få oplyste timer efter § 11 anses et medlem for at have arbejdet på nedsat tid i en eller flere uger, der ikke allerede er indgået i tidsbegrænsningen i den forudgående måned, jf. § 41, stk. 1. Opgørelsen af antallet af yderligere uger, som på baggrund af efterreguleringen skal indgå i tidsbegrænsningen, sker på baggrund af det samlede timetal, der er sket en efterregulering for. Timetallet divideres med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede og rundes op til nærmeste antal hele uger. Det samlede antal uger, der for en måned skal indgå i tidsbegrænsningen, kan dog ikke overstige det faktiske antal uger, der er afsluttet i måneden. En uge, der på grund af efterregulering skal indgå i tidsbegrænsningen, placeres som den sidste uge i den forudgående måned, som ikke allerede er indgået i tidsbegrænsningen, eller som ikke allerede er belagt med fradrag for arbejde og indtægt efter kapitel 3 og tekniske belægninger efter kapitel 5 for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede.

Stk. 2. Ved efterregulering på grund af for mange oplyste timer efter § 11 anses et medlem for som udgangspunkt at have arbejde på nedsat tid i en eller flere uger således, som medlemmet har oplyst på månedsoplysningerne, jf. § 42, stk. 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der sker en efterregulering efter § 12.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 lægges det faktiske antal uger med arbejde på nedsat tid til grund for opgørelsen af antallet af uger, som skal indgå i tidsbegrænsningen, hvis der foreligger anden dokumentation herfor, eller hvis medlemmet selv oplyser om placeringen af løntimerne eller indkomsten.

§ 44. En uge, der løber hen over et månedsskift, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. A-kassen skal opgøre den samlede arbejdstid og tekniske belægninger for ugen i den måned, hvor ugen afsluttes. Opgørelsen sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i begge de måneder, hvor ugen indgår.

Stk. 2. Har et medlem ikke søgt om dagpenge i den måned, hvor en uge er påbegyndt, sker opgørelsen dog alene på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst samt tekniske belægninger i den måned, hvor ugen afsluttes.

§ 45. Et medlem, der har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratrædelse på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 41, stk. 1, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratrædelsen, stilles som om retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 41, stk. 1.

Retten til dagpenge efter udløbet af retten til supplerende dagpenge

§ 46. Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. §§ 41 og 47, kan der ikke udbetales dagpenge vedrørende uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid, samt alle uger, hvor et medlem arbejder i turnus eller efter vagtplan, jf. dog stk. 2. En uge, hvor et medlem har arbejdet, medfører fradrag med mindst 37 timer for et fuldtidsforsikret medlem og mindst 30 timer for et deltidsforsikret medlem i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Stk. 2. Når retten til supplerende dagpenge er udløbet, jf. §§ 41 og 47, kan der uanset stk. 1, ikke udbetales dagpenge i en måned, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter reglerne i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2, kan der udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, jf. dog § 48, stk. 4.

Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge

§ 47. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. § 41, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, jf. § 49, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge sker uden en referenceperiode.

Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes følgende forhold, der er indberettet mv. i de seneste 12 måneder forud for tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge:

1) Løntimer og A-indkomst indberettet til indkomstregisteret efter § 3 i lov om et indkomstregister. Afholdt ferie med feriegodtgørelse og A-indkomst, udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, kan dog ikke medregnes ved opgørelsen. Ukontrollabelt arbejde omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i loven.

2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i loven.

3) Måneder, hvor et medlem har drevet selvstændig virksomhed og ikke har modtaget dagpenge. Det er en betingelse, at virksomheden har været registret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.

Stk. 3. Opgørelsen af beskæftigelse, der kan medregnes til forlængelsen af retten til supplerende dagpenge i stk. 2, nr. 1 og 2, sker efter reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge for fuldtidsforsikrede på baggrund af løntimer, A- og B-indkomst i stk. 2, nr. 1 og 2, giver én månedsindberetning med mere end 146 løntimer, fire uge-indberetninger med mere end 34 løntimer eller to 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge for deltidsforsikrede på baggrund af løntimer, A- og B-indkomst i stk. 2, nr. 1 og 2, giver én månedsindberetning med mere end 118 løntimer, fire uge-indberetninger med mere end 27 løntimer eller to 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

Stk. 6. Ved opgørelsen efter stk. 3 og 4 kan to uge-indberetninger, som isoleret set opfylder løntimekravet, medregnes til opgørelsen af én 14-dagesindberetning.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge på baggrund af selvstændig virksomhed, giver hver kalendermåned ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger.

Stk. 8. Løntimer, A- og B-indkomst, der er indberettet i en kalendermåned, hvor medlemmet har drevet selvstændig virksomhed, som medregnes til opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge efter stk. 2, nr. 3, kan ikke medregnes til opgørelsen efter stk. 2, nr. 1 og 2.

§ 48. A-kassen skal i god tid før medlemmets ret til supplerende dagpenge udløber, jf. § 41, opgøre medlemmets mulige forlængelse af retten til supplerende dagpenge, jf. § 47. A-kassen skal før medlemmets forlængede ret til supplerende dagpenge, jf. § 47, udløber, opgøre medlemmets samlede mulige forlængelse siden seneste opgørelse af den forlængede ret til supplerende dagpenge.

Stk. 2. Et medlem søger om forlængelse af retten til supplerende dagpenge ved at indsende månedsoplysningerne for udbetalingsperioden. Valget sker for 4 uger ad gangen. § 44 om opgørelsen af en uge, der løber henover et månedsskifte, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Uanset § 46 kan der udbetales supplerende dagpenge for resten af den måned, hvor retten til den forlængede periode med supplerende dagpenge udløber.

Stk. 4. Uger med supplerende dagpenge, der er udbetalt for resten af den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, jf. § 46, stk. 3, eller den måned, hvor retten til den forlængede periode med supplerende dagpenge udløber, jf. stk. 3, indgår i opgørelsen af forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, hvis medlemmet herefter vælger at forlænge retten til supplerende dagpenge.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge

§ 49. Et fuldtidsforsikret medlem genoptjener ret til supplerende dagpenge, jf. § 41, stk. 1, når medlemmet

1) inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4, eller

2) inden for et indkomstår har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed på mindst 254.328 kr. (2023) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem genoptjener ret til supplerende dagpenge, jf. § 41, stk. 1, når medlemmet

1) inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4, eller

2) i et indkomstår har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der udgør mindst 169.548 kr. (2023), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 3. Opgørelsen af beskæftigelse, der kan medregnes til genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge i stk. 1 og 2, sker efter reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Løntimer, der har dannet grundlag for en periode med ret til forlængelse af supplerende dagpenge, jf. § 47, kan ikke medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Indtægt efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, kan tidligst medregnes til opgørelsen af genoptjeningskravet på det tidspunkt, hvor indtægten fremgår af årsopgørelsen.

Stk. 5. For medlemmer, der i indberetningsperioderne efter stk. 1 og 2 både får indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, sker opgørelsen af genoptjeningen af supplerende dagpenge i uger. Medlemmet kan genoptjene retten til supplerende dagpenge på baggrund af 26 ugers lønarbejde. I den forbindelse tæller én månedsindberetning med mere end 146 løntimer som fuldtidsforsikret eller 118 løntimer som deltidsforsikret som 4,33 uger, én 14-dages indberetning med mere end 68 løntimer som fuldtidsforsikret eller 54 løntimer som deltidsforsikret tæller som 2 uger og én ugeindberetning med mere end 34 løntimer som fuldtidsforsikret eller 27 løntimer som deltidsforsikret tæller som én uge.

Stk. 6. Genoptjening efter stk. 1 og 2 sker løbende. Ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge finder reglerne i § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden tilsvarende anvendelse.

Arbejdsfordeling

§ 50. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få dagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

2) Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

3) Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Det er en betingelse, at der foreligger en skriftlig erklæring fra virksomhedens ledelse og en repræsentant for medarbejderne om, at mulighederne for efteruddannelse er drøftet. Anmodningen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Det Regionale Arbejdsmarkedsråds afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende a-kasse(r) senest 1 uge før, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

4) Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

5) Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Dette krav anses også for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.

6) Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Retten til dagpenge for medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, falder bort i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

§ 51. Det Regionale Arbejdsmarkedsråds afgørelser efter § 50, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

§ 52. Et medlem anses ikke for at være selvforskyldt ledigt efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet indgår aftale med en arbejdsgiver om nedsat arbejdstid, hvis det sker i forbindelse med, at medlemmet bliver omfattet af en arbejdsfordeling, jf. § 50.

Kapitel 8

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 127 af 6. februar 2023 om udbetaling af dagpenge ophæves.