Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om gratis vaccination mod influenza og COVID-19 til visse persongrupper

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1161 af 11/9 2023.

I medfør af § 8, stk. 2, § 158, stk. 2 og 3, § 158 b og § 222, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, fastsættes:

Til toppen

Kapitel 1 – Generelt om retten til vaccination

§ 1. Gratis vaccination mod influenza og COVID-19 ydes på visse vilkår og efter procedurer beskrevet i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen til personer, som falder inden for en af Sundhedsstyrelsen fastlagt målgruppe for vaccination mod den pågældende sygdom, og som har bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler i henhold til stk. 2.

Stk. 2. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

3) Nordisk Konvention om Social Sikring,

4) Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen) med senere ændringer ved afgørelser fra Det Blandede EØS-udvalg,

5) Aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer som ændret ved afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger,

6) rettigheder som vandrende arbejdstagere efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

7) Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01) (Brexit udtrædelsesaftale) og

8) Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side.

§ 2. Vaccination efter § 1, stk. 1, skal foretages af en læge, som i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller af en anden person på lægens ansvar.

§ 3. Vaccinationer efter § 1, stk. 1, foretages fra 1. oktober 2023 til senest den 15. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For børn, som vaccineres første gang mod influenza, foretages vaccination med 1. dosis senest den 18. december 2023.

Til toppen

Kapitel 2 – Ikrafttræden

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2023 om gratis vaccination mod COVID-19 til visse persongrupper ophæves.

Til toppen