Vejledning om opgørelse af normeringer i daginstitutioner

Børne- og Undervisningsministeriets vejledning nr. 9657 af 23/6 2022.

Til § 1

Normeringen i daginstitutioner opgøres som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogisk personale. Normeringsopgørelsen omfatter kommunale daginstitutioner (§ 19, stk. 2), selvejende daginstitutioner (§ 19, stk. 3), udliciterede daginstitutioner (§ 19, stk. 4) og institutionslignende puljeordninger (§§ 101 og 102). Normeringen opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau, ved at børn og personale opgøres som helårs- og fuldtidsækvivalenter.

Opgørelsen omfatter børn og personale i landsbyordninger, da disse er oprettet som kommunale daginstitutioner efter dagtilbudsloven, men som følge af folkeskolelovens § 24 a har fælles ledelse og bestyrelse.

Opgørelsen omfatter ikke børn og personale i udvidede skolefritidsordninger (u-SFO'er), da disse er oprettet efter folkeskoleloven (§ 3, stk. 7).

Børn, der er i specialinstitution efter serviceloven, indgår ikke i opgørelsen. Tilsvarende gælder for personalet. Børn, der går i almene tilbud og modtager støtte efter serviceloven, indgår i normeringsberegningen. Tilsvarende gælder for personalet.

Børn, der modtager støtte efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, indgår i opgørelsen. Støttepersonale efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, indgår ligeledes.

Oplysninger om pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner indhentes fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor (KRL). For selvejende og udliciterede daginstitutioner med egen lønadministration indhentes oplysninger om pædagogisk personale enten fra relevante lønadministratorer eller direkte fra den enkelte institution gennem selvindberetninger via et web-indberetningsskema.

Oplysninger om indskrevne børn i daginstitutioner indhentes fra leverandører af kommunale anvisnings- og forældreopkrævningssystemer.

Når normeringen i vuggestue er under eller lig 3 børn pr. pædagogisk personale og normeringen i børnehave er under eller lig 6 børn pr. pædagogisk personale, overholder kommunen lovkravet. Er normeringen højere end henholdsvis 3 og 6 børn pr. pædagogisk personale, er der for mange børn pr. pædagogisk personale i kommunen i forhold til lovkravet om minimumsnormeringer. Definition af pædagogisk personale er beskrevet i afsnittet "Til § 3"

Til § 2

For hver kommune opgøres to normeringsniveauer – et normeringsniveau for vuggestuen og et normeringsniveau for børnehaven.

Børn i aldersintegrerede daginstitutioner fordeles mellem vuggestue og børnehave på baggrund af en fordelingsnøgle om kommunens fastsatte tidspunkt for børns oprykning fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Børn fra den del af den aldersintegrerede institution, der svarer til en vuggestue, indgår således i opgørelsen af kommunens normeringsniveau i vuggestuer. Tilsvarende indgår børn fra den del af den aldersintegrerede institution, der svarer til en børnehave, i opgørelsen af kommunens normeringsniveau i børnehaver. Læs mere herom under vejledningen ”Til § 9”.

Pædagogisk personale i daginstitutioner fordeles mellem vuggestue og børnehave på baggrund af en fordelingsnøgle for det decentrale pædagogiske personale, dvs. pædagogisk personale, der er tilknyttet en bestemt daginstitution. Dette gælder for personale i aldersintegrerede daginstitutioner og for personale i ikke-aldersintegrerede daginstitutioner ("rene" vuggestuer og børnehaver). Læs mere herom under vejledningen "Til §6".

Til § 3

Pædagogisk personale i normeringsopgørelsen omfatter følgende:

– Pædagoger

– Pædagogiske assistenter

– Pædagogmedhjælpere

– Pædagogiske ledere

– Pædagogstuderende

– Pædagogiske assistentelever

Herunder indgår også:

– Vikarer for pædagogisk personale.

– Pædagogisk personale, som varetager forskellige støttefunktioner i relation til børnene i daginstitutioner. Herved forstås fx støttepædagoger, ressourcepædagoger og lignende.

– Pædagogisk personale ansat for kommunale midler til sociale normeringer. Herved forstås ekstra pædagogisk personale, som kommunen har tildelt ud over grundnormeringen, til enkelte institutioner i kommunen fx som følge af at institutionerne har særlige udfordringer, mange sårbare og udsatte børn eller lignende.

– Pædagogisk personale, som varetager opgaver i relation til et obligatorisk læringstilbud.

– Pædagogisk personale, som varetager opgaver i relation til sprogstimulering.

Opgørelsen omfatter altså personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene.

Følgende typer af personale indgår ikke:

– Administrativt personale

– Køkkenpersonale

– Rengøringspersonale

– Ekstraordinært personale, som fx ansatte under beskæftigelsesordninger og seniorordninger

– Tilsynsførende

– Personale, der yder støtte efter servicelovens § 32, såfremt personalet er ansat i en specialinstitution.

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever defineres i opgørelsen på baggrund af oplysninger om overenskomst og funktionsbetegnelse, som fremgår af lønoplysningerne.

Pædagogiske ledere defineres i opgørelsen som ledere ansat på lederoverenskomst, som har pædagogiske opgaver. Centralt placerede ledere – fx dagtilbudschefer på den kommunale forvaltning, distrikts-, klynge- og områdeledere – indgår ikke i personaleopgørelsen i normeringsopgørelsen. Mellemledere, som ikke er ansat på lederoverenskomst (fx en souschef eller en pædagogisk leder af en stue), vil indgå i opgørelsen på baggrund af den overenskomst, de er ansat på (typisk som pædagog).

Pædagogisk personale ansat for statslige midler til sociale normeringer indgår ikke i opgørelsen. Der er på nuværende tidspunkt tale om hhv. "Pulje til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange sårbare og udsatte børn" afsat med finansloven for 2019 som en del af 1.000 dages-programmet og "Pulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner" afsat i 2017 som en del af aftalen "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet".

Med aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 er det aftalt, at de to ovennævnte puljer videreføres og fra 2023 vil blive lagt sammen og udmøntet som en samlet "Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner (Pulje til sociale normeringer)". Personale ansat for midler fra den sammenlagte pulje vil ikke indgå i opgørelsen af normeringer. Fraregningen af personale ansat for statslige midler til sociale normeringer vil ske på baggrund af informationer, som kommunerne, der modtager puljemidler, skal indberette til Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med deres afrapportering af deres brug af de tildelte midler. De konkrete oplysninger, som skal afrapporteres vil blive fastsat i forbindelse med udmøntning af puljen.

Til § 4

Pædagogisk personale indgår i opgørelsen som fuldtidspersonale ud fra en fuldtidsnorm på 1924 timer pr. år. Pædagogisk personale skal således fuldtidsomregnes, så der tages højde for, hvor stor en andel af året det pædagogiske personale har været ansat i, samt hvor mange ugentlige timer de er ansat. Ved beregningen af, hvor mange dage i løbet af et år, det pågældende personale har været ansat, anvendes de faktiske ansættelses- og fratrædelsesdatoer.

Der tages i fuldtidsomregningen ikke højde for sygefravær, ferie, lukkedage, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videreuddannelse og lignende. Dette dog med undtagelse af barselsrelateret fravær, som fraregnes i opgørelsen. Dette svarer til, at der i opgørelsen af indskrevne børn heller ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, komme-og-gå-tider m.v., jf. vejledningen ”Til § 8”. Længerevarende orlov eller fravær vil dog ikke indgå i opgørelsen, såfremt kommunen foretager en løntilbageholdelse ifm. fraværet.

Hvis der er pædagogisk personale, som delvist er ansat i daginstitution, og delvist er ansat i skole, skolefritidsordning, fritidstilbud eller lignende tilbud, der ikke er en daginstitution, indgår det personale alene i opgørelsen af pædagogisk personale med den andel af deres arbejdstid, som finder sted i en daginstitution. Andelen af arbejdstiden, som finder sted i en daginstitution, opgøres på baggrund af det antal timer, som personalet ifølge lønoplysningerne er ansat i daginstitutionen.

Til § 5

Det pædagogiske personale vægtes forskelligt i opgørelsen af fuldtidsomregnet personale alt afhængig af den enkelte ansattes stillingskategori:

– Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere indgår i opgørelsen med en vægt på 1.

– Pædagogiske ledere indgår i opgørelsen med en vægt på 0,85.

– Pædagogstuderende indgår i opgørelsen med en vægt på 0,43.

– Pædagogiske assistentelever indgår med en vægt på 0,24.

Vægtningen af pædagogiske ledere på 0,85 er aftalt politisk mellem partierne bag aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet).

Vægtningen af pædagogstuderende på 0,43 og pædagogiske assistentelever på 0,24 er besluttet som en del af det arbejde, der ligger bag den opgørelsesmetode for normeringer, som Danmarks Statistik har benyttet siden 2014, og som er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold med inddragelse af relevante parter på dagtilbudsområdet.

Pædagogstuderende indgår i opgørelsen i de lønnede praktikperioder. Vægtningen af pædagogstuderende afspejler, at der i praktikperioder også indgår tid til undervisning og vejledning.

Pædagogisk assistentelever indgår i opgørelsen både i praktikperioder og skoleperioder, hvor de modtager elevløn. Vægtningen af pædagogoisk assistentelever afspejler, at der tages højde for skoleperioder, og at der under praktikperioderne også går tid til vejledning og lignende.

Til § 6

Pædagogisk personale, som i lønoplysningerne er tilknyttet en specifik daginstitution i kommunen (decentralt placeret pædagogisk personale), fordeles i opgørelsen af normeringer i hhv. vuggestue og børnehave på baggrund af en kommunal fordelingsnøgle.

Fordelingsnøglen fastsættes på baggrund af kommunens principper for tildeling af ressourcer pr. barn i hhv. vuggestue og børnehave og antallet af børn i hhv. vuggestue og børnehave i kommunen.

Til § 7

Pædagogisk personale, som udfører pædagogisk arbejde med børn i daginstitutioner, men ikke er tilknyttet en specifik daginstitution i kommunen (centralt placeret pædagogisk personale), fordeles i opgørelsen af normeringer i hhv. vuggestue og børnehave på baggrund af en kommunal fordelingsnøgle. Der kan her fx være tale om pædagogisk personale, som indgår i et centralt placeret støttekorps.

Fordelingsnøglen fastsættes af den enkelte kommune på baggrund af, hvor stor en andel af arbejdstiden personalegruppen gennemsnitligt benytter i hhv. kommunens vuggestuer og kommunens børnehaver.

Fordelingsnøglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i hhv. vuggestuer og børnehaver i kommunen i de tilfælde, hvor personalet ikke er ansat med tilknytning til en specifik daginstitution.

Til § 8

Børn i normeringsopgørelsen omfatter børn indskrevet i daginstitutioner. Oplysningerne om indskrevne børn indhentes fra leverandørerne af de kommunale anvisnings- og forældreopkrævningssystemer.

Børnene omregnes til helårs og fuldtidsindskrevne børn. Ved beregningen af, hvor mange dage i løbet af et år, som et barn er indskrevet, tages udgangspunkt i de faktiske ind- og udmeldelsesdatoer. Et helårsbarn svarer til, at et barn har været indskrevet i daginstitutionen alle 365 dage i året (366 dage i skudår).

Fuldtidsomregningen beregnes ud fra de timer pr. uge, barnet har været indmeldt i en daginstitution i løbet af et kalenderår. Børn, som er indmeldt op til og med 25,0 timer pr. uge, indgår i opgørelsen som 0,5 fuldtidsindskrevet barn. Børn, som er indmeldt over 25,0 og op til og med 35,0 timer pr. uge, indgår i opgørelsen som 0,75 fuldtidsindskrevet barn. Børn, som er indmeldt over 35,0 timer pr. uge, indgår i opgørelsen som ét fuldtidsindskrevet barn.

Der tages i fuldtidsomregningen ikke højde for børnenes sygefravær, lukkedage, ferie, komme-gå-tider og lignende. Dette svarer til, at der i opgørelsen af fuldtidsomregnet pædgogisk personale heller ikke tages højde for personalets sygefravær, ferie, personalemøder m.v., jf. vejledningen "Til § 4". Det er børnenes institutionskommune, der afgør, hvilken kommune børnene tæller med i. Det vil sige, at børn, der er optaget i en daginstitution i en anden kommune, end de er bosat i, vil indgå i opgørelsen af normeringer i den kommune, som de passes i.

Til § 9

Børn indskrevet i aldersintegrerede daginstitutioner fordeles i opgørelsen af normeringer i hhv. vuggestue og børnehave på baggrund af en kommunal fordelingsnøgle.

Fordelingsnøglen defineres på baggrund af kommunens fastsatte tidspunkt for børns oprykning ved overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave.

Fordelingsnøglen benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af det enkelte barns faktiske oprykningstidspunkt.

Til § 10

Børn, som rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, vægtes dobbelt (2 frem for 1) i opgørelsen af fuldtidsindskrevne børn. Dette gælder fra tidspunktet, hvor barnet starter i børnehave og frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre år.

Vægtningen på 2 i opgørelsen af fuldtidsindskrevne børn skal afspejle, at børn ifølge lovkravet om minimumsnormeringer skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn (svarende til en vuggestuenormering) frem til den 1. i måneden efter, at de er fyldt tre år.

Til § 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024, samtidig med at lovkravet i dagtilbudsloven om minimumsnormeringer i daginstitutioner træder i kraft.