Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Vejledning til læger om gratis pneumokokvaccination

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9374 af 6/4 2022.

 

Af bekendtgørelse nr. 368 af 24/03/2022 fra Sundhedsministeriet om gratis pneumokokvaccination til visse persongrupper fremgår de persongrupper, der har ret til gratis vaccination med den 23-valente polysakkaridvaccine (PPV23).

I denne vejledning præciseres, hvilke personer, der anbefales vaccination, samt hvornår personer, som tidligere er vaccineret mod pneumokokker, bør revaccineres.

Til toppen

1. Persongrupper, der tilbydes gratis pneumokokvaccination med den 23-valente polysakkaridvaccine (PPV23)

Af tabel 1 fremgår de persongrupper, der tilbydes gratis vaccination med PPV23, samt Sundhedsstyrelsens supplerende bemærkninger til grupperne. Den, der vaccinerer, bør sikre sig, at personen, der vaccineres, tilhører en af de pågældende grupper. Gratis vaccination med PPV23 bør kun tilbydes til personer, som ikke er vaccineret med PPV23 inden for de sidste 6 år. Dette sikres gennem opslag i Det Danske Vaccinationsregister, gennem samtale med personen eller ved inspektion af vaccinationskort. Ved tvivl konfereres med praktiserede læge, hvis en anden forestår vaccinationen. Hvis det vurderes, at der er grund til at revaccinere med PPV23, før der er gået 6 år efter seneste PPV23-vaccination, bør dette forudgås af pneumokok-antistofmåling1).

Hos personer med forhold, sygdomme eller tilstande, der kan give en særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom, kan der fortsat gives en kombineret vaccination med en 13-valent konjugeret vaccine (PCV13) og PPV23 (markeret med * i tabellen). PCV13 er ikke omfattet af det gratis program, men kan til visse grupper gives med tilskud.

Forhold om vaccination

Vaccination skal udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber eller ved luftvejssymptomer som kan være forenelige med covid-19.

 

 

Tabel 1. Persongrupper som er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination

 

 

Persongrupper der har ret til gratis pneumokokvaccination, som anført i bekendtgørelse nr. 368 af 24/03/2022.

 

 

Sundhedsstyrelsens supplerende bemærkninger

 

 

1) Personer med bopæl et af de følgende steder:

 

a) Plejehjem, jf. servicelovens § 192, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.

 

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer medhandicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.

 

b) Botilbud efter §§ 107, 108 eller 110 i serviceloven.

 

c) Botilbudslignende botilbud efter § 4, stk. 1,nr. 3, i lov om socialtilsyn, hvis personen modtager socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

 

 

 

2) Personer, der er fyldt 65 år.

 

 

 

* 3) Personer, som efter en lægefaglig individuel vurdering har lidelse som er omfattet af nedenstående kategorier fra a til m.

 

 

Dette gælder alle uanset alder, og vurderes pba. en lægefaglig vurdering.

 

 

a) Personer med manglende milt eller dysfunktion af milten

 

 

Personer, som har fået fjernet milten, og tilstande, der kan medføre manglende eller nedsat funktion af milten, eksempelvis hæmoglobinopati og cøliaki.

 

 

b) Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft

 

 

 

c) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt

 

 

Sygdomme eller medicinsk behandling som medfører immunsuppression, eksempelvis HIV, hæmatologisk cancer og behandling med immunsupprimerende medicin.

 

 

d) Personer med liquorlækage (siven af rygmarvvæske)

 

 

Personer med liquorlækage som følge af fx traume, større kraniekirurgi eller indlæggelse af shunt i hjernen.

 

 

e) Personer med tidligere invasiv pneumokoksygdom

 

 

Især personer, som tidligere har haft meningitis eller sepsis på grund af infektion med pneumokokker.

 

 

f) Personer med Cochlear implantation

 

 

 

g) Personer med stamcelletransplantation

 

 

 

h) Personer med organtransplantation

 

 

 

i) Personer med diabetes mellitus

 

 

Patienter i medicinsk behandling.

 

 

j) Personer med kronisk hjertesygdom

 

 

Patienter med kronisk hjertesygdom kan fx være svær koronarsygdom, inkompensation/hjertesvigt eller svær klaplidelse. Personer der udelukkende er i behandling for hypertension er ikke omfattet.

 

 

k) Personer med kronisk lungesygdom

 

 

Patienter med KOL, astma eller kronisk bronkit samt patienter med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.

 

 

l) Personer med kronisk nyresygdom

 

 

Patienter med fx nefrotisk syndrom, kronisk nyresvigt eller personer i dialyse.

 

 

m) Personer med kronisk leversygdom

 

 

Patienter med fx cirrose, galdevejsatresi og kronisk hepatitis.

 

 

* 4) Personer, der ikke er fyldt 18 år, og som har sygdomme eller tilstande, der giver særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom

 

 

Personer med cyanotiske hjertesygdomme, hjerteinsufficiens, palliativ operation for hjertesygdom, hæmodynamisk betydende følgevirkninger/komplikationer efter hjerteoperation, kronisk lungelidelse som eksempelvis cystisk fibrose, hypodynamisk respirationsinsufficiens, nefrotisk syndrom og immundefekter (Personer med agammaglobulinæmi og svær kombineret immundefekt skal ikke vaccineres mod pneumokokker).

 

 

5) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande som vurderes at give særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom på baggrund af en individuel konkret lægefaglig vurdering,

 

 

Dette gælder alle uanset alder, og vurderes pba. en lægefaglig vurdering.

 

 

6) Personer der arbejder som svejsere

 

 

Svejsere har højere forekomst af indlæggelse og højere mortalitet af invasiv pneumokoksygdom end den øvrige befolkning. Den forhøjede risiko for invasiv pneumokoksygdom skyldes formentligt øget udsættelse for metalrøg, uorganisk støv og kemikalier.

 

 

Til toppen

2. Information og samtykke

Information om kontraindikationer, bivirkninger, administrationsmåde, dosering, opbevaring og holdbarhed samt tilsætningsstoffer fremgår af vaccinens produktresumé, se produktresume.dk.

Indlægssedler, der følger med de enkelte vacciner, kan udleveres til borgeren i forbindelse med vaccination, eller der kan henvises til indlaegsseddel.dk. Jf. sundhedslovens § 15-17 skal patienten informeres om risiko for komplikationer og bivirkninger ved vaccinationerne, og der skal indhentes informeret samtykke forud for vaccination.

Til toppen

3. Indberetning af bivirkninger og skader

Bivirkninger

Af § 4 i BEK nr. 1823 af 15/12/2015 om indberetning af bivirkninger ved lægemidler m.m. fremgår, at læger har pligt til at foretage indberetning af formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen vedrørende patienter, de har i behandling.

PPV23 (Pneumovax og Pneumokok Polysaccharid ”Paranova”) er omfattet af skærpet indberetningspligt med henblik på at skærpe bivirkningsovervågningen. Læger skal dermed indberette alle formodede bivirkninger ved vaccinen (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen. Skærpet indberetningspligt indebærer, at læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter skal indberette alle formodede bivirkninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patienter, som de har i behandling eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen.

Andre sundhedspersoner, patienter og pårørende kan indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Formodede bivirkninger kan indberettes elektronisk på meldenbivirkning.dk til Lægemiddelstyrelsen.

Skader

Af § 45 i lovbekendtgørelse nr. 995 af 14/06/2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår, at det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.

Til toppen

4. Ikrafttræden

Denne vejledning træder i kraft den 7. april 2022. Samtidig bortfalder Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9334 af 10/06/2020 til læger om gratis pneumokokvaccination.

Til toppen

Noter

1) https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom/vacciations-og-revaccinationsvejledninger

Til toppen