Skrivelse om bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 9744 af 28/6 2022.

Bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 4.

Bekendtgørelsen regulerer gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i fængslerne, arresthusene og udslusningsfængslerne. Begrebet indsatte omfatter

– dømte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i en af kriminalforsorgens institutioner, og

– dømte, der i forbindelse med en betinget dom, en betinget benådning eller en prøveløsladelse har vilkår om ophold i en af kriminalforsorgens institutioner.

Straffuldbyrdelseslovens § 34 og bekendtgørelsen gælder desuden for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven, jf. § 9.

Reglerne gælder ikke for asylansøgere i kriminalforsorgens institutioner for frihedsberøvede asylansøgere, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt. Baggrunden herfor er navnlig, at frihedsberøvede asylansøgere ofte alene vil være frihedsberøvet i ganske få dage samt de ganske særlige sproglige forhold i disse institutioner. I disse institutioner skal der holdes møder med grupper af frihedsberøvede asylansøgere, der har adgang til fællesskab, hvis omstændighederne taler for det.

Bekendtgørelsen skelner ikke mellem institutioner, hvor de indsatte i almindelighed er anbragt i fællesskab, og institutioner, hvor fællesskab kun i begrænset omfang er gennemført. I alle kriminalforsorgens institutioner gælder det således, at de indsatte – i det omfang de ønsker det – har ret til at vælge talsmænd for derigennem at kunne øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på, at det i visse institutioner – i perioder – f.eks. på grund af belæggets sammensætning kan være vanskeligt at etablere en talsmandsordning. Det bemærkes i den forbindelse, at de indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd. Det afgørende er således, at muligheden består.

Opmærksomheden henledes på, at der kan afholdes møder med alle indsatte eller med grupper af indsatte, og at sådanne møder kan træde i stedet for møder med talsmænd, hvis de indsatte i institutionen ikke ønsker at vælge talsmænd. Når særlige omstændigheder taler for det, har kriminalforsorgsområdet en pligt til at tage initiativ til drøftelser med alle indsatte eller med grupper af indsatte, hvis de indsatte ikke har valgt talsmænd.

For udslusningsfængslerne kan der, hvis omstændighederne taler for det, fastsættes regler om, at deltagelse i sådanne møder er obligatorisk for institutionens beboere eller for grupper heraf, men disse møder kan, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ikke træde i stedet for møder med talsmænd, medmindre de indsatte ikke ønsker at vælge talsmænd.

Hvis talsmænd eller indsatte i forbindelse med de i §§ 1-2 eller § 10, stk. 1, 2. pkt., nævnte drøftelser rejser spørgsmål, der ikke kan afgøres i institutionen, henledes opmærksomheden på forvaltningslovens § 7. I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 fremgår det af pkt. 31:

”Har en borger rettet personlig eller telefonisk henvendelse til en forkert myndighed, bør den pågældende orienteres om, til hvilken myndighed henvendelsen skal rettes. I bestemmelsen i § 7, stk. 2, er det præciseret, at henvendelsen, hvis den fremkommer skriftligt til en forkert myndighed, af denne så vidt muligt skal videresendes til den rette myndighed. ”

Kriminalforsorgsområdet kan i visse tilfælde fastsætte begrænsninger i en talsmands ret til kontakt med de medindsatte, den pågældende særligt repræsenterer, og til kontakt med andre talsmænd i institutionen. § 4, stk. 2, regulerer situationer, hvor en sådan begrænsning er nødvendig på grund af talsmandens forhold, f.eks. at talsmanden er udelukket fra fællesskab. Opregningen i § 4, stk. 2, er ikke udtømmende, men sådanne begrænsninger kan alene komme på tale, hvis ganske særlige forhold taler for det. § 5 regulerer situationer, hvor den medindsatte f.eks. er udelukket fra fællesskab, og ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler for at fastsætte begrænsninger.

Særligt om § 4, stk. 2, og § 5 bemærkes, at afgørelse efter disse bestemmelser skal træffes af kriminalforsorgsområdet ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Da der er meget store forskelle på institutionernes størrelse, struktur, klientellets sammensætning, hvor hyppigt klientellet udskiftes osv., findes det ikke hensigtsmæssigt, at der centralt fastsættes detaljerede regler om gennemførelsen af de indsattes ret til medindflydelse. I bekendtgørelsens § 8, stk. 1, er det derfor fastsat, at kriminalforsorgsområdet skal fastsætte nærmere regler om de indsattes medindflydelse. Kriminalforsorgsområdet kan herudover fastsætte regler om, at talsmænd, herunder en fælles talsmand, ikke skal have adgang til andre afdelinger i fængslet end den, hvor den pågældende er placeret, jf. § 8, stk. 2. Der vil endvidere i medfør af § 8, stk. 1, kunne fastsættes andre regler, f.eks. om hvor talsmændenes indbyrdes drøftelser skal foregå.

Skrivelse nr. 9210 af 13. april 2015 om bekendtgørelse om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (talsmandsbekendtgørelsen) bortfalder.