Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Boligstøtte & boligforhold

Skrivelse om ph.d.-studerendes adgang til støttede ungdomsboliger

Bolig- og Planstyrelsens skrivelse nr. 9341 af 30/3 2022.

Der er i gældende love og vejledninger fastsat retningslinjer for, hvem der kan bo i ungdomsboliger, som er opført med offentlig støtte (den berettigede personkreds). Der er i den forbindelse opstået behov for en præcisering.

Almene ungdomsboliger anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov herfor, jf. § 52, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Selvejende ungdomsboliger, der er omfattet af den tidligere boligbyggerilov, anvises til den samme personkreds. Hvis disse boliger er opført med offentlig støtte efter de regler, der gjaldt før den 1. januar 1978, anvises de dog kun til unge uddannelsessøgende.

Unge uddannelsessøgende forstås som unge, der følger en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte (SU), samt unge, der går på en erhvervsuddannelse. Det kan oplyses, at ph.d.-forløb i denne sammenhæng må anses som en ansættelse snarere end en uddannelse, og at ph.d.-studerende derved ikke hører til den berettigede personkreds til støttede ungdomsboliger.

Studerende, der påbegynder et ph.d.-forløb inden de har afsluttet kandidatuddannelsen (de såkaldte 3+5- og 4+4-ordninger) betragtes som uddannelsessøgende, så længe de er indskrevet på en kandidatuddannelse, og hører dermed til den berettigede personkreds i denne periode.

Til toppen