Skrivelse om bekendtgørelse om undersøgelse af person samt anvendelse af magt og håndjern i forbindelse med kriminalforsorgens transport af visse domfældte og arrestanter

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse nr. 9077 af 31/1 2022.

Det blev med flerårsaftalen for kriminalforsorgen for 2018-2021 fastsat, at kriminalforsorgen skulle overtage en væsentlig del af politiets opgaver med transport af bl.a. arrestanter, herunder unge og psykisk syge, der er anbragt i varetægtssurrogat, samt domfældte, der i medfør af straffelovens §§ 68-69 er anbragt i hospital for sindslidende eller i institutioner inden for det sociale område, herunder institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap.

Det er som følge heraf i retsplejelovens § 765, stk. 7, § 777, stk. 2, og § 811, stk. 3, samt i straffelovens § 73 a, stk. 2, fastsat, at justitsministeren kan fastsætte regler om undersøgelse af person samt anvendelse af magt og sikringsmidler over for disse persongrupper i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af disse bemyndigelsesbestemmelser.

Ved ændring af bl.a. straffuldbyrdelsesloven i februar 2022 er lovens bestemmelser om sikringsmidler udvidet med indsættelsen af bestemmelsen i § 65 a om adgang til øget brug af håndjern. Bestemmelsen er bl.a. indsat som opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter. Adgangen til at anvende håndjern over for de persongrupper, der omhandles i denne skrivelse, berøres nærmere nedenfor under punkt 5.

2.1. I bekendtgørelsens § 1 er opremset de persongrupper, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Der er tale om personer, som er

1) anbragt i institution eller hospital m.v. i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 eller 4,

2) anbragt i hospital m.v. i medfør af retsplejelovens § 777, stk. 1,

3) indlagt på hospital for sindslidende m.v. i medfør af retsplejelovens § 809, stk. 2, eller

4) anbragt i hospital for sindslidende m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af straffelovens §§ 68 eller 69.

2.2. I § 2, stk. 1, er det fastsat, at kriminalforsorgens personale i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgen, kan undersøge, hvilke effekter en person, der er omfattet af persongruppen, har i sin besiddelse på sin person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1. Betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse.

I § 2, stk. 2, er det fastsat, at kriminalforsorgens personale kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der i forbindelse med undersøgelse efter stk. 1 findes i den pågældendes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

I § 2, stk. 3, er det endvidere fastsat, at kriminalforsorgens personale i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgen, kan anvende magt over for de omfattede persongrupper efter straffuldbyrdelseslovens § 62 og håndjern efter straffuldbyrdelseslovens § 65 og § 65 a.

Endelig er det i § 2, stk. 4, fastsat, at de administrative regler, der er fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 11, § 62, stk. 4, § 65, stk. 4, og § 65 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse med de fornødne tillempelser.

2.3. Det skal i øvrigt bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne, at ”i forbindelse med transport” også dækker perioden umiddelbart forud for transportens iværksættelse samt efter dens afslutning. Endvidere fremgår, at der ved ”transport” ikke kun forstås tidsrummet, hvor den pågældende befordres af kriminalforsorgens personale, men også f.eks. perioden hvor den pågældende bevogtes i en retssal af kriminalforsorgens personale, inden den pågældende befordres retur til institutionen.

3.1. Kriminalforsorgens personale kan i forbindelse med de pågældende transporter undersøge, hvilke effekter en person, der er omfattet af de omhandlede persongrupper, har i sin besiddelse på sin person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Ved undersøgelse af den pågældende arrestant m.v. gælder betingelserne efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4-6. Det betyder, at undersøgelsen ikke må gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, og at undersøgelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Endvidere må undersøgelse, der indebærer afklædning, kun foretages og overværes af personer af samme køn som den pågældende, jf. også nedenfor under pkt. 3.4.

På tilsvarende vis som efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 8, kan kriminalforsorgens personale træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der i forbindelse med undersøgelsen findes i den pågældendes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgens personale i en situation, hvor der træffes bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, ikke skal tage effekterne i bevaring, men overdrage disse til den institution, hvor den pågældende er anbragt.

3.2. Der kan ikke ske undersøgelse ved anvendelse af kropsscanner efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2, ligesom der heller ikke kan træffes bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den pågældendes person efter § 60, stk. 3. Kriminalforsorgens personale kan heller ikke gøre sig bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som den pågældende har i sin besiddelse, i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 10.

3.3. I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60 er der udstedt bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) samt en tilhørende vejledning. Dette regelsæt finder som nævnt ovenfor anvendelse med de fornødne tillempelser i forbindelse med transport af de omhandlede persongrupper. Heri ligger, at visse regler i regelsættet alene er møntet på situationer, som foregår i kriminalforsorgens institutioner, hvorfor disse ikke vil være relevante for kriminalforsorgens personale i forbindelse med de omhandlede transporter.

3.4. Det skal særligt bemærkes, at kravet i undersøgelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, om, at der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen, kan fraviges ”hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt”. Samtidig er der efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, et krav om, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn som den pågældende. Da de konkrete transporter af de omhandlede persongrupper som udgangspunkt vil blive forestået af 2 ansatte fra kriminalforsorgen, vil det forekomme, at det pågældende kørehold består af en mandlig og en kvindelig ansat. Såfremt en undersøgelse i en sådan situation indebærer afklædning, vil det derfor være nødvendigt at fravige kravet om, at der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. Hvis der foreligger skriftlig dokumentation for, at transporten er forestået af en mandlig og en kvindelig ansat, skal der ikke i en sådan situation gøres særligt notat om, at undersøgelsen er foretaget af en enkelt ansat, jf. undersøgelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3.

I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 62 er udstedt bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner (magtanvendelsesbekendtgørelsen) samt en tilhørende skrivelse. Dette regelsæt finder som nævnt ovenfor anvendelse med de fornødne tillempelser i forbindelse med transport af de omhandlede persongrupper. Heri ligger, at visse regler alene er møntet på situationer, som foregår i kriminalforsorgens institutioner, hvorfor disse ikke vil være relevante for kriminalforsorgens personale i forbindelse med de omhandlede transporter.

Det skal særligt bemærkes, at det i pkt. 2.1. B. i skrivelse om bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner er anført, at der må udleveres og bæres peberspray ved transporter af indsatte, der er placeret i lukket regi. I forlængelse heraf bemærkes, at der ved transport af de persongrupper, der er omfattet af nærværende regelsæt, også må udleveres og bæres peberspray.

I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 65 og § 65 a er udstedt bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner og cirkulæreskrivelse om anvendelse og godkendelse af håndjern. Dette regelsæt finder som nævnt ovenfor anvendelse med de fornødne tillempelser i forbindelse med transport af de omhandlede persongrupper.

Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 1, om anvendelse af håndjern ved enkeltstående fravær fra lukket fængsel og arrest finder også anvendelse i forbindelse med transport af de i denne skrivelse omhandlende persongrupper, uanset at der ikke er tale om anbringelse i en lukket institution, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. pkt.

Bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner omhandler anvendelse af håndjern, sikringscelle og såkaldte "andre sikringsmidler". Det skal derfor bemærkes, at det alene er bestemmelser, som er relevante for anvendelse af håndjern, der finder anvendelse i forbindelse med transport af de omhandlede persongrupper.