Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2023 af godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet

Sundhedsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10421 af 23/12 2022.

I medfør af § 24 a, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018, har den eller de, som har forældremyndigheden over et barn, der afgår ved døden inden det fyldte 18. år som følge af en skade omfattet af lovens kapitel 3, ret til en godtgørelse, der udgør 162.000 kr.

I medfør af lovens § 33 afgør Ankenævnet for Patienterstatning alle erstatningssager efter lovens kapitel 3.

Af § 29 i loven fremgår, hvem der er forpligtede til at yde erstatning efter lovens kapitel 3.

Af lovens § 24 a, stk. 4, fremgår, at det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på baggrund af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Beløb for 2023

For 2023 er tilpasningsprocenten fastsat til 1,0 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1204 af 16. august 2022 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2023.

Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at godtgørelsen til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet pr. 1. januar 2023 udgør 184.000.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Cirkulæreskrivelse nr. 9970 af 23. november 2021 om regulering for 2022 af godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, ophæves den 1. januar 2023.

Til toppen