Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2023 af gebyr for sundhedskort og det særlige sundhedskort efter sundhedsloven

Sundhedsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10317 af 13/12 2022.

I medfør af § 12, stk. 7, og § 12 a, stk. 7, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, fastsætter sundhedsministeren regler om opkrævning af gebyr for sundhedskort og det særlige sundhedskort.

Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1016 af 25. maj 2021 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v. og i bekendtgørelse nr. 278 af 20. marts 2017 om Udbetaling Danmarks afgørelser om lovvalg, udstedelse af EU-sygesikringskort, særlige sundhedskort m.v.

Det fremgår af § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1016 af 25. maj 2021 om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v., at gebyret for sundhedskort reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige kronebeløb.

Af § 11 i bekendtgørelse nr. 278 af 20. marts 2017 om Udbetaling Danmarks afgørelser om lovvalg, udstedelse af EU-sygesikringskort, særlige sundhedskort m.v., fremgår, at gebyr for det særlige sundhedskort opkræves efter de samme regler og satser som sundhedskortet.

Beløb for 2023

For 2023 er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,7 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1204 af 16. august 2022 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2023.

Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet hermed meddele, at gebyret for udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 7, og § 58 i sundhedsloven samt gebyr for udstedelse af det særlige sundhedskort efter § 12 a, stk. 7, i sundhedsloven udgør 220 kr. for 2023.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Cirkulæreskrivelse nr. 9967 af 23. november 2021 om regulering for 2022 af gebyr for sundhedskort og det særlige sundhedskort efter sundhedsloven ophæves den 1. januar 2023.

Til toppen