Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Cirkulæreskrivelse om regulering for 2023 af tilskud til høreapparatbehandling hos privat leverandør efter eget valg

Sundhedsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10306 af 12/12 2022.

I bekendtgørelse nr. 1140 af 10. november 2019 om høreapparatbehandling er det i § 1, stk. 1, fastsat, at Regionsrådet, efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, yder tilskud til høreapparatbehandling til personer over 18 år, der ønsker at benytte en privat, godkendt høreapparatleverandør efter eget valg, jf. dog stk. 4. Tilskud til høreapparatbehandling udgør indtil 4.129 kr. på 1. øre og indtil 2.373 kr. på 2. øre (2019-niveau), dog således at tilskuddet ikke kan udgøre mere end de faktiske udgifter, herunder udgifter til høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti. Tilskuddet er inklusiv moms.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, udgør den del af tilskuddet, som ydes til selve behandlingen, indtil 2.286 kr. til 1. øre og indtil 400 kr. for 2. øre (2023-niveau). Beløbene reguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks og de fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Beløb for 2023

For finansåret 2023 er det generelle pris- og lønindeks fastsat til 3,9 pct., jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Under henvisning hertil skal Sundhedsministeriet meddele, at det ovennævnte tilskud til høreapparatsbehandling i 2023 udgør 4.286 kr. for behandling af 1. øre og 2.400 kr. for behandling af 2. øre.

Ikrafttrædelse

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Cirkulæreskrivelse nr. 9000 af 3. januar 2022 om regulering for 2022 af tilskud til høreapparatbehandling hos privat leverandør efter eget valg ophæves.

Til toppen