Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens bekendtgørelse nr. 863 af 14/6 2022.

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for eksamener og prøver ved erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid eller deltid, medmindre andet er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen eller uddannelsesbilaget.

Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af et universitet, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse, bortset fra § 5. Disse uddannelser er i stedet omfattet af eksamensreglerne for bacheloruddannelser omfattet af universitetsloven, jf. bekendtgørelse om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser.

Stk. 3. Akademi- og diplomuddannelser er ikke omfattet af reglerne i §§ 5, 15, 30 og 31.

§ 2. Formålet med en eksamen eller prøve er at bedømme, i hvilken grad den enkelte studerende opfylder de læringsmål eller mål for læringsudbytte, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse, jf. § 33.

Stk. 2. Det følger af bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelsen, og hvordan resultatet skal vægtes.

Definitioner

§ 3. Ved løbende prøver forstås i denne bekendtgørelse en prøve, der indgår som en integreret del af undervisningen, jf. § 10.

Stk. 2. Ved delprøver forstås en eksamen, der omfatter en identificeret del af et uddannelseselement, hvor hver identificeret del afsluttes med en prøve, jf. § 18. Efter den sidste delprøve beregnes en samlet karakter for uddannelseselementet efter uddannelsesinstitutionens fastsatte regler.

Stk. 3. Ved eksamen i et uddannelseselement forstås en eksamen, der afholdes, efter at undervisning m.v. er gennemført med henblik på at bedømme, i hvilken grad den studerende har opfyldt de fastsatte læringsmål for uddannelseselementet.

Stk. 4. Ved afsluttende eksamen forstås en eksamen, der som udgangspunkt afslutter hele uddannelsen, det vil sige eksamen i afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojekt eller bachelorprojekt.

Antal prøveforsøg

§ 4. En bestået eksamen eller prøve kan ikke tages om.

Stk. 2. Den studerende har tre forsøg til at bestå en eksamen eller prøve, jf. dog § 30, stk. 2, 3. pkt., og § 31, stk. 3.

Stk. 3. En studerende har brugt et forsøg, hvis pågældende ikke opfylder en eventuelt fastsat eksamensforudsætning og dermed ikke kan gå til den tilknyttede eksamen eller prøve.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 2 og 3 med henblik på yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen.

Antal forsøg ved praktik

§ 5. En studerende har ret til ét tilbud om praktikplads pr. praktikforløb.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at blive indstillet til eksamen, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at praktikken er gennemført. Institutionen fastsætter i studieordningen kriterier for vurdering af hvilke forhold, der skal være opfyldt for, at praktikken er gennemført.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende eksamener og prøver.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter en frist for, hvornår den studerende senest kan afmelde sig fra en eksamen eller prøve. Desuden fastsætter institutionen regler om afmelding på grund af sygdom i forbindelse med eksamener og prøver, jf. § 7.

Stk. 3. Institutionen kan for hele eller dele af uddannelsen i studieordningen fastsætte, at afmelding ikke kan finde sted.

Stk. 4. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 2 skal være offentligt tilgængelige på f.eks. institutionens hjemmeside.

Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra stk. 1-3, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller det er begrundet i barsel eller i usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

§ 7. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en eksamen eller prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden dokumenteret grund, skal have mulighed for at aflægge ny eksamen eller prøve snarest muligt. Er eksamen eller prøven placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal næste mulighed for at gå til eksamen eller prøve placeres i samme termin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 8. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra egne fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige studerende. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der har et andet modersmål end dansk.

Eksamensforudsætninger

§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte betingelser for, at den studerende kan deltage i uddannelseselementets eksamen (eksamensforudsætning).

Stk. 2. Studieordningen kan indeholde oplysninger om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindeligt fastsatte forudsætninger, herunder studerende, der f.eks. på grund af sygdom ikke har opfyldt eksamensforudsætningen.

Stk. 3. Ved fastsættelse af mødepligt som forudsætningskrav, skal institutionen samtidig fastsætte omfanget heraf samt afhjælpningsmulighed.

Stk. 4. Eksamensforudsætningen skal være opfyldt, før den studerende første gang deltager i uddannelseselementets eksamen.

Stk. 5. Manglende opfyldelse af eksamensforudsætning medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg, med mindre den studerende rettidigt har afmeldt sig fra eksamen, jf. § 6, stk. 2.

Løbende prøver

§ 10. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen bestemme, at skriftlige opgaver, praktiske øvelser og mundtlige fremlæggelser m.v. indgår som en del af bedømmelsen ved uddannelseselementets eksamen.

Stk. 2. Det skal af uddannelseselementets beskrivelse i studieordningen fremgå, hvorledes bedømmelsen efter stk. 1 indgår i den samlede bedømmelse af uddannelseselementet.

Stk. 3. Underviseren skal sikre sig, at vedkommende kan udtale sig om en skriftlig opgave m.v. i forbindelse med en eventuel klagesag.

§ 11. Alle uddannelseselementer afsluttes med en eksamen.

Stk. 2. Institutionen kan afholde virtuelle eksamener og prøver. Institutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en eksamen eller prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af aktiviteten.

§ 12. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen, om en eksamen er intern eller ekstern.

Stk. 2. Interne eksamener bedømmes af en eller flere af institutionens undervisere (eksaminator). Ved eksamen i praktik kan en praktikvejleder deltage som eksaminator sammen med underviseren eller underviserne.

Stk. 3. Eksterne eksamener bedømmes af en eller flere eksaminatorer, jf. stk. 2, og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Stk. 4. Eksterne eksamener skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder det afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojektet og professionsbachelorprojektet, dog mindst en tredjedel af uddannelsen opgjort i ECTS-point. Dette gælder dog ikke for meritoverførte eksamener eller prøver.

Bedømmelsesformer

§ 13. Alle uddannelseselementer skal bedømmes efter 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningesministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Dog kan uddannelseselementer bedømmes som bestået eller ikke bestået, hvis det fremgår af denne bekendtgørelse eller den relevante uddannelsesbekendtgørelse.

Stk. 2. Den studerendes stave- og formuleringsevne skal indgå ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojekter og bachelorprojekter.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 2 efter § 8, stk. 1, om særlige vilkår.

Eksamensformer

§ 14. Uddannelsen skal indeholde en variation af eksamensformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Institutionen fastsætter eksamensformen i uddannelsens studieordning.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte regler i studieordningen om anvendelse af computer ved eksamen og prøver.

§ 15. En uddannelse skal mindst indeholde følgende 3 eksamener, jf. dog stk. 2:

1) 1 intern eller ekstern eksamen, der ligger inden udgangen af andet semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for første studieår (førsteårsprøven).

2) 1 intern eller ekstern eksamen, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, jf. dog stk. 3, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken.

3) 1 ekstern eksamen i det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojektet, som sammen med eksamen efter praktikken og uddannelsens øvrige eksamen skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Eksamen består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Eksamen kan først finde sted efter, at afsluttende eksamen i praktikken og uddannelsens øvrige eksamener er bestået.

Stk. 2. Eksamen i stk. 1, nr. 1, indgår ikke i professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse.

Stk. 3. I professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse, omfatter eksamen i stk. 1, nr. 2, alene den del af praktikken, der indgår i uddannelsens overbygningsdel.

Gruppeprøve

§ 16. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en eksamen tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve.

Stk. 2. Når en eksamen tilrettelægges som en gruppeprøve fastsættes samtidig gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel bedømmelse.

Stk. 3. Den studerende har ret til at udarbejde en afsluttende skriftlig opgavebesvarelse individuelt og aflægge individuelt mundtligt forsvar.

§ 17. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 2. Ved en skriftlig gruppeprøve kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres (individualisering). Uddannelsesinstitutionen fastsætter krav om individualiseringen i studieordningen.

Stk. 3. Hvis den enkelte gruppedeltagers bidrag ikke skal bedømmes selvstændigt, kan den skriftlig opgavebesvarelse indgå i bedømmelsen ved det efterfølgende mundtlige forsvar.

Delprøver

§ 18. Det kan fastsættes i studieordningen, at den endelige karakter for et uddannelseselement består af flere delkarakterer for forskellige præstationer (delprøver). Den endelige karakter udgør et vægtet gennemsnit af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter på karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 2. Ikke beståede delprøver kan tages om, hvis den endelige karakter ikke er mindst 02 uden oprunding, jf. dog stk. 3, nr. 1. Beståedes delprøver kan ikke tages om.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler i studieordningen om, at

1) der i en delprøve skal være opnået mindst en bestemt karakter,

2) bestemte delprøver skal bestås i samme eksamenstermin og

3) opnåede delkarakterer indgår med forskellig vægt i den endelige karakter.

Samvægtede eksamensresultater

§ 19. Det kan fastsættes i studieordningen, at to eller flere eksamener i forskellige uddannelseselementer bestås på et samlet vægtet karaktergennemsnit (samvægtede eksamensresultater).

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler i studieordningen om, at en eksamen i et uddannelseselement, hvor der er opnået bedømmelsen 00 eller -3, ikke kan tages om, hvis eksamen er bestået efter regler fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Eksamener, der udbydes efter reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau, skal bestås hver for sig.

Eksamen i udlandet

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan afholde eksamen i udlandet ved fysisk fremmøde, hvis den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan blive eksamineret i Danmark.

Stk. 2. Institutionen udpeger eller godkender personer, som skal forestå den praktiske afvikling af eksaminationen.

§ 21. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med eksaminationer i udlandet efter § 20, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Institutionen kan kræve, at den studerende afholder de udgifter, der er forbundet med afholdelse af eksamen. Det er en betingelse, at institutionen på forhånd har modtaget den studerendes skriftligt accept. Institutionen kan kræve, at beløbet forudbetales.

Stk. 3. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af eksamener på danske repræsentationer i udlandet.

§ 22. Mundtlige eksamener og prøver er offentlige, jf. dog § 49, stk. 3. Kliniske eksamener med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse.

Stk. 2. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Stk. 3. Lyd- eller billedoptagelser under en eksamen eller prøve er ikke tilladt. Uddannelsesinstitutionen kan dog optage aktiviteten, hvis optagelsen indgår som en del af forløbet.

Stk. 4. Institutionen kan fravige stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hensynet til eksaminanden.

Eksaminationssprog

§ 23. Eksamen eller prøven aflægges på uddannelseselementets undervisningssprog, medmindre formålet med aktiviteten helt eller delvist angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Eksamen eller prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre danskfærdigheder er en del af de faglige læringsmål.

Formkrav og bedømmelse

§ 24. Overholder en indleveret skriftlig opgave ikke de fastsatte formkrav, herunder krav om individualisering, kan uddannelsesinstitutionen afvise at bedømme opgaven, hvilket medfører, at den studerende bliver noteret for et brugt prøveforsøg.

§ 25. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende modul eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning).

Stk. 2. Studerende skal bedømmes individuelt, uanset om eksaminationen afvikles individuelt eller som gruppeprøve.

§ 26. Kun bedømmerne må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige eksamen eller prøver.

Stk. 2. Under voteringen skal bedømmerne tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

§ 27. Er bedømmerne ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Den endelige karakter er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter kun nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis flere eksaminatorer og flere censorer deltager i bedømmelsen, dog således at gruppen af eksaminatorer henholdsvis gruppen af censorer afgiver hver en karakter.

§ 28. Er eksaminator og censor ikke enige om præstationen skal bedømmes som værende »bestået« eller »ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende.

Stk. 2. Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes som værende »bestået« eller »ikke bestået«, er bedømmelsen: »bestået«, hvis mindst halvdelen af bedømmerne, heraf mindst en censor, giver denne bedømmelse.

Meddelelse af bedømmelsen

§ 29. Skriftlige eksamener eller prøver skal være bedømt senest 4 uger efter, at aktiviteten er afholdt, dog senest 6 uger efter aflevering af afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojekt eller bachelorprojekt. Juli måned indgår ikke i beregningen.

Studiestartsprøven

§ 30. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at studerende ved den enkelte uddannelse skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. Prøven er intern, og der gives bedømmelsen »bestået« eller »ikke bestået«.

Stk. 2. Studiestartsprøven skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens start, og resultatet skal være meddelt den studerende senest to uger efter prøvens afholdelse. Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter studiestarten. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Stk. 3. Institutionen fastsætter regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder om prøvens form, indhold og tidsmæssige placering.

Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1 og stk. 2, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Førsteårsprøven

§ 31. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen, dog ikke for selvstændige overbygningsuddannelser, hvilke eksamener den studerende skal deltage i inden udgangen af første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Krav til omfanget af førsteårsprøven kan tillige være opgjort i ECTS-point.

Stk. 2. Den studerende skal bestå førsteårsprøven inden udgangen af den studerendes andet studieår, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Institutionen kan dog i studieordningen fastsætte, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder uanset antal aflagte prøveforsøg. Den studerende skal dog have mulighed for at aflægge mindst to forsøg i løbet af første studieår, før den studerende kan blive udskrevet af uddannelsen.

Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra tidsfristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 32. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en eksamen eller en prøve opmærksom på fejl eller mangler, træffer institutionen afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes.

Stk. 2. Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan institutionen annullere aktiviteten og foranstalte en omprøve.

Stk. 3. Ved andre væsentlige fejl eller mangler kan institutionen give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindelige bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære eksamen.

§ 33. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen om eksamenerne og prøverne, herunder

1) hvilke, der indgår i uddannelsen og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte eksamener og prøver, jf. § 2, stk. 2,

2) kriterier for vurdering af hvilke forhold, der skal være opfyldt for at praktikken er gennemført, jf. § 5, stk. 2,

3) placering i uddannelsesforløbet,

4) afmelding, jf. § 6, stk. 3,

5) særlige prøvevilkår, jf. § 8,

6) opfyldelse af deltagelsespligt, mødepligt, aflevering af opgaver og projekter mv. og krav til gennemførelse af praktik, der er en forudsætning for deltagelse i en prøve, jf. § 9. Ved mødepligt, fastsættes tillige omfang og afhjælpningsmulighed, jf. § 9, stk. 3,

7) eventuelle regler om løbende karakterfastsættelse, jf. § 10,

8) eventuelle regler om at to eller flere eksamener kan bestås på et samlet karaktergennemsnit, hvis gennemsnittet er mindst 2,0 uden oprunding. Det kan samtidigt fastsættes, at eksamener og prøver der er bedømt til 00 eller -3 ikke kan tages om, hvis karaktergennemsnittet er mindst 2,0 uden oprunding,

9) hvilke eksamener og prøver der har ekstern bedømmelse, jf. § 12, stk. 1,

10) hvorledes stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen, jf. § 13, stk. 2,

11) prøveformer og formkrav til besvarelser, jf. § 15 og § 24,

12) eksamenernes og prøvernes tilrettelæggelse som individuel prøve eller gruppeprøve, herunder om hvor mange der højst kan deltage i gruppeprøven, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel eksamination frem for en gruppeprøve og om krav til individualisering af en skriftlig gruppebesvarelse, jf. § 16 og §17,

13) eventuelle regler om delprøver, jf. § 18,

14) det anvendte eksaminationssprog, jf. § 23,

15) eventuelle regler om studiestartprøve, jf. § 30, stk. 3,

16) eventuelle regler om, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, jf. § 31, stk. 2,

17) anvendelse af hjælpemidler,

18) snyd og plagiering, jf. § 34, stk. 1 og 2,

19) disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen og prøver, jf. § 34, stk. 3 og 4, og

20) klager, jf. kapitel 11.

Stk. 2. Institutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 34. Under eksamen og prøve skal den studerende optræde hensynsfuldt, herunder efterleve de anvisninger, som gives af eksamenstilsynet, eksaminator og censor.

Stk. 2. Eksamenssnyd foreligger bl.a., når den studerende

1) plagierer, herunder genbruger egen tekst (selvplagiering) uden kildehenvisning og citationstegn,

2) forfalsker,

3) fortier eller vildleder om egen indsats eller resultater,

4) indgår i ikke-tilladt samarbejde,

5) modtager eller forsøger at modtage hjælp under eksamen eller prøve, eller hjælper andre når der ikke er tale om en gruppeprøve,

6) benytter ikke-tilladte hjælpemidler,

7) uretmæssigt har opnået forudgående kendskab til eksamensopgaven,

8) afgiver urigtige fremmødeoplysninger, eller

9) forsøger at omgå, de-aktivere eller på anden måde hindre hensigten med uddannelsesinstitutionens anvendelse af elektroniske overvågningsprogrammer.

Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 medfører, at den studerende ikke får bedømt sin besvarelse og bliver noteret for et brugt prøveforsøg.

Stk. 4. Den studerende kan desuden få en skriftlig advarsel. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan institutionen endvidere beslutte, at den studerende bliver midlertidigt eller permanent bortvist fra institutionen.

§ 35. Uddannelsesinstitutionen nedsætter ankenævn permanent eller efter behov.

Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden udpeger de to censorer, hvoraf den ene skal virke som formand. Censorformanden kan udpege sig selv.

Stk. 4. Institutionen udpeger underviseren og den studerende.

§ 36. Ankenævnet er beslutningsdygtigt, hvis alle nævnets medlemmer deltager i nævnets drøftelse, og ankenævnets enkelte medlemmer før drøftelsen har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med alle sagens akter. Er der enighed blandt nævnets medlemmer, kan nævnet beslutte, at drøftelsen foregår skriftligt.

Stk. 2. Hvis ankenævnet ikke kan nå til enighed ved behandlingen af en sag, skal nævnet afholde et afsluttende møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Formandens stemme afgør en afstemning, der er endt med stemmelighed.

§ 37. Den studerende fortsætter i uddannelsesforløbet under uddannelsesinstitutionens behandling af klage- eller ankesagen, når klagen er indgivet efter § 40 eller § 43.

Studiestartsprøven

§ 38. Klager over studiestartsprøven kan indgives til uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelse. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er blevet meddelt.

Stk. 2. Faglige spørgsmål ved institutionens afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved institutionens afgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. § 48.

Løbende prøver

§ 39. Klage over en løbende prøver kan alene indgives som led i en klage over en eksamen i uddannelseselementet, jf. § 40.

Eksamen i uddannelseselement og delprøve

§ 40. Den studerende kan indgive en skriftlig klage til uddannelsesinstitutionen over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet, ved en eksamen i et uddannelseselement eller en delprøve. Klagefristen er 2 uger, efter at bedømmelsen er blevet meddelt. Klagefristen beregnes tidligst fra det tidspunkt, hvor institutionen har oplyst, at bedømmelsen bliver meddelt.

Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 41. Vedrører klagen faglige spørgsmål, anmoder uddannelsesinstitutionen straks bedømmerne om at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udarbejde udtalelsen inden for en frist på 2 uger. Juli måned indgår ikke i beregningen af fristen. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af mindst 1 uge.

Stk. 2. Institutionen kan forlænge bedømmernes frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

§ 42. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse på baggrund af klagen, bedømmernes faglige udtalelser og klagers eventuelle kommentarer, jf. § 41.

Stk. 2. Afgørelsen kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse af en skriftlig opgave (ombedømmelse),

2) tilbud om ny eksamen (omprøve),

3) at klageren ikke får medhold i klagen, eller

4) en kombination af 1-3, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgavebesvarelse med mundtligt forsvar.

§ 43. Faglige spørgsmål ved et uddannelsesinstitutionens afgørelse efter § 42 kan indbringes for et ankenævn efter § 44. Retlige spørgsmål kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 48.

Stk. 2. Den studerende indgiver sin skriftlige klage til institutionen, senest to uger efter at den studerende har modtaget institutionens afgørelse.

Ankenævn

§ 44. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for uddannelsesinstitutionens afgørelse og den studerendes klage. Nævnets afgørelse skal meddeles til institutionen og klager, senest 2 måneder efter at klagen er indgivet. Juli måned indgår ikke i beregningen.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse, kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse af en skriftlig opgave (ombedømmelse),

2) tilbud om ny eksamen (omprøve),

3) at klageren ikke får medhold i klagen, eller

4) en kombination af 1-3, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgavebesvarelse med mundtligt forsvar.

Stk. 3. Faglige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Retlige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan indbringes for institutionen, som træffer afgørelse. Klagen skal indgives til institutionen, senest 2 efter den studerende har modtaget afgørelsen fra institutionen.

Stk. 5. Institutionens afgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 48.

Ombedømmelse og omprøve

§ 45. Det skal fremgå af et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, at den kan resultere i en lavere karakter.

§ 46. Klageren skal acceptere et tilbud om ombedømmelse eller omprøve senest 2 uger efter, at uddannelsesinstitutionens afgørelse er meddelt. Ombedømmelse eller omprøven skal finde sted hurtigst muligt. Institutionen skal inddrage eventuelt udstedt eksamensbevis.

Stk. 2. Institutionen skal udpege nye bedømmere ved ombedømmelse og omprøve. Censorformanden udpeger dog en eventuel censor.

Stk. 3. De nye bedømmerne skal bedømme besvarelsen på baggrund af opgaveteksten og besvarelsen.

Stk. 4. Den nye bedømmelse, jf. stk. 3, skal ledsages af en skriftlig begrundelse.

§ 47. Faglige spørgsmål ved ombedømmelse eller omprøve kan ikke indbringes for uddannelsesinstitutionen igen eller en anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål kan indbringes for institutionen, der træffer afgørelse.

Stk. 2. Institutionens afgørelse efter stk. 1, 2. pkt. kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. § 48.

Klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

§ 48. Uddannelsesinstitutionens endelige afgørelser kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagefristen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til institutionen, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender herefter den samlede sag til behandling i styrelsen.

§ 49. Den studerende har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en eksamen eller prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den studerende har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved eksamen eller prøve, jf. dog stk. 3. Hvis den studerende ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til uddannelsesinstitutionen.

Stk. 3. Hvis eksaminationsforløbet inddrager parter uden for institutionen, aftaler institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i forløbet, herunder om eventuelle oplysninger om tredjepartens forhold må offentliggøres.

§ 50. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 5, § 30, stk. 4, § 33, stk. 2, og § 40, stk. 2.

Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

§ 51. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 3. Beviset skal som minimum angive

1) den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden tilsvarende entydig identifikation,

2) den udstedende myndighed,

3) uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk, samt hjemmel,

4) uddannelsens samlede normering angivet i ECTS-point,

5) de uddannelseselementer, der indgår i uddannelsen, der er aflagt eksamen i, eller som på anden vis er dokumenteret, med angivelse af omfang i ECTS-point,

6) meritoverførte eksamener og prøver,

7) eksaminationssproget, hvis eksamen eller prøven er aflagt på et fremmedsprog,

8) de opnåede karakterer efter 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen og eventuelt samlet eksamensresultat, og

9) den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk.

Stk. 3. Som bilag til beviset for videregående uddannelse udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europakommissionen, Europarådet og UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår eller om studiestartsprøven.

Stk. 5. De regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer for videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen), gælder tillige for studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for talentfulde studerende.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.

Stk. 7. Den færdiguddannede har ret til på begæring at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk.

Meritoverførte uddannelseselementer

§ 52. Har uddannelsesinstitutionen godkendt, at et uddannelseselement, som er bestået ved en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »bestået«, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bedømmes uddannelseselementet efter 7-trins-skalaen ved begge institutioner, overføres bedømmelsen med karakterer.

Stk. 3. Er uddannelseselementet gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, skal det fremgå af et bilag til eksamensbeviset, hvilken karakter der er opnået efter den karakterskala, som anvendes ved denne institution, samt en oversigt over den anvendte karakterskala.

Bevis for gennemførte uddannelsesdele

§ 53. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder uddannelsesinstitutionen på den studerendes begæring dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point samt bogstav efter ECTS-skalaen.

Udstedelse af nyt eksamensbevis m.v.

§ 54. Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder uddannelsesinstitutionen ny dokumentation med de nye personoplysninger, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis personen har gennemført uddannelsen, udsteder institutionen nyt eksamensbevis, jf. 51, stk. 1-7. Det oprindelige eksamensbevis annulleres og destrueres. Såfremt der ikke foreligger et oprindeligt bevis, udsteder institutionen dokumentation for bestået uddannelse.

Stk. 3. Hvis personen har forladt uddannelsen uden at have gennemført denne, udsteder institutionen dokumentation for gennemførte uddannelsesdele, jf. § 53.

Indberetning af karakterer og opbevaring af oplysninger i forhold til beviser

§ 55. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte studerende indberettes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter styrelsens bestemmelse.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i 30 år efter eksamens eller prøvens afholdelse opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis. Herefter skal oplysningerne afleveres til Rigsarkivet.

Stk. 3. Ophører en institution med at eksistere eller kan institutionen af andre årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring.

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2027 af 7. november 2021 om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser ophæves.