Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer m.v. i privat byggeri

Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 746 af 30/5 2022.

I medfør af § 145, stk. 11, i lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje fastsættes:

§ 1. Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at udføre og få økonomisk godtgørelse for følgende forbedringer m.v. i lejligheden:

1) Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsvinduer, termostatventiler o.lign.

2) Andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger o.lign.

3) Etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkkener samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge, som nødvendiggøres heraf.

4) Tekniske installationer, herunder elinstallationer.

Stk. 2. Installation af hårde hvidevarer er kun omfattet af retten efter stk. 1, hvis der er tale om udskiftning af hårde hvidevarer, der i forvejen hører til lejligheden. Installation af andre hårde hvidevarer er omfattet af retten efter § 142, stk. 1, i lov om leje til at foretage sædvanlige installationer i det lejede.

Stk. 3. Lejeren skal forudgående skriftligt anmelde påtænkte forbedringer m.v. til udlejer.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 845 af 30. september 1994 om råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer m.v. i privat byggeri ophæves.

Til toppen