Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udlændinge

Bekendtgørelse om fordeling af personer fordrevet fra Ukraine til almen lægepraksis

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 6/5 2022.

I medfør af § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022, som ændret ved lov nr. 546 af 3. maj 2022, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for regionrådets mulighed for fordeling af personer, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, til almen lægepraksis.

§ 2. Regionsrådet kan efter forhandling med Praktiserende Lægers Organisation beslutte, at personer omfattet af § 1 fordeles af kommunalbestyrelsen til almen lægepraksis, der virker i henhold til sundhedslovens § 227 stk. 1-3 og stk. 5-6, herunder almene lægepraksis der har lukket for tilgang.

Stk. 2. Regionsrådets beslutning om fravigelse af sundhedsloven i forhold til valg af alment praktiserende læge for personer omfattet af § 1 kan ske, når dette er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Stk. 3. Regionsrådet orienterer Sundhedsministeriet om beslutninger truffet efter stk. 1. Sådanne orienteringer skal indeholde en begrundelse for, hvorfor det anses for nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet, at fravige sundhedsloven over for personer omfattet af § 1 i forhold til fordeling til almen lægepraksis. Orienteringen skal endvidere indeholde en beskrivelse af, hvilke regler der suppleres eller fraviges for denne persongruppe.

§ 3. Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslutning efter § 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 17. maj 2024.

Til toppen