Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne
Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 555 af 27/4 2022.
I medfør af § 4, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14 og § 25, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
§ 1. Grundfagene i erhvervsuddannelserne er beskrevet i bilag 2-18 (fagbilagene) til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Erhvervsfagene er beskrevet i bilag 19-27 (fagbilagene).
Stk. 3. Erhvervsrettet andetsprogsdansk er beskrevet i bilag 28 (fagbilag).
Stk. 4. Kombinationsfag (grundforløb plus) er beskrevet i bilag 29 (fagbilag).
Stk. 5. Adgangskurserne er beskrevet i bilag 30-32 (fagbilagene).
§ 2. Grundfag kan have følgende niveauer:
1) F: Et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøven.
2) E: Svarende til 10. klasse-prøve.
3) D: Et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt C-niveau.
4) C: Svarende til det gymnasiale C-niveau.
Stk. 2. Niveauerne i de enkelte grundfag fremgår af fagbilaget for det pågældende grundfag.
Stk. 3. Hvert niveau løftes til det efterfølgende niveau med udgangspunkt i det antal uger, som er angivet i afsnittet om niveauer og vejledende varighed.
§ 3. Erhvervsfag udbydes i tre kategorier:
1) Erhvervsfag 1, som er et introducerende erhvervsfag.
2) Erhvervsfag 2, hvor eleven eller lærlingen opnår generelle kompetencer.
3) Erhvervsfag 3, som er erhvervsfaglige videns-, proces- og metodefag.
Stk. 2. Erhvervsfag 3 udbydes på niveau 1 og niveau 2. Niveauerne i de enkelte erhvervsfag fremgår af fagbilaget for det pågældende erhvervsfag.
§ 4. Adgangskurserne udbydes på G-niveau, som svarer til 9. klasse-prøve.
Undervisning i grundfag
§ 5. Et grundfags faglige mål opfyldes gennem arbejde med både kernestof og supplerende stof.
Stk. 2. Kernestof omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens eller lærlingens almene og erhvervsfaglige erkendelser. Kernestof og supplerende stof vælges med relevans for elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv og så det udvikler elevens eller lærlingens almene og erhvervsfaglige kompetencer.
§ 6. Undervisningen i grundfag tilrettelægges ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression.
Stk. 2. Undervisningen omfatter erhvervsfaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af erhvervsfagligt hovedområde og fagretning.
Stk. 3. Undervisningen i et fag tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang.
Stk. 4. It inddrages i undervisningen.
Stk. 5. Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingens reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens eller lærlingens fremtidige erhverv.
Stk. 6. Ved afslutning af faget udarbejdes en oversigt over gennemført undervisning. Den udarbejdede oversigt sendes til censor ved udtræk af faget til prøve, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, og udleveres til eleven eller lærlingen.
§ 7. Undervisningen i grundfag afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter.
Afholdelse af prøver i grundfag
§ 8. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven eller lærlingen har gennemført. Skolen foretager udtræk af fag til prøverne, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, ved brug af et studieadministrativt system til udtrækning af prøvefag. Hvis der udtages et fag, som eleven eller lærlingen har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt.
Stk. 2. Tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøverne skal finde sted, meddeler skolen eleverne eller lærlingen, hvilke grundfagsprøver de skal deltage i.
Stk. 3. Der kan afholdes prøver i erhvervsrettet andetsprogsdansk i henhold til bestemmelserne herom i bilag nr. 28.
§ 9. Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget.
Stk. 2. Hver opgave må højst indgå tre gange som trækningsspørgsmål.
Stk. 3. Skolen beskriver prøvens bedømmelseskriterier. Dog indgår fagbilagets bedømmelseskriterier, hvor de er beskrevet i fagbilaget. Bedømmelseskriterierne skal tage udgangspunkt i de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
§ 10. Følgende erhvervsuddannelser skal udbydes med caseeksamen på grundforløbets 2. del:
1) Detailhandelsuddannelse med specialer.
2) Eventkoordinatoruddannelsen.
3) Finansuddannelsen.
4) Handelsuddannelse med specialer.
5) Kontoruddannelse med specialer.
Stk. 2. På grundforløbets 1. del kan hovedområdet ”Kontor handel og forretningsservice” udbydes med caseeksamen.
Stk. 3. Prøven tilrettelægges på grundlag af en skriftlig case om konkrete casevirksomheder eller brancher, jf. stk. 4, og en mundtligprøve, jf. stk. 5.
Stk. 4. Prøven indledes med en caseundervisningsdag på 4-6 klokketimer i det fag, som er udtrukket til eksamen. Skolen udarbejder 5-7 opgaver til caseundervisningsdagen med udgangspunkt i fagets mål. Eleverne eller lærlingene skal arbejde med alle opgaver på caseundervisningsdagen.
Stk. 5. Den mundtlige eksamination påbegyndes første hverdag efter caseundervisningsdagen. Eleven eller lærlingen eksamineres i de af opgaverne, jf. stk. 4, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Til de af censor valgte opgaver stilles yderligere to ekstra ukendte spørgsmål. Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Stk. 6. Følgende fag kan udbydes med caseeksamen:
1) Afsætning.
2) Dansk.
3) Erhvervsinformatik.
4) Finansiering.
5) Fremmedsprog.
6) Matematik.
7) Organisation.
8) Samfundsfag.
9) Virksomhedsøkonomi.
Fritagelse for grundfag
§ 11. En elev eller lærling fritages for undervisning og prøve i et grundfag, hvis eleven eller lærlingen har afsluttet eller bestået faget på samme eller højere niveau.
Stk. 2. Fritagelse kan gives en elev eller lærling, som dokumenterer at have
1) aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst beståkarakter,
2) opnået mindst beståkarakter som standpunktskarakter ved afslutningen af faget, hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag eller faget ikke kan afsluttes med prøve,
3) opnået mindst beståkarakter som standpunkts- eller prøvekarakter for et undervisningsforløb på gymnasialt niveau af mindst 1 års varighed, hvor faget har været en del af undervisningen,
4) afsluttet faget med en anden fagbetegnelse eller i et undervisningsforløb, som efter skolens skøn kan træde i stedet for faget, når skolen finder, at de faglige mål for og det centrale indhold i det fag eller forløb, som eleven fritages for, er sammenligneligt med indholdet og målene i det fag, der gives fritagelse for, eller
5) bevis for en realkompetencevurdering eller et deltagerbevis for bestået almen voksen uddannelse (AVU) i faget.
Stk. 3. For afgørelser om fritagelse for grundfag gælder i øvrigt reglerne om godskrivning i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Fritagelse på baggrund af fag gennemført på G-, F- og E-niveau kan kun gives, hvis alle delprøver i faget er bestået.
Undervisning i erhvervsfag m.v.
§ 12. Undervisningen på grundforløbets 1. del uden et eux-forløb omfatter erhvervsfag 1, der gennemføres i de første to uger, alle erhvervsfag 2 og 3 samt et erhvervsfag 3 på niveau 2 med en samlet varighed på 10 uger. Derudover omfatter undervisningen fire ugers valgfag og fire ugers grundfag, som skal indeholde undervisning i grundfaget dansk, der løftes minimum et niveau fra elevens eller lærlingens niveau ved uddannelsesstart. Såfremt eleven eller lærlingen kun løftes et niveau i dansk, skal eleven eller lærlingen gennemføre endnu et grundfag af 2 ugers varighed.
Stk. 2. I eux-forløb erstattes grundfag og valgfag af grundfagsundervisning i 3 fag på C-niveau, jf. reglerne om den enkelte uddannelse.
§ 13. Skolen skal udbyde fagretninger efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Fagretningerne skal indeholde erhvervsfaglige karakteristika, der giver eleverne eller lærlingene indblik i de enkelte brancher, så eleverne eller lærlingene kan træffe et mere kvalificeret valg af uddannelse.
Stk. 3. I en fagretning skal indgå alle erhvervsfag 2 og 3, samt et erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. § 3 samt bilagene 19-27. Grundfaget dansk og valgfag kan indgå i en fagretning eller gennemføres uafhængigt af fagretningen.
Kombinationsfag i grundforløb plus
§ 14. Kombinationsfaget er et obligatorisk dannelses- og metodefag, som gennemføres på grundforløb plus. Faget har fokus på dansk, regning, samfundsfag og lærepladssøgning.
Undervisning i grundforløb plus
§ 15. Skolen tilrettelægger grundforløb plus som en fleksibel model på i alt 10 uger, hvor erhvervsfag har en minimumsvarighed på 3,5 uge, og kombinationsfaget har en minimumsvarighed på 2 uger.
Stk. 2. Skolen vælger mellem følgende 4 erhvervsfag, jf. § 3, for at opnå minimumsvarigheden af erhvervsfag:
1) Arbejdspladskultur med en varighed på 1,5 uge.
2) Arbejdsplanlægning og samarbejde, niveau 1, med en varighed på 1 uge.
3) Metodelære, niveau 1, med en varighed på 1 uge.
4) Faglig kommunikation, niveau 1, med en varighed på 1 uge.
Stk. 3. Hvis skolen beslutter, at erhvervsfagene skal have en varighed på mere end 3,5 uge, jf. stk. 1, kan skolen tilrettelægge undervisningen ud fra rækken af øvrige erhvervsfag 2 og 3.
Stk. 4. Skolen udsteder et bevis til eleven eller lærlingen, når eleven eller lærlingen har gennemført grundforløb plus.
Undervisning i adgangskurser
§ 16. Skolen kan optage deltagere på adgangskurser efter § 5 e og § 7 i lov om erhvervsuddannelser i fagene matematik, dansk og dansk som andetsprog.
Stk. 2. Skolen skal foretage en løbende evaluering af deltagerens progression under forløbet med henblik på eventuelt at justere undervisningen undervejs.
Stk. 3. Alle fag afsluttes med en prøve. Skolen afholder prøverne i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
Stk. 4. Skolen udsteder et bevis til deltagere, som har bestået fagene.
Stk. 5. Hvis en deltager ikke består prøverne, bortfalder den betingede optagelse til en erhvervsuddannelse, jf. § 5 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Klager
§ 17. Elever eller lærlinge kan klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, for så vidt angår retlige mangler.
Stk. 2. Klage skal indgives til skolen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende med angivelse af klagevejledning. Såfremt klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen inden 10 hverdage klagen til styrelsen ledsaget af skolens udtalelse. Forinden underretter skolen klageren om skolens stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på en uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når klageren har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet, fremsender skolen klagen til styrelsen bilagt sagens akter. Styrelsen kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 3. Klager vedrørende prøver følger bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2020 om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne ophæves.
Bilag 1 – Indholdsfortegnelse
Grundfag:
|
Erhvervsfag:
|
Centralt udviklet valgfag:
| |||||||||||||||||||||
Bilag 2 – Afsætning
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 1,0 uge
Niveau E: 1,0 uge
Niveau D: 1,0 uge
Niveau C: 1,0 uge
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget beskæftiger sig med virksomheders salg af produkter og tjenesteydelser og de afsætningsmæssige beslutninger knyttet hertil. Faget udvikler kompetencer inden for salg, service og markedsføring i forhold til den enkelte virksomheds målgruppe og købsadfærd.
1.2. Formål
Formålet med undervisningen er, at eleverne eller lærlingene opnår grundlæggende forretningsforståelse, herunder viden og færdigheder i afsætning med vægt på salg, service, markedsføring og kommunikation, så eleverne eller lærlingene kan varetage arbejdsopgaver inden for disse områder. Eleverne eller lærlingene skal gennem arbejde med konkrete afsætningsmæssige problemstillinger styrke deres nyskabende evne til at afsætte produkter og tjenesteydelser samt forstå virksomhedernes strategiske grundlag for valg af konkrete afsætnings-, salgs- og servicekoncepter.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2.2. Kernestof
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2.3. Supplerende stof
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes egen dagligdag og deres valgte uddannelse og skal i muligt omfang inddrage elevernes eller lærlingenes erfaringsgrundlag. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksisnær teori og praktiske opgaver, og alle emner sættes i relation til den aktuelle erhvervsuddannelse. Det teoretiske stof sættes så vidt muligt ind i en praktisk og virkelighedsnær kontekst.
Afsætning er et dynamisk fag. For at levendegøre faget er det vigtigt at inddrage aktuelle emner og innovative virksomheder fra elevernes eller lærlingenes erhvervsfaglige uddannelse i undervisningen.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elev- eller lærlingeaktiverende arbejdsformer, hvor eleverne eller lærlingene får mulighed for at arbejde med praksisnære emner og øvelser med afsæt i eksisterende virksomheder og deres aktiviteter inden for faget.
Eleverne eller lærlingene arbejder både individuelt og i grupper med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof og udvikling af deres innovative kompetencer. Progressionen sker gennem øget kompleksitet og omfang i de øvelser og cases og typer af virksomheder, der arbejdes med. Faget kan med fordel udfoldes med bl.a. foredrag, rollespil og fremlæggelser.
Som en motiverende faktor bør der i faget indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg, hvor den eksterne aktør/virksomheden bidrager med virkelighedsnære, aktuelle og succesfulde aktiviteter i relation til det faglige kernestof.
3.3. It i undervisningen
Digitale teknologier inddrages som et motiverende redskab og som en støtte for elevens eller lærlingens læreproces i faget. De digitale teknologier og værktøjer kan anvendes til:
1. Informationssøgning,
2. bearbejdning og formidling, herunder relevante afsætningsmæssige digitale værktøjer samt
3. samarbejde og vidensdeling.
Endelig kan digitale teknologier bidrage til den virkelighedsnære og aktuelle undervisning gennem fx videoopkald.
3.4. Samspil med andre fag
Faget gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag eller erhvervsfag på grundforløbets 1. del og med andre grundfag eller det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del og hovedforløb.
4. Dokumentation
Eleverne eller lærlingene skal udarbejde dokumentation i faget uanset fagligt niveau og prøve.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Både undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende, og det sikres ved undervisningens afslutning, at der har været benyttet forskellige evalueringsformer. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Ved prøven gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Der afholdes ikke afsluttende prøve på niveau F og E.
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Ved prøveform a er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af de 5-7 caseopgaver.
Ved prøveform b er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Ved prøveform a er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af caseopgaven og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
Ved prøveform b er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens eller lærlingens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8 stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 3 – Biologi
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 1,0 uger
Niveau D: 1,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget skal bidrage til en helhedsforståelse for biologiens betydning i en erhvervsfaglig, samfundsmæssig og miljømæssig sammenhæng.
Faget skal medvirke til, at eleven eller lærlingen kan inddrage biologisk viden for at kunne handle hensigtsmæssigt i de praktiske opgaver, der knytter sig til deres erhvervsområde.
Faget er baseret på grundlæggende teori, der anskueliggøres på en virkelighedsnær måde f.eks. gennem undersøgelser og praktiske opgaver ifm. værkstedsarbejde, i virksomheder, i laboratorium og i naturen.
Faget skal bidrage med den nyeste relevante viden og inddrage, at der stadig opstår nye biologiske erkendelser, der kan have betydning for det aktuelle erhverv eller for nær- og fjernmiljø.
1.2. Formål
Formålet med faget er at give eleven eller lærlingen praksisnær indsigt i og forståelse for biologiske principper og metoder, som har betydning i den aktuelle uddannelse og speciale. Yderligere får eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig generel biologisk viden i forhold til individ, samfund og miljø.
Eleven eller lærlingen skal gennem biologiske praksis- og anvendelsesorienterede arbejdsopgaver udvikle kompetencer i at kunne anvende faget og identificere biologiske problemstillinger i en erhvervsfaglig og generel sammenhæng. Dermed bidrager faget også til elevens eller lærlingens almendannelse.
På niveau E inddrages forskellige teknologiske tilgange.
På Niveau D skal faget endvidere give eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig begyndende studiekompetence, bl.a. gennem en større grad af selvstændighed og fokus på samarbejde.
På Niveau C skal faget udvikle elevens eller lærlingens kompetencer i relation til videregående uddannelse, bl.a. gennem informationssøgning, forsøgsplanlægning og vurdering af etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2. Kernestof
|
2.3. Supplerende stof
|
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges lokalt ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag.
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske eksempler, der viser biologiens anvendelse i elevens eller lærlingens erhvervsområde og samtidig giver eleven eller lærlingen mulighed for at vedligeholde og udbygge sine biologiske kompetencer.
Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksisnær teori og praktiske opgaver. Alle emner i biologi sættes i relation til den aktuelle erhvervsretning.
3.2. Arbejdsformer
Der skal anvendes forskellige arbejdsformer.
Undervisningen skal indeholde forløb med undersøgende og eksperimentelt arbejde. Det undersøgende og eksperimentelle arbejde skal udgøre ca. 20% af undervisningstiden.
Mundtlig formidling bør indgå ligeværdigt med skriftligt arbejde og fordelingen skal afspejle progressionen i de faglige mål. (se pkt. 2.1)
Undervisningen tilrettelægges så den understøtter den faglige progression i de faglige mål pkt. 2.1.
3.3. It i undervisningen
Digitale værktøjer indgår som en integreret del af undervisningen, bl.a. til visualisering og skriftlig og mundtlig formidling. På C-niveau indgår it desuden til databehandling.
It anvendes endvidere til videns søgning og vidensdeling, herunder refleksion over muligheder og begrænsninger.
Digitale teknologier inddrages, så det understøtter fagets kernestof og bidrager til elevens eller lærlingens tilegnelse af digitale bruger kompetencer.
3.4. Samspil med andre fag
Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang.
4. Dokumentation
Som en del af undervisningen skal der udarbejdes dokumentationer. Dette kan være mundtlige præsentationer, plancher, posters, video, skriftlige opgaver, synopsis, emneopgaver, skriftlige projekt arbejder eller rapporter. Dokumentationerne skal afspejle progressionen beskrevet i de faglige mål pkt. 2.1.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og skal sikre at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
Elevernes eller lærlingenes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, bl.a. på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentationer, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev eller lærling.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentationer og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
Ved afgivelse af standpunktsbedømmelse er det elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt, der bedømmes. Dokumentationerne skal bidrage til standpunktsbedømmelsen, men kan ikke stå alene. Det er nødvendigt også at inddrage elevens eller lærlingens evne til at formulere sig mundtligt om biologiske emner og sammenhænge til erhvervsområdet i bedømmelsen jf. de faglige mål pkt. 2.1.
5.3. Afsluttende prøve
Der afholdes en individuel mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de udarbejdede dokumentationer og et spørgsmål, som eleven eller lærlingen får ved lodtrækning. Der gives forberedelsestid på ca. 30 min. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusiv votering. Eleven eller lærlingen må under eksaminationen støtte sig til den valgte dokumentation, samt notater udarbejdet under forberedelsestiden og det lodtrukne spørgsmål med bilag.
Eksaminationstiden fordeles med ca. halvdelen af tiden til elevens eller lærlingens fremlæggelse af dokumentationen og efterfølgende spørgsmål og ca. halvdelen til det lodtrukne spørgsmål og efterfølgende dialog.
Oplæg/temaer til dokumentationerne og de lodtrukne spørgsmål sendes til censor, samt en oversigt over elevernes eller lærlingenes valg af dokumentationer fremsendes.
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget er den af eleven eller lærlingen udarbejdede dokumentation eller rapport, og det spørgsmål, som eleven eller lærlingen får ved lodtrækning.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Eleven eller lærlingen bedømmes på baggrund af en vurdering af den mundtlige præstation i forhold til de to dele af eksaminationen, herunder elevens eller lærlingens dialog i forhold til eksaminators supplerende og uddybende spørgsmål. Prøvens to dele vægtes ligeligt.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens eller lærlingens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I denne vurdering lægges der vægt på:
|
Bilag 4 – Dansk
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer.
Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer:
At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se.
Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Faget bygger videre på elevens eller lærlingens grundskoleforløb.
1.2 Formål
Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.
Faget udvikler elevens eller lærlingens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven eller lærlingen bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst. Faget understøtter også elevens eller lærlingens kommunikative bevidsthed og færdighed, med henblik på kontekstuel kommunikation. Faget bidrager til, at eleven eller lærlingen med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
Fagets metoder styrker elevens eller lærlingens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven eller lærlingen møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
2.1.1 Kommunikation
|
2.1.2 Læsning
|
2.1.3 Fortolkning
|
2.1.4 Fremstilling
|
2.2 Kernestof
Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Der inddrages tekster, med et bredt fokus på erhvervsvalg og elevens eller lærlingens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.
2.2.1 I kommunikation og læsning arbejdes med:
|
2.2.2 I fortolkning og tekstarbejde arbejdes med:
|
Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens eller lærlingens faglige niveau og tilrettelægges så vidt muligt med udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes aktuelle erhvervsuddannelser.
Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven eller lærlingen kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng, så sammenhængen mellem fagets metoder og modeller og elevens eller lærlingens uddannelsesområde står tydeligt for eleven eller lærlingen. Der lægges vægt på fagets centrale arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete problemstillinger.
Den faglige progression i forhold til abstraktionsniveau indgår ved at der arbejdes med synlig læring og feedback.
Der henvises til § 12 (Løft af minimum et niveau i dansk på grundforløbets 1. del).
For eux-elever eller -lærlinge gælder det at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på A-niveau. Stof læst på C-niveau indgår i optællingen af det samlede stof på A-niveau. Oversigt over gennemført undervisning skal indeholde læst stof, omfang i tid og have særligt fokus i forløbet samt hvilke arbejdsformer der er anvendt.
3.2 Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse i hverdagens temaer og almen dannelse. Undervisning og arbejdsformer er i begyndelsen fortrinsvis er lærerstyrede, men skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne eller lærlingene større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, hvor der veksles mellem undervisningsformer og elev- eller lærlingeinddragelse. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og så der som en del af undervisningen arbejdes med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes, f.eks. i forbindelse med kommunikationsanalyse, arbejde med sagprosa, virksomhedskommunikation, arbejde med skønlitteratur mv.
3.3 It i undervisningen
Eleverne eller lærlingene skal anvende og forstå, at digitale medier bidrager til deres faglige læring. De skal lære at tage aktive og kritiske valg af brugen af it, og bruge it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk.
Elevernes eller lærlingenes skal med udgangspunkt i deres it færdigheder arbejde med at søge, sortere og udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed. Eleverne eller lærlingene skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
3.4 Samspil med andre fag
I erhvervsuddannelserne er dansk et alment, erhvervsfagligt tonet sprog-, medie- og kulturfag med grænseflader til andre fag i erhvervsuddannelserne. Faget sætter erhvervskommunikativt, sprogligt samt tekst- og medieanalytisk perspektiv på de faglige, erhvervsfaglige, teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der indgår i andre fag og faglige områder i erhvervsuddannelserne. Faget skal med dette perspektiv åbne for samspil med andre fag og undervisningsforløb i elevens eller lærlingens uddannelse.
4. Dokumentation
Elevens eller lærlingens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens eller lærlingens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens eller lærlingens videre uddannelse og i forhold til elevens eller lærlingens personlige udvikling.
Elevens eller lærlingens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse.
Eleven eller lærlingen udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve.
Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.
5. Evaluering
5.1 Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Den løbende evaluering sker på baggrund af løsning af opgaver, portfolio, samtaler mellem lærer og elev eller lærling og mundtlig fremlæggelse.
Der henvises til § 5, stk. 5.
5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3 Afsluttende prøve
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
Prøveform a caseeksamen
Caseeksamen er gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher.
Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes eller lærlingenes præsentationsportfolio.
Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Præsentationsportfolioen indgår i caseopgavesættet.
Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave.
Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som er op til 60 minutter.
Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
Eksaminationen er todelt.
Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator.
Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentationsportfolio, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
5.3.1 Eksaminationsgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentationsportfolio.
5.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentations portfolio og den efterfølgende dialog med eksaminator.
5.3.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8 stk. 3. Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Bilag 5 – Design
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 1,5 uge
Niveau E: 1,5 uge
Niveau D: 1,5 uge
Niveau C: 1,5 uge
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Fagets genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, som skal ses i historisk, samfundsmæssig og international sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skaber en bevidsthed om designprocessen i praksis.
Designundervisningen baseres på opgaver og projekter, der integrerer praktiske designprocesser og teoretiske overvejelser, der kvalificerer designpraksis professionelt gennem analyse af såvel proces som resultat i forskellige sammenhænge.
1.2. Formål
Faget beskæftiger sig med designprocessen fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle og forudsætningerne herfor. Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår indsigt og færdigheder i at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Gennem analyse, beskrivelse og udførelse af mindre skitse- og formgivningsopgaver, omhandlende virksomhedslære og brancherelevante problemstillinger, opnår eleven eller lærlingen færdigheder i at arbejde med samspillet mellem form, funktion og æstetik i produktionen af varer og serviceydelser. Faget skal således bidrage til, at eleverne eller lærlingene opnår kompetencer og færdigheder i at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser samt til at kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i lokale problemstillinger for virksomheder og brancher i en globaliseret foranderlig verden og som led i en international kommunikation.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2. Kernestof
Eleven eller lærlingen skal arbejde med idé- og produktudvikling.
|
2.3. Supplerende stof
De valgte emneområder og evt. samspil med andre fag gør, at nogle designparametre nævnt under kernestof kan inddrages i undervisningen med en bredere perspektivering.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
|
3.2. Arbejdsformer
|
3.3. It i undervisningen
It er et fundamentalt arbejdsredskab i fagets processer. It bruges i undervisningen til at søge, skabe, eksperimentere, lagre, formidle, kommuniker og distribuere. Arbejdet med digitale medier har til formål at gøre eleverne eller lærlingene til skabende, kompetente, ansvarlige og kritiske it-bruger.
3.4. Samspil med andre fag
Fagets designmæssige indhold gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag, erhvervsfag på grundforløb 1 og eller med andre grundfag og uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
4. Dokumentation
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende, og det sikres ved undervisningens afslutning, at der har været benyttes forskellige evalueringsformer. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt design- eller formgivningsopgave af et produkt.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens præsentationsportfolio, design- eller formgivningsopgave af et produkt samt den mundtlige præstation.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
|
Bilag 6 – Erhvervsinformatik
Niveauer og vejledende uddannelsestid
Niveau F – 2 uger
Niveau E – 2 uger
Niveau D – 2 uger
Niveau C – 2 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Eleverne eller lærlingene i erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at imødegå de krav om digital kompetence, som de møder på arbejdsmarkedet og samtidig lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer.
Faget skal bidrage til elevernes eller lærlingenes digitale dannelse. Fagets indeholder konkret praktisk arbejde med at skabe digitale løsninger og giver kompetencer til at vurdere digitale teknologier og automatisering.
1.2 Formål
Faget skal give mulighed for, at eleverne eller lærlingene fra starten af uddannelsen kan erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område.
I faget skal der arbejdes med koblinger mellem digitale teknologier og den enkelte uddannelses fagområde, og med det fokus skal faget medvirke til at styrke elevernes eller lærlingenes nysgerrighed og motivation for digitale teknologier.
Faget skal aktivere elevernes eller lærlingenes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte dette kendskab ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan anvendes på arbejdsmarkedet samt bidrage til elevernes eller lærlingenes dannelse. Faget skal give eleverne eller lærlingene kompetencer til at være værdiskabende medarbejdere og dygtige iværksættere i et samfund præget af stigende digitalisering og til at kunne agere som aktive og ansvarsbevidste borgere.
Faget har to fokusområder, dels det konkrete praktiske arbejde med at skabe og anvende digitale løsninger og det, der er forudsætningen herfor, og dels skal eleverne eller lærlingene opnå kompetencer til at kunne vurdere muligheder, potentialer og konsekvenser ved indførelse af digitale teknologier og automatisering.
Fagets mål og indhold skal lede frem til, at eleverne eller lærlingene opnår kompetencer til både at skabe digitale løsninger med anvendelse af eksempelvis robot- eller velfærdsteknologier, og kompetencer til at kunne tage stilling til den teknologiske udviklings indflydelse på menneske, job, erhverv og samfund.
Faget indeholder tre kompetenceområder:
– Digital myndiggørelse
Digital myndiggørelse omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse af betydningen af indførelse af digital teknologi og automatisering i de erhverv, som eleverne eller lærlingene uddanner sig til, herunder forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier.
– Erhvervsrettet digital udvikling
Erhvervsrettet digital udvikling omhandler konkret praktisk arbejde, som leder frem mod udvikling eller redesign af digitale artefakter, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af iterative designprocesser samt modifikation og videreudvikling af digitale artefakter med relevans i en erhvervsfaglig kontekst.
– Teknologisk handleevne og computationel tankegang
Teknologisk handleevne og computationel tankegang omhandler anvendelse af grundlæggende viden om netværk, forståelse af algoritmiske forskrifter, programmering, logisk og algoritmisk tænkning, abstraktion og mønstergenkendelse, datamodellering samt test og afprøvning.
”Digitalt artefakt” og ”digital teknologi”
I formuleringen af fagets mål og indhold anvendes begreberne ‘digitalt artefakt’ og ‘digital teknologi’. Digital teknologi kan anvendes til udvikling af digitale artefakter. Et digitalt artefakt betegner en applikation eller ‘device’, som er tilvejebragt med henblik på at opfylde et særligt formål. Dermed indeholder et artefakt en særlig intentionalitet i dets brug og virke modsat den digitale teknologi.
Gennem analyse af digitale artefakter opnås forståelse af den teknologi, der ligger bag og dennes potentialer - med andre ord: gør teknologien det, som vi ønsker, den skal gøre, og hvilke andre anvendelsesmuligheder kan man forestille sig, teknologien rummer?
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2. Kernestof
Fagets mål opfyldes gennem arbejde med kernestof og med supplerende stof. Kernestoffet giver det faglige indhold, som er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at eleven eller lærlingen kan nå målene. Kernestoffet er det stof, der som minimum skal inkluderes i undervisningen for at faget opretholder sin identitet.
Kernestoffet udgør ca. 85 % af den vejledende uddannelsestid.
|
2.3. Supplerende stof
Der henvises til § 4. Det supplerende stof vælges med henblik på at bibringe faglig fordybelse og branchespecifikke emner, som ikke er dækket af kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne eller lærlingene, når det er muligt.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen organiseres omkring temaer og projekter med erhvervsfaglig relevans for den enkelte uddannelsesretning, hvor kernestof og supplerende stof skal dækkes gennem indholdet. Den erhvervsfaglige toning skal sikre, at eleverne eller lærlingene oplever faget som vedkommende og direkte anvendeligt i faglige sammenhænge, og undervisningen tilrettelægges således, at alle elever eller lærlinge bliver så dygtige som de kan i undervisningsforløbet.
Undervisningen tilrettelægges ved brug af didaktiske principper, herunder:
– “Use-modify-create”-progression:
– Use: Eleven eller lærlingen anvender og analyserer eksempler på digitale artefakter
– Modify: Eleven eller lærlingen modificerer digitale artefakter, fx i forhold til andre brugere eller opgaver, som artefaktet skal løse
– Create: Eleven eller lærlingen skaber selvstændigt (nye dele af) et digitalt artefakt
– “Stepwise Improvement”, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af digitale artefakter og
– “Worked Examples”(kombineret med “faded guidance”) til illustration af eksemplariske løsningsprocesser.
3.2. Arbejdsformer
Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes eller lærlingenes innovative kompetencer. Eleverne eller lærlingene skal anvende faglig viden og metoder, enten individuelt eller i grupper, som tilvejebringer løsningsforslag til et konkret og virkelighedsnært problem inden for deres erhvervsfaglige hovedområde eller uddannelse. Løsningsforslaget skal være et værdiskabende digitalt artefakt (eller dele heraf), der præsenteres og evalueres. Den enkelte elev eller lærling dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en arbejdsportfolio.
Eleverne eller lærlingene kan med fordel arbejde med fagets mål og indhold i grupper, hvor de analyserer digitale artefakter og efterfølgende, via en design- og innovationsproces, forbedrer eller redesigner artefaktet og brugen af dette.
På C- og D niveau arbejdes med mindst ét større projekt, mens E- og F-niveau vil være præget af forskellige mindre forløb og øvelser
3.3. It i undervisningen
Gennem arbejdet med modifikation og (videre)udvikling af digitale artefakter i faget opnås såvel specifikke faglige digitale kompetencer som almene digitale kompetencer, hvilket er fagets bidrag til erhvervsuddannelsernes formål om at udvikle elevernes eller lærlingenes færdigheder i it.
I arbejdet kan eleverne eller lærlingene anvende originale kilder, som eksempelvis dokumentation af programmeringssprog, data og diagrammer. Eleverne eller lærlingene kan arbejde med digital dokumentation af deres proces og forståelse, eksempelvis med kommentarer i programmeringskoden og modeller.
Eleverne eller lærlingene kan arbejde med forskellige udtryksformer via digitale medier, såsom videopræsentationer, websider mm. Eleverne eller lærlingene kan gennem arbejdet med dokumentation trænes i at reflektere over, hvordan relevante it-værktøjer udvælges og benyttes.
3.4. Samspil med andre fag
Faget gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag eller erhvervsfag på grundforløb 1 og med andre grundfag eller uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en individuel arbejdsportfolio. Dokumentation kan indeholde materiale udarbejdet i arbejdsgrupper i undervisningen. Dokumentationen i arbejdsportfolio kan have form af f.eks. it-systemer, noter, synopser, journaler, programbeskrivelser og rapporter. De nærmere krav til dokumentationen fastlægges i den lokale undervisningsplan.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Både undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen. Til caseeksamen efter § 9 skal elevens eller lærlingens udarbejdede dokumentation, jf. pkt. 4, indgå med et spørgsmål i en af de 5-7 ukendte caseopgaver. Caseekesamen gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher.
For øvrige uddannelser vælger skolen for det enkelte hold én af følgende to prøveformer.
| |||||||||
5.3.1 Eksaminationsgrundlag
| ||||||
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
| ||||||
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eleven eller lærlingen opfylder de faglige mål. Ved bedømmelsen lægges især vægt på, at eleven eller lærlingen:
|
Bilag 7 – Finansiering
Vejledende varighed
Niveau C:
På eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om finansielle institutioner og deres produkter samt finansielle markeder. Faget beskæftiger sig med finansielle beslutninger omkring kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer i en international kontekst. Der arbejdes i faget med almenmenneskelige spørgsmål i relation til individ, virksomhed og samfund.
1.2. Formål
Gennem undervisningen skal eleverne eller lærlingene udvikle deres evne til at analysere, vurdere og formidle problemstillinger omkring kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer gennem anvendelse af fagets teori. Undervisningen skal desuden fremme elevernes eller lærlingenes evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds finansielle udfordringer.
Undervisningen skal udvikle elevernes eller lærlingenes evne til at forholde sig til virksomhedens finansielle handlemuligheder i en international kontekst.
Undervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes eller lærlingenes digitale kompetencer og dannelse. Desuden skal undervisningen fremme elevernes eller lærlingenes nysgerrighed og engagement i fagets discipliner og de uddannelses- samt karrieremæssige muligheder, som faget indbyder til. Undervisningen skal endelig fremme elevernes eller lærlingenes evne til produktion af viden i overensstemmelse med god akademisk praksis.
Faget skal bidrage til udviklingen af elevernes eller lærlingenes almendannelse ved at skærpe elevernes eller lærlingenes forståelse af sig selv som individer og borgere i et åbent markedsøkonomisk og demokratisk samfund.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne eller lærlingene skal kunne:
- afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds kapitalanskaffelse og finansielle investeringer, herunder demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder
- identificere, formulere og løse afgrænsede problemer, der knytter sig til en virksomheds kapitalanskaffelse og finansielle investeringer
- anvende simple finansielle modeller
- ræsonnere med anvendelse af fagets teori
- indsamle, bearbejde og præsentere informationer om finansielle forhold og vurdere informationernes troværdighed og relevans
- fortolke og formidle informationer om finansielle forhold bredt og i samspil med andre fag
- anvende simple matematiske og digitale redskaber.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne eller lærlingene opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Finansielle markeder
- pengemarkedet, obligationsmarkedet, aktiemarkedet
Centralbankerne
- centralbankernes hovedopgaver på pengemarkedet og valutamarkedet, internationalt penge- og valutasamarbejde
Realkreditinstitutionerne og deres produkter
- realkreditinstitutionerne hovedopgaver, analyse af realkreditprodukter
Pengeinstitutionerne og deres produkter
- pengeinstitutionernes hovedopgaver, analyse af indlåns- og udlånsprodukter
Fondsbørser og deres produkter
- fondsbørsernes hovedopgaver, analyse af investeringer i aktier og obligationer
2.3. Supplerende stof
Eleverne eller lærlingene vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof vælges til at belyse aktuelle problemstillinger omkring kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer. Det supplerende stof er typisk erhvervsnyheder om de finansielle markeder, aktieanalyser, analyser af renteudviklingen og udviklingen på boligmarkedet, oftest i et globalt perspektiv. Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
I finansiering arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, hvor virksomheder analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel.
Det induktive undervisningsprincip er centralt i bestræbelserne på at udfordre eleverne eller lærlingene på deres kompetencer i faget. Det deduktive undervisningsprincip anvendes ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle fagets teori; begreber, modeller, modelforudsætninger og begrænsninger.
Der lægges vægt på, at eleverne eller lærlingene udfordres på deres evne til konvergent såvel som divergent tænkning, at de udfordres i forhold til at kunne anvende de digitale muligheder på en hensigtsmæssig måde. Der lægges desuden vægt på, at eleverne eller lærlingene udfordres i forhold til deres internationale udsyn. Der skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev eller lærling får mulighed for selvstændigt at formidle faglige problemstillinger, herunder fremføre faglige ræsonnementer. I tilrettelæggelsen inddrages elevernes eller lærlingenes viden, kundskaber og kompetencer fra andre fag, som eleverne eller lærlingene hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almen dannende sider.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elev- eller lærlingeaktiverende arbejdsformer, således at eleverne eller lærlingene får muligheder for at analysere, dokumentere, formidle og diskutere eller vurdere problemer og løsninger. Der skal være progression i anvendelsen af arbejdsformer frem mod mere selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer. Eleverne eller lærlingene skal inddrages i planlægning af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.
Inden for tre til fem kernestofområder gennemføres et antal problembaserede læringsforløb (PBL-forløb), hvor eleverne eller lærlingene mere selvstændigt arbejder ud fra en virkelighedsnær kontekst med identifikation af problemer, opstilling af arbejdsspørgsmål, besvarelse af spørgsmål, præsentation af løsninger og refleksioner over eget arbejde.
Undervisningen omfatter endvidere arbejde med øvelser med udgangspunkt i afgrænsede finansielle problemer med givne svarmuligheder og små cases med mere åbne problemstillinger.
3.3. It i undervisningen
It og medier anvendes i undervisningen som fagligt redskab og som støtte for elevernes eller lærlingenes læreproces i faget. Gennem undervisningen skal eleverne eller lærlingene udvikle evnen til at anvende et bredt udsnit af digitale muligheder, herunder indgå i samarbejde med andre i digitale fællesskaber. Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes eller lærlingenes evne til på reflekteret vis at udvælge, analysere og vurdere information og samtidig udvikle en kritisk tilgang til internettets teknologi og kommunikationsformer.
3.4. Samspil med andre fag
Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke samspillet med de øvrige fag, fx matematik, virksomhedsøkonomi og engelsk, og den øvrige undervisning i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse.
4. Dokumentation
De udarbejdede PBL forløb er elevens eller lærlingens dokumentation i faget.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Gennem individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleverne eller lærlingene undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleverne eller lærlingene til selv at reflektere over faglig udvikling.
Specielt i forbindelse med PBL forløb inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende anvendelse af fagets teori og faglige ræsonnementer.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens PBL forløb og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Ved prøven gælder reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Ved prøveform a er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens PBL forløb og elevens eller lærlingens løsning af de 5-7 caseopgaver.
Ved prøveform b er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens PBL forløb og elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Ved prøveform a er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af caseopgaven og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
Ved prøveform b er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges bl.a. vægt på følgende:
– Eleven eller lærlingen udtrykker sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog
– Eleven eller lærlingen inddrager konkrete, relevante og aktuelle eksempler fra praksis
– Eleven eller lærlingen udviser forståelse for brugen af modeller og argumenterer for sine valg
– Eleven eller lærlingen udfører beregninger med formler og korrekt resultat
Bilag 8 – Fremmedsprog
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden.
Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive.
Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling.
Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben – det erhvervsfaglige og det almene. I forhold til engelsk bygger faget videre på elevens eller lærlingens grundskoleforløb.
1.2. Formål
Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens eller lærlingens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Formålet med undervisningen er også, at eleverne eller lærlingens i faget opnår evne til at forstå og anvende fremmedsproget, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret og digitaliseret verden.
Gennem arbejde med faget kan eleven eller lærlingen opnå viden om fremmedsproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge.
Eleven eller lærlingen kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår. Faget skaber grundlag for, at eleverne eller lærlingene kan kommunikere på tværs af kulturelle og geografiske grænser i almene såvel som faglige sammenhænge.
2. Faglige mål og fagligt indhold
De faglige mål er inddelt i følgende fire områder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold.
2.1. Faglige mål
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold.
2.1.1 Kommunikation
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.1.2 Kommunikationsstrategier
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.1.3 Sprogbrug og sprogtilegnelse
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.1.4 Kultur- og samfundsforhold
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2. Kernestof
Fremmedsprogs kernestof er begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold.
1. Der arbejdes ud fra det udvidede tekstbegreb. Tekstvalget omfatter således både fiktion, faktion, billeder og digitale teksttyper.
2. Tekstvalget foretages efter teksternes relevans i forhold til elevens eller lærlingens forudsætninger og valg af erhvervsfagligt hovedområde, samt ud fra deres aktualitet og relevans.
3. Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis, i erhverv, uddannelse, samfund og i almene og personlige sammenhænge og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet.
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof omfatter fremmedsproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Det supplerende stof hentes fra erhvervsfag, uddannelsesrettede fag og elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse, eller peger fremad mod elevens eller lærlingens videre ønsker og muligheder for uddannelse og erhverv.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Arbejdssproget er overvejende fremmedsproget.
Elevernes eller lærlingenes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens eller lærlingens faglige niveau og tilrettelægges så vidt muligt med udgangspunkt i den eller de aktuelle erhvervsuddannelser.
Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven eller lærlingen kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fagets metoder og modeller og elevens eller lærlingens uddannelsesområde, og der lægges vægt på fagets centrale arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete problemstillinger.
Der arbejdes med faglig progression i forhold til abstraktionsniveau.
For eux-elever eller lærlinge gælder det at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på b-niveau i engelsk. Stof læst på c-niveau indgår i optællingen af det samlede stof på b-niveau. Der udarbejdes en oversigt over gennemført undervisning, hvor læst stof, omfang i tid og særligt fokus i forløbet samt arbejdsformer indgår. Underviseren udarbejder en beskrivelse af studerede emner, emnets omfang i tid samt særligt pædagogisk fokus. Beskrivelsen sendes til censor ved prøve.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse, hverdag og almene dannelse. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne eller lærlingene større selvstændighed, og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og som en del af undervisningen arbejdes der med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes.
3.3. It i undervisningen
Elevernes eller lærlingenes forståelse af digitale mediers mulige bidrag til deres faglige læring udvikles, så de kan foretage aktive og kritiske valg af brugen af it til at støtte de sproglige kompetencer og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på fremmedsproget.
Elevernes eller lærlingenes evne til at søge, sortere og udvælge samt formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed skal udvikles. Eleverne eller lærlingene skal opnå viden om digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
3.4. Samspil med andre fag
Faget fremmedsprog er et alment, erhvervsfagligt tonet sprog- og kulturfag med berøringsflader til andre fag og undervisningsforløb, der indgår i erhvervsuddannelserne.
Faget skal således indgå i samspil med øvrige fag og undervisningsforløb, hvori der indgår erhvervsfaglige, samfundsmæssige eller kulturelle forhold med internationalt perspektiv.
4. Dokumentation
Den skriftlige dokumentation vægtes, men multimodale og digitale medier og teksttyper inddrages og anvendes aktivt i elevens eller lærlingens dokumentation.
Elevens eller lærlingens dokumentation fordeles jævnt over undervisningen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression.
Elevens eller lærlingens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens eller lærlingens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens eller lærlingens videre uddannelse samt i forhold til elevens eller lærlingens personlige udvikling.
Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og erhvervskommunikativ skrivning.
4.1. Selvvalgt emne
I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev eller lærling. Det selvvalgte emnes indhold tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsfaglige hovedområde eller uddannelse eller studerede emner i undervisningen. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale.
Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse i forhold hertil.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens eller lærlingens fremtidige erhverv.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
Prøveform a caseeksamen
Caseeksamen gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher.
Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes eller lærlingenes selvvalgte emne.
Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen, og som eksaminationen indledes med. Caseopgaven udformes så mindst én opgave inddrager det selvvalgte emne.
Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over hver enkelt elevs eller lærlings selvvalgte emne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentation af selvvalgt emne samt en ukendt opgave.
Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som er på op til 60 minutter.
Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
Eksaminationen er todelt.
Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator.
Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af sit selvvalgte emne, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkel elevs eller lærlings selvvalgte emne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens selvvalgte emne.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sit selvvalgte emne og den efterfølgende dialog med eksaminator.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8 stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Bilag 9 – Fysikq
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Fysik omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er primært virkelighedsnært og praktisk, og inddrager eksperimentelt arbejde, teoretiske forklaringer, modeller, begreber og metoder. Arbejdet med fysikkens sprog og begreber er en del af faget. Faget bidrager til beskrivelse, forståelse og diskussion af erhvervsfaglige, teknologiske og samfundsmæssige forhold samt til naturvidenskabelig og teknologisk kompetence. Faget giver forståelse for naturvidenskabelig teori og arbejdsmetoder og deres betydning for udvikling af samfundet.
1.2. Formål
Formålet med faget er at give elevernes eller lærlingenes indsigt i de fysiske principper og metoder, der giver eleverne eller lærlingene forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes eller lærlingenes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
På D-niveau skal faget endvidere give eleverne eller lærlingene mulighed for at tilegne sig en begyndende studiekompetence.
På C-niveau skal faget give eleverne eller lærlingene erfaringer med anvendelse af centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens eller lærlingens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område samt bidrage til elevens eller lærlingens almene kompetencer.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2. Kernestof
Elevens eller lærlingens selvstændige eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.
I undervisningen arbejdes der løbende med SI-systemet, fysiske størrelser, deres symboler og formelhåndtering.
|
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof vælges, så det supplerer kernestoffet og sikrer bredde i fagets indhold. Det valgfrie stof der kan vælges i mellem:
1. Mekanik
2. Tryk
3. Elektricitet og magnetisme
4. Varme
5. Bølger
Andre stofområder kan, afhængig af elevens eller lærlingens uddannelse, eventuelt vælges.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen omfatter anvendelsesorienterede problemstillinger fra elevernes eller lærlingenes hverdag eller det omgivende samfund. Den skal give mulighed for at eleven eller lærlingen kan bruge sin fysikfaglige viden i en erhvervsfaglig sammenhæng, således at elevens eller lærlingens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning understøttes. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fagets teorier og fysikfaglige fænomener eller problemstillinger i elevens eller lærlingens uddannelsesområde. Der lægges vægt på fagets centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange samt på at udvikle elevernes eller lærlingenes beregningskompetence. Graden af selvstændighed øges gennem niveauerne, og der arbejdes med progression af stoffet i forhold til abstraktionsniveau.
Undervisningen skal støtte eleven eller lærlingen i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle fysikfaglige begreber og tekster.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse og erfaringer med fysiske fænomener og skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis, teori og eksperiment. I faget lægges vægt på undersøgende og eksperimentelt arbejde, som integreres i hele undervisningsforløbet. Det eksperimentelle og undersøgende arbejde udgør mindst 1/5 af fagets vejledende varighed.
Eleverne eller lærlingene skal opnå stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af fysiske problemstillinger. Det undersøgende og eksperimentelle arbejde dokumenteres såvel mundtligt som skriftligt, eller via medier som små film, foto eller lignende.
3.3. It i undervisningen
Der anvendes relevante digitale teknologier i undervisningen, så det bidrager til elevernes eller lærlingenes tilegnelse af digitale brugerkompetencer i faget. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at reflektere over de digitale teknologiers muligheder og begrænsninger i faget. Digitale teknologier indgår i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, samt i forbindelse med elevernes eller lærlingenes selvstændige informationssøgning og tilegnelse af viden.
3.4. Samspil med andre fag
Faget inddrager den faglige viden og de faglige færdigheder, som eleverne eller lærlingene har opnået i andre fag.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen arbejder løbende med dokumentation af sit fysikfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens eller lærlingens faglige kompetencer og studiekompetence i form af fordybelse i fagets emner samt synliggørelse af faglig og metodisk korrekthed.
Gennem dokumentation af det fysikfaglige arbejde skal eleven eller lærlingen lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data samt opøve sin evne til at formidle fysikfaglig information korrekt og præcist. Der skal også i dokumentationen være en tydelig progression gennem niveauerne.
Dokumentationerne skal omhandle forskellige emner inden for faget.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og skal sikre at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres udvikling i forhold til f.eks. fysikkens love og formler og udførsel af forsøg og eksperimenter i faget og i erhvervsuddannelsen som helhed.
|
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
|
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
|
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8 stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 10 – Idræt
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uge
Niveau E: 2,0 uge
Niveau D: 2.0 uge
Niveau C: 2,0 uge
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål
1.1. Identitet
Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra natur-, human- og samfundsvidenskab samt en bred sundhedsvidenskabelig forståelsesramme. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde og øget kropsbevidsthed, som bidrager til en øget trivsel og motivation for den enkelte. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori giver faget indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundhed og livskvalitet, forståelse for arbejds- og træningsteknikker, samt forståelse for idrættens kulturelle værdier.
1.2. Formål
Faget idræt bidraget til elevernes eller lærlingenes almendannelse, erhvervsfaglige identitet og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne eller lærlingene en positiv oplevelse af sammenhængen mellem fysisk udfoldelse og trivsel. Faget bidrager til udvikling af elevernes eller lærlingenes personlige identitet, sociale og kommunikative kompetencer, samt motiverer eleverne eller lærlingene til livslang fysisk aktivitet og personlig sundhed gennem deltagelse i alsidige idrætsaktiviteter. Eleverne eller lærlingene udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed, herunder forståelse af at være i god fysisk form. Faget skal give eleverne eller lærlingene kompetence til at initiere fysisk aktivitet og træning med positiv betydning for egen og andres trivsel på arbejdspladsen, forebyggelse af arbejdsskader, samt opbygning af bevægelsesglæde hos relevante målgrupper. Endeligt er formålet med faget, at eleverne eller lærlingene anvender deres faglige viden til at tænke løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætsfaglige problemstillinger.
Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2. Kernestof
Kernestoffet i idræt er inddelt i 4 områder; Alsidig idrætsudfoldelse; krop, sundhed og trivsel; Trænings- og arbejdsteknikker; samt idrætskultur og relationer.
|
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof tilrettelægges med afsæt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse og/eller elevernes eller lærlingens personlige præferencer i forhold til idrætsdiscipliner.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Det centrale i faget er den fysiske aktivitet. Den praktiske undervisning understøttes af teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i undervisningen sikres ved, at hvert af de tre færdighedsområder; boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter, indgår med minimum ét forløb i undervisningen. Undervisningen organiseres i forløb af en varighed, som sikrer at faglig fordybelse og progression tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere relevant teori. Kobling af oplæring og teori skal fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne eller lærlingene, og forberede elever eller lærlinge på de fysiske udfordringer, som kan forekomme i arbejdslivet.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges så forløb med fysiske aktiviteter kobles med relevant teori. De fysiske aktiviteter udgør som minimum halvdelen af fagets varighed.
Undervisningen tager udgangspunkt i idrætsfagets kerneområder og i erhvervsfaglige emner og problemstillinger af relevans for elevens eller lærlingens uddannelse, herunder særligt med fokus på relevante arbejdsstillinger i elevens eller lærlingens fremtidige erhverv, samt forebyggelse af arbejdsskader. Undervisningen tilrettelægges som vekslen mellem fysisk aktivitet og teori med fokus på elevens eller lærlingens faglige progression i faget.
Skriftligt arbejde indgår i faget i form af udformning af trænings- og opvarmningsprogrammer, træningslogbog, samt løbende udformning af dokumentationsopgaver som indgår i elevernes eller lærlingenes arbejdsportfolio. På niveau C indsamler eleverne eller lærlingene derudover data og finder løsninger på idrætsfaglige problemstillinger, som indgår i en dokumentationsopgave.
3.3. It i undervisningen
I undervisningen skal eleverne eller lærlingene anvende forskellige digitale redskaber til fx udførelse af fysiologiske tests, valg af musik til træning, samt via Apps til udformning af opvarmning- og bevægelsesprogrammer. It anvendes også til dataindsamling i forbindelse med udformning af løsninger på idrætsfaglige problemstillinger.
3.4. Samspil med andre fag
I det omfang der indgår fysiske elementer i uddannelsens erhvervsfaglige undervisning, tilrettelægges undervisningen således, at disse inddrages som en naturlig del af idrætsfagets indhold.
4. Dokumentation
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens læringsudbytte af undervisningen evalueres løbende, og underviseren giver feedback på elevens eller lærlingens progression i målopfyldelsen.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Faget afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter efter 7-trins-skalaen ud fra fagets bedømmelseskriterier.
5.3. Afsluttende prøve
Der afholdes ikke afsluttende prøve.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven eller lærlingen har opfyldt de faglige mål, som de er angivet i punkt 2.1. Ved den fremragende præstation (karakteren 12) lægges vægt på følgende bedømmelseskriterier:
|
Bilag 11 – Kemi
Niveau og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faget omhandler stoffers kemiske opbygning, egenskaber og reaktioner samt de betingelser, der skal være til stede for at en reaktion kan forløbe. I kemi arbejdes der teoretisk og praktisk med problemstillinger i relation til det erhvervs- og almenfaglige område, herunder i forhold til samfundsfaglige problemstillinger. Faget er et eksperimentelt fag, hvor kemisk viden udvikles i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier. Kemi har nære relationer til de øvrige naturvidenskabelige og tekniske fag.
1.2. Formål
Formålet med faget er at give eleven eller lærlingen indsigt i de kemiske principper og metoder, der giver forudsætninger for at kunne arbejde med kemifaglige emner, som findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal bidrage til løsning af de praksisnære problemer, eleven eller lærlingen møder i erhvervsuddannelsen. Faget skal endvidere bidrage til elevens eller lærlingens forståelse af kemiens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
På D-niveauet skal faget give eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig en begyndende studiekompetence.
På C-niveauet skal faget tillige give eleven eller lærlingen erfaringer med anvendelse af fagets centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis samt kemifaglige beregninger. Arbejdet med faget skal udvikle elevens eller lærlingens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område samt bidrage til elevens eller lærlingens almene kompetencer.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisnings mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2. Kernestof
Det er undervisningens faglige mål, som især angiver forskellen mellem de fire niveauer, idet de kemifaglige områder (kernestof og supplerende stof) i stort omfang vil være de samme.
|
2.3. Supplerende stof
Der henvises til § 4.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven eller lærlingen kan bruge sin viden i en erhvervsfaglig sammenhæng. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens eller lærlingens erfaringsverden og med inddragelse af emner fra hverdagens teknologi. Elevens eller lærlingens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes.
Undervisningen skal vise sammenhængen mellem kemifaget, elevens eller lærlingens erhvervsuddannelsesområde og hverdagsliv.
Graden af selvstændighed øges gennem niveauerne, og der arbejdes med progression af stoffet i forhold til abstraktionsniveau. Elevens eller lærlingens selvstændige eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.
Undervisningen skal give eleven eller lærlingen kompetencer til at læse, forstå og formidle kemifaglige tekster. Der lægges vægt på anvendelse af korrekt fagsprog og udvikling af elevernes eller lærlingenes beregningskompetence.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes erhvervsuddannelse og erfaringer med kemiske fænomener og skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis og teori. I faget lægges der vægt på eksperimentelt arbejde, som udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.
Der lægges vægt på elevernes eller lærlingenes arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, så eleverne eller lærlingene opnår en stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af kemiske problemstillinger. Eleven eller lærlingen indsamler oplysninger ud fra det eksperimentelle arbejde og dokumenterer disse resultater såvel mundtligt som skriftligt, eller via medier som små film eller lignende.
3.3. It i undervisningen
Der anvendes relevante digitale teknologier i undervisningen, så det bidrager til elevernes eller lærlingenes tilegnelse af digitale brugerkompetencer i faget. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at reflektere over de digitale teknologiers muligheder og begrænsninger i faget. Digitale teknologier indgår i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, samt i forbindelse med elevernes eller lærlingenes selvstændige informationssøgning og tilegnelse af viden.
3.4. Samspil med andre fag
Der henvises til § 5, stk. 3.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen arbejder løbende med dokumentation af sit kemifaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens eller lærlingens faglige kompetencer og studiekompetence i form af fordybelse i fagets emner samt synliggørelse af faglig og metodisk korrekthed.
Gennem dokumentation af det kemifaglige arbejde skal eleven eller lærlingen lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data samt opøve sin evne til at formidle kemifaglig information korrekt og præcist. Der skal også i dokumentationen være en tydelig progression gennem niveauerne.
Dokumentationerne skal omhandle forskellige emner inden for faget.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og skal sikre at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
Evalueringen foretages med udgangspunkt i følgende:
|
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
|
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
|
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 12 – Matematik
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 5 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Matematiske kompetencer og talfærdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i en række erhvervsuddannelser. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik borgeren indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder. Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i erhvervet, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik i erhvervsuddannelserne er særligt karakteriseret ved at bidrage til den erhvervsfaglige kvalificering, derudover at give almene kompetencer, herunder studiekompetence.
1.2. Formål
Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes eller lærlingenes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven eller lærlingen grundlag for videre uddannelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
Den overordnede hensigt med faget er at udvikle elevens eller lærlingens matematiske kompetencer ved arbejde med det faglige stof. Det faglige stof fastsætter, hvilke matematiske emner og hvilken sværhedsgrad af stoffet eleven eller lærlingen forventes at kunne bringe i anvendelse. Det fastsættes forud for undervisningen, hvordan kernestof og mål kombineres, så denne læring understøttes bedst muligt.
|
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2. Kernestof
Der henvises til § 4.
2.2.1. Tal- og symbolbehandling
|
2.2.2. Erhvervsfagligt emne/projektforløb
|
2.3. Supplerende stof
|
2.3.1. Geometri
|
2.3.2. Funktioner og grafer
|
2.3.3. Statistik
|
2.3.4. Trigonometri
Udbydes kun som selvstændigt emne på niveau C.
|
2.3.5. Indekstal, rentes- og annuitetsregning
Udbydes kun på niveau C.
|
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske opgaver, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven eller lærlingen mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. Undervisningen har fokus på de matematiske begreber og elevens eller lærlingens forståelse af disse. Undervisningen afdækker eventuelle misopfattelser hos eleverne eller lærlingene og afhjælper disse. Hvor faget er obligatorisk i en uddannelse, bidrager undervisningen til elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse derved, at den sætter eleven eller lærlingen i stand til at foretage de beregninger, der hører til uddannelsens samlede faglighed. Undervisningen kan endvidere indeholde opgaver fra elevernes eller lærlingenes hverdag eller det omgivende samfund. Matematikkens anvendelse i praksis bidrager endvidere til elevernes eller lærlingenes forståelse af de matematiske begreber.
|
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen benyttes forskelligartede aktiviteter og arbejdsformer, der tilsammen udvikler elevens eller lærlingens samlede matematiske kompetenceprofil.
|
3.3. It i undervisningen
It inddrages i undervisningen dels til opfyldelse af mål for hjælpemiddelkompetencen, dels i form af didaktiske læremidler. Digitale brugerkompetencer i regneark, dynamiske geometriprogrammer eller CAS-programmer er mål for undervisningen, når skolens valg af matematiske emner eller erhvervets anvendelse af matematik indebærer sådanne digitale værktøjer. Digitale læremidler kan endvidere vælges som didaktisk hjælpemiddel til at fremme elevens eller lærlingens forståelse af matematikken. De digitale læremidler didaktiseres, så elevernes eller lærlingenes forståelse af matematikken og dens anvendelse styrkes. Refleksion over digitale værktøjers anvendelse til beregninger i elevens eller lærlingens erhverv, hverdag eller det omgivende samfund inddrages i undervisningen. Korrekt brug af lommeregner til relevante beregninger indgår i undervisningen.
3.4. Samspil med andre fag
Undervisningen i matematik tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i uddannelsens øvrige fag i det omfang, der indgår matematikholdige opgaver i disse. Beregninger, som eleven eller lærlingen skal kunne foretage i sin uddannelse, indgår i undervisningen, når faget er obligatorisk i elevens eller lærlingens uddannelse. Undervisningen kan endvidere tilrettelægges sammen med andre naturvidenskabelige eller samfundsfaglige grundfag og omfatte beregninger, der er relevante i disse.
4. Dokumentation
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring. Fokus for evalueringen er elevens eller lærlingens progression i forhold til at kunne vælge korrekt model til løsning af praktiske opgaver, til at kunne aktivere modellerne oplistet i kernestoffet og det valgte supplerende stof samt til at kunne anvende løsningsmetoder korrekt og dokumentere sin løsning.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Kriterierne for afgivelse af den afsluttende standpunktsbedømmelse er de samme som for den afsluttende prøve, jf. pkt. 5.3.3. Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens arbejde med faget i undervisningen, herunder opgaveløsning og mundtlig kommunikation.
5.3. Afsluttende prøve
Ved afslutningen af undervisningen afholdes en mundtlig prøve.
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen (prøveform b).
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
Prøveform a:
|
Prøveform b:
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed. På niveau F og E udgør casen og de to ukendte tillægsspørgsmål hele grundlaget for prøven. På niveau D og C udgør casen med tillægsspørgsmål den ene del af prøvegrundlaget og elevens eller lærlingens projektbesvarelse den anden del.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Caseopgaverne skal til sammen dække fagets mål og de indholdsområder, som skolen har fastsat. Hver caseopgave indeholder matematik, som kendetegner niveauet.
Caseundervisningsdagen afholdes på skolen, som en undervisningsdag med underviserens tilstedeværelse. Arbejdsdagen har en varighed på 4 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, der er grundlag for eksaminationen, og som eksaminationen indledes med.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Prøveform a:
|
Prøveform b:
|
5.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er fælles for de to prøveformer,
|
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterierne er fælles for de to prøveformer.
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens eller lærlingens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier. I bedømmelsen af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 13 – Naturfag
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik.
I faget arbejdes der teoretisk og praktisk med problemstillinger inden for teknologi, miljø, natur og sundhed. Faget benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af menneskets fysiologiske processer.
Faget forholder sig til aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.
1.2. Formål
Formålet med faget er at give eleven eller lærlingen indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevens eller lærlingens forståelse af naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
På D-niveau skal faget give eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig en begyndende studiekompetence.
På C-niveau skal faget give eleven eller lærlingen erfaringer med anvendelse af fagets centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens eller lærlingens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige område samt bidrage til elevens eller lærlingens almendannelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2. Kernestof
Naturfag består af elementer fra matematik, fysik, kemi, og biologi.
Fagets indhold vægtes i forhold til elevens eller lærlingens uddannelsesområde. Biologiske elementer er ikke obligatoriske og tilvælges efter relevans for elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse. Elevens eller lærlingens selvstændige eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen.
|
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof vælges, så det både omfatter en uddybning af kernestoffet og valg af øvrige naturfaglige områder.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens eller lærlingens erfaringsverden og med inddragelse af emner fra elevens eller lærlingens uddannelsesområde og skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis og teori. Den naturvidenskabelige arbejdsmetode skal være gennemgående i undervisningen, og gennem niveauerne der stilles krav om større og større metodisk nøjagtighed og korrekthed. Elevens eller lærlingens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes.
Det eksperimentelle arbejde skal differentieres, så eleverne eller lærlingene oplever forskellige tilgange som undersøgelser, eksperimenter, forsøg eller casestudier til arbejdet med teori og praksis og vekselvirkningen mellem disse.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes erhvervsuddannelse, hverdag og erfaringer med naturfaglige fænomener. Det praktiske arbejde udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.
Eleverne eller lærlingene skal opnå stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af naturfaglige problemstillinger. Det undersøgende og eksperimentelle arbejde dokumenteres såvel mundtligt som skriftligt, eller via medier som små film, foto eller lignende.
Undervisningen skal støtte eleven eller lærlingen i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle naturfaglige tekster.
3.3. It i undervisningen
Der anvendes relevante digitale teknologier i undervisningen, så det bidrager til elevernes eller lærlingenes tilegnelse af digitale brugerkompetencer i faget. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at reflektere over de digitale teknologiers muligheder og begrænsninger i faget. Digitale teknologier indgår i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, samt i forbindelse med elevernes eller lærlingenes selvstændige informationssøgning og tilegnelse af viden.
3.4. Samspil med andre fag
Der henvises i øvrigt til § 5, stk. 3.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen arbejder løbende med dokumentation af sit naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens eller lærlingens faglige kompetencer og studiekompetence i form af fordybelse i fagets emner samt synliggørelse af faglig og metodisk korrekthed.
Gennem dokumentation af det naturfaglige arbejde skal eleven eller lærlingen lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data samt opøve sin evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcist. Der skal også i dokumentationen være en tydelig progression gennem niveauerne.
Dokumentationerne skal omhandle forskellige emner inden for faget. Som grundlag for prøveform 1 udarbejder eleven eller lærlingen afsluttende dokumentation:
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og skal sikre at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
Evalueringen foretages i forhold til følgende:
|
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Prøveform 1 (Prøve på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation)
|
Prøveform 2 (Prøve på baggrund af en case)
|
Ved prøveform 1. sendes begge elev- eller lærlingedokumentationer i forvejen til censor. Ved prøveform 2 sendes cases i forvejen til censor.
Ved niveau D og C skal der ved begge prøveformer ud over elev- eller lærlingedokumentation/cases også sendes de mulige lodtrukket opgaver.
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Prøveform 1
|
Prøveform 2
|
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Prøveform 1
|
Prøveform 2
|
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 14 – Organisation
Vejledende varighed
Niveau C:
På eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Organisation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden og kompetencer til forståelse om ledelsens og de ansattes muligheder for at tilpasse organisationen under hensyn til udviklinger i virksomhedens omverden.
1.2. Formål
Gennem undervisningen i organisation skal eleverne eller lærlingene udvikle deres evne til at analysere, vurdere og formidle problemstillinger omkring ledelse og organisation gennem anvendelse af fagets teori. Undervisningen skal desuden fremme elevernes eller lærlingenes evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Undervisningen skal bidrage til udvikling af elevernes eller lærlingenes digitale kompetencer og dannelse. Desuden skal undervisningen fremme elevernes eller lærlingenes nysgerrighed, engagement i fagets discipliner og kernestofområder.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne eller lærlingene skal kunne:
– afgøre, hvilke forhold der har betydning for virksomhedens ledelse og organisation, herunder demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder
– identificere, formulere og løse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger
– anvende ledelsesmæssige og organisatoriske modeller
– ræsonnere med anvendelse af fagets teori, herunder kunne forklare sammenhænge mellem ledelsesmæssige og ¬organisatoriske forhold i en given kontekst
– indsamle og bearbejde simple informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold
– fortolke og formidle informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold bredt og i samspil med andre fag
– udvælge og anvende relevante digitale værktøjer.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne eller lærlingene opnå faglig fordybelse, viden og kompetencer.
Det obligatoriske kernestoft er:
Ledelse og organisation i historisk perspektiv
– klassiske og nyere skoler
Organisationsstruktur og design
– arbejdsdeling og organisationsprincipper, konfigurationer/idealtyper, organisationsform
Motivationsteori
– adfærdsmæssigt og humanistisk perspektiv, psykologisk kontrakt
Ledelsesteori
– leadership, management og coaching, lederroller, menneskesyn, ledergitter, situationsbestemt ledelse
Organisationskultur
– perspektiver på organisationskultur, kulturdimensioner, kultur og ledelse.
Det valgfrie kernestof omfatter ét af følgende områder:
Projektledelse
– teams, ledelse og organisering af projekter, projektledelse af innovationstiltag
Personaleudvikling og ledelse
– personlighedsteori, personlighedstest, medarbejderudvikling, lederudvikling
Forandringsledelse
– ledelse af forandringer, modstand mod forandringer, kommunikationsteori.
2.3. Supplerende stof
Eleverne eller lærlingene vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof anvendes til at belyse aktuelle problemstillinger omkring ledelse og organisation. Det supplerende stof er typisk erhvervsnyheder og cases fra konkrete virksomheder, oftest i et globalt perspektiv.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
I organisation C arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete organisationer analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Undervisningen skal i størst muligt omfang inddrage elevernes eller lærlingenes erfaringsgrundlag. Organisatorisk teori inddrages for at skabe struktur og forståelse.
Det induktive undervisningsprincip er centralt i bestræbelserne på at udfordre eleverne eller lærlingene på deres kompetencer i faget. Det deduktive undervisningsprincip anvendes ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle fagets teori, begreber, modeller, modelforudsætninger og begrænsninger.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elev- eller lærlingeaktiverende arbejdsformer, således at eleverne eller lærlingene får muligheder for at analysere, dokumentere, formidle og diskutere eller vurdere problemer og løsninger. Der skal være progression i anvendelsen af arbejdsformer frem mod mere selvstændiggørende arbejdsformer.
Undervisningen omfatter et projektforløb med udgangspunkt i et af de valgfrie kernestofområder. Forløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet, således at elevernes eller lærlingenes evne til at diskutere og vurdere virkelighedsnære problemstillinger med anvendelse af fagets teori udvikles.
3.3. It i undervisningen
I forbindelse med skriftlige opgaver, caseopgaver, præsentationer m.v. tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne eller lærlingene skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet.
It og medier anvendes i undervisningen som fagligt redskab og som støtte for elevernes eller lærlingenes læreproces i faget. Gennem undervisningen skal eleverne eller lærlingene udvikle evnen til at anvende et bredt udsnit af digitale muligheder, herunder indgå i samarbejde med andre i digitale fællesskaber.
3.4. Samspil med andre fag
Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke samspillet med de øvrige fag og den øvrige undervisning i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse.
4. Dokumentation
Dokumentationen består af skriftlige opgaver, caseopgaver, præsentationer m.v, der arbejdes hen i mod en præsentation af det selvvalgte emne. Det skriftlige arbejde bør i vidt omfang indgå i samspil med mundtlig præsentation for derved at styrke elevens eller lærlingens evne til at kommunikere om organisatoriske emner.
4.1 Selvvalgt emne
I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev eller lærling. Der udarbejdes synopsis og præsentationsmateriale.
Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse i forhold hertil.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Den løbende evaluering sker på baggrund af løsning af opgaver, portfolio, samtaler mellem lærer og elev eller lærling og mundtlig fremlæggelse.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Der henvises til § 9 for uddannelser der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
Prøveform a caseeksamen
Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Arbejdsdagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes eller lærlingens selvvalgte emne.
Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Under eksaminationen inddrager eleven eller lærlingen sit selvvalgte emne.
Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål inden for kernestoffet. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over hver enkelt elevs eller lærlings selvvalgte emne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentation af det selvvalgte emne, og en lodtrukken opgave med et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål.
Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som normalt er på 60 minutter.
Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
Eksaminationen er todelt.
Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator.
Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af selvvalgt emne, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkel elevs eller lærlings præsentation af det selvvalgte emne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens selvvalgte emne.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sit selvvalgte emne og den efterfølgende dialog med eksaminator.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
– Eleven eller lærlingen udtrykker sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog.
– Eleven eller lærlingen inddrager konkrete, relevante og akutelle eksempler fra praksis.
– Eleven eller lærlingen anvender relevante modeller og teorier samt argumenterer for sine valg.
– Eleven eller lærlingen bearbejder informationer om en virksomheds ledelsesmæssige og organisatoriske forhold.
Bilag 15 – Psykologi
Niveauer for faget og vejledende varighed
Niveau F: 1,0 uge
Niveau E: 1,0 uge
Niveau D: 1.0 uge
Niveau C: 1,0 uge
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål
1.1. Identitet
Psykologi handler om mennesker, vores adfærd og de bevæggrunde vi har, i forhold til vore handlinger. Det er videnskaben om menneskets psykiske processer, og om måden at opfatte, opleve, handle og reagere på.
Psykologi sætter fokus på individet set i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, samtidig sætter faget fokus på sociale processer og relationer i hverdags- og arbejdslivet. Faget bidrager derudover med en øget bevidsthed om kommunikation i alle dens former, samarbejde, konflikthåndtering og vilje til forandring, både for det enkelte menneske og for organisationer.
Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning, der sikrer faglig dybde og muligheder for fagligt samspil med elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer, mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt.
1.2. Formål
Psykologi bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at eleverne eller lærlingene får viden, færdigheder og kompetencer til at undersøge og diskutere psykologiske forhold på et fagligt grundlag i relation til elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv.
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen opnår forståelse for psykologiens faglige områder primært i forhold til det normalfungerende menneske, herunder udviklingspsykologi, socialpsykologi og på D/C-niveauet kognition og læring samt personlighedspsykologi, så eleven eller lærlingen reflekterer over psykologiske problemstillinger, som eleven eller lærlingen møder i en erhvervsfaglig sammenhæng.
Formålet med faget er endvidere at give eleven eller lærlingen en psykologisk forståelse ud fra dennes personlige ståsted i livet, med inddragelse af livserfaringer og hverdagslivsforståelser, fra bl.a. elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv. Samtidig skal eleven eller lærlingen gennem praktiske cases opnå psykologiske og kommunikative kompetencer til at beskrive og løse psykologiske problemstillinger, der vedrører individ og samarbejde i relation til elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv.
Faget bidrager til at udvikle elevens eller lærlingens almendannende kompetencer i, at forstå og respektere menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket gør eleverne eller lærlingene i stand til at navigere i en foranderlig verden.
På D/C-niveauet er formålet yderligere, at eleverne eller lærlingene opnår evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold, samt kompetence til at forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser og teorier.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen:
|
2.2 Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne eller lærlingene opnå faglig fordybelse, viden og kompetencer i forhold til elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv.
Undervisningen omfatter kernestof, der vægtes efter relevans for elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv.
Kernestoffet på alle niveauer vægtes indenfor de 2 grundlæggende psykologiske områder: udviklingspsykologi og socialpsykologi.
På niveau D og C omfatter undervisningen yderligere to psykologiske områder: kognition og læring samt personlighed og identitet.
Kernestoffet er:
|
2.3 Supplerende stof
Eleverne eller lærlingene vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet.
Det supplerende stof, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige og erhvervsfaglige horisont. Det supplerende stof indgår sammen med kernestoffet som element til udvikling af elevernes eller lærlingenes faglige og personlige kompetencer.
Afhængig af den enkelte uddannelses profil skal det supplerende stof, sammen med kernestoffet, tilrettelægges således, at det bidrager til realisering af den pågældende uddannelses formål.
Der henvises i øvrigt til § 4 om dokumentation.
2.3.1. Undervisningen vægtes mellem:
|
2.3.2 Emner til yderligere fordybelse
|
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Det bærende princip for tilrettelæggelsen er en helhedsorienteret undervisning, således eleven eller lærlingen opnår en sammenhængende forståelse for de psykologiske forhold, som undervisningen omfatter, set i relation til elevens eller lærlingens uddannelse og erhverv. Undervisningen inddrager psykologiske problemstillinger, der vedrører elevens eller lærlingens erfaringsverden med relevans for egen personlige udvikling, uddannelse og erhverv.
De faglige mål er styrende for den pædagogiske tilrettelæggelse og sikrer elevernes eller lærlingenes faglige progression, sådan at kernestoffet og dele af det supplerende stof er belyst ved undervisningens afslutning. Eleverne eller lærlingene skal sikres medindflydelse på undervisningens indhold og form, og de skal understøttes i deres selvstændighed og ansvarlighed ved brug af en bred vifte af undervisningsformer, herunder de muligheder der tilbydes af teknologiske værktøjer.
Undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med praktiske opgaver understøtter og motiverer elevens eller lærlingens forståelse for fagets teori, samt højner elevens eller lærlingens forståelse for praksissituationer.
På D- og C-niveau skal studiekompetencen desuden udvikles gennem det systematiske arbejde med faglighed og kritisk tænkning i samspil med andre fag og elevens eller lærlingens erhverv. Undervisningen skal sikre, at eleven eller lærlingen får muligheder for at udvikle sin formidlingskompetence og selvstændighed i at formulere psykologiske problemstillinger ud fra aktuelt stof samt besvare disse problemstillinger ved hjælp af relevant psykologisk viden.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression og med fokus på elev- eller lærlingeaktiverende arbejdsformer. Faget udfolder sig med diskussioner, øvelser og cases, så eleven eller lærlingen får mulighed for at koble den teoretiske viden til uddannelse, erhverv og sin egen person.
Der skal varieres mellem lærercentrerede og elev- eller lærlingecentrerede undervisningsformer i arbejdet med konkrete psykologiske problemstillinger.
På D- og C-niveau indgår mindre skriftlige øvelser for b.la. at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i den faglige formidling og som støtte for mundtlige oplæg.
3.3. It i undervisningen
Digital dannelse er et vigtigt emne i grundfaget psykologi og handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden. Der skal i faget arbejdes med elevernes eller lærlingenes digitale dannelse gennem bl.a. diskussioner om egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.
Relevante digitale værktøjer skal inddrages i arbejdet med at udvikle strategier til at understøtte elevernes eller lærlingenes læreproces og faglige udvikling. Undervisningen skal desuden give mulighed for, at eleven eller lærlingen tager kritisk stilling til information fra internetbaserede kilder med psykologifagligt stof, herunder at kunne anvende og forstå digitale medier samt reflektere kritisk over brug og betydning.
It og digitale medier kan i faget blandt andet anvendes til:
– Kommunikation
– Samarbejde
– Vidensdeling
– Informationssøgning
– Formidling til støtte for elevernes eller lærlingenes faglige udvikling
– Til styrkelse af studiekompetencen
Undervisningen bør ligeledes give mulighed for at producere mindre it-baserede produkter, hvilket b.la. kan medvirke til udvikling af elevens eller lærlingens formidlingskompetence.
3.4. Samspil med andre fag
Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem uddannelsens øvrige fag og elevens eller lærlingens erhverv. Faget har et naturligt og aktivt samspil med andre fag, der indeholder områder som service, kommunikation og samarbejde både uddannelsesmæssigt og praksisrelateret.
Faget indbyder desuden til samspil mellem teori og praksis, da det handler om mennesker, deres adfærd og relationer i praksis. Teorien giver dermed baggrund for, at kunne handle hensigtsmæssigt i praksis.
Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre fag og elevens eller lærlingens erhverv.
4. Dokumentation
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering og sker gennem en præcisering af elevens eller lærlingens standpunkt i forhold til de i pkt. 2.1. angivne faglige mål, samt en konkretisering af muligheder for at nå dem.
Den løbende evaluering skal styrke den enkelte elevs eller lærlings faglige progression og forståelse af eget faglige niveau med henblik på, at udvikle elevens eller lærlingens potentiale.
Den løbende evaluering skal desuden sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
Evaluering gennemføres flere gange i løbet af undervisningen i skriftlig eller mundtlig form. Det skal sikres, at der ved undervisningens afslutning har været benyttet forskellige evalueringsformer.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget er den udleverede case og elevens eller lærlingens præsentation af case og underspørgsmål.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket grad elevens eller lærlingens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i punkt 2.1.
Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 16 – Samfundsfag
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 1,5 uge
Niveau E: 1,5 uge
Niveau D: 1,5 uge
Niveau C: 1,5 uge
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver eleven eller lærlingen indsigt i forhold på arbejdsmarked, med formålet at eleven eller lærlingen kan begå sig som arbejdstager i det fagretslige system. Faget giver på konkret grundlag viden om og forståelse for det moderne samfunds dynamik og kompleksitet, ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere elevens eller lærlingens egne standpunkter og handlemuligheder.
1.2. Formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udbygger sine kompetencer til at deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en internationaliseret og foranderlig omverden.
Gennem arbejde med væsentlige aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige problemstillinger og gennem aktiv stillingtagen til og refleksion over disse, styrker eleven eller lærlingen sin indsigt i samfundets opbygning, samfundsøkonomien, styrende beslutningsprocesser samt sit kendskab til internationale organisationer.
Gennem arbejdet med faget styrkes elevens samfundsmæssige og analytiske kompetencer samt demokratiske dannelse, og eleven eller lærlingen videreudvikler sine evner til at forstå, kommunikere om og deltage i samfundets beslutningsprocesser.
2. Faglige mål og fagligt indhold
Undervisningen i faget tager sit teoretiske udgangspunkt i tre samfundsfaglige hoveddiscipliner: politologi, økonomi og sociologi. Disse discipliner anvendes i beskrivelse og analyse af samfundets opbygning og strukturer. Endvidere undervises der i arbejdsmarkedsforhold på det uddannelsesområde, som eleverne eller lærlingene er under uddannelse til. Endelig inddrages internationale forhold i undervisningen.
Faget er opdelt i fire hovedområder med hver sin internationale dimension: Arbejdsmarkedsforhold, politik, sociologi, og økonomi. I afsnit 2.2. fremgår det, hvor de fire hovedområder indgår fra niveau F til C.
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2 Kernestof
Kernestoffet i samfundsfag er inddelt i de 4 hovedområder i faget; arbejdsmarkedsforhold, politik, sociologi og økonomi.
|
2.3. Supplerende stof
Det supplerende stof består af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik, videoer og klip fra forskellige medier, som er relevante for elevens eller lærlingens uddannelsesområde. Det supplerende stof underbygger og støtter allerede angivne mål og indholdet i kernestoffet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Samfundsfag er et dynamisk fag. For at levendegøre faget er det vigtigt at inddrage aktuelle emner i undervisningen. Undervisningen skal bygge på samtale og dialog. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes egen dagligdag og fagområde, for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed.
For at sikre progressionen i faget arbejdes der på de lavere niveauer med arbejdsmarkedsforhold, og her inddrages anvendelsesorienterede problemstillinger fra elevens eller lærlingens hverdag eller problemstillinger relevante for elevens eller lærlingens uddannelsesområde. Arbejdsmarkedsforhold indgår ikke på de højere niveauer, men inddrages i undervisningen i forbindelse med hovedområdet sociologi, som berører arbejdsmarkedsforhold inden for elevens eller lærlingens fremtidige arbejdsområde, samt hovedområdet politik, som berører arbejdsmarkedspolitikken.
Progressionen i hovedområdet politik kommer til udtryk ved, at der på de lavere niveauer arbejdes med elevens eller lærlingens demokratiske forståelse, samt viden om de politiske partier, og på de højere niveauer arbejdes med velfærdsmodeller og politiske beslutningsprocesser.
Progressionen i hovedområdet sociologi bevæger sig fra viden om grundlæggende forklaringsmodeller relevante for elevens eller lærlingens uddannelse til at omhandle samfundsudviklingen, den teknologiske udvikling og socialiseringsmønstre.
Progressionen i hovedområdet økonomi bevæger sig fra grundlæggende viden om udbud og efterspørgsel, til viden om det økonomiske kredsløb, samt viden om den politiske styring af økonomien.
Tilrettelægges faget i et eux-forløb er det væsentligt, at der i undervisningen arbejdes med arbejdsmarkedsforhold, for at sikre at eleven eller lærlingen opnår viden om alle fire hovedområder for at opnå bredden i faget.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, der udfordrer eleven eller lærlingen med emner relevant for elevens eller lærlingens uddannelsesretning. Undervisningen inddrager aktuelle problemstillinger relevante for elevens eller lærlingens uddannelsesretning. Undervisningen organiseres med mulighed for aktiv elev- eller lærlingedeltagelse.
3.3. It i undervisningen
Undervisningen tilrettelægges med inddragelse af it med formålet at understøtte og udvikle elevens eller lærlingens digitale kompetencer. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at opnå kendskab til forskellige digitale teknologier, således at undervisningen understøtter, at eleverne eller lærlingene opnår kompetence til at vælge den rette teknologi til det rette formål.
Undervisningen i faget omhandler forskellige medier, herunder sociale medier. Undervisningen skal give eleverne eller lærlingene mulighed for at søge viden online, anvende viden og kritisk vurdere forskellige kilder.
Endelig inddrages it som et redskab i forbindelse med elevernes eller lærlingenes dokumentationer i faget, og giver eleverne eller lærlingene mulighed for at anvende forskellige digitale præsentationsformer.
3.4. Samspil med andre fag
I et eux-forløb indgår samfundsfag på grundforløb 1 i et samspil med erhvervsfagene, dansk og fremmedsprog. Samfundsfag indgår i helhedsorienterede projekter relevant for fagretningen og i et tæt samspil med erhvervsfagene.
4. Dokumentation
Eleverne eller lærlingene skal udarbejde dokumentation i faget uanset fagligt niveau.
|
Læreren udformer en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen. Undervisningsbeskrivelsen sendes til censor forud for prøven.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Der henvises til § 5, stk. 5.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
Ved prøven gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Der henvises til § 9 for uddannelser der udbydes med caseeksamen.
Niveau F og E afsluttes med standpunkt. Der afholdes afsluttende prøve på niveau D og C.
Skolen vælger én af følgende to prøveformer:
Prøveform a caseeksamen
Caseeksamen gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher.
Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Arbejdsdagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med.
Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over relevante gennemgåede tekster sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Prøveform b
Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan varighed, omfang og metode til elevens eller lærlingens projektopgave, som er eksaminationsgrundlag til prøven.
Underviseren formulerer problemstillinger i samarbejde med eleven eller lærlingen, som gør det muligt at inddrage hovedområderne fra punkt 2.2 i projektet. Eleven eller lærlingen udvælger en problemstilling, som er styrende for elevens eller lærlingens projekt.
Der afholdes en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens projekt. Eleven eller lærlingen fremlægger projektet for eksaminator og censor. Fremlæggelsen af dokumentationen må maksimalt fylde 1/3 af den afsatte tid til eksaminationen. Den resterende tid anvendes til dialog omkring projektet samt relevant samfundsfaglige spørgsmål Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusiv votering.
Elevens eller lærlingens præstation helhedsbedømmes i forhold til fagets mål, samt fagets bedømmelseskriterier.
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
5.3.1 Eksaminationsgrundlag
Ved prøveform a udgør eksaminationsgrundlaget skolens prøvespørgsmål og opgaver, som eleven eller lærlingen har besvaret i forbindelse med caseundervisningsdagen.
Ved prøveform b udgør elevens eller lærlingens projekt eksaminationsgrundlaget.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
5.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Prøveform a
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt.
Prøveform b
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation. Elevens eller lærlingens skriftlige arbejde indgår som eksaminationsgrundlag til prøven og bedømmes ikke til prøven.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven eller lærlingen har opfyldt de faglige mål, som de er angivet i punkt 2.1. Ved den fremragende præstation lægges vægt på følgende bedømmelseskriterier:
|
Bilag 17 – Teknologi
Niveau og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med et produktudviklingsforløb bestående af faserne:
– produktprincip
– behovsundersøgelse
– produktudformning
– produktionsforberedelse, produktion og test af produkt.
– samt arbejde med problemstillinger som miljø og sikkerhed i relation til produktion, forbrug og bortskaffelse af et produkt.
Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes eller lærlingenes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne eller lærlingene får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. På C-niveauet har faget det specielle formål i forhold til eux-uddannelsen, at faget kombinerer håndværkets betydning for produktudvikling og innovation, med studierettede kompetencer.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2. 1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
|
2.2. Kernestof
Kernestof kombineres med fagets supplerende stof, jf. 2.3.
I faget arbejdes der med virkelighedsnære problemstillinger, og der fremstilles konkrete produkter til løsning af disse. Kernestoffet retter sig mod målene for faget. Undervisningen samt læringsaktiviteter i faget, skal derfor som minimum indeholde alt kernestoffet for det valgte niveau.
|
2.3. Supplerende stof
Supplerende stof udvælges og anvendes således det understøtter kernestoffets indhold i elevens eller lærlingens erhvervsfaglig kontekst og samtidig inddrager almenfaglige og erhvervsfaglige områder og problemstillinger. Supplerende stof udvælges og anvendes endvidere for at inddrage en erhvervsfaglig kontekst i relation til elevens eller lærlingens valg af fag- og hovedområde og med tyngde i erhvervsfaglige metoder og formidlinger.
Supplerende stof skal kunne stilladsere elevens eller lærlingens refleksion over arbejdsmiljø ift. produktion, samt elevens eller lærlingens valg af præsentationsform og dokumentation ift. teknologi-projektet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Der anvendes virkelighedsnære problemstillinger, relateret til elevens eller lærlingens erhverv, og der udvikles relevante løsninger på disse. Undervisning og læringsaktiviteter planlægges på en sådan måde at eleven eller lærlingen opnår muligheden for at arbejde med fagets indhold igennem et struktureret forløb, der indeholder processer i relation til fagets kernestof og det udvalgte supplerende stof.
|
3.2. Arbejdsformer
Fagets arbejdsformer tager udgangspunkt i erhvervsfaglige områder og anvendelsesorienterede problemstillinger, og giver mulighed for at eleven eller lærlingen kan orientere sig mod emner der har relevans ift. fagretning og hovedområde. Eleven eller lærlingen skal igennem arbejdsformerne kunne opnå en for niveauet passende form for selvstændig opgaveløsning og tilfredsstillende afsluttende dokumentation.
For faget anvendes differentierede arbejdsformer ift. fagets niveau:
|
3.3. It i undervisningen
I tilrettelæggelse af faget, inddrages digitale teknologier, relaterede til erhvervsområdet, og egnede til at støtte elevernes eller lærlingenes læring i en erhvervs og almenfaglig kontekst. Anvendelse af digitale teknologier i undervisningen og læringsaktiviteter relaterer sig til erhvervsfaglige anvendelser, og understøtter derved elevernes eller lærlingenes anvendelse og refleksion over digitale teknologier i forhold til deres fag- og hovedområde.
Der anvendes i gennemførelse af grundfaget digitale teknologier, der på de enkelte niveauer som minimum:
|
3.4. Samspil med andre fag
|
4. Dokumentation
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Den løbende evaluering skal bidrage til elevens eller lærlingens progression gennem fagets faser, og derved sikre elevens eller lærlingens udvikling imod fagets mål og afsluttende prøve/standpunktsbedømmelse. Den løbende evaluering foretages med udgangspunkt i fagets mål og retter sig især mod elevens eller lærlingens refleksioner over proces, faglige metoder, og det forventede slut-produkt. Som udgangspunkt anvendes elevens eller lærlingens løbende dokumentation som grundlag for den løbende evaluering og feedback.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3. Afsluttende prøve
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
|
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
|
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges især vægt på, at:
|
Bilag 18 – Virksomhedsøkonomi
Niveauer og vejledende varighed
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2,0 uger
Niveau C: 2,0 uger
For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Omdrejningspunktet for faget virksomhedsøkonomi er arbejdet med og forståelsen af en virksomheds økonomiske discipliner, overvejelser og dispositioner med fokus på det gode købmandsskab og forretningsforståelsen. Faget indeholder typiske erhvervsøkonomiske begreber, funktioner og opgaver, der indgår i virksomhedens etablering og drift. Faget beskæftiger sig med erhvervsvirksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.
1.2. Formål
Elevens eller lærlingens arbejde med faget skal give erhvervsøkonomiske kompetencer med henblik på at forstå en virksomheds regnskab, og hvordan en virksomhed tjener sine penge. Faget har desuden et almendannende formål, hvor evnen til at identificere og inddrage økonomiske forhold styrkes. Endelig har faget et studieforberedende aspekt. Eleven eller lærlingen bliver i stand til at identificere, behandle og formidle de typiske erhvervsøkonomiske problemstillinger, der indgår i elevens eller lærlingens uddannelsesområde.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2.2. Kernestof
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2.3. Supplerende stof
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Tilrettelæggelsen af undervisningen, og valg af indhold, skal tilgodese elevernes eller lærlingenes forudsætninger og valg af uddannelse. Det teoretiske stof sættes i størst mulig grad ind i en praktisk og virkelighedsnær kontekst. Der lægges i undervisningen vægt på elevernes eller lærlingenes evne til at forstå formålet med anvendelse af de erhvervsøkonomiske metoder og formidling af de resultater, metoderne frembringer, herunder hvor i den økonomiske proces metoder og emner indgår, og hvordan de bidrager til henholdsvis virksomhedens resultat og likviditet.
3.2. Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elev- eller lærlingeaktiverende arbejdsformer, hvor eleverne eller lærlingene får mulighed for at arbejde med praksisnære emner og øvelser med afsæt i virksomheder og deres aktiviteter inden for faget.
Eleverne eller lærlingene arbejder både individuelt og i grupper med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof. Progressionen sker gennem øget kompleksitet og omfang i de øvelser og cases og typer af virksomheder, der arbejdes med. Der arbejdes med såvel skriftlig som mundtlig kommunikation om fagets emner og metoder. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg.
3.3. It i undervisningen
Digitale teknologier inddrages som et motiverende redskab og indgår som en integreret del af undervisningen, bl.a. til visualisering og skriftlig og mundtlig formidling. Teknologierne inddrages, så de understøtter fagets kernestof og elevernes eller lærlingenes lærerproces og samtidig bidrager til elevernes eller lærlingenes tilegnelse af digitale brugerkompetencer inden for specielt regneark og deres forståelse af økonomistyringssystemer.
3.4. Samspil med andre fag
Faget gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag eller erhvervsfag på grundforløbets 1. del og med andre grundfag eller uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del og hovedforløb.
4. Dokumentation
Eleverne eller lærlingene skal udarbejde dokumentation i faget uanset fagligt niveau eller prøveform.
|
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Både undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende, og det sikres ved undervisningens afslutning, at der har været benyttet forskellige evalueringsformer. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3 Afsluttende prøve
Ved prøven gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Der afholdes ikke afsluttende prøve på niveau F og E.
Der henvises til § 9 for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
|
5.3.1. Eksaminationsgrundlag
Ved prøveform a er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af de 5-7 caseopgaver.
Ved prøveform b er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave.
5.3.2. Bedømmelsesgrundlag
Ved prøveform a er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af caseopgaven og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
Ved prøveform b er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.
5.3.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens eller lærlingens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Bilag 19 – Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion
Vejledende varighed
2,0 uger
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen bliver introduceret til de erhvervsfaglige uddannelser. Eleven eller lærlingen lærer at følge og indgå i en erhvervsfaglig arbejdsproces. Eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at udføre enkle erhvervsfaglige opgaver, herunder at kunne inddrage viden om bæredygtighedsprincipper, arbejdsmiljømæssige forholdsregler, sikkerhed og ergonomi.
Formålet med faget er tillige, at eleven eller lærlingen gennem erhvervsfaglige arbejdsprocesser og projekter bliver afklaret om valg af fagretning for grundforløbets 1. del.
Eleverne eller lærlingene skal tilegne sig værktøjer og metoder til at udføre, forstå og forholde sig til erhvervsfaglige arbejdsprocesser. Der indgår værktøjer og metoder til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Faget skal endvidere motivere eleven eller lærlingen til at afklare sit valg af fagretning.
1.2 Fagets profil
Erhvervsintroduktion omhandler rammer og forudsætninger for udførelse af arbejdsprocesser. Faget omfatter metoder til strukturering og håndtering af arbejdsopgaver. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens eller lærlingens kompetence til at udføre en arbejdsopgave under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi. Endvidere omfatter faget introduktion til nogle erhvervs typiske arbejdsopgaver og processer, der kan styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at træffe et valg af fagretning.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
1. Alene og i samarbejde med andre udføre simple erhvervsfaglige arbejdsopgaver under instruktion.
2. Handle ergonomisk, sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt korrekt ved løsningen af simple erhvervsfaglige opgaver.
3. Udføre simple erhvervsfaglige opgaver med relation til miljø, bæredygtighed, og den grønne omstilling.
4. Vælge og begrunde valg af fagretning i egen uddannelsesplan.
5. Gengive en erhvervsuddannelses opbygning og struktur herunder vekselvirkningen mellem skole- og virksomhedsophold.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af almen og generel karakter, men opfyldes gennem faglig toning i forhold til hovedområdet og introduktion til fagretninger. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan træffe et valg af fagretning på et kompetent grundlag.
Undervisningens indhold omfatter erhvervsfaglige processer og projekter, der introducerer eleven eller lærlingen til typiske arbejdsformer og metoder inden for en flerhed af erhvervsuddannelser.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske arbejdsopgaver og -processer på et grundlæggende niveau inden for hovedområdet, der gennemføres således, at de styrker elevens eller lærlingens valg af fagretning. Digitale medier skal inddrages, hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger i et erhvervsintroducerende og anvendelsesorienteret perspektiv. Undervisningen omfatter praktiske projekter, undersøgelser og øvelser, der skaber et kompetent grundlag for elevens eller lærlingens valg af fagretning. Undervisningen i faget erhvervsintroduktion skal støtte elevens eller lærlingens personlige udvikling, almene og generelle kompetencer i forhold til elevens eller lærlingens valgkompetence og arbejdsmarkedsparathed. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende og reflekterende praksis og støtte elevens eller lærlingens læring. Det problemorienterede, kollaborative og casebaserede undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen
Undervisningen medvirker til at styrke elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelse og personlige dannelse. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen organiseres om cases, øvelser og projekter ud fra konkrete og afgrænsede erhvervsfaglige problemstillinger. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, portfolio eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt som f.eks. en frisure, en mur, et diagram, en film m.v.
5. Bedømmelse
Faget bedømmes ikke.
Bilag 20 – Erhvervsfag 2 - Arbejdspladskultur
Vejledende varighed
1,5 uge
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen lærer om forhold, der har betydning for forskellige arbejdspladskulturer. Eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at indgå på en arbejdsplads under hensyn til arbejdspladsens kulturer og normer. Eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at deltage som aktiv og ansvarlig medarbejder i relevante arbejdsopgaver og som medskaber af kulturen. Der er særligt fokus på arbejdsgiverens og elevens eller lærlingens ansvar for kvalitet og sikkerhed.
Formålet med faget er tillige, at eleven eller lærlingen forstår betydningen af forskellige samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder mellem arbejdsgiver, -leder og -tager, mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder. Endvidere, at eleven eller lærlingen opnår kompetence til selvstændigt og i fællesskab med kolleger at planlægge en arbejdsopgave og forstår betydningen af tid, personlig adfærd og ressourcer.
Tilegnelse af værktøjer og metoder til at analysere, forstå og deltage aktivt i skabelsen af produktive arbejdspladskulturer er genstanden for undervisningen i arbejdspladskultur. Faget skal herunder kvalificere eleven eller lærlingen til konstruktivt at forholde sig til egen adfærd, tilrettelæggelse af egen arbejdsproces og samarbejde med andre om en fælles arbejdsopgave.
Faget skal give eleven eller lærlingen grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen.
1.2 Fagets profil
Arbejdspladskultur omhandler normer, roller, adfærd og regler, bl.a. kvalitets- og sikkerhedsbestemmelser på en arbejdsplads. Faget omfatter metoder til planlægning af arbejdsopgaver med en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer og tid. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens eller lærlingens kompetence til at bearbejde, reflektere, diskutere og handle hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsens problemstillinger. Endvidere omfatter faget sociale og kulturelle aspekter som de psykiske, sociale, inkluderende og sikkerhedsmæssige problemstillinger, der kan styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at indgå på en arbejdsplads.
Faget er et dannelsesfag, der skal medvirke til at give eleven eller lærlingen en grundlæggende og historisk forståelse af virksomheder og arbejdsmarkedet generelt. Faget skal perspektivere den enkeltes liv i forhold til beslutninger, der påvirker den enkeltes ansættelse og inklusion i en virksomhed. Faget omfatter praktiske øvelser, der skal gøre eleven eller lærlingen parat til at omsætte viden om arbejdspladskultur til mødet med arbejdsmarkedet.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
1. Gengive eksempler på arbejdspladskulturer inden for fagretningens professioner, herunder egne muligheder for at bidrage til en produktiv og inkluderende arbejdsplads.
2. På baggrund af erhvervsrettede cases, gengive faktorer, der spiller ind på samarbejde i en arbejdsproces.
3. Deltage i dialog om arbejdspsykologiske emner herunder, sexisme, krænkende handlinger, seksuel diskrimination, racisme og forskelsbehandling, og tage aktivt stilling til, hvad et godt psykisk arbejdsmiljø er og den enkeltes rettigheder og pligter i forbindelse hermed.
4. Gengive roller og beslutningsprocesser i samarbejdet om en erhvervsspecifik opgave.
5. Gengive enkle og overskuelige eksempler på hensigtsmæssigt samspil mellem den enkelte medarbejder og virksomheden.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af almen og generel karakter, men opfyldes gennem faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter aspekter af samarbejdslære, virksomhedslære, psykologi og planlægningsprocesser. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i emner og problemstillinger på et grundlæggende niveau vedrørende arbejdspladskultur knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger i et anvendelsesorienteret perspektiv. Undervisningen omfatter praktiske projekter, undersøgelser og øvelser, der skaber sammenhæng mellem faget arbejdspladskultur og elevens eller lærlingens fagretning. Undervisningen i faget arbejdspladskultur skal støtte elevens eller lærlingens personlige udvikling, almene og generelle kompetencer i forhold til elevens eller lærlingens livsduelighed og arbejdsmarkedsparathed. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende og reflekterende praksis og støtte elevens eller lærlingens indlæring på tværs af fag. Undervisningen medvirker til at styrke elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelse og personlige dannelse.
Undervisningen organiseres om cases, øvelser og projekter. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring.
4. Dokumentation
Dokumentation kan have forskellige former afhængig af de enkelte elementer i faget arbejdspladskultur og l den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på faglig dokumentation er præsentation, rollespil, billeder, film, diskussionsoplæg, temaopgaver, portfolio og rapporter.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i elevens eller lærlingens læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 21 – Lærepladssøgning
Vejledende varighed
1,0 uge
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at søge læreplads.
Eleven eller lærlingen reflekterer over og lærer at beskrive opnåede faglige kompetencer. Eleven eller lærlingen lærer at vurdere egne kompetencer og mål i forhold til mulige uddannelser. Eleven eller lærlingen lærer om andre uddannelsesmuligheder. Eleven eller lærlingen lærer at dokumentere og formidle egne kompetencer i en lærepladssøgningsproces. Tilegnelse af metoder og værktøjer til søgning af læreplads i forhold til den enkelte elevs eller lærlings kompetencer er genstanden for undervisningen i lærepladssøgning.
Faget skal give eleven eller lærlingen grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal give eleven eller lærlingen et klart billede af oplæringsmulighederne i forskellige typer af virksomheder, herunder oplæring i udlandet. Desuden skal faget medvirke til at give eleven eller lærlingen en realistisk opfattelse af egne faglige kompetencer.
1.2 Fagets profil
Lærepladssøgning er dels et metodefag, hvor fokus er tilegnelse af metoder og værktøjer til kvalificeret og målrettet at søge læreplads. Samtidig er faget et erkendelsesfag, hvor fokus er den proces, den enkelte elev eller lærling gennemgår i forhold til at erkende egne kompetencer med det formål at udvikle disse og opnå en realistisk tilgang til uddannelses- og senere erhvervsmuligheder. Faget sætter derfor også fokus på elevens eller lærlingens faglige og personlige udvikling og progression i valg af uddannelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
1. Beskrive forskellige typer af virksomheder, lærepladsmuligheder, uddannelsesmuligheder og mulige aftaleformer ift. endelig valg af uddannelse.
2. Beskrive egne faglige og personlige kompetencer, samt interesse for valgte branche/uddannelse.
3. Lægge en målrettet plan for lærepladssøgning ift. kendskab til virksomheder og deres værdier, inden for den valgte fagretning.
4. Anvende forskellige metoder og værktøjer til at dokumentere og formidle sine kompetencer ved ansøgninger og mundtlige samtaler.
5. Opbygge og anvende nye og eksisterende analoge og digitale sociale netværk i sin lærepladssøgning.
6. Evaluere egen lærepladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
7. Anvende Lærepladsen.dk samt andre digitale ressourcer, værktøjer, platforme til lærepladssøgning og håndtering af tilhørende dokumenter.
2.2. Fagligt indhold
Undervisningens indhold omfatter arbejde med muligheder for læreplads i forskellige typer af virksomheder. Endvidere arbejdes med skriftlig formidling i ansøgning og CV og mundtlig kommunikation ved ansættelsessamtaler. Undervisningen inddrager forskellige værktøjer, herunder digitale, som eleverne eller lærlingene kan anvende til at styrke søgningen efter læreplads. Eleven eller lærlingen lærer at sætte forskellige netværk i spil. Samtidig arbejdes der løbende med elevens eller lærlingens personlige og faglige kompetenceudvikling og erkendelse heraf. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med de erhvervsfaglige emner og problemstillinger eleven eller lærlingen arbejder med i den valgte fagretning, således at eleven eller lærlingen udfordres i valg af uddannelse. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Arbejdet med lærepladssøgning skal støtte elevens eller lærlingens faglige læring og progression, endvidere skal det udvikle elevens eller lærlingens digitale kompetencer.
Undervisningen i faget medvirker til at udvikle elevens eller lærlingens faglige og personlige identitet og motivation og styrker dermed elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelsesproces.
I undervisningen indgår rollespil, observation og supervision og f.eks. peer-to-peer læring ved ældre elever eller lærlinge, som har været i oplæring.
4. Dokumentation
Dokumentation kan antage mange former afhængig af den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på faglig dokumentation kan være billeder, film, skriftlige ansøgninger, logbog, mindmap, disposition og mødeplan.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”bestået/ ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 22 – Samfund og sundhed
Vejledende varighed
1,5 uge
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen lærer om samfundsmæssige forhold, der er af betydning for den enkeltes arbejdsliv og personlige liv som borger i et demokratisk samfund. Eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at deltage som aktiv og ansvarlig medarbejder og samfundsborger i en globaliseret og foranderlig omverden.
Formålet med faget er tillige, at eleven eller lærlingen opnår en helhedsforståelse af sundhedsbegrebet i arbejdsmæssige, samfundsmæssige og personlige sammenhænge. Eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at tage stilling til sundhedsmæssige problemstillinger i eget liv.
Tilegnelse af værktøjer og metoder til at beskrive, formidle, forstå og diskutere sundheds- og samfundsmæssige forhold er genstanden for undervisningen i samfund og sundhed. Faget skal oplære i sunde arbejdsprocesser og endvidere motivere eleven eller lærlingen til vedvarende udvikling af fysisk form og personlig sundhed. Faget skal give eleven eller lærlingen grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen.
1.2 Fagets profil
Samfund og sundhed omhandler samfundsmæssige forhold som arbejdsmarkedets organisering samt danske og internationale samfundsforhold. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens eller lærlingens kompetence til at bearbejde, formidle og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. Faget omfatter økonomiske forhold med fokus på privatøkonomi. Endvidere omfatter faget sundhedsfaglige aspekter som de fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige problemstillinger, der kan styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at påvirke egen sundhed.
Faget er et dannelsesfag, der skal medvirke til at give eleven eller lærlingen en grundlæggende forståelse af arbejdsmarkedet og samfundet. Faget skal perspektivere den enkeltes liv i forhold til sociale og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske udvikling og de sundheds- og miljømæssige aspekter. Faget omfatter praktiske øvelser, der skal give eleven eller lærlingen kompetence til at omsætte viden om sundhed og bevægelse til sunde vaner i eget liv.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
1. Beskrive aktuelle samfundsmæssige forhold og problemstillinger indenfor elevens eller lærlingens hovedområde ved brug af egne ord.
2. Deltage i dialog om egen rolle og indflydelsesmuligheder i samfundet.
3. Gengive enkle og overskuelige eksempler om samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i virksomhederne, med inddragelse af sundheds- og miljømæssige aspekter.
4. Gengive hovedtræk i arbejdsmarkedets opbygning, herunder organisationer inden for fagretningens uddannelser, og mulighed for at udøve indflydelse på disse
5. Forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår og sundhed, herunder privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer som personlig hygiejne, kost og fysisk form.
6. Opstille et privatbudget med baggrund i elevens eller lærlingens forventning til levestandard og indkomst i branchen.
7. Formidle betydningen og vigtigheden af at kunne anvende digitale platforme som E-boks, Min sundhed, Borger.dk samt andre nyttige digitale ressourcer, til at have kontrol over vigtige informationer og dokumenter.
8. Gengive faktorer der har betydning for den enkeltes seksuelle sundhed herunder kønssygdomme og prævention.
9. Gengive faktorer der er af betydning i forhold til at vise respekt for andres kønsidentitet ogseksualitet, modvirke seksuel chikane og forstå personlig grænsesætning.
10. I samarbejde med andre, diskutere og beskrive grundlæggende retningslinjer for færdsel på nettet, herunder digitale krænkelser, anvendelse af sociale medier og datasikkerhed.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af almen og generel karakter, men opfyldes gennem faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter demokratibegrebet, det politiske system, arbejdsmarkedsforhold, internationale forhold, privatøkonomi, sundhed og livsstil i et personligt, erhvervsrettet og samfundsmæssigt perspektiv.
Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i samfunds- og sundhedsfaglige emner og problemstillinger på et grundlæggende niveau knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger i et anvendelsesorienteret perspektiv. Undervisningen omfatter praktiske eksperimenter, undersøgelser og øvelser, der skaber sammenhæng mellem det sundheds- og samfundsfaglige og elevens eller lærlingens fagretning. Undervisningen i faget samfund og sundhed skal endvidere udvikle elevernes eller lærlingenes viden om sunde arbejdsprocesser, herunder bevidstgøre eleverne eller lærlingene om egne handlemuligheder i forhold til et sundt liv.
Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevernes eller lærlingenes undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis og støtte elevernes eller lærlingenes læring på tværs af fag. Undervisningen medvirker til at styrke elevernes eller lærlingenes afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelse og personlige dannelse.
Undervisningen organiseres om cases, øvelser og projekter. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages.
4. Dokumentation
Dokumentation kan antage mange former afhængig af de enkelte elementer i faget samfund og sundhed og i forhold til den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på faglig dokumentation kan være præsentation, billeder, film, diskussionsoplæg, temaopgaver, portfolio og rapporter.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 23 – Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde
Niveauer og vejledende varighed
Niveau 1: 1,0 uge
Niveau 2: 2,0 uger (Niveau 2 består af niveau 1 + 1 uge)
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan samt at eleven eller lærlingen lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven eller lærlingen lærer at lægge en arbejdsplan, der tager højde for den tid og de ressourcer, der er til rådighed for en arbejdsproces. Eleven eller lærlingen lærer at koordinere de enkelte elementer i en simpel arbejdsproces. Eleven eller lærlingen kan anvende anerkendte værktøjer, herunder it-værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven eller lærlingen lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver samt at tilrettelægge egne arbejdsprocesser i samspil med flere parter. Eleven eller lærlingen lærer endvidere om samarbejde, samspil og koordination.
Faget skal give eleven eller lærlingen en viden om anerkendte planlægningsværktøjers styrker og svagheder samt kompetence til at anvende disse. Endvidere giver faget et grundlag for at evaluere egen arbejdsproces og metodeanvendelse. Faget medvirker til at give eleven eller lærlingen et klart billede af, hvad eleven eller lærlingen har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder.
1.2 Fagets profil
Arbejdsplanlægning er metoder og værktøjer til at strukturere og udføre en arbejdsopgave fra processen indledes til opgaven er udført. De metoder og værktøjer, der er genstand for undervisningen i arbejdsplanlægning er anerkendte værktøjer og metoder til planlægning af arbejdsprocesser i relevante erhverv i forhold til den enkelte fagretning. Mange arbejdsprocesser er afhængige af samarbejde mellem flere parter. Fagets profil omfatter derfor også håndtering af situationer, der forudsætter samarbejde og konflikthåndtering i forhold til vanskelige samarbejdsrelationer. Udarbejdelse af arbejdsplaner og diskussion om arbejdsprocesser kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
1. Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces, alene og i samarbejde med andre.
2. Udvælge og anvende fysiske og digitale planlægningsværktøjer- og metoder.
3. Gengive forskellen på kollaborative og kooperative samarbejdsprocesser.
4. Kommunikere og handle hensigtsmæssigt i forskellige samarbejds- og arbejdsrelationer.
Niveau 2:
5. Regulere og gentage arbejdsprocesser og metoder i forbindelse med faglige opgaveløsninger.
6. Deltage i dialog om, og med egne ord give eksempler på, løsning, planlægning og effektiv udførelse af forskellige arbejdsprocesser.
7. Genkende og beskrive forskellige typer af samarbejdsrelationer, roller og konflikttyper.
8. Anvende dialog og argumentation i samarbejdet om faglige opgaveløsninger.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af generel erhvervsfaglig karakter, men opfyldes gennem praktisk faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter arbejdsplanlægning i form af strukturering, koordinering og udførelse af arbejdsprocesser. Endvidere samarbejdsrelationer og evaluering af planlægningens udførelse i praksis. Der er et særligt fokus på at anvende digitale medier til støtte for samarbejdet. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven eller lærlingen udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger.
Eleven eller lærlingen skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. Arbejdet med arbejdsplanlægning og samarbejde skal støtte elevens eller lærlingens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens eller lærlingens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens eller lærlingens faglige nysgerrighed. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens eller lærlingens faglige og personlige identitet og styrker dermed elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og faglige erkendelsesproces. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Der indgår samarbejdsøvelser med brug af forskellige medier. Undervisningen foregår så vidt muligt praksisnært i forhold til fagretningens flerfaglighed i værksted, butik, laboratorium eller tilsvarende praktiske læringsrum.
4. Dokumentation
Arbejdsplanlægning er undervisningens genstand. Dokumentation af arbejdsplanlægningen og samarbejdet herom kan antage mange former afhængig af den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på dokumentation kan være præsentation, formularer, evalueringer, mindmap, billeder, film, portfolio og rapporter.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/ Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 24 – Faglig dokumentation
Niveauer og vejledende varighed
Niveau 1: 1,0 uge
Niveau 2: 2,0 uger (Niveau 2 består af niveau 1 + 1 uge)
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere en arbejdsproces, samt at eleven eller lærlingen lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven eller lærlingen lærer at beskrive, analysere og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af praktiske problemstillinger i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven eller lærlingen lærer at forstå faglig dokumentation og at anvende faglig dokumentation til at erkende og evaluere egen faglig læring. Tilegnelse af metoder til at dokumentere og anvendelse af eksisterende dokumentation er genstanden for undervisningen i faglig dokumentation.
Faget skal give eleven eller lærlingen grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal medvirke til at give eleven eller lærlingen et klart billede af, hvad eleven eller lærlingen har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder.
1.2 Fagets profil
Faglig dokumentation er almindeligt anvendte fremgangsmåder til at beskrive og dokumentere opgave- og problemløsning inden for et eller flere erhverv. Faglig dokumentation er beskrevne konkrete resultater af praktisk bearbejdning og udførelse af en arbejdsopgave. Den faglige dokumentation er samtidig et værktøj til at strukturere, formidle og dokumentere den faglige arbejdsproces fra processen indledes til arbejdsopgaven er udført. Den faglige dokumentation anvendes til systematisk at redegøre for, diskutere og analysere erhvervsfaglige problemstillinger samt til at formidle delprocesser, resultater og faglig viden korrekt og præcist. Udarbejdelse og anvendelse af faglige dokumentation kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
1. Anvende eksisterende analoge og digitale faglige dokumentationer i en erhvervsrelevant arbejdsproces.
2. Anvende uddannelsernes faglige begreber i forbindelse med udarbejdelse af relevant faglig dokumentation. som arbejdssedler, egenkontrolskema, tekniske tegninger, tilbud, fakturaer o.l.
3. Digitalt dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater.
4. Beskrive alternative værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. ifb faglige opgaver.
Niveau 2:
5. Udvælge og anvende forskellige former for faglig dokumentation i relation til en erhvervsrelevant opgave.
6. Give og modtage faglig feedback på arbejdsprocesser, metoder og resultater.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af generel erhvervsfaglig karakter, men opfyldes gennem praktisk faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter arbejde med faglig dokumentation til at indsamle, strukturere, registrere og videreformidle viden til at løse og evaluere udvalgte praktiske problemstillinger/ faglige udfordringer. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven eller lærlingen udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse., f. eks i dokumentation af egne arbejdsprocesser og i udarbejdelsen af faglig dokumentation.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger.
Eleven eller lærlingen skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at dokumentere eget arbejde og anvende eksisterende dokumentation. Undervisning i faget faglig dokumentation skal støtte elevens eller lærlingens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens eller lærlingens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens eller lærlingens faglige nysgerrighed. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens eller lærlingens faglige og personlige identitet og styrker dermed elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelsesproces.
Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Undervisningen foregår så vidt muligt praksisnært i forhold til fagretningens flerfaglighed i værksted, butik, laboratorium eller tilsvarende praktiske læringsrum.
4. Dokumentation
Dokumentation er undervisningens genstand. Dokumentation kan antage mange former afhængig af den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på faglig dokumentation kan være billeder, film, temaopgaver, portfolio, rapporter, vejledninger eller anden faglig dokumentation.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 25 – Faglig kommunikation
Niveauer og vejledende varighed
Niveau 1: 1,0 uge
Niveau 2: 2,0 uger (Niveau 2 består af niveau 1 + 1 uge)
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Eleven eller lærlingen lærer at beskrive, analysere og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af praktiske problemstillinger med brug af fagudtryk og faglige begreber i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven eller lærlingen lærer at anvende faglig kommunikation til at præcisere egen faglig læring. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven eller lærlingen grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven eller lærlingen lærer at kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige arbejdssituationer og at kommunikere situationsbestemt.
Faglig kommunikation i form af fagudtryk og faglige begreber samt forskellige situationsbestemte kommunikationsformer er genstanden for undervisningen i faglig kommunikation. Faget skal medvirke til at give eleven eller lærlingen et klart billede af, hvad eleven eller lærlingen har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige kompetencer.
1.2 Fagets profil
Faglig kommunikation er at kunne udtrykke sig om faglige og erhvervsmæssige problemstillinger i et sprog, der præciserer en faglig proces og faglig erkendelse. Den faglige kommunikation er samtidig et værktøj til at strukturere, formidle og anvende relevante informationer til at løse faglige problemstillinger. Den faglige kommunikation anvendes til systematisk at informere, diskutere og kommunikere om erhvervsfaglige problemstillinger og faglig viden korrekt og præcist. Faglig kommunikation er almindeligt anerkendt sprogbrug inden for et eller flere erhverv.
Faglig kommunikation er også at kunne vurdere forskellige kommunikationssituationer og at kunne vælge og anvende en kommunikationsform, der er hensigtsmæssig i situationen. Eleven eller lærlingen lærer om grundlæggende kommunikationsmodeller, herunder modeller der reflekterer alder, køn, social baggrund og etnicitet. Endvidere fokuseres på empati, relationer, konflikttyper og konflikthåndtering. Faglig kommunikation kan medvirke til at fremme faglig refleksion og identitet.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
1. Forstå og anvende faglige udtryk og begreber.
2. Fremsøge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser i relation til erhvervsfaglige opgaver.
3. Anvende forskellige kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren og den givne opgave, herunder tale, sociale medier, SMS, e-mails og andre skriftlige dokumenter
Niveau 2:
4. Vælge og begrunde hensigtsmæssige samarbejds- og kommunikationsformer herunder sociale medier SMS, tale, e-mails og andre skriftlige dokumenter.
5. Gengive kommunikationsprocesser på baggrund af grundlæggende kommunikationsmodeller, f.eks. afsender-modtager, envejs- og tovejskommunikation.
6. Beskrive forskellen i kropssprog, sprogbrug og kommunikationsform ift. de aktører, der indgår i fagretningens uddannelser.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af generel erhvervsfaglig karakter, men opfyldes gennem praktisk faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter analyse af faglig kommunikation, dialog og argumentation i udvalgte praktiske problemstillinger. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven eller lærlingen udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse. F.eks. kan søgeværktøjer inddrages systematisk i forhold til at fremfinde faglige udtryk og begreber, og eleverne eller lærlingene kan udvikle en fælles terminologibank. Endvidere kan der eksperimenteres med forskellige kommunikationsmedier.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger.
Eleven eller lærlingen skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at kommunikere fagligt og fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer. Arbejdet med faglig kommunikation skal støtte elevens eller lærlingens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens eller lærlingens læring på tværs af fag og understøtte elevens eller lærlingens faglige nysgerrighed.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelsesproces. Undervisningen organiseres om cases og projekter der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Undervisningen foregår så vidt muligt praksisnært i forhold til fagretningens flerfaglighed i værksted, butik, laboratorium eller tilsvarende praktiske læringsrum.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder dokumentation af forskellig relevant art som for eksempel terminologihåndbog, billeder, film, temaopgaver, port folio, rapporter, vejledninger eller anden faglig dokumentation.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Eleven eller lærlingens bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 26 – Innovation og iværksætteri
Niveauer og vejledende varighed
Niveau 1: 1,0 uge
Niveau 2: 2,0 uger (Niveau 2 består af niveau 1 + 1 uge)
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at arbejde innovativt i relevante arbejdsprocesser samt erhverve sig viden og forudsætninger for at etablere egen virksomhed. Eleven eller lærlingen lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter
Eleven eller lærlingen lærer gennem løsning af praktiske problemstillinger, hvordan man kan indgå i innovationsprocesser, der er relevante i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Ved udførelse af praktiske opgaver lærer eleven eller lærlingen om innovationsredskaber og -processer. Tilegnelse af innovative metoder til opgaveløsning i forskellige arbejdssituationer er genstanden for undervisningen i innovation.
Faget skal give eleven eller lærlingen grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal styrke elevens eller lærlingens eksperimenterende og undersøgende praksis. Endelig er det formålet, at elever eller lærlinge i team udvikler evnen til at arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger
1.2 Fagets profil
Innovation er en proces, der bearbejder ny viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder, eller kendte elementer kombineres på nye måder. Hensigten er at forbedre driften af en virksomhed. Innovation anses for at være en afgørende drivkraft bag vækst i produktivitet og økonomisk vækst. Faget innovation og iværksætteri fokuserer også på implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces eller væsentligt forbedret metode i en virksomheds produktion og/eller serviceydelse. Fagets niveau 2 fokuserer på iværksætteri. En forretningsmodel giver mulighed for at reflektere over muligheden for, samt beskrive, opstart af en virksomhed.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
1. Skelne mellem innovation og udvikling samt mellem forskellige typer af innovation i en eksisterende organisation eller ved opstart af ny virksomhed
2. Anvende innovative metoder i løsning af en erhvervsrelevant opgave.
3. Formidle simple forslag til nye eller ændrede arbejdsprocesser, serviceydelser og/eller produkter som grundlag for udvikling, eller opstart, af virksomhed.
4. Afprøve egne ideer eller forslag til ændringer af arbejdsprocesser.
Niveau 2:
4. Beskrive nyudviklede produkter, eller serviceydelser ind i en simpel forretningsmodel.
5. Formidle og argumentere for relevans, målgruppe, og økonomi i den beskrevne forretningsmodel.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af generel erhvervsfaglig karakter, men opfyldes gennem praktisk faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene. Undervisningens indhold omfatter innovative metoder. Innovationsredskaber og -processer indarbejdes i udvalgte praktiske problemstillinger/ faglige udfordringer. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven eller lærlingen udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Digitale medier og it-værktøjer skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger.
Eleven eller lærlingen skal gennem praktiske eksperimenter og praktiske undersøgelser lære at overveje og vurdere nye ideer og alternative muligheder for produktudvikling og for forbedring af arbejdsprocesser og metoder. Undervisning i faget innovation skal støtte elevens eller lærlingens faglige læring og progression. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens eller lærlingens læring på tværs af fag og faglige nysgerrighed. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens eller lærlingens faglige og personlige identitet og styrker dermed elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelsesproces. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Undervisningen foregår så vidt muligt praksisnært i forhold til fagretningens flerfaglighed i værksted, butik, laboratorium eller tilsvarende praktiske læringsrum.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder dokumentation af forskellig relevant art som for eksempel billeder, film, temaopgaver, portfolio, rapporter, vejledninger eller anden faglig dokumentation.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 27 – Metodelære
Niveauer og vejledende varighed
Niveau 1: 1,0 uge
Niveau 2: 2,0 uger (Niveau 2 består af niveau 1 + 1 uge)
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er, at eleven eller lærlingen udvikler kompetence til at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete praktisk faglige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Eleven eller lærlingen lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder i en konkret faglig kontekst. Tilegnelse af fagspecifikke metoder er genstanden for fagmetodisk undervisning, men eleven eller lærlingen skal samtidig lære at skelne mellem specifikke faglige metoder og en mere almen og kontekstuafhængig metodelære. Eleven eller lærlingen skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven eller lærlingen skal lære om og kunne anvende evalueringsværktøjer.
1.2 Fagets profil
En metode er en konkret fremgangsmåde til at udføre opgaver inden for et eller flere erhverv. En metode anvendes til systematisk at løse en opgave, fremstille eller bearbejde et produkt eller udføre en serviceydelse. Metoder er almindeligt anerkendte fremgangsmåder til opgave- og problemløsning inden for et eller flere erhverv. Metoder er oftest systematisk beskrevet i fagbøger, og kan også findes som vejledning i f.eks. en opskrift, en manual, eller som en procedurebeskrivelse. Beskrivelsen kan være audiovisuel.
En metode har en specifik faglig anvendelse, men den har samtidig en så generel karakter, at den kan overføres til forskellige faglige kontekster, processer og problemstillinger. En metode kan anvendes, analyseres, vurderes og fornyes i forhold til den faglige kontekst. Kritisk anvendelse af metoden kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning. Faget metodelære skal perspektiveres i forhold til en vifte af erhvervsfaglige arbejdsmetoder inden for fagretningen og i forhold til samspillet mellem teori og praktisk arbejde. Metodelære skal endvidere perspektiveres i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau kan:
Niveau 1:
1. Vælge og praktisk anvende præsenterede arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation.
2. Vælge mellem forskellige arbejdsprocesser og -metoder i en erhvervsrelevant opgave under hensyn til parametre som bæredygtighed, sikkerhed og kvalitet.
3. Opstille kriterier og anvende evalueringsværktøjer til evaluering af egen arbejdsproces og metode.
Niveau 2:
4. Deltage i dialog om forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge.
5. Foreslå ændringer til arbejdsmetoder og processer i forhold til en relevant faglig opgave.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af generel erhvervsfaglig karakter, men opfyldes gennem praktisk faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold skal sikre, at eleven eller lærlingen kan nå målene.
Undervisningens indhold omfatter arbejde med metoder og processer til løsning og evaluering af udvalgte praktiske problemstillinger/ faglige udfordringer. Undervisningen integreres, hvor det er relevant, med andre fag i grundforløbet.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven eller lærlingen udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og med fokus på elevens eller lærlingens undersøgende, eksperimenterende, kollaborative og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens eller lærlingens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens eller lærlingens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens eller lærlingens faglige progression. Undervisningen medvirker til at udvikle elevens eller lærlingens faglige og personlige identitet og styrker dermed elevens eller lærlingens afklaring af uddannelsesvalg.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring.
Undervisningen foregår så vidt muligt praksisnært i forhold til fagretningens flerfaglighed i værksted, butik, laboratorium eller tilsvarende praktiske læringsrum.
4. Dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, portfolio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt som f.eks. en frisure, en mur, et diagram, en film m.v.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 28 – Erhvervsrettet andetsprogsdansk
Niveauer og vejledende uddannelsestid
Niveau F: 2,0 uger
Niveau E: 2,0 uger
Niveau D: 2.0 uger
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Erhvervsrettet andetsprogsdansk er et færdigheds-, viden- og kulturfag. Faget beskæftiger sig i praksisnære sammenhænge med tekster, mundtlig og skriftlig kommunikation og giver samtidig bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværd deltagelse i uddannelse, arbejdsliv og samfund.
1.2. Formål
Formålet med faget er at styrke elevens eller lærlingens kommunikative, sproglige og kulturelle kompetencer, så eleven eller lærlingen kan læse, skrive, tale og lytte til og forstå dansk i sammenhænge, der vedrører uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund.
Faget styrker elevens eller lærlingens forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse og varetage arbejdsopgaver, hvori dansk indgår, og for at kunne fungere som aktør i erhvervslivet og som borger i samfundet. Faget styrker dermed elevens eller lærlingens mobilitet i forhold til det danske arbejdsmarked.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, fremstilling, læsning og kultur og samfund.
2.1.1. kommunikation
|
2.1.2. Fremstilling
|
2.1.3. Kultur og samfund
|
2.1.4. Læsning
|
2.2. Kernestof
Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som eleven eller lærlingen kender fra hverdagen og som kan behandles med fokus på fagets praksisdimension. Kernestoffet tager udgangspunkt i tekstgenrer i sociokulturelle kontekster samt viden og sprogtilegnelse.
2.2.1.1. I kommunikation og læsning arbejdes der med:
|
2.2.2. I fremstilling og kultur og samfund arbejdes der med:
|
2.2. Supplerende stof
Det supplerende stof skal hjælpe med at nå de faglige mål og vælges med fokus på sprogets anvendelse i forskellige typer af uddannelser og erhverv.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen i erhvervsrettet andetsprogsdansk skal have en praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang med fokus på færdigheder i at lytte., tale-, læse- og skrive i funktionelle helheder. Herunder gælder stilladsering af elevens eller lærlingens arbejde på alle niveauer og med særligt fokus på det skriftlige arbejde på D-niveau. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle, elementære mod det nuancerede, komplekse. Stilladsering bruges ved alle fire færdigheder og på alle niveauer.
Undervisningen skal inddrage elevens eller lærlingens erfaringsverden og emner fra det erhvervs- eller uddannelsesområde, som eleven eller lærlingen sigter mod, for at sikre aktiv og ligeværdig deltagelse. Udadvendte aktiviteter med fokus på sprog og indhold giver eleven eller lærlingen mulighed for at være aktiv, selvstændig og for at danne hypoteser, afprøve og konsolidere teori i praksis.
3.2 Arbejdsformer
Undervisningen tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse, hverdag og almene dannelse. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne eller lærlingene større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og som en del af undervisningen arbejdes der med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes.
3.3 It i undervisningen
Eleverne eller lærlingene skal forstå af at digitale medier bidrager til deres faglige læring, De skal lære at, tage aktive og kritiske valg af brugen af it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk.
Elevernes eller lærlingenes evne til at søge, sortere og udvælge samt formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed skal udvikles. Eleverne eller lærlingene skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
3.4 Samspil med andre fag
Erhvervsrettet andetsprogsdansk kan, hvor det er meningsfuldt og relevant, tilrettelægge forløb hvor flere fag og faglige temaer indgår i løsning af faglige problemstillinger på en anvendelsesorienteret og helhedsorienteret måde. I samspil med andre fag skal eleven eller lærlingen fortsat arbejde med sproglige færdigheder og tilegne sig gode læringsstrategier.
4. Dokumentation
Elevens eller lærlingens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens eller lærlingens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens eller lærlingens videre uddannelse og i forhold til elevens eller lærlingens personlige udvikling.
Elevens eller lærlingens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse.
Eleven eller lærlingen udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve.
Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag.
5. Evaluering
5.1 Løbende evaluering
Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens eller lærlingens fremtidige erhverv.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, kan skolen vælge at afgive en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
5.3 Afsluttende prøve
Skolen kan vælge at afslutte faget med afsluttende prøve.
Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:
Prøveform a caseeksamen
Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.
Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Arbejdsdagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.
Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes eller lærlingenes præsentationsportfolio.
Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Under eksaminationen inddrager eleven eller lærlingen sin præsentationsportfolio.
Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave.
Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som normalt er på 60 minutter.
Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
Eksaminationen er todelt.
Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator.
Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentationsportfolio, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation.
De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkel elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
5.3.1 Eksaminationsgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentationsportfolio.
5.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Prøveform a caseeksamen
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt.
Prøveform b lodtrækning af spørgsmål
Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sin portfolio og den efterfølgende dialog med eksaminator.
5.3.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Se i øvrigt § 8, stk. 3.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag.
I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende:
|
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Bilag 29 – Kombinationsfag
af dansk, regning, samfundsfag og lærepladssøgning
Vejledende varighed
2,0 uge
1. Fagets formål og profil
1.1 Fagets formål
Formålet med faget er at understøtte elevens eller lærlingens kvalificering af generelle og almene kompetencer i en erhvervsfaglig kontekst.
Faget har fokus på regning og skal bidrage til at give eleven eller lærlingen færdigheder i talbehandling og regning, der er væsentlige for løsning af praktiske, erhvervsfaglige opgaver og give forståelse for beregninger af betydning for eleven eller lærlingen i dagligdagen
Faget har fokus på dansk og skal bidrage til at forberede eleven eller lærlingen til uddannelse ved at styrke elevens eller lærlingens sproglige, kommunikative kompetencer ved at udvikle elevens eller lærlingens sproglige færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation til brug i uddannelse, samfund og dagligdag.
Faget skal bidrage til, at eleven eller lærlingen lærer om samfundsmæssige forhold, der er af betydning for den enkeltes arbejdsliv og personlige liv som borger i et demokratisk samfund.
Faget skal give eleven eller lærlingen et klart billede af oplæringsmulighederne i relevante uddannelser og i forskellige typer af virksomheder. Desuden skal faget medvirke til at give eleven eller lærlingen en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder. Faget skal understøtte elevens eller lærlingens kompetence til at søge læreplads.
1.2 Fagets profil
Faget er dels et metodefag, hvor fokus er tilegnelse af færdigheder i brug af metoder og værktøjer til kvalificeret løsning af erhvervsfaglige opgaver, der er relevante i forhold til den enkelte fagretning og medvirker til at afklare elevens eller lærlingens forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Samtidig er faget et dannelsesfag, der skal medvirke til at udvikle elevens eller lærlingens selvforståelse i forhold til konkrete uddannelser, arbejdsmarkedet og samfundet. Faget sætter derfor også fokus på elevens eller lærlingens faglige og personlige udvikling og progression i valg af uddannelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen på grundlæggende niveau:
1. Har færdigheder i regning, der er en forudsætning for elevens eller lærlingens gennemførelse af de erhvervsfaglige projekter, der indgår i fagretningen samt færdigheder i regning, der er væsentlige for elevens eller lærlingens forståelse af lønsedler, årsopgørelse og andre væsentlige begreber i arbejdslivet.
2. Har sproglige kompetencer, der er en forudsætning for, at eleven eller lærlingen kan læse og forstå tekster af forskellige genrer, der er væsentlige for elevens eller lærlingens gennemførelse af de erhvervsfaglige projekter, der indgår i fagretningen.
3. Har sproglige kompetencer, der er væsentlige for, at eleven eller lærlingen kan fremstille skriftlige eller visuelle produkter og anvende dette som grundlag for mundtlig fremlæggelse.
4. Kan indgå i konstruktiv dialog og kommunikere løsningsorienteret i et fagligt samarbejde, herunder deltage i et jobinterview.
5. Kan indgå i dialog om grundlæggende samfundsforhold og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, herunder reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder.
6. Kan forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår, herunder privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer, som personlig hygiejne, kost og fysisk form set i relation til det arbejdsmarked som fagretningen retter sig mod.
7. Kan beskrive egne kompetencer og lægge en målrettet plan for lærepladssøgning. Sætte personlige uddannelsesmål og evaluere egen lærepladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
8. Kan skrive en lærepladsansøgning.
2.2. Fagligt indhold
Fagets mål er af almen og generel karakter, men opfyldes gennem faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige indhold i fagretningen skal sikre, at eleven eller lærlingen kan målene for kombinationsfaget.
Det faglige stof i fagretningen fastsætter hvilke regnefærdigheder og med hvilken sværhedsgrad, eleven eller lærlingen forventes at kunne anvende til løsning af erhvervsfaglige opgaver. Opgaverne skal afspejle det niveau, eleverne eller lærlingene skal kunne løse erhvervsfaglige opgaver på, i de grundforløbs 2. del, fagretningen tager sigte på.
Det faglige stof i fagretningen fastsætter hvilke typer af tekster, der skal danne grundlag for udvikling af elevens eller lærlingens sproglige kompetencer. Valg af tekster og genrer skal ske med fokus på udvikling af elevens eller lærlingens forudsætninger for at læse og forstå tekster, indgå i dialog og styrke elevens eller lærlingens skriftlighed. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret.
Undervisningens indhold omfatter demokratibegrebet, det politiske system, arbejdsmarkedsforhold, privatøkonomi og livsstilsfaktorer i et personligt, erhvervsrettet og samfundsrettet perspektiv.
Undervisningens indhold omfatter arbejde med oplæringsmuligheder i forskellige typer af virksomheder. Endvidere arbejdes med skriftlig formidling i ansøgning og CV og mundtlig kommunikation ved ansættelsessamtaler.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med de erhvervsfaglige emner og problemstillinger eleven eller lærlingen arbejder med i den valgte fagretning. Digitale medier skal inddrages, hvor det støtter elevens eller lærlingens målopfyldelse.
Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger i et anvendelsesorienteret perspektiv. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevernes eller lærlingenes undersøgende, eksperimenterende, samspillende og reflekterende praksis og støtte elevernes eller lærlingenes læring på tværs af fag.
3.2. Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens eller lærlingens læring og understøtter elevens eller lærlingens faglige erkendelse og personlige dannelse.
Undervisningen organiseres om cases og projekter. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til fagretningens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens eller lærlingens læring. Der skal anvendes arbejdsformer, som eksempelvis øvelser, der giver eleven eller lærlingen lejlighed til at træne færdigheder i dansk og regning.
4. Dokumentation
Dokumentation kan antage mange former afhængig af den erhvervsfaglige kontekst. Eksempler på faglig dokumentation eller produkter kan være præsentation, billeder, film, diskussionsoplæg, temaopgaver, port folio, rapporter og skriftlige ansøgninger.
5. Evaluering
5.1. Løbende evaluering
Elevens eller lærlingens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og at sikre at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelse som helhed.
5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål.
Bilag 30 – Matematik - adgangskursus
Niveauer og vejledende varighed
Niveau G: 105 timer
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
På adgangskurset til erhvervsuddannelserne har matematik fokus på praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.
Matematik anvendes udbredt i erhvervslivet og i hverdagslivet og bidrager til indsigt i samfundet. Matematiske kompetencer, talfærdighed og ræsonnementer er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i erhvervsuddannelserne.
Matematik på adgangskurset har endvidere en sproglig dimension, der beskriver sammenhænge og bidrager til løsning af opgaver i hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet.
1.2 Formål
Undervisningen i matematik har til formål, at eleverne eller lærlingene bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver, og til at kommunikere derom.
Undervisningen skal fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Eleven eller lærlingen skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. Undervisningen skal desuden give eleven eller lærlingen studiekompetence.
Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan
1. Genkende og anvende matematik i praktiske situationer
2. Anvende matematiske begreber og enkle modeller til løsning af problemer fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet
3. Anvende tal og symboler der repræsenterer kendte forhold, og anvende enkle formeludtryk
4. Præsentere resultater, forklare anvendte matematiske løsningsmetoder og gøre rede for den tilhørende matematik
5. Anvende fagets sprog
6. Anvende hjælpemidler
7. Anvende matematisk viden ved stillingtagen til enkle problemer fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet
8. Samarbejde med andre om brug af matematiske metoder
9. Engagere sig i matematiske problemer og undersøgelser, så motivation og lyst til læring fremmes.
Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som eleverne eller lærlingene kender fra hverdagen, og som kan behandles med fokus på fagets praksisdimension. Kernestof såvel som supplerende stof skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i denne praksis. Kernestoffet er det obligatoriske faglige indhold, der som minimum skal indgå i undervisningen. Derudover skal der inddrages supplerende stof. Kernestoffet kan vægtes ud fra praksis.
Kernestoffet omfatter:
Tal, algebra og symbolbehandling
– potens og rødder
– regningsarternes hierarki
– regneregler
– tal og formeludtryk
– reduktion
– mål og vægt
– procent, herunder moms
– privatøkonomi.
Geometri
– areal og omkreds af cirkler, trekanter, firkanter og andre enkle plangeometriske figurer
– Pythagoras’ lærersætning
– rumfang af enkle rumlige figurer
– målestoksforhold.
Funktioner og grafer
– koordinatsystemet (retninger/akser)
– aflæse og tegne lineære funktioner
– konstanter/variable.
Statistik
– enkle statistiske deskriptorer
– aflæsning og tolkning af statistisk materiale.
2.3 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Undervisningen i kernestoffet skal tage udgangspunkt i det supplerende stof.
Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens eller lærlingens faglige horisont i relation til den praksis fra elevernes eller lærlingenes hverdag, erhverv eller fra samfundet, som inddrages i undervisningen. Målet er, at det supplerende stof giver eleven eller lærlingen matematiske og matematiksproglige kompetencer til at kunne løse konkrete problemer ved hjælp af abstrakte værktøjer.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen i matematik skal være anvendelsesorienteret og have en undersøgende og praksisnær tilgang. Undervisningen tager i videst muligt omfang udgangspunkt i praktiske opgaver eller undersøgelser, der løses med henblik på at identificere matematikken i praksis. Op til 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til sådanne praktiske øvelser.
Undervisningen skal inddrage elevens eller lærlingens erfaringer og emner fra hverdags-, erhvervs- og samfundslivet. Ligeledes skal den inddrage praksiseksempler fra erhvervsuddannelserne bredt set. Undervisningen skal vise sammenhængen mellem fagets teorier og det praktiske arbejde og skal tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis og teori. Elevens eller lærlingens nysgerrighed og undersøgende tilgang skal understøttes.
3.2 Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges typisk i mindre grupper af elever eller lærlinge. Der skal i arbejdsformerne tages højde for elevernes eller lærlingenes forudsætninger, og der skal tilrettelægges med en progression i arbejdsformerne, så eleverne eller lærlingene lærer at mestre selvstændige arbejdsformer såvel som fælles opgaveløsning i grupper. Teori og praksis skal i videst muligt omfang integreres. Det overvejende arbejde skal bestå i anvendelses- og praksisnært arbejde, der sættes i relation til fagets teori. Den skriftlige dimension af faget indgår i undervisningen.
3.3 It
It er en del af matematikundervisningen. It anvendes som støtte til produktion, strukturering og organisering af elevernes eller lærlingenes daglige arbejde. It anvendes desuden som redskab til dokumentation i elevens eller lærlingens portofolio. Dette kan være i forskellige former som beregninger, billeder eller videopræsentation. It kan ligeledes anvendes som støtte til elevens eller lærlingens forståelse og læring af forskellige matematiske begreber og udregninger.
Derudover skal der være fokus på digital dannelse, der medvirker til, at eleven eller lærlingen kan begå sig i den digitale virkelighed på arbejdsmarkedet, hvor digitalisering og teknologisk udvikling er et grundvilkår.
3.4 Samspil med andre fag og faglige temaer
Faget skal indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant, og tager i videst muligt omfang udgangspunkt i den praktiske del af undervisningen. Al tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. Fokus er på, at eleverne eller lærlingene tilegner sig gode læringsstrategier, som de kan overføre fra et fag til et andet. De meningsgivende helheder findes i relevant omfang i relation til andre fag som fx naturfag, dansk og samfundsfag eller faglige temaer.
3.5 Sproglig opmærksomhed
Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en naturlig del af faget. Undervisningen skal sikre sproglig udvikling i form af faglig læsning og skrivning. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven eller lærlingen introduceres mundtligt og skriftligt til fagets ord og metoder.
Undervisningen skal støtte eleven eller lærlingen i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle matematik.
4. Evaluering/dokumentation
4.1 Faglig dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder løbende i uddannelsestiden produkter, som dokumenterer elevens eller lærlingens arbejde med faget. Produkterne tager udgangspunkt i undervisningen og de faglige mål og indeholder faglige emner og problemstillinger fra hverdags-, samfunds- eller arbejdslivet. Et produkt kan bestå af skriftlige opgaver, rapporter med fotodokumentation, opgavebeskrivelse, notater, udregninger eller andre praktiske eller digitale produkter. Produktet skal demonstrere elevens eller lærlingens viden om grundlæggende fagsprog, herunder hvordan eleven eller lærlingen redegøre for enkle faglige begreber og problemer. Produkterne, som udgør den faglige dokumentation, samles i en arbejdsportfolio.
Den faglige dokumentation anvendes i forbindelse med evaluering af elevens eller lærlingens udvikling og læring, samt i forbindelse med standpunktsbedømmelse ved afslutning af et niveau.
De nærmere krav og rammer for den faglige dokumentation fastsættes på institutionsniveau.
4.2 Løbende evaluering
1. Elevens eller lærlingens læring og udvikling, herunder
– udvikling i forhold til fagets mål
– arbejdsindsats
– engagement og interesse for faget
– ansvar og selvstændighed i undervisningen.
Evalueringen skal ligeledes omfatte en dialog med eleven eller lærlingen om uddannelses- og beskæftigelsesvalg set i relation til elevens eller lærlingens udbytte af forløbet.
2. Evaluering af undervisningen
Undervisningens form og indhold evalueres løbende i forhold til den enkelte elev eller lærling ved vejledningssamtaler og i forhold til klassen/gruppen.
Evalueringen skal foregå i dialog med eleverne eller lærlingene, og skal danne baggrund for eventuelle justeringer af undervisningens indhold og af undervisnings- og arbejdsformer.
4.3 afsluttende standpunktsbedømmelse
Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Kriterierne for afgivelse af den afsluttende standpunktsbedømmelse er de samme som for den afsluttende prøve, jf. pkt. 5.3.4. Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens arbejde med faget i undervisningen, herunder den faglige dokumentation og mundtlig kommunikation.
5.1 Afsluttende prøve/prøveformer
Prøven er en portfolioprøve. På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Eleverne eller lærlingene kan arbejde sammen om præsentationsportfolioen, men hver elev eller lærling afleverer sin individuelle portfolio.
Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med fire forskellige emner fra hverdags-, erhvervs- eller samfundslivet, og omfatte undersøgende og praksisnær anvendelse af matematik. Præsentationsportfolioen skal desuden indeholde dokumentation fra de fire matematiske discipliner. Præsentationsportfolien skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt.
Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag.
Præsentationsportfolioen fremsendes til censor forud for prøven. Indeholder præsentationsportfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet.
Der gennemføres en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inklusive votering.
Eksaminanden vælger, hvilket produkt fra præsentationsportfolioen, der skal være udgangspunkt for den mundtlige præsentation. Den mundtlige præsentation må højst vare halvdelen af eksaminationstiden. Ved eksaminandens fremlæggelse inddrages aktuelle og relevante faglige emner og problemstillinger. Der føres herefter en faglig dialog om præsentationen, og nogle af de øvrige produkter i præsentationsportfolioen.
5.2 Eksaminationsgrundlag
Eksaminandens præsentationsportfolio udgør eksaminationsgrundlaget.
5.3 Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation og den faglige dialog ved prøven. Hovedvægten ligger på den faglige dialog.
5.4 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges især vægt på, at eksaminanden:
– forklarer den matematiske problemstilling,
– forklarer begreber, metoder og enkle modeller,
– viser en grundlæggende sikkerhed i matematiske beregninger,
– anvender fagsprog i sin fremlæggelse,
– inddrager forhold fra hverdagslivet, erhvervslivet eller samfundslivet i præsentationen, og
– anvender hjælpemidler korrekt.
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.
Bilag 31 – Dansk – adgangskursus
Niveauer og vejledende varighed
Niveau: G
Tid: 120 timer
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog både som kommunikationsmiddel for fiktion og nonfiktion, og som udvikling af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at forstå, at forholde sig, at læse og at skrive.
Fagets identitet på adgangskurset til eud går på to ben: det almene og det praksisrettede. Det almene består i, at de sproglige, alment dannende og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. Det praksisrettede består i en undervisningsform, som orienterer sig mod erhvervet, og som gør det teoretiske virkelighedsnært og det abstrakte håndgribeligt.
1.2 Formål
Formålet med danskfaget er at styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Faget fungerer også som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.
Faget udvikler elevens eller lærlingens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på at eleven eller lærlingen bliver bedre til at fungere i en praksissituation og kan kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt. Faget bidrager til, at eleven eller lærlingen aktivt og med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
Fagets metoder styrker elevens eller lærlingens innovative, kreative, analytiske, praktiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven eller lærlingen møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Herudover skal fagets indhold og metoder fremme elevens eller lærlingens motivation for læring.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens eller lærlingens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens eller lærlingens uddannelses- og forløbsplan.
Undervisningen udbydes på niveau G, hvor eleven eller lærlingen opnår følgende mål for viden, færdigheder og kompetencer:
|
2.1 Kernestof
Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete og erhvervsrelevante problemstillinger, som eleven eller lærlingen kender fra hverdagen, og som eleven eller lærlingen på sigt stifter bekendtskab med i et erhvervsuddannelsesforløb. Der tages udgangspunkt i det udvidede tekstbegreb og omfatter sprog, alle slags tekster, kommunikation og medier. Der arbejdes med nedenstående kernestof:
|
2.1 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens eller lærlingens faglige horisont i relation til det fremtidige erhverv eller uddannelsesretning.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i, at dansk både er et fag for sig og indgår i alle andre fag. Det er den enkelte elevs eller lærlings forudsætninger og mål, som danner rammen om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering.
Dette forudsætter:
– Undervisningen i dansk skal være praksisnær og anvendelsesorienteret samtidig med, at faget skal give eleven eller lærlingen redskaber til at tilegne sig færdigheder og kompetencer i alle fag
– Helhedsfokus i danskundervisningen, dvs. at der fokuseres på elevers eller lærlinges evner til at:
– Tilegne sig fagligt stof.
– Formidle, med anvendelse af en bred vifte af udtryksformer og medier.
– Forholde sig reflekterende og udviklende til egne læreprocesser og mål i samspil med andre elever eller lærlinge.
3.2 Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen er organiseret i hold.
Valg af undervisnings- og arbejdsformer skal træffes med udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes forudsætninger for læring. Et bærende princip er derfor undervisningsdifferentiering og en systematisk og reflekteret variation af arbejdsformer, metoder og produktkrav.
Arbejdet tilrettelægges helhedsorienteret og i udstrakt grad i samspil med andre fag og faglige temaer. Arbejdsformerne skal bestå af ca. lige dele teoretisk undervisning og praksis. Teori skal indgå som en naturlig del af det praksisnære udgangspunkt for at støtte eleverne eller lærlingene i deres løsning af opgaven.
3.3 It
Eleverne eller lærlingene skal anvende og forstå, at digitale medier bidrager til deres faglige læring. De skal lære at tage aktive og kritiske valg i brugen af it, og bruge it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk.
Elevernes eller lærlingenes skal med udgangspunkt i deres it færdigheder arbejde med at søge, sortere og udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed. Eleverne eller lærlingene skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
3.4 Samspil med andre fag
Dansksproglig viden, færdigheder og kompetencer er grundlaget for både det mundtlige og skriftlige arbejde i alle andre fag og faglige temaer – både nu og fremadrettet. Eleven eller lærlingen skal understøttes i at udvikle gode læringsstrategier, som kan overføres fra danskfaget til andre fag. Samspillet med andre fag og faglige temaer skal give meningsfyldte helheder for den enkelte elev eller lærling. Alt tværfagligt samarbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål.
Eleverne eller lærlingene præsenteres for praksisrettet undervisning, hvor de øver sig i at overføre danskfaglighed og teori til praksis. De praksisrettede produkter, som er fremstillet i undervisningen, skal indgå i portfolioen.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Formålet med den løbende evaluering af elevens eller lærlingens deltagelse og læring samt af undervisningen, er at sætte fokus på at motivere og styrke elevens eller lærlingens opfattelse af at gøre fremskridt og mestre faget. Evalueringen skal omfatte:
1) Elevens eller lærlingens læring og udvikling, herunder:
– Viden, færdigheder og kompetencer
– Arbejdsindsats
– Engagement og interesse for faget
– Ansvar og selvstændighed i undervisningen
Evalueringen skal ligeledes omfatte en dialog med eleven eller lærlingen om uddannelses- og beskæftigelsesvalg set i relation til elevens eller lærlingens udbytte af forløbet.
Til at understøtte en dialog mellem eleven eller lærlingen og læreren, skal der være et værktøj, som synliggør elevens eller lærlingens progression. Værktøjet tager afsæt i de mål, der gælder for faget.
2) Evaluering af undervisningen
Undervisningens form og indhold evalueres løbende i forhold til den enkelte elev eller lærling, ved vejledningssamtaler og i forhold til klassen. Evalueringen skal foregå i dialog med eleverne eller lærlingene og skal danne baggrund for eventuelle justeringer af undervisningens indhold og af undervisnings- og arbejdsformen.
4.2 Dokumentation
Den faglige dokumentation anvendes i forbindelse med evaluering af elevens eller lærlingens arbejde med faget. Produkterne tager udgangspunkt i undervisningen og de faglige mål, og indeholder faglige emner og problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Underviseren kommenterer produkterne, hvorefter eleven eller lærlingen har mulighed for at kvalificere dem. Produkterne skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog, og redegøre for enkle faglige begreber og problemstillinger. Dokumentationen udarbejdes løbende i en arbejdsportfolio, som ved undervisningens slutning skal danne grundlag for udarbejdelsen af en præsentationsportfolio.
4.3 Afsluttende prøve
På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eleven eller lærlingen præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt, være varieret og indeholde dokumentation for tre til fem forskellige temaer fra hverdagslivet eller arbejdslivet.
Forud for prøven sendes præsentationsportfolioen til censor. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, evt. med billede af produktet.
Eksaminationen starter med eksaminandens fremlæggelse af sin præsentationsportfolio og udfolder sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille supplerende spørgsmål.
Der afholdes en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inklusiv votering.
4.3.1 Eksaminationsgrundlag
Eksaminandens præsentationsportfolio udgør eksaminationsgrundlaget.
4.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens mundtlige præstation og eksaminandens præsentationsportfolio.
4.3.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges der især vægt på, at eksaminanden kan:
– Gå i dialog om præsentationsportfolioen.
– Finde genretræk.
– Demonstrere relevant brug af faglige begreber.
– lytte aktivt og indgå i en samtale.
– Udtrykke sig forståeligt.
Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation og præsentationsportfolioen.
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.
Bilag 32 – Dansk som andetsprog – adgangskursus
Niveauer og vejledende varighed
Niveau: G
Tid: 180 timer
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Centralt i faget står udvikling af receptive, produktive, kommunikative og kulturelle kompetencer, som skal styrke elevens eller lærlingens individuelle intersprog på vej mod målsproget dansk.
Faget beskæftiger sig i praksisnære sammenhænge med sprog, litteratur og medier, mundtlig og skriftlig kommunikation samt med sociokulturelle kontekster. Faget giver samtidig bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i uddannelse, arbejdsliv og samfund.
1.2 Formål
Dansk som andetsprog har til formål at styrke elevens eller lærlingens kommunikative og interkulturelle kompetencer til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget skal motivere eleven eller lærlingen til at udfolde sig, tage chancer og afprøve intersproget i både teori og i praksis. Undervisningen skal fremme elevens eller lærlingens motivation til at tilegne sig og aktivt bruge dansk, udvikle sproglig bevidsthed samt strategisk kompetence i forhold til sprogtilegnelse og læring.
Dansk som andetsprog skal bidrage til at udvikle elevens eller lærlingens dansksproglige forudsætninger for aktiv deltagelse i uddannelse, arbejdsliv og samfund.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens eller lærlingens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens eller lærlingens uddannelses- og forløbsplan.
Undervisningen udbydes på niveau G, hvor eleven eller lærlingen opnår følgende mål for viden, færdigheder og kompetencer:
|
2.2 Kernestof
Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete og erhvervsrelevante problemstillinger, som eleven eller lærlingen kender fra hverdagen og som eleven eller lærlingen på sigt stifter bekendtskab med i et erhvervsuddannelsesforløb. Der tages udgangspunkt i sociokulturelle kontekster samt viden om sprog og sprogtilegnelse. Der arbejdes med nedenstående kernestof:
|
2.1 Supplerende stof
Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens eller lærlingens faglige horisont i relation til det fremtidige erhverv eller uddannelsesretning.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen i dansk som andetsprog skal have en praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang med fokus på færdigheder i at lytte, tale, læse og skrive i funktionelle helheder.
Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle, elementære mod det nuancerede og komplekse.
Undervisningen skal inddrage elevens eller lærlingens erfaringsverden og emner fra det erhvervs- eller uddannelsesområde, som eleven eller lærlingen sigter mod, for at sikre aktiv og ligeværdig deltagelse. Udadvendte aktiviteter med fokus på sprog og indhold giver eleven eller lærlingen mulighed for at være aktiv, selvstændig og for at danne hypoteser, afprøve og konsolidere teori i praksis.
3.2 Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges i en kombination af individuelt-/par- og gruppearbejde. Der skal i arbejdsformerne tages højde for elevens eller lærlingens forudsætninger og tilrettelægges en progression i arbejdsformerne, så eleven eller lærlingen lærer at mestre selvstændige arbejdsformer, såvel som fælles opgaveløsning og projektarbejde i grupper.
Arbejdet tilrettelægges helhedsorienteret og i udstrakt grad i samspil med andre fag og faglige temaer. Arbejdsformerne skal bestå af ca. lige dele teoretisk undervisning og praksis. Teori skal indgå som en naturlig del af det praksisnære udgangspunkt for at støtte eleverne eller lærlingene i deres løsning af opgaven.
3.3 It
It integreres naturligt og praksisorienteret i dansk som andetsprog, hvor it understøtter læringsprocesser og øvrig deltagelse i det faglige fællesskab.
Gennem udarbejdelse af skriftlige, mundtlige og multimodale produkter lærer eleven eller lærlingen at anvende it som et understøttende læringsredskab. Ligeledes indgår it i forbindelse med informationssøgning, og forskellige præsentationsprogrammer kan anvendes for at styrke elevens eller lærlingens fremlæggelser.
Dansk som andetsprog bidrager til digital dannelse ved i den daglige undervisning at arbejde med internettet som vidensressource og digitalt fællesskab. Den digitale dannelse skal medvirke til, at eleven eller lærlingen kan begå sig i den digitale virkelighed på fremtidens arbejdsmarked.
3.4 Samspil med andre fag og faglige temaer
Dansk som andetsprog kan, hvor det er meningsfuldt og relevant, tilrettelægge forløb hvor flere fag og faglige temaer indgår i løsning af problemstillinger på en anvendelsesorienteret og helhedsorienteret måde. I samspil med andre fag skal eleven eller lærlingen fortsat arbejde med sproglige færdigheder og tilegne sig gode læringsstrategier, og al tværfagligt samarbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Formålet med den løbende evaluering af elevens eller lærlingens deltagelse og læring samt af undervisningen er at sætte fokus på at motivere og styrke elevens eller lærlingens oplevelse af at gøre fremskridt og mestre faget.
Evalueringen skal omfatte:
1. Elevens eller lærlingens læring og udvikling, herunder
– viden, færdigheder og kompetencer
– arbejdsindsats
– engagement og interesse for faget
– ansvar og selvstændighed i undervisningen
Evalueringen skal ligeledes omfatte en dialog med eleven eller lærlingen om uddannelses- og beskæftigelsesvalg set i relation til elevens eller lærlingens udbytte af forløbet.
Til at understøtte en dialog mellem eleven eller lærlingen og læreren, skal der være et værktøj, som synliggør elevens eller lærlingens
progression. Værktøjet tager afsæt i de mål, der gælder for faget.
2. Evaluering af undervisningen
Undervisningens form og indhold evalueres løbende i forhold til den enkelte elev eller lærling, ved vejledningssamtaler og i forhold til klassen/gruppen. Evalueringen skal foregå i dialog med eleverne eller lærlingene og skal danne baggrund for eventuelle justeringer af undervisningens indhold og af undervisnings- og arbejdsformen.
4.2 Dokumentation
Eleven eller lærlingen udarbejder løbende i uddannelsestiden produkter, som dokumenterer elevens eller lærlingens arbejde med faget.
Produkterne tager udgangspunkt i undervisningen og de faglige mål, og indeholder almene og faglige emner og problemstillinger i sociokulturelle kontekster. Læreren kommenterer produkterne, hvorefter eleven eller lærlingen har mulighed for at kvalificere dem. Produkterne kan eksempelvis bestå af analyserende, argumenterende tekster, referater eller andre praktiske eller digitale produkter.
4.3 Afsluttende prøve
På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eleven en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen. Præsentationsportfolioen skal afspejle eksaminandens aktuelle standpunkt, være varieret og indeholde dokumentation for tre til fem forskellige temaer fra hverdagslivet eller arbejdslivet.
Forud for prøven sendes præsentationsportfolioen til censor. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, evt. med billede af produktet.
Eksaminationen starter med eksaminandens fremlæggelse af sin præsentationsportfolio og udfolder sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille supplerende spørgsmål.
Der afholdes en mundtlig prøve på 30 minutter pr. eksaminand inklusiv votering.
4.3.1 Eksaminationsgrundlag
Eksaminandens præsentationsportfolio udgør eksaminationsgrundlaget.
4.3.2 Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens mundtlige præstation og eksaminandens præsentationsportfolio.
4.3.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges især vægt på, at eksaminanden kan:
– Skrive refererende, beskrivende og fortællende genrer.
– Præsentere resultater af eget skriftligt arbejde, herunder at kunne bruge elementære analysebegreber.
– Udtrykke sig forståeligt og sammenhængende om faglige og almene emner.
– Gå i dialog om grammatik, herunder morfemer, bøjningsformer, ordklasser og ordstillinger på et grundlæggende niveau.
– Vise kendskab til enkle nutidige fiktionstekster, praksisnære sagstekster og multimodale tekster.
Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation og præsentationsportfolioen.
Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen.