Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1487 af 30/11 2022.

I medfør af § 97, stk. 2, i arveloven, jf. lovbekendtgørelse af arveloven nr. 1347 af 15. juni 2021, fastsættes:

§ 1. Efter arvelovens § 97, stk. 1, reguleres beløbsgrænserne i lovens § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2, årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningskvotienten (tilpasningsprocenten) for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den gældende beløbsgrænse før afrunding på reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000.

Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2023 udgør 1,0, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1204 af 16. august 2022 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2023.

§ 2. Med virkning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgør det beløb, der er nævnt i arvelovens § 5, stk. 2, 1.410.000 kr.

§ 3. Med virkning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgør det beløb, der er nævnt i arvelovens § 11, stk. 2, 850.000 kr.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Til toppen