Bekendtgørelse om folkeskolens prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Undervisnings- og Kvalitetsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1224 af 31/8 2022.

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver.

Stk. 2. De nærmere krav vedrørende de enkelte fag i folkeskolens prøver er fastsat i bilag 1 og 2.

§ 2. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver.

Stk. 2. Skolens leder er ansvarlig for, at skolen afholder folkeskolens prøver i overensstemmelse med gældende regler.

Stk. 3. Skriftlige prøver, der gennemføres som digitale selvrettende prøver, afvikles i ministeriets digitale prøveafviklingssystem.

§ 3. Inden prøvernes afholdelse gør skolens leder eleverne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Skolens leder skal i god tid forud for afholdelse af prøverne orientere eleverne om følgende praktiske og proceduremæssige forhold:

1) Prøveperiode og prøvetidspunkter.

2) Antal prøver og regler om udtræk af fag.

3) Frister for tilmelding til de frivillige prøver samt prøverne i 10. klasse.

4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner og synopser eller lignende, der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1 og 2.

Stk. 3. Eleverne og øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse af skolens leder gøres bekendt med følgende ordens- og prøveregler:

1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf. § 18.

2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 26.

3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. § 27.

4) Konsekvenser af at komme for sent til en prøve, jf. § 28.

5) Særlige prøvevilkår, jf. §§ 30-35.

6) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf. §§ 36-42.

7) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde andre uretmæssig hjælp, jf. § 43.

8) Konsekvenser af at udvise forstyrrende adfærd, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 4. Skolens leder skal sikre fornøden identifikation af den enkelte elev ved prøverne. Ved skriftlige prøver skal elevens Unilogin, jf. § 5, tjene som identifikation af eleven ved prøven.

§ 4. Eleverne kan aflægge de bundne prøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., de bundne praktisk/musiske prøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3, samt de frivillige prøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 6, og § 19 f, i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen af eleven i det givne fag er afsluttet i denne prøvetermin.

Stk. 2. Eleverne kan aflægge prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen af eleven i alle prøvefag inden for fagblokken humanistiske fag eller fagblokken naturfag er afsluttet i denne prøvetermin.

Stk. 3. Eleven kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår.

Stk. 4. Skolens leder skal tilmelde elever til prøve inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni.

§ 5. Adgang til digitale prøver i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. § 2, stk. 3, for elever og relevante medarbejdere på kommunens skoler og i den kommunale forvaltning, sker via Styrelsen for Undervisning og Kvalitets Unilogin.

Stk. 2. Skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for gennemførelsen af prøverne, tilbagemelding af resultaterne og opfølgning på disse, er registreret og overført til Unilogin forud for gennemførelsen af prøverne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af prøverne, er registreret med de nødvendige oplysninger i Unilogin.

Folkeskolens prøve på 8. klassetrin

§ 6. En elev i 8. klasse, der har modtaget undervisning i mere end et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, skal senest den 1. december forud for prøveterminen maj-juni, og senest den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar, meddele skolelederen, hvilket af valgfagene eleven aflægger bunden prøve i, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3, som indsat ved lov nr. 209 af 5. marts 2019.

Stk. 2. En elev kan på 8. eller 9. klassetrin aflægge frivillig prøve i yderligere et praktisk/musisk valgfag.

Folkeskolens 9.-klasseprøver

§ 7. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddeler skolens leder, hvilke prøvefag, der er udtrukket for skolens elever, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, medio februar forud for prøveterminen maj-juni og ultimo oktober forud for prøveterminen december-januar.

Stk. 2. Oplysninger om udtrækket er fortrolige, indtil de offentliggøres af skolens leder, jf. stk. 5. Skolens leder må inden offentliggørelsen udelukkende dele oplysninger om udtræk af prøvefag med skolens administrative personale og prøveansvarlige, jf. stk. 3, og kun i det omfang, det er nødvendigt for tilrettelæggelsen af prøveafholdelsen. Oplysningerne må desuden deles i nødvendigt omfang med skoleledere, prøveansvarlige og censorer fra andre skoler i forbindelse med planlægning af mundtlig censur.

Stk. 3. Skolens leder kan udpege en eller flere ansatte til at foranstalte afholdelse af folkeskolens prøver efter gældende regler. Skolens leder skal indberette kontaktoplysninger om sig selv og evt. om den eller de prøveansvarlige til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Stk. 4. Personer, der har modtaget eller uretmæssigt fået kendskab til oplysninger om udtrækket, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt frem til offentliggørelsen af prøverne efter stk. 5, jf. straffelovens §§ 152-152 f.

Stk. 5. Skolens leder offentliggør udtræksprøver for lærere og elever fem skoledage, før den skriftlige prøvetermin påbegynder.

§ 8. Skolens leder træffer afgørelse om udtræk af et andet prøvefag end idræt efter folkeskolelovens § 14 stk. 2, når følgende kriterier er opfyldt:

1) Eleven har en varig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, som efter sin karakter vil kunne påvirke elevens muligheder for at deltage i idrætsundervisningen.

2) Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har en sværhedsgrad, der gør eleven ude af stand til at deltage i idrætsundervisningen.

3) Funktionsnedsættelsen eller sygdommen har ført til, at eleven ikke har kunnet deltage i idrætsundervisningen.

4) Skolen har forgæves foretaget relevante bestræbelser på den nødvendige pædagogiske og didaktiske tilpasning af undervisningen, tilbudt særlig støtte, praktisk medhjælp og specialpædagogisk bistand, samt tilbudt sygeundervisning og supplerende undervisning til eleven efter reglerne herom.

Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelsen efter samråd med eleven og elevens forældre og på baggrund af lægeerklæring fra den specialist, som er ansvarlig for elevens behandling.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1, skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. Såfremt det ikke er muligt, skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter.

§ 9. Eleven skal senest den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar meddele skolelederen, hvis eleven ønsker at aflægge prøve i et eller flere valgfag, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 6.

Folkeskolens 10.-klasseprøver

§ 10. En elev i 10. klasse, der i medfør af folkeskolelovens § 19 f indstiller sig til 10.-klasseprøver, eller til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk, kan vælge at kombinere prøverne, så eleven aflægger 10.-klasseprøver i et eller flere fag og 9.-klasseprøver i andre.

Stk. 2. Består 10.-klasseprøven i et fag af både en mundtlig og en skriftlig prøve, kan eleven vælge kun at aflægge den ene prøve.

Stk. 3. Eleven kan vælge at kombinere niveauer i fag, hvori der indgår en skriftlig og en mundtlig prøve, så den ene prøve aflægges på 9.-klasseniveau og den anden på 10.-klasseniveau. Kombination af niveauer kan kun ske i de bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk. Hvis den skriftlige prøve består af flere prøver, er prøven først aflagt, når eleven har gennemført alle prøver.

Folkeskolens prøver i ungdomsskolen

§ 11. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, jf. ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2, kan indstille sig til folkeskolens prøver i hvert af de pågældende fag.

§ 12. Elever, der følger ungdomsskolens heltidsundervisning eller undervises i prøveforberedende fag i ungdomsskolen, og som ikke kan aflægge folkeskolens prøver som følge af, at ungdomsskolen ikke afholder folkeskolens prøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., kan aflægge prøve som privatister i henhold til §§ 14-16.

Folkeskolens prøver i friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

§ 13. Elever i friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der ikke afholder folkeskolens prøver, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 1, og § 5 a, stk. 1 i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister i henhold til §§ 14-16.

Stk. 2. Elever på friskoler og private grundskoler, der alene afholder folkeskolens prøver i dansk, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 2, kan aflægge øvrige 9.-klasseprøver som privatister i henhold til §§ 14-16. Tilsvarende gælder for elever i friskoler og private grundskoler samt elever i efterskoler og frie fagskoler, der ikke afholder prøve i kristendomskundskab eller historie, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 3 og 5, og § 5 a, stk. 2 og 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Privatister

§ 14. Adgang til at aflægge folkeskolens prøve på 8.klassetrin og 9.-klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 8, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne aflægges, herunder hvilken 9. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver. For praktiske/musiske prøver på 8. klassetrin gælder kommunalbestyrelsens beslutning dog under forudsætning af, at der på en af kommunens skoler tilbydes undervisning i faget. I de tilfælde, hvor der ikke undervises i faget i kommunen, henvises eleven til prøveaflæggelse i nabokommunen.

Stk. 3. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve.

§ 15. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasseprøver som privatister, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, kan enten aflægge prøverne enkeltvis eller samlet.

§ 16. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den 1. september forud for prøveterminen december-januar og inden den 1. februar forud for prøveterminen maj-juni.

Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7

§ 17. En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7, skal aflægge folkeskolens prøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning.

Stk. 2. En elev, der fuldt ud opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, er ikke forpligtet til at aflægge folkeskolens prøver, men kan aflægge prøverne som privatist i henhold til §§ 14-16.

Stk. 3. § 4, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7.

Sygeprøve m.v.

§ 18. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller af uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 28 eller § 43, skal aflægge en ny prøve snarest muligt, jf. dog § 19. Ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt.

Stk. 2. Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

Stk. 3. Består prøven af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun ny prøve i den del, der ikke er gennemført.

§ 19. Skriftlige sygeprøver afholdes i prøveterminerne december-januar eller maj-juni.

Stk. 2. Mundtlige sygeprøver kan afholdes i perioden fra torsdagen før sommerferiens begyndelse til den 10. september.

§ 20. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i prøveterminen december-januar skal ske inden den 1. oktober og i prøveterminen maj-juni inden den 1. december.

§ 21. Skolens leder kan beslutte, at sygeprøve i et fag, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve.

§ 22. Folkeskolens prøver tilrettelægges enten som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når dette er begrundet i hensyn vedrørende eleven.

§ 23. Materiale til brug for prøven skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Forlæg, der stilles af eksaminator, skal være godkendt af censor.

Stk. 2. Opgaver til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og 2. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Eleverne skal inden lodtrækning være gjort bekendt med opgivelserne til prøven. Ved lodtrækning skal eksaminator og enten censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange.

§ 24. Folkeskolens prøver afholdes to gange om året, henholdsvis i prøveterminen maj-juni og i prøveterminen december-januar, jf. § 4.

Stk. 2. Prøveaflæggelser med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 3. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til eleven taler for det. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde.

Stk. 4. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve.

Stk. 5. Lyd- og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt. Skolens leder kan tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Det er en betingelse for elevens lydoptagelse af egen mundtlig prøve, at både censor og eksaminator har givet samtykke hertil.

Stk. 6. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Skolens leder kan dog tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 25. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, og at prøver gennemføres under forhold, der gør det muligt at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelsen foregår et andet sted end på skolen.

Stk. 3. Skolens leder kan beslutte, at en prøve med mundtlig besvarelse afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator og censor. Hvis det er eleven, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender skolens leder en tilsynsførende, der skal være fysisk til stede hos eleven under hele prøven. Censor påser, at den tilsynsførende er fysisk til stede hos eleven under hele prøven.

§ 26. Hjælpemidler kan anvendes under en prøve i det omfang, det fremgår af bilag 1 og 2.

Stk. 2. Medmindre det fremgår af bilag 1 og 2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer m.v., ligesom eleverne ikke må kommunikere eller dele dokumenter med andre under prøven.

§ 27. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er påbegyndt.

Stk. 2. En mundtlig prøve, baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen, er begyndt, når eleven møder op til prøven.

Stk. 3. En mundtlig prøve, med forberedelse umiddelbart forud for prøven, er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet m.v.

Stk. 4. Prøvetiden ved en prøve med mundtlig eller praktisk besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse.

§ 28. En elev, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven på det pågældende tidspunkt.

Stk. 2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade, at eleven deltager i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på.

Stk. 3. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt.

§ 29. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5 og § 9, aflægges prøven på dette sprog.

Stk. 3. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk.

Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang.

Særlige prøvevilkår

§ 30. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri.

Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

Stk. 5. Skolens leder kan tilbyde særlige prøvevilkår til elever med akut opstået fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, for at disse elever kan gennemføre folkeskolens prøver.

§ 31. Særlige prøvevilkår efter § 30 kan omfatte en særlig tilrettelagt prøve for elever, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan omfatte følgende:

1) Prøvens form og rammer.

2) Brug af hjælpemidler.

3) Tildeling af ekstra tid.

4) Fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som gruppeprøve.

5) Ændring af opgaven.

Stk. 2. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at formålet med prøven fastholdes. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, så prøven afspejler elevens måde at arbejde på.

Stk. 3. En afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. Såfremt det ikke er muligt at træffe afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår inden den 1. december eller den 1. oktober, skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter.

§ 32. Til brug ved skriftlige prøver kan skolens leder rekvirere særlige prøvesæt, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet til brug for elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder.

Stk. 2. Fristen for anmodning om fremsendelse af prøvesæt efter stk. 1 er senest den 1. december for prøveterminen maj-juni og senest den 1. oktober for prøveterminen december-januar.

§ 33. Bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der er meddelt særlige prøvevilkår efter §§ 30-32, skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for øvrige elever, herunder ved anvendelse af samme censor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

§ 34. Elever med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, med massive, sammensatte hjælpebehov, eller alvorlig kronisk sygdom, der medfører varig eller periodevis nedsat fysisk funktionsevne, for hvem deltagelse i den fysiske del af idrætsprøven vil være en umulighed, eller elever, som er i en livstruende tilstand, kan fritages fra at blive bedømt på kropslige færdigheder i prøven i idræt.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af skolens leder på baggrund af en udtalelse fra en speciallæge eller andre sagkyndige og i samråd med eleven og forældrene.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. Såfremt det ikke er muligt at træffe afgørelse efter stk. 1 inden den 1. december eller den 1. oktober, skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter.

Stk. 4. En elev, der aflægger prøve efter stk. 1, prøves som fastsat i bilag 1, pkt. 15.15, og bedømmes efter bilag 1, pkt. 15.16.

§ 35. Skolens leder registrerer og opbevarer oplysninger om afgørelser truffet efter § 30, stk. 1 og § 34, stk. 1. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse, og for så vidt angår § 30, stk. 1, i hvilke fag der er meddelt særlige prøvevilkår.

Fritagelse for aflæggelse af folkeskolens prøver

§ 36. Skolens leder fritager en elev fra prøven, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke, selv ikke på særlige vilkår, kan aflægge prøven. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.

§ 37. Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være mulig, orienterer klasselæreren eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver, herunder konsekvenser i forhold til bestå-kravet ved folkeskolens afgangseksamen. Der skal i en sådan orientering indgå et forslag til, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis.

Stk. 2. Indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse afgives af klasselæreren til skolens leder.

Stk. 3. Skolens leder træffer på baggrund af indstillingen fra klasselæreren og efter samråd med elevens forældre og lærere i de berørte fag afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Andre sagkyndige kan inddrages.

Stk. 5. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri.

Stk. 6. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

§ 38. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve skal ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Evalueringen, der skal træde i stedet for prøven, skal finde sted i samme prøvetermin. Er en elev fritaget for prøveaflæggelse i et fag, der ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke ske en evaluering af elevens udbytte af undervisningen i dette fag.

Stk. 2. En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar. Såfremt det ikke er muligt at træffe afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse inden den 1. december eller den 1. oktober, skal afgørelsen træffes snarest muligt herefter.

§ 39. Skolens leder kan beslutte, at en elev, der er ankommet til Danmark efter det fyldte 14. år, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber.

Stk. 2. Beslutningen om fritagelse efter stk. 1 forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. §§ 30-35.

Stk. 3. §§ 37 og 38 finder tilsvarende anvendelse ved prøvefritagelse som følge af utilstrækkelige danskkundskaber.

§ 40. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, hvor der afholdes folkeskolens 8. og 9.-klasseprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, når prøvedeltagelse ikke er mulig, fordi eleven

1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder, eller

2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Stk. 2. Det er en forudsætning for fritagelse efter stk. 1, at det trods omfattende indsats og særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau.

Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes af ungdomsskolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 4. Beslutningen om fritagelse efter stk. 1 forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. §§ 30-35.

Stk. 5. §§ 37 og 38 finder tilsvarende anvendelse for prøvefritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning.

§ 41. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolens leder en kort redegørelse for, på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret.

Stk. 2. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag, der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering.

§ 42. Skolens leder registrerer og opbevarer oplysninger om fritagelse for prøveaflæggelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse, og hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres.

Bortvisning

§ 43. En elev, som ved en prøve enten gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder straks bortvises fra den pågældende prøve.

Stk. 2. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet, og har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen af prøvebesvarelsen, kan skolens leder

1) bortvise eleven fra prøven,

2) beslutte, at prøvebesvarelsen bortfalder, og

3) beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder.

Stk. 3. En elev, der bortvises fra en prøve efter stk. 1 eller stk. 2, skal tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog § 18, stk. 2. Hvis eleven bortvises fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge ny prøve i det pågældende fag.

Stk. 4. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens- og prøvereglerne, jf. § 3, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde kan skolens leder nøjes med at give en advarsel.

Prøver i udlandet, Færøerne og Grønland

§ 44. Folkeskolens prøver i dansk kan efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitets godkendelse afholdes i udlandet, Færøerne og Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver afholdes i Danmark.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ansøgningen gives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne eller Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse.

2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt, og oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til korrekt afvikling af prøven kan opfyldes.

3) Antallet af elever, der skal aflægge prøve.

4) Hvilke danskprøver, der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn.

5) Oplysning om foreløbige tekstopgivelser for den pågældende prøve.

§ 45. Den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne og Grønland, herunder censors og eksaminators eventuelle rejse- og opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom.

Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet.

Stk. 3. Den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling fra elevens forældre for de særlige udgifter, som den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

§ 46. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre prøven afholdes som digitalt selvrettende prøve, eller andet er fastsat i bilag 1 og 2.

§ 47. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Styrelsen kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede.

§ 48. Skolens leder er ansvarlig for, at de censorer, som skal medvirke ved en prøve, har de fornødne kvalifikationer til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve, eller at de inden for de sidste tre år på en prøveafholdende skole har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

§ 49. Censorerne pålægges censoropgaver af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Styrelsen for Undervisning og Kvalitet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne.

§ 50. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på to år.

Stk. 2. Censorer, der beskikkes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal inden for de seneste tre år have gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 4. Censorer, der får oplysninger om udtræk på skoler, som de skal være censorer ved, må ikke diskutere prøveforløb, prøveoplæg mv. med eksaminator, før udtrækket er offentliggjort for lærer og elever, jf. § 7, stk. 4 og 5.

§ 51. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i §§ 48 og 50.

§ 52. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,

2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler og

3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. § 67. Notaterne skal opbevares i tre måneder, efter at bedømmelsen er afsluttet, eller en eventuel klagesag er afgjort.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder.

Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vedlagt en udtalelse.

Stk. 6. Censor afgiver, efter anmodning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater.

§ 53. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator.

Stk. 3. Ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i et fag, kan der anvendes mere end én eksaminator ved prøverne.

Stk. 4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen.

§ 54. Bedømmelsen af skriftlige prøver foretages af en beskikket censor, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved skriftlige prøver, der gennemføres som digitale selvrettende prøver, medvirker ikke censorer, og bedømmelse sker automatisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. Ved skriftlige prøver, der gennemføres som digitale selvrettende prøver, kan styrelsen i særlige tilfælde godkende, at besvarelserne fra eleverne på en skole udfærdiges på papir. I disse tilfælde foretages bedømmelsen af den skriftlige prøve af en kvalificeret lærer udpeget af skolens leder, dog ikke holdets faglærer.

Stk. 4. Censorerne kan i forbindelse med bedømmelse af skriftlige prøver drøfte spørgsmål vedrørende elevernes besvarelser med andre censorer inden for rammerne af deres tavshedspligt, jf. § 50, stk. 3.

§ 55. Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved bedømmelse af flerfaglige prøver som nævnt i § 53, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eksaminator og censor tilsammen besidder kompetencer i de fag, der aflægges prøve i.

§ 56. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation.

Stk. 2. Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 57. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeler eksaminator/skolens leder straks eleven resultatet af bedømmelsen, jf. dog § 58. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk. 1.

§ 58. I helt særlige tilfælde kan skolens leder i forbindelse med skriftlige prøver, der bedømmes af en censor, indtil to hverdage efter skolens modtagelse af elevernes karakterer fra censor og inden offentliggørelse af karaktererne, rette henvendelse til censor, hvis skolens leder vurderer, at bedømmelsen af en eller flere besvarelser er åbenlyst fejlbehæftet. Censor skal inden for to hverdage efter modtagelsen beslutte, om censor vil revurdere bedømmelsen eller ej og meddele sin beslutning og eventuelle nye karakterer til skolen.

§ 59. Skolen udfærdiger et bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin. Skolens leder skal efter anmodning fra en elev udlevere en udskrift af elevens bevis.

Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset for folkeskolens afgangseksamen, 9.-klassebevis og 10.-klassebevis, beviser for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser, er fastsat i bilag 3.

§ 60. Et bevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter §§ 30-35.

Stk. 2. For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til §§ 36-41, skal det på beviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. Den i § 41 nævnte evaluering skal medtages på eller vedhæftes beviset.

Stk. 3. Er en elev udeblevet fra en prøve, jf. § 28, anføres dette tillige på beviset.

§ 61. Samtlige karakterer, der skal fremgå af beviset, jf. bilag 3, skal omregnes til ECTS-skalaen og fremgå af beviset.

Stk. 2. Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt, skal denne vedhæftes elevens bevis.

Stk. 3. For elever, der udskrives af folkeskolen i løbet af et skoleår, påføres beviset lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet.

§ 62. Der må kun udstedes ét originalbevis, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Skolens leder udleverer efter anmodning herom kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet.

Stk. 3. En elev, som har fået nyt cpr-nummer, kan anmode skolens leder om at udstede et nyt originalbevis.

§ 63. Personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 8, eller § 19 f, stk. 4, jf. §§ 14-16, modtager enkeltfagsbevis eller et af de i § 59 nævnte øvrige beviser.

§ 64. Skolens leder indberetter karakterer og oplysninger om fritagelser for den enkelte elev elektronisk til Styrelsen for It og Læring.

§ 65. Ved fejl og mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet.

Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, jf. § 2, beslutning om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 3. Ved væsentlige fejl og mangler, herunder fejl og mangler, der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, tilbyder skolens leder ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages eller omprøve tilbydes alle de berørte elever.

Stk. 4. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan skolens leder træffe afgørelse om, at allerede afholdte prøver annulleres. Skolens leder skal herefter foranstalte en omprøve.

Stk. 5. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 3 skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt.

Stk. 6. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal skolens leder inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 2-4 nævnte funktioner.

§ 66. Ombedømmelse eller omprøve efter § 65 kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 65, stk. 4.

Stk. 2. Skolens leder eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 65, stk. 2-6, kan bestemme, at beviser tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget, eller ombedømmelse har fundet sted.

§ 67. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner og bedømmelse af prøven.

Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen eller afgørelsen er meddelt eleven. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet. Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger skolens leder klagen for eksaminator og censor eller ved skriftlige prøver for den beskikkede censor, der inden for en frist på to uger skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke.

Stk. 4. Skolens leder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser inden for en frist på normalt 1 uge.

Stk. 5. Skolens leder træffer én af følgende afgørelser:

1) Tilbud om ombedømmelse af prøven.

2) Tilbud om omprøve.

3) At klageren ikke får medhold.

Stk. 6. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.

Stk. 7. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 5, nr. 2, skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt.

Stk. 8. Ombedømmelse eller omprøve i medfør af stk. 5, nr. 1-2, kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 9. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis der er udstedt bevis, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages, og at der udstedes et nyt bevis.

§ 68. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis 10. klassetrin, samt ungdomsskoler, for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen ikke afholder folkeskolens prøver fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens prøver.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for friskoler og private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk.

§ 69. De i § 68, stk. 3, nævnte skoler, der har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at skolen eller en afdeling på skolen ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens prøver i dansk, jf. § 8 a, stk. 2, i friskoleloven.

§ 70. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab og dermed ikke afholder prøve i dette fag fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de ikke giver undervisning og ikke afholder prøve i faget kristendomskundskab, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning og afholde prøve i kristendomskundskab.

§ 71. Friskoler, private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke afholder prøve i faget historie fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde prøve i historie.

Stk. 3. Efterskoler og frie fagskoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 5. september indsende dokumentation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for, at undervisningen i faget historie for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang.

Stk. 4. Kravet om indsendelse af dokumentation efter stk. 3 gælder kun for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens prøver.

§ 72. Friskoler og private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens prøve i faget historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni give Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddelelse herom gældende fra og med det følgende skoleår.

Stk. 2. Skoler, der har givet meddelelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, at de ønsker at afholde prøve i historie ved afslutningen af 8. klassetrin, skal senest den 15. juni meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis skolen fra og med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til afslutningen af 9. klassetrin.

§ 73. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udøver de beføjelser vedrørende folkeskolens prøver, som børne- og undervisningsministeren er tillagt ved folkeskoleloven, friskoleloven, lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler. Styrelsens afgørelser herom kan ikke påklages til ministeren.

§ 74. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 2022 og finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2022/2023.

Stk. 2. Elever, der skal aflægge en prøve, som de før den 23. august 2021 har været forhindret i at aflægge, skal aflægge prøven efter de regler, der var gældende, da eleven modtog undervisning i de pågældende fag.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1858 af 27. september 2021 om folkeskolens prøver ophæves.

Afsnit I

Bundne prøvefag i 9. klasse

1. Dansk

Prøverne er skriftlige, jf. pkt. 1.2-1.18, og mundtlige, jf. pkt. 1.19-1.34.

1.1. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning, jf. pkt. 1.2-1.8 og en prøve i skriftlig fremstilling, jf. pkt. 1.9-1.18

Læsning og retskrivning

1.2. Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning samt en selvstændig del i læseforståelse.

1.3. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen.

1.4. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, så den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time afsluttes retskrivningsdelen, og læsedelen påbegyndes herefter.

1.5. Prøven afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

1.6. Der prøves i

– at beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

– at kunne læse korrektur på egne og andres tekster,

– at anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik,

– at afgrænse sætninger og sætte komma samt ordklasserne og deres funktion i sproget,

– at anvende regler for sprogrigtighed,

– at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

– at beherske forskellige læseteknikker,

– at afpasse læsemåde efter formål, teksttype og medie,

– at fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og

– at udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden.

1.7. Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

1.8. Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.

Skriftlig fremstilling

1.9. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time.

1.10. Besvarelsen i skriftlig fremstilling udarbejdes på computer og printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Eleverne må ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.

1.11. Umiddelbart efter at opgavesættene er distribueret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

1.12. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time, jf. dog pkt. 1.15. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes skrivekrav, fremstillingsformer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til indhold, disposition og brug af hensigtsmæssige modaliteter m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning. Eleverne må anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.

1.13. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser.

1.14. Skolens leder skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed inden for den i afsnit 1.13 angivne tidsramme, som skal være fælles for alle deltagende elever.

1.15. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden.

1.16. Der prøves i

– at sætte sig ind i en skrivesituation og fremstille en tekst, som fungerer i situationen,

– at svare på en stillet opgave med dens krav til afsender, modtager og fremstillingsformer,

– at udtrykke et meningsfuldt indhold,

– at bruge opgaveforlægget, faglig viden, internettet og andre relevante ressourcer,

– at skabe sproglig og multimodal sammenhæng i en tekst og

– at bruge skriftsprog og andre modaliteter funktionelt og sikkert.

1.17. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.

1.18. Der gives én karakter.

Mundtlig prøve

1.19. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.21-1.25, eller prøveform B, jf. pkt. 1.26-1.34.

1.20. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

1.21. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for fag- og brugstekster og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.22. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de multimodale tekster. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en multimodal tekst. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en tekst uden tekstmodalitet, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.23. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen. Ordbøger og egne optegnelser, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

1.24. Der prøves i

– at fortolke, vurdere og perspektivere litteratur, og andre æstetiske tekster, fag- og brugstekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

– at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

– at demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tekster, fag- og brugstekster,

– at gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– at gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære og andre æstetiske tekster,

– at forholde sig analytisk og vurderende til fag- og brugstekster,

– at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst,

– at anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

– at udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– at læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

– at lytte aktivt i samtale.

1.25. Der gives én karakter.

Prøveform B

1.26. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for fag- og brugstekster og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

1.27. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Prøveoplægget må ikke have været genstand for undervisning i faget. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.28. Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller et andet multimodalt udtryk. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget uden tekstmodalitet, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret.

1.29. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.30. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper.

Synopsen skal indeholde

– en præsentation af prøveoplægget,

– en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

– disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

– en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

– en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

– elevens eller klassens opgivelser og

– en oversigt over anvendte kilder.

1.31. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.32. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.33. Der prøves i

– at fortolke, vurdere og perspektivere litteratur og andre æstetiske tekster, fag- og brugstekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

– at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

– at demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre æstetiske tekster, fag- og brugstekster,

– at gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– at gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære og andre æstetiske tekster,

– at forholde sig analytisk og vurderende til fag- og brugstekster,

– at vise indsigt i fordybelsesområdet,

– at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst,

– at anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

– at udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– at læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

– at lytte aktivt i samtale.

1.34. Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven er skriftlig.

2.2. Den skriftlige prøve består af en prøve i matematik uden hjælpemidler, jf. pkt. 2.3-2.7, og en prøve i matematik med hjælpemidler, jf. pkt. 2.8-2.12.

Prøve i matematik uden hjælpemidler

2.3. Til besvarelse af prøven i matematik uden hjælpemidler gives der 1 time.

2.4. Der prøves i de matematiske stofområder:

– tal og algebra,

– geometri og måling og

– statistik og sandsynlighed.

2.5. Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Prøven afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

Prøve i matematik med hjælpemidler

2.8. Til besvarelse af prøven i matematik med hjælpemidler gives der 3 timer.

2.9. Der prøves i

- anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

- behandling af matematiske problemstillinger.

2.10. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger og grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.11. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

2.12. Der gives én karakter.

3. Engelsk

3.1. Prøven er mundtlig og omfatter

– valg af emne,

– lærerens godkendelse af elevens emne og valg af kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og samtale og

– eksamination.

3.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

3.3. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse, og med vejledning fra engelsklæreren, en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

3.4. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/ spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

3.5. Prøven foregår på engelsk.

3.6. Der prøves i

– at deltage i en samtale,

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at udtale engelsk forståeligt,

– at udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.7. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

3.8. Der gives én karakter.

4. Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

4.1. Prøven er fælles for fagene fysik/kemi, biologi og geografi.

4.2. Prøven er praktisk/mundtlig.

4.3. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i en gruppe bestående af 2-3 elever. Beslutning herom skal være truffet senest fem skoledage, inden der trækkes fokusområder.

4.4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagenes kompetenceområder. Opgivelserne organiseres tværfagligt i minimum fire fællesfaglige fokusområder, som har dannet udgangspunkt for den fællesfaglige naturfagsundervisning og skal omfatte tekster og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum tre eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne skal repræsentere stof fra 9. klassetrin og kan omfatte stof fra 8. klassetrin. De samlede tekster og andre udtryksformer på tværs af de opgivne fællesfaglige fokusområder til prøven skal være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til det vejledende timetal for fagene på 7.-9. klassetrin.

4.5. Eleverne trækker individuelt eller i grupper lod imellem minimum fire fællesfaglige fokusområder, som de aflægger prøve indenfor. Lodtrækningen finder sted tidligst den 1. april forud for prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni og tidligst den 15. november og senest 1. december forud for prøveafholdelse i prøvetermin december/januar.

4.6. Inden for det lodtrukne fokusområde formulerer eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både fysik/kemi, biologi og geografi, som de via egne undersøgelser fordyber sig i og planlægger, hvordan de vil belyse under prøven. Dette arbejde foregår som en del af undervisningen, hvor eleven/gruppen løbende skal have mulighed for vejledning fra lærere i alle tre naturfag. Elevens/ gruppens naturfaglige problemstilling til prøven skal være forskellig fra de naturfaglige problemstillinger, eleven tidligere har belyst i arbejdet med fællesfaglige fokusområder.

4.7. Elevens/gruppens naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål skal godkendes af læreren/lærerne fra alle tre naturfag. Elevens/gruppens naturfaglige problemstilling og arbejdsspørgsmål afleveres i form af maksimalt en A4-side til eksaminator/eksaminatorerne.

4.8. Eksaminator/eksaminatorerne udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte og uddybende spørgsmål, inden for flere af de fire naturfaglige kompetenceområder. Et eller flere uddybende spørgsmål skal stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence.

4.9. Opgivelse og uddybende spørgsmål samt elevernes naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål sendes til censor, så denne har det i hænde senest 14 dage før afholdelse af prøven.

4.10. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en to-timers periode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøve samtidig, enten individuelt eller i grupper. Disse elever/grupper aflægger prøve i samme lokale og arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling.

4.11. Ved prøvens begyndelse afleverer eleven/gruppen en kortfattet oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst med angivelse af, hvilke undersøgelser og modeller eleven/gruppen vil inddrage. Oversigten, som kan bestå af både tekst og illustrationer, danner sammen med den naturfaglige problemstilling og de tilhørende arbejdsspørgsmål udgangspunkt for prøveafholdelsen.

4.12. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

4.13. Under prøveafholdelsen er det ikke tilladt for eleven/gruppen at kommunikere med andre elever/ grupper eller personer uden for prøvelokalet.

4.14. Eleven prøves i, hvor høj grad eleven udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling, herunder at eleven

– kan forklare og begrunde valg af undersøgelser og modeller,

– kan designe, udføre og drage konklusioner af naturfaglige undersøgelser i sammenhæng med relevante modeller og perspektiver,

– kan anvende, vurdere og udvikle modeller i sammenhæng med undersøgelser og perspektiver,

– kan argumentere for naturfaglige forhold,

– kan anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi og

– kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.

4.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

Afsnit II

Prøvefag til udtræk i 9. klasse

5. Engelsk

5.1. Prøven er skriftlig.

5.2. Den skriftlige prøve består af opgaver i lytte- og læsefærdigheder (digital og selvrettende) og en skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

5.3. Der gives i alt 3 timer til at svare på opgaverne. Til besvarelsen af opgaverne i lytte- og læsefærdigheder gives der 1 time til besvarelsen af opgaverne i sprog og sprogbrug, og skriftlig fremstilling gives der i alt 2 timer.

5.4. Der prøves i

Lyttefærdigheder

– at lytte efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at lytte efter specifik information i forskellige teksttyper

Læsefærdigheder

– at læse efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at læse efter specifik information i forskellige teksttyper

Sprogligt fokus

– at anvende viden om sprog og sprogbrug

Skriftlig fremstilling

– at producere en tekst af en bestemt teksttype med relevant indhold i forhold til opgaven,

– at producere en tekst afpasset en kommunikativ hensigt, modtager og situation, at anvende forståelse for kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande,

– at anvende sproglige former tilpasset tekstens formål,

– anvende bevidst valg af forfatterstemme og

– at udvise sproglig bevidsthed og sproglig kreativitet.

5.5. Ved opgaverne i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

5.6. Opgaverne i lytte- og læsefærdigheder samt opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

5.7. Der gives én karakter.

6. Tysk

6.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 6.2-6.7, eller mundtlig, jf. pkt. 6.8-6.15.

6.2. Den skriftlige prøve består af opgaver i lytte- og læsefærdigheder (digital og selvrettende) og en skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

6.3. Der gives i alt 3 timer til at svare på opgaverne. Til besvarelsen af opgaverne i lytte- og læsefærdigheder gives der 1 time. Til besvarelsen af opgaverne i sprogligt fokus og skriftlig fremstilling gives der i alt 2 timer.

6.4. Der prøves i

Lyttefærdigheder

– at lytte efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at lytte efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Læsefærdigheder

– at læse efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at læse efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst og

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst

Skriftlig fremstilling

– at skrive kortere tekster,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype- og situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelige, sammenhængende og meningsfulde, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav i forhold til de stillede opgaver.

6.5. Ved opgaverne i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

6.6. Opgaverne i lytte- og læsefærdigheder samt opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

6.7. Der gives én karakter.

6.8. Den mundtlige prøve omfatter

– valg af emne,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og samtale og

– eksamination.

6.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

6.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse, og med vejledning fra tysklæreren, en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

6.11. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

6.12. Prøven foregår på tysk.

6.13. Der prøves i

– at deltage i en samtale,

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

– at udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

6.14. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

6.15. Der gives én karakter.

7. Fransk

7.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 7.2-7.7, eller mundtlig, jf. pkt. 7.8-7.15.

7.2. Den skriftlige prøve består af opgaver i lytte- og læsefærdigheder (digital og selvrettende) og en skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

7.3. Der gives i alt 3 timer til at svare på opgaverne. Til besvarelsen af opgaverne i lytte- og læsefærdigheder gives der 1 time. Til besvarelsen af opgaverne i sprogligt fokus og skriftlig fremstilling gives der i alt 2 timer.

7.4. Der prøves i

Lyttefærdigheder

– at lytte efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at lytte efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Læsefærdigheder

– at læse efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at læse efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst og

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst

Skriftlig fremstilling:

– at skrive kortere tekster,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype- og situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelige, sammenhængende og meningsfulde, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav i forhold til de stillede opgaver.

7.5. Ved opgaverne i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

7.6. Opgaverne i lytte- og læsefærdigheder og opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

7.7. Der gives én karakter.

7.8. Den mundtlige prøve omfatter

– valg af emne,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og samtale, og

– eksamination.

7.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum fem eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

7.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse, og med vejledning fra fransklæreren, en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

7.11. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

7.12. Prøven foregår på fransk.

7.13. Der prøves i

– at deltage i en samtale,

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

– at udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

7.14. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

7.15. Der gives én karakter.

8. Fysik/kemi

8.1. Prøven er skriftlig.

8.2. Den skriftlige prøve i fysik/kemi består af ét opgavesæt med tre dele. I hver del prøves eleven i forskellige områder af faget.

8.3. Til besvarelsen gives der 1 time.

8.4. Eleven prøves på tværs af de tre dele i forståelse og anvendelse af fagbegreber og sammenhænge i fysik/kemi, inden for kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering, herunder at eleven kan

– analysere og vurdere undersøgelser og modeller med naturfagligt indhold,

– forholde sig til problemstillinger med naturfagligt indhold,

– genkende naturfaglig argumentation og

– vurdere og vælge relevante handlemuligheder.

8.5. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven.

8.6. Der gives én karakter.

8.7. Prøven afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

9. Biologi

9.1. Prøven er skriftlig.

9.2. Den skriftlige prøve i biologi består af ét opgavesæt med tre dele. I hver del prøves eleven i forskellige områder af faget.

9.3. Til besvarelsen gives der 1 time.

9.4. Eleven prøves på tværs af de tre dele i forståelse og anvendelse af fagbegreber og sammenhænge i biologi, inden for kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering, herunder at eleven kan

– analysere og vurdere undersøgelser og modeller med naturfagligt indhold,

– forholde sig til problemstillinger med naturfagligt indhold,

– genkende naturfaglig argumentation og

– vurdere og vælge relevante handlemuligheder.

9.5. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven.

9.6. Der gives én karakter.

9.7. Prøven afholdes som obligatorisk digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

10. Geografi

10.1. Prøven er skriftlig.

10.2. Den skriftlige prøve i geografi består af ét opgavesæt med tre dele. I hver del prøves eleven i forskellige områder af faget.

10.3. Til besvarelsen gives der 1 time.

10.4. Eleven prøves på tværs af de tre dele i forståelse og anvendelse af fagbegreber og sammenhænge i geografi, inden for kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering, herunder at eleven kan

– analysere og vurdere undersøgelser og modeller med naturfagligt indhold,

– forholde sig til problemstillinger med naturfagligt indhold,

– genkende naturfaglig argumentation og

– vurdere og vælge relevante handlemuligheder.

10.5. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven.

10.6. Der gives én karakter.

10.7. Prøven afholdes som obligatorisk digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

11. Matematik

11.1. Prøven er mundtlig.

11.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Desuden opgives eventuelle temaer og projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen.

11.3. Prøven foregår i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så højst 6 elever, der arbejder samtidig, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal af elever i grupperne.

11.4. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.

11.5. Ved prøven må der anvendes fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

11.6. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.

11.7. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven

– problembehandlingskompetence,

– modelleringskompetence,

– ræsonnements- og tankegangskompetence,

– kommunikationskompetence og

– hjælpemiddelkompetence.

11.8. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

12. Historie

12.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

12.2. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling), heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk.

12.3. Eleverne trækker individuelt, eller i grupper bestående af 2-3 elever, et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor.

12.4. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar skal ske tidligst fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og senest 1. december. Efter lodtrækningen har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilder samt produkt. Delemne, problemstilling, kilder og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelser og materialer, der ligger til grund for prøven.

12.5. Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via højst fem kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster og andre udtryksformer, og der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven/gruppen et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen.

12.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder, og som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare, svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever og 55 minutter for grupper af tre elever.

12.7. Eleverne må have alle former for fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

12.8. Eleven prøves - med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling - i, i hvor høj grad eleven kan inddrage relevante færdigheder og viden, der demonstrerer kompetencer inden for og på tværs af kompetenceområderne kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug, herunder at eleven kan

– demonstrere kronologisk overblik samt gøre rede for sammenhænge mellem kontinuitet og forandring i et samfunds udvikling over tid, herunder argumentere for mulige sammenhænge mellem årsager og konsekvenser (eller virkninger) i samfundsmæssige forandringer,

– vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger på baggrund af analyse og fortolkning af anvendte kilder, herunder anvende faglige begreber,

– diskutere samspil mellem fortid, nutid og fremtid, herunder give udtryk for en forståelse af, at de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte,

– perspektivere den valgte problemstilling til andre historiske fænomener i fortid, nutid og fremtid inden for det opgivne stof og

– begrunde og formidle en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, herunder inddrage produktet understøttende.

12.9. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

13. Samfundsfag

13.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

13.2. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetenceområder vedrører. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) - heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk.

13.3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor.

13.4. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan ske tidligst fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og senest 1. december. Efter lodtrækningen har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilder samt produkt. Delemne, problemstilling, kilder og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelser og materialer, der ligger til grund for prøven.

13.5. Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster og andre udtryksformer, der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen.

13.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder, og som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare, svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever og 55 minutter for grupper af tre elever.

13.7. Eleverne må have alle former for fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

13.8. Eleven prøves - med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling - i, i hvor høj grad eleven kan inddrage relevante færdigheder og viden, der demonstrerer kompetencer inden for og på tværs af kompetenceområderne politik, økonomi og kulturelle forhold samt samfundsfaglig metode, herunder at eleven

– kan redegøre for, analysere og tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt, økonomiske problemstillinger både i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomi, samt sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger,

– anvende samfundsfaglige metoder og begreber,

– perspektivere den valgte problemstilling til andre samfundsmæssige sammenhænge og problemstillinger inden for det opgivne stof og

– begrunde og formidle en undersøgelse af en samfundsmæssig problemstilling, herunder inddrage produktet understøttende.

13.9. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

14. Kristendomskundskab 

14.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

14.2. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne organiseres i et passende antal emner samt temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget under-visning i faget, svarende til 7. eller 8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) - heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk.

14.3. Eleverne trækker enten individuelt, eller i grupper af 2-3 elever, et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor.

14.4. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af et emne eller tema til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan ske tidligst fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og senest 1. december. Efter lodtrækningen har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilder samt produkt. Delemne, problemstilling, kilder og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelser og materialer, der ligger til grund for prøven.

14.5. Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster og andre udtryksformer, men der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen.

14.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder, og som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare, svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af 2 elever og 55 minutter for grupper af 3 elever.

14.7. Eleverne må have alle former for fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Fagspecifikke hjælpemidler, egne noter og opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

14.8. Eleven prøves - med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling - i, i hvor høj grad denne kan inddrage relevante færdigheder og viden, der demonstrerer kompetencer inden for og på tværs af kompetenceområderne livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner og livsopfattelser, herunder at eleven kan

– forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning i relation til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper samt belyse relationerne mellem grundlæggende værdier og centrale bibelske fortællinger,

– forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark samt til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelser, historie og nutidige fremtrædelsesformer,

– perspektivere den valgte problemstilling til andre religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske fænomener i hverdagsliv og/ eller større sammenhæng inden for det opgivne stof,

– anvende faglige begreber og

– begrunde og formidle faglige sammenhænge og problemstillinger i forholdet mellem individ og religion samt religion og samfund, herunder inddrage produktet understøttende.

14.9. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

15. Idræt

15.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

15.2. Prøven foregår i grupper bestående af 2-5 elever.

15.3. Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klassetrin kan inddrages.

15.4. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form og indhold inden for fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster og multimodale tekster der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem 15-20 normalsider, der fordeles ligeligt mellem tekster i forhold til de udvalgte temaer og tekster i forhold til idrætsfaglig teori. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter, at faget er udtrukket.

15.5. Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A og pulje B. Hver gruppe trækker ét indholdsområde fra hver pulje. Lodtrækning af indholdsområder til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af indholdsområder til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan ske tidligst fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og senest 1. december. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer eller et selvdefineret tema med lærerens godkendelse. Tema og indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram og den efterfølgende reflekterende samtale.

Indholdsområdet Natur og udeliv kan vælges, og hvis det er tilfældet, skal indholdsområdet indgå i pulje B.

Puljerne indeholder følgende indholdsområder

15.6. Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven, og med vejledning fra idrætslæreren, en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven.

Dispositionen skal indeholde:

– angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder,

– en kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder,

– en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet,

– angivelse af tekster og multimodale tekster anvendt under forberedelsen,

– angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der eventuelt indgår i prøven og

– elevens og lærerens underskrifter.

15.7. Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet. Idrætslærerne vejleder gruppevis frem mod afholdelse af prøven.

15.8. Den praktiske del af prøven består i udførelsen af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema og de lodtrukne indholdsområder. De to indholdsområder skal fordeles ligeligt i sammensætning af praksisprogrammet.

15.9. Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen og eksaminator samt eventuelt censor og forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i elevernes praksisprogram. Eleverne kan medbringe egne noter til prøven. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve.

15.10. Prøven tilrettelægges, så kun én gruppe aflægger prøve ad gangen. Gruppens samlede prøvetid udregnes som 35 minutter for to elever inklusive tid til votering. Prøven forlænges med 10 minutter for hver ekstra elev. Prøvetiden fordeles med 2/3 af den samlede tid til den praktiske del og 1/3 af den samlede tid til den mundtlige del.

15.11. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer, musikanlæg og eventuelt projektor.

15.12. Der prøves i

Kropslige færdigheder

– at tage kvalificerede valg og

– at vise kvalitet i bevægelse

Sammensætning af praksisprogram

– praksisprogrammets sammenhæng med tema,

– idrætslige færdigheder,

– at udvikle idrætslige aktiviteter og

– at samarbejde

Idrætsfaglig viden

– i forhold til det valgte tema,

– i forhold til praksisprogrammets to indholdsområder og

– anvendelse af fagord og begreber

15.13. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, som eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.

15.14. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

15.15. Elever, der aflægger prøve i henhold til § 34, bliver ikke bedømt på de kropslige færdigheder, men er til stede under hele prøven, herunder både den praktiske og den mundtlige del. Eleverne indgår på samme vilkår som de øvrige elever i den mundtlige del af prøven. Fordelingen sker som fastsat i punkt 15.10.

Elever, der aflægger prøve efter § 34, prøves i sammensætning af praksisprogram og idrætsfaglig viden.

Sammensætning af praksisprogram

– praksisprogrammets sammenhæng med tema,

– idrætslige færdigheder,

– at udvikle idrætslige aktiviteter og

– at samarbejde

Idrætsfaglig viden

– i forhold til valgte tema,

– i forhold til programmets to indholdsområder og

– anvendelse af fagord og begreber

15.16. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget i forhold til sammensætning af praksisprogram og idrætsfaglig viden. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, som eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.

15.17. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

Afsnit III

Bundne prøver i 8. klasse i praktiske/musiske valgfag

16. Madkundskab

16.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

16.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen.

16.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Eleven/ gruppen har 2 timer (120 minutter) til den praktiske udførelse, og den efterfølgende samtale varer 10 minutter pr. elev inkl. karakterfastsættelse.

16.4. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse og en samtale om opgavens løsning.

16.5. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at planlægge og arbejde med en praktisk opgave, som giver et kvalificeret bud på en løsning på en problemstilling.

16.6. Eleven eller gruppen trækker en opgave fem skoledage, før det praktiske arbejde skal udføres. Lodtrækning af opgaven kan tidligst ske fem skoledage før den mundtlige prøvetermin påbegyndes. Der gives 2 timer (120 minutter) til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste og skitsering af arbejdsgange. Herefter foretager læreren indkøbene.

16.7. Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning sker efterfølgende. Har eleven valgt at gå til prøve i en gruppe, tilrettelægges samtalen således, at alle gruppens medlemmer tilgodeses i forhold til tid og mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene.

16.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

16.9. Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne/den enkelte elev om de faglige begreber, fremgangsmetoder, overvejelser og valg, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en fremlæggelse og uddybende samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 minutter pr. elev inkl. karakterfastsættelse.

16.10. Der prøves i

– at tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning og måltider i relation til sundhed, trivsel, smag, fødevareproduktion og bæredygtighed,

– at planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø, ressourcer og bæredygtighed, forståelse for værdier bundet til madkulturer samt konsekvenserne af madforbrug og madspild,

– at håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer og

– at sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering.

16.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

17. Håndværk og design

17.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

17.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvor prøveoplægget fremgår. Undervisningsbeskrivelsen skal omfatte oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen.

17.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så der i løbet af de 4 timer, prøven gennemføres, er følgende antal minutter til den reflekterende samtale mellem lærer, censor og elev/gruppe: 1 elev: 25 minutter, 2 elever i gruppe: 35 minutter, 3 elever i gruppe: 45 minutter.

17.4. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk designopgave samt en reflekterende samtale om opgavens løsning under prøven.

17.5. Ud fra en problemstilling formulerer læreren et prøveoplæg, der består af en designopgave. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at planlægge og arbejde med en praktisk opgave gennem en designproces, som giver et kvalificeret bud på en løsning på en problemstilling. Opgaven skal kunne løses i hårde materialer, bløde materialer eller en kombination af hårde og bløde materialer.

17.6. Eleven eller gruppen skal have udleveret prøveoplægget, før det praktiske arbejde skal udføres. Udlevering af prøveoplæg til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Udlevering af prøveoplæg til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. Prøveoplægget skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af et praktisk produkt og den efterfølgende reflekterende samtale.

17.7. Til udførelsen af opgaven gives 1 time á 60 minutter til planlægning af designforløbet samt 7 undervisningslektioner á 45 minutter med vejledning fra faglæreren, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer á 60 minutter til den mundtlige prøve inkl. karakterfastsættelse, hvor censor er til stede.

17.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

17.9. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af designproces, fremgangsmåde og produkt.

17.10. Der prøves i

– at kunne fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger designprocessen, og i den mundtlige samtale beskrive de valg, eleven har truffet undervejs i designprocessen og gennemføre forarbejdningsforløbet fra idé til færdigt produkt,

– at kunne anvende hensigtsmæssige arbejdsgange og

– at kunne bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og formgive og fremstille et produkt med en innovativ og entreprenant tilgang, der har æstetisk og funktionel værdi.

17.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

18. Billedkunst

18.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

18.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvor prøveoplægget fremgår. Undervisningsbeskrivelsen skal omfatte oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen.

18.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøven individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever.

18.4. Den mundtlige del af prøven består af et praktisk billedprojekt og en reflekterende billedsamtale om projektets tilblivelse samt elevens/gruppens årsudstilling.

18.5. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at skitsere og arbejde eksperimenterende med et praktisk billedprojekt, som visuelt udfolder et givent tema.

18.6. Eleven/gruppen trækker en udtryksform i henhold til prøveoplægget. Eleven/gruppen trækker lod mellem minimum fire forskellige udtryksformer, der er arbejdet med i undervisningen i faget. Lodtrækning af udtryksform til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning udtryksform til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. Prøveoplægget skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af et praktisk billedprojekt og den efterfølgende reflekterende billedsamtale.

18.7. Til udførelsen af opgaven gives 1 time á 60 minutter til elevens/gruppens indledende research og skitsearbejde samt 10 undervisningslektioner á 45 minutter med vejledning fra faglæreren, hvor eleven/gruppen færdiggør billedprojektet. Billedprojektet og årsudstillingen danner basis for den mundtlige del af prøven. Til den reflekterende billedsamtale mellem lærer, censor og elev/grupper gives: 1 elev: 25 minutter, 2 elever i gruppe: 35 minutter, 3 elever i gruppe: 45 minutter inkl. karakterfastsættelse.

18.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

18.9. Prøven består af en reflekterende billedsamtale om elevens/gruppens billedprojekt og årsudstilling, hvad angår indhold, arbejdsformer og metoder.

18.10. Der prøves i

– at kunne fremstille billeder og at kunne træffe begrundede valg i billedfremstillingen og herigennem demonstrere praktiske færdigheder og kreativitet,

– om der er tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé og billedprojektets udtryksform/-former samt hensigt,

– at kunne formidle en visuel proces fra skitse til færdigt udtryk og at kunne eksperimentere og afprøve forskellige udtryk med overvejelser om intention,

– at kunne begrunde valg af fremstillingsform, herunder valg af materialer, udtryksform/-former og teknologi,

– med faglige begreber at kunne præsentere eget billedprojekt med overvejelser om hensigt, afsender- og modtagerforhold samt valg af iscenesættelse af billedprojektet,

– med udgangspunkt i årsudstillingen at kunne præsentere centrale billedprojekter med overvejelser om billedgenrer, billedkomposition og billedets funktion og

– at kunne sammensætte en repræsentativ og gennemarbejdet årsudstilling.

18.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

19. Musik

19.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

19.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, som indeholder oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, hvilke undervisningsmidler der har været anvendt i undervisningen i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin.

19.3. Prøven foregår i grupper bestående af 2-5 elever.

19.4. Prøven består af to dele. Den praktiske del, hvor gruppen fremfører deres musik, og efterfølgende den mundtlige del, hvor gruppen eksamineres ud fra den disposition, de har udfærdiget på baggrund af det lodtrukne færdigheds- og vidensområde inden for kompetenceområdet musikforståelse.

19.5. Gruppen trækker et færdigheds- og vidensområde inden kompetenceområdet musikforståelse. Lodtrækning af færdigheds- og vidensområde til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni kan senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af færdigheds- og vidensområde til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. I undervisningen frem mod prøven giver læreren vejledning i op til 2 timer pr. gruppe.

19.6. Gruppen udarbejder forud for prøven, og med vejledning fra læreren, en disposition, som skal danne basis for den mundtlige del af prøven. Dispositionen skal indeholde perspektivering i overskrifter af det lodtrukne område til den praktiske del af prøven samt titler på musikfremførelsen.

19.7. Den praktiske del af prøven består af fremførelsen af ét til to musiknumre efter elevernes eget valg med en varighed på 5-10 minutter.

19.8. Den mundtlige del af prøven foregår mellem gruppen, eksaminator og eventuelt censor. Prøven indledes med, at hver elev præsenterer sin rolle og sine musikfaglige overvejelser i den praktiske del. Gruppen skal i fællesskab redegøre for musikkens form og arrangement. Derefter kommer gruppen med et kort oplæg til en samtale, som tager udgangspunkt i den udarbejdede disposition. Den mundtlige del af prøven foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

19.9. Prøvetiden for den mundtlige del er for grupper med to elever 20 minutter inkl. karakterfastsættelse. Prøvetiden forlænges med 5 minutter for hver ekstra elev.

19.10. Der prøves i

Musikalske færdigheder

– at træffe kvalificerede valg,

– at turde være eksperimenterende og vise kvalitet i musikfremførelsen og

– at kunne samarbejde og bidrage til det samlede musikalske udtryk.

Musikfaglig viden

– at have viden i forhold til det lodtrukne færdigheds- og vidensområde,

– at kunne perspektivere det lodtrukne færdigheds- og vidensområde i forhold til den praktiske del,

– at demonstrere viden om betydningen af egen musikalsk rolle i forhold til det samlede musikalske udtryk og

– at kunne anvende fagord og begreber.

19.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen.

Afsnit IV

Frivillige prøvefag (valgfag)

20. Tysk

20.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

20.2. Den skriftlige prøve består af opgaver i lytte- og læsefærdigheder (digital og selvrettende) og en skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

20.3. Der gives i alt 3 timer til at svare på opgaverne. Til besvarelsen af opgaverne i lytte- og læsefærdigheder gives der 1 time. Til besvarelsen af opgaverne i sprogligt fokus og skriftlig fremstilling gives der i alt 2 timer.

20.4. Der prøves i

Lyttefærdigheder

– at lytte efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at lytte efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Læsefærdigheder

– at læse efter hovedindhold i forskellige teksttyper og

– at læse efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst og

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst

Skriftlig fremstilling

– at skrive kortere tekster,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype og situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelige, sammenhængende og meningsfulde, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav i forhold til de stillede opgaver.

20.5. Ved opgaverne i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

20.6. Opgaverne i lytte- og læsefærdigheder og opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

20.7. Der gives én karakter.

20.8. Den mundtlige prøve omfatter

– valg af emne,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og samtale og

– eksamination.

20.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer og skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum fem eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

20.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse, og med vejledning fra tysklæreren, en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens/elevernes og lærerens underskrifter.

20.11. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

20.12. Prøven foregår på tysk.

20.13. Der prøves i

– at deltage i en samtale,

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner tysk sprogtone,

– at udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

20.14. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

20.15. Der gives én karakter.

21. Fransk

21.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

21.2. Den skriftlige prøve består af opgaver i lytte- og læsefærdigheder (digital og selvrettende) og en skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

21.3. Der gives i alt 3 timer til at svare på opgaverne. Til besvarelsen af opgaverne i lytte- og læsefærdigheder gives der 1 time. Til besvarelsen af opgaverne i sprogligt fokus og skriftlig fremstilling gives der i alt 2 timer.

21.4. Der prøves i

Lyttefærdigheder

– at lytte efter hovedindhold i forskellige teksttyper

– at lytte efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Læsefærdigheder

– at læse efter hovedindhold i forskellige teksttyper

– at læse efter specifikke informationer i forskellige teksttyper

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst

Skriftlig fremstilling

– at skrive kortere tekster,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype - og situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelige, sammenhængende og meningsfulde, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav til de stillede opgaver.

21.5. Ved opgaverne i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

21.6. Opgaverne i lytte- og læsefærdigheder og opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

21.7. Der gives én karakter.

21.8. Den mundtlige prøve omfatter

– valg af emne,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og

– eksamination.

21.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

21.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse, og med vejledning fra fransklæreren, en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

21.11. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne.

21.12. Prøven foregår på fransk.

21.13. Der prøves i

– at deltage i en samtale,

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner fransk sprogtone,

– at udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og

– at udvise kendskab til kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

21.14. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

21.15. Der gives én karakter.

22. Madkundskab

22.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

22.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelse.

22.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Eleven/ gruppen har 2 timer (120 minutter) til den praktiske udførelse, og den efterfølgende samtale varer 10 minutter pr. elev inkl. karakterfastsættelse.

22.4. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk opgave med efterfølgende fremlæggelse og samtale om opgavens løsning.

22.5. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin / 8. og/eller 9. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at planlægge og arbejde med en praktisk opgave, som giver et kvalificeret bud på en løsning på en problemstilling.

22.6. Eleven/gruppen trækker en opgave fem skoledage, før det praktiske arbejde skal udføres. Lodtrækning af opgaven kan tidligst ske fem skoledage før den mundtlige prøvetermin påbegyndes. Der gives 2 timer (120 minutter) til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste og skitsering af arbejdsgange. Herefter foretager læreren indkøbene.

22.7. Fremlæggelse og samtale om opgavens løsning sker efterfølgende. Har eleven valgt at gå til prøve i en gruppe, tilrettelægges samtalen således, at alle gruppens medlemmer tilgodeses i forhold til tid og mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene.

22.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

22.9. Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne/den enkelte elev om de faglige begreber, fremgangsmetoder, overvejelser og valg, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en fremlæggelse og uddybende samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 minutter pr. elev inkl. karakterfastsættelse.

22.10. Der prøves i

– at tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt og overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning og måltider i relation til sundhed, trivsel, smag, fødevareproduktion og bæredygtighed,

– at planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø, ressourcer og bæredygtighed,

– at forståelse for værdier bundet til madkulturer samt for konsekvenserne af madforbrug og madspild,

– at håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer og

– at sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering.

22.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

23. Håndværk og design

23.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

23.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvor prøveoplægget fremgår. Undervisningsbeskrivelsen skal omfatte oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen.

23.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så der i løbet af de 4 timer, prøven gennemføres, er følgende antal minutter til den reflekterende samtale mellem lærer, censor og elev: 1 elev: 25 minutter, 2 elever i gruppe: 35 minutter, 3 elever i gruppe: 45 minutter.

23.4. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktisk designopgave samt en reflekterende samtale om opgavens løsning under prøven.

23.5. Ud fra en problemstilling formulerer læreren et prøveoplæg, der består af en designopgave. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin/ 8. og/eller 9. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at planlægge og arbejde med en praktisk opgave gennem en designproces, som giver et kvalificeret bud på en løsning på en problemstilling. Opgaven skal kunne løses i hårde materialer, bløde materialer eller en kombination af hårde og bløde materialer.

23.6. Eleven eller gruppen skal have udleveret prøveoplægget, før det praktiske arbejde skal udføres. Udlevering af prøveoplæg til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Udlevering af prøveoplæg til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. Prøveoplægget skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af et praktisk produkt og den efterfølgende reflekterende samtale.

23.7. Til udførelsen af opgaven gives 1 time á 60 minutter til planlægning af designforløbet samt 7 undervisningslektioner á 45 minutter med vejledning fra faglæreren, hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer á 60 minutter til den mundtlige prøve inkl. karakterfastsættelse, hvor censor er til stede.

23.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

23.9. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af designproces, fremgangsmåde og produkt.

23.10. Der prøves i

– at kunne fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger designprocessen, og i den mundtlige samtale beskrive de valg, eleven har truffet undervejs i designprocessen og gennemføre forarbejdningsforløbet fra idé til færdigt produkt,

– at kunne anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,

– at kunne bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj og maskiner og

– at kunne formgive og fremstille et produkt med en innovativ og entreprenant tilgang, der har æstetisk og funktionel værdi.

23.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

24. Billedkunst

24.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

24.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvor prøveoplægget fremgår. Undervisningsbeskrivelsen skal omfatte oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen.

24.3. Eleverne kan enten vælge at gå til prøven individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever.

24.4. Den mundtlige del af prøven består af et praktisk billedprojekt og en reflekterende billedsamtale om projektets tilblivelse samt elevens/gruppens årsudstilling.

24.5. Prøveoplægget tager udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin/ 8. og/eller 9. klassetrin. Prøveoplægget skal give eleverne mulighed for at skitsere og arbejde eksperimenterende med et praktisk billedprojekt, som visuelt udfolder et givent tema.

24.6. Eleven/gruppen trækker en udtryksform i henhold til prøveoplægget. Eleven/gruppen trækker lod mellem minimum fire forskellige udtryksformer, der er arbejdet med i undervisningen i faget. Lodtrækning af udtryksform til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni skal senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning udtryksform til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. Prøveoplægget skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af et praktisk billedprojekt og den efterfølgende reflekterende billedsamtale.

24.7. Til udførelsen af opgaven gives 1 time á 60 minutter til elevens/gruppens indledende research og skitsearbejde samt 10 undervisningslektioner á 45 minutter med vejledning fra faglæreren, hvor eleven/ gruppen færdiggør billedprojektet. Billedprojektet og årsudstillingen danner basis for den mundtlige del af prøven. Til den reflekterende billedsamtale mellem lærer, censor og elev gives: 1 elev: 25 minutter, 2 elever i gruppe: 35 minutter, 3 elever i gruppe: 45 minutter inkl. karakterfastsættelse.

24.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

24.9. Prøven består af en reflekterende billedsamtale om elevens/gruppens billedprojekt og årsudstilling, hvad angår indhold, arbejdsformer og metoder.

24.10. Der prøves i

– at kunne fremstille billeder og at kunne træffe begrundede valg i billedfremstillingen og herigennem demonstrere praktiske færdigheder og kreativitet,

– om der er tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé, og billedprojektets udtryksform/-former samt hensigt,

– at kunne formidle en visuel proces fra skitse til færdigt udtryk og at kunne eksperimentere og afprøve forskellige udtryk med overvejelser om intention,

– at kunne begrunde valg af fremstillingsform, herunder valg af materialer, udtryksform/-former og teknologi,

– med faglige begreber at kunne præsentere eget billedprojekt med overvejelser om hensigt, afsender- og modtagerforhold samt valg af iscenesættelse af billedprojektet,

– med udgangspunkt i årsudstillingen at kunne præsentere centrale billedprojekter med overvejelser om billedgenrer, billedkomposition og billedets funktion og

– at kunne sammensætte en repræsentativ og gennemarbejdet årsudstilling.

24.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

25. Musik

25.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

25.2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, som indeholder oplysninger om undervisningens indhold og form inden for fagets kompetenceområder. Det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, hvilke undervisningsmidler der har været anvendt i undervisning i faget på skolen på henholdsvis 7. og/eller 8. klassetrin/ 8. og/eller 9. klassetrin.

25.3. Prøven foregår i grupper bestående af 2-5 elever.

25.4. Prøven består af to dele. Den praktiske del, hvor gruppen fremfører deres musik, og efterfølgende den mundtlige del, hvor gruppen eksamineres ud fra den disposition, de har udfærdiget på baggrund af det lodtrukne færdigheds- og vidensområde inden for kompetenceområdet musikforståelse.

25.5. Gruppen trækker et færdigheds- og vidensområde inden kompetenceområdet musikforståelse. Lodtrækning af færdigheds- og vidensområde til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin maj/juni kan senest ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og tidligst 1. april. Lodtrækning af færdigheds- og vidensområde til brug ved prøveafholdelse i prøvetermin december/januar kan tidligst ske fem skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes og skal senest ske 1. december. I undervisningen frem mod prøven giver læreren vejledning i op til 2 timer pr. gruppe.

25.6. Gruppen udarbejder forud for prøven, og med vejledning fra læreren, en disposition, som skal danne basis for den mundtlige del af prøven. Dispositionen skal indeholde perspektivering i overskrifter af det lodtrukne område til den praktiske del af prøven samt titler på musikfremførelsen.

25.7. Den praktiske del af prøven består af fremførelsen af ét til to musiknumre efter elevernes eget valg med en varighed på 5-10 minutter.

25.8. Den mundtlige del af prøven foregår mellem gruppen, eksaminator og eventuelt censor. Prøven indledes med, at hver elev præsenterer sin rolle og sine musikfaglige overvejelser i den praktiske del. Gruppen skal i fællesskab redegøre for musikkens form og arrangement. Derefter kommer gruppen med et kort oplæg til en samtale, som tager udgangspunkt i den udarbejdede disposition. Den mundtlige del af prøven foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

25.9. Prøvetiden for den mundtlige del er for grupper med to elever 20 minutter inkl. karakterfastsættelse. Prøvetiden forlænges med 5 minutter for hver ekstra elev.

25.10. Der prøves i

Musikalske færdigheder

– at træffe kvalificerede valg,

– at turde være eksperimenterende og vise kvalitet i musikfremførelsen og

– at kunne damarbejde og bidrage til det samlede musikalske udtryk.

Musikfaglig viden

– at have viden i forhold til det lodtrukne færdigheds- og vidensområde,

– at kunne perspektivere det lodtrukne færdigheds- og vidensområde i forhold til den praktiske del,

– at demonstrere viden om betydningen af egen musikalske rolle i forhold til det samlede musikalske udtryk og

– at kunne anvende fagord og begreber.

25.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen.

1. Dansk

1.1. Prøverne består af en skriftlig prøve, jf. pkt. 1.2-1.7, og en mundtlig prøve, jf. pkt. 1.8-1.17, som kan afsluttes hver for sig.

1.2. Den skriftlige del af prøven består af 3 dele:

a) Læsning og sprogbrug.

b) Modtagerrettet kommunikation.

c) Skriftlig fremstilling.

1.3. Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer. Eleven skal afslutte del a), før eleven besvarer del b) og

c). Når eleven har afsluttet del a), kan eleven ikke genoptage arbejdet med del a).

1.4. Besvarelsen af del a):

– Afholdelse som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

– Der må anvendes ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

1.5. Besvarelsen af del b) og c):

– Udarbejdes på computer og printes.

– Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer, som er anvendt i undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.

– Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende alle informationer fra internettet under prøven. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.

1.6. Der prøves i

Læsning og sprogbrug

– at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

– at beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker,

– at afpasse læsemåder efter læseformål, teksttype og medie,

– at forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed,

– at anvende viden om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning i forhold til funktion og

– at beherske formel sproglig korrekthed.

Modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling

– at sætte sig ind i en skrivesituation og fremstille en tekst, som fungerer i situationen,

– at svare på en stillet opgave med dens krav til afsender, modtager og fremstillingsformer,

– at udtrykke et meningsfuldt indhold med omverdensforståelse og refleksion,

– at bruge opgaveforlægget, faglig viden, internettet og andre relevante ressourcer,

– at skabe sproglig og multimodal sammenhæng i en tekst og

– at bruge skriftsprog og andre modaliteter funktionelt og sikkert.

1.7. Der gives én karakter.

Mundtlig prøve

1.8. Prøven i mundtlig dansk gennemføres således:

– Lodtrækning af fordybelsesområde.

– Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg.

– Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve.

– Mundtlig prøve.

1.9. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman og et større multimodalt værk. Foruden teksterne opgives der inden for andre multimodale udtryksformer og æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion og minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå.

1.10. Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse og for den mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

1.11. Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller en multimodal tekst. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en æstetisk eller multimodal tekst, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret.

1.12. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.

1.13. Eleven udarbejder før prøven, og med vejledning af dansklæreren, en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

– en præsentation af prøveoplægget,

– en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

– en disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

– en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

– en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

– elevens eller klassens opgivelser og

– en oversigt over anvendte kilder.

1.14. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer.

1.15. Prøven består af elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgte tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter inkl. karakterfastsættelse.

1.16. Der prøves i

– at vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation,

– at fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster,

– at demonstrere et analytisk beredskab over for tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster,

– at gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– at vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg,

– at vise indsigt i samspillet mellem en tids litteratur og samfundets struktur,

– at kunne sætte tekster til eget voksen- og samfundsliv og selvstændigt reflektere over handlemuligheder,

– at vise indsigt i fordybelsesområdet,

– at udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen,

– at fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situation og kontekst,

– at læse klart og flydende op og udtrykke sig fortolkende, personligt og sikkert om det læste og

– at lytte aktivt og forholde sig reflekterende i dialog.

1.17. Der gives én karakter.

2. Matematik

2.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

2.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer.

2.3. Der prøves i

– anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig og åben karakter fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og

– behandling af matematiske problemstillinger i bredden og i dybden.

2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger og grafer m.v. ved opgavebesvarelsen.

I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger og data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier og udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken.

2.5. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

2.6. Der gives én karakter.

2.7. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.15, eller prøveform B, jf. pkt. 2.16-2.24.

2.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

2.9. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Desuden opgives eventuelle temaer og projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning.

2.10. Prøven foregår i grupper af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidig, vil kunne gennemføre prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.

2.11. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof.

2.12. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet.

2.13. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor både med grupperne og de enkelte elever om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale.

2.14. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

– problembehandlingskompetence,

– modelleringskompetence,

– ræsonnements- og tankegangskompetence,

– kommunikationskompetence og

– hjælpemiddelkompetence.

Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge.

2.15. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

Prøveform B

2.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Af opgivelserne skal desuden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf. pkt. 2.18, og titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser.

2.17. Prøven foregår i grupper bestående af 2-3 elever og tilrettelægges, så højst 6 elever, der arbejder samtidig, vil kunne gennemføre prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted inden for samme tidsrum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne.

2.18. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne faglige og formmæssige krav til de skriftlige redegørelser, som opfylder fagets mål og indhold. Hver elev samler i årets løb en portfolio fra mindst fire undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Forløbene skal alsidigt repræsentere fagets kompetenceområder. Til hvert undervisningsforløb udarbejder eleven enten i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som indeholder de problemstillinger og faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter eller situationer samt links og kilde- og litteraturhenvisninger.

2.19. I passende tid inden den skriftlige prøve sammensættes de grupper, som eleverne aflægger prøve i. Inden de skriftlige prøver udvælger gruppen de fire undervisningsforløb, der skal trækkes lod indenfor. Har gruppen forskellige redegørelser fra et undervisningsforløb, skal den beslutte, om redegørelserne skal sammenskrives til én, eller om hver elev fremlægger sin individuelle redegørelse under prøven. Grupper, som vælger at sammenskrive deres redegørelser, skal gives tid til dette arbejde i undervisningen. Inden den skriftlige prøve trækker gruppen lod mellem de valgte undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Resultatet af lodtrækningen afsløres først ved prøvens begyndelse.

2.20. Læreren udarbejder et kort prøveoplæg til hver gruppe med en problemstilling, som tager udgangspunkt i det lodtrukne undervisningsforløb og tilhørende redegørelser. Prøveoplæggene sendes til censor sammen med de tilhørende elevredegørelser.

2.21. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer.

2.22. Mens eleverne arbejder, taler lærer og censor med grupperne og de enkelte elever om de faglige begreber, metoder, overvejelser og konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. I samtalen indgår en kort fremlæggelse af den skriftlige redegørelse. Prøven afsluttes med en uddybende samtale.

2.23. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven:

– problembehandlingskompetence,

– modelleringskompetence,

– ræsonnements- og tankegangskompetence,

– kommunikationskompetence og

– hjælpemiddelkompetence.

Desuden bedømmes elevens faglige overblik og dømmekraft i matematiske sammenhænge samt elevens fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse.

2.24. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

3. Engelsk

3.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

3.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en opgave i skriftlig fremstilling.

3.3. Til besvarelsen af opgaven i sprogligt fokus samt opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

3.4. Der prøves i

Sprogligt fokus

– at anvende viden om sprog og sprogbrug.

Skriftlig fremstilling

– at producere en tekst af en bestemt teksttype med relevant indhold ift. opgaven,

– at producere en tekst afpasset en kommunikativ hensigt, modtager og situation,

– at anvende forståelse for kultur- og samfundsmæssige forhold i engelsktalende lande,

– at anvende sproglige former tilpasset tekstens formål,

– anvende bevidst valg af forfatterstemme og

– at udvise sproglig bevidsthed og sproglig kreativitet.

3.5. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

3.6. Opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

3.7. Der gives én karakter.

3.8. Den mundtlige prøve omfatter

– lodtrækning af tema,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og

– eksamination.

3.9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin præsentation på.

3.10. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens præsentation ved den mundtlige prøve.

3.11. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

3.12. Prøven består af elevens præsentation af det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens præsentation og det lodtrukne tema. Til brug for præsentation medbringer eleven sin godkendte disposition.

3.13. Der prøves i

– at præsentere og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne,

– at deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne,

– at udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter,

– at udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande.

3.14. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens præsentation og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelsen.

3.15. Der gives én karakter.

4. Tysk

4.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

4.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

4.3. Til besvarelsen af opgaven i sprogligt fokus og opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

4.4. Der prøves i

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst og

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst.

Skriftlig fremstilling

– at skrive en tekst,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype- og situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelig, sammenhængende, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikation lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav i forhold til de stillede opgaver.

4.5. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, der ikke medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

4.6. Opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

4.7. Der gives én karakter.

4.8. Den mundtlige prøve omfatter

– lodtrækning af tema,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og

– eksamination.

4.9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

4.10. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens redegørelse ved den mundtlige prøve.

4.11. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

4.12. Prøven består af elevens præsentation af det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens redegørelse og det lodtrukne tema. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition.

4.13. Der prøves i

– at præsentere og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne inden for et lodtrukket tema,

– at deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

– at tale tysk med en klar og forståelig udtale og intonation,

– at anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande.

4.14. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens præsentation og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

4.15. Der gives én karakter.

5. Fransk

5.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.

5.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i sprogligt fokus (digital og selvrettende) samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling.

5.3. Til besvarelsen af opgaven i sprogligt fokus samt opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer.

5.4. Der prøves i

Sprogligt fokus

– at udvælge passende ord og chunks i kontekst og

– at anvende sprogbrugsregler i kontekst.

Skriftlig fremstilling

– at skrive en tekst,

– der indgår i et fiktivt kulturmøde, og hvor der dermed tages hensyn til teksttype og -situation samt afsender- og modtagerforhold,

– der er forståelig, sammenhængende, og hvori der anvendes centralt ordforråd og sprogbrugsregler, så kommunikation lykkes og

– der opfylder formelle og konkrete skrivekrav i forhold til de stillede opgaver.

5.5. Ved opgaven i sprogligt fokus må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved opgaven i skriftlig fremstilling må der kun anvendes ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Ordbøger og grammatiske oversigter, der ikke medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

5.6. Opgaven i sprogligt fokus afholdes som digital og selvrettende prøve, jf. § 54, stk. 2.

5.7. Der gives én karakter.

5.8. Den mundtlige prøve omfatter

– lodtrækning af tema,

– lærerens godkendelse af elevens valg af emne og kilder,

– elevens udarbejdelse af disposition og forberedelse af præsentation og

– eksamination.

5.9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende indeholdende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i opgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne.

5.10. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår individuelt. Inden for det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens præsentation ved den mundtlige prøve.

5.11. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne.

Dispositionen skal indeholde

– stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen,

– en oversigt over anvendte kilder og

– elevens og lærerens underskrifter.

5.12. Prøven består af elevens præsentation af det selvvalgte emne samt en samtale ud fra elevens redegørelse. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition.

5.13. Der prøves i

– at præsentere og dokumentere indsigt i et selvvalgt emne inden for et lodtrukket tema,

– at deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne og det lodtrukne tema,

– at tale fransk med en klar og forståelig udtale og intonation,

– at anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes og

– at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande.

5.14. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens redegørelse og den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelsen.

5.15. Der gives én karakter.

6. Fysik/kemi

6.1. Prøven er praktisk/mundtlig.

6.2. Den enkelte elev kan enten vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2 eller 3. Afgørelsen foretages af eleven senest 5 skoledage, før den skriftlige prøvetermin påbegynder.

6.3. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder.

6.4. Eleven/gruppen trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg. Et prøveoplæg skal udformes på en sådan måde, at det omfatter flere af fagets færdigheds- og vidensområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, hvor eleven udviser naturfaglig kompetence ved anvendelse af færdigheder og viden inden for faget.

6.5. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidig, enten individuelt eller i grupper. Eleverne/grupperne aflægger prøven i samme lokale, og arbejder med hver deres prøveoplæg.

6.6. Eleven prøves i, i hvor høj grad eleven med udgangspunkt i prøveoplægget

– udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden,

– kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver,

– kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller,

– kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori,

– kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi og

– kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.

6.7. Ved prøven må der anvendes alle de fagspecifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet.

6.8. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.

1. Generelt for beviser 

1.1. Bevis for folkeskolens afgangseksamen, bevis for folkeskolens 9.-klasseprøver, eller 10.-klasseprøver, bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser udfærdiges. Udskrift af beviser udfærdiges på hvidt A4-papir af passende kvalitet.

2. Bevis for folkeskolens afgangseksamen

2.1. Bevis for folkeskolens afgangseksamen skal udstedes til de elever i 9. klasse, der har opnået et gennemsnit på 2,0 eller derover ved folkeskolens obligatoriske prøver. Beviset skal indeholde:

1) Elevens navn og cpr-nummer.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i på 1.-7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

5) Elevens seneste standpunktskarakterer eller eventuelle skriftlige udtalelser, der gives i medfør af § 14 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/ kemi, idræt samt tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet.

7) Karakterer opnået på 8. klassetrin efter folkeskolelovens § 14, stk. 3.

8) Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøver.

9) Gennemsnittet for folkeskolens obligatoriske 8. og 9.-klasseprøver. Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt en for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemnittet af delprøverne.

10) Udskrivningsdato.

2.2. Oplysninger som nævnt i pkt. 2.1., nr. 2, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

2.3. Beviset kan for elever på 9. klassetrin efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

2) Skriftlige udtalelser for bedømmelse af den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

3) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang samt eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

2.4. Elever i 10. klasse, som har aflagt prøve i en eller flere af de bundne prøver på 9. klasses niveau i dansk, matematik og engelsk, jf. dog § 10, stk. 3, og derved samlet opnår gennemsnitskarakteren 2,0 eller derover i de obligatoriske prøver, eller forbedrer gennemsnitskarakteren, skal have udstedt bevis for folkeskolens afgangseksamen.

Hvis de obligatoriske udtræksprøver i 9. klasse er aflagt på en anden skole end den, hvor beviset for folkeskolens afgangseksamen bliver udstedt, skal skolens navn og adresse fremgå i bemærkningerne til beviset.

3. 9.-klassebevis

3.1. Bevis for folkeskolens 9. klasse skal udstedes til de elever i 9. klasse, der ikke har opnået et gennemsnit på 2,0 ved folkeskolens obligatoriske prøver. Beviset skal indeholde:

1) Elevens navn og cpr-nummer.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i på 1.- 7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

5) Elevens seneste standpunktskarakterer eller eventuelle skriftlige udtalelser, der gives i medfør af § 14 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i de obligatoriske fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/ kemi, idræt samt tysk eller fransk.

6) Elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik med angivelse af, på hvilke klassetrin karaktererne er givet.

7) Karakterer ved folkeskolens 8. og 9.-klasseprøver.

8) Udskrivningsdato.

3.2. Oplysninger som nævnt i pkt. 2.1., nr. 2, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

3.3. Beviset kan for elever på 9. klassetrin efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

2) Skriftlige udtalelser for bedømmelse af den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte opgave på 9. klassetrin.

3) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang samt eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

4.10.-klassebevis

4.1. Et bevis skal for elever på 10. klassetrin indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr-nummer.

2) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

3) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

4) Elevens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.

5) Karakterer ved folkeskolens 10.-klasseprøver.

6) Karakterer for aflæggelse af en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk i 10. klasse.

7) Udskrivningsdato.

4.2. Et bevis kan for elever på 10. klassetrin efter elevens valg indeholde følgende oplysninger:

1) Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene.

2) Skriftlige udtalelser i og/eller karakterer for den obligatoriske selvvalgte opgave.

3) Gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene.

4) Fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole med angivelse af indhold, tidsmæssigt omfang samt eventuelle karakterer og skriftlige vurderinger.

5. Bevis for elever, der udskrives efter 7. klassetrin

5.1. Et bevis skal for elever, der udskrives af skolen efter 7. klassetrin, indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr-nummer.

2) Fag, som eleven har modtaget undervisning i på 1.-7. klassetrin.

3) Klassetrin og eventuel klassebetegnelse.

4) Navn og adresse på skolen, hvorfra eleven udskrives.

5) Seneste standpunktskarakterer eller skriftlige udtalelser, der gives i medfør af § 14 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt, tysk eller fransk, håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik.

6) Karakterer ved folkeskolens i historie, håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik.

7) Eventuelle prøvekarakterer opnået på 8. klassetrin efter folkeskolelovens § 14, stk. 3.

8) Udskrivningsdato samt skolelederens underskrift.

5.2. Oplysninger som nævnt i pkt. 5.1., nr. 2, kan udelades, hvis eleven ikke har modtaget undervisning på de pågældende klassetrin på den skole, der udsteder beviset.

6. Enkeltfagsbevis

6.1. Skolens leder kan udstede enkeltfagsbevis eller et af de i § 59, stk. 2, nævnte øvrige beviser til personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 7, eller § 19 f, stk. 4, jf. §§ 14-16.

6.2. Et enkeltfagsbevis skal indeholde følgende oplysninger:

1) Elevens navn og cpr-nummer.

2) Klassetrin.

3) Navn og adresse på den skole, hvor eleven har aflagt prøve.

4) Karakterer opnået ved folkeskolens 8. -, 9. - eller 10.-klasseprøver.

5) Dato samt skolelederens underskrift.

7. Bevis med engelske oversættelser

7.1. Skolens leder kan udstede et bevis for folkeskolens afgangseksamen, enkeltfagsbevis eller bevis for folkeskolens 9.-klasseprøve og 10.-klasseprøve med engelske oversættelser. Ved udfærdigelsen af beviset skal nedenstående oversættelser anvendes.