Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1070 af 28/6 2022.

I medfør af § 235, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, fastsættes:

§ 1. Regionernes pligt til at yde vederlagsfri behandling ved de i § 79, stk. 2, i sundhedsloven nævnte private specialsygehuse m.v. er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør:

1) 19,0 mio. kr. for Sankt Lukas Hospice,

2) 19,0 mio. kr. for Diakonissestiftelsens Hospice,

3) 19,0 mio. kr. for Sct. Maria Hospice,

4) 20,6 mio. kr. for OASIS,

5) 21,8 mio. kr. for RCT i København,

6) 14,8 mio. kr. for RCT-Jylland,

7) 88,3 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund,

8) 78,8 mio. kr. for Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry,

9) 34,0 mio. kr. for PTU’s RehabiliteringsCenter,

10) 14,6 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Middelfart,

11) 16,6 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Århus,

12) 22,6 mio. kr. for Center for sundhed og træning i Skælskør,

13) 24,5 mio. kr. for RehabiliteringsCenter for Muskelsvind,

14) 17,7 mio. kr. for Vejlefjord, og

15) 9,7 mio. kr. for Center for Hjerneskade.

Stk. 2. Regionernes pligt til at yde specialiseret ambulant behandling ved Øfeldt Centrene i medfør af § 79, stk. 3, i sundhedsloven er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 19,3 mio. kr.

Stk. 3. Beløbsrammerne er anført i 2022 pris- og lønniveau. Beløbsrammerne er ekskl. lønsumsafgift. Beløbsrammerne pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddet til regionerne. De pris- og lønregulerede rammer samt den anvendte reguleringssats udmeldes årligt.

§ 2. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 11,3 mio. kr. i 2022 og 11,5 mio. kr. i 2023.

§ 3. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Vejlefjord udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 0,5 mio. kr. i årene 2022, 2023 og 2024.

§ 4. Regioners pligt til at yde vederlagsfri behandling ved Center for Hjerneskade udgør ud over den i § 1 fastsatte årlige økonomiske ramme 3,5 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i årene 2023 og 2024.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2081 af den 16. november 2021 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. og for specialiseret ambulant behandling på Øfeldt Centrene ophæves.

Til toppen