Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1019 af 28/6 2022.

§ 1. Politidirektøren underretter kriminalforsorgen om, at en person skal

1) udstå fængselsstraf eller forvaring, så snart der er givet fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 997, stk. 1, eller

2) udstå forvandlingsstraf for bøde, når der er truffet afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1, nr. 1, skal ske, uanset om der verserer en ny straffesag mod den dømte.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, hvis der efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge eller Sverige angående fuldbyrdelse af straf fremsættes begæring om, at fængselsstraf, der er idømt ved dansk domstol, skal fuldbyrdes i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 2. Politidirektørens underretning sker til enten

1) et kriminalforsorgsområde, eller

2) Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om afsoningsinstitution, hvis prøveløsladelse ikke kan ske.

Stk. 2. Spørgsmål om prøveløsladelse som nævnt i stk. 1 behandles efter reglerne i løsladelsesbekendtgørelsen.

Stk. 3. Hvis der skal ske afkortning i straffetiden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af

1) straffesagen har været anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, eller

2) dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

§ 4. Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, hvor fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person

1) er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring,

2) er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller

3) ifølge politidirektøren har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v.

Stk. 3. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er tale om

1) en afgørelse om anbringelse i arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, nr. 1, sidste led,

2) en afgørelse om anbringelse i lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, sidste led, eller

3) en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 2, nr. 5, sidste led, hvor der sker en fravigelse af straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

§ 5. Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejder retningslinjer i forhold til fordelingen af afgørelseskompetencen mellem de enkelte kriminalforsorgsområder og i forhold til de enkelte sagstyper.

Stk. 2. Det følger af retningslinjerne, at afgørelse om afsoningsinstitution som udgangspunkt træffes af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med § 23, stk. 2, nr. 2, skal anbringes, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 3. For personer, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Sjælland. Er den idømte fængselsstraf på 6 måneder eller derunder, træffes afgørelsen dog af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende ifølge de i stk. 2 nævnte retningslinjer skal anbringes.

Stk. 4. I sager, hvor en person overføres til Danmark til udståelse af fængselsstraf idømt i et af de andre nordiske lande, træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Stk. 5. Principperne for afgørelseskompetencen i sager om valg af afsoningsinstitution indebærer, at et kriminalforsorgsområde kan træffe afgørelse om anbringelse af en dømt i en institution, som er omfattet af et andet kriminalforsorgsområde, dog således at vedkommende andet kriminalforsorgsområde så hurtigt som muligt og senest 8 dage, efter at sagen er kommet frem, kan fremkomme med bemærkninger til afgørelsen om afsoningsinstitution.

Afgørelsen træffes af kriminalforsorgsområdet

Særligt vedrørende sager om personfarlig kriminalitet m.v.

§ 6. Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf og er hovedforholdet i dommen en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, og er der truffet afgørelse om anbringelse i et fængsel, hvor den dømte ikke kan modtages senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2, skal det kriminalforsorgsområde, hvor fængslet er beliggende, skaffe plads i et andet fængsel eller, hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Det samme gælder, hvis den dømte er straffet efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og den dømte skal påbegynde strafudståelsen i et fængsel eller i et arresthus (Københavns Fængsler). Det samme gælder endvidere, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder desuden, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes af Kriminalforsorgen Sjælland, jf. dog § 5, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), vurderes det, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, hvorvidt fængselsstraffen indledningsvis skal fuldbyrdes i visitations- og observationsafdelingen i Herstedvester Fængsel. Kan afdelingen ikke modtage den dømte senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2, skal der skaffes midlertidig plads i et åbent fængsel, eller hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Findes fuldbyrdelse i åbent fængsel betænkeligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, træffes der afgørelse om, hvorvidt fuldbyrdelse i stedet skal ske i lukket fængsel.

Fængselsstraf idømt i anden straffesag

§ 7. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes i fængsel, træffer det kriminalforsorgsområde, som har truffet afgørelse om, at den idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, afgørelse om, hvor den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte nu er straffet efter

1) straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, og de nævnte kriminalitetstyper udgør hovedforholdet i dommen,

2) straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, eller

3) hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4.

Stk. 3. Stk. 1 gælder endvidere ikke, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Indkaldelse til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring

§ 8. Den dømte skal efter indkaldelse møde til udståelse af fængselsstraf eller forvaring, jf. dog § 10, stk. 2.

Stk. 2. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand, kan afsoningsinstitutionen afvise at modtage den dømte. Anbringelse i en anden institution kan ske efter kriminalforsorgsområdets bestemmelse. I tilfælde, hvor den oprindelige afgørelse om afsoningsinstitution er truffet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, forelægges spørgsmålet om ændring af afsoningsinstitution for direktoratet, jf. § 4, stk. 2 og 3, til afgørelse.

Stk. 3. Skal den dømte først møde frem hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler), kan politidirektøren eller det kriminalforsorgsområde, hvor arresthuset (Københavns Fængsler) er beliggende, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., afvise den dømte. Stk. 2, 2.og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. En indkaldelse bortfalder ikke som følge af, at der indgives ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen, om benådning, eller om udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Indkaldelsen bortfalder dog, hvis ansøgningen har eller tillægges opsættende virkning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1 og 2, og udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens kapitel 2, eller kapitel 3 i bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, og den dømte ikke inden datoen for fremmøde har fået meddelelse om, at der er truffet afgørelse i sagen.

§ 10. Indkaldelse til udståelse af fængselsstraf skal ske skriftligt.

Stk. 2. Er den dømte uden bopæl eller fast opholdssted, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden indkaldelse.

Stk. 3. Møder den dømte ikke frem efter indkaldelse, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden ny indkaldelse. Tilsvarende gælder for en dømt, der udebliver fra tilsigelse til iværksættelse af strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.

Stk. 4. Afvises den dømte efter § 8, stk. 2-3, kan ny indkaldelse ske mundtligt i forbindelse med afvisningen.

§ 11. Den dømte skal indkaldes med en frist på mindst 1 måned før datoen for fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde, hvis

1) hovedforholdet i dommen er en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288,

2) den dømte i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf,

3) politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke),

4) den dømte er straffet efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, eller

5) den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Stk. 3. Indkaldelse kan desuden ske med en frist på ned til mindst 10 dage før datoen for fremmøde i tilfælde, hvor der i anledning af, at den dømte har overtrådt vilkår for betinget dom, herunder vilkår om samfundstjeneste, er truffet afgørelse om ubetinget fængselsstraf. Tilsvarende gælder, hvis den dømte inden iværksættelse af fuldbyrdelsen har fået tilbagekaldt en tilladelse til at udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.

Stk. 4. Er en tidligere indkaldelse bortfaldet som nævnt i § 9, kan ny indkaldelse ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde.

Stk. 5. Afvises den dømte efter § 8, stk. 2-3, kan ny indkaldelse ske med dags varsel.

§ 12. I indkaldelsen skal den dømte gøres bekendt med, hvor denne skal møde og på hvilket tidspunkt.

Stk. 2. Alle de fængselsstraffe, som den dømte skal udstå, skal anføres i indkaldelsen.

§ 13. Den dømte skal i indkaldelsen endvidere vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om opsættende virkning af en sådan ansøgning, samt om reglerne i § 9.

Stk. 2. Endvidere skal indkaldelsen indeholde oplysning om, at

1) den dømte kan afvises, hvis denne møder frem for sent eller i påvirket tilstand,

2) afsoningsinstitutionen kan ændres, hvis den dømte møder frem i påvirket tilstand eller udebliver, herunder møder frem for sent,

3) afsoningsinstitutionen kan ændres fra åben til lukket institution, hvis den dømte udebliver, herunder møder frem for sent,

4) muligheden for udgang fratages i et tidsrum af op til 6 måneder fra indsættelsen, hvis den dømte uden lovlig grund udebliver, herunder møder frem for sent, jf. udgangsbekendtgørelsens § 21, stk. 1,

5) det tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for misbrug af en eventuel senere udgangstilladelse, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

6) den dømte skal medbringe billedlegitimation,

7) den dømte vil blive anholdt af politiet, hvis den pågældende ikke møder frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

8) det vil tale imod eventuel tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, i sager hvor der i øvrigt er mulighed herfor, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen,

9) den dømte ikendes en strafferetlig bøde, hvis den pågældende udebliver efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund,

10) udgifter til rejse med offentlige transportmidler inden for landets grænser vil blive refunderet mod dokumentation, hvorimod den dømte selv skal sørge for transport af medbragte genstande,

11) billet samt rejseaftale ID kan tilsendes ved henvendelse til det kriminalforsorgsområde, hvor afsoningsinstitutionen er beliggende, og

12) den dømte ikke har ret til besøg i et tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen, hvis den pågældende uden lovlig grund udebliver, herunder møder frem for sent, jf. besøgsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Stk. 3. Skal den dømte selv møde frem i afsoningsinstitutionen uden først at møde hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler), skal denne desuden have oplysning om afsoningsinstitutionens adresse og den rejserute, der skal benyttes. Udgifter til rejse med offentlige transportmidler inden for landets grænser refunderes mod dokumentation af afsoningsinstitutionen. Billet samt rejseaftale ID kan udleveres, hvis den dømte inden fremmødet anmoder herom. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande.

§ 14. Skal den dømte først møde frem hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler) for derefter selv at rejse til afsoningsinstitutionen, skal den pågældende have oplysning om afsoningsinstitutionens adresse og den rejserute, der skal benyttes. Den dømte skal endvidere have udleveret billet samt rejseaftale ID eller et beløb til køb af billetten til rejsen. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande.

Stk. 2. Finder politidirektøren eller kriminalforsorgsområdet, hvor arresthuset (Københavns Fængsler) er beliggende, det uforsvarligt, at den dømte rejser selv, skal den pågældende i stedet transporteres til afsoningsinstitutionen.

Stk. 3. Der skal gøres notat om tidspunktet for den dømtes fremmøde hos politi eller i arresthus (Københavns Fængsler).

§ 15. Indkaldelse foretages af kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2. Indkaldelse kan foretages af politidirektøren eller andre kriminalforsorgsområder, hvis dette er aftalt med politidirektøren eller vedkommende kriminalforsorgsområde.

Indkaldelse til fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde

§ 16. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for indkaldelse af personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde.

Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde.

§ 17. Fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når den dømte modtages i afsoningsinstitutionen eller møder frem i arresthus (Københavns Fængsler), jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 2.

Stk. 2. Der skal gøres notat om tidspunktet for modtagelsen af den dømte i institutionen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

§ 18. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte er anbragt, giver meddelelse til den dømte herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 3.

Stk. 2. Meddelelsen skal gives snarest muligt efter, at kriminalforsorgen har modtaget underretning som nævnt i §§ 1 og 2. Den dømte skal samtidig vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen eller om benådning samt om reglerne om strafafbrydelse. Der skal gøres notat om, hvornår meddelelsen er givet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 19 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

§ 19. Den dømte transporteres til afsoningsinstitutionen, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den dømte selv rejse til afsoningsinstitutionen. § 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 20. Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, hvor fængselsstraf skal fuldbyrdes, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person

1) er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring,

2) er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller

3) ifølge politidirektøren har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v.

Stk. 3. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er tale om

1) en afgørelse om anbringelse i arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, nr. 1, sidste led,

2) en afgørelse om anbringelse i lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, sidste led, eller

3) en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 2, nr. 5, sidste led, hvor der sker en fravigelse af straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Afgørelsen træffes af kriminalforsorgsområdet

Dømte, der er varetægtsfængslet i anledning af dommen

§ 21. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, træffer det kriminalforsorgsområde, som har truffet afgørelse om, at den idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, afgørelse om, hvor den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes af Kriminalforsorgen Sjælland.

Dømte, der allerede udstår fængselsstraf

§ 22. Udstår den dømte allerede fængselsstraf i en institution i anledning af en anden straffesag, træffer det kriminalforsorgsområde, hvor vedkommende institution er beliggende, afgørelse om, hvor den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes af Kriminalforsorgen Sjælland.

Forvandlingsstraf for bøde

§ 23. Udstår den pågældende allerede fængselsstraf, træffer det kriminalforsorgsområde, hvor vedkommende institution er beliggende, afgørelse om, hvor forvandlingsstraffen for bøde og den tidligere idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes.

§ 24. Kapitel 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der

1) i anledning af dommen er anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, og

2) har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

Stk. 2. Kapitel 2-4 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er varetægtsfængslet i anledning af en anden straffesag.

Stk. 3. § 20 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der allerede er anbragt i forvaring. Iværksættelse af fuldbyrdelse af den nu idømte fængselsstraf kan ikke ske, så længe den dømte er anbragt i forvaring.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer transporteres til afsoningsinstitutionen, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den pågældende selv rejse til afsoningsinstitutionen. § 14, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. Dømte, der i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, samt dømte, der opholder sig i arresthus (Københavns Fængsler) med henblik på at blive flyttet til afsoning i fængsel i overensstemmelse med afgørelsen om afsoningsinstitution, skal modtages i afsoningsinstitutionen forud for dømte på fri fod, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For dømte på fri fod, hvor hovedforholdet i dommen er en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, eller hvor der i dommen indgår en overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen kan iværksættes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre. Det samme gælder, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder endvidere, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Stk. 3. For dømte på fri fod, som i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen så vidt muligt kan iværksættes 1 måned efter datoen for fuldbyrdelsesordre.

Stk. 4. Dømte, som i anledning af dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes, skal modtages i afsoningsinstitutionen i forbindelse med, at foranstaltningerne bringes til ophør.

§ 26. Datoen for, hvornår en dømt kan modtages i afsoningsinstitutionen, skal normalt fastsættes således, at de dømte modtages i rækkefølge i forhold til, hvornår enten

1) underretning fra politidirektøren eller afgørelse om afsoningsinstitution fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er kommet frem til det kriminalforsorgsområde, hvor institutionen er beliggende, hvis den dømte er på fri fod, eller

2) dommen er afsagt, hvis den dømte i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af datoen for, hvornår en dømt skal modtages i afsoningsinstitutionen, kan det endvidere tillægges betydning, om den dømte

1) skal udstå en fængselsstraf af længere varighed,

2) er straffet for farlig kriminalitet, eller

3) er straffet for indbrudstyveri.

Stk. 3. Ansøger en dømt på fri fod om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 2.

Stk. 4. Taler særlige omstændigheder for det, kan en dømt i øvrigt modtages forud for andre dømte.

§ 27. Er den dømte på fri fod, skal datoen for, hvornår denne kan modtages, endvidere fastsættes således, at fristen for indkaldelse, jf. § 11, kan overholdes.

§ 28. Har en dømt, der venter på at blive flyttet til afsoning i lukket fængsel, gennemført mindst én uledsaget udgang uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb, skal det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte opholder sig, tage spørgsmålet om, hvorvidt fængselsstraffen i stedet skal udstås i åbent fængsel, op med henblik på at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 2 og § 29.

Stk. 2. Afgørelse af det i stk. 1 nævnte spørgsmål træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra det kriminalforsorgsområde, hvor den dømte opholder sig, hvis direktoratet har truffet afgørelsen om afsoningsinstitution.

§ 29. Personer, der opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner, mens den pågældende venter på at blive flyttet til afsoningsinstitutionen i overensstemmelse med afgørelsen derom, skal ikke flyttes, hvis der er under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, selv om datoen for den pågældendes modtagelse i afsoningsinstitutionen er fastsat. Den pågældende kan dog flyttes, hvis hensynet til udnyttelsen af pladserne i den institution, hvor den pågældende opholder sig, gør det nødvendigt.

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. § 6, stk. 1, 3. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 2, nr. 6, og § 25, stk. 2, 3. pkt., finder anvendelse i tilfælde, hvor udeblivelse efter tilsigelse til afsoning i forbindelse med en tidligere afsoning er foregået fra og med den 1. januar 2017.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1792 af 30. august 2021 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) ophæves.