Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9828 af 12/10 2021.

Forordning (EF) nr. 883/04 og forordning (EF) nr. 987/09

Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (forordningen) og forordning (EF) nr. 987/09 af 16. september 2009 om regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/04 (gennemførelsesforordningen) finder anvendelse fra den 1. maj 2010. Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 er ændret ved forordning 465/12 af 22. maj 2012 vedrørende selvstændige grænsearbejdere. Alle EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz er omfattet af forordningerne.

EØS-aftalen

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) trådte i kraft den 1. januar 1994, og gælder for alle EU/EØS-landene.

EØS-aftalen omfatter: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Schweiz indgik en aftale med EU om at være omfattet af reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 og forordning (EF) nr. 987/09 fra 1. april 2012.

EØS-aftalen indebærer bl.a. et samarbejde om social sikring. Det betyder, at forordningen og gennemførelsesforordningen gælder både i EØS-landene og Schweiz for statsborgere i disse medlemslande og statsløse eller flygtninge, bosat i et af disse medlemslande.

Forordningen gælder både for statsborgere i et medlemsland og for statsborgere fra et 3. land, som er omfattet af lovgivningen i et medlemsland. Forordningens regler gælder dog ikke for 3. landsstatsborgere i forhold til Danmark. Se nærmere om dette i vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. om forordning (EF) nr. 883/04 (EØS-vejledningen til a-kasserne).

Nordisk Konvention om Social Sikring

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har sammen udarbejdet nordiske konventioner, herunder Nordisk Konvention om Social Sikring (konventionen). Seneste nordiske konvention er underskrevet den 12. juni 2012, og er trådt i kraft 1. maj 2014. Konventionen gælder mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen eller forordningen. Det vil sige for personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land.

Konventionen indebærer, at forordningens regler finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande, også for 3. landsstatsborgere. Dog kan forordningens artikel 64 kun anvendes af Danmark i forhold til nordiske statsborgere og ikke i forhold til 3. landsstatsborgere.

I det omfang en person både er omfattet af forordningen og den gældende konvention, har forordningen forrang.

Der er udarbejdet en administrativ aftale til konventionen, der trådte i kraft samtidig med konventionen.

Konventionen er tiltrådt af Færøerne og Grønland, men det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne reguleres ikke af konventionen.

Aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring

Danmark og Færøerne har den 20. november 2014 indgået Aftale om koordination af arbejdsløshedsforsikring mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre, som træder i kraft den 1. januar 2015 (aftalen). Samtidig ophæves aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af den 26. august 1993. Reglerne om anvendelse af den nye aftale fastsættes i bekendtgørelsen.

Aftalen indebærer en koordination af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne som udgangspunkt sker efter reglerne i Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012. Herudover sikre aftalen yderligere rettigheder i forhold til adgangen til arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne.

Udtrædelsesaftalen og protokol om koordinering af sociale sikringsordninger

Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020. I forbindelse med udtræden er der indgået to aftaler mellem EU og Storbritannien: Udtrædelsesaftalen af 19. februar 2019 og Handels og Samarbejdsaftale af 24. december 2020, der indeholder en protokol om koordinering af sociale sikringsordninger (protokollen).

Udtrædelsesaftalen regulerer forholdet for borgere, der har udnyttet den fri bevægelighed inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Disse borgere kan videreføre rettigheder svarende til EU-retten og er omfattet af bekendtgørelsen i samme omfang som andre EU-borgere. Det vil sige, at britiske borgere, der har ret til ophold i Danmark ved overgangsperiodens udløb, forsat har ret til ophold og ligebehandling efter EU-retten. Derudover kan deres familiemedlemmer, der ikke aktuel har ophold i Danmark, tilslutte sig senere og blive omfatte af udtrædelsesaftalens princip om at videreføre rettigheder efter EU-retten.

Efter protokollen kan der i videre omfang ske sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt efter den 31. december 2020. Samtidig indeholder protokollen regler om lovvalg.

Se nærmere om udtrædelsesaftalen og protokollen i vejledning om rettigheder til sociale ydelser og sociale sikringsydelser for borgere omfatter af aftalen om Storbritanniens udtræden af EU og vejledning om retten til danske arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer af danske a-kasser omfattet af aftalerne om Storbritanniens udtræden af EU (Brexit).

Det bemærkes, at personer omfatte af udtrædelsesaftalen som udgangspunkt ikke nævnes særskilt i bekendtgørelsen og vejledningen, da de har samme rettigheder som EU-borgere. De steder hvor Storbritannien fremgår af bekendtgørelsen og vejledningen, henvises således til medlemmer omfattet af Handels og samarbejdsaftalen.

Bekendtgørelsen omfatter EU-landene, EØS-landene, Schweiz, Færøerne, som har tilsluttet sig forordningen, konventionen eller aftalen. Endvidere omfatter bekendtgørelsen personer omfattet af udtrædelsesaftalen og protokollen.

Ved optagelse i en a-kasse efter bekendtgørelsen gælder de generelle regler i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse, hvis ikke de er fraveget i medfør af denne bekendtgørelse.

Optagelse kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse.

Hvis betingelserne for ret til medregning af forsikringsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien er opfyldt efter denne bekendtgørelse, betragtes optagelse i a-kassen som en overflytning mellem a-kasser. A-kassen skal behandle sagen som en overflytning efter § 42 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven), og der kan ikke gives afslag på optagelse f.eks. under henvisning til, at personen er under 2 år fra sin folkepensionsalder, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 2.

Ret til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien og retten til optagelse for personer, der er omfattet af forordningen, konventionen, aftalen, udtrædelsesaftalen eller protokollen.

§§ 2-3 omfatter kun personer, der er omfattet af forordningen, konventionen eller protokollen. Det bemærkes, at personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen er omfattet af de samme regler som gælder efter forordningen.

Forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan som udgangspunkt kun medregnes, hvis perioderne er bekræftet på et PD (Personbåret Dokument) U1 eller ved udveksling mellem a-kassen og det andet lands kompetente myndighed på SED’ere (Strukturerede Elektroniske Dokumenter) U001-U004, se artikel 54 i gennemførelsesforordningen. Det gælder også perioder, hvor der er udbetalt ydelser under arbejdsløshed. Sådanne perioder vil være bekræftet som ligestillede perioder på PD U1 og SED’ere U001-U004. For så vidt angår Storbritannien kan anden officielt udstedt dokumentation ligeledes benyttes.

Hvis antallet af arbejdstimer ikke fremgår af dokumentet, skal der også foreligge lønsedler eller anden arbejdsgiverdokumentation. Drift af selvstændig virksomhed skal dokumenteres ved relevant materiale om virksomhedens overskud.

Det følger af § 53, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.

Medregning af arbejds- og forsikringsperioder forudsætter, at personen har været forsikret i overensstemmelse med artiklerne 11-16 i forordningen, artiklerne 5 og 6 i konventionen, og artiklerne SSC 10-14 i protokollen.

Ud over perioder, hvor en person i kraft af arbejde er forsikret, anses perioder, hvor der er udbetalt ydelser under arbejdsløshed, for forsikringsperioder. Det gælder også ydelser under arbejdssøgning i Danmark på et PD U2.

Se i øvrigt EØS-vejledningen til a-kasserne vedrørende de om dokumenttyperne.

Reglen gælder for personer, der ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor a-kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse.

Ved overgang til en dansk a-kasse fra arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien må der højst være en periode på 8 uger, hvor personen ikke er arbejdsløshedsforsikret. Den ikke-forsikrede del af 8-ugers-perioden tæller ikke med som forsikringsperiode. Alligevel anses medlemskabet for uafbrudt i relation til kravet om 1 års uafbrudt medlemskab i § 53, stk. 1, i loven.

Det er en betingelse, at personen har påbegyndt arbejde i Danmark inden for 8 uger efter, at personen er ophørt med at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Det er også en betingelse, at personen inden for de 8 uger har søgt om optagelse i en a-kasse.

Hvis 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde eller ansøgning om optagelse overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien ikke medregnes. Det betyder, at personen tidligst vil have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Arbejdsperioder fra det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan medregnes, selv om 8-ugers-fristen overskrides, se stk. 4.

Eksempel

Eksemplet vedrører en person, der ikke tidligere har været medlem af en dansk a-kasse.

Personen har arbejdet og været forsikret i Sverige fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020. Personen har ikke tidligere været forsikret i Danmark.

Personen begynder arbejde i Danmark den 4. januar 2021 og søger om optagelse i en dansk a-kasse den 18. januar 2021.

Den 7. april 2021 bliver han ledig efter at have arbejdet i 350 timer.

Personen kan optages i a-kassen fra den 18. januar 2021, hvor a-kassen modtager hans ansøgning.

Ved ledigheden den 7. april 2021 har han ret til at medregne sine arbejds- og forsikringsperioder fra Sverige, idet han både er påbegyndt arbejde og har søgt om optagelse inden for 8-ugers-fristen, samtidig med at han har arbejdet i mere end 296 timer inden for 12 uger/3 måneder i forsikringsperioden.

For time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede skal kravet om indberettede løntimer være opfyldt inden for en sammenhængende indberetningsperioder, som dækker 12 uger forud for ledigheden. For månedslønnede skal kravet være opfyldt inden for en sammenhængende indberetningsperioder, som dækker 3 måneder forud for ledigheden.

Hvis a-kassen har modtaget en ansøgning om optagelse inden for 8-ugers-fristen, kan indberettede løntimer, der vedrører en periode før optagelsestidspunktet, medregnes til kravet om mindst 296 eller 148 indberettede løntimer. Indberettet indkomst og indberettede timer kan dog ikke medregnes til § 53, stk. 2 eller stk. 8, i loven, da det ikke er udført i en forsikringsperiode.

Når kravet om indberettede løntimer er opfyldt, indtræder retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor personen blev optaget i a-kassen. Et medlem, der har haft deltidsarbejde, kan derfor få supplerende dagpenge fra optagelsestidspunktet, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge og bekendtgørelse om rådighed.

Et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder 296-timers-kravet, men dog opfylder 148-timers-kravet på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig, kan lade sig overflytte til deltidsforsikring, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Medlemmet kan dermed medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Overflytningen får virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager medlemmets ansøgning herom.

Selvstændig virksomhed opgøres på baggrund af virksomhedens overskud, der dokumenteres via årsopgørelsen.

Aktivitet i selvstændig virksomhed, hvor der endnu ikke foreligger et regnskab, kan indgå i opfyldelse af 296-timers kravet, såfremt virksomheden er registreret i CVR og er drevet mere end midlertidig. Medlemmet skal desuden erklære beskæftigelsens omfang på tro og love over for a-kassen, samt sandsynliggøre at der er aktivitet i virksomheden svarende til det opgivne timeantal.

A-kassen skal vurdere om medlemmets oplysninger om omfanget af det personlige arbejde i den selvstændige virksomhed fremstår sandsynligt

Det bemærkes, at beskæftigelse oplyst via tro- og love ikke kan indgå i indkomst- og beskæftigelseskravet, før den er dokumenteret via årsopgørelsen.

Medregning af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed er betinget af, at arbejdet kan anerkendes som lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Se bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet.

Det betyder, at a-kassen ved sammenlægning på baggrund af selvstændig virksomhed, hvor der er sket en cvr. -registrering skal vurdere, om der er tale om selvstændig virksomhed og ikke fritidsbeskæftigelse eller formueforvaltning.

A-kassen kan forlænge 8-ugers-fristen og fristen for opfyldelse af kravet om arbejde med op til 2 år. Det kan ske i tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov eller børnepasningsorlov. Begge frister løber videre, når personen er raskmeldt eller orloven er udløbet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristerne i stk. 2 og 3.

Der skal være tale om uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder i umiddelbar tilknytning til fristernes udløb. Det er en forudsætning for forlængelse, at personen sandsynliggør, at overskridelsen af fristen ikke skyldes personens egne forhold. Fristerne løber videre, så snart omstændighederne ikke længere er til stede.

Reglen gælder for personer, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor a-kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse.

Personen skal have bopæl og ophold i Danmark for at blive optaget.

Personen skal optages i den a-kasse, som pågældende ifølge a-kassens vedtægt har tilknytning til, herunder i en tværfaglig a-kasse.

Genoptagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, hvis a-kassen ifølge vedtægten har deltidsforsikring.

Optagelse kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse.

For så vidt angår opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i § 53 i loven, henvises der til vejledningen til § 2, stk. 1.

Hvis 8-ugers-fristen overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien ikke medregnes. Personen skal derfor nyoptages. Det betyder bl.a., at kravet om 1 års medlemskab i § 53, stk. 1, i loven skal opfyldes på ny.

Se vejledningen til § 2, stk. 4.

Se vejledningen til § 2, stk. 5 og 6.

Det følger af aftalen, at koordination af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne sker efter reglerne i konventionen med de fravigelser, der følger af aftalens § 3.

Aftalens § 3 indebærer, at dagpengeberettigede ledige fra første ledighedsdag kan medtage deres dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde. Retten omfatter også personer, der har ret til danske dimittenddagpenge, uanset at der ikke er ret til dimittenddagpenge i det færøske arbejdsløshedsforsikringssystem.

Af aftalens § 3 fremgår, at en fuldtidsledig, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og som rejser fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde, bevarer retten til dagpenge fra hjemlandet i 3 måneder, dog ikke ud over det tidspunkt hvor retten til dagpenge er opbrugt (ret til eksport af dagpengeydelser, som fremgår af artikel 64 i forordning nr. 883/04).

Efter udløbet af 3-månedersperioden omfattes den ledige af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger arbejde, og modtager dagpenge dér, hvis betingelserne herfor er opfyldt. En ledig, der kommer i arbejde i løbet af perioden med ret til eksport af dagpenge, omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i arbejdslandet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Retten til at medtage dagpenge under arbejdssøgning i Danmark henholdsvis på Færøerne i 3 måneder skal være opbrugt, inden den ledige omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger arbejde, medmindre pågældende kommer i arbejde, jf. aftalens § 3.

En ledig, der har mindre end 3 måneders dagpengeret tilbage, inden pågældende påbegynder arbejdssøgning med dagpenge i Danmark henholdsvis på Færøerne, kan ikke blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen og modtage dagpenge i det land, hvor pågældende søger arbejde, efter udløb af dagpengeretten, medmindre pågældende kommer i arbejde og opfylder betingelserne herfor.

Det betyder, at:

– En dagpengeberettiget fuldt ledig kan fra første ledighedsdag medtage dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde.

– En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Færøerne til Danmark, skal skriftligt have søgt om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, skal som hovedregel have bopæl i Danmark, og skal opfylde kravet om 1 års medlemskab og kravet om 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år. Medlems- og beskæftigelseskravet kan opfyldes ved sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder fra Danmark og Færøerne.

– En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Færøerne til Danmark, kan tidligst få ret til dagpenge fra den dag, a-kassen har modtaget den lediges ansøgning om optagelse i a-kassen.

– Der stilles ikke krav om beskæftigelse for ret til medregning.

– Ved tilbagevenden til en dansk a-kasse, indplaceres eller genindplaceres medlemmet efter reglerne i bekendtgørelse om dagpengeperioden– En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færørene, skal henvende sig til ALS om optagelse i den færøske arbejdsløshedsforsikring og kan herefter modtage dagpenge i henhold til den færøske lovgivning.

Da der ikke er dagpengeret for dimittender i den færøske arbejdsløshedsforsikring, har personer, der har eksporteret deres danske dimittenddagpenge til Færøerne, ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge efter udløbet af de 3 måneder.

Da selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring på Færøerne, har de efter udløbet af eksportperioden heller ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge. Det kræver bl.a. optagelse i den frivillige forsikring for selvstændige erhvervsdrivende.

Det følger af reglerne i konventionen, som bygger på forordningen, at man omfattes af arbejdslandets sociale sikringssystem, når man kommer i arbejde. Hvis en ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark, kommer i arbejde inden udløbet af perioden med ret til eksport af dagpenge, indtræder pågældende derfor straks i arbejdsløshedsforsikringen i arbejdslandet.

Forordningens artikel 65 og 65a vedrører udbetaling af ydelser til arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«.

Grænsearbejdere er ifølge artikel 1 i forordningen en person, som har lønnet arbejde eller selvstændig virksomhed i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen.

»Andre arbejdstagere end grænsearbejdere« er typisk personer, som har lønnet arbejde eller selvstændig virksomhed i ét EØS-land og bor i et andet EØS-land, hvortil personen ikke vender tilbage mindst én gang om ugen.

Artikel 65 og 65 a omfatter dog alle personer, der under deres seneste arbejde var bosat i en anden stat end den kompetente stat. Den kompetente stat er ikke nødvendigvis den stat, personen har arbejdet i. Grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« er således ikke i alle tilfælde omfattet af lovgivningen i arbejdslandet.

Grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«, som bliver helt arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i bopælslandet, men kan supplerende vælge også at stille sig til rådighed i det tidligere arbejdsland. Dog kan »en anden arbejdstager end en grænsearbejder«, der ikke vender hjem til sit bopælsland, vælge at få ydelser fra seneste arbejdsland, hvis pågældende primært stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i seneste arbejdsland.

Helt arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« kan blive optaget i en dansk a-kasse og medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz. Det er en betingelse, at a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger fra pågældende ophørte med at være forsikret i det andet EØS-land eller Schweiz.

Helt arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« der har arbejdet eller taget bopæl i Storbritannien efter den 31. december 2020 vil ikke have mulighed for at blive overflyttet til bopælslandets arbejdsløshedsforsikringssystem efter reglerne i forordningens art. 65 og 65a, men vil kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder efter §§ 2 og 3.

Se i øvrigt EØS-vejledningen til a-kasserne. Her er reglerne om artikel 65 og artikel 65 a i forordningen mere udførligt beskrevet.

I § 53, stk. 1, i loven stilles der krav om 1 års uafbrudt medlemskab som betingelse for udbetaling af dagpenge. Kravet om uafbrudt medlemskab fraviges i relation til medregning af forsikringsperioder efter artikel 61 i forordningen, bestemmelserne i konventionen og protokollen.

§§ 2 og 3 indebærer, at der accepteres afbrydelser i forsikringen på 8 uger i forbindelse med overgang fra arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til en dansk a-kasse.

§ 6 indebærer, at der accepteres afbrydelser på sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder i forbindelse med overgang fra en dansk a-kasse til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien og afbrydelser i forsikringen i det andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien.

Der accepteres således afbrydelser i forsikringen på sammenlagt 2 gange 8 uger.

8-ugers-fristen i §§ 2 og 3 regnes fremad fra det tidspunkt, hvor forsikringen ophører i det andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien. 8-ugers-fristen i § 6 regnes bagud fra dette tidspunkt.

Eksempel

En person, der inden for de sidste 5 år har været medlem af en dansk a-kasse, har haft følgende arbejds- og forsikringsperioder i Sverige:

Personen søger om genoptagelse den 6. oktober 2020. Personen har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Personen er derfor omfattet af § 3 i bekendtgørelsen. 8-ugers-fristen for ansøgning om genoptagelse i den danske a-kasse er overholdt. Forsikringsperioderne fra Sverige kan derfor medregnes, se § 3, stk. 1.

Personen ophørte med at være forsikret i Sverige den 31. august 2020.

Når a-kassen skal afgøre, om afbrydelserne i forsikringen sammenlagt overstiger 8 uger inden for 12 måneder, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor forsikringen ophørte i Sverige. Det vil sige den 31. august 2020.

Den første afbrydelse i forsikringen i Sverige er perioden fra den 19. juni 2020 til og med 30. juni 2020. Afbrydelsen er på 1 uge og 5 dage. Afbrydelsen overstiger ikke 8 uger. Forsikringsperioder, der ligger før denne afbrydelse, kan derfor medregnes.

I perioden fra den 1. april 2020 til og med 4. maj 2020 er der igen en afbrydelse i forsikringen i Sverige. Afbrydelsen er på 4 uger og 6 dage. På dette tidspunkt har der været afbrydelser i forsikringen på i alt 6 uger og 4 dage, altså mindre end 8 uger. Forsikringsperioder, der ligger før denne afbrydelse, kan derfor også medregnes.

Der er også en afbrydelse i forsikringen i perioden 17. oktober 2019 til og med 4. november 2019. Denne afbrydelse er på 2 uger og 5 dage. På dette tidspunkt har der været afbrydelser i forsikringen på i alt 9 uger og 2 dage inden for en periode på 12 måneder.

Det betyder, at forsikringsperioden forud for afbrydelsen i perioden 17. oktober 2019 til og med 4. november 2019 ikke kan medregnes til § 53, stk. 1, i loven. Medlemmet kan derfor kun medregne forsikringsperioder fra og med den 4. november 2019.

Vedrørende efterbetaling af efterlønsbidrag henvises til bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse og bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Nogle EØS-lande bekræfter perioder med sygdom og barselsorlov som en ligestillet periode på PD U1, og ved myndighedernes informationsudveksling på SED U001-U004. Hvis dette er tilfældet, kan perioden medregnes efter de almindelige regler herom, jf. §§ 2 og 3.

Nogle EØS-lande anser dog ikke perioder med sygdom og barsel som forsikringsperioder. Derfor bekræfter disse lande ikke sådanne perioder på PD U1 og ved myndighedernes informationsudveksling på SED U001-U004.

A-kassen kan dispensere fra en afbrydelse i forsikringen, hvis afbrydelsen skyldes sygdom eller barsel. Dispensation forudsætter, at medlemmet kan dokumentere, at der er udbetalt ydelser i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien i perioden. Det kan f.eks. være kvittering for, at der er udbetalt ydelser under sygdom eller barsel. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser i perioden, kan der ikke gives dispensation.

Hvis et medlem bliver ledigt, før PD U1 er udstedt, eller før a-kassen og den udenlandske myndighed har foretaget fornøden informationsudveksling på SED U001-U004 eller tilsvarende officiel dokumentation fra Storbritannien, kan a-kassen udbetale dagpenge til medlemmet, hvis betingelserne i §§ 2-6 i øvrigt er opfyldt.

Det betyder bl.a., at a-kassen skal sikre, at der er utvetydig dokumentation for, at personen har haft lønarbejde eller drevet selvstændig virksomhed og været arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. Dokumentation herfor kan f.eks. være kopi af lønsedler, kvitteringer, registeroplysninger eller anden relevant dokumentation, hvoraf det ses, at der er betalt til forsikringen i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien.

Betingelserne for ret til medregning af forsikringsperioder skal være opfyldt. Personen skal derfor have søgt om optagelse inden 8 uger, fra pågældende ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, jf. §§ 2 og 3. A-kassen skal også påse, at der ikke er afbrydelser i forsikringen på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, jf. § 6.

Det er en betingelse, at medlemmet har underskrevet erklæring om evt. efterregulering, at der er søgt om et PD U1, og a-kassen har bedt den udenlandske myndighed om fornøden informationsudveksling på SED U001-U004.

Når a-kassen har udbetalt dagpenge i 6 måneder, skal a-kassen indstille udbetalingen af dagpenge og forelægge sagen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil herefter afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge.

For at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge, skal a-kassen sende kopi af den dokumentation, a-kassen har lagt til grund ved udbetalingen af dagpenge.

Det følger af artikel 65 og 65a i forordningen, at helt ledige grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« skal omfattes af bopælslandets arbejdsløshedsforsikring og have udbetalt arbejdsløshedsydelser i bopælslandet.

Det betyder, at f.eks. en person, der har bopæl i Danmark, og som har arbejdet og været arbejdsløshedsforsikret i Tyskland, ved fuld ledighed kan optages i en dansk a-kasse og kan modtage dagpenge fra den danske a-kasse, hvis betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. I forhold til medregning af forsikringsperioder henvises til vejledningen til § 5.

Af forordningens artikel 65, stk. 6-7, fremgår det, at bopælslandet kan få refusion for arbejdsløshedsydelser, der udbetales til en helt ledig grænsearbejder eller »en anden arbejdstager end grænsearbejder«. Bestemmelserne skal sikre en vis byrdefordeling mellem landene, når arbejdslandet har modtaget bidrag til en arbejdsløshedsforsikringsordning, mens bopælslandet skal afholde udgifterne til den ledige.

For at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan gøre refusionskrav gældende mod et andet medlemsland, skal a-kassen underrette styrelsen om de udbetalinger, den har foretaget til en helt ledig grænsearbejder eller »anden arbejdstager end grænsearbejder«.

Oplysningerne skal gives på et SED U020, som kan findes på www.star.dk. SED U020 udfyldes og sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når et medlem af a-kassen under sin seneste beskæftigelse var bosat i Danmark og arbejdede i et andet medlemsland.

Optagelse er betinget af, at personen fremlægger en afgørelse fra Udbetaling Danmark som dokumentation for, at pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Se EØS-vejledningen til a-kasserne.

Optagelse er som udgangspunkt betinget af, at lønmodtageren fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen anses for selvstændig erhvervsdrivende efter reglerne i det andet EØS-land, og der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige. Det gælder også, hvis arbejdets art eller omfang ikke berettiger til optagelse i det andet EØS-lands, schweizisk, færøsk eller britisk arbejdsløshedsforsikring. Det kan f.eks. være tilfældet for au pair-ansatte og professionelle sportsudøvere.

Et medlem anses som udsendt, når der er indgået en aftale med en virksomhed eller organisation, som er beliggende i Danmark, om arbejde i udlandet for virksomheden eller organisationen.

Ved vurderingen af, om en person er udsendt midlertidigt, skal der som udgangspunkt lægges vægt på indholdet i aftalen. Midlertidig udsendelse foreligger normalt, når udsendelsen ifølge aftalen ikke har en varighed på over 6 år.

Søfarende, der er ansat på udenlandske passagerskibe (færger), som anløber dansk havn, eller danske skibe, jf. sølovens § 1, der sejler under udenlandsk flag, kan optages i en dansk a-kasse, hvis de har bopæl i Danmark. Hvis skibet sejler under et andet EØS-lands flag eller schweizisk flag, finder forordningens artikel 11, stk. 4, eller artikel 12 anvendelse. Hvis skibet sejler under britisk flag finder protokollens artikel SSC 10, stk. 4, eller artikel SSC 11 anvendelse.

Personer, der er udsendt som u-landsfrivillige, kan optages i en dansk a-kasse, hvis udsendelsen er sket i henhold til programmer, som Udenrigsministeriet har fordelt midler til efter dansk lovgivning om internationalt udviklingssamarbejde. Udenrigsministeriet kan oplyse, hvilke programmer, der er fordelt midler til. Det samme gælder ved udsendelse i henhold til tilsvarende programmer, hvortil der er fordelt midler efter dansk lovgivning.

Personer, der er udsendt til danske ambassader i lande uden for EØS, Schweiz eller Storbritannien, kan også optages i en dansk a-kasse.

Personer, der er ansat i Danmark på en ambassade, der repræsenterer et land uden for EØS, Schweiz eller Storbritannien, kan optages i en dansk a-kasse, hvis de har bopæl og ophold i Danmark. Tilsvarende gælder for personer, der er ansat ved internationale organisationer i Danmark.

Genoptagelse er som udgangspunkt betinget af, at personen fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land, i Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér.

Hvis en person efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien på baggrund af lønarbejde og herefter påbegynder selvstændig virksomhed i det pågældende land uden at have ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér, kan pågældende genoptages i en dansk a-kasse.

Personen skal genoptages i en a-kasse, som pågældende ifølge a-kassens vedtægt har tilknytning til, eller i en tværfaglig a-kasse.

Se vejledningen til § 2, stk. 5 og 6. 

Bevarelse af medlemskabet er betinget af, at medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér.

Et medlem, der arbejder uden for EØS, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien, kan bevare medlemskabet af en dansk a-kasse, selvom pågældende bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land. 

Uretmæssig bevarelse af medlemskab under arbejde i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller i Storbritannien.

Anvendelsen af artikel 61 i forordningen (sammenlægningsprincippet), artikel 10 i konventionen og artikel SSC 56 i protokollen forudsætter, at personen arbejdsløshedsforsikres i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien i overensstemmelse med lovvalgsreglerne i artiklerne 11-16 i forordningen, artiklerne 5-6 i konventionen og artiklerne SSC 10-14.

Der sondres mellem uretmæssige forsikringsperioder på over henholdsvis under 5 år. Hermed sidestilles personen, der har været uretmæssigt forsikretmed en person, der har ladet sig udmelde af den danske a-kasse i forbindelse med, at pågældende har påbegyndt arbejde og er blevet forsikret i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Denne person vil ved tilbagevenden til Danmark skulle opfylde betingelserne for optagelse eller genoptagelse i §§ 2 og 3. For personer, der senest har arbejdet og været forsikret på Færøerne, skal betingelserne i § 4 være opfyldt.

Når a-kassen skal vurdere medlems- og dagpengeretten for en person, der har arbejdet i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien, skal a-kassen undersøge, om der har været perioder med fejl- eller dobbeltforsikring.

Det er udgangspunktet, at medlemskabet skal annulleres i perioder, hvor medlemmet har været fejlforsikret.

Når medlemskabet annulleres, skal a-kassen tilbagebetale medlemsbidrag for den periode, hvor medlemskabet er blevet annulleret. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Perioder med fejlforsikring og arbejde i disse perioder kan ikke medregnes til § 53 i loven, jf. dog § 14, stk. 6.

Hvis perioderne med fejlforsikring sammenlagt overstiger 5 år, skal personen optages som nyt medlem af a-kassen. Det betyder, at § 41 i loven skal være opfyldt. Medlemmet vil derfor tidligst have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab.

Hvis medlemmet efter den seneste periode med fejlforsikring har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller i Storbritannien, kan denne forsikringsperiode medregnes til § 53, stk. 1, i loven, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 2, stk. 2.

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Hvis medlemmet efter den seneste periode med fejlforsikring, har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller i Storbritannien, kan denne forsikringsperiode medregnes til § 53, stk. 1, i loven.

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Hvis medlemmet ikke har været retmæssigt medlem af a-kassen i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, skal medlemmet opfylde kravet om medlemsperiode i lovens § 53, stk. 1, på ny.

Eksempel

Medlemmet har i det følgende eksempel fejlagtigt opretholdt sit medlemskab af a-kassen, selv om medlemmet har været i arbejde i Finland.

Medlemmet har været retmæssigt medlem af a-kassen i perioden 1. april 2019 – 1. december 2019. I denne periode har medlemmet haft arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid.

Medlemmet begynder lønarbejde i Finland den 2. december 2019, men bliver ikke forsikret dér. Medlemmet er fejlforsikret indtil den 30. september 2020, hvor arbejdet ophører. Medlemmet registrerer sig som arbejdssøgende og søger om dagpenge den 6. oktober 2020.

Medlemskabet skal annulleres i perioden med fejlforsikring. Arbejde udført i perioden kan ikke medregnes til § 53 i loven. A-kassen skal tilbagebetale medlemsbidrag for den periode, hvor medlemskabet er blevet annulleret. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet har ikke været retmæssigt medlem af a-kassen i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring. Medlemmet skal derfor være medlem af a-kassen i mindst 1 år, før medlemmet igen vil have ret til dagpenge. Medlemskabet er igen retmæssigt fra den 1. oktober 2020, hvor arbejdet i Finland er ophørt. Det betyder, at § 53, stk. 1, i loven tidligst vil være opfyldt den 1. oktober 2021.

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

En periode med fejlforsikring får ikke alvorlige konsekvenser for et medlem, der tidligere har været retmæssigt medlem af a-kassen i mindst 1 år, medmindre perioden med fejlforsikring har været så lang, at medlemmet skal optjene et nyt indkomst- og beskæftigelseskrav. Det betyder, at et medlem kan være fejlforsikret i op til 2 år, før fejlforsikringen får konsekvenser for medlemmets ret til dagpenge.

Eksempel

Medlemmet har i følgende eksempel bevaret sit medlemskab af a-kassen på trods af, at medlemmet har arbejdet i Frankrig.

Medlemmet har været retmæssigt medlem af den danske a-kasse i perioden 1. september 2017 - 30. juni 2019. I perioden har medlemmet haft arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid.

Medlemmet begynder den 1. juli 2019 lønarbejde i Frankrig, men bliver ikke forsikret dér. Medlemmet er fejlforsikret til og med den 31. august 2019, hvor arbejdet ophører. Medlemmet har nu været fejlforsikret i 2 måneder.

Herefter er medlemskabet igen retmæssigt indtil den 1. oktober 2019, hvor medlemmet igen begynder at arbejde i Frankrig. Arbejdet ophører den 30. september 2020. Medlemmet har igen været fejlforsikret. Denne periode med fejlforsikring er på 12 måneder.

Medlemmet er igen retmæssigt medlem den 1. oktober 2020, hvor arbejdet er ophørt. Medlemmet melder sig ledig i a-kassen den 3. november 2020.

Medlemskabet skal annulleres i perioderne med fejlforsikring. Arbejde udført i perioden kan ikke medregnes til § 53 i loven. A-kassen skal tilbagebetale medlemsbidrag for de perioder, hvor medlemskabet er blevet annulleret. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet har været retmæssigt medlem af a-kassen i mere end 1 år forud for den første periode med fejlforsikring. Da det arbejde, medlemmet har haft i perioderne med fejlforsikring, ikke kan medregnes til § 53 i loven, skal a-kassen derfor undersøge, om medlemmet i øvrigt opfylder indkomst- og beskæftigelseskravet.

I eksemplet har medlemmet arbejdet i fuld, sædvanlig arbejdstid i perioden 1. september 2017 til 30. juni 2019. I denne periode var medlemmet retmæssigt medlem af a-kassen. Medlemmet kan derfor regne arbejdet i denne periode med til indkomst- og beskæftigelseskravet. Se bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Det betyder, at medlemmet vil have ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis medlemmet tidligere er blevet indplaceret i en dagpengeperiode, skal der ikke ske indplacering på ny, medmindre det følger af reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan efter en konkret vurdering se bort fra, at et medlem har været fejlforsikret.

Det kan f.eks. ske, hvis arbejdsgiveren har forsømt sin pligt til at indbetale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i et EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, hvor medlemmet har arbejdet. Det er en betingelse, at det ikke er muligt for arbejdstageren selv at indbetale bidragene efterfølgende.

Der kan også ses bort fra fejlforsikringen, hvis der er tale om et så kortvarigt ansættelsesforhold, at optagelse i det andet EØS-lands, schweizisk, færøsk eller britisk arbejdsløshedsforsikring ikke har været praktisk mulig.

Medlemskabet af den danske a-kasse skal annulleres, hvis personen retmæssigt er arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. I denne situation er medlemskabet af den danske a-kasse bevaret med urette.

A-kassen skal tilbagebetale medlemsbidrag for de perioder, hvor medlemskabet annulleres. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Hyppige og kortvarige ansættelser kan f.eks. være vikar- og andet løsarbejde. A-kassen skal i disse situationer løbende, f.eks. kvartalsvis, indhente PD U1 fra det andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller i Storbritannien.

For at kunne medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien skal personen begynde at arbejde. Ved lønarbejde skal der være indberettet mindst 296 timer henholdsvis 148 timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Samtidig skal arbejdet være påbegyndt inden for 8 uger fra forsikringen ophørte i det andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, og § 2, stk. 3.

Et medlem, som har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret på Færøerne, kan igen omfattes af arbejdsløshedsforsikring i Danmark efter 3 måneders arbejdssøgning i Danmark, hvor medlemmet er omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, eller hvis personen er kommet i arbejde i Danmark jf. bekendtgørelsens § 4.

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med dobbeltforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny. 

Uretmæssig arbejdsløshedsforsikring i et andet EØS-land, Schweiz, Færøerne eller Storbritannien.

Personer, der har været fejlforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, stilles på samme måde som personer, der har været fejlforsikret i Danmark.

Det betyder, at en person, der har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse uafbrudt i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, anses for at opfylde kravet om medlemskab i lovens § 53, stk. 1, uanset perioden med fejlforsikring. Det er ikke en betingelse, at den retmæssige forsikringsperiode er tilbagelagt i Danmark. En person, der har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, vil også opfylde kravet i lovens § 53, stk. 1.

En person, der under arbejde i Danmark har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse og samtidig har været forsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien, må rette henvendelse til det andet lands myndigheder for at høre, om indbetalte bidrag kan refunderes.

Ifølge artikel 64, stk. 2, i forordningen mister et medlem, der ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af perioden i PD U2, enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. Det fremgår dog af artikel 64, stk. 2, at fristen for hjemvenden i undtagelsestilfælde kan forlænges af det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har arbejdet i et omfang, der fremgår af § 2, stk. 3.

Kravet om arbejde bortfalder, hvis et medlem på baggrund af arbejde inden udløb af perioden i PD U2 er blevet arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne. I denne situation finder §§ 2-4 i stedet anvendelse.

Hvis medlemmet ikke bliver forsikret under arbejde i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne, skal medlemmet opfylde kravet om arbejde for at få dagpenge ved hjemvenden til Danmark. Arbejdet i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne kan medregnes til at opfylde kravet om arbejde. Arbejde i et land uden for EØS, Schweiz eller Færøerne kan også medregnes til kravet om arbejde.

Kravet om arbejde anses for at være opfyldt, hvis medlemmet efter udløb af perioden i PD U2 har gennemgået en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan give ret til optagelse i en a-kasse.

A-kassen kan forlænge fristen for tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret i Danmark med op til 4 uger, hvis der foreligger dokumentation for, at medlemmet skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet afventer resultatet af en ansættelsessamtale.

Der kan ikke udbetales dagpenge for de dage, medlemmet har opholdt sig i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ud over periodens udløb. Det gælder også, selv om fristen for tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret forlænges

A-kassen kan endvidere forlænge fristen for tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret i Danmark, hvis medlemmet har været syg i umiddelbar tilknytning til udløb af perioden i PD U2, og medlemmet derfor ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig. Det er et krav, at medlemmet fremlægger en lægeattest udstedt af en læge i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne. Tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal ske senest dagen efter, at medlemmet er blevet raskmeldt.

Fristen kan også forlænges, hvis medlemmet er på barselsorlov på det tidspunkt, hvor perioden udløber. Tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal ske senest dagen efter, at orloven er ophørt.

Endelig kan fristen forlænges, hvis der foreligger uforudsigelige omstændigheder i umiddelbar tilknytning til periodens udløb. Tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal ske, så snart omstændighederne ikke længere er til stede.

Der kan f.eks. være tale om, at medlemmet har opnået arbejde af kortere varighed, som ikke berettiger medlemmet til optagelse i det andet EØS-lands, schweizisk eller færøsk arbejdsløshedsforsikring. Fristen kan i et sådant tilfælde forlænges til dagen efter ophøret af arbejdet.

Der kan ikke udbetales dagpenge for de dage, medlemmet har opholdt sig i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ud over periodens udløb. Det gælder også, selv om fristen for tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret forlænges.

Som udgangspunkt kan fristen kun forlænges, hvis medlemmet har søgt herom, inden periodens udløb. Hvis medlemmet først søger, efter perioden er udløbet, er forlængelse af fristen betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at søge om forlængelse af fristen inden periodens udløb.

Fristen kan ikke forlænges, hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet ønsker at holde ferie i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne, eller lignende.

Fristen kan heller ikke forlænges, hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet afventer udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne.

A-kassen kan dog udbetale dagpenge i den periode, hvormed a-kassen forlænger fristen for tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret i Danmark, hvis medlemmet har været syg i umiddelbar tilknytning til udløb af perioden i PD U2, og medlemmet derfor ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig.

Et medlem, som er sygt, har som udgangspunkt ikke ret til dagpenge, jf. § 62, stk. 2, i loven. Der kan dog udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor. Hvis et medlem er tilmeldt hos et andet lands arbejdsformidling før sygdommen, sidestilles denne tilmelding med en tilmelding i jobcenteret.

Retten til dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen på første sygedag, jf. § 62, stk. 3, i loven. Medlemmet vil derfor først kunne modtage dagpenge under de første 14 dages sygdom fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen.

A-kassen kan efter en konkret vurdering forlænge fristen for sygemeldingen hos a-kassen, hvis medlemmet er forhindret i at kunne sygemelde sig rettidigt. Der henvises til vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Ifølge artikel 64, stk. 3, i forordningen har en person højst ret til en samlet periode på maksimalt 3 måneder på et PD U2 mellem to arbejdsperioder. De 3 måneder med ret til dagpenge kan således ikke strækkes ud over en periode, der overstiger 3 måneder. Perioden på 3 måneder kan ikke forlænges af en dansk myndighed.

Et PD U2 anses for at være benyttet, hvis medlemmet har registreret sig som arbejdssøgende i det andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne.

Hvis en person på ny, efter periodens udløb, ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne med et PD U2, stilles der krav om arbejde.

Denne vejledning erstatter Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings vejledning nr. 11142 af 3. december 2015 til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.