Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9628 af 19/8 2021, ændret ved:

skrivelse nr. 9648 af 27/8 2021,

skrivelse nr. 9333 af 28/3 2022.

Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse.

I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, som deltager i jobrettet uddannelse og tilbud, herunder rådighedsafprøvende tilbud, eller som arbejder som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette betyder fx, at bestemmelsen om frigørelsesattest i § 30 også gælder for medlemmer, som arbejder på nedsat tid som vikar i forbindelse med jobrotation, eller som samtidig med deltagelse i et tilbud har et arbejde på nedsat tid.

Den almindelige rådighedsforpligtelse gælder for medlemmer, der deltager i tilbud. Disse medlemmer har således fortsat pligt til at være aktivt arbejdssøgende, selvbooke og deltage i samtaler mv. Samtalerne kan holdes fx telefonisk, digitalt eller ved brev. Jobcenteret kan dog i særlige tilfælde fravige rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse. Der henvises i det hele til bestemmelsen i § 13.

Medlemmer, der er i job med løntilskud, og som er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom pågældende ikke har en frigørelsesattest og derfor ikke kan overtage ordinært arbejde med dags varsel. Hvis et medlem i et privat løntilskudsjob arbejder på nedsat tid og ønsker supplerende dagpenge, skal medlemmet dog opfylde kravet om en frigørelsesattest.

Under jobrettet uddannelse skal et medlem stå til rådighed efter reglerne i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning.

Kapitel 2 omfatter de generelle rådighedsbetingelser, som a-kassen skal påse, at et medlem opfylder, inden medlemmet kan få dagpenge.

Bopæl og ophold

Til § 4

Principperne i reglerne om optagelse som medlem i en a-kasse er afgørende for, om et medlem har bopæl i Danmark.

Medlemmet skal opholde sig i Danmark. Medlemmet skal også have en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkeligt. Det er på den anden side ikke en betingelse for opfyldelse af bopælskravet, at medlemmet har en folkeregisteradresse.

Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet har ophold og egentlig bopæl i Danmark, er ret til dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet oplyser sin adresse til jobcenteret og a-kassen.

Udgangspunktet er, at medlemmet oplyser sin folkeregisteradresse. Men der kan være grunde til, at medlemmet oplyser en anden post- eller bopælsadresse. Det kan fx være, hvis et medlem ikke har fast adresse eller midlertidigt opholder sig på en anden adresse end sin folkeregisteradresse. Der skal være tale om en post- eller bopælsadresse, hvor medlemmet dagligt kan gøre sig bekendt med sin post. Der henvises til afsnittet »Kendskab til daglig post« nedenfor.

Et medlem kan holde ferie i udlandet, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag, før ferien begynder. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post. Medlemmet skal kunne begynde på et evt. arbejde, som pågældende er henvist til, ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien.

Hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan medlemmet få dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 7. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i samtaler mv. hos jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør dagen efter udrejsen.

Et medlem kan få dagpenge under et weekendophold i udlandet, hvis medlemmet tidligst rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør fredag og vender hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post og nå at påbegynde et arbejde eller tilbud, som pågældende måtte være henvist til, ved arbejdstids begyndelse om mandagen. Det er en betingelse, at medlemmet har kunnet og villet blive i Danmark i weekenden og overtage arbejde, hvis pågældende var blevet henvist til et arbejde.

Jobcenteret kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at et medlem skal have bopæl og ophold i Danmark, hvis medlemmet deltager i et tilbud i udlandet, og jobcenteret vurderer, at personen ikke vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark på grund af afstanden mellem personens bopæl i udlandet og Danmark.

Der kan også efter EØS-reglerne være ret til dagpenge, selvom kravet om bopæl ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 5

Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge.

Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/2004.

Til § 6

Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge.

Det er en betingelse for, at medlemmet kan få dagpenge under deltagelse i uddannelse (certificering) i udlandet, at medlemmet modtager tilskud til uddannelsen efter puljen i § 17.46.46.20. Certifikater til ledige flyveledere og piloter på finansloven for 2021. Puljen er målrettet uddannede og nyuddannede kommercielle piloter, flyveinformationsoperatører og flyveledere, som ikke har udsigt til en arbejdsgiverbetalt fornyelse af deres certifikater. Puljen administreres af Flyvebranchens Personale Union (FPU).

Medlemmet skal inden afrejsen godtgøre over for a-kassen at have en aftale med uddannelsesstedet i det andet land. Det kan fx være en mail med bekræftelse på deltagelse i uddannelse (certificering) fra uddannelsesstedet. Medlemmet skal også give meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen. Der stilles krav om, at medlemmet kan dokumentere at modtage tilskud efter puljen. Det er dog ikke krav om, at medlemmet tilvejebringer dokumentationen forud for afrejsen. Medlemmet kan fx eftersende dokumentation, der viser, at medlemmet har fået dækket sine udgifter til deltagelse i uddannelsen fra puljen.

Det er en betingelse, at uddannelsen (certificeringen) opfylder betingelserne i § 34, herunder betingelsen i § 34, stk. 2, nr. 1, om at uddannelsen skal være under 20 timer om ugen.

Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret

Til § 7, stk. 1

Et medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen for at have ret til dagpenge.

Reglerne om tilmelding findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

A-kassen kan fra eget fagsystem kalde PersonStatusService i det fælles it-baserede datagrundlag for at se, om tilmeldingen har fundet sted i det fælles datagrundlag, hvis a-kassen ikke har fået en elektronisk underretning fra jobcenteret om, at medlemmet er tilmeldt.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet bliver afmeldt, fx fordi medlemmet ikke selv har booket samtaler, som medlemmet har pligt til at booke. Medlemmet kan først få dagpenge fra den dag, medlemmet igen har tilmeldt sig.

A-kassen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet både skal tilmelde sig og oprette/genaktivere sit CV.

Om a-kassens vejledningspligt om tilmelding og pligt til at selv at booke samtaler henvises i øvrigt til § 2 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Til § 7, stk. 2

Bestemmelsen omhandler kun perioder, hvor der ikke er udbetalt dagpenge.

Hvis der er udbetalt dagpenge, skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal tilbagebetale og evt. pålægges en sanktion efter §§ 86 og 87 i loven.

Til § 7, stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet har en kvittering for tilmeldingen, og medlemmet trods dette ikke er blevet tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Medlemmet kan printe kvitteringen ud. Herudover vil medlemmet få kvitteringen fremsendt pr. mail, hvis medlemmet har opgivet en mail-adresse.

Eksempel:

Medlemmet har en kvittering for digital tilmelding, der oplyser, at medlemmet er tilmeldt den 20. april. Medlemmet bliver først tilmeldt i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen den 24. april. A-kassen kan fra den 24. april udbetale dagpenge for perioden 20. til 23. april.

Alene det forhold, at medlemmet har kvitteringen, vil sædvanligvis betyde, at medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Til § 7, stk. 2, nr. 2, og stk. 3

A-kassen kan se bort fra den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding, hvis dette skyldes jobcenteret eller a-kassen. Hvis fejlen ligger hos jobcenteret, skal jobcenteret eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering have bekræftet dette.

Medlemmet må ikke kunne have hindret eller afhjulpet den manglende tilmelding.

A-kassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt. A-kassen skal til enhver tid kunne oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, som har fået dagpenge efter § 7, stk. 2, nr. 2.

Tilmeldingen som arbejdssøgende hos jobcenteret er en af flere betingelser for retten til dagpenge. A-kassen skal sikre sig, at et medlem opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, før den træffer afgørelse eller ansøger om dispensation. Opfylder medlemmet ikke de øvrige betingelser for at få dagpenge, skal a-kassen træffe afgørelse herom.

Til § 7, stk. 4

A-kassen kan først udbetale dagpenge, når det ledige medlem er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. A-kassen skal derfor inden udbetalingen sikre sig, at den har fået underretning fra jobcenteret herom.

Medlemmer, der eksempelvis efterfølgende er gået i arbejde eller er sygemeldt, kan få udbetalt dagpenge efter denne bestemmelse, selvom de ikke er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende.

Til § 7, stk. 5

Der kan være tilfælde, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har bekræftet, at der er tale om en fejl fra jobcenterets side. A-kassen kan da søge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dispensation. A-kassen skal vedlægge den tidligere indhentede udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Overtagelse af arbejde samt deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud

Til §§ 8 og 13

Kendskab til daglig post

Et medlem skal kunne overtage henvist arbejde, møde til samtale med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, aktiviteter og tilbud dagen efter, pågældende har fået besked om det.

Medlemmet skal derfor gøre sig bekendt med sin daglige post. Det betyder, at et medlem, som er omfattet af digital kommunikation med a-kassen og/eller jobcenteret, dagligt skal holde sig orienteret om indholdet af den digitale postløsning.

En digital meddelelse fra a-kassen eller jobcenteret anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten (medlemmet) i postløsningen.

Et medlem kan være fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret. Hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation, skal medlemmet dagligt gøre sig bekendt med sin brevpost.

Digital kommunikation

I forhold til digital kommunikation mellem a-kassen og medlemmet gælder det, at a-kassen kan indføre pligt for medlemmerne til digital kommunikation helt eller delvist på de områder, som a-kassen administrerer, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. Pligten indebærer, at a-kassen med bindende virkning kan sende/aflevere/lægge dokumenter mv. i den digitale postløsning, som a-kassen stiller til rådighed, medmindre medlemmet er fritaget for at kommunikere digitalt med a-kassen efter en af de fritagelsesgrunde, som fremgår af bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

I forhold til digital kommunikation mellem det offentlige og borgeren (medlemmet) skal alle borgere være tilsluttet Offentlig Digital Post, medmindre de fritages for obligatorisk tilslutning til digital post. Efter lov om Offentlig Digital Post har jobcenteret dermed ret til at sende post til medlemmet digitalt.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Eksempler:

Et medlem ser ikke brev fra jobcenteret, fordi medlemmet ikke har tjekket sin digitale post. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Et medlem har problemer med sin digitale adgang og ser derfor ikke sin digitale post. Medlemmet bærer selv ansvaret for manglende viden om brevet.

Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet fx ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem, altså at den digitale meddelelse ikke har været tilgængelig for medlemmet, f.eks. på grund af problemer med den digitale adgang, og at dette ikke skyldes medlemmets forhold.

Efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har et medlem pligt til at modtage »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan og frister for selvbooking digitalt på Jobnet. Afgivne tilbud, uddannelsespålæg, mødeindkaldelser og henvisning til arbejde skal af jobcenteret gøres tilgængeligt for medlemmet i den offentlige postløsning Digital Post.

Brevpost

Hvis a-kassen ikke har indført pligt til at anvende digital kommunikation, eller hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret, skal medlemmet enten selv vente på den daglige brevpost eller på anden måde sikre sig kendskab hertil.

Det er medlemmets ansvar at få kendskab til post, som er kommet frem til den angivne postadresse, så længe medlemmet ikke har givet sin opholdsadresse til a-kassen og jobcenteret.

Eksempler:

Et medlem ser ikke et brev fra jobcenteret, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som medlemmet ikke har givet besked om til a-kassen og jobcenteret. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Et medlem kan have aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med posten. Et medlem kan også have fået sin post omadresseret på posthuset. Hvis medlemmet i disse tilfælde ikke møder på fx jobcenteret på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra jobcenteret, er medlemmet ligeledes omfattet af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem til postadressen. Det er dog et krav, at den manglende eller for sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold.

Det beror på en konkret vurdering, om det skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke eller først for sent får indkaldelsen.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på:

1) Om afsenderen har kopi af indkaldelsen og har anvendt den normale procedure for afsendelse af breve.

2) Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet.

3) Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt.

4) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen.

Manglende oplysning om vedvarende adresseændring

Hvis et medlem ikke får et brev fra jobcenteret på grund af en vedvarende adresseændring, som jobcenteret ikke har fået besked om, står medlemmet ikke til rådighed. I så fald har medlemmet ikke ret til dagpenge fra fraflytningstidspunktet, og indtil der gives besked om ændringen til jobcenteret og a-kassen. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af § 16, og ikke af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Manglende oplysning om adresseændring til en anden aktør

Hvis et medlem ikke har givet oplysning om adresseændring til anden aktør, sidestilles dette med manglende oplysning til jobcenteret. A-kassen skal desuden foretage en rådighedsvurdering efter § 42, stk. 1.

1-dags-fristen

1-dags-fristen gives for at give medlemmet tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale mv.

A-kassen eller jobcenteret kan henvise til et arbejde med kortere varsel end det, som er beskrevet. Hvis medlemmet da kontakter arbejdsgiveren, er henvisningen gyldig.

Til § 9

I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Det indebærer, at et medlem skal have helbred, evne og vilje til at påtage sig ordinært fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for et tilstrækkeligt stort arbejdsmarked.

Faktiske eller retlige forhindringer kan fx være helbredsmæssige forhold, manglende pasningsmulighed af børn inden for daginstitutionens åbningstid, ophold i udlandet, manglende arbejdstilladelse og afsoning af straf.

Medlemmet må heller ikke forbeholde sin arbejdskraft for visse tidspunkter. Medlemmet skal kunne overtage arbejde, der ligger når som helst på døgnet og i ugen, herunder om natten eller i weekenden, alt efter hvad der er normalt inden for de enkelte faglige områder.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

Børnepasningsproblemer

Medlemmet skal give jobcenteret besked om, at medlemmet ikke kan arbejde på visse tider som følge af, at medlemmet ikke kan få passet sine børn. Medlemmet skal give jobcenteret besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer.

Et medlem, der kun har børnepasningsproblemer uden for daginstitutionernes åbningstid, kan stå til rådighed, hvis der er stillinger nok, som medlemmet kan overtage.

Helbred mv.

Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed. Der skal dog være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 17 og 39, stk. 1, pkt. D.

Økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service eller barselsloven, skal a-kassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Frihedsberøvelse

Et medlem kan ikke overtage arbejde, hvis medlemmet er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Et medlem, der under afsoning har generel tilladelse til udgang ved arbejde uden for en pension under Kriminalforsorgen, kan anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan også anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Et medlem, der har fået mulighed for at afsone sin straf på bopælen med elektronisk fodlænke, kan ligeledes anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel.

Opholds- og arbejdstilladelse

Et medlem kan kun stå rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har lovligt ophold i Danmark og har lov til at arbejde i Danmark.

I tilfælde, hvor ret til at opholde sig og arbejde i Danmark er betinget af, at medlemmet har en opholds- og arbejdstilladelse, kan medlemmet kun anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der giver medlemmet ret til at overtage arbejde med dags varsel og arbejde i fuldt normalt omfang i Danmark.

Et medlem, der har en opholds- og arbejdstilladelse, der kun giver ret til at arbejde mindre end fuld tid eller for en bestemt arbejdsgiver, kan således ikke anses for at stå til rådighed.

Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings nyhedsbrev af 18. september 2015 om samspillet mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og reglerne for ophold og arbejde i Danmark. Nyhedsbrevet kan ses på styrelsens hjemmeside, www.star.dk.

Transporttid

Til § 10, stk. 1

I opgørelsen indgår al den transporttid, som medlemmet sammenlagt bruger fra hjemmet forlades, til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

Der skal være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer efter § 10, stk. 1, 2. pkt.

Til § 10, stk. 2 og 3

Bestemmelserne finder anvendelse, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft.

Der kan være mangel på arbejdskraft med et medlems kvalifikationer. Det betyder, at et medlem skal acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er op til 4 timer, hvis jobcenteret vurderer, at ledige, der bor tæt på arbejdspladsen, ikke i nær fremtid kan henvises til at tage arbejde på arbejdspladsen.

Mellem- og højtuddannede skal dog acceptere en længere daglig transporttid. Der skal tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv.

Dansk Uddannelses-Nomenklatur har hidtil kunnet anvendes til at vurdere, om en person er mellem- eller højuddannet. Dansk Uddannelses-Nomenklatur er blevet afløst af DISCED-15, som er Danmarks Statistiks klassifikation af uddannelser. DISCED-15 er en overordnet klassifikation, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i hovedområde, uddannelsestype, niveau og fagområde. I DISCED-15 uddannelsesniveau for igangværende uddannelser (UDD) fremgår følgende: 60 Mellemlange videregående uddannelser / Bachelorer, 70 Lange videregående uddannelser og 80 Ph.d. og forskeruddannelser. For mere information henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk.

Til § 10, stk. 4

Et medlem, der bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig.

Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsforpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Medlemmet står dog ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde. I så fald kan medlemmet vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk område.

Til § 11

Et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler i jobcenteret eller hos anden aktør i hele sin ledighedsperiode. Reglerne herom står i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Medlemmet har også pligt til selv at booke 2 rådighedssamtaler med a-kassen, der skal holdes inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Reglerne herom står i bekendtgørelsens § 12.

Til § 12, stk. 1-4

Et medlem har pligt til selv at booke de 2 rådighedssamtaler, som skal holdes inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, og som fremgår af § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen.

A-kassen skal fastsætte en frist for medlemmets selvbooking af samtalerne. Hvis medlemmet ikke selv booker samtalerne inden for fristen afmelder a-kassen medlemmet som arbejdssøgende i jobcenteret.

I tilfælde, hvor medlemmet forsøger at booke en samtale inden for fristen, men hvor der ikke er ledige samtaletider, skal medlemmet kontakte a-kassen, der herefter kan udsætte fristen eller stille flere samtaletider til rådighed.

Eksempel:

Hvis a-kassen fastsætter, at fristen for booking af en samtale er senest den 14. juni, vil medlemmet kunne booke en samtale indtil udgangen af den 14. juni, og vil ved manglende booking blive afmeldt af a-kassen med virkning fra og med den 15. juni.

Et medlem, der er blevet afmeldt som følge af manglende booking af en samtale, skal tilmelde sig igen, for at få ret til dagpenge, jf. bekendtgørelsens § 7.

Når medlemmet igen tilmelder sig som arbejdssøgende, skal a-kassen fastsætte en ny frist for booking af en samtale. Hvis medlemmet ikke har booket samtalen inden for fristen, afmelder a-kassen medlemmet som arbejdssøgende i jobcenteret.

Til § 12, stk. 6

A-kassen kan fratage et medlem retten til selv at booke samtaler, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet booker på en anden måde end aftalt. Der skal være tale om helt særlige tilfælde, fx hvor medlemmet gentagne gange booker på en anden måde, end hvad der er aftalt. At booke på en anden måde end aftalt kan være tilfælde, hvor medlemmet booker mange samtaler til afholdelse inden for en kort periode, selvom det er aftalt med a-kassen, at næste samtale skal holdes om ca. 2 måneder.

Til § 12, stk. 7

I de tilfælde, hvor afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter, fx fordi medlemmet er kørestolsbruger, eller samtalen er betinget af deltagelse af tolk, herunder tegnsprogstolk, kan a-kassen fritage medlemmet fra pligten til selv at booke samtaler. Dermed kan a-kassen sørge for, at der til samtalen er adgang til fx egnede lokaler eller er arrangeret tolkebistand.

Medlemmet har dog mulighed for at oplyse, at medlemmet selv ønsker at booke samtaler, og dermed ikke ønsker at blive fritaget. A-kassen skal i sådanne tilfælde oplyse medlemmet om, at hvis medlemmet selv booker samtalerne, vil a-kassen ikke nødvendigvis kunne sikre de rette lokaliteter/tolkebistand. A-kassen skal dog i videst muligt omfang søge at stille de rette lokaliteter/tolkebistand til rådighed, selvom medlemmet selv har booket eller ombooket en samtale.

Til § 12, stk. 8

Der skal være tale om betydelige manglende it- eller sproglige kundskaber eller om betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse for at a-kassen kan fritage et medlem for selvbooking.

Det forhold, at medlemmet ikke har gode it-kundskaber, sproglige barriere i form af manglende beherskelse af dansk eller en fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse er således ikke i sig selv tiltrækkeligt til at fritage medlemmet, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet har tilstrækkelige forudsætninger til selv at kunne booke samtalerne. I vurderingen kan bl.a. indgå, at medlemmet kan få hjælp fra jobcenteret, a-kassen eller eventuelt andre til at booke samtaler, herunder også omfanget af hjælpen, f.eks. om der skal gives hjælp ved en eller flere gange, hvor der skal bookes.

Grundlaget for, at et medlem er blevet fritaget for selv at booke samtaler, vil kunne ændre sig, fx fordi medlemmet efter et danskkursus eller it-kurser har opnået de nødvendige kundskaber til selv at kunne booke samtaler.

Til § 12, stk. 9

Det forhold, at medlemmet efter en anmodning er blevet fritaget for pligten til selv at booke samtaler, afskærer ikke et medlem fra fremadrettet selv at booke eller ombooke samtaler. Medlemmet skal i disse tilfælde henvende sig til sin a-kasse og oplyse, at medlemmet fremadrettet ønsker at selvbooke/ombooke sine samtaler.

Hvis et medlem er fritaget, fordi samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller tolk, vil medlemmet ikke selv kunne booke eller ombooke samtaler, fordi a-kassen skal sikre sig de særlige lokaliteter er til rådighed eller at en tolk kan være til stede. Hvis et medlem ønsker et tidligere samtaletidspunkt end det indkaldte, har medlemmet mulighed for at henvende sig til a-kassen med henblik på en ombooking. A-kassen bør i videst muligt omfang imødekomme medlemmets ønske om ombooking.

Til § 13 a

Et medlem kan få dagpenge, selvom medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn. Det er et krav for, at reglen kan finde anvendelse, at den manglende pasningsmulighed kan ses i sammenhæng med forebyggelsen af smittespredningen af covid-19. Det kan fx være en situation, hvor et medlem ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn, som er hjemsendt fra deres skole eller daginstitution på grund af smitterisiko med covid-19. Der skal foreligge dokumentation for den manglende pasningsmulighed.

CV

Til § 14

Et ledigt medlem skal udarbejde et CV og lægge det på Jobnet. Medlemmet har pligt til at give oplysninger om beskæftigelse mv. af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet i CV’et, jf. § 37, stk. 3. A-kassen skal sikre sig, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelse med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 8-10 og 13-15. Medlemmet har videre pligt til at ajourføre CV'et, hvis medlemmet fx har haft arbejde eller har deltaget i uddannelse, som har betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Genaktivering af CV ved gentilmelding som ledig

Hvis der på Jobnet ligger et tidligere CV, bliver dette aktiveret ved en gentilmelding. Hvis medlemmet gør et sådant CV ikke-tilgængeligt, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet.

Jobsøgning

Til § 15

Et ledigt medlem skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det pågældende faglige område. Hvis det er normalt inden for det område, hvor medlemmet søger arbejde, kan medlemmet søge skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan også søge arbejde ved at henvende sig til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for området. Medlemmet skal benytte Jobnet. Medlemmet skal søge relevante stillinger, der er opslået på Jobnet. Medlemmet kan ligeledes benytte af sig af relevante jobbanker. Medlemmet skal også kontakte arbejdsgivere, som har meldt tilbage på medlemmets CV.

Tilknytning til et vikarbureau kan ikke erstatte jobsøgning.

Medlemmet skal søge arbejde inden for det faglige og geografiske område, som medlemmet skal stå til rådighed for efter §§ 9 og 10.

Et medlem skal søge job og stå til rådighed for henvist arbejde under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder dog ikke for unge under 25 år, der deltager i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders sammenlagt ledighed. Endvidere kan jobcenteret fravige kravet om, at medlemmet skal søge job og stå til rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse.

Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, jf. § 15, stk. 9. Endvidere skal medlemmet stå til rådighed for arbejde, som medlemmet er henvist til af a-kassen, jobcenteret eller anden aktør, jf. § 8.

Medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordeling eller turnusordning

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, har ikke pligt til at søge job i de første 6 uger af arbejdsfordelingen.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling ud over 6 uger eller af en turnusordning, har ikke pligt til at søge job i de uger, hvor medlemmet er i fuld beskæftigelse. Medlemmet har derimod pligt til at være aktivt jobsøgende i de uger, hvor medlemmet får udbetalt supplerende dagpenge. I disse uger skal medlemmet være aktivt jobsøgende på samme måde som personer, der er fuldt ledige.

Medlemmer, der er omfattet af hjemsendelse

I nogle kollektive overenskomster er der hjemlet adgang til at hjemsende de ansatte som følge af fx vejrlig eller materialemangel. Et medlem, der er hjemsendt som følge af vejrlig eller materialemangel, har ikke pligt til at søge job.

»Krav til jobsøgning«

Af »Krav til jobsøgning« fremgår det inden for hvilke fagområder, medlemmet primært skal søge arbejde, ligesom det fremgår inden for hvilket geografisk område, medlemmet skal søge. Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende kan varetage inden for de udpegede områder.

Medlemmet skal så vidt muligt søge varigt arbejde, der udbydes hele året.

Et medlem må ikke holde op med at søge arbejde, gå på kurser mv., fordi medlemmet fx skal begynde på en uddannelse, gå på efterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Der gælder særlige regler for et medlem, der bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Se bekendtgørelsens § 23 og vejledningen hertil.

Der kan ikke generelt stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal a-kassen se på, hvor mange job, der har været udbudt, evt. ved henvendelse til jobcenteret.

Registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog

Medlemmet skal dokumentere sin jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog. Medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, også selv om der er søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt. Ved løbende registrering i joblog forstås, at medlemmet som udgangspunkt én gang om ugen skal registrere jobsøgningsaktiviteter i joblog. A-kassens fastlægger, hvor ofte og hvor mange jobansøgninger, som medlemmet skal uploade i joblog. Medlemmet bør dog uploade jobansøgninger i joblog mindst én gang om måneden.

Af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår de oplysninger, som medlemmet skal registrere i joblog. Hvis medlemmet ikke opfylder pligten til at joblogge, kan a-kassen give medlemmet en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, jf. § 40, stk. 2.

Medlemmet har selv ansvaret for at registrere oplysninger i joblog. Hvis medlemmet har svært ved at finde ud af at bruge joblog, skal a-kassen inden for den almindelige vejledningsforpligtelse hjælpe medlemmet med det.

A-kassen skal bruge oplysningerne i joblog til at vurdere om medlemmet har været tilstrækkeligt jobsøgende, herunder har søgt et tilstrækkeligt antal job til at opfylde rådighedskravene, jf. §§ 40-41 og vejledningen hertil. A-kassen kan også bruge oplysningerne i joblog til at forbedre vejledningen om jobsøgning.

Aftaler, som er indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør

Medlemmet skal overholde de aftaler, som pågældende har indgået med a-kassen, jobcenteret eller anden aktør ved en samtale. Aftalerne vises i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal fastlægge, hvad der skal ske fremover, og hvad medlemmet skal gøre i den forbindelse. Aftalen kan fx være, at medlemmet skal fortsætte i samme spor, brede sin jobsøgning ud, eller at medlemmet skal uploade et par jobansøgninger med henblik på videre sparring.

Aftalen kan også gå ud på, at medlemmet melder sig til en eller flere jobstøtteaktiviteter.

Hvis aftalen betyder, at kravene til medlemmets jobsøgning ændres, skal a-kassen revidere »Krav til jobsøgning«.

Raskmelding på Jobnet

Til § 16

Et sygemeldt medlem, der bliver rask, skal raskmelde sig på Jobnet for at få dagpenge. Retten til dagpenge forudsætter, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Pligten til at raskmelde sig på Jobnet fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Konsekvenser

Til § 17, stk. 1

Konsekvensen af ikke at opfylde de generelle rådighedsbetingelser i kapitel 2 er som udgangspunkt, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, ikke er tilmeldt som arbejdssøgende eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud.

Et medlem, der fx er midlertidigt syg og derfor ikke kan overtage arbejde, er omfattet af bestemmelsen. Medlemmet har ikke pligt til at møde til fx samtaler i jobcenteret, i a-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgiver, så længe medlemmet er syg, og dette er meddelt til jobcenteret.

Til § 17, stk. 2

Hvis et medlem ikke står til rådighed igennem en længere periode, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 44. Der kan være tale om meget lang tids sygdom, eller at medlemmet ikke har ønsket at stå til rådighed, fx fordi medlemmet gentagne gange har holdt ferie ud over ferielovens rammer.

Hvis et medlems sygdom må anses for at være varig og for at have medført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 44. Se vejledningen til § 39.

Til § 18

Hvis et medlem ikke senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende har et godkendt CV på Jobnet, og dette skyldes medlemmet, skal medlemmet udelukkes fra dagpenge, fra udløbet af 2-ugers-fristen og indtil medlemmet har et godkendt CV.

Til § 19

Et medlem, som af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen, er indkaldt skriftligt og personligt til en samtale eller aktivitet, og som udebliver fra samtalen, skal udelukkes fra dagpenge fra den dag, medlemmet udebliver, til den dag, medlemmet henvender sig til jobcenteret, anden aktør eller a-kassen om udeblivelsen. Dette gælder uanset grunden til udeblivelsen. Det gælder også samtaler, som et medlem selv har booket.

Undtaget herfra er dog, hvis udeblivelsen skyldes:

1) At medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet på tidspunktet for samtalen eller aktiviteten er i arbejde, skal til ansættelsessamtale, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i et andet møde eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen.

2) Ferie, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest 14 dage før ferien begynder, og inden jobcenteret, anden aktør eller a-kassen har indkaldt medlemmet til den pågældende samtale eller aktivitet.

3) Sygdom, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens begyndelse.

4) At medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens begyndelse.

Det er en betingelse, at ferien, sygemeldingen eller den manglende pasningsmulighed er registreret hos jobcenteret/i det fælles datagrundlag.

Hvis et medlem holder en enkelt feriedag, gælder 14-dages fristen ikke. Hvis medlemmet ikke har meddelt feriedagen til jobcenteret på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten, selv om det, medlemmet er indkaldt til, skal foregå på feriedagen.

Ved ferie på enkeltdage forstås, at et medlem alene holder ferie fx en onsdag. Holder medlemmet fx ferie fredag og mandag, er der ikke tale om ferie på to enkelte dage, men om sammenhængende ferie, da medlemmet ikke har en periode, hvor medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet mellem de to feriedage.

Et medlem har efter §§ 3, 8, 9 og 17 ikke ret til dagpenge for de dage, hvor medlemmet er syg, holder ferie eller har pasningsproblemer inden for daginstitutionernes åbningstid. Efter § 22 kan der dog under visse betingelser udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom.

Et medlem skal ikke udelukkes for ret til dagpenge efter § 19, når medlemmet udebliver fra en samtale om et arbejde, som pågældende er henvist til hos en arbejdsgiver. Udeblivelsen skal derimod behandles som et afslag på arbejde, som pågældende er henvist til.

Til § 20, stk. 1

Et medlem, som udebliver fra et tilbud, som medlemmet er begyndt på, skal udelukkes fra dagpenge den dag eller de dage, som pågældende udebliver, og indtil medlemmet igen deltager i tilbuddet. Dette gælder som udgangspunkt uanset grunden til udeblivelsen.

Undtaget herfra er dog, hvis udeblivelsen skyldes:

1) At medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet på tidspunktet for udeblivelsen fra tilbuddet er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale, eller deltager i en samtale eller en aktivitet, som medlemmet er indkaldt til af a-kassen, jobcenteret eller anden aktør.

2) Ferie, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest 14 dage før ferien begynder, og inden jobcenteret eller anden aktør har afgivet tilbuddet til medlemmet.

3) Sygdom, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret eller a-kassen senest samtidig med udeblivelsen.

4) At medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret senest samtidig med udeblivelsen.

I forhold til ferie, sygdom og pasningsproblemer se vejledningen til § 19.

Medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med tilbudsstedets egne regler og procedurer.

Hvis et medlem har rådighedshindringer, som betyder, at medlemmet ikke har ret til dagpenge i en periode, jf. § 17, fx fordi medlemmet er rejst kortvarigt til udlandet eller midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn, skal der ikke også ske særskilt sanktionering af udeblivelsen efter § 20.

Hvis et medlem anses for at have afslået eller være ophørt med et tilbud på grund af udeblivelser, skal afslaget eller ophøret behandles efter reglerne om selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 20, stk. 2

Medlemmet har ikke pligt til at deltage i tilbuddet, hvis medlemmet har begrundet fravær fra tilbuddet.

Det gælder, hvis medlemmet har fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold. Det kan være tilfældet, hvis dagpengemodtageren skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem, skal have samvær med et tvangsfjernet eller anbragt barn, har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag.

Medlemmet skal over for a-kassen dokumentere årsagen til udeblivelsen i de tilfælde, hvor det er muligt.

Medlemmet skal give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette undtagelsesvis ikke kræves af tilbudsstedet. Dette skal ske forud for udeblivelsen eller i forbindelse med udeblivelsen. Hvis medlemmet først efter udeblivelsen giver besked, vil medlemmet som udgangspunkt ikke have begrundet fravær, og skal derfor sanktioneres for udeblivelsen.

Til § 20, stk. 3

Medlemmet anses for at deltage i tilbuddet igen, når medlemmet igen er mødt op i tilbuddet. Hvis medlemmet ikke har mulighed for at møde op i tilbuddet på grund af forhold hos tilbudsstedet, fx ferielukning eller helligdage, anses medlemmet for at deltage i tilbuddet, når pågældende har givet besked til tilbudsstedet om, at pågældende igen agter at deltage.

Til § 21

Hvis medlemmet ikke har en digital adgang eller adgang til anden privat digital adgang, må medlemmet benytte sig af offentligt tilgængelige digitale adgange - fx på biblioteket eller i jobcenteret, når medlemmet skal raskmelde sig på Jobnet.

Det skyldes medlemmets forhold, hvis medlemmet fx på grund af problemer med den digitale adgang ikke raskmelder sig på Jobnet.

Tilfælde, hvor den manglende raskmelding ikke skyldes medlemmets forhold, kan fx være, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket den dag, medlemmet forsøgte at raskmelde sig. Medlemmet skal i så fald snarest muligt raskmelde sig, når Jobnet igen er åben.

Dagpenge under de første 14 dages sygdom

Til § 22

Det fremgår af § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag, jf. § 22, stk. 1, og vejledningen hertil.

Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. Ydelsen udbetales for hele dage.

I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, ikke være aktivt jobsøgende og ikke stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Der er således tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at man skal stå til rådighed for at have ret til dagpenge.

Vedrørende afgrænsning af arbejde på nedsat tid henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Til § 22, stk. 1

Medlemmet skal forud for sygdommen være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Medlemmet skal dermed have tilmeldt sig jobcentret før pågældende melder sig syg. Der stilles dog ikke krav til, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge før sygemeldingen.

I perioden med sygdom skal medlemmet dog ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, jf. § 7. Et medlem kan derfor få dagpenge under de første 14 dages sygdom, selv om pågældende ikke er tilmeldt som arbejdssøgende.

Til § 22, stk. 2

Retten til dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen. Medlemmet skal dermed melde sig syg på første sygedag for at kunne få udbetalt dagpenge fra dette tidspunkt.

Medlemmet kan tidligst få dagpenge under sygdom fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen.

Sygemeldingen sker til a-kassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på »Min Side« på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller a-kassen. Sygemeldingen bliver på den måde registreret i det fælles datagrundlag.

Hvis medlemmet melder sig syg på et senere tidspunkt end første sygedag, kan pågældende først få dagpenge under sygdom fra tidspunktet for sygemeldingen. Medlemmet kan ikke få almindelige dagpenge fra første sygedag til datoen for sygemeldingen, fordi medlemmet ikke kan stå til rådighed, mens pågældende er syg.

Medlemmet kan dog få dagpenge fra første sygedag, hvis der foreligger særlige undskyldende forhold for den manglende sygemelding, jf. § 22, stk. 3.

De 14 dage, som medlemmet kan få dagpenge under sygdom, regnes fra første sygedag, selv om medlemmet først melder sig syg til a-kassen på et senere tidspunkt.

Eksempel:

Et medlem, som bliver syg den 1. august, men som først melder sig syg den 3. august, kan tidligst få udbetalt dagpenge under sygdom fra den 3. august. 14-dagesperioden løber dog fra den 1. august, og medlemmet vil således alene kunne få udbetalt dagpenge under sygdom til og med den 14. august.

Til § 22, stk. 3

Et medlem kan som udgangspunkt ikke få dagpenge under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen.

A-kassen kan dog udbetale dagpenge under sygdom fra første sygedag, selv om medlemmet ikke har meldt sig syg, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmets sygemelding ikke er sket rettidigt.

En fyldestgørende grund kan f.eks. være, at medlemmet af helbredsmæssige årsager, herunder ved hospitalsindlæggelse, ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Det er et krav, at f.eks. hospitalsindlæggelsen er en direkte årsag til, at medlemmet ikke har kunnet melde sig syg rettidigt, og at medlemmet melder sig syg, når det er muligt.

A-kassen skal foretage en konkret vurdering af medlemmets oplysninger om den konkrete grund, som forhindrede sygemeldingen, og om den kan anses for at være fyldestgørende og kan have forhindret medlemmet i at melde sig syg rettidigt.

Til § 22, stk. 4

Det er en betingelse, at medlemmet ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var ramt af sygdom. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis medlemmet ikke var blevet ramt af sygdom – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Et medlem, som får dagpenge under de første 14 dages sygdom, har i perioden med dagpenge under sygdom ikke pligt til at overtage henvist arbejde, søge arbejde, booke samtaler og møde til samtaler og aktiviteter samt deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§ 8-10 og 13-15.

Medlemmet skal således hverken møde til samtaler eller aktiviteter i jobcentret, anden aktør eller a-kassen, jf. § 13, mens pågældende får dagpenge under sygdom. Medlemmet har heller ikke pligt til at møde til og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 22, stk. 5

Det grundlæggende krav om, at et medlem skal have ophold i Danmark for at kunne få dagpenge, kan i særlige tilfælde fraviges i perioden med sygdom.

Det gælder de tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindrer hjemrejsen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ferie, eller hvor medlemmet er til en ansættelsessamtale i udlandet. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette.

Det gælder også i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling i udlandet, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Opholdskravet kan derudover fraviges, når der foreligger andre helt særlige omstændigheder, som bevirker at medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Et medlem kan få dagpenge under de første 14 dages sygdom, hvis årsagen til medlemmets ophold i udlandet er, at medlemmet forud for sygdommen har fået udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/2004. Det følger af § 4, at disse medlemmer er undtaget fra bopæls- og opholdskravet.

De nærmere retningslinjer for udbetaling af dagpenge i medfør af artikel 64 og artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004 fremgår af vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

Da udbetalingen af dagpenge under de første 14 dages sygdom er betinget af, at medlemmet ellers ville være berettiget til dagpenge, kan der i forbindelse med eksport af dagpenge under jobsøgning i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne kun udbetales dagpenge under sygdom i perioden i PD U2.

Et medlem, som har fået forlænget fristen for tilmelding til jobcenteret i Danmark i tilfælde af sygdom, har dog ret til dagpenge i den periode, a-kassen har forlænget perioden efter bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. Medlemmet vil dermed have ret til dagpenge under de første 14 dages sygdom i den periode, hvor a-kassen har forlænget fristen, selv om perioden i PD U2 er udløbet.

Et medlem, som forud for sygdommen får udbetalt dagpenge i medfør af artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004 under arbejdssøgning i et andet EØS-land, er afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, og kan derfor ikke registrere sygefraværet på »Min side« på Jobnet. Medlemmet skal i disse tilfælde kontakte a-kassen.

Mindre intensiv indsats

Til § 23

Reglerne om en mindre intensiv indsats fremgår af kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er et medlem omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis medlemmet kan dokumentere, at medlemmet inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid eller fleksjob, eller skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller hvis medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Det er jobcenteret, der vurderer, om et medlem er omfattet af en mindre intensiv indsats.

Selvom medlemmet opfylder betingelserne for at være omfattet af en mindre intensiv indsats, kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte, at medlemmet fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, hvis der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive omfattet af den mindre intensive indsats, der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for medlemmets fagområde, eller det fortsat vil være en fordel for medlemmet at være omfattet af en almindelig indsats.

Et medlem, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, er fritaget for at deltage i samtaler hos jobcenteret eller a-kassen, men har fortsat pligt til at oprette et cv. For et medlem, der skal have godkendt et cv, mens pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, skal a-kassen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende på anden måde end ved en cv-samtale, herunder skriftligt. Efter perioden med mindre intensiv indsats skal a-kassen om nødvendigt holde cv-samtalen hurtigst muligt.

Til § 23, stk. 4

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, har pligt til at overtage al henvist rimeligt arbejde.

Puljen til uddannelsesløft - tilbud om en erhvervsuddannelse

Til § 24

Reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft fremgår af § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt arbejdsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Medlemmet skal fortsat stå til rådighed for den aktive indsats i øvrigt, herunder deltage aktivt i tilbuddet og deltage i kontaktforløbet, herunder deltage personligt i samtaler og aktiviteter, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret. Da medlemmet ikke har pligt til at søge job og stå til rådighed for henvist arbejde, skal medlemmet dog ikke rådighedsvurderes, så længe medlemmet deltager i tilbuddet.

Puljen til uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv

Til § 25, stk. 1

Reglerne om tilbud om uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler er et medlem, som deltager i et tilbud om uddannelse efter bestemmelsen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Fritagelsen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens medlemmet deltager i tilbuddet, fremgår således direkte af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 25, stk. 2

Da medlemmet ikke har pligt til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal medlemmet ikke rådighedsvurderes, så længe medlemmet deltager i tilbuddet. Medlemmet har derfor heller ikke pligt til selv at booke rådighedssamtaler, så længe medlemmet deltager i tilbuddet.

Til § 25, stk. 3

Deltagelse i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er frivilligt, og medlemmet har under tilbuddet ikke pligt til deltage i andre tilbud. Det gælder også andre tilbud, som allerede er påbegyndt. Medlemmet har dog fortsat pligt til at deltage i kontaktforløbet.

Jobrettet uddannelse

Til § 26

Et medlem, der deltager i jobrettet uddannelse, er fritaget fra rådighed.

Med fritagelsen for rådighed menes, at de dage, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, vil der ikke være nogen rådighedsforpligtelse. Under deltagelse i jobrettet uddannelse på deltid må jobcenteret tage hensyn hertil ved tilrettelæggelse af indsatsen. Det vil dog være et krav, at medlemmet er tilmeldt jobcenteret under deltagelse i jobrettet uddannelse, og at medlemmet skal have et aktivt cv.

For et medlem, der skal have godkendt et cv, mens pågældende deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid, skal a-kassen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende på anden måde end ved en cv-samtale, herunder skriftligt. Efter perioden med jobrettet uddannelse skal a-kassen holde cv-samtalen hurtigst muligt. Et medlem, der deltager i selvvalgt uddannelse på deltid, er omfattet af de almindelige regler om pligten til at deltage i samtaler og være aktiv i sin jobsøgning for de timer, hvor medlemmet ikke har undervisning, og hvor der udbetales dagpenge. Samtaler skal tilrettelægges, så der tages hensyn til medlemmets ret til at deltage i selvvalgt uddannelse. A-kassen må derfor om nødvendigt afholde cv-samtalen på et tidspunkt, der ligger uden for tidsrummet for medlemmets deltagelse i selvvalgt uddannelse.

Orlov

Til § 27, stk. 1

Der er tale om, at et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra.

Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed, fordi medlemmet vender tilbage fra et ophold i udlandet. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet.

Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, står medlemmet ikke til rådighed.

Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet tager orlov fra arbejdet for at gå på uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til 27, stk. 2

Reglen betyder, at medlemmet kun kan få dagpenge, hvis ledighedsperioden er over 4 uger.

Borgerligt ombud mv.

Til § 28

Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse er fx hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv.

Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53. Bestemmelsen omfatter dog hverv, der er nævnt i § 53, stk. 14, nr. 2.

Hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet.

Til § 30

En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel, når et ansættelsesforhold er omfattet af en lov eller en kollektiv overenskomst eller aftale, hvorefter der gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

I relation til § 30 anses en arbejdsgiver derfor for at have krav på et opsigelsesvarsel, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansættelsesforhold.

Når der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt (dvs. uden aftale om det modsatte) gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, er retten til supplerende dagpenge betinget af, at der bliver indsendt en frigørelsesattest, der skal være underskrevet af arbejdsgiveren, eller en kontrakt, et ansættelsesbevis eller lignende med den indbyggede frigørelsesattest, jf. § 30, stk. 2, nr. 2, medmindre medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, jf. § 30, stk. 2, nr. 1.

Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag. Ansættelsen regnes for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at medlemmet først begynder i beskæftigelsen på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere.

Hvis medlemmet selv tilrettelægger sit arbejde og ikke har pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter, vil arbejdet være omfattet af § 30, stk. 2, nr. 1. Dokumentationen herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren eller en ansættelseskontrakt.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel som eksempelvis kirkesanger eller fritidsunderviser, kan som udgangspunkt ikke frit placere sit arbejde. Medlemmet skal derfor have en frigørelsesattest.

5-ugers-fristen løber først fra og med den dag, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis der fx er aftalt en prøvetid, har arbejdsgiveren som udgangspunkt først krav på et opsigelsesvarsel efter den aftalte prøvetid. Under prøvetiden har medlemmet ret til supplerende dagpenge. Når prøvetiden er slut, begynder 5-ugers-fristen at løbe. Hvis a-kassen ikke får dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, inden 5-ugers-fristens udløb, har medlemmet ikke ret til supplerende dagpenge for perioden fra, hvor 5-ugers-fristen begynder at løbe. I så fald kan medlemmet først få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen får dokumentationen.

5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb har meddelt, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt bliver sendt til a-kassen. Det er en betingelse, at a-kassen modtager stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation inden for 5-ugers-fristen.

Til § 31

Sæsonarbejde kan være arbejde, som er betinget af årstiderne. Det kan også være arbejde, hvor der på grund af arbejdets karakter hvert år er en eller flere perioder uden løn.

Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet arbejdsfri perioder i disse ansættelsesforhold typisk vil være forudsigelige.

Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Der kan være tilfælde, hvor et medlem får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men ikke arbejder hele året. A-kassen skal da undersøge, om medlemmet derved har begrænset sin rådighed for en bestemt arbejdsplads eller en bestemt arbejdsgiver.

Som eksempel på forbehold af arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads kan nævnes arbejde inden for undervisningssektoren.

Ved vurderingen af om arbejdet er omfattet af § 31 indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde. Der skal også indgå oplysninger om, hvorvidt medlemmet har haft sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Til § 32

Begrundelsen for rådighedsvurderingen efter § 32 er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked.

A-kassen skal ved rådighedsvurderingen lægge afgørende vægt på, om medlemmet har søgt helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et arbejde omfattet af § 31 har opsagt et helårsarbejde eller er ophørt med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Medlemmet står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året, mens medlemmet har haft sæsonarbejde. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge.

Vurderingen skal først foretages, hvis medlemmet i flere år i træk har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster.

Der henvises til vejledningen til §§ 39 og 43.

Særligt om lønmodtagerarbejde i nærtståendes virksomhed

Der kan være tvivl om rådigheden, hvis et medlem anses som lønmodtager, og medlemmet bliver helt eller delvist ledig fra arbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden.

Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren, skal følgende indgå i vurderingen af medlemmets rådighed: karakteren af medlemmets hidtidige arbejde i virksomheden, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser.

Det samme gælder, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledig fra lønarbejde i en selvstændig virksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre.

Til § 33

Ved afslag på eller ophør i arbejde eller tilbud skal a-kassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig.

Er medlemmet selvforskyldt ledig, får medlemmet en sanktion, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. A-kassen skal være opmærksom på, at en effektiv karantæne ikke kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge. En eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed kan derfor først afvikles, når medlemmet igen har ret til dagpenge.

§ 33 omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Ud over de situationer, der er nævnt i § 33, stk. 1, gælder bestemmelsen fx i tilfælde, hvor et medlem afslår et arbejde, som pågældende er henvist til, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt.

Der skal være egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Særligt om flytning på grund af ægtefællens forhold

Medlemmet kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Har medlemmet fået en karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet.

Særligt om arbejdssøgning i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/2004

Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde eller et tilbud med henblik på at rejse til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde i 3 måneder efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet er rejst.

Særligt om uddannelse

Det er afgørende, om der er årsagssammenhæng. Har medlemmet fx opsagt et arbejde for at påbegynde uddannelse, er medlemmet omfattet af bestemmelsen og skal udelukkes fra dagpenge.

Udelukkelse fra dagpenge forudsætter ikke, at medlemmet på afslags- eller opsigelsestidspunktet er optaget på en uddannelse.

Hvis a-kassen ved et medlems afslag eller ophør finder ud af, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal den undersøge om afslaget eller ophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Dette gælder uanset begrundelsen for afslaget eller ophøret. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter et ophør begynder på en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldingen. I dette tilfælde kan a-kassen fx indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt om optagelse på uddannelsen.

Til § 33, stk. 2

Er det ikke muligt at dokumentere, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, er en tro- og loveerklæring fra medlemmet tilstrækkelig.

Særligt for så vidt angår begyndelse af uddannelse bemærkes, at forudsætningen for afslaget eller ophøret ikke er bortfaldet, når medlemmet begynder på uddannelsen. Medlemmet kan således ikke få dagpenge under uddannelsen. Dette gælder også, selvom medlemmet begynder på en uddannelse, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 34, stk. 2, og § 35.

A-kassen skal før udbetaling af dagpenge sikre sig, at et medlem under uddannelse er aktivt arbejdssøgende. Især hvis et medlem deltager i flere uddannelser samtidig, kan det være nødvendigt at give medlemmet en frist til gennem jobsøgning at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Deltagelse i uddannelse

Til § 34, stk. 1

Hvis et medlem ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet ikke for at deltage i uddannelse.

Hvis et medlem uddanner sig uden at være tilmeldt en uddannelsesinstitution, fx ved at skrive på en afhandling, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering.

Hvis et medlem er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet for at deltage i uddannelse, medmindre medlemmet har fået orlov fra uddannelsen.

Hvis et medlem har tilmeldt sig eksamen som såkaldt »privatist«, dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning, anses medlemmet for at deltage i uddannelse fra det tidspunkt, medlemmet har tilmeldt sig eksamen.

Til § 34, stk. 2

En undervisningstime skal forstås som en undervisningslektion, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om uddannelsen kan følges med dagpenge.

Hvis et medlem deltager i fjernundervisning, skal a-kassen undersøge, hvor mange timers undervisning et traditionelt forløb ville vare. Dette skal lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet kan deltage i undervisningen med dagpenge.

Til § 34, stk. 2, nr. 1

Uddannelse, der ikke giver ret til SU

Udbydes et forløb med 20 timer eller derover om ugen, kan et medlem ikke deltage i uddannelsen med ret til dagpenge.

Der er ret til dagpenge, hvis der undervises under 20 timer i hver uge. Hvis et forløb lægges til rette på en sådan måde, at der er en fast, regelmæssig overskridelse af timebegrænsningen, er der en formodning for, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis der i forløbet derimod undtagelsesvist er enkelte uger med 20 timers undervisning eller derover, fx fordi den normale undervisning suppleres med et weekendseminar eller en temaaften, kan retten til dagpenge bevares under uddannelsen som sådan. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i den uge, hvor der undervises i 20 timer eller mere.

I tilfælde, hvor et sammenhængende kursus tidsmæssigt er delt op i adskilte forløb eller moduler, og hvor undervisningen i alle eller flere af modulerne er på 20 timer pr. uge eller mere, vil der dog kunne udbetales dagpenge for de uger, hvor der ikke er undervisning, når der er mindst 4 uger mellem de enkelte moduler, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Der er ikke ret til dagpenge i de uger, hvor undervisningen foregår. Det gælder også selv om undervisningen i enkelte af modulerne er på under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis uddannelsen giver ret til SU som heltidsuddannelse, selvom medlemmets undervisning er under 20 timer om ugen.

Eksempler på uddannelser, der ikke giver ret til SU og derfor kan følges under 20 timer om ugen med ret til dagpenge, er meritlærer- og meritpædagoguddannelsen, merkonomuddannelsen, HD-studiet, MBA og MPA.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet deltager i en ph.d.-uddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der er omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, medmindre medlemmet forud for den 2. januar 2017 har fået dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, som gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. Der henvises til § 34, stk. 5, og § 46, stk. 3. Et medlem kan heller ikke få dagpenge, hvis medlemmet deltager i en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter.

Til § 34, stk. 2, nr. 2

HF-enkeltfag og lign.

Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHx) og højere teknisk eksamen (HTx).

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet får SU.

Til § 34, stk. 2, nr. 3

Folkeskoleundervisning

Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen giver ret til videre uddannelse svarende til, hvad der opnås ved folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke er meget forskelligt fra forløbet i folkeskolen. Undervisning udbudt efter §§ 4 og 5 i AVU-loven svarer også til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin. Undervisning udbudt efter lov om forberedende voksenuddannelse svarer også til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Ret til dagpenge kan også bevares under kurser for ordblinde og kurser i dansk for indvandrere.

Til § 34, stk. 2, nr. 4

Aftenskoleundervisning og lign.

Der skal være tale om traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som fx engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede forløb, som ikke er kompetencegivende, og at der ydes støtte efter folkeoplysningsloven.

Endvidere kan weekend-kurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor.

Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er fx tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer.

Til § 34, stk. 2, nr. 5

Undervisning på op til 2 uger, der styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet

Et medlem kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare sin ret til dagpenge, hvis flere kurser af kortere varighed stykkes sammen til et forløb på mere end 2 uger. Det er altså en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korte kurser.

Det er muligt at følge et kursus arrangeret af a-kassen, medlemmets egen organisation, jobcenteret eller anden aktør med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge.

Et medlem kan også følge kurser arrangeret af en anden a-kasse eller faglig organisation. Det er en forudsætning, at medlemmets a-kasse finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke er tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvorunder medlemmet modtager dagpenge, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Kombination

Der kan udbetales dagpenge, selvom medlemmet kombinerer uddannelse efter § 34, stk. 2, nr. 1 til 5.

Til § 34, stk. 2, nr. 6

Åben uddannelse

Et medlem kan deltage i åben uddannelse og uddannelse efter lov om universiteter inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Det er på denne måde muligt for et medlem, der har taget en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder at ajourføre og vedligeholde sine faglige kvalifikationer.

Det er ikke muligt for et medlem at følge eller begynde på kurser, der kan være led i en ny uddannelse for medlemmet. Fx kan en cand.mag. i engelsk og tysk ikke tage et kursus, som kan være led i et sidefag i fransk.

Undervisningen må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Dette gælder også, hvis undervisningen ligger i weekenden.

Hvis et studenterårsværk fx svarer til undervisning i 24 timer om ugen, må undervisningen højst udgøre 8 timer i hver enkelt uge. Hvis der i undervisningsforløbet forekommer 1 uge med mere end 8 timer, kan medlemmet ikke bevare retten til dagpenge efter denne undtagelsesbestemmelse.

Kombination

Et medlem kan kombinere åben uddannelse med aftenskoleundervisning og kurser på op til 2 uger efter nr. 5.

Til § 34, stk. 2, nr. 7

Højskoleforløb for under 25-årige

Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i skoleforløbet. Under forløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge.

Hvis medlemmet fx fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 1 måned, kan medlemmet ikke fortsætte med ret til dagpenge.

Kombination

Det er muligt at kombinere undervisningen med aftenskoleundervisning.

Til § 35, stk. 1

Ved opgørelsen af, om kravet om beskæftigelse er opfyldt, tages der udgangspunkt i datoen for tilmeldingen som arbejdssøgende.

Beskæftigelse udført uden for en medlemsperiode kan også regnes med.

Det er ikke muligt at opfylde kravet om beskæftigelse på mindre end 2 år. Det er uden betydning, om der er arbejde i hele perioden.

Til § 35, stk. 2

Det er ikke muligt at få ret til nye 444 henholdsvis 360 timer til samme uddannelse.

Til § 36, stk. 3

Et medlem må ikke have ret til løn i ledighedsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt står til rådighed.

Medlemmet skal have dokumentation fra uddannelsesstedet på, at medlemmet holder orlov. En orlov fra en uddannelse skal kunne anses for at være reel i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Dette vil ved videregående uddannelser fx være tilfældet, hvis orloven er mindst et semester. Hvis orloven er under et semester, skal a-kassen vurdere, om den er reel. Det kan være tilfældet, hvis orloven afskærer medlemmet fra at gå til eksamen ved semestrets udgang.

Til § 37, stk. 1

Opremsningen i stk. 1 er ikke udtømmende. Medlemmet skal således give a-kassen alle oplysninger, a-kassen anmoder om til brug for vurderingen af medlemmets rådighed.

Medlemmet skal oplyse om en eventuel begrænsning i rådigheden. Hvis begrænsningen først indtræder senere, skal medlemmet straks oplyse om dette. Oplysningerne skal indgå i a-kassens rådighedsvurdering af medlemmet.

Hvis medlemmet, fx i forbindelse med at medlemmet henvises til arbejde, påberåber sig en gyldig grund, som udgør en begrænsning i rådigheden, fx dårligt helbred, og som ikke tidligere er oplyst over for jobcenteret og a-kassen, skal a-kassen træffe afgørelse efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan ikke påberåbe sig dårligt helbred som gyldig grund, medmindre medlemmet dokumenterer dette med en lægeattest.

Hvis medlemmet ikke har oplyst om begrænsninger i rådigheden inden henvisningen, skal a-kassen vurdere, om medlemmet har stået til rådighed i den forudgående periode, jf. § 39, samt om der er et evt. tilbagebetalingskrav, og om medlemmet skal have en sanktion for svig eller uagtsomhed.

Til § 37, stk. 3

Der skal i CV'et, jf. stk. 3, være oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. A-kassen skal sikre sig, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelse med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 8-10 og 13-15.

Pligter i forbindelse med kontrolbesøg

Til § 38

Bestemmelsen er et led i indsatsen mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.

Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mener, at der er tvivl om et medlems rådighed, sender Styrelsen umiddelbart efter kontrolbesøget en meddelelse herom til a-kassen, som skal foretage en rådighedsvurdering, når medlemmet efterfølgende anmoder om dagpenge.

Jobcenteret skal straks sørge for en beskæftigelsesindsats for medlemmet, hvis der på baggrund af et kontrolbesøg er rejst tvivl om rådigheden, fx fordi medlemmet arbejder, samtidig med at medlemmet modtager dagpenge, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lignende ydelser.

Den hurtige beskæftigelsesindsats forudsætter, at jobcenteret straks får besked fra a-kassen, når et medlem efter at være mødt ved et kontrolbesøg ønsker at få dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen.

A-kassen har derfor – efter modtagelsen af en indberetning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – pligt til straks skriftligt at meddele medlemmet, at medlemmet skal henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, efter at medlemmet har modtaget meddelelsen.

Det er i stk. 2 fastsat, at der først vil kunne udbetales dagpenge mv. fra den dag, hvor medlemmet henvender sig til a-kassen efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen.

Hvis medlemmet ønsker at få dagpenge mv. for én eller flere dage, som ligger mellem kontrolbesøget og modtagelsen af brevet fra a-kassen, kan a-kassen udbetale dagpenge mv. for disse dage under forudsætning af, at medlemmet straks henvender sig til a-kassen.

Pligten for jobcenteret til straks at sørge for en beskæftigelsesindsats gælder kun for medlemmer, der anmoder om dagpenge mv. for dage, som ligger efter kontrolbesøget og indtil 14 dage efter modtagelsen af brevet fra a-kassen.

Det er derfor fastsat i stk. 3, at pligten for medlemmet til at henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, ikke gælder, hvis medlemmet først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen. A-kassen kan anføre dette i brevet til medlemmet. Et medlem, som først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen, kan således søge om dagpenge mv. ved at indsende et dagpengekort på normal vis.

Til § 39, stk. 1

Når et medlem melder sig ledig, kan der være grund til at foretage en rådighedsvurdering.

Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, kan det give anledning til tvivl om rådigheden.

A-kassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om rådigheden. Det gælder fx tilfælde, hvor

– medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kort periode,

– medlemmet flere gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler eller tilbud,

– medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt som arbejdssøgende, eller

– medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til.

A. Underretninger fra jobcenteret

A-kassen skal undersøge årsagen til underretningen.

Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen notere hændelsen og begrundelsen for, at der ikke er tvivl.

B. Deltagelse i særlige forløb for svage ledige, bl.a. undervisning i dansk

Jobcenteret styrker sammen med a-kasserne og andre aktører indsatsen for svage ledige med særlige forløb. Medlemmet skal stå til rådighed under forløbet.

Forløbene skal dels skabe afklaring af medlemmets kvalifikationer, dels danne grundlag for en vurdering af medlemmets rådighed.

Ledige kan også få tilbud om undervisning i dansk. Manglende danskkundskaber vil ikke i sig selv være nok til, at medlemmet ikke er til rådighed. A-kassen skal dog sikre sig, at der er et arbejdsmarked for medlemmet trods de manglende danskkundskaber.

C. Anmodning om dagpenge, når medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer

I vurderingen skal indgå:

– Begrundelse for arbejdsskiftet.

– Forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse.

– Hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid.

– Fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse.

– Vilje til at overtage rimeligt arbejde.

D. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af sygdom

Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal a-kassen sikre sig dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingerne er ophørt.

A-kassen skal undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 8-10 og 15. A-kassen kan indhente en tro- og loveerklæring som dokumentation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde.

A-kassen skal vurdere medlemmets rådighed i tilfælde af, at medlemmet i mindst 2 år har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, når medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge.

Sygdommen skal indgå som et væsentligt led i vurderingen. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge ophører ved revurderingstidspunktet. Det vil som hovedregel sige efter 22 ugers sygedagpenge. I vurderingen skal indgå, hvor ofte og i hvor lang tid, medlemmet har været syg. Medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at få job i fremtiden skal også indgå. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for a-kassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er en standardlægeattest til brug ved a-kassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 22 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommen kan tænkes at medføre eller have medført indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest.

Hvis medlemmet har været syg i mindre end 22 uger, kan a-kassen bede medlemmets læge om en vurdering af erhvervsevnen. A-kassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Medlemmet skal give samtykke, inden a-kassen beder lægen om en udtalelse.

A-kassen kan vurdere, at medlemmet på grund af sit helbred varigt ikke kan overtage arbejde efter §§ 8-10 og 15. Medlemmet kan da ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 44.

Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 8-10 og 15, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen varer, jf. § 17, jf. dog § 22 om dagpenge under de første 14 dages sygdom.

Indskrænkning i erhvervsevnen på grund af sygdom eller handicap udelukker ikke, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed:

– Hvis a-kassen vurderer, at der er tilstrækkeligt med arbejdsområder, som medlemmet kan varetage (erhvervsevne).

– Hvis en lægeerklæring udtaler, at medlemmet har en arbejdsevne, selvom der er konkrete indskrænkninger i erhvervsevnen.

– Hvis medlemmet i øvrigt har vilje til at overtage arbejde, hvilket bl.a. kan dokumenteres i form af arbejdssøgning.

Om der er arbejdsområder, som medlemmet kan varetage, kan evt. undersøges ved jobcenteret eller faglige organisationer.

Følgende forhold kan indgå i vurderingen af rådigheden:

– Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet både før og efter sygdommen/handicappet. Herved skal der lægges vægt på årsagen til eventuelle arbejdsophør.

– Om medlemmet har været tilbudt arbejdsprøvning, og i så fald hvordan den er forløbet.

– Hvad medlemmet ifølge sit CV står til rådighed for.

– Hvor ofte og i hvor lange perioder, medlemmet har været sygemeldt.

– Om sygemeldingerne falder sammen med tilbud.

– Om medlemmet er blevet henvist til arbejde eller har fået tilbud, og om medlemmet har gennemført disse tilbud.

– Om medlemmet har raskmeldt sig i a-kassen i forbindelse med ophør af sygedagpenge.

E. Social pension, invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob

Når et medlem søger eller modtager en helbredsbegrundet ydelse, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering. A-kassen skal på baggrund af bl.a. kommunens oplysninger vurdere, om medlemmet er i stand til at påtage sig fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter ansøgningen om fx social pension. Det gælder også, selvom a-kassen uden kendskab til ansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet.

Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde, der svarer til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet.

F. Tabt erhvervs-/arbejdsevne

Hvis et medlem får tilkendt/modtager pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, skal a-kassen vurdere rådigheden.

G. Rådighed ved udstedelse af efterlønsbevis og overgang til efterløn uden et efterlønsbevis

Ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn uden et efterlønsbevis, skal medlemmet stå til rådighed på bevistidspunktet eller ved overgang til efterløn. Det er ikke nok, at medlemmet stod til rådighed på ansøgningstidspunktet.

Medlemmet skal stå til rådighed for arbejde på fuld tid, hvis medlemmet søger om rettigheder som fuldtidsforsikret. Søger medlemmet om rettigheder som deltidsforsikret, skal medlemmet alene stå til rådighed for deltidsarbejde.

Ved rådighedsvurderingen skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Hvis medlemmet er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt som arbejdssøgende og uden at have været arbejdssøgende.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til, at medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 31 om rådighedsvurdering i forbindelse med forbehold af arbejdskraft. Der henvises til § 45.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. med tilhørende vejledning.

H. Rådighed ved overgang til efterløn med et efterlønsbevis

Et medlem, der ved udstedelsen af et efterlønsbevis er i beskæftigelse eller modtager dagpenge, anses for at stå til rådighed.

Et medlem, der har fået udstedt et efterlønsbevis, kan gå på efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for overgangen til efterløn på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemmet skal derudover opfylde de øvrige almindelige rådighedsbetingelser (bortset fra sygdom og frihedsberøvelse) på tidspunktet for overgang til efterløn.

Der henvises i øvrigt til det under G anførte.

Til § 39, stk. 2

A-kassen skal fx opbevare underretninger fra jobcenteret om medlemmets deltagelse i - eller manglende medvirken til - kontaktforløb, jobsamtaler, aktiviteter, tilbud, konkrete åbne jobordrer og særlige jobprojekter. A-kassen skal også opbevare underretninger fra jobcenteret om henvisning af medlemmet til arbejde og resultatet heraf.

Hvis a-kassen selv henviser medlemmet til arbejde, skal a-kassen registrere dette samt resultatet af henvisningen.

A-kassen skal registrere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 37, som har betydning for medlemmets rådighed. Oplysningerne skal indgå i vurderingen af, om medlemmet opfylder sin pligt til at kunne overtage og søge arbejde, jf. §§ 8-10 og 15. I vurderingen skal a-kassens egne oplysninger og oplysningerne fra Jobnet også indgå.

A-kassen skal registrere, om medlemmet har fulgt de tilbud, medlemmet har fået.

Såfremt a-kassen ved en rådighedsvurdering efter §§ 39 og 41-43 finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen registrere sin rådighedsvurdering og begrundelsen herfor. Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad medlemmet har gjort for at komme hurtigst muligt i arbejde. Jobmulighederne på det relevante arbejdsmarked skal også fremgå af begrundelsen. Hvis medlemmet gives en frist efter § 43 til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobsøgning, skal a-kassen notere begrundelsen herfor.

Opbevaringen bør ske ved, at oplysningerne fremgår af a-kassens IT-system, men kan også ske i form af kopi eller notat på medlemmets sag.

Til § 40

Et medlem skal løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter og uploade skriftlige ansøgninger i joblog, jf. § 14, stk. 10 og 11. A-kassen skal løbende følge med i medlemmets jobsøgning i joblog. A-kassen skal vurdere, om medlemmets jobsøgning er tilstrækkelig til, at medlemmet lever op til rådighedskravene.

A-kassen skal trække lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter hver måned. Det er op til a-kassen, hvornår på måneden listerne skal trækkes.

Når a-kassen trækker lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter, kan de søge på et eller flere af følgende søgekriterier:

– Dato

– Hvordan jobbet blev fundet (opslået, uopfordret, via netværk eller blev kontaktet)

– Antal af søgte jobs

– Afstand

– Transporttid

– Stillingsbetegnelse

A-kassen skal på baggrund af oplysningerne i joblog vurdere, om der er behov for at indkalde et medlem til en rådighedssamtale.

Har medlemmet ikke joblogget eller i tilstrækkeligt omfang dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder ikke har uploadet det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, kan a-kassen give medlemmet en rimelig frist til at gøre dette. Fristen bør som hovedregel være på ca. 1 uge. A-kassen skal i den forbindelse vejlede medlemmet om, at mangelfuld eller manglende registrering i joblog inden for fristen betyder, at a-kassen kan indkalde medlemmet til en rådighedssamtale med henblik på at vurdere pågældendes rådighed, jf. § 41, stk. 2.

Til § 41, stk. 1 og stk. 2

A-kassen skal holde to rådighedssamtaler med et medlem inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed. Efter de første 6 måneder, skal a-kassen indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for at vurdere medlemmets rådighed til en samtale.

Den sammenlagte ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om dagpengeperioden. Opgørelsen sker på grundlag af de timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser fra a-kassen, deltaget i tilbud mv. Ledighed forud for den 1. juli 2017 opgøres ved at gange antallet af uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge eller deltaget i tilbud mv., med 37 timer for fuldtidsforsikrede eller 30 timer for deltidsforsikrede. Indkaldelsen til samtalen skal ske under forudsætning af, at medlemmet fortsat er ledigt.

Den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed, og den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder.

Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende, skal a-kassen afholde rådighedssamtaler efter behov. A-kassen kan fx vurdere, at der er behov for at indkalde til en samtale, hvis medlemmet ikke har opfyldt pligten til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder ikke har uploadet de jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, eller hvis a-kassen bliver opmærksom på, at medlemmet ikke har overholdt aftaler med jobcenteret.

Til § 41, stk. 3

Rådighedsvurderingen sker ved en individuel og personlig samtale med medlemmet, således at a-kassen kan vurdere, om der er behov for at vejlede medlemmet om rådighedsforpligtelsen.

A-kassen skal registrere og opbevare alle oplysninger, der har ligget til grund for rådighedsvurderingen. A-kassen skal således til enhver tid kunne redegøre for, hvordan a-kassen har vurderet rådigheden i forhold til kravene i stk. 3.

A-kassen skal bl.a. sikre sig, at medlemmet har søgt arbejde, herunder at medlemmet har været realistisk i sin jobsøgning. Det vil bl.a. sige, at medlemmet søger arbejde, som medlemmet kan varetage, herunder også ufaglærte job og job uden for medlemmets faglige område, jf. § 9, og at medlemmet har søgt arbejde bredt inden for det geografiske område, medlemmet skal stå til rådighed inden for, jf. § 10.

A-kassen får besked fra jobcenteret, når et medlem af jobcenteret eller anden aktør er blevet pålagt at søge konkrete job. A-kassen skal ved rådighedsvurderingen sikre sig, at medlemmet har fulgt pålægget.

I samtalen vil også kunne indgå oplysninger, som a-kassen har modtaget fra anden side (fx en anden aktør), ligesom der under samtalen kan dukke andre oplysninger op, som skal inddrages i vurderingen.

Hvorvidt et medlem har søgt tilstrækkeligt mange job, vil altid bero på en skønsmæssig vurdering, og der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om et bestemt antal ansøgninger.

A-kassens opgave er i denne forbindelse at undersøge, om medlemmet deltager i kurser og andre opkvalificerende aktiviteter, som kan styrke muligheden for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

A-kassen skal endvidere sikre sig, at medlemmets CV fortsat indeholder korrekte og fyldestgørende oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelsen med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 8-10 og 13-15. For så vidt angår § 8, betyder dette, at medlemmet i CV’et ikke må være afvisende over for at overtage rimeligt arbejde.

A-kassen skal også spørge medlemmet, om medlemmet har faktiske eller retlige hindringer for overtagelse af arbejde på fuld tid som fx dårligt helbred eller manglende opholdstilladelse.

A-kassen vil altid, selv imellem de 2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, have pligt til at vurdere et medlems rådighed i bestemte situationer, fx hvis jobcenteret sender en begrundet anmodning herom, eller hvis der i øvrigt opstår tvivl om rådigheden.

Til § 41, stk. 4

Vurderingen af medlemmets jobsøgning skal tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet, og om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som pågældende har indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.

»Krav til jobsøgning«

»Krav til jobsøgning«, som er udarbejdet eller revideret ved den forudgående samtale i a-kassen, danner udgangspunkt for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af medlemmets jobsøgning. Det bemærkes, at medlemmet kan anses for at være aktivt jobsøgende, selvom kravene til jobsøgning ikke er fulgt.

A-kassen skal ved samtalen revidere »Krav til jobsøgning«, der på ny skal udleveres eller sendes til medlemmet umiddelbart efter samtalen.

Jobsøgningsaktiviteter i joblog

A-kassen skal tage udgangspunkt i medlemmets oplysninger om jobsøgningsaktiviteter i joblog ved vurderingen af, om medlemmet har søgt arbejde på fuld tid, herunder har søgt et tilstrækkeligt antal job og været realistisk i sin jobsøgning. Medlemmet skal blandt andet have søgt seriøst og bredt, og inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Job, som medlemmet oplyser at have søgt, men som ikke er registreret i joblog, kan som udgangspunkt ikke indgå i vurderingen af, om pågældende står til rådighed.

Gennemgang af jobansøgninger

A-kassen skal vurdere indholdet af de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog, herunder om medlemmet har søgt seriøst og bredt, samt om der er søgt arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

A-kassen skal ud fra en individuel vurdering pålægge den ledige at uploade et nærmere angivet antal jobansøgninger i jobloggen, når de er ansøgt skriftligt. Antallet af jobansøgninger, som den ledige anmodes om at søge og uploade i jobloggen, skal afspejle den lediges situation på det aktuelle tidspunkt – fx kan ledighedens længde, antallet af fagområder, som den ledige skal søge job inden for, samt kvaliteten af den lediges jobansøgninger indgå i vurderingen.

Aftaler om medlemmets jobsøgning

A-kassen kan ved samtalen indgå aftaler med medlemmet om medlemmets fremadrettede jobsøgning. Aftalerne vises i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal fastlægge, hvad der skal ske fremover, og hvad medlemmet skal gøre i den forbindelse. Aftalen kan fx være, at medlemmet skal fortsætte i samme spor, brede sin jobsøgning ud, at a-kassen skal se et par af medlemmets ansøgninger med henblik på videre sparring, eller at medlemmet melder sig til en aktivitet.

Hvis aftalen betyder, at kravene til medlemmets jobsøgning ændres, skal a-kassen revidere »Krav til jobsøgning«.

Til § 41, stk. 5

Bestemmelsen medfører, at a-kassen har pligt til at give medlemmet en frist på højst 4 uger. Medlemmet har pligt til at dokumentere arbejdssøgningen inden for området, hvor der er mangel på arbejdskraft.

A-kassen har således pligt til ved hver rådighedssamtale at give medlemmet en frist til at dokumentere arbejdssøgningen.

Til § 41, stk. 7

Et medlem, som deltager i tilbud, og som jobcentret i denne forbindelse har fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, har ikke pligt til at deltage i en rådighedssamtale, så længe fritagelsen gælder, og medlemmet deltager i tilbuddet.

Til § 42

Et ledigt medlem har pligt til at medvirke i de forløb, som en anden aktør står for. Hvis a-kassen får underretning om, at et medlem ikke overholder sine forpligtelser over for den anden aktør, er der tvivl om rådigheden.

Til § 42 a, stk. 1 og 2

Et medlem, der ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter i joblog i en kalendermåned, skal indkaldes til en rådighedssamtale, hvis medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 50 pct. af dagene i den pågældende kalendermåned.

Det er den registrerede dato for jobsøgningen i joblog, der skal ligge til grund for a-kassens udsøgning af, om et medlem er i målgruppen. Det vil sige, at det er den dato, som medlemmet har søgt jobbet, der har betydning for, om medlemmets jobsøgning hører til i den ene eller den anden måned. Hvis et medlem fx den 2. maj 2022 har registreret at have søgt et job den 30. april 2022, skal jobsøgningen betragtes registreret som søgt den 30. april 2022.

Den tekniske opgørelse af 50 pct. ledighed i en kalendermåned er fastsat som 15 dage uanset kalendermåned. Et medlem skal kun indkaldes til en rådighedssamtale, hvis medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i en kalendermåned, og medlemmet ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter i joblog i kalendermåneden.

Ved opgørelsen af de 15 dage i en kalendermåned er et medlem ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende på dage, hvor medlemmet

– deltager i jobrettet uddannelse,

– deltager i et uddannelsesløft efter §§ 96 og 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– deltager i et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– har meldt ferie eller sygdom til jobcenteret,

– er på barsel,

– er afmeldt som ledig på Jobnet,

– har borgerligt ombud,

– er registreret i midlertidigt arbejde under 2 uger, eller

– er fritaget for rådighed under deltagelse i et tilbud efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis et medlem, der ikke af jobcenteret er blevet omfattet af mindre intensiv indsats, kan dokumentere at skulle påbegynde ordinært fuldtidsarbejde inden for 6 uger eller kan dokumentere at opfylde en af de andre betingelser i reglerne om mindre intensiv indsats, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal det ved opgørelsen af de 50 pct. ledighed betragtes som om, at medlemmet har været omfattet af mindre intensiv indsats, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Et medlem, der er påbegyndt fuldtidsarbejde i løbet af en måned, men har valgt at forblive tilmeldt måneden ud, er ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra datoen for ansættelsesforholdets begyndelse.

Eksempel:

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022. I perioden 1. juni 2022 - 30. juni 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet. A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden. A-kassen har registreret, at medlemmet har været sygemeldt fra og med mandag den 13. juni 2022 til og med fredag den 17. juni 2022. Medlemmet melder sig rask mandag den 20. juni 2022. De 7 dage, hvor medlemmet har været sygemeldt, tæller derfor som dage, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Medlemmet har dog stadig været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 23 dage i måneden. A-kassen skal derfor indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning.

Eksempel:

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022. I perioden 1. august 2022 - 31. august 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet. A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden. Medlemmet har fredag den 5. august 2022 oplyst jobcenteret om, at pågældende påbegynder ordinært fuldtidsarbejde den 15. september 2022. Medlemmet er på den baggrund blevet omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, som bl.a. betyder, at man ikke skal være aktivt jobsøgende. Medlemmet har derfor kun været forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra og med mandag den 1. august 2022 til og med torsdag den 4. august 2022. De resterende 27 dage i måneden, er medlemmet ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende. A-kassen skal derfor ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning, da medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 15 dage i måneden.

Eksempel:

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022. I perioden 1. juni 2022 - 30. juni 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet. A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden. Medlemmet har den 7. juni 2022 underskrevet en ansættelseskontrakt om tidsubegrænset fuldtidsarbejde med start den 11. juli 2022. Medlemmet har ikke henvendt sig til jobcenteret med henblik på at blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats. Medlemmet kan dog ved sin ansættelseskontrakt dokumentere, at medlemmet kunne have opfyldt betingelserne for at blive omfattet af mindre intensiv indsats fra og med den 7. juni 2022, hvis medlemmet havde kontaktet jobcenteret derom. I opgørelsen af de 50 pct. ledighed skal dage fra den 7. juni 2022 og frem derfor indgå som dage, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende. Medlemmet har derfor kun været forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra og med onsdag den 1. juni 2022 til og med tirsdag den 7. juni 2022. De resterende 23 dage i måneden er medlemmet ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende. A-kassen skal derfor ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning, da medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 15 dage i måneden.

Til § 42 a, stk. 3

Selvom et medlem registrerer sin jobsøgning, herunder uploader jobansøgninger efter måneden med den manglende jobsøgning, men forud for afholdelsen af rådighedssamtalen, er medlemmet forpligtet til at deltage i samtalen.

Hvis et medlem udebliver fra rådighedssamtalen, fx fordi medlemmet skal på arbejde den pågældende dag, men registrerer og uploader sine jobsøgningsaktiviteter i joblog senest på datoen for samtalen, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, hvor a-kassen skal sikre sig, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder vejlede medlemmet om, at en del af forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende bl.a. indebærer, at medlemmet løbende (som udgangspunkt én gang om ugen) skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Til § 42 a, stk. 4.

Hvis et medlem er afmeldt på datoen for rådighedssamtalen, skal a-kassen først indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, når medlemmet igen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. A-kassen skal ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale ved gentilmelding, hvis medlemmet ikke har bedt om ydelser fra a-kassen, deltaget i tilbud eller modtaget ydelser til offentlig forsørgelse uden for et beskæftigelsesforhold inden for de første 3 måneder efter udløbet af kalendermåneden med manglende jobsøgning.

Eksempel:

Et medlem er indkaldt til en rådighedssamtale den 14. juni 2022 på baggrund af, at medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog i maj måned. Medlemmet har været fuldt ledig i maj måned. Den 10. juni 2022 afmelder medlemmet sig på grund af, at medlemmet påbegynder fuldtidsarbejde. Medlemmet har underskrevet ansættelseskontrakten den 8. juni 2022, og har derfor ikke haft mulighed for at blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats forud for denne dato. Den 15. august 2022 tilmelder medlemmet sig igen som jobsøgende hos jobcenteret. A-kassen skal hurtigst muligt indkalde medlemmet til en rådighedssamtale på baggrund af manglende jobsøgning i maj måned, da medlemmet derved har bedt om ydelser fra a-kassen inden for de første 3 måneder efter udløbet af kalendermåneden med manglende jobsøgning. Medlemmet er derfor omfattet af reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, og skal have en sanktion for manglende jobsøgning, hvis medlemmet ikke senest på datoen for samtalen har registreret og uploadet sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 42 a, stk. 5

Det skal fremgå tydeligt af indkaldelsen til rådighedssamtalen, at der er tale om en høring, at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen, samt at medlemmets bemærkninger til høringen, herunder den manglende registrering af jobsøgning, kan have dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet.

Det bør i øvrigt fremgå af a-kassens indkaldelse, at omfanget af medlemmets jobsøgning vil kunne indgå i en samlet rådighedsvurdering af medlemmet. Det bør også fremgå, at hvis a-kassen ved rådighedssamtalen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet ikke kan få dagpenge, jf. § 44.

Til § 42 a, stk. 6

Medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter og som minimum uploade én jobansøgning. Hvis et medlem har søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt, skal medlemmet registrere jobsøgningsaktiviteten i joblog.

Hvis et medlem ikke kan dokumentere at have søgt et job ved at uploade sine jobansøgninger, skal medlemmet sandsynliggøre over for a-kassen, at medlemmet har søgt det pågældende job. Det kan fx være ved at sende kopi af jobopslaget. Medlemmet skal dog som minimum uploade én jobansøgning, hvis medlemmet er vejledt om at uploade et bestemt antal jobansøgninger i »Krav til jobsøgning«.

Hvis medlemmet udebliver fra rådighedssamtalen, fx fordi medlemmet skal på arbejde den pågældende dag, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, jf. stk. 3. Selvom medlemmet ved udeblivelsen fra samtalen opfylder sin rådighedsforpligtelse på anden vis, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet ikke senest på datoen for samtalen har registreret og uploadet som minimum én jobansøgning i joblog, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmet er meldt syg på datoen for samtalen, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, jf. stk. 3. Medlemmet skal på den første raske dag efter medlemmets sygdom registrere og uploade sine jobsøgningsaktiviteter i joblog. Hvis medlemmet ikke registrerer og uploader sine jobsøgningsaktiviteter i joblog på første raske dag, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis a-kassen ved rådighedssamtalen er i tvivl, om medlemmet står til rådighed, skal a-kassen give medlemmet en frist til at dokumentere sin jobsøgning, jf. § 43, stk. 1. Et medlem kan således godt få en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, fordi medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, og på samme tid blive givet en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning.

Ved rådighedssamtalen skal a-kassen i øvrigt være opmærksom på, om medlemmet har søgt job, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«. Hvis et medlem fx er vejledt i »Krav til jobsøgning« om at søge job skriftligt, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet, hvis medlemmet udelukkende har søgt job mundtligt.

Hvis det ved rådighedssamtalen viser sig, at medlemmet fx ikke har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende i en længere periode, eller at medlemmet ved samtalen oplyser om andre forhold, der gør, at a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed, skal a-kassen træffe afgørelse om manglende rådighed efter reglerne i bekendtgørelsen. I tilfælde hvor a-kassen vurderer, at der er grundlag for at træffe afgørelse om tab af retten dagpenge, jf. § 44, stk. 1, skal a-kassen ikke træffe afgørelse om selvforskyldt ledighed, jf. § 24, stk. 4, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 42 a, stk. 7.

Indkaldelse og afholdelse af rådighedssamtalen følger reglerne i denne bekendtgørelse. Det betyder blandt andet, at reglerne om selvbook, som følger af § 11 og 12, samt reglerne om afholdelse af samtalen, som følger af § 13, gælder for en rådighedssamtale foranlediget på baggrund af manglende jobsøgning i en kalendermåned.

Udeblivelser fra rådighedssamtalen skal sanktioneres efter reglerne om udeblivelser fra samtaler i bekendtgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at et medlem, der på tidspunktet for rådighedssamtalens afholdelse er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, er forpligtet til at deltage i samtalen uanset § 23, stk. 1.

Til § 42 a, stk. 8.

Et medlem, der ikke får udbetalt dagpenge, fordi medlemmet har fradrag i måneden, der overstiger 160,33 timer, skal ikke indkaldes til en rådighedssamtale efter stk. 1. Et medlem, der ikke anmoder om udbetaling af dagpenge i en kalendermåned, skal heller ikke indkaldes til en rådighedssamtale efter stk. 1.

Til § 43, stk. 1

I rådighedsvurderingen skal det indgå, om medlemmet søger arbejde, herunder om medlemmet søger konkrete job på opfordring af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.

Det skal også indgå, om medlemmet har deltaget i aktiviteter og tilbud.

Når a-kassen giver medlemmet en frist til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobsøgning, skal a-kassen notere, hvad begrundelsen for at give fristen har været.

En frist forudsætter, at a-kassen ikke har grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe jobsøgning.

A-kassen kan således give en frist, hvis der er tvivl om medlemmets jobsøgning. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmets jobsøgning er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af medlemmets jobsøgning, hvis medlemmet i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit CV som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning.

En a-kasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om rådigheden for det øvrige arbejdsmarked, jf. § 31, eller hvis medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en længere arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt som arbejdssøgende, jf. vejledningen til § 39, stk. 1, ovenfor.

Fristens længde skal stå i forhold til den forventede ledighedsperiode. Fristen skal gives skriftligt. I meddelelsen om fristen skal a-kassen oplyse medlemmet om, at medlemmet kan miste retten til dagpenge ved fristens udløb, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet har ikke adgang til at klage, fordi en frist ikke begrænser retten til dagpenge.

For så vidt angår krav til jobsøgning, henvises der til § 15. Hvis der ikke har været job, som medlemmet kan søge, kan der gives en ny frist.

Til § 43, stk. 2

Ved fristperiodens udløb, skal medlemmet som dokumentation for sin jobsøgning have registreret sin jobsøgning, herunder også uploade alle skriftlige jobansøgninger, som medlemmet har sendt i fristperioden.

Medlemmet skal registrere sine jobsøgninger i joblog, også selv om der er søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt. Dokumentationen består af medlemmets registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog, herunder antallet af job, der er søgt i fristperioden, hvordan der er søgt job, hvilke arbejdsgivere, der er søgt hos, hvornår der er søgt samt hvilke stillinger, der er søgt.

A-kassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på grund af for ringe jobsøgning i første del af fristperioden. Der kan dog være andre grunde til, at medlemmet ikke står til rådighed, fx sygdom.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om medlemmet har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til.

Til § 44, stk. 2, 3 og 7

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder.

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger.

Opgørelsen af løntimer sker efter principperne i §§ 14-15 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til § 44, stk. 4

Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages- eller ugevist, er det den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde.

Det betyder, at hvis den seneste indberetning for et fuldtidsforsikret medlem er en månedsindberetning, opgøres kravet om antallet af løntimer på grundlag af timekravet for månedsindberetninger (300 timer), uanset der for en del af perioden også er foretaget uge- eller 14-dages-indberetninger.

Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

Til § 44, stk. 5

Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt, der i et indkomstår udgør mindst 238.512 kr. (2020) for fuldtidsforsikrede og mindst 159.012 kr. (2020) for deltidsforsikrede, og medlemmet ikke i det pågældende år har modtaget dagpenge.

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. Hvis der medregnes overskud af selvstændig virksomhed til opfyldelse af indkomstkravet, er indkomståret det år, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører.

Opgørelsen af indtægten sker efter principperne i §§ 6, 7, stk. 1-3, og 8-10 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan anvendes. Indtægt i det indkomstår, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan bruges til at generhverve dagpengeretten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at medlemmet ikke har modtaget dagpenge i indkomståret.

Eksempel:

Medlemmet har på grund af selvstændig virksomhed et regnskabsår, der går fra 1. april til 31. marts. I forbindelse med et arbejdsophør den 30. juni 2019 bliver der truffet afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet kan bruge hele indkomsten fra indkomståret 1. april 2019 til 31. marts 2020 til opfyldelse af indkomstkravet. Medlemmet kan dog tidligst få dagpenge fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for indkomståret foreligger.

Til § 44, stk. 6 og 8

Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet sin ret til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

Eksempel:

Medlemmet har et deltidsarbejde på 25 timer om ugen. Den 9. maj 2019 mister medlemmet retten til dagpenge på grund af en rådighedsvurdering. Han går umiddelbart herefter op på fuld tid i en 2-måneders periode hos samme arbejdsgiver. Den 31. maj indberetter hans arbejdsgiver 124 løntimer for perioden 1.-31. maj. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden, dvs. med 4 timer pr. dag fra den 9. maj 2019.

Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig.

Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode.

Eksempel:

Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 9. maj 2019. Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 9. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage).

Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Til § 44

Det er en forudsætning for at overveje at give dispensation, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser.

Der skal lægges vægt på tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden medlemmet gik på efterløn eller fik et efterlønsbevis. Der vil især kunne gives tilladelse, hvis arbejdet har svaret til beskæftigelse i fuldt sædvanligt omfang.

Hvis medlemmet efter tilladelsen får et efterlønsbevis, skal der ved tidspunktet for overgangen til efterløn ske en rådighedsvurdering, jf. vejledningen til § 39, stk. 1, H.

Til § 46

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 10077 af 28. november 2019 om rådighed.

Til § 42 a indsat ved skr. nr. 9333 af 28/3 2022.

Til § 13 a indsat ved skr. nr. 9648 af 27/8 2021.