Vejledning om seniorpension efter lov om social pension

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens vejledning nr. 9513 af 30/6 2021.

Både Seniorpensionsenheden og kommunerne har pligt til at vejlede borgere om seniorpension. 

Seniorpensionsenheden skal yde konkret vejledning om seniorpensionsordningen, fx på borger.dk og ved telefoniske henvendelser.

Seniorpensionsenheden kan henvise en borger, som henvender sig til Seniorpensionsenheden, til kommunen, hvis Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har behov for helhedsorienteret vejledning efter reglerne i § 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 3, stk. 2, i lov om Seniorpensionsenheden. Det vil primært gælde i situationer, hvor borgeren vurderes at kunne have behov for vejledning om ydelser og anden hjælp, der ligger uden for Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Desuden kan Seniorpensionsenheden henvise borgeren til kommunen, hvis borgeren har behov for mere konkret bistand. Det gælder fx hvis borgeren har vanskeligt ved at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som Seniorpensionsenheden forventes at stille til rådighed, og borgere med særlige behov, der har brug for hjælp og vejledning i forbindelse med en ansøgning om seniorpension eller som på anden måde har brug for bistand.

Hvis en borger henvender sig til Seniorpensionsenheden, og Seniorpensionsenheden vurderer, at der er tale om en borger med et særligt behov, som Seniorpensionsenheden ikke kan hjælpe telefonisk, skal Seniorpensionsenheden eventuelt formidle den indledende kontakt til kommunen.

Kommunen har således pligt til at hjælpe fremmødte borgere med digital selvbetjening og herudover at hjælpe borgere med særlige behov i forbindelse med sagens behandling, fx med at forstå en partshøring, hvis der er behov for det. Kommunen bliver ikke derved myndighedsansvarlig eller borgerens partsrepræsentant i sagen.

Reglerne om vejledning svarer til reglerne om vejledning i lov om Udbetaling Danmark.

Kapitel 3 a i lov om social pension indeholder reglerne for tilkendelse af seniorpension, sagsbehandling og afgørelse om seniorpension. 

3.1. Ansøgning om seniorpension og behandling af ansøgning

En ansøgning om seniorpension indgives digitalt til Seniorpensionsenheden jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Borgere, der ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening vedrørende ansøgning om seniorpension, kan rette henvendelse til kommunen med henblik på fritagelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en borger kan undtages fra digital selvbetjening, jf. § 7 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en undtagelse fra digital selvbetjening vedrørende en ansøgning om seniorpension skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. vedrørende social pension.

Afgørelser om undtagelse fra digital selvbetjening skal træffes hurtigst muligt efter borgerens henvendelse på baggrund af en konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens oplysninger. Kommunen skal om muligt forinden have forsøgt at hjælpe borgeren med at betjene sig digitalt.

Kommunens afgørelser om digital selvbetjening kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 6, stk. 2, i lov om Seniorpensionsenheden. Hvis en borger klager over en afgørelse herom, skal Seniorpensionsenheden behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., som indgives under klagesagens behandling, selvom den ikke er indgivet digitalt.

Kommunen skal hurtigst muligt give Seniorpensionsenheden besked om en afgørelse eller en klage om undtagelse fra digital selvbetjening. Seniorpensionsenheden skal give Udbetaling Danmark besked, hvis en afgørelse eller en klage vedrørende digital selvbetjening kan få betydning for meddelelser vedrørende udbetaling af en tilkendt pension.

Efter lovens § 26 a, stk. 1, kan seniorpension tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen. Seniorpension kan dog ikke tilkendes personer, der er tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet eller almindelig førtidspension m.v., jf. lovens § 26 a, stk. 5.

Efter lovens § 26 b indgives ansøgning om seniorpension til Seniorpensionsenheden. Tidspunktet for Seniorpensionsenhedens modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles ansøgeren.

Der kan tidligst ansøges om seniorpension 6 måneder før, betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt. Folkepensionsalderen er bestemt af lovens § 1 a, hvoraf det fremgår, at folkepensionsalderen er:

– 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

– 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

– 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

– 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

– 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

– 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962 til 31. december 1966.

– 69 år for personer født efter den 31. december 1966.

I 2020 blev folkepensionsalderen hævet til 69 år fra 2035. Hvert 5. år herefter beregnes det, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1966 skal reguleres, hvorefter Folketinget tager stilling hertil. Folkepensionsalderen afhænger således af, hvornår man er født.

På borger.dk findes en beregner, der ved angivelse af fødselsdag, måned og år fortæller, hvad personens aktuelle folkepensionsalder er.

Når en person har ansøgt om seniorpension, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om ansøgeren opfylder kravet om alder på ansøgningstidspunktet, de generelle betingelser om ret til seniorpension (indfødsret, bopælstid mv.) samt kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at ansøgeren opfylder de generelle betingelser om alder, ret til social pension samt kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, fortsætter Seniorpensionsenheden oplysningen af sagen i forhold til identifikation af seneste job og vurdering af arbejdsevnen.

Hvis personen ikke opfylder alle tre betingelser (generelle betingelser, alder, og langvarig tilknytning), træffer Seniorpensionsenheden afgørelse om afslag på seniorpension uden at identificere seneste job eller vurdere arbejdsevnen.

Seniorpensionsenheden kan anmode bopælskommunen om at afklare og beskrive ansøgers arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 6, 2. pkt., i bekendtgørelse om seniorpension.

En ansøgning om seniorpension har ikke opsættende virkning i forhold til eventuelle pligter og rettigheder, en ansøger har, fx til deltagelse i et kontaktforløb, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb i den periode, hvor ansøgningen om seniorpension behandles.

En sygedagpengemodtager vil ikke miste retten til sygedagpenge alene som følge af, at personen søger om seniorpension. Dette gælder også, hvis den sygemeldte har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det bemærkes, at en ansøgning om seniorpension ikke i sig selv giver ret til forlængelse af sygedagpengeperioden.

Retten til at modtage sygedagpenge, efter at der er søgt om seniorpension, er betinget af, at personen fortsat opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7, i lov om sygedagpenge, og at personen medvirker til kommunens sygeopfølgning m.v.

3.1.1. Mulighed for oplysning af sagen hos kommunen

Hvis Seniorpensionsenheden ikke kan vurdere, om ansøgeren opfylder kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan Seniorpensionsenheden anmode kommunen om at afklare og beskrive arbejdsmarkedstilknytningen, jf. § 6, 2. pkt., i bekendtgørelsen. Det gælder både i forhold til borgere som allerede er kendt i kommunen, og borgere der ikke på forhånd er kendt i kommunen. Det kan f.eks. være, hvis ATP-oplysningerne ikke er tiltrækkelige til at vurdere varigheden af ansøgers tilknytning til arbejdsmarkedet, samt oplysninger til brug for vurdering af om borgerens arbejde har været fysisk eller psykisk nedslidende og oplysninger om borgerens helbred er påvirket af mange år på arbejdsmarkedet, fx CV og statusattest eller lignende, der beskriver borgers helbredsmæssige situation relateret til borgerens arbejde jf. pkt. 3.2.3.

Hvis ansøgeren opfylder kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og Seniorpensionsenheden vurderer, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, kan Seniorpensionsenheden anmode bopælskommunen om at oplyse sagen, således at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen. Det kan f.eks. være oplysninger om ansøgers helbredsmæssige situation.

Når Seniorpensionsenheden anmoder kommunen om at oplyse sagen, skal kommunen sende oplysningerne i et skema udarbejdet til formålet. Kommunen skal sende skema inkl. bilag til Seniorpensionsenheden inden 3 måneder fra Seniorpensionsenhedens anmodning.

Kommunen skal oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang til, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse om seniorpension. Det gælder både i forhold til borgere som allerede er kendt i kommunen, og borgere der ikke på forhånd er kendt i kommunen. I sagsoplysningen skal kommunen inddrage de oplysninger, der evt. allerede foreligger, herunder helbredsmæssige oplysninger, oplysninger om indsatser af beskæftigelsesmæssig og af anden art, fx sociale indsatser, kommunen skal dog alene inddrage oplysninger der er relevante og nødvendige for Seniorpensionsenhedens vurdering. Kommunen skal indhente relevante og nødvendige oplysninger, herunder helbredsmæssige oplysninger.

Kommunen skal inddrage ansøgeren i sagsoplysningen og kan i den forbindelse indhente oplysninger fra ansøgeren, inddragelsen kan ske personligt, skriftlig og telefonisk, og kommunen har således under hensyntagen til ansøgerens forudsætninger metodefrihed. Ligesom kommunen fx kan indkalde ansøger til samtale med henblik på at oplyse sagen.

Kommunens sagsoplysning må alene være beskrivende og dokumenterende og uden indstilling om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til seniorpension.

3.2. Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet

Retten til seniorpension er betinget af, at ansøgeren forud for ansøgningen har haft beskæftigelse i en periode, der sammenlagt svarer til mindst 20 – 25 år, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 1, i loven. Grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bl.a. bestå af dokumentation for langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. lovens § 26 c, stk. 1, nr. 1.

3.2.1. Mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse

Det er en betingelse for ret til seniorpension, at personen har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Når en person har indbetalt fuldt ATP-bidrag i en eller flere beskæftigelsesperioder, jf. bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i sammenlagt mindst 25 år, anses ansøgeren for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetales der fuldt ATP-bidrag i 2020 ved en arbejdstid på mindst 27 timer pr. uge. Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, uanset hvor mange timer personen har arbejdet i fleksjobbet.

Fuldtidsindbetalinger af ATP-bidrag for beskæftigelse anses for fuld tid, uanset at beskæftigelseskravet for fulde ATP-bidrag har været varierende over tid. Uanset timetallet kan hver måned højst medregnes som én måned, og der kan dermed højst medregnes ét år pr. kalenderår ved opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet

3.2.2. Deltidsbeskæftigelse

Perioder med deltidsbeskæftigelse tælles med ved opgørelsen af omfanget af fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen. Ved indbetaling af ATP bidrag for deltidsbeskæftigelse, skelnes der siden 2008 mellem en arbejdstid på under 27 timer, men mindst 18 timer om ugen, eller under 18 timer om ugen, men mindst 9 timer om ugen. Ved en arbejdstid på under 9 timer om ugen indbetales der ikke ATP bidrag. Timegrænserne har ændret sig en smule i perioden op til 2008.

Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til perioder med fuldtidsbeskæftigelse, dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, som anses for fuldtidsbeskæftigelse i relation til reglerne om seniorpension.

Som udgangspunkt sker det i praksis ved, at det indbetalte ATP-bidrag for personen, sættes i forhold til årsbidraget/månedsbidraget for en fuldtidsbeskæftigelse, hvorved der opnås en beskæftigelsesgrad for perioden. ATP-bidraget størrelse afhænger af hvor mange timer, opgjort i intervaller, personen har arbejdet, beregningen er således baseret på indbetalte bidrag i kroner og ikke det faktiske antal arbejdstimer.

Ved fravær af dokumentation for det ugentlige timetal, fx hvis der ikke er indbetalt ATP-bidrag, fx ved drift af selvstændig virksomhed, eller manglende indbetaling ved lønarbejde, kan Seniorpensionsenheden tage udgangspunkt i, at et år på deltid svarer til et halvt års fuldtidsbeskæftigelse.

3.2.3. 20 – 25 års fuldtidsbeskæftigelse

Har ansøgeren haft mindre end 25 års fuldtidsbeskæftigelse, men mere end 20 års fuldtidsbeskæftigelse, kan kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet anses for opfyldt, hvis Seniorpensionsenheden ud fra et konkret skøn vurderer, at pågældende er i målgruppen for seniorpension, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen. Seniorpensionsenheden kan ved vurderingen fx lægge vægt på:

– det faktiske eller skønnede antal ugentlige arbejdstimer i perioden, fx om ansøgeren har arbejdet mange timer over mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-bidrag i hele eller store dele af beskæftigelsesperioden,

– arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at være fysisk eller psykisk belastende og nedslidende, og

– om ansøgerens helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.

Efter bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetales der fuldt ATP-bidrag i 2020 ved en arbejdstid på mindst 27 timer pr. uge. Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, uanset hvor mange timer personen har arbejdet i fleksjobbet.

Det skal fremgå af sagen, hvilke forhold der er lagt vægt på, når Seniorpensionsenheden ud fra et konkret skøn vurderer, at kravet om langvarig tilknytning kan anses for opfyldt, når ansøgers tilknytning til arbejdsmarkedet er på 20-25 år. Seniorpensionsenheden kan anmode kommunen om bidrag til sagsoplysningen til brug for den skønsmæssige vurdering, fx CV og statusattest eller lignende, jf. pkt. 3.1.1.

Uanset timetallet kan hver måned højst medregnes som én måned, og der kan dermed højst medregnes ét år pr. kalenderår ved opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet

3.2.4. Dokumentation for tilknytning til arbejdsmarkedet

Omfanget af den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres og må ikke bygge alene på formodninger og personens egne udsagn. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag for beskæftigelse, oplysninger fra Skattemyndighederne om hidtidig arbejdsindkomst, ansættelseskontrakter, lønsedler eller lignende oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v., jf. § 4, i bekendtgørelsen. Det er både arbejde i Danmark og arbejde i udlandet, der kan medregnes ved opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis det er sandsynliggjort eller dokumenteret.

De ATP-bidrag, der kan indgå som dokumentation for tilknytningen til arbejdsmarkedet, er alene ATP-bidrag indbetalt som følge af beskæftigelse. Bidrag indbetalt på baggrund af offentlige forsørgelsesydelser, fx sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge indgår ikke i opgørelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet.

3.2.5. Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende kan sandsynliggøre eller dokumentere omfanget af beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed ud fra oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, ansøgerens personlige arbejdsopgaver og arbejdstid, ansat arbejdskraft, virksomhedens omsætning og indtjening samt ansøgerens årlige, selvstændige erhvervsindtægt opgjort på grundlag af årsopgørelser fra Skattemyndighederne, eller på anden måde, jf. § 6, i bekendtgørelsen.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende ikke har modtaget offentlige forsørgelsesydelser, kan dette være med til at sandsynliggøre, at ansøgeren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse i perioden.

3.3. Seneste job

Det en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i loven.

Seniorpensionsenheden kan tage udgangspunkt i personens egne oplysninger og CV, når Seniorpensionsenheden vurderer, hvilket job, der er det seneste og dermed det job, som personens arbejdsevne skal vurderes i forhold til. Seniorpensionsenheden kan holde oplysningerne op mod oplysningerne i ATP og indkomstregistret. Seniorpensionsenheden kan anmode bopælskommunen om at afklare og beskrive personens arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 6, 2. pkt., i bekendtgørelsen.

Det seneste job er i relation til seniorpension defineret som det job af ca. 12 måneders varighed eller længere, som personen senest har varetaget. Ordet ”job” omfatter lønmodtagerbeskæftigelse (herunder seniorjob), beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende, ansættelse i fleksjob m.v. Seneste job kan i denne sammenhæng ikke være et job med løntilskud.

Seneste job er som udgangspunkt seneste fuldtidsbeskæftigelse. Hvis personen ikke har været fuldtidsbeskæftiget, er det seneste deltidsbeskæftigelse, der betragtes som seneste job. Når personen har været beskæftiget i to eller flere job samtidig, der sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse, er det det job, som ansøgeren primært har været beskæftiget med, der skal anses som seneste job.

Personens arbejdsevne skal således vurderes efter det job, som personen senest har været i stand til at varetage i en længere periode.

For personer, hvor det seneste job af ca. 12 måneders varighed er mere end fem år tilbage i tiden, eller som aldrig har haft et job i ca. 12 sammenhængende måneder, fx sæsonarbejdere eller vikarer, kan kortere perioder med samme type job lægges sammen og udgøre seneste job i relation til vurderingen af ret til seniorpension. På den måde kan to forskellige ansættelser som fx pædagogmedhjælper af hver 7 måneders varighed bevirke, at arbejdsevnen vurderes i forhold til jobbet som pædagogmedhjælper, uanset at der er tale om to ansættelser, og at der eventuelt kan ligge en ansættelse af kortere varighed i en anden type job imellem.

Hvis det seneste job af ca. 12 måneders varighed ligger mere end fem år tilbage i tiden, og der ikke inden for de seneste fem år er kortere perioder med samme type job, der sammenlagt giver ca. 12 måneder, skal seneste job findes ved at se længere tilbage i tiden.

Når Seniorpensionsenheden har vurderet, at en ansøger opfylder de generelle betingelser for at modtage ydelser efter lov om social pension, samt kravet om alder og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, skal ansøgerens arbejdsevne vurderes i forhold til seneste job.

Det forventes, at det i langt hovedparten af sagerne vil være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, for at denne vurdering kan foretages på et retvisende grundlag. Seniorpensionsenheden kan i den forbindelse anmode ansøgerens bopælskommune om at oplyse sagen. Kommunen skal anvende det skema som er udviklet i samarbejde med ATP og KL, til oplysning af sager om seniorpension, skemaet skal være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering og indstilling.

Kommunen skal sende det udfyldte skema inkl. bilag til Seniorpensionsenheden senest tre måneder efter Seniorpensionsenheden har anmodet om det jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Det er Seniorpensionsenheden, der vurderer, om arbejdsevnen konkret er på over eller under 15 timer om ugen i forhold til seneste job, og på den baggrund træffer afgørelse om enten tilkendelse eller afslag på ansøgning om seniorpension.

4.1. Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i seneste job

Det forventes, at det i langt hovedparten af sagerne vil være nødvendigt, at personens arbejdsevne i seneste job beskrives af kommunen, det vil dog være Seniorpensionsenheden, der foretager vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat i forhold til seneste job.

Det er en forudsætning for beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen i forhold til retten til seniorpension, at der foreligger en beskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner ansøgeren udfører eller udførte i seneste job, samt hvilke forudsætninger der er, for at kunne varetage arbejdsfunktionerne. Det skal således fremgå af sagen, om der fx er særlige krav til fysiske, psykiske eller sociale kompetencer og ressourcer for at kunne varetage jobbet. I beskrivelsen kan der tages udgangspunkt i personens egen beskrivelse af arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner. Beskrivelsen kan udarbejdes på baggrund af en samtale med personen, og eventuelt suppleres med oplysninger fra arbejdsgiver.

Hvis det forud for ansøgningen eller i forbindelse med behandling af en ansøgning om seniorpension er dokumenteret, at personens arbejdsevne varigt er nedsat til højest 15 timer om ugen i forhold til hele arbejdsmarkedet, kan beskrivelsen af seneste job ske i begrænset omfang. Det kan fx være ansøgere, der er i fleksjobordningen, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, hvor dokumentationsgrundlaget i rehabiliteringsplanen kan være tilstrækkeligt til at vurdere, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til hele arbejdsmarkedet, hvilket medfører, at beskrivelsen af seneste job kan ske i begrænset omfang.

4.2. Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job

I grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal der være dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job, jf. § 26 c, stk. 1, nr. 3, i loven. Vurderingen af personens arbejdsevne skal primært ske på baggrund af helbredsmæssige oplysninger. Andre oplysninger af betydning for persons arbejdsevne, fx sociale forhold, kan dog også indgå i vurderingen af arbejdsevnen. Der skal ikke iværksættes aktiviteter med henblik på at afklare eller udvikle arbejdsevnen. Det svarer til de tidligere regler om seniorførtidspension.

4.2.1. Anvendelse af foreliggende oplysninger

Seniorpensionsenheden og kommunen kan og bør anvende relevante foreliggende oplysninger, der kan være med til at belyse personens muligheder og begrænsninger i forhold til at varetage seneste job.

4.2.1.1. Rehabiliteringsplanens forberedende del

I sager om seniorpension skal rehabiliteringsplanens forberedende del ikke udarbejdes, og der skal ikke indhentes LÆ 265 fra den praktiserende læge. Har kommunen tidligere udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del, vil oplysningerne herfra kunne indgå i seniorpensionssagen. Sager om seniorpension skal dog ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Den forberedende del indeholder helbredsoplysninger (typisk lægeattest LÆ 265 som bilag), oplysninger om personens aktuelle arbejdsmarkedsstatus (herunder seneste job) og forventet fremtidsperspektiv i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Oplysninger fra rehabiliteringsteamets indstilling om, hvilken indsats der bedst muligt kan bidrage til at hjælpe person tilbage på arbejdsmarkedet, kan også medvirke til vurderingen af personens aktuelle arbejdsevne – uanset at der i relation til seniorpension ikke skal iværksættes initiativer med henblik på udvikling af arbejdsevnen ved beskæftigelsesrettede indsatser. Derudover kan der være oplysninger om personens muligheder for at arbejde på baggrund af eksempelsvis et fleksjob eller indsatsen i et ressourceforløb, herunder fx beskrivelse af, hvordan personen har klaret sig i en virksomhedspraktik.

Der kan også være en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem, støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet, som kan være relevante at lade indgå i dokumentationen af personens helbredsmæssige begrænsninger og arbejdsevne.

4.2.1.2. Personer visiteret til fleksjobordningen

Det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at personen har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdsmarkedet i bred forstand. Personer, der er visiteret til fleksjobordningen, må derfor anses for også at have en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job. En visitation til fleksjobordningen er dog ikke i sig selv dokumentation for, at personens arbejdsevne er nedsat til højst 15 timer om ugen.

Seniorpensionsenheden skal altid foretage en konkret, individuel vurdering af, om en person ansat i fleksjob opfylder kravene for at modtage seniorpension, herunder om arbejdsevnen er nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Det taler for, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen, hvis personens effektive arbejdstid i et fleksjob er på 15 timer eller mindre om ugen. Det skal ses i lyset af, at jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Seniorpensionsenheden og kommunen skal dog være opmærksom på, at personen ikke i alle tilfælde udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i fleksjobbet.

Når Seniorpensionsenheden vurderer og når kommunen beskriver den aktuelle arbejdsevne hos en person, der modtager ledighedsydelse, vil der bl.a. kunne lægges vægt på indholdet i den forberedende del af personens rehabiliteringsplan samt eventuel tidligere ansættelse i fleksjob.

4.2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Det følger af lovens § 26 c, stk. 2, at i sager om seniorpension, kan Seniorpensionsenheden og kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og rekvirere sundhedsfaglig vurdering i form af lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion, jf. §§ 13 og 15, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det betyder, at helbredsoplysninger, der ikke kan rekvireres fra den praktiserende læge, skal rekvireres fra klinisk funktion. I sager om seniorpension kan Seniorpensionsenheden og kommunerne endvidere kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion.

I sager om seniorpension leverer klinisk funktion sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden og de enkelte kommuner, når Seniorpensionsenheden eller kommunen anmoder herom. Seniorpensionsenheden og kommunerne kan eksempelvis anmode om følgende:

– Vurdering af de foreliggende helbredsmæssige oplysninger, herunder om det foreliggende materiale er tilstrækkelig til at vurdere personens arbejdsevne i forhold til seneste job.

– Vurdering af om og i givet fald hvilke yderligere helbredsmæssige oplysninger der er behov for at indhente.

Speciallægeattester må kun rekvireres fra regionens kliniske funktion.

Hvis Seniorpensionsenheden eller kommunen anmoder om det, skal klinisk funktion bistå Seniorpensionsenheden eller kommunen med sundhedsfaglig rådgivning i de konkrete sager, herunder vurdering af, om der er behov for yderligere helbredsmæssig dokumentation. Klinisk funktion skal med den sundhedsfaglige rådgivning bidrage til at sikre, at helbredsforholdene er tilstrækkeligt belyst, og bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om personens muligheder for at varetage seneste job.

Klinisk funktion yder den sundhedsfaglige rådgivning på baggrund af relevante oplysninger fra Seniorpensionsenheden eller kommunen om personens seneste job, helbred og andre relevante oplysninger, der har betydning for borgerens muligheder for at varetage seneste job.

Den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion indgår som en del af grundlaget, når der træffes afgørelse i den enkelte sag. Det er Seniorpensionsenheden og den enkelte kommune, der inddrager klinisk funktion efter behov i den konkrete sag.

Seniorpensionsenheden eller kommunen kan endvidere kun rekvirere speciallægeattester fra klinisk funktion.

Seniorpensionsenheden og regionerne samt kommunen og regionen indgår en samarbejdsaftale om regionens sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension. Kommunen skal oplyse sagen, så ansøgerens sag er tilstrækkeligt oplyst til, at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i sagen. Kommunen skal i det omfang, det er relevant benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og praktiserende læge, herunder indhente lægeattest fra klinisk funktion.

Reglerne om sundsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funktion fremgår af lov om organisering af og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, seniorpension m.v.

4.3. Vurdering af arbejdsevne i forhold til seneste job

Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at arbejdsevnen er varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i loven.

Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse Det afgørende i relation til seniorpension er, hvad en person kan i forhold til sit seneste job.

Det er en forudsætning for at kunne tage stilling til spørgsmålet om personens arbejdsevne, at personens ressourcer beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles for at kunne varetage seneste job.

Arbejdsevne er således i forhold til seniorpension defineret direkte i forhold til det seneste job og de krav, der stilles som forudsætning for at kunne varetage dette job. Der skal i modsætning til ved tilkendelse af førtidspension ikke tages stilling til, om personen er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, der skal alene tages stilling til, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til seneste job.

Når Seniorpensionsenheden vurderer arbejdsevnen, skal restitueringsmulighederne overvejes. Fx kan en personen med et fysisk eller psykisk handicap ved udførelse af et arbejde blive så fysisk eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i stand til at restituere sig. Dette skal indgå i vurderingen af, om den pågældende har en reel arbejdsevne, som kan benyttes i forhold til seneste job.

I sager om seniorpension, skal Seniorpensionsenheden alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til det job, som ansøgeren senest har været i stand til at varetage i en periode på ca. 12 måneder eller længere, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb. Betingelserne for tilkendelse af seniorpension er, at der skal være tale om en varigt nedsat arbejdsevne, som betyder, at pågældende ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen i seneste job.

4.3.1. Helhedsvurdering

Seniorpensionsenheden skal ved vurderingen af arbejdsevnen foretage en helhedsvurdering af personens ressourcer og muligheder. Det betyder, at arbejdsevnen vurderes på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer og barrierer i forhold til seneste job. I sager om seniorpension skal lægefaglige oplysninger om de helbredsmæssige forhold, herunder lægeattester fx fra egen læge eller speciallæge fra klinisk funktion tillægges væsentlig betydning. Hvis der allerede på ansøgningstidspunktet er oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang beskriver ansøgerens aktuelle helbredsmæssige forhold, skal der ikke indhentes yderligere oplysninger.

4.3.2. Varigt nedsat arbejdsevne

Ved vurderingen af, om arbejdsevnen er varigt nedsat, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed, kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i personens tilstand. Vurderingen og oplysninger om konkrete behandlingsmuligheder skal fremgå af dokumentationen.

Det er helt centralt, at arbejdsevnen skal være varigt nedsat, da seniorpension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til fx ressourceforløbsydelse, sygedagpenge og kontanthjælp.

Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, som vil kunne forbedre personens arbejdsevne i forhold til seneste job, vil det i nogle tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart vil kunne anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingen er afsluttet.

Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om tilkendelse af seniorpension. Seniorpensionsenheden har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen. 

5.1. Frist for afgørelse

I sager om seniorpension er fristen for at træffe en afgørelse 6 måneder fra den dag, hvor Seniorpensionsenheden modtager ansøgningen, jf. lovens § 26 d, stk. 2.

Seniorpensionsenheden skal oplyse personen om tidspunktet for, hvornår den har modtaget ansøgningen. Hvis fristen på de seks måneder i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal Seniorpensionsenheden oplyse personen om, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og om, hvornår sagen forventes afgjort, jf. lovens § 26 d, stk. 2, 3. pkt.

Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens bopælskommune om at oplyse sagen i de tilfælde, hvor seniorpensionsenheden ud fra de foreliggende oplysninger ikke kan vurdere om en ansøger opfylder betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet jf. § 6, 2. pkt., i bekendtgørelse om seniorpension, om en ansøger opfylder betingelsen om varigt nedsat arbejdsevne til højest 15 timer om ugen i det senest job mm, jf. bekendtgørelsens § 7 og i sager, om en tilkendt seniorpension skal gøres hvilende efter lovens § 26 e, stk. 2, og bekendtgørelsens § 9.

5.2. Klageadgang

Træffer Seniorpensionsenheden afgørelse om afslag på seniorpension, skal Seniorpensionsenheden vejlede borgeren om adgangen til at klage.

Klager over Seniorpensionsenhedens afgørelser sendes til Ankestyrelsen senest 4 uger efter modtagelse, hvis ikke klager får medhold i klagen, jf. § 67 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

6.1. Udbetaling

Seniorpension svarer ydelsesmæssigt til førtidspension.

Udbetaling Danmark udbetaler seniorpension. Seniorpension udbetales månedsvis bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om seniorpension. Seniorpension kan tidligst udbetales fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af seniorpension er opfyldt.

Kan Seniorpensionsenheden ikke overholde fristen i lovens § 26 d, stk. 2, skal en tilkendt seniorpension udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der gået 6 måneder fra Seniorpensionsenheden har modtaget ansøgningen om seniorpension.

Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse, jf. § 26 d, stk. 2, i lov om social pension.

6.2. Hvilende pension og arbejde

Seniorpension kan ikke frakendes uden pensionistens samtykke, men den kan gøres hvilende, jf. lovens § 26 e, stk. 1 og 2. Reglerne for, hvornår pensionen skal gøres hvilende, er fastsat i bekendtgørelse om seniorpension.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen stopper i perioder, hvor personen arbejder, og at pensionen kan udbetales igen, hvis det viser sig, at personen alligevel ikke kan arbejde, eller hvis arbejdet ophører af andre årsager. Der skal således ikke søges om og tilkendes seniorpension på ny. Udbetalingen af seniorpension, kan således genoptages efter at have været gjort hvilende, når personen anmoder om det, og der ikke længere er grundlag for at gøre pensionen hvilende. Det kan fx være tilfældet, hvis personen opsiger sin stilling, bliver fyret eller arbejder i mindre omfang end det forventede.

Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelse om, at retten til seniorpension gøres hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, hvis pensionisten overgår til fleksjob, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Dette gælder, uanset om arbejdet udføres i seneste job eller i et andet job.

Seniorpensionsenheden kan anmode kommunen om oplysninger til brug for vurdering i afgørelser om hvilende pension, jf. bekendtgørelsens § 8.

Tilkendes seniorpension til en person, som er i et ansættelsesforhold, men som samtidig opfylder betingelserne for seniorpension, skal Seniorpensionsenheden samtidig vurdere, om seniorpensionen skal gøres hvilende. Det kan fx være tilfældet, når en person arbejder i et fleksjob, eller når en person arbejder i væsentligt omfang i en anden branche end seneste job, og således ikke kan anses for at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Udbetaling Danmark orienterer Seniorpensionsenheden og pensionisten, når Udbetaling Danmark tre måneder i træk registrerer indkomst ved arbejde, der overstiger, hvad der svarer til 212.360 kr. årligt, og pensionisten i perioden har arbejdet i gennemsnit mindst 15 timer om ugen. Udbetaling Danmark skal samtidig orientere pensionisten om reglerne for hvilende pension, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Seniorpensionsenheden skal på baggrund af henvendelsen fra Udbetaling Danmark, jf. § 9, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelsen, vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt pensionen skal gøres hvilende. Seniorpensionsenheden kan til brug for afgørelsen indhente supplerende oplysninger om arbejdets varighed og karakter, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Eksempel: Hvis pensionisten oplyser, at arbejdet er af midlertidig karakter, og at arbejdsindkomsten i en kortere periode ikke forventes at overstige, hvad der, omregnet til helårsbeskæftigelse, svarer til 212.360 kr. årligt, skal pensionen ikke gøres hvilende. Hvis seniorpensionisten fortsætter med at arbejde i større omfang, skal Seniorpensionsenheden varsle seniorpensionisten om, at såfremt arbejdet fortsætter ud over det oplyste, vil pensionen blive gjort hvilende. Seniorpensionsenheden bør således kontrollere, at arbejdet alene får det omfang, som personen har oplyst. Hvis pensionisten oplyser, at der forventes at være tale om en længere periode med arbejdsindkomst og -omfang, skal pensionen gøres hvilende.

Når Seniorpensionsenheden vurderer, at pensionen skal gøres hvilende, skal Seniorpensionsenheden træffe afgørelse om hvilende pension og orientere personen og Udbetaling Danmark. Pensionen kan ikke gøres hvilende med tilbagevirkende kraft. Når der skal tages stilling til, om en seniorpension skal gøres hvilende på grund af omfanget af arbejde og indkomst, vil der altid skulle foretages en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt og arbejdets omfang er udtryk for, at pensionisten har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller ej.

Pensionsudbetalingen genoptages, når pensionisten anmoder om det, og omfanget af arbejde og indkomst ikke længere er til hinder for det, jf. § 9, stk. 7, i bekendtgørelsen. Det vil sige, når personen kan anses for at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er seniorpensionsenheden, der vurderer, om seniorpensionsudbetalingen kan genoptages og meddeler dette til Udbetaling Danmark. Der skal ikke søges om og tilkendes seniorpension på ny. Vurderer Seniorpensionsenheden, at pensionistens arbejde og indkomst fortsat har et omfang, der ikke er foreneligt med at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, træffer seniorpensionsenheden afgørelse om, at pensionen fortsat skal være hvilende.

6.3. Hvilende pension og fleksjob

Seniorpensionister har, i lighed med førtidspensionister, mulighed for at blive visiteret til og ansat i et fleksjob. Det forudsætter dog, at pensionisten, forud for tilkendelsen af seniorpension, er tilstrækkeligt afklaret, da der ikke kan tilbydes f.eks. virksomhedspraktik til seniorpensionister med henblik på yderligere afklaring af arbejdsevnen.

Fleksløntilskud kan ikke udbetales samtidig med seniorpension. Hvis den pågældende er i eller overgår til fleksjob, forudsættes det derfor, at pensionen gøres hvilende, indtil ansættelsen i fleksjob ophører.

Når kommunen visiterer en person der er tilkendt seniorpension til en konkret fleksjob, skal kommunen orientere Seniorpensionsenheden, der skal træffe afgørelse om, at pensionen skal gøres hvilende.

Når Seniorpensionsenheden træffer afgørelse om hvilende pension, skal Udbetaling Danmark orienteres, således at pensionsudbetalingen kan ophøre.

Når ansættelsen i fleksjob ophører, skal kommunen orientere Seniorpensionsenheden og udbetalingen af seniorpension skal genoptages.

7.1. Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmarks kompetence

Seniorpensionsenhedens kompetence i enkeltsager om pension efter forordning (EF) nr. 883/04 og konventioner/overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Udbetaling Danmark, når det drejer sig om personer, der har fast bopæl i udlandet.

Seniorpensionsenheden kompetence i sager om social pension varetages i øvrigt af Udbetaling Danmark, når det angår pension til personer med fast bopæl i udlandet. Når en pensionist eller pensionsansøger flytter til udlandet, skal Seniorpensionsenheden sende sagen om seniorpension til Udbetaling Danmark, se bekendtgørelse om social pension kapitel 11.

7.2. Ansøgning og sagsbehandling

Pensionssagen anses for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Udbetaling Danmark eller til rette myndighed i udlandet, jf. § 52, stk. 1, i bekendtgørelse om social pension.

Udbetaling Danmark skal give meddelelse til ansøgeren om, hvilken dato ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark.

6-måneders fristen i lovens § 26 d, stk. 2, finder ikke anvendelse for personer med bopæl i udlandet, jf. lovens § 62, stk. 2.

7.3. Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag

Grundlaget for afgørelse om seniorpension til personer med bopæl i udlandet skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 26 c, stk. 1, ud fra de forhold og omstændigheder, der kan oplyses af den udenlandske pensionsmyndighed og af ansøgeren, jf. § 62, stk. 2, i loven, og § 54, stk. 1, 2. punktum, i bekendtgørelse om social pension.

Udbetaling Danmark skal tage stilling til, hvilke oplysninger der skal indhentes fra den udenlandske pensionsmyndighed og ansøgeren til brug for beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job. Udbetaling Danmark retter således som udgangspunkt ikke direkte henvendelse til læger, revalideringsinstitutioner m.v. i bopælslandet, men anmoder pensionsmyndigheden i bopælslandet eller ansøgeren om at indhente yderligere oplysninger.

Det følger af de særlige forhold i sager om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, at personens arbejdsevne i forhold til seneste job ikke kan beskrives og vurderes på samme måde som i Danmark. Udbetaling Danmark skal tilstræbe at udarbejde en så fyldestgørende redegørelse for ansøgerens arbejdsevne i forhold til seneste job som muligt. Ansøgeren har pligt til at medvirke ved oplysningen af sin sag, herunder bidrage til udarbejdelse af beskrivelsen af arbejdsfunktioner i seneste job m.v.

Udbetaling Danmark kan pålægge personen selv at fremskaffe oplysninger til brug for beskrivelsen og vurderingen af den pågældendes arbejdsevne. Udbetaling Danmark vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke oplysninger, ansøgeren skal bidrage med eller fremskaffe. Bidrager personen ikke aktivt til sagens oplysning, kan det tillægges processuel skadevirkning.

7.4. Vurdering, partshøring og afgørelse

Udbetaling Danmark skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen for ansøgeren. Er ansøgeren uenig i vurderingen af arbejdsevnen, skal dette fremgå af sagen.

Træffes der afgørelse om tilkendelse af seniorpension, skal der samtidig træffes afgørelse om ansøgningsdatoen.

7.5. Hvilende seniorpension for personer bosiddende i udlandet

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om hvilende seniorpension for personer i udlandet, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten har arbejde og indkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. § 26 e, stk. 2, og § 56 a, stk. 1, i loven.

Der er fastsat grænser i bekendtgørelsen for, hvornår en person i Danmark som udgangspunkt anses for ikke at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For personer, der bor og arbejder i udlandet, kan der være andre indtægtsmæssige forhold, der gør sig gældende, da lønnen kan være på et andet niveau i det pågældende land. Udbetaling Danmark skal derfor foretage en konkret vurdering af, om pensionisten må anses for ikke at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I forbindelse med afgørelse om seniorpension skal Seniorpensionsenheden, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der henvises til bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Lov nr. 1559 af 27. december 2019, der indførte seniorpensionsordningen, trådte i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 2190 af 29. december 2020, lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) og bekendtgørelse nr. 2237 af 29. december 2020 om seniorpension trådte i kraft den 1. januar 2021.

Fra 1. januar 2021 har Seniorpensionsenheden dermed overtaget kompetencen til at træffe afgørelser i sager om seniorpension, hvor ansøgningen er indgivet 1. januar 2021 eller senere. Kommunerne skal således færdigbehandle ansøgninger om seniorpension, der er modtaget før 1. januar 2021.

I praksis betyder det, at en borger, som allerede har en verserende ansøgning om seniorpension i kommunen, ikke kan ansøge på ny i Seniorpensionsenheden før kommunen har truffet afgørelse i sagen. Hvis Seniorpensionsenheden bliver opmærksom på ansøgninger fra borgere med en verserende sag i kommunen, skal Seniorpensionsenheden afvise at behandle sagen og henvise borger til enten at afvente afgørelse fra kommunen eller trække ansøgningen ved kommunen tilbage og ansøge på ny ved Seniorpensionsenheden.

Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunerne inden den 1. januar 2021. For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anvendelse, det betyder, at kommunerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021, bortset fra nedennævnte undtagelse.

Når Ankestyrelsen hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen, det betyder, at sager der behandles på ny i 2021, skal behandles i Seniorpensionsenheden.

Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når kommunens afgørelse om seniorpension er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Det betyder, at alle klager over afgørelser på seniorpension indgivet den 1. januar 2021 eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden, inden de sendes videre til Ankestyrelsen, hvis ikke personen får medhold.

Afslag på seniorpension i 2020 og mulighed for ekstraordinær genvurdering

Kommunen skal senest den 31. januar 2021 sende en liste over alle afgørelser med afslag på seniorpension på baggrund af nedsat arbejdsevne truffet i 2020, som ikke er blevet eller bliver behandlet af Ankestyrelsen til Seniorpensionsenheden. Kommunen skal desuden uden personens samtykke sende sagsakterne fra sagerne på listen til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne. Seniorpensionsenheden skal herefter vejlede personer på listen om muligheden for ekstraordinært at få genoptaget deres sag.

Kommunens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, på det ved afgørelsens foreliggende dokumentationsgrundlag skal ekstraordinært kunne påklages til Ankestyrelsen i 2021. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give klager medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.

Den ekstraordinære genvurdering skal alene være en genvurdering af kommunens afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf afgørelsen. En anmodning om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at søge om seniorpension på ny. Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de almindelige regler for klage, herunder ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige grunde til at dispensere herfor.

Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen om muligheden for ekstraordinær genvurdering. Seniorpensionsenheden skal kontakte alle personer, der har fået afslag på seniorpension i 2020 på grund af arbejdsevnen. Det gælder dog ikke, når personen har klaget, og derfor har fået eller får behandlet sagen i Ankestyrelsen.

Personer i målgruppen for ekstraordinær genvurdering af deres sag skal klage skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at personen har fået vejledning om muligheden for ekstraordinær genvurdering. Forslaget betyder, at personer, der har fået afslag på seniorpension på grund af arbejdsevnen efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, og som ikke har benyttet den almindelige klageadgang, kan bede om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden af kommunens vurdering af sagens oplysninger frem til fire uger efter, de har modtaget vejledning om muligheden.