Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse

Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens skrivelse nr. 9589 af 8/7 2021.

Medlemmer, der som fuldtidsforsikrede har fuld overenskomstmæssig arbejdstid, kan ikke anses for ledige, og kan derfor ikke få dagpenge. Det gælder uanset, hvordan arbejdstiden er placeret og lønudbetalingen tilrettelagt. Det samme gælder for deltidsforsikrede, der – beregnet i gennemsnit for 4 uger/1 måned - har 30 timers arbejde pr. uge, jf. § 67 i loven.

Som fuldt eller delvist ledige medlemmer anses:

B1. Medlemmer som ikke er i et ansættelsesforhold

Disse medlemmer får dagpenge efter de almindelige regler om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode, tilmelding til jobcenteret, rådighed osv. Ved arbejdsophør gælder også reglerne om G-dage og selvforskyldt ledighed. I uger med påbegyndelse af eller ophør i en ansættelse gælder også reglerne om supplerende dagpenge og fradrag.

B2. Medlemmer som er ansatte til variabel beskæftigelse, herunder ansatte fra dag til dag

Et medlem, som ifølge aftale er ansat til variabel beskæftigelse, herunder ansat fra dag til dag således, at hverken omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering er fastlagt på forhånd, anses ikke for at arbejde på fast nedsat tid, jf. pkt. B3. Det indebærer, at medlemmet anses for ledigt ind imellem arbejdsdagene, og medlemmet vil kunne få dagpenge efter pkt. B1.

B3. Medlemmer som arbejder på fast nedsat tid

Som medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid, anses medlemmer, der har indgået en ansættelsesaftale, hvori der er aftalt en fast ugentlig arbejdstid, der er mindre end fuld tid.

Dog anses medlemmer, som arbejder mindre end fuld tid i fast turnus eller efter vagtplan, også for at arbejde på fast nedsat tid.

For medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid, herunder på fast nedsat tid i turnus eller efter en vagtplan, gælder samme regler for ret til dagpenge, som for medlemmer, der ikke er i et ansættelsesforhold, jf. pkt. B1. Reglerne om supplerende dagpenge og fradrag, herunder mindsteudbetaling, forbrug og tidsbegrænsningen, samt reglerne om frigørelsesattest gælder også for disse medlemmer.

Begreberne ”turnus” og ”vagtplan” er ikke nærmere defineret i arbejdsløshedsforsikringsloven eller i de til loven knyttede administrative forskrifter. Det beror således på en fortolkning, hvorvidt et arbejdsmønster eller en tilrettelæggelse af arbejdstiden kan karakteriseres som fast turnus eller vagtplan eller ikke falder ind under disse begreber.

Turnus og vagtplaner er først og fremmest karakteriseret ved, at de ansatte skiftes til at udføre arbejde efter et gentaget mønster eller efter en fastlagt plan, der med intervaller af kortere varighed vender tilbage til udgangspunktet eller bliver ændret. Når den ansatte ikke arbejder, skyldes det således ikke, at virksomheden er lukket.

Eksempel 1:

Et medlem havde ifølge ansættelsesbeviset en ugentlig arbejdstid på 3,5 timer. Arbejdstiden var tilrettelagt således, at timerne blev udført hver 3. weekend, hvor medlemmet arbejdede fast 5,25 timer om lørdagen og om søndagen, i alt 10,5 timer hver 3. weekend. Medlemmet var således ansat på fast nedsat tid efter en vagtplan. Alle uger skulle derfor betragtes som uger med udbetaling af supplerende dagpenge. Medlemmet havde i den konkrete sag ikke ret til supplerende dagpenge, da retten til supplerende dagpenge var opbrugt.

Eksempel 2:

Et medlem havde ifølge ansættelsesbeviset en ugentlig arbejdstid på 20,5 timer. Arbejdstiden var tilrettelagt således, at medlemmet arbejdede fast 41 timer hver anden uge. Medlemmet var således ansat på fast nedsat tid efter en turnus-/vagtplan. Alle uger skulle derfor betragtes som uger med udbetaling af supplerende dagpenge. Medlemmet havde i den konkrete sag ikke ret til supplerende dagpenge i de uger, hvor hun ikke arbejdede, da retten til supplerende dagpenge var opbrugt.

Som eksempler på arbejdsmønstre, der ikke kan karakteriseres som fast turnus eller vagtplan henvises til eksemplerne under pkt. C.

Et medlem anses ikke for ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, hvis medlemmet er i et ansættelsesforhold med en arbejdsforpligtelse, og medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid, jf. pkt. B3.

Et medlem, der ikke anses for ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, kan som hovedregel ikke få dagpenge, selv om der i medlemmets ansættelsesforhold er perioder, hvor medlemmet ikke arbejder, og som medlemmet ikke får løn for. Det følger af § 57, stk. 1, 1. pkt., i loven.

Som eksempler fra praksis på, at et medlem ikke blev anset for ledig i en periode uden arbejde i et ansættelsesforhold, kan nævnes:

Eksempel 1:

Et medlem blev ansat i et busselskab. Her var arbejdet tilrettelagt således, at der var ansat 10 chauffører (inkl. medlemmet) til at varetage 9 vagter. Der var således hele tiden en chauffør ”i overskud”. I den periode, hvor en chauffør var ”i overskud”, blev pågældende pålagt at holde sin ferie. Da det blev medlemmets tur til at være ”i overskud”, søgte han om dagpenge, da han ikke have optjent ferie nok til hele perioden.

Medlemmets anmodning om dagpenge blev afslået, fordi han ikke kunne anses for ledig, og fordi der ikke var tale om kollektiv ferielukning (jf. nedenfor).

Eksempel 2:

Et medlem var ansat som kantineleder på en skole. Arbejdet var tilrettelagt på grundlag af skoleåret, således at medlemmet skulle arbejde 7,4 timer dagligt i 203 dage om året. Der var således ikke tale om fast nedsat tid, jf. pkt. B3, da der ikke var aftalt en ugentlig arbejdstid, der var mindre end fuld tid. Medlemmet holdt sin optjente ferie og anmodede om dagpenge for resten af den periode, hvor skolen holdt ferielukket.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at medlemmet var i et fast ansættelsesforhold, uanset at medlemmet i perioder var omfattet af ferielukninger i skoleåret. Medlemmet kunne på denne baggrund ikke anses for at være ledig i lovens forstand.

Eksempel 3:

Et medlem blev ifølge en ansættelsesaftale ansat som chauffør på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i en varig stilling. Af ansættelsesaftalen og et tilhørende tillæg fremgik imidlertid også, at medlemmet ikke var garanteret arbejde og løn i skolernes ferie, men at arbejdsgiver dog forbeholdt sig ret til, at medlemmet skulle indgå i andre vagter. Medlemmet søgte om dagpenge for en periode, hvor arbejdsgiveren ikke kunne tilbyde arbejde.

Medlemmets anmodning om dagpenge blev afslået, fordi han ikke kunne anses for ledig, og fordi der ikke var tale om kollektiv ferielukning (jf. nedenfor).

Der er dog gennem regler og fast praksis i nogle særlige tilfælde åbnet adgang til at fravige den almindelige regel om, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, der er ledig i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand, således at et medlem i disse særlige tilfælde kan få dagpenge, hvis der i ansættelsesforholdet er perioder, hvor medlemmet ikke arbejder, og som medlemmet ikke får løn for.

Sådan særlig adgang er givet i følgende tilfælde (under forudsætning af, at de øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt, såsom beskæftigelseskrav, rådighed osv.):

C. 1. Feriedagpenge

Betingelserne fremgår af lovens kapitel 11 b og bekendtgørelse nr. 1265 af 28. august 2020 om feriedagpenge (feriedagpengebekendtgørelsen).

C. 2. Arbejdsfordeling

I bekendtgørelse nr.1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge (udbetalingsbekendtgørelsen) sondres der mellem den almindelige og den nye arbejdsfordelingsordning.

Betingelserne for den almindelig arbejdsfordelingsordning fremgår af § 47 i udbetalingsbekendtgørelsen. Der kræves bl.a. tilmelding til jobcenteret. Der skal betales G-dage i forbindelse med etableringen af en almindelig arbejdsfordelingsordning.

Betingelserne for den midlertidige arbejdsfordelingsordning fremgår af § 47 a i udbetalingsbekendtgørelsen med senere ændringer. Der kræves bl.a. tilmelding til jobcenteret. Der skal ikke betales G-dage i forbindelse med etableringen af en midlertidig arbejdsfordelingsordning. I stedet skal arbejdsgiveren betale et fast bidrag svarende til værdien af 3 G-dage for hver påbegyndt måned pr. medarbejder, som deltager i en midlertidig arbejdsfordelingsordning.

C. 3. Hjemsendelse

Betingelserne er fastsat i praksis og er beskrevet i bilag 1 til denne skrivelse.

C. 4. Ferielukning

Betingelserne er fastsat i praksis og er beskrevet i bilag 2 til denne skrivelse.

C. 5. Særligt om medlemmer, der er 1/12-lønnede

En arbejdstager er 1/12-lønnet, hvis pågældende modtager samme løn hver måned, uanset hvordan arbejdstiden er tilrettelagt.

Et 1/12-lønnet medlem, som ikke arbejder på fast nedsat tid, jf. pkt. B3, og i hvis ansættelsesforhold indgår arbejdsfri timer, dage eller perioder, som medlemmet ikke får løn for, anses ikke for ledig og kan derfor ikke få dagpenge.

Hvis virksomheden holder ferielukket, og betingelserne for at få dagpenge under arbejdsstedets ferielukning, jf. pkt. C4/Bilag 2, er opfyldt, kan medlemmet have ret til dagpenge, medmindre reglerne i udbetalingsbekendtgørelsen i øvrigt hindrer dette, jf. pkt. D.

Reglerne om belægning af dagpengekort fremgår af udbetalingsbekendtgørelsen.

Et fuldtidsforsikret medlem, som er ansat til variabel beskæftigelse, herunder ansat fra dag til dag, eller som arbejder på fast nedsat tid, skal i de perioder, hvor pågældende arbejder, have evt. supplerende dagpenge udbetalt i forholdet mellem antallet af faktiske arbejdstimer i måneden og 160,33 timer. Dette gælder også 1/12 lønnede.

Et fuldtidsforsikret medlem, der for en uge får løn for flere timer, end medlemmet faktisk har arbejdet, skal have evt. supplerende dagpenge udbetalt i forholdet mellem antallet af løntimer i ugen og 37 timer. Det gælder også et 1/12-lønnet fuldtidsforsikret medlem, der har arbejdsfri perioder, hvor medlemmet ikke holder ferie.

Det følger af § 37, stk. 1, i udbetalingsbekendtgørelsen.

Eksempel 1:

Et 1/12-lønnet medlem arbejdede 37 timer pr. uge i 40,3 uger om året i et ansættelsesforhold, hvori indgik arbejdsfri perioder. Medlemmet blev aflønnet med 32,359/37. Medlemmet kunne ikke anses for ledig (jf. pkt. C), og udbetaling af dagpenge under ferielukningen blev forhindret af, at medlemmets dagpengekort skulle belægges med 32,359 løntimer, som hun modtog løn for uden at arbejde.

Eksempel 2:

Et 1/12-lønnet medlem arbejdede i 29,5 timer pr. uge i et ansættelsesforhold, hvori indgik arbejdsfri perioder. Medlemmet blev aflønnet med 27,14 timer om ugen. Medlemmet arbejdede således på fast nedsat tid (jf. pkt. B3) og skulle have dagpengekortet belagt med 27,14 løntimer.

Fradrag sker for det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet i indkomstregisteret for måneden. Fradrag for ulønnet arbejde eller udenlandsk arbejde sker for det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i måneden.

Udbetaling af løntimer, der kan henføres til andre perioder med arbejde, skal ikke fradrages i indberetningsmåneden.

Det følger af § 24 i udbetalingsbekendtgørelsen.

Eksempel:

Et medlem får i forbindelse med et arbejdsophør udbetalt løn for tidligere udført overarbejde. Udbetalingen sker på et tidspunkt, hvor medlemmet er helt ledigt. Udbetalingen medfører ikke, at der skal ske en belægning af dagpengekortet.

Der gælder særlige regler for deltidsforsikrede i forhold til det antal timer, der kan kompenseres for.

*****

I forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge skal a-kassen være opmærksom på, om retten til supplerende dagpenge er opbrugt efter § 38, i udbetalingsbekendtgørelsen.

A-kassen skal endvidere være opmærksom på, om medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for arbejdsgiveren, jf. §§ 29, 30 og 42, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Denne skrivelse erstatter skrivelse nr. 9569 af 22. november 2012 om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i loven, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. Det fremgår endvidere af § 62, stk. 1, i loven, at der kun må udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende kan og vil overtage arbejde med dags varsel.

Adgangen til at hjemsende de ansatte på grund af vejrlig eller materialemangel er reguleret i de faglige overenskomster. I forbindelse med hjemsendelser sondres der mellem hjemsendelser, hvor den ansatte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages, og hjemsendelser, hvor den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når arbejdet genoptages.

Pligten til at vende tilbage til arbejdsgiveren skal udtrykkeligt fremgå af overenskomsten på området eller aftaler i forlængelse af overenskomsten for at være retligt forpligtende over for den hjemsendte og dermed en hindring for, at pågældende kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet uden en frigørelsesattest.

Det forhold, at en overenskomst ikke udtrykkeligt fastslår, at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, kan således ikke tages som udtryk for, at pågældende er forpligtet til at vende tilbage til arbejdsgiveren.

1) Den ansatte har ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør

I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, og at den hjemsendte ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk.

I disse tilfælde anses den hjemsendte som frigjort fra ansættelsesforholdet og vil derfor være berettiget til dagpenge efter de almindelige regler.

Udbetaling af dagpenge forudsætter dog, at den hjemsendte står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

Der henvises til §§ 29, 30 og 42, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.

Der skal betales G-dage efter reglerne herom, jf. bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

2) Den ansatte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør

I nogle overenskomster er det fastsat, at arbejdsgiveren uden overholdelse af det normale opsigelsesvarsel og med lønfrigørende virkning kan hjemsende en ansat, men den hjemsendte har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren, når begrundelsen for hjemsendelsen er væk.

Den hjemsendte anses ikke for at være frigjort fra ansættelsesforholdet i disse tilfælde. Det vil derfor kræve en opsigelse fra den ansattes side, hvis pågældende ikke ønsker at vende tilbage til arbejdsgiveren.

Den hjemsendte vil derfor kun være berettiget til dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at den hjemsendte opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, i en meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten, jf. § 28, stk. 2, i rådighedsbekendtgørelsen. Frigørelsesattesten skal være a-kassen i hænde senest 5 uger efter hjemsendelsens første dag.

Udbetaling af dagpenge forudsætter også, at den hjemsendte i øvrigt står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at den pågældende ikke har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

Der henvises til §§ 29, 30 og 42, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.

Der skal betales G-dage efter reglerne herom, jf. bekendtgørelse om G-dage.

Et medlem, som er omfattet af en ferielukning på sin arbejdsplads, kan under nærmere fastsatte betingelser opnå ret til dagpenge under ferielukningen.

Ved udbetaling af dagpenge under ferielukning fraviges de almindelige regler, hvorefter der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, der er ledigt. Der henvises til pkt. C.

I det følgende gennemgås betingelserne for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under ferielukning. Der skelnes mellem kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand og ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

A. Kollektiv ferielukning

Ved kollektiv ferielukning i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode, hvor de ansatte er pålagt at holde ferie i overensstemmelse med ferielovens regler.

Det er en betingelse for at kunne anvende reglerne om kollektiv ferielukning, at ferien er varslet i overensstemmelse med ferielovens regler. Det vil sige med 3 måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Der henvises til § 9 i ferieloven, jf. lovbekendtgørelsen nr. 230 af 12. februar 2021 om ferie (ferieloven).

Der kan højst være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår.

Hvis en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed holdes helt lukket mere end 5 uger pr. ferieår, vil et medlem kunne anses for at være omfattet af kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.

Hvis en arbejdsgiver fx i en skriftlig meddelelse til de ansatte, i et brev til eller en samtale med a-kassen eller på anden udtrykkelig måde oplyser, at der i en periode er kollektiv ferielukning på arbejdspladsen, kan a-kassen som udgangspunkt lægge dette til grund.

A-kassen skal dog undersøge forholdet nærmere, hvis

– en arbejdsgiver – uanset at der højst kan være tale om kollektiv ferielukning i op til og med 5 uger pr. ferieår – angiver, at der er kollektiv ferielukning i over 5 uger pr. år

– a-kassen har tidligere erfaringer med, at arbejdsgiveren holder ferielukket uden at der er tale om en kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven, eller

– der af andre årsager er grund til at tro, at arbejdsgiveren ikke holder kollektiv ferielukning efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Hvis en arbejdsgiver har givet meddelelse om 5 ugers kollektiv ferielukning i et ferieår, og a-kassen har udbetalt dagpenge under ferielukningen på dette grundlag, vil disse dagpenge ikke være udbetalt med urette, selv om arbejdsgiveren senere giver meddelelse om yderligere kollektiv ferielukning i samme ferieår, medmindre a-kassen havde grund til at betvivle rigtigheden af den første meddelelse.

I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under kollektiv ferielukning.

A1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under kollektiv ferielukning

For at få dagpenge under en kollektiv ferielukning, skal medlemmet være omfattet af en ferielukning, der opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, jf. ovenfor. Medlemmet skal være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket.

Hvis et medlem kan anses for at være omfattet af en kollektiv ferielukning, kan medlemmet få dagpenge under ferielukningen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

– Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning

– Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge

– Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning

– Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret

– Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge

Ad betingelsen om, at medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af den kollektive ferielukning

Der kan kun udbetales dagpenge for dage, hvor medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen.

Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage (f.eks. 1. og 2. juledag), som indgår i en kollektiv ferielukning, hvis medlemmet ifølge lovgivning, kollektiv overenskomst eller individuel aftale ikke skulle have arbejdet disse dage, selv om virksomheden ikke havde holdt ferielukket. Dette gælder også for søgnehelligdage i tilfælde, hvor der holdes kollektivt ferielukket på en eller flere hverdage forud for søgnehelligdag(e).

Der vil derfor ved kollektiv ferielukning skulle ske belægning af dagpengekortet for søgnehelligdage. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (teknisk belægning), mens et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før "ledigheden" (teknisk belægning). Der henvises til § 30, stk. 1 og 2, i udbetalingsbekendtgørelsen.

Medlemmer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, anses for at være ledige, og de vil under en kollektiv ferielukning kunne få udbetalt dagpenge efter de almindelige regler for både hverdage og søgnehelligdage.

Hvis medlemmet i henhold til sin ansættelsesaftale kun skal arbejde på visse fastlagte tidspunkter, og virksomheden holder kollektiv ferielukning på andre tidspunkter, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge under den kollektive ferielukning efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da medlemmet ikke er forhindret i at arbejde som følge af ferielukningen.

Eksempel:

Et medlem var tidsbegrænset ansat på fast nedsat tid i perioden fra sidst i november 2020 til midt i april måned 2021. Det var i ansættelsesaftalen fastlagt, hvornår arbejdet skulle udføres. Der var ikke fastlagt arbejde i perioden fra den 20. december 2020 til den 6. januar 2021, hvor virksomheden havde kollektiv ferielukket. Medlemmet kunne ikke få dagpenge efter de særlige regler om dagpenge under kollektiv ferielukning, da hun på grund at vilkårene i ansættelseskontrakten ikke havde pligt til at arbejde eller ret til aflønning i perioden med kollektiv ferielukning. Medlemmet kunne heller ikke få dagpenge efter de almindelige regler, da hun havde opbrugt perioden med ret til supplerende dagpenge.

Ad betingelsen om, at medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge

Al ferie med økonomisk dækning skal være opbrugt.

Det betyder for det første, at al optjent betalt ferie, jf. ferieloven, skal være afholdt. Det gælder også ferie til elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, jf. § 42 i ferieloven, og overført ferie, jf. § 21 i ferieloven.

Dernæst skal alle dage med ret til feriedagpenge, jf. § 10 og § 18 i feriedagpengebekendtgørelsen, være afholdt.

En lønmodtager optjener i ferieåret ret til 5 ugers betalt ferie. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måned ansættelse i ferieåret, jf. § 4 og § 5, stk. 1, i ferieloven.

Et medlem, der samlet har optjent ret til feriebetaling efter ferieloven og feriedagpenge, der udgør mere end det maksimale hele antal dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge, vil derfor tidligst kunne få udbetalt dagpenge under en kollektiv ferielukning, når medlemmet har afholdt det maksimale antal hele dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge. Et medlem, som er omfattet af § 10, stk. 1, i feriedagpengebekendtgørelsen, anses altid for at have optjent økonomisk dækning til det maksimale antal hele dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge.

I tilfælde, hvor et medlem har optjent økonomisk dækning til mindre end det maksimale antal dage, skal alle dage med ret til optjent betalt ferie og med ret til feriedagpenge være afholdt, før der kan udbetales dagpenge under en kollektiv ferielukning.

Eksempel:

Et medlem har optjent 5 dages ferie med feriegodtgørelse på baggrund af beskæftigelsesperioder i optjeningsåret og har herudover optjent ret til 10 dage med feriedagpenge på baggrund af udbetalte ydelser i optjeningsåret. Medlemmet er ansat på en virksomhed, der har kollektiv ferielukket i 4 uger i sommerperioden.

Medlemmet vil i den 1. uge af ferielukningen kunne afholde ferie med feriegodtgørelse i 5 dage og vil derefter i den 2. og 3. uge kunne få udbetalt feriedagpenge for 10 dage. Medlemmet vil herefter kunne få udbetalt dagpenge i den 4. og sidste uge af den kollektive ferielukning.

I forudsætningen om, at al ferie med økonomisk dækning skal være afholdt, inden der kan udbetales dagpenge under kollektiv ferielukning, ligger i øvrigt, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som f.eks. har planlagt ferie i efteråret og eventuelt har fået ferien registreret hos jobcenteret, og som herefter bliver ansat på en virksomhed, der holder kollektiv ferielukning i sommerperioden.

Dette medlem vil muligvis kunne afholde den planlagte ferie i efteråret, men vil ikke kunne få udbetalt dagpenge under den kollektive ferielukning i sommerperioden, da medlemmet på dette tidspunkt endnu ikke fuldt ud har udnyttet sine muligheder for at afholde ferie med økonomisk dækning.

Kravet om, at al ferie med økonomisk dækning skal være opbrugt, inden der kan udbetales dagpenge under kollektiv ferielukning, gælder også for medlemmer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Opgørelsen af dage med ret til feriedagpenge, herunder dage med ret til betalt ferie efter ferieloven, sker på opgørelsestidspunktet for udbetaling af feriedagpengene, jf. § 9, stk. 6, i feriedagpengebekendtgørelsen.

Ad betingelsen om, at medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret

Medlemmet skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret og derved midlertidigt stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Et medlem, der er omfattet af en kollektiv ferielukning mellem jul og nytår, er dog fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret, jf. § 21, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis arbejdspladsen har kollektiv ferielukning i en periode, der er længere end den periode, hvor medlemmet er fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret mellem jul og nytår, skal medlemmet være tilmeldt i hele den periode, hvor der er kollektiv ferielukning, for at få dagpenge.

Eksempel: Arbejdspladsen havde julelukket fra og med onsdag den 23. december 2020 til og med fredag den 1. januar 2021. Ledige var i 2020 alene fritaget for pligten til at tilmelde sig jobcenteret i perioden fra og med den 24. december 2020 til og med den 3. januar 2021.

Medlemmet var ikke tilmeldt hos jobcenteret den 23. december 2020 og havde derfor ikke ret til dagpenge under arbejdspladsens kollektive ferielukning i perioden 23. december 2020 til og med den 1. januar 2021.

Ad betingelsen om, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge

Dette indebærer bl.a., at medlemmet skal have ret til dagpenge efter §§ 53-55 i loven, at medlemmet senest to uger efter tilmeldingen hos jobcenteret har et godkendt CV, og at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der kræves dog ikke en frigørelsesattest for at medlemmet kan få dagpenge under en kollektiv ferielukning.

B. Ferielukning, der ikke er kollektiv ferielukning

Ved en ferielukning forstås, at en hel virksomhed eller en nøje defineret del af en virksomhed (fx en afdeling på et hospital eller en bestemt produktionsenhed) holdes helt lukket i en periode. For at få dagpenge under ferielukningen, skal medlemmet være ansat på den virksomhed eller del af virksomheden, der holder ferielukket.

Som eksempler på ferielukninger, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning, kan nævnes:

– Ferielukningen er ikke varslet i overensstemmelse med reglerne i ferieloven.

– Ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren har ikke dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.

– Den del af ferielukningen, der ligger uden for den periode, som arbejdsgiveren har dikteret, at de ansatte skal afholde deres ferie i, i tilfælde, hvor ferielukningen er på over 5 uger pr. ferieår, og arbejdsgiveren udtrykkeligt har dikteret i hvilke (op til og med) 5 uger, de ansatte skal afholde deres ferie.

Eksempel:

Arbejdsgiveren havde fastsat, at de ansatte skulle holde ferie i 3 uger inden for de 7 uger, hvor skolerne havde ferielukket, men arbejdsgiveren havde ikke præciseret i hvilke uger. Derimod kunne de ansatte - efter nærmere aftale med arbejdsgiveren - selv bestemme, hvornår de ville holde ferie. Ferielukningen var ikke en "kollektiv ferielukning".

I det følgende beskrives de betingelser, der skal være opfyldt for, at et medlem kan få udbetalt dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

B1. Betingelser, der skal være opfyldt for at få dagpenge under en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning

Følgende betingelser skal være opfyldt:

– Medlemmet er forhindret i at arbejde som følge af virksomhedens ferielukning

– Medlemmet har holdt al ferie med løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge

– Medlemmet ønsker ikke at holde ferie for egen regning

– Medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret

– Medlemmet opfylder i øvrigt betingelserne for at få dagpenge

For uddybning af betingelserne henvises til pkt. A1. ovenfor, der også gælder for ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

Herudover gælder følgende betingelser:

– Medlemmet skal have en frigørelsesattest

– Medlemmet må ikke forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren

Ad betingelsen om, at medlemmet ikke må forbeholde sin arbejdskraft for arbejdsgiveren

A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering efter §§ 29 og 30 i rådighedsbekendtgørelsen, jf. de nærmere retningslinjer der fremgår af vejledningen til bestemmelserne, jf. vejledning nr. 10077 af 28. november 2019 til bekendtgørelse om rådighed.

Særligt om ferielukning på feriefridage

Reglerne om feriefridage og særlige fridage er ikke indeholdt i ferieloven, men fremgår af de kollektive overenskomster og individuelle aftaler. De særlige regler om dagpenge under en kollektiv ferielukning finder derfor ikke anvendelse ved ferielukning på feriefridage.

Et medlem, der er omfattet af en ferielukning på feriefridage eller særlige fridage, kan få dagpenge under ferielukningen på samme betingelser som gælder for medlemmer, der er omfattet af en ferielukning, der ikke opfylder betingelserne for at være en kollektiv ferielukning.

C. Særlige forhold

Dagpengegodtgørelse (G-dage)

Der skal ikke betales G-dage i forbindelse med ferielukning.

Ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning

Betingelserne i pkt. A. og B. gælder kun i det omfang, ansættelsesforholdet stadig består.

Hvorvidt et ansættelsesforhold fortsat består, må afgøres ud fra en konkret vurdering.

Opsigelse af et ansættelsesforhold må dog i det mindste forudsætte en udtrykkelig meddelelse fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager (eller omvendt) i overensstemmelse med gældende lov, kollektiv overenskomst el. lign om, at ansættelsesforholdet ophører fra et angivet tidspunkt.

En ferieplan på en opslagstavle vil derfor som udgangspunkt ikke kunne tages som indtægt for, at ansættelsesforholdet bringes til ophør.

Rådighed og genansættelse efter ophør af ansættelsesforholdet i forbindelse med ferielukning

Genansættelse forudsætter, at ansættelsesforholdet forinden har været ophørt, jf. ovenfor. Genansættelse forudsætter desuden en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om et nyt ansættelsesforhold fra et angivet tidspunkt.

Hvis et medlem i forbindelse med en ferielukning ophører i ansættelsesforholdet og samtidig indgår aftale om et nyt ansættelsesforhold, skal a-kassen rådighedsvurdere medlemmet, jf. §§ 29 og 30 i rådighedsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer, der fremgår af vejledningen til bestemmelserne.

Hvis der er tale om meget korte ophør mellem ansættelsesforhold af længere varighed, eller der i øvrigt er tale om et gentagelsesmønster, bør a-kassen som udgangspunkt træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står fuld, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ferielukning og selvforskyldt ledighed

Hvis et medlem afskediges i forbindelse med en ferielukning, er medlemmet selvforskyldt ledig, hvis afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1169 af 25. november 2019 om selvforskyldt ledighed. Hvis medlemmet ikke afskediges i forbindelse med en ferielukning, men medlemmet vælger ikke at vende tilbage til arbejdspladsen efter ferien, skal dette sidestilles med, at medlemmet siger sit arbejde op. Medlemmet er i så fald selvforskyldt ledigt, medmindre medlemmet har en gyldig grund til at sige op, jf. § 4 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.