Cirkulæreskrivelse om naturalisation

Udlændinge- og Integrationsministeriets  cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17/6 2021, ændret ved:

cirkulæreskrivelse nr. 9432 af 11/4 2022 (Generhvervelse af statsborgerskab efter frakendelse eller fratagelse af statsborgerskabet).

Det aftales mellem regeringspartiet Socialdemokratiet samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for udlændinge- og integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne offentliggøres.

Hvis en aftalepart skulle ønske at ændre aftalen, meddeles dette forudgående i aftalekredsen.

Tildeling af dansk statsborgerskab er ikke en ret. Dansk statsborgerskab er noget, som man skal gøre sig fortjent til. Aftaleparterne finder derfor helt grundlæggende, at tildeling af dansk statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Tildelingen af statsborgerskab bør derfor ske under hensyntagen til sammenhængskraften i Danmark og på baggrund af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark og grundlæggende danske værdier og retsprincipper til, lært dansk, ikke har begået kriminalitet og som har integreret sig i og ønsker at være en aktiv del af det danske samfund. Indfødsretsreglerne kan således virke som et incitament til og en belønning for at integrere sig i det danske samfund.

Aftalen skal sikre, at kravene til udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab, afspejler dette.

Vandelskravet

Det er for det første af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret ikke har begået alvorlig kriminalitet.

En ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel, skal derfor fremover udelukkes fra at blive dansk statsborger.

Aftalekredsen anerkender i den forbindelse, at enhver ansøger har mulighed for at få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det. Der er enighed i aftalekredsen om, at aftalekredsens tilgang i udvalget til eventuel dispensation for vandelskravet for ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel, vil være, at dispensation tidligst kan komme på tale efter udløbet af den karensperiode, der gjaldt efter den tidligere aftale om indfødsret fra 2018. Dispensation fra vandelskravet forudsætter i alle tilfælde, at et flertal i udvalget er indstillet på at meddele dispensation. Om det er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøger.

Vandelskravet skærpes endvidere således, at karenstiden for ansøgere, der flere gange begår karensgivende strafbare forhold, fremover forlænges med, hvad der svarer til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde – uanset om der er tale om ligeartet kriminalitet eller ej. Hastighedsovertrædelser er dog ikke omfattet af denne skærpelse.

Endelig skærpes vandelskravet for personer, der har fået bøder for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri, således at bøder på 3.000 kr. og derover udløser en karensperiode på 6 år.

Aftalepartierne er enige om at ændre karensberegningen for bødestraffe, således at karenstiden fremover beregnes fra afgørelsesdatoen og ikke som i dag allerede fra gerningstidspunktet.

Det er efter aftaleparternes opfattelse vigtigt, at der i sagsbehandlingen er adgang til alle oplysninger om strafbare forhold, som er omfattet af karens- og udelukkelsesreglerne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, således at reglerne kan håndhæves effektivt, og at aftaleparterne derfor lægger vægt på, at regeringen fortsat har fokus på snarest muligt at løse udfordringerne i samspillet mellem reglerne om registrering og sletning af oplysninger i Kriminalregisteret og reglerne om karens eller udelukkelse i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Aftaleparterne holdes med jævne mellemrum orienteret om fremdriften i arbejdet med at løse udfordringerne med den indbyrdes uoverensstemmende systematik. Regeringen bestræber sig på at kunne præsentere en løsning på udfordringen inden udgangen af 2021.

Frakendelse

Aftaleparterne er endvidere enige om at undersøge, hvorvidt området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet kan udvides.

Aftaleparterne noterer sig i den forbindelse, at regeringen har planer om at fremsætte et lovforslag om frakendelse af statsborgerskab for visse former for bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Der er på den baggrund enighed mellem aftaleparterne om, at det giver anledning til ligeledes at undersøge, om der er et videre råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Der er tillige enighed mellem aftaleparterne om, at det skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3 fra ”kan” til ”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det aftales, at regeringen inddrager aftaleparterne i undersøgelserne og udmøntningen heraf, idet aftaleparterne er enige om at eventuelle muligheder for – inden for Danmarks internationale forpligtelser – at udvide adgangen for fratagelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.

Indfødsretsprøve

Aftaleparterne er enige om, at det er af væsentlig betydning, at en ansøger har taget en række danske værdier til sig. Derfor ændres Indfødsretsprøven af 2015 således, at der fremover vil blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven. Herved stiger andelen af uforberedte spørgsmål i indfødsretsprøven fra 5 til 10 spørgsmål. Spørgsmålene om danske værdier kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning mv.

Opholdskrav

Det er vigtigt for aftaleparterne, at en ansøger har opnået en tilstrækkelig tilknytning til det danske samfund. Der er derfor enighed om, at der ved siden af det gældende opholdskrav indføres en betingelse om, at almindelige ansøgere om dansk statsborgerskab skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år, mens der for flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer indføres et krav om 1 års tidsubegrænset opholdstilladelse ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Beskæftigelse

Det er endvidere af betydning for aftaleparterne, at ansøgere om dansk indfødsret bidrager aktivt til det danske samfund. Der er derfor enighed om at indføre et krav om, at en ansøger som udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere er der enighed om, at ansøgeren skal være tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Gæld

Endvidere er aftaleparterne blevet enige om, at kravet, om at en ansøger ikke må have forfalden gæld til offentlige, udvides til at omfatte flere typer af forfalden gæld, således at også forfalden SU-lån, bøder til politi og offerbidrag, retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager samt visse kontrolafgifter til trafikselskaber vil være til hinder for at blive dansk statsborger. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at der indføres en bagatelgrænse, således at forfaldne kontrolafgifter til trafikselskaber på mindre end 3.000 kr. ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Selvforsørgelse

Aftaleparterne er enige om at skærpe betingelserne for ansøgere, der kan blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse ved bevis for at have bestået Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prøver (frisørreglen), således at de fremadrettet ikke må have modtaget hjælpe fra det offentlige i en periode på sammenlagt mere end 3 måneder – mod i dag 6 måneder – i de seneste 9 år.

Grundlovsceremoni

Erhvervelse af dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Tildeling af dansk statsborgerskab skal derfor fortsat betinges af deltagelse i en ceremoni. Fremover skal ansøgeren alene have mulighed for at deltage i en ceremoni i bopælskommunen, og ansøgeren skal give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Aftaleparterne noterer sig i den forbindelse, at regeringen vil fremsætte lovforslag om ændring af indfødsretsloven samt udstede en ny bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier.

Sydslesvig

Det danske mindretal i Sydslesvig er historisk set en del af Danmark. Det skal derfor være muligt for dansksindede syd for grænsen, som har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, at opnå dansk statsborgerskab. Der er derfor enighed om at ændre på kravet om dokumentation for tilknytning til danske forhold under ophold i Sydslesvig som voksen, så kravet kun stilles ved ophold i Sydslesvig udover 5 år efter endt skolegang.

Endvidere er der enighed om en praksisændring, således at den geografiske afgrænsning af Sydslesvig udvides til at omfatte hele Kiel Kommune.

Endelig skal det fremover være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig at opnå dansk statsborgerskab som biperson sammen med en forælder, hvis det kan dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig i et år. Det bemærkes, at hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt. Regeringen vil derfor som opfølgning til aftalen fremsætte forslag om ændring af indfødsretsloven.

Nordiske statsborgere

Der er med de gældende regler to adgange for nordiske statsborgere til at erklære sig danske. Den ene adgang til at erklære sig dansk gælder også nordiske statsborgere, som har opnået deres nordiske statsborgerskab ved naturalisation. Aftaleparterne er enige om at afskaffe denne lempelige erklæringsadgang for blandt andet naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år. Regeringen vil som opfølgning på aftalen i det kommende folketingsår fremsætte forslag om ændring af indfødsretsloven med henblik på afskaffelse af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år.

Midlertidighed

Med aftalen forpligter regeringen sig til inden sommerferien at indkalde til drøftelser om, hvordan myndighedernes inddragelsesindsats kan tilrettelægges, så det så vidt muligt sikres, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til ”de facto permanent ophold”.

Bevissager

Der er endelig enighed mellem aftaleparterne, om at det skal undersøges, hvordan dokumentationskravet i ansøgningssager om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret kan gøres mere smidigt med henblik på, at aftalepartierne kan have en drøftelse heraf senest i 4. kvartal 2021.

Individuelle samtaler

Aftaleparterne er enige om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet – inden for rammerne af grundloven og med inspiration fra blandt andet Østrig og Schweiz – inden for et år skal udarbejde en redegørelse om, hvordan en ordning med individuelle samtaler og evt. individuel behandling af ansøgninger i Folketingets Indfødsretsudvalg kan indgå i processen ved ansøgning om dansk statsborgerskab med henblik på aftalekredsens videre drøftelser herom.

Lovforslag om indfødsrets meddelelse

Regeringen forpligter sig med aftalen til i fremtidige lovforslag om indfødsrets meddelelse på baggrund af ansøgernes statsborgerskab at anføre ansøgerne i områdegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande samt Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande.

Revisionsbestemmelse

Med henblik på løbende at følge udviklingen i antallet af ansøgninger om dansk statsborgerskab vil regeringen årligt i løbet af første kvartal orientere aftaleparterne om udviklingen i antallet af ansøgninger i det netop afsluttede kalenderår.

Hvis der i den forbindelse ses en kraftig stigning i antallet af ansøgninger fra statsborgere fra lande uden for Europa på 25% sammenlignet med gennemsnittet i de fire foregående år, forpligter regeringen sig til at indkalde aftalekredsen til politiske forhandlinger. Aftaleparterne vil i den forbindelse kunne foreslå tiltag med henblik på at imødegå stigningen – f.eks. indførelse af et loft over tildeling af statsborgerskaber, et moratorium eller lignende.

Økonomiske konsekvenser

De forventede øgede udgifter som følge af aftalen skal finansieres ved forhøjelse af gebyret i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om indfødsret ved naturalisation. Forhøjelsen af gebyret vil således afspejle de forventede merudgifter, der følger af aftalen og vil derfor ikke være en skatte- eller afgiftsstigning.

Ikrafttrædelse og overgangsordning

Aftaleparterne er enige om, at aftalen skal træde i kraft med en overgangsordning med afsæt i den aktuelle sagsbehandlingstid.

Dog således, at det skærpede vandelskrav for ansøgere, der er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, skal gælde allerede fra førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat den 29. april 2021, uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Endvidere vil ændringen for så vidt angår indfødsretsprøven ikke gælde for førstkommende indfødsretsprøve i juni 2021.

Kapitel 1

Indledning

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag herom fremsættes to gange årligt af udlændinge- og integrationsministeren.

Denne cirkulæreskrivelse beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i denne cirkulæreskrivelse eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne.1)

Udlændinge- og Integrationsministeriet må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet.

Med hensyn til anden fase bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 1. Personer, der opfylder betingelserne i denne cirkulæreskrivelse for så vidt angår ophold, alder, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, beskæftigelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen.

§ 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

§ 2 A. Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgerens erhvervelse af indfødsret betinges af, at ansøgeren efter lovforslagets vedtagelse deltager i en ceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven mv.

Stk. 2. Kravet om efter lovforslagets vedtagelse at deltage i en ceremoni og skrive under på at ville overholde grundloven mv. stilles dog ikke over for ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere, der er undtaget kravet om bopæl her i landet eller er meddelt dispensation herfra, og ansøgere omfattet af § 26 og § 27.

§ 2 B. En ansøger, der på grund af sygdom eller på grund af en fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke er i stand til at deltage i en grundlovsceremoni, jf. § 2 A, kan søge om dispensation fra kravet.

Stk. 2. Ansøgninger om dispensation, jf. stk. 1, behandles af Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 3. Ansøgeren skal til brug for Indfødsretsudvalgets behandling af ansøgningen om dispensation indsende lægelig dokumentation, hvoraf det fremgår, om ansøger har en sygdom eller en funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til at deltage i en grundlovsceremoni.

§ 3. Krav, der efter denne cirkulæreskrivelse skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Stk. 2. Børn, der optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. §§ 14, 15 og § 18, stk. 1, 1. pkt., skal være under 18 år på det tidspunkt, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Stk. 3. Kravene om opholdsperiode og tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuelle strafbare forhold, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

§ 4. Ophævet.

Kapitel 3

Ophold

§ 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet.

§ 5 A. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i 2 år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget, jf. dog stk. 2. For så vidt angår personer omfattet af § 7, stk. 2, er det en betingelse, at ansøgeren har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i 1 år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 3, § 8, stk. 4, §§ 12-18 og § 26 kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse.

§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse. Såfremt ansøgeren har fået opholdstilladelse forud for indrejse i Danmark, regnes opholdsperioden dog fra indrejsetidspunktet.

§ 7. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft 9 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 2. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 3. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet.

§ 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået, og ægtefællen har været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.

Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. Ved opgørelsen af ansøgerens sammenlagte tidligere ophold, jf. 1. pkt., ligestilles ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

Stk. 5. Ligestilling af ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, jf. stk. 4, gælder tilsvarende for ansøgere, som har haft bopæl i udlandet på grund af ægtefællens arbejde, men efterfølgende på ny har etableret bopæl her i landet. Det er en forudsætning, at ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

§ 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet. Det er endvidere en betingelse, at

1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller

2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.

Stk. 2. Særlige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af bilag 1, pkt. 1.

§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.

§ 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

§ 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet, jf. dog stk. 2

Stk. 2. Det er en betingelse, at ansøger ville have bevaret sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, jf. § 8 i lov om dansk indfødsret, hvis ansøgers mor havde erklæret ansøger for dansk i den pågældende periode.

§ 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk herkomst, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af bilag 1, pkt. 2, 3, 4 og 5.

Kapitel 4

Naturalisation af børn

§ 14. Børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforlag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

§ 15. Ophævet.

§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, jf. dog § 33, stk. 6.

§ 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i landet.

§ 18. Børn, som ikke er omfattet af §§ 14-17, kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

Kapitel 5

Strafbare forhold

§ 19. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle strafbare forhold begået her i landet eller i udlandet. Urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i lov om dansk indfødsret.

Stk. 2. Ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 3. Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, straffelovens § 136, stk. 2 eller 3, eller er udvist for bestandig, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere kan ansøgere, der er idømt skærpet straf med henvisning til straffelovens § 81 a, ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 4. Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år, kan ikke optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog bilag 2 for ansøgere, som på gerningstidspunktet var under 18 år.

Stk. 5. Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, medmindre forholdet ikke er karensgivende, jf. oversigten i bilag 2, jf. dog stk. 9.

Stk. 6. Har ansøgeren flere gange været straffet, forlænges karenstiden, således at den samlede karenstid forlænges svarende til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde, jf. dog stk. 7. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

Stk. 7. Har ansøgeren flere gange fået bøder for hastighedsovertrædelser i medfør af færdselsloven, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kun bøder, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

Stk. 8. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 9. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 5. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven og våbenloven, og den pågældende bøde indebærer, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog stk. 10.

Stk. 10. Forelæggelse vil i øvrigt ske for overtrædelse af færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til under 3.500 kr. Derudover vil forelæggelse ske for overtrædelse af færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet med en samlet bøde i niveauet fra 3.500 kr. til og med 5.000 kr. for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst en bøde på 3.500 kr. eller derover.

§ 20. Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om strafbare forhold, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt det vurderes, at karenstiden ville være udløbet. Hvis det strafbare forhold er begået i udlandet, vurderes det, om karenstiden ville være udløbet, hvis forholdet havde været begået i Danmark.

§ 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

§ 21 A. Ansøgere, der har fået frakendt eller frataget sit danske statsborgerskab, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Dette gælder dog ikke for ansøgere, som har fået frakendt sit danske statsborgerskab i medfør af § 8 A, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Kapitel 6

Forfalden gæld til det offentlige

§ 22. En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) studielån (SU-lån),

6) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

7) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren,

8) kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover,

9) bøder til politiet og offerbidrag,

10) retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager eller

11) skatter og øvrige afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Kapitel 7

Selvforsørgelse

§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.2)

Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.

Stk. 3. Har ansøgeren i mere end 4 måneder modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, eller har ansøgeren i de seneste 5 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder, vil perioden, hvor ansøgeren ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven efter stk. 1 og 2, blive forlænget med en periode svarende til den samlede dagpengeperiode, der overstiger 4 måneder.

Kapitel 7 A

Beskæftigelse

§ 23 A. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, at ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 3. Ved beregning af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, jf. stk. 1, indgår beskæftigelse på følgende måde:

1) Ansættelsesforhold, hvor ansøgeren her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed.

2) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor ansøgeren har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år.

3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor ansøgeren har haft beskæftigelse, i forbindelse med at ansøgerens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 2, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år.

4) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til ansøgerens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år.

5) Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Stk. 4. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren inden det fyldte 22. år søger om dansk statsborgerskab, forudsat at ansøgeren er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år og i øvrigt opfylder de øvrige grundlæggende betingelser. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, §§ 12-18 og § 26, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke opfylder kravet om beskæftigelse.

Stk. 5. Har ansøgeren nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension, anses kravene i stk. 1 og stk. 2 for opfyldt.

Kapitel 8

Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

§ 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 3 måneder, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prøver.

Stk. 3. Det er herudover en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, jf. dog § 33, stk. 7, og bilag 4.

Stk. 4. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3, jf. stk. 1, samt Indfødsretsprøven af 2021, jf. stk. 3. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.3) I det omfang funktionsnedsættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller som det mindre Prøve i Dansk 1, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, er det en betingelse for forelæggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået den pågældende prøve. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i Danskuddannelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage danskprøve som anført og Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisningen som de manglende forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven af 2021. Hvis de i 3. og 4. pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurdering, jf. 1. pkt., kunne lægges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.

Stk. 5. For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, kan det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2, jf. stk. 2, samt Indfødsretsprøven af 2021. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.4) I det omfang funktionsnedsættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, er det en betingelse for forelæggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i Danskuddannelse 2 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage en danskprøve som anført og Indfødsretsprøven af 2021, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisningen som de manglende forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven af 2021. Hvis de i 3. og 4. pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurdering, jf. 1. pkt., kunne lægges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.

Stk. 6. De forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund, jf. dog stk. 7.5) Erklæringen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1-3, eller en prøve på et lavere niveau, jf. stk. 4. Erklæringen skal derudover særligt forholde sig til bl.a., om ansøgeren vil kunne deltage i Danskuddannelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Danskuddannelse 1 eller i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger, om ansøgeren kan forsøge at aflægge en danskprøve under konkrete særlige vilkår, og om ansøgeren kan forsøge at gå op til en danskprøve, hvis ansøgeren fritages for én eller flere delprøver. Alle vurderinger i erklæringen skal være begrundede. Derudover skal det af erklæringen bl.a. fremgå, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende inden for en periode på 5 år vil blive i stand til at forsøge at tage (gå op til) en danskprøve som anført, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler.

Stk. 7. Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal de forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., være dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. Erklæringen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse.

Stk. 8. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for danskkundskaber samt Indfødsretsprøven af 2021, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 9

Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg

§ 25. Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er omfattet af § 8, stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, § 19, stk. 9 og 10, § 20, stk. 2, og § 24, stk. 4 og 5, kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller flere betingelser i aftalen.6)

Stk. 2. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 10

Naturalisation af statsløse personer født i Danmark

§ 26. I overensstemmelse med FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at

1) ansøgeren har fast bopæl her i landet,

2) ansøgning indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år,

3) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt,

4) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at

5) ansøgeren altid har været statsløs.

Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i henhold til stk. 1, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

§ 27. Ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år, kan i overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af § 17, hvis ansøgeren har bopæl her i landet.

Kapitel 11

Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation

§ 28. Ansøgning om naturalisation indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og §§ 30 til 30 A.

Stk. 2. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal ansøgningen indgives ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til voksne ansøgere”.

Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Stk. 4. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales gebyr i overensstemmelse med § 12 i lov om dansk indfødsret.

§ 29. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.

§ 30. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 16 og 18, skal indgive ansøgning om naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn”, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, jf. § 14, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn”. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndighederne direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

§ 30 A. Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder, jf. § 27, jf. § 17, eller FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, jf. § 26, skal indgive ansøgning om naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til statsløse født i Danmark”.

§ 31. Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister, eIndkomstregistret og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder, jf. § 12, stk. 3, i lov om dansk indfødsret.

§ 32. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget, som er omfattet af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Af oversigten vil bl.a. fremgå, hvilke betingelser i retningslinjerne for naturalisation som de pågældende personer ikke ses at opfylde.

Stk. 2. Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet.

Stk. 3. Forud for 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag.

Kapitel 12

Ikrafttræden mv.

§ 33. Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 21. juni 2021 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse heraf uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 10. april 2020 samt ansøgninger og anmodninger om genoptagelse modtaget den 10. april 2020 eller senere, som er færdigbehandlet med tilkendegivelse om optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med henvisning til cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation uden forbehold for nye retningslinjer, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 28. januar 2020 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (Ændrede krav til dansksindede sydslesvigere).

Stk. 3. Ansøgninger, der er modtaget den 10. april 2020 eller senere, og som med henvisning til cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021 om naturalisation er færdigbehandlet med tilkendegivelse om optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil blive omfattet af denne cirkulæreskrivelse.

Stk. 4. § 19, stk. 2, om strafbare forhold gælder dog for behandlingen af alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse uanset tidspunktet for indgivelsen heraf.

Stk. 5. § 23 A om beskæftigelse gælder for behandlingen af alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse modtaget efter den 19. april 2021.

Stk. 6. § 16 har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret.

Stk. 7. Ansøgere, der har bestået Indfødsretsprøven af 2015 aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.

Stk. 8. Cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021 om naturalisation ophæves.

De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i aftalen.

I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav.

Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt.

1. Længerevarende opholdsafbrydelser

Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i aftalens § 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde:

1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.

1.2. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.

1.3. En ansøger, der efter seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. aftalens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år.

2. Danskfødte ansøgere

Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og

1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller

2) hvis kun én af forældrene var dansk på fødselstidspunktet, og ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.

3. Tidligere danske statsborgere

Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

4. Ansøgere af dansk afstamning

Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,

2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,

3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.

5. Dansksindede sydslesvigere

5.1. Dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse såfremt:

1) Ansøgeren i en 2-årig periode har opholdt sig i Danmark uafbrudt.

2) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig.

3) Ansøgeren helt eller delvist har gået i dansk skole.

4) Ansøgeren som voksen har vist tilknytning til danske forhold ved enten at være flyttet til Danmark eller ved under fortsat ophold i Sydslesvig udover 5 år efter endt skolegang at være aktiv i eller medlem af én eller flere af det danske mindretals foreninger eller på anden måde at have vist tilknytning til danske forhold.

5.2. Dansksindede sydslesvigere, der ikke har bopæl i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt ansøgeren opfylder 2 ud af nedenstående 4 kriterier, dog således at kriterium nr. 1 er obligatorisk:

1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig og har helt eller delvist gået i dansk skole eller kan godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til andre ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation.

2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen.

3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil dette kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt har en særlig tilknytning til det danske mindretal).

4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivilligt arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det danske mindretals foreninger.

Bødestraf

1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret.

2) Bøder for spirituskørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret.

3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret.

4) Bøder på 3.000 kr. og derover for overtrædelse af straffelovens § 215, § 215 a, § 260, stk. 2 eller 3, § 260 a (negativ social kontrol), overtrædelse af udlændingeloven samt for socialt bedrageri (straffelovens § 289 a) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret.

5) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (dog ikke for overtrædelse af § 216) og bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år er til hinder for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret, hvis gerningsmanden var under 18 år på gerningstidspunktet.

Andre sanktioner

6) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 3 år ved vilkår om ungdomskontrakt.

7) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra afgørelsestidspunkt i Kriminalregisteret.

1) Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner.

2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for bestået almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for bestået almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.

6) Bestået FVU dansk trin 4 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 4).

7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver

9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.

10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).

11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.

12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.

13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.

15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis for en danskprøve

Særligt med hensyn til børn

17) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for børn under 12 år.

18) Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden lovens vedtagelse.

19) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for ansøgere omfattet af § 14, 1. pkt., og som ikke har ophold i landet.

Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland

20) Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere

21) Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig.

Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere

22) Dansksindede sydslesvigere, som er omfattet af aftalens bilag 1, pkt. 5, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber mv.

Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12

23) Med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk, som tilstrækkelig.

1) Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner.

2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for bestået almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for bestået almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.

6) Bestået FVU dansk trin 2, trin 3 eller trin 4 (før 1. august 2020 FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4).

7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bevis for bestået videregående uddannelse på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver

9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.

10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).

11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.

12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.

13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.

15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

1) Børn under 12 år.

2) Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog kravet i aftalens bilag 3a, pkt. 18, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin.

3) Ansøgere omfattet af § 14, 1. pkt., og som ikke har ophold i landet.

4) Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.

5) Svensk- eller norsktalende ansøgere, der har en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole.

6) Dansksindede sydslesvigere, som er omfattet af aftalens bilag 1, pkt. 5.

7) Ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet.

1) Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet.

2) Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension, vil ikke være afskåret fra at kunne opnå indfødsret.

3) FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

4) Der henvises til note 3.

5) Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at fremkomme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund.

6) Praksis vedrørende forelæggelse af ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg vil fremgå af hjemmesiden www.uim.dk. En ansøgning vil eksempelvis i følgende tilfælde kunne forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser i aftalen: Hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har taget en uddannelse her i landet, der opfylder kravene i § 11, hvor ansøgeren af helt særlige grunde i en periode ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf. § 23, og hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde kravene til de prøver, der er angivet i aftalens § 24, stk. 1, jf. bilag 3.a, eller § 24, stk. 2, jf. bilag 3.b.

 

 

§ 21 A indsat 1/5 2022 ved cirk.skr. nr. 9432 af 11/4 2022.