Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Omsorg

Bekendtgørelse om offentliggørelse af kommunernes beslutninger efter lov om velfærdsaftaler på ældreområdet

Social- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 12/5 2021.

I medfør af § 6, stk. 3, i lov nr. 879 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på ældreområdet fastsættes:

§ 1. Kommunens beslutninger efter kapitel 4 i lov om velfærdsaftaler på ældreområdet skal offentliggøres på kommunens hjemmeside i en samlet oversigt.

Stk. 2. Oversigten efter stk. 1 skal gøres tilgængelig for borgere, der er omfattede af velfærdsaftalen på ældreområdet, på en relevant ikke-digital måde.

Stk. 3. Oversigten efter stk. 1 skal indeholde både kommunalbestyrelsens beslutninger og beslutninger, der er truffet af kommunens udvalg eller administration efter § 5 i lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.

§ 2. Oversigten efter § 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Hvilke lovbestemmelser der er truffet beslutning om at fravige.

2) Dato for beslutningen om at fravige lovbestemmelsen.

3) Hvorvidt den enkelte lovbestemmelse fraviges helt eller delvist.

4) Hvorvidt fravigelsen af den enkelte lovbestemmelse fraviges i hele kommunen, og hvis dette ikke er tilfældet, for hvilke tilbud m.v. fravigelsen gælder.

5) Ved angivelse af datoer hvilken periode fravigelsen af den enkelte lovbestemmelse gælder.

6) Hvorvidt der er behov for overgangsbestemmelser og i givet fald indholdet af sådanne.

Stk. 2. Oversigten i dens digitale form kan endvidere indeholde følgende oplysninger:

1) Henvisning ved link til andre dele af kommunens hjemmeside, hvor der fremgår yderligere oplysninger om fravigelsen af den enkelte lovbestemmelse.

2) Henvisning ved link til andre dele af kommunens hjemmeside, hvor der fremgår yderligere oplysninger om kommunalbestyrelsens beslutning om at fravige den enkelte lovbestemmelse.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. september 2024.

Til toppen