Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sagsbehandling

Bekendtgørelse om Udbetaling Danmarks kontoplan og finansiering af ydelser mv.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1717 af 24/8 2021.

I medfør af § 26, stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, fastsættes:

Kontoplanen

§ 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter en overordnet kontoplan for ydelser og tilskud hos Udbetaling Danmark svarende til de statslige og kommunale konti, der følger af den til enhver tid gældende finanslov, jf. bilag 1, på sagsområder der er omfattet af § 1 i Lov om Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark kan anvende andre underliggende kontostrukturer og opdelinger, som til enhver tid skal kunne sammenkædes entydigt med den overordnede kontoplan.

Stk. 2. Ændringer i kontoplanen eller i bemærkningerne til denne skal ske skriftligt med et skriftligt varsel på 2 måneder til Udbetaling Danmark inden ændringen træder i kraft. Beskæftigelsesministeriet orienterer relevante ministerier samt Kommunernes Landsforening om ændringerne samtidigt med meddelelsen til Udbetaling Danmark.

Stk. 3. Udbetaling Danmark skal fastsætte interne kontostrukturer, som afledes af de behov, der følger af lovgivningen, kravene i bemærkningerne til kontoplanen, jf. bilag 1, samt beslutninger truffet af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Stk. 4. Vilkårene i bilag 1 kan fraviges efter nærmere aftale med ressortministerierne.

Registrering af finansiering mv.

§ 2. Udbetaling Danmark skal tilrettelægge regnskabsregistreringen, således at staten og kommunerne kan regnskabsregistrere udbetalte ydelser korrekt og fyldestgørende.

Stk. 2. Udbetaling Danmarks udbetalinger af sociale ydelser m.v. til borgere m.fl. sker fra konti, der er stillet til rådighed for Udbetaling Danmark i Statens KoncernBetalinger (SKB). Regnskabsregistreringen i Udbetaling Danmark skal tilrettelægges, så der i videst muligt omfang er samtidighed mellem udbetalingerne til borgere m.fl. og Udbetaling Danmarks opkrævning af finansieringsbidrag fra kommuner og ressortministerier til dækning for de udbetalte ydelser, jf. bilag 1.

§ 3. Opstår der krav om tilbagebetaling af en uretmæssigt modtaget ydelse over for borger, overtager staten det fulde tilgodehavende.

Stk. 2. Udviklingen i tilgodehavender skal registreres på særskilte balancekonti i Udbetaling Danmarks regnskab, der kan kobles til den dertil hørende ydelseskonto.

Stk. 3. Et tilgodehavende registreres så snart et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende og opgøres af Udbetaling Danmark.

Specifikation af indsats mod misbrug af sociale ydelser

§ 4. Udbetaling Danmark skal tilrettelægge økonomistyring og bogføringsprincipper således, at virkningerne af indsatsen mod misbrug af sociale ydelser kan specificeres så præcist som muligt i årsrapporten for Udbetaling Danmark.

Ikrafttræden m.v.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. august 2021 og har virkning fra den 1. januar 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 293 af 17. marts 2016 om Udbetaling Danmarks kontoplan m.v. ophæves.

Til toppen

Bilag 1 – Kontoplan for Udbetaling Danmarks lovbundne områder - Version: juni 2021

Hovedkonto Tekst

14.71.07. Reintegrationsbistand

15.11.42. Christiansø, Kgl. resolution af 12. dec. 1845

16.43.04. International begravelseshjælp

17.31.21. Obligatorisk pensionsordning for modtagere af øvrige indkomstoverførsler

17.31.32. ATP-bidrag ved barsel

17.31.38. ATP af delpension

17.35.20. Særlig støtte til modtagere af kontanthjælp m.fl.

17.37.01. Dagpenge ved barsel m.v.

17.37.11. Dagpenge ved pasning af syge børn

17.46.63. Jobpræmie

17.54.32. Forsørgelse af danske statsborgere i udlandet

17.54.35. Delpension

17.54.43. Inddrivelse af gæld via Udbetaling Danmark

17.56.11. Fleksydelse

17.61.01. Ordinært børnetilskud

17.61.02. Ekstra børnetilskud

17.61.03. Særligt børnetilskud

17.61.04. Tilskud til særlige grupper af børn

17.61.05. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag mv.

17.61.08. Det midlertidige børnetilskud

17.62.01. Boligydelse til pensionister

17.62.02. Boligsikring

17.62.05. Afdrag, afskrivninger og genvundne afskrivninger m.v.

17.63.03. Efterlevelseshjælp

17.64.01. Folkepension

17.64.02. Personlige tillæg til pensionister i udlandet

17.64.03. Varmetillæg til folkepensionister

17.64.05. Førtidspension

17.64.06. Højeste, mellemste og almindelig førtidspension

17.64.07. ATP-bidrag af førtidspensioner

17.64.08. Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

17.64.10. Førtidspension med variabel refusion

17.64.11. Mediecheck

17.64.12. Seniorpræmie

17.64.13. Seniorpension

17.64.14. ATP-bidrag for seniorpensionister

17.64.15. Supplerende arbejdsmarkedspension for seniorpensionister

17.64.16. Tidlig pension

38.12.01. Børne- og ungeydelse

Udbetaling Danmark kan fastsætte interne kontostrukturer, som afledes af de behov, der følger af krav m.v. i bemærkningerne til kontoplanen og lovgivningen samt beslutninger truffet af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til kontoplanen

Tværgående bemærkninger

Finansieringen

Ydelser i denne bekendtgørelse dækker enhver udgift eller indtægt, som giver anledning til betalinger mellem Udbetaling Danmark og borgere, svarende til de statslige og kommunale konti, der følger af den til enhver tid gældende finanslov på sagsområder, der er omfattet af § 1. i Lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmarks udbetalinger af sociale ydelser m.v. til borgerne m.fl. sker fra konti, der er stillet til rådighed for Udbetaling Danmark i Statens KoncernBetalinger (SKB). Aftale om kontoforholdet m.v. til Udbetaling Danmark er indgået mellem Økonomistyrelsen og Udbetaling Danmark.

Statslige finansieringsbidrag af ydelserne overføres fra ministeriernes konti i SKB til Udbetaling Danmarks konto i SKB samme dag, som udbetalingerne finder sted.

Kommunale finansieringsbidrag af ydelserne overføres fra de enkelte kommuners konti i OBS til Udbetaling Danmarks konto i SKB senest den første bankdag i den efterfølgende måned.

Regnskabsregistreringen i Udbetaling Danmark skal tilrettelægges, så der i videst muligt omfang er samtidighed mellem udbetalingerne til borgere m.fl. og Udbetaling Danmarks opkrævning af finansieringsbidrag fra kommuner og ressortministerier til dækning for de udbetalte ydelser, jf. bilag 1.

Det påhviler Udbetaling Danmark i videst muligt omfang at udligne træk på konti, der er stillet til rådighed af Økonomistyrelsen, jf. § 2. I det omfang der opstår tilgodehavender, der ikke kan overføres til Udbetaling Danmarks debitorsystem inden for en rimelig tidsperiode, skal disse registreres på den relevante ydelseskonto jf. bilag 1.

Tilbagebetalingskrav

Hvis Udbetaling Danmark over for modtagere af ydelser rejser krav om tilbagebetaling af en uretmæssigt modtaget ydelse, overtager Udbetaling Danmark på statskassens vegne det fulde tilgodehavende.

Udbetaling Danmark afregner en eventuel kommunal finansieringsandel med den enkelte kommune, og udgiften bogføres på den relevante konto. Ved afdrag på Udbetaling Danmarks tilgodehavender hos borgerne indtægtsføres beløbet herefter hos staten, og indtægten bogføres på samme konto.

Udbetaling Danmark opgør en status for tilgodehavenderne på hvert område.

Udbetaling Danmark skal, når et tilgodehavende afskrives, foretage en nedskrivning af statens tilgodehavender og samtidig tilbageføre afdrag, som allerede måtte være overført til kommunerne og som efterfølgende afskrives som tab. Borgeres tilbagebetalinger af gæld skal løbende specificeres i afrapporteringen til BM.

Udbetaling Danmark optager statens tilgodehavender i form af tilbagebetalingskrav mod borgerne på balancen.

Månedlige rapporter

Med henblik på en løbende kontrol af statens månedsregnskaber m.v. fremsender Udbetaling Danmark hver måned en finansieringsrapport til de ministerier, der har ansvaret for endelig finansiering af de udbetalte beløb.

Rapporten skal omfatte en afstemning mellem Udbetaling Danmarks bogførte beløb på de forskellige konti med de midler, Udbetaling Danmark har trukket via SKB. Rapporten skal endvidere indeholde en opgørelse af forskydninger i beholdningen hos 1) tilgodehavende debitorer og 2) udestående boligydelses-/boligsikringslån.

Den tekniske opsætning af rapporter, regneark mv., der afleveres, justeres løbende efter aftale mellem de involverede parter.

Bemærkninger til de enkelte udgiftsområder

Børnetilskud og -bidrag

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 med senere ændringer.

Det midlertidige børnetilskud

På kontoen bogføres udgifter som afholdes efter lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf. lov nr. 1550 af 27. december 2019 med senere ændringer.

Individuel boligstøtte

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021med senere ændringer.

Bogføringen af boligstøtte som lån skal ske brutto, dvs. som det fulde udlån inkl. rentetilskrivninger på udestående boligstøttelån. Det kommunale finansieringsbidrag bogføres samtidig som en overførselsindtægt fra kommuner.

Udbetaling Danmark skal løbende ajourføre det samlede tilgodehavende vedrørende boligstøttelån, idet det faktiske udlån, eventuelle rentetilskrivninger og tabsafskrivninger på udestående lån akkumuleres saldoen. Saldoen skal så vidt muligt opdeles i boligydelseslån (100 % stat) og boligsikringslån (50 % stat og 50 % kommuner).

Særlig Støtte til modtagere af kontanthjælp m.v.

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til særlig støtte med og uden tilbagebetalingspligt som afholdes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bekendtgørelse nr. 1598 af 27. december 2019.

Efterlevelseshjælp

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, og som afholdes efter § 85a i lov om aktiv social politik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019med senere ændringer. Staten afholder 100 % af udgifterne.

Folkepension

På kontiene bogføres udgifter og indtægter folkepension, som afholdes efter lov om social pension, jf. lov nr. 234 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Personlige tillæg til pensionister i udlandet

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til personlige tillæg til pensionister i udlandet, som afholdes efter lov om social pension, jf. lov nr. 234 af 12. februar 2021 med senere ændringer, samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension lov nr. 233 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Varmetillæg

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til varmetillæg, som afholdes efter lov om social pension, jf. lov nr. 234 af 12. februar 2021 med senere ændringer, samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension lov nr. 233 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Mediecheck

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til mediecheck, som afholdes efter lov om social pension, jf. lov nr. 234 af 12. februar 2021 med senere ændringer, samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension lov nr. 233 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Seniorpræmie

På kontiene bogføres udgifter og indtægter til seniorpræmie, som afholdes efter lov om en skattefri seniorpræmie. jf. lov nr. 184 af 6. marts 2020 med senere ændringer.

Senior- og førtidspension

På kontiene bogføres udgifter og indtægter, der afholdes efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 234 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Bogføringen af førtidspension på konto 17.64.10.10. Førtidspension med variabel medfinansiering og 17.64.13.10. Seniorpension skal ske brutto. Udbetaling Danmark skal således på disse konti bogføre den samlede bruttoudgift til hhv. førtidspension med variabel medfinansiering og seniorpension. Den kommunale medfinansiering af førtidspension med variabel medfinansiering og seniorpension bogføres som en overførselsindtægt fra kommuner. Kommunernes system Ydelsesrefusion beregner kommunernes medfinansieringsandel af førtidspension med variabel medfinansiering og seniorpension og opkræver medfinansieringsandel hos kommunerne.

International begravelseshjælp

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter bekendtgørelse nr. 561 af 29. april 2015 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.

Delpension

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om delpension jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015 med senere ændring.

Fleksydelse

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om fleksydelse jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021 med senere ændringer.

Obligatorisk pensionsordning for modtagere af øvrige indkomstoverførsler

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer.

Dagpenge ved barsel m.v.

På kontiene bogføres udgifter og indtægter som afholdes efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020 med senere ændringer.

Børne- og ungeydelse

På kontoen bogføres udgifter og indtægter som afholdes i medfør af lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016, med senere ændringer.

Til toppen