Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Sundhed

Bekendtgørelse om regler og krav til indhold og omfang af kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen samt opkrævning af gebyr for registrering af kurset

Patientsikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1636 af 29/7 2021.

I medfør af § 74 a, stk. 5 og 6, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, og efter konsultation med Sundhedsstyrelsen fastsættes:

Formål

§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er, at beskrive indhold og omfang af det kursus, som skal gennemføres for at kunne udføre nåleakupunktur på brystkassen, jf. autorisationslovens § 74 a, stk. 2, nr. 3.

Kursets varighed og indhold

§ 2. Kurset af en dags varighed med undervisning i de faglige elementer og med den vægtning, som fremgår af bilag 1, skal gennemføres af dansk autoriserede fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker.

Stk. 2. Kurset af tre dages varighed med undervisning i de faglige elementer med den vægtning, der er nævnt i bilag 2, skal gennemføres af øvrige personer, som ønsker at udføre akupunktur på brystkassen.

§ 3. Kurserne nævnt i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i loven skal gennemføres som et sammenhængende forløb med fuldt fremmøde hos den udbyder, som Styrelsen for Patientsikkerhed har indgået aftale med. Undervisningen på kurserne skal foregå i dialogbaseret form omkring forebyggelse, erkendelse af og korrekt håndtering af komplikationsforløb efter akupunktur på brystkassen.

Gebyr

§ 4. Gebyret for at blive optaget på Styrelsen for Patientsikkerheds liste over personer, der har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen, udgør 318 kr. (2018-niveau).

Stk. 2. Det i § 4, stk. 1, nævnte gebyr reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. Gebyrerne og omsætningsbeløbene offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk).

Ikrafttræden

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.

Til toppen

Bilag 1 – Mål for læringsudbytte for kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen gruppe 1 (akupunktører med baggrund som autoriseret fysioterapeut, jordemoder eller sygeplejerske)

Kompetencer og mål

Kursusdeltageren skal efter endt kursus kunne:

1) Kende og erkende symptomer på, at patientens lunge, den ene eller begge, er klappet sammen forud for, under eller efter behandlingen med nåleakupunktur.

2) Kende og erkende sygdomme i brystkassen som kan komplicere/kontraindicere behandlingen med akupunktur.

3) Klinisk kunne erkende behovet for primært at begrænse skaden, tilkalde assistance, stabilisere patienten og give førstehjælp, hvis patientens tilstand forværres.

Kursusdeltageren skal indholdsmæssigt opnå:

1) En forståelse for den anatomiske placering af de vitale organer i forhold til risici for at påføre skader på større kar og lungehinden.

2) Et kendskab til lungerne og karrenes funktioner set i relation til sygdomme og normalfysiologi.

3) En indsigt i de komplikationer, der umiddelbart er i relation til akupunkturen.

4) En viden om, hvordan der skal ageres, hvis der opstår mistanke om komplikationer, herunder hvem der skal tilkaldes og adviseres i det danske sundhedsvæsen.

Indhold

Følgende faglige elementer skal indgå i uddannelsen:

1) Anatomi i relation til brystkassens afgrænsning, og placering af vitale organer i brystkassen (faresignaler) – en opdatering af kendt pensum.

2) Fysiologi og patofysiologi i relation til hjerte- og lunge-funktion (tegn på alvorlig påvirkning af almentilstand, faresignaler) - en opdatering og udbygning af kendt pensum.

3) Praktisk og klinisk håndtering af patient med symptomer relateret til akupunkturen og/eller patientens grundlidelse – erfaring med patientkontakt forudsættes.

Til toppen

Bilag 2 – Mål for læringsudbytte for kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen gruppe 2 (øvrige akupunktører uden sundhedsfaglig autorisation som fysioterapeut, jordemoder eller sygeplejer

Kompetencer og mål

Kursusdeltageren skal efter endt kursus:

1) Kende og erkende symptomer på, at patientens lunge, den ene eller begge, er klappet sammen forud for, under eller efter behandlingen med nåleakupunktur.

2) Kende og erkende sygdomme i brystkassen som kan komplicere/kontraindicere behandlingen med akupunktur.

3) Klinisk kunne erkende en akupunktur-betinget skade, begrænse skaden, tilkalde assistance, stabilisere patienten og give førstehjælp, hvis patientens tilstand forværres.

Kursusdeltageren skal indholdsmæssigt opnå:

1) En forståelse for den anatomiske placering af de vitale organer i forhold til risici for at påføre skader på større kar og lungehinden.

2) Et kendskab til lungerne og karrenes funktioner set i relation til sygdomme og normalfysiologi.

3) En indsigt i de komplikationer, der umiddelbart er i relation til akupunkturen.

4) En viden om, hvordan der skal ageres, hvis der opstår mistanke om komplikationer, herunder hvem der skal tilkaldes og adviseres i det danske sundhedsvæsen.

Indhold

Følgende faglige elementer skal indgå i uddannelsen:

1) Anatomi i relation til brystkassens afgrænsning, og placering af vitale organer i brystkassen (faresignaler) – en gennemgang fra basalt niveau.

2) Fysiologi og patofysiologi i relation til hjerte- og lunge-funktion (tegn på alvorlig påvirkning af almentilstand, faresignaler) – en gennemgang fra basalt niveau.

3) Praktisk og klinisk håndtering af patient med symptomer relateret til akupunkturen og/eller patientens grundlidelse – en gennemgang fra basalt niveau.

Til toppen